Bindesbølls Rådhus i Thisted - Realdania Byg

stil, bliver det imidlertid klart, at Bindesbøll ikke
bruger alle de formelementer, som kendetegner
stilen. I alle tre projekter har han eksempelvis
udeladt trekantfrontoner eller frontispicer over
vinduerne, således som man ellers typisk brugte
det i finere byggerier på Christian IV’s tid, og kun
indgangsporten i Samsø og Stege har en beskeden
trekantfronton. Ydermere er projekterne renset
for den traditionelle klassiske søjleorden, der
blev flittigt brugt i dansk renæssancearkitektur.
Det virker som om, Bindesbøll har forsøgt at vride
formsproget væk fra en hævdvunden klassicistisk
referenceramme og især har udnyttet stilens
mere regionale træk, for eksempel det dekorativt
stribede murværk og de ekspressivt svungne gavle.
Med en sådan underbetoning af stilens klassicistiske
rødder adskiller han sig fra mange af andre
arkitekters lidt senere forsøg i samme stil, for
eksempel H. C. Zeltners Horsens Rådhus og Ferdinand
Meldahls Frijsenborg, der begge har konventionelle
trekantfrontoner over vinduerne. Bindesbølls
øvelser inden for Christian IV-stil synes
at afspejle et ønske om at finde en regional stil, og
det er, som om han bevidst har betonet den middelalderlige,
”gotiske” side af stilen. Indtil midten
af 1800-tallet blev Christian IV-stilen da også betragtet
som en regional afart af gotikken.
Samtidig formår Bindesbøll ikke mindst i Thisted
at bruge stilens elementer i en facadekompo-
sition, hvor de enkelte delelementer synes at udspringe
af det samme vækstprincip. De skrå pilastre,
vinduerne, der vokser sig større på første salen,
de små hvide slutsten over vinduesåbningerne
og det ekspressive taglandskab med de svungne
gavle giver alt sammen indtrykket af en organisk
bygning. Huset fremstår pludselig betydningsladet
på en måde, hvor gængse tegn som
kongens monogram bliver suppleret med en
mere kompleks fortælling om, at arkitekturen er
en fortsættelse af naturens egen byggeaktivitet.
En sådan fortælling har, som sagt, ikke rødder i
selve Christian IV-stilen, men derimod i den romantik,
som Bindesbøll var barn af.
Bindesbøll har tilsyneladende været meget bevidst
om at flette forskellige historier ind i sin
bygning. Huset afspejler for arrestens vedkommende
en tør rationalitet, men vækker også på en
mere fabulerende måde associationer, f.eks. ved
at henvise til en regional bygningsarv med rødder
i den middelalderkultur, hvorfra den tidligst
kendte rådhusarkitektur stammer. Med en tegngivning,
der derudover formidler en forestilling
om, at verden hænger organisk sammen, formår
Bindesbøll at skabe en bygning, der synes at gro
frem af byens væv, uden at man dog bliver i tvivl
om husets særstatus. For Bindesbøll hang verden
i sidste ende sammen: Natur og kultur, fortid og
nutid – også i et beskedent rådhus i Thisted.
35