Ellund-Egtved - VVM-redegørelse juni 2010 - Energinet.dk

More documents

Recommendations

Info

84 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer Vandløbene Kongeåen, Nørreå, Terkelsbøl Å og Sønderå krydses ved underboring for både at skåne vandløbene og naturforhold omkring åerne. Desuden er der især ved flere af vandløbene betydelig risiko for frigivelse af okker, såfremt gasledningen anlægges ved traditionel nedgravning. Alle væsentlige og specifikt målsatte vandløb er besigtiget i det forventede krydsningspunkt foråret 2010, og de er nærmere beskrevet i kortlægningsrapporten /19/. 5.4.1. Vejle Kommune Kort 5-4-1 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Vejle, Vejen og Kolding Kommune. Eksisterende forhold Linjeføringen krydser ingen vandløb i Vejle Kommune. Påvirkninger i anlægsfasen Ingen Påvirkninger i driftsfasen Ingen 5.4.2. Vejen Kommune Kort 5-4-1 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Vejle, Vejen og Kolding Kommune. Eksisterende forhold I Vejen Kommune løber linjeføringen ganske tæt på vandskellet, og vandløbene er derfor forholdsvis få og små. 5 mindre vandløb, hvoraf 3 er B1-målsatte, ligger inden for korridoren. Der er kun et lille B3-vandløb og en umålsat grøft, der krydses direkte. Gamst Å ved Glibstrup er det største vandløb i korridoren, men det er rørlagt, hvor linjeføringen krydser. Påvirkninger i anlægsfasen Selvom Gamst Å er rørlagt, skal den krydses med forsigtighed, og sedimentspildet vil blive søgt minimeret. Røret udmunder ca. 50 m nedstrøms (vest for) krydsningen, og åen er allerede her målsat som gydevand for laksefisk (B1). Noget tilsvarende gør sig formodentlig gældende for en mindre bæk nord for Koldingvej øst for St. Andst. Påvirkninger i driftsfasen Ingen 5.4.3. Kolding Kommune Kort 5-4-1 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Vejle, Vejen og Kolding Kommune. Eksisterende forhold Kongeåen er det eneste væsentlige vandløb, der krydses i Kolding Kommune. Det er en markant ca. 5 m bred å omgivet af enge i en bred ådal. Åen Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
er B2-målsat, og ca. 2 km nedstrøms krydsningen er både å og omgivelser udpeget som Natura 2000-område N91, bl.a. på grundlag af forekomst af tre lampret-arter og af den truede laksefisk snæbel. Lavbundsområderne i ådalen er klassificeret som særdeles okkerpotentielle (klasse 1). Udover Kongeåen krydses kun en lille umålsat grøft nord for Toldstedgård på grænsen til Vejle kommune. Påvirkninger i anlægsfasen Kongeåen krydses ved en underboring, og å og næromgivelser påvirkes derfor ikke. Påvirkninger i driftsfasen Ingen 5.4.4. Haderslev Kommune Kort 5-4-2 viser målsatte vandløb og okkerklassificering for Haderslev og Tønder Kommune. Eksisterende forhold I Haderslev Kommune passeres 11 vandløb (Blåå deles med Kolding Kommune) og med Nørreå og Gels Å som de største. Gels Å er A-målsat, dvs. som naturvidenskabeligt interesseområde, og Blåå og Barsbøl Bæk er målsat som gyde- og opvækstområde for laksefisk (B1) og dermed særlig følsomme for blokering og sedimentspild i laksefiskenes opgangs- og yngleperiode. Det samme gælder i praksis også Selskær Bæk, hvor der er fundet gydegruber fra ørred, selvom bækken kun er B2-målsat. Ved mere end halvdelen af vandløbene har de omkringliggende lavbundsarealer et større eller mindre okkerpotentiale. Dette vil der blive taget hensyn til ved anlægsarbejdet. Påvirkninger i anlægsfasen På grund af størrelsen og Nørreåens okkerpotentielle omgivelser underbores denne. Dermed undgås enhver påvirkning af vandløbet og de nærmeste omgivelser. På grund af Gels Ås høje målsætning og store vandføring er underboring en mulighed, der vil blive nærmere undersøgt i forbindelse med Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger - Vandløb og søer Figur 5.23 Kongeåen ved den eksisterende krydsning, set mod øst. Ketcheren i forgrunden markerer den nye linjeføring. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse 85
Page 1 and 2:
VVM-redegørelse Udbygning af natur
Page 3:
VVM-redegørelse Udbygning af natur
Page 6 and 7:
6 6. Andre miljømæssige vurdering
Page 8 and 9:
8 Udbygning af naturgassystemet i S
Page 10 and 11:
10 Kapitel 1 - Indledning Figur 1.1
Page 12 and 13:
12 Kapitel 1 - Indledning Figur 1.2
Page 14 and 15:
14 Kapitel 1 - Indledning forbindel
Page 16 and 17:
16 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse T
Page 18 and 19:
18 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse F
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
24 Kapitel 2 - Projektbeskrivelse 2
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31:
30 Kapitel 3 - Lovgrundlag 3.4 Beke
Page 32 and 33:
32 Udbygning af naturgassystemet i
Page 34 and 35: 34 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse En
Page 36 and 37: 36 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse Da
Page 38 and 39: 38 Kapitel 4 - Metodebeskrivelse Fe
Page 40 and 41: 40 Kapitel 5 - Miljøpåvirkninger
Page 128 and 129: 128 Kapitel 6 - Andre miljømæssig
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
136 Kapitel 7 - Alternativer Figur
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
140 Kapitel 8 - Afværgeforanstaltn
Page 142 and 143:
142 Kapitel 8 - Afværgeforanstaltn
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
150 Kapitel 12 - Referencer /22/ Ra
Page 152 and 153:
152 KORTBILAG Udbygning af naturgas
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 158 and 159:
Page 160 and 161:
Page 162 and 163:
Page 164 and 165:
Page 166 and 167:
Page 168 and 169:
Page 170 and 171:
Page 172 and 173:
Page 174 and 175:
Page 176 and 177:
Page 178 and 179:
Page 180 and 181:
Page 182 and 183:
Page 184:
show all

Ellund-Egtved - VVM-redegørelse juni 2010 - Energinet.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?