Bindesbølls Rådhus i Thisted - Realdania Byg

32
Tv. Fra sydgavlen.
Th. Fra østfacaden.
ren som en organisme. Der er hermed en underlig
kontrast mellem en rationel bestræbelse i arrestfløjen
og en romantisk tilgang i resten af byggeriet.
En sådan form for dobbelthed synes ofte at
kendetegne historicismen, der står med det ene
ben i en moderne tidsalder, præget af industrialisering
og rationalitetstænkning, og det andet ben
i romantikken. Den norske arkitekturhistoriker
Mari Hvattum taler i den forbindelse om, at historicismen
er en slags fusion af romantik og positivisme,
det vil sige en videnskabsfilosofi, der
hylder en erkendelse, som umiddelbart kan eftervises.
Det 19. århundredes mennesker var på én
og samme tid sentimentalt forelskede i fortiden,
fascineret af forestillingen om en besjælet natur
og begejstrede for fremtiden, hvor den moderne
videnskab gav et væld af nye muligheder. Mange
af de paradokser, som også kom til at præge de
efterfølgende århundreder, blev således foregrebet
på Bindesbølls tid.
Betragter man arresten isoleret, møder man
først og fremmest et nyt syn på fængsling. Som
den franske filosof Michel Foucault har gjort opmærksom
på i en berømt afhandling om fængselsvæsenet,
sker der i begyndelsen af det 19. århundrede
en ændring i synet på afstraffelse, der
tidligere havde været spektakulær og ofte forbundet
med kropslig lidelse. Afstraffelsen bliver i stedet
mere skjult, hvilket kan aflæses i Bindesbølls
rådhusarrester – også i Thisted. Der er ikke længere
tale om en frygtindgydende ”architecture parlante”,
en ”talende” arkitektur, som man kan
møde det i C. F. Hansens fængsel i Slutterigade i
København, men om en diskret arrest, hvis vinduer
er skjult for omverdenen i en bagvedliggende
gård. Arrestanterne skulle ikke lide kropslig smerte,
men have opvarmede enkeltmandsceller og