Bindesbølls Rådhus i Thisted - Realdania Byg

Interiørerne på første sal, selv rådhussalen, var
forholdsvis spartanske, kun udstyret med fodpaneler
og enkle, hvidtede stuklofter. Rummene
var ifølge beslutningsprotokollen oprindeligt
tænkt malet i forskellige farver, for eksempel rød
i rådhussalen og olivengrøn i tingstuen. Men de
farvearkæologiske undersøgelser, der er udført i
forbindelse med Realeas restaurering, viser
imidlertid, at de lokale folk valgte mere afdæmpede
farver. De malede vægge, terracottabuster
af Christian VIII og Frederik VII efter Thorvaldsens
model, saddelmager Rotholms gardinkapper
med gesimsborter og en stor lysekrone, der
blev indkøbt hos N. Christensen i København,
har sikkert i sidste ende givet rådhussalen et højtideligt
udtryk. Det er bemærkelsesværdigt, at
husets ydre udtryk i Christian IV-stil ikke manifesterer
sig i interiøret, der med farveholdningen
i beslutningsprotokollen mere leder tankerne
hen på den pompejanske interiørstil i Thorvaldsens
Museum.
Dette misforhold mellem eksteriør og interiør
var dog på Bindesbølls tid mere reglen end
undtagelsen, og mange af hans andre interiører
er da også udført i pompejansk stil, uafhængig af
facadernes stil. F.eks. interiørerne i Bindesbølls
bispegård i Nykøbing Falster, der i det ydre er i
gotisk stil, eller interiørerne i hans hovedbygning
til Hother Hages gård, der udefra ligner en
kottage. Den historiske bygningskultur var tilsyneladende
et stort reservoir af udtryk og former,
som Bindesbøll forholdsvis frit og uortodokst
satte sammen.
Mange af de omtalte rum har siden ændret udseende
flere gange. Eksempelvis er arresten, sparekassen
og rummene til brandsprøjterne helt
forsvundne. Tilbage i nogenlunde oprindelig
form står især vestibulen, trapperummet og de
vigtigste af salene på første sal. Ved Realeas restaurering
er ikke mindst salene på 1. sal ført tilbage
til nogenlunde oprindeligt udtryk. Her er de
oprindelige overflader, gulve og farver trukket
frem igen eller nogle steder genskabt.
Arkitekturens fortællinger
Bindesbølls rådhus i Thisted er ved første øjekast
beslægtet med tidligere tiders rådhuse, men indeholder
ved nærmere betragtning også nogle elementer,
der peger i en ny retning. Den formmæssigt
neutrale og rationelle udformning af arresten
er eksempelvis ny, hvis man sammenligner den
med C. F. Hansens tidligere fængselsarkitektur.
Tilsvarende er brugen af Christian IV-stilen ny inden
for rådhusarkitekturen på dette tidspunkt,
men typisk for Bindesbøll bliver stilen ikke brugt
på ortodoks vis, snarere på en måde, der peger i
retning af romantikkens forestilling om arkitektu-
31