Bindesbølls Rådhus i Thisted - Realdania Byg

mulighed for gårdtur. Retterstedet er forsvundet
til fordel for et tankesæt, hvor selve det at være
dømt til indespærring er straf i sig selv. Indespærringen
er en administrativ følgevirkning af straffen,
der dermed er blevet noget næsten abstrakt.
Bindesbølls rådhusarrester er alle anonyme, rationelt
indrettede og fuldstændig rensede for fantasibefordrende
arkitektoniske fortællinger. Arrestanten
er sat på fysisk og mentalt vågeblus.
I kontrast til dette står resten af husets mere fabulerende
facader, der med den valgte udformning
i Christian IV-stil dels fortæller en historie om
det regionales nye betydning, dels bliver brugt på
en måde, der leder tankerne hen på naturlignende
vækstprincipper. Interessen for det regionale
aspekt havde eksisteret nogle årtier i Europa og
tog for alvor til i det danske kunstnermiljø i begyndelsen
af 1840’erne, hvor Bindesbølls gode ven og
teoretiske inspirator, kunsthistorikeren N. L. Høy-
en, begyndte at efterspørge en kunst, der kunne
udtrykke mere nationale følelser og sammenhænge.
I 1844 holdt Høyen eksempelvis et foredrag i
Skandinavisk Selskab med titlen Om Betingelserne
for en skandinavisk Nationalkonsts Udvikling. Det
nationale var dermed ikke nødvendigvis kun afgrænset
til Danmark, men til et bredt geografisk
område med fælles kulturelle træk. Ansporet af
bl.a. sådanne tanker forsøgte også danske arkitekter
fra begyndelsen af 1850’erne at skabe mere regionale
arkitektoniske udtryk, og Christian IV-stil
blev i den forbindelse genopdaget som en særlig
national dansk eller regional stil. Hermed afspejlede
arkitekturen den opvakte nationalitetsfølelse,
som netop kendetegner det 19. århundrede, og
som allerede i Bindesbølls samtid eksempelvis førte
til den slesvigske krig i 1848.
Sammenligner man Thisted, Stege og Samsø
rådhuse med oprindelige værker i Christian IV-
Tv. Østfacaden.
Th. Fra sydgavlen.
33