Bindesbølls Rådhus i Thisted - Realdania Byg

Store Torv i begyndelsen
af 1930erne få år før
Brinkmanns ejendom, der
ligger på torvets sydside,
bliver nedrevet.
I 1936 konstaterede sagfører
Billeskov Jansen, at forgængeren
for Bindesbølls rådhus
havde været placeret 7,5
meter vest for kongestatuen,
der står midt på torvet.
10
de betales en afgift på 5 rdl. sølv – og så gør de eligerede
borgere opmærksom på, at man ved disse
lejligheder ikke bør åbne og benytte armaturkammeret,
for ”at undgå at indtrængende os og
dunst kunne få indflydelse på geværernes renholdelse”.
Høyer går ikke af vejen for at tage en konflikt
med en af byens store købmænd, nemlig Brinkmann
– der var nabo til rådhuset – når det gælder
om at passe på byens værdier. I et brev til byfogeden
fra 1833 giver Høyer denne herlige beretning:
”Den 20. januar kom jeg, Høyer, fra kirken om
eftermiddagen over torvet, jeg blev var, at landets
og byens stole blev udbragt fra rådhuset. Jeg
spurgte en tjener, om det var de stole, som tilhørte
rådhuset, han besvarede med et ja! Men tillige
udlod han sig med, at de have tilladelse. Med
nærmere samtale med hr. Heedegaard derom,
gav han til svar, at det ikke var den første gang.
Men da vi finder, at disse udlån ikke er passende,
da vi skal påse byens og landets tarv, i den stilling
vi er satte, til at påse rådhusets inventarium, som
dertil henhøre, ligeledes om noget deraf bliver
brøstfældig, kan vi med grund påanke, at udlån ej
bør finde sted. Lige så indlysende er det, at stolene
ingen gavn har deraf, men kan blive brækkede
eller mindre beskadigede og i samme tilstand aflevere
dem på rådstuen, men når da reparationer
på dem skal foretages, bliver det således, at ingen
ved, hvorledes de er blevne beskadigede. For det
andet, hvad stolebetrækket angår, bliver det opslidt.
Landet og byen kommer derved desto snarere
i bekost. Men hr. Brinkmann, som gør lånet,
giver ingen erstatning, men skulle det efter vor
formening være rådstuetjeneren (her menes sikkert
arrestforvareren) der turde vove sligt, burde han
nyde en irettesættelse for det første, og for eftertiden
at tage sig i agt for udlån af det, som rådhuset
vedkommer. For det øvrige beder vi Deres
Velbårenhed, på byens og landets vegne, at hvad
som henhøre til inventarium, såsom borde, stole,
lysekronen, m.m. forbliver på sit anbefalede sted.”
Nyt rådhus – den bedste løsning
Det er ikke et helt tilfældigt tidspunkt, at man i
Thisted får ambitioner om et større rådhus. Byen
var i fremgang – omend fremgangen var beskeden.
Allerede i 1820erne og 1830erne var der en
stigende udførsel af landbrugsvarer. Det var skippere
fra Klitmøller, der begyndte at sejle til Altona
ved Hamborg som et alternativ til Norgesfarten.
Muligheden for at besejle Limfjorden via kanalen
ved Agger betød fra midten af 1830erne en
radikal omlægning af søfarten, der blev koncentreret
om Thisted.