Ellund-Egtved - VVM-redegørelse juni 2010 - Energinet.dk

Stationering Lokalitet Kommune Naturtype Afværgeforanstaltning
12.6 – 13.2 322, 325 Aabenraa Sønder Ådal – Natura
2000
Kapitel 8 - Afværgeforanstaltninger
Underboring med start og slut uden for beskyttede
naturområder.
13.9 – 14.0 309 Aabenraa § 3 sø Arbejdsområdet reduceres ved passage. Deponering
af jord og materialer vil ske uden for det beskyttede
område.
19.5 – 20.1 281 Aabenraa Terkelsbøl Å og
Terkelsbøl Mose
Underboring med start og slut uden for beskyttede
naturområder.
Ca. 22.2 – 22.3 268 Aabenraa § 3 overdrev Linjeføringen justeres, så påvirkning af overdrevet
begrænses. Deponering af jord og materialer vil ske
uden for det beskyttede område.
46.5-48.0 Gels Å A-målsat vandløb med stor vandføring. Der vil blive
taget særlige hensyn i anlægsfasen.
45.8 – 45.9 191 Haderslev § 3 sø Arbejdsområdet begrænses så meget som muligt
mod vest.
Ca. 49.7 179 Haderslev § 3 sø Arbejdsområdet begrænses så meget som muligt
mod vest.
59.05 – 59.25 153 Haderslev Nørreå og § eng Nørreåen underbores med start og slut uden for beskyttede
naturområder.
Ca. 66.0 – 67.0 124-130 Haderslev Flere paddevandhuller
73.4 – 73.6 66+67 Kolding Kongeåen og §
3 eng
Arbejdsområdet reduceres ved passage. Eventuelt
opsættes paddehegn, såfremt anlæg sker i yngletiden
(marts – juni). Deponering af jord og materialer
vil ske uden for de beskyttede naturområder.
Kongeåen underbores med start og slut uden for
beskyttede naturområder.
74.0 – 74.4 64 Kolding § 3 enge Fin natureng. Arbejdsområdet begrænses så meget
som muligt.
76.7 59 Kolding § 3 sø Gasledningen krydser en grøft, der leder til søen,
som er vurderet som potentielt levested for padder.
Vandstandssænkning i anlægsfasen, som påvirker
søen, vil blive undgået, såfremt denne er sammenfaldende
med paddernes ynglesæson fra marts til
juni.
77.9 46 Vejen § 3 mose Arbejdsområdet holdes så meget mod øst som
muligt, og deponering af jord og materialer vil ske
udenfor det beskyttede område.
90.5 9 Vejen § 3 eng Arbejdsområdet holdes så meget mod øst som
muligt, og deponering af jord og materialer vil ske
udenfor det beskyttede område. Området har form
som en lille dal med vand i bunden om vinteren/foråret.
Jord fra bunden af dalen deponeres for sig, og
topografien genetableres som udgangspunktet.
Arkæologi og kulturarv
Der gennemføres arkæologiske forundersøgelser. Dels etableres en søgegrøft
i hele linjeføringen for gasledningen og desuden foretages arkæologiske undersøgelser
af 48 nærmere udpegede lokaliteter. Derudover gælder museumslovens
§ 27, stk. 2, såfremt der stødes på fortidsminder under et jord- eller
anlægsarbejde, skal arbejdet straks standses, og det ansvarlige museum inddrages.
Linjeføringen for den nye gasledning krydser i alt 70 beskyttede diger. Langt
størstedelen ligger som markskel i det åbne land og er jorddiger uden særlige
kulturhistoriske værdier. For at bevare de landskabelige- og naturmæssige
værdier af digerne vil de blive genopbygget efter anlæg af gasledningen.
Dette gøres ved at deponere materialet fra diget særskilt og genopbygge diget
i samme form som de tilstødende ender. Dette indebærer også beplantning
bortset fra den beplantningsfri bræmme omkring gasledningen. Herved vurderes
det, at flora og fauna i løbet af få år vil genetablere sig, og at den kulturmæssige
og landskabsmæssige påvirkning begrænses.
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland – VVM-redegørelse
141