Ellund-Egtved - VVM-redegørelse juni 2010 - Energinet.dk

More documents

Recommendations

Info

82 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer Tabel 5.4 Det gældende (2010) vandløbsklassifikationssystem. DVFI er Dansk VandFaunaIndeks, der på en skala fra 1 til 7 (7 er bedst) beskriver vandkvaliteten på basis af smådyrsfaunaen. Tabel 5.5 Vandløbsklassifikationssystemet, der i foråret 2010 blev sendt i høring som en del af vandplanerne. Vandløb, hvis nuværende tilstand er faunaklasse 6, skal som minimum bibeholde denne faunaklasse for at opretholde målet ’God tilstand’. Lavere mål som ’moderat’ eller ’ringe’ tilstand benyttes kun i forbindelse med undtagelsesbestemmelser. 5.4 Vandløb og søer I dette afsnit behandles vandløb og søer, der krydses eller påvirkes ved anlæg af gasledningen ved f.eks. gennemgravning eller grundvandssænkning. Der er ikke målsatte søer i undersøgelsesområdet, og efterfølgende behandles derfor kun vandløb. Mindre vandhuller i linjeføringen er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 og er behandlet i afsnit 5.5. Målsætning af vandløb Alle større og mange mindre vandløb er målsat af de tidligere amter, og de af vandløbene, der har en vis naturværdi er desuden udpeget og beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det nugældende målsætningssystem har tre klasser: skærpet (A), generel (B) og lempet (C). Klasserne er yderligere underopdelt som vist i Tabel 5.4. Til B-klassifikationen kan yderligere føjes et F, hvis vandløbet er okkerpåvirket. Til målsætningerne er knyttet krav til fysiske forhold, vandkvalitet og biologisk mangfoldighed. C-klassifikationen omfatter vandløb, der er påvirket af spildevand, grundvandsindvinding og okker. Målsætning DVFI A Særligt naturvidenskabeligt interesseområde 5 B0 Biologisk værdifuldt vandløb uden fiskeinteresser 5 B1 Gyde- og yngelvækstområde for laksefisk 5 B2 Laksefiskevand 5 B3 Karpefiskevand 5 (4) C Vandløb, som alene anvendes til afledning af vand 4 D Vandløb påvirket af spildevand 4 E Vandløb påvirket af grundvandsindvinding 4 F Vandløb påvirket af okker - De nye vandplaner, der er i høring i foråret 2010, har et nyt målsætningssystem, hvor vandløbenes økologiske tilstand vurderes som høj, god, moderat, ringe eller dårlig og alle vandløb bortset fra kunstige eller stærkt modificerede vandløb målsættes til god eller høj økologisk og kemisk tilstand. Denne tilstand skal være opnået inden 2015. Kravværdier for faunaklasser i naturlige vandløb med målene høj og god tilstand, for vandløb med normal eller blød bund er vist i Tabel 5.5. Målsætning DVFI Normal Blødbund Høj økologisk tilstand 7 5 - 6 God økologisk tilstand 5 4 Okker Okker er især et problem i vandløbene i den sydlige del af området. Okker er jernhydroxider, der udfældes på dyr og planter og gør vandet uklart. Jernet stammer især fra mineralet pyrit, der ved oxidation danner svovlsyre og opløst jern. Det opløste jern kan transporteres til vandløbene med jordvandet, og i vandløbene oxideres jernet videre til okker. Luftens ilt får især adgang til pyritten i jorden, når grundvandet sænkes ved dræning af lavtliggende områder. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
I forbindelse med anlæg af gasledningen kan okkerdannelsen øges ved grundvandssænkning i disse områder, både fordi der i det oppumpede grundvand kan være opløst jern, som danner okker ved udledning, og fordi den midlertidige grundvandssænkning bringer luftens ilt ned til pyritten i jorden. Disse effekter er midlertidige og ophører, efter at grundvandsspejlet er retableret. I den forbindelse er det vigtigt at sikre, at ledningsgraven ikke kommer til at virke som et permanent dræn i området. En længerevarende forøget okkerdannelse kan skyldes, at pyrit i den opgravede jord fra ledningsgraven, ved tilbagefyldning, ender i den umættede iltholdige zone over grundvandspejlet. Påvirkningen varer til pyritten er væk, men til gengæld drejer det sig om et beskedent jordvolumen og en meget beskeden eksponering mod vandløb eller grøfter. Fisk Laksefisk vandrer op i de øvre dele af vandløbet for at gyde. Derfor kræves fri passage i vandløbet i gydesæsonen, og der kræves iltrigt hastigt strømmende vand samt gydebanker af groft grus. Fiskenes frie passage i åen hindres kortvarigt ved opstemning af åen under anlæg af gasledningen, og gydebanker kan ødelægges enten direkte ved gennemgravning eller ved tilslamning med sand, silt, okker eller andet finkornet materiale, der spildes under gravearbejdet. Okker udgør et særligt problem for laksefisk, idet det kan tilslamme fiskenes gydebanker eller udfældes direkte på æggene og kvæle dem. Påvirkninger De fleste små og mellemstore vandløb og drængrøfter forventes krydset ved gennemgravning. . Vandet opstemmes ved opfyldning i 1-7 dage, idet vandgennemstrømningen kan opretholdes ved hjælp af en rørforbindelse gennem eller uden om vandløbet. Herefter graves der en rende tværs over vandløbsbunden. Renden tørlægges om nødvendigt ved en midlertidig grundvandssænkning. Indgrebet vil betyde en lokal ødelæggelse af brinker og kantvegetation på gravestedet og af fauna og evt. grøde og gydebanker i selve vandløbet både på gravestedet og i nogen afstand nedstrøms som følge af sedimentspild. Da lagdelingen i råjorden brydes, og da grundvandsstanden sænkes lokalt, er der mulighed for forøget okkerudvaskning fra okkerpotentielle jorder. Afværgeforanstaltninger Gennemgravning af vandløb målsat som gydevand for laksefisk (B1) vil så vidt muligt ske uden for gydesæsonen (december til april), og foranstaltninger med henblik på at minimere sedimentspildet mest muligt vil blive taget efter en konkret vurdering og drøftelse med den respektive kommune. Opgravet jord placeres i en afstand fra vandløbet, så det ikke skyller ud ved eventuelle regnskyl, og passagen for fisk opretholdes via en rørforbindelse. Eventuelt jernholdigt grundvand (>0,3 mg Fe 2+ /l) fra grundvandssænkning i forbindelse med gravearbejdet skal enten nedsives eller iltes og renses inden udledning til vandløb. Ved retablering af et gennemgravet A- eller B-målsat vandløb udlægges gydegrus på stedet for at stabilisere bunden og for at kompensere for en evt. negativ påvirkning. Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse 83
Page 1 and 2:
VVM-redegørelse Udbygning af natur
Page 3:
VVM-redegørelse Udbygning af natur
Page 6 and 7:
6 6. Andre miljømæssige vurdering
Page 8 and 9:
8 Udbygning af naturgassystemet i S
Page 10 and 11:
10 Kapitel 1 - Indledning Figur 1.1
Page 12 and 13:
12 Kapitel 1 - Indledning Figur 1.2
Page 14 and 15:
14 Kapitel 1 - Indledning forbindel
Page 16 and 17:
16 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse T
Page 18 and 19:
18 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse F
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
24 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse 2
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
30 Kapitel 3 - Lovgrundlag 3.4 Beke
Page 32 and 33: 32 Udbygning af naturgassystemet i
Page 34 and 35: 34 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse En
Page 36 and 37: 36 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse Da
Page 38 and 39: 38 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse Fe
Page 40 and 41: 40 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger
Page 128 and 129: 128 Kapitel 6 - Andre miljømæssig
Page 130 and 131: 130 Kapitel 6 - Andre miljømæssig
Page 132 and 133:
132 Kapitel 6 - Andre miljømæssig
Page 134 and 135:
134 Udbygning af naturgassystemet i
Page 136 and 137:
136 Kapitel 7 - Alternativer Figur
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
140 Kapitel 8 - Afværgeforanstaltn
Page 142 and 143:
142 Kapitel 8 - Afværgeforanstaltn
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
150 Kapitel 12 - Referencer /22/ Ra
Page 152 and 153:
152 KORTBILAG Udbygning af naturgas
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184:
show all

Ellund-Egtved - VVM-redegørelse juni 2010 - Energinet.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?