T I L L Æ G N R . 1 6

T I L L Æ G N R . 1 6 

Olielager ved Rugsted 

TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 

M Å L O G R A M M E R F O R 

V E J L E K O M M U N E 

Forslag 

Forslag godkendt i Byrådet d. 19.09.2012 

Offentligt fremlagt fra d. 29.10.2012 

Indsigelsesfrist d. 24.12.2012

F R E M L Æ G G E L S E S S T E D E R 

FREMLÆGGELSESSTEDER 

Forslaget er fremlagt følgende steder: 

Teknik & Miljø 

Kirketorvet 22 

7100 Vejle 

Mandag-onsdag kl. 11.00-14.00, 

torsdag kl. 11.00-17.00, 

fredag kl. 11.00-14.00. 

Borgerservicecenter Vejle 

Skolegade 1 

7100 Vejle 

Mandag-onsdag kl. 10.00-15.00, 

torsdag kl. 10.00-17.00, 

fredag kl. 10.00-14.00. 

Biblioteker 

Vejle Bibliotek 

Willy Sørensens Plads 1 

7100 Vejle 

Jelling Bibliotek 

Jernbanevej 26 

7300 Jelling 

Egtved Bibliotek 

Tybovej 2 

6040 Egtved 

Give Bibliotek 

Borgergården 

Vimmelskaftet 2 

7323 Give 

Børkop Bibliotek 

Ågade 6 

7080 Børkop 

Offentlig høring 

2 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 til TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 

VEJLE KOMMUNE - Den xx.xx.2012 

Forslaget er fremlagt i 8 uger fra den 29.10.2012. 

Derefter vil byrådet tage endelig stilling til sagen. 

Hvis du har indsigelser eller ændringsforslag 

til forslaget, skal de sendes til Teknik & Miljø, 

Kirketorvet 22, 7100 Vejle eller via email: 

teknik&miljo@vejle.dk, senest den 24.12.2012. 

Ideer og forslag fra den 

1. offentlighedsperiode: 

I perioden 2. juni – 30. juni 2010 blev idéfasen 

gennemført ved udsendelse af en folder vedrø- 

rende projektet. Der indkom ikke ideer og forslag 

til den videre planlægning.

Forord 

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 til TIL KOMMUNEPLAN 2009-2021 


F O R O R D 

Hermed offentliggøres forslag til kommuneplantillæg nr. 16 til Vejle Kommuneplan 2009 

– 2021, vedrørende Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO), Ammitsbølvej 96A, 

Rugsted. 

I overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 

om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af 

lov om planlægning er der udarbejdet en VVM-redegørelse for projektet. 

Redegørelsen, inklusiv et ikke-teknisk resumé er medtaget som bilag til kommuneplantil- 

lægget. Forud for planudarbejdelsen har der i perioden 2. juni – 30. juni 2010 offentligt 

været indkaldt idéer, forslag m.v. Der er ikke indkommet ideer, forslag m.v. 

Fortsat drift af det eksisterende olielager kræver kommunens godkendelse efter Miljøbe- 

skyttelsesloven. Udkast til miljøgodkendelse medtages som bilag til dette forslag. 

Skriftlige indsigelser og bemærkninger til forslaget til kommuneplantillægget eller udkast 

til miljøgodkendelse kan inden for den frist, der fremgår af annonceringen i dagspressen 

og af følgebrevet, sendes til Vejle Kommune, Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle, 

eller teknik&miljo@vejle.dk. 

Indhold 

3 Forord 

4 Oversigtskort 

5 Kommuneplantillæg 

6 Redegørelse 

Bilag til kommuneplantillægget i særskilte dokumenter: 

• VVM-redegørelse for Forening Danske Olieberedskabslagre (FDO) i Rugsted, Vejle 

Kommune marts 2012 

• Udkast til miljøgodkendelse og spildevandstilladelse af Forening Danske Oliebered- 

skabslagre (FDO) i Rugsted, Vejle Kommune, 2012 

3

K O M M U N E P L A N T I L L Æ G 

Oversigtskort med Olieberedskabslager i Rugsted placering 


VEJLE KOMMUNE - Den xx.xx.2012




K O M M U N E P L A N 2 0 0 9 - 2 0 2 1 

T I L L Æ G N R . 1 6 

Olieberedskabslager i Rugsted 

Med dette kommuneplantillæg fastsættes følgende retningslinjer i Vejle Kommunes Kom- 

muneplan 2009 – 2021. Retningslinierne indbygges i den kommende kommuneplan for 

Vejle Kommune ved den endelige vedtagelse. 

Retningslinjer for olieberedskabslager i Rugsted 

Sikkerhedszonen 

Inden for det på kortet angivne område ligger sikkerhedszonen for beredskabsoplag 

af olie. Der må ikke foregå aktiviteter inden for sikkerhedszonen, som ikke på for- 

hånd er godkendt af Risikomyndighederne (Miljømyndigheden, Vejle Brandvæsen, og 

Arbejdstilsynet, i samråd med Politiet) 

Skadesafstand 

Inden for skadesafstand skal der inden planlægning af større byggeri til følsom an- 

vendelse ske en nærmere vurdering af risikoforholdene. 

© KMS 

Sikkerhedszone 

Skadesafstand 

KOMMUNEPLANTILLÆG 

5


REDEGØRELSE 

Sammendrag 

Vejle Kommune offentliggør hermed forslag til fortsat drift af et beredskabslager af olie i 

Rugsted (Foreningen Danske Olieberedskabslagre - FDO). Der er i det følgende nærmere 

redegjort for projektet. 

Olieberedskabslagret er etableret i 1977 som en del af Danmarks nationale olieberedskabs- 

lagere, som er omfattet af Lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter(Lov 

nr. 1275 af 20. december 2000). På etableringstidspunktet var der ikke krav om miljø- 

godkendelse af anlægget. 

På grund af ændret lovgivning skal anlægget miljøgodkendes af Vejle Kommune for at 

sikre fortsat drift. Der er ikke tale om udvidelse/ændringer af anlægget. 

Olieberedskabslageret er en risikovirksomhed, fordi der opbevares store mængder brand- 

farlige stoffer, som kan føre til uheld med konsekvenser for omgivelserne. 

Risikomyndighederne har i oktober 2008 meddelt accept af olielagerets fortsat drift efter 

reglerne i risikobekendtgørelsen. 

Vejle Kommune har i medfør af gældende lovgivning foretaget en vurdering af oliebered- 

skabslagerets virkning på miljøet. Kommuneplantillægget er derfor ledsaget af en VVM- 

redegørelse, hvor anlæggets virkning på miljøet detaljeret er beskrevet. 

Vejle Kommune har på baggrund af VVM-redegørelsen vurderet, at olieberedskabslageret 

fortsat kan drives uden væsentlig påvirkning af miljøet. Et uheld vil kunne medføre skader, 

som dog forventes at kunne genoprettes. Miljømyndigheden og de øvrige risikomyndigheder 

har vurderet, at fortsat drift af olieberedskabslageret kan accepteres på det eksisterende 

areal, forudsat de vilkår, der bliver stillet i risikoaccepten og miljøgodkendelsen, overholdes. 

Plantillægget tager højde for risiko for uheld ved at etablere en sikkerhedszone. Inden 

for sikkerhedszonen må der ikke etableres nye følsomme anvendelser, såsom boliger, 

institutioner o.l. Derudover må der ikke foregå nye aktiviteter inden for sikkerhedszonen, 

som ikke på forhånd er godkendt af Risikomyndighederne. 

I plantillægget er der angivet skadesafstand omkring olieberedskabslageret. Inden for 

dette område er der risiko for direkte påvirkning i tilfælde af uheld på lageret. I forbin- 

delse med fremtidig kommunal planlægning af følsom anvendelse indenfor skadeafstand, 

skal der ske en nærmere vurdering af risikoforholdene i dialog med risikomyndighederne. 



VVM – redegørelse 




Nogle større anlæg er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 

2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM). Det 

betyder, at disse anlæg først kan etableres, når der er vedtaget kommuneplanrammer, og 

der er udarbejdet en VVM-redegørelse, der indeholder en særlig vurdering af anlæggets 

virkning på miljøet. Virksomheder, der indebærer en større risiko for omgivelserne, er 

omfattet af disse regler, og der er derfor sammen med dette forslag til kommuneplantillæg 

udarbejdet en VVM-redegørelse. Olieberedskabslageret har eksisteret i mange år og er 

først i forbindelse med ny lovgivning blevet omfattet af reglerne. Redegørelsen er udar- 

bejdet af kommunen i samarbejde med virksomhedens sikkerhedsrådgiver. Redegørelsen 

er vedlagt som bilag til dette forslag til kommuneplantillæg. VVM-redegørelsen indeholder 

en beskrivelse af anlægget, en oversigt over de væsentligste alternativer, der har været 

undersøgt, og en beskrivelse af omgivelserne og af anlæggets virkning på miljøet. 

Beskrivelse af projektet 

FDO’s olielager ligger i landzone, hvor der ikke er vedtaget en lokalplan. Olielageret har 

en landzonetilladelse meddelt af det tidligere Vejle Amt den 27. september 1974. 

Omkringliggende arealer anvendes til landbrug og beboelse. Nærmeste nabobeboelse 

ligger umiddelbart øst for virksomheden ca. 10 m fra virksomhedens skel. Nærmeste 

samlet bebyggelse er landsbyen Rugsted ca. 700 meter nordvest for olielagret og lands- 

byen Ammitsbøl 1400 meter syd for olielageret. 

Vejadgang til og fra olielageret foregår ad Landevej nr. 510, Ammitsbølvej 96A, Rugsted. 

Olielageret er etableret i 1977 som en del af Danmarks nationale olieberedskabslagre. 

Olielageret er omfattet af lovgivning vedrørende pligtige lagre af mineralolie og mineralolie- 

produkter. På etableringstidspunktet var der ikke krav om miljøgodkendelse af anlæg- 

get. Ændrede miljøkrav har medført, at aktiviteterne på FDO nu skal miljøgodkendes for 

første gang under listepunktet ”oplag af mineralolieprodukter på mere end 25.000 tons”. 

Olielageret er også reguleret efter lovgivning vedrørende risikovirksomheder - virksom- 

heder hvor der er risiko for større uheld (bekendtgørelse nr. 1666 af 14/12 2006). 

Olielageret er VVM-pligtigt, selv om det i sin tid er lovlig etableret, idet der nu stilles krav 

om godkendelse efter miljølovgivning som forudsætning for at anlægget kan fortsætte 

driften på lovligt grundlag. 


7


Lageret dækker et areal på ca. 9,4 ha og anvendes til oplagring af benzin, diesel, gasolie og 

jetfuel. Samtlige tanke er nedgravede. Lageret er forbundet med andre olielagre gennem 

en olierørsledning. Det er gennem denne rørledning, at al transport af brændstof foregår, 

når der ikke er behov for udlevering af produkter til tankbiler. Anlægget har elektroniske 

overvågning, som er tilsluttet FDO’s vagtbygning ved afdelingen i Brovad, ved Fredericia. 

Der er udleveringsfaciliteter på lageret til udlevering af produkter til tankbiler i forbindelse 

med nationale krisesituationer. 

Olielageret er placeret på en bakkeskråning og afgrænset med adgangshegn. Arealerne 

omkring olielageret er dyrkningsarealer og engområder. 

Olielageret har kun foretaget mindre tekniske ændringer siden etableringen i 1977. Der 

er ikke planer om større ændringer eller planer om at nedlægge anlægget. 

Vurdering af de planlægningsmæssige forhold 

Olielageret ligger i det åbne land, uden for områder med vedtagne lokalplaner eller kom- 

muneplanrammer. Vejle Amt har den 27. september 1974 meddelt landzonetilladelse til 

lageret. 

Nærmeste område omfattet af kommuneplanrammer er landsbyen Rugsted. Her gælder 

Vejle Kommuneplan 2009-2021, Rammer for lokalplaner i afgrænsede landsbyer. Lands- 

byen ligger i landzone og er fastlagt til boligformål, offentlige og private institutioner, 

samt mindre erhverv der ikke er til gener for omgivelserne. 

Af særlig interesse i plansammenhæng er cirkulære nr. 37 af 20 april 2006 ”Cirkulære 

om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 m fra risikovirksomhed”. 

Cirkulæret pålægger kommunen at inddrage hensynet til risikoen for større uheld i planlæg- 

ningen forud for fastlæggelse af bestemmelser for arealanvendelsen i en kommune- eller 

lokalplan. Kravet gælder for arealer, der ligger nærmere end 500 m fra en virksomhed, 

som er omfattet af risikobekendtgørelsen. Der skal tages konkret stilling til omfanget af 

sikkerhedsafstande (sikkerhedszoner), inden for hvilke nye følsomme anvendelser (f.eks. 

boligområder) ikke bør etableres. 

Indenfor 500 m fra skel til olielageret findes der på nuværende tidspunkt 14 beboelser. 

I forbindelse med VVM-redegørelsen er der blevet udarbejdet et forslag en konkret sik- 

kerhedszone og skadesafstand. Dette arbejde viser, at skader i forbindelse med uheld 

maksimalt forventes at kunne påvirke omgivelserne i en afstand af 290 meter fra oliela- 

geret. Inden for dette område er der fire eksisterende beboelser. 

Sikkerhedszonen er baseret på en kombination af uheldskonsekvenser og sandsynlighed 

for at et uheld indtræffer. Sikkerhedszonens ydre afgrænsning følger olielagerets skel, 

bortset fra et mindre område på jordbrugsområder mod syd og øst. I olielagerets nord- 

østlige skel rækker sikkerhedszonen ind i ejendommen ved nærmeste nabo. 






Inden for sikkerhedszonen må der ikke etableres nye følsomme anvendelser, såsom bo- 

liger, institutioner, o.l. VVM-redegørelsen anbefaler desuden, at der i forbindelse med en 

eventuel planlægning af større følsomme anvendelser (samlede boligområder, institutioner, 

o.l.) inden for skadesafstanden, skal foretages en nærmere vurdering af risikoforholdene 

i dialog med risikomyndighederne (Miljømyndigheden, Vejle Brandvæsen, Arbejdstilsynet 

og Politiet) og FDO. 

Planlægningsmæssigt finder kommunen placeringen af olieberedskabslageret accepta- 

bel. Det er vurderet, at en fortsat drift af olieberedskabslagret kan ske uden at komme 

i konflikt med planinteresser. 

Beskrivelse af mulige miljøpåvirkninger 

De væsentlige miljøpåvirkninger fra olieoplaget er 

• konsekvenser i forbindelse med brand 

• forurening af jord, grundvand og overfladevand ved uheld og driftsforstyrrelser 

• luftforurening ved fordampning af oplaget olieprodukter 

Risikoen for miljøpåvirkningerne fra olieoplaget mindskes gennem etablerings- og drifts- 

vilkår i virksomhedens miljøgodkendelse samt i risikomyndighedernes risikogodkendelser 

fra 2008. VVM-redegørelsen har vist, at mens olielageret kan udgøre en reel trussel mod 

grund- og overfladevand har myndighederne klare forventninger til, at de omfattende 

sikkerhedsforanstaltninger vil kunne forebygge større udslip og uheld. Der henvises til 

VVM-redegørelsen og udkastet til miljøgodkendelsen for en beskrivelse af projektets 

forebyggende foranstaltninger samt miljø- og risikovilkår. 

Grundvand - FDO Rugsted ligger indenfor et område for særlige drikkevandsinteresser 

(OSD). De almene vandværker, som indvinder vand fra området, er Ammitsbøl Vandværk, 

med 1 indvindingsboring ca. 600 m øst for virksomheden, og Ågård-Gravens Vandværk, 

ca. 4,5 km syd/sydøst for virksomheden. Olielageret ligger inden for indvindingsoplandet 

til Ammitsbøl Vandværk og på kanten af indvindingsoplandet til Ågård-Gravens Vandværk. 

Det primære grundvandsmagasin vurderes at være godt beskyttet pga. det tykke lerlag 

og det artesiske forhold (opadrettet grundvandstryk). Samlet vurderes det derfor, at det 

primære magasin er mindre truet af evt. udslip. 

Overfladevand - I engområdet, knap 200 m vest for olielageret, drænes engen af Rug- 

sted bæk, med en strømning fra syd mod nord for siden at løbe i Ammitsbøl Bæk. Herfra 

løber vandet videre til Ødsted Bæk og videre ud i Vejle Å for at munde ud i Vejle Fjord. 

Det vurderes, at beredskabsplanlægningen er med til at forhindre, at der kan ske en 

væsentlig påvirkning af overfladevandet. 


9


Luftforurening - Den årlige emission af VOC fra olielageret er næsten 10 tons. Med bag- 

grund i internationale oplysninger kan det konkluderes, at den samlede samfundsmæssig 

omkostning ved luftforurening fra FDO Rugsted ligger mellem 70.000 – 200.000 danske 

kroner årligt, muligvis mere. Omkostningen er i form af skader på afgrøder og bygninger, 

samt sundhedsmæssige omkostninger. 

Miljøstyrelsen har meddelt dispensation til FDO fra de nationale krav vedrørende genvin- 

ding af benzindampe. I VVM- redegørelsen antages, at der på national plan er taget højde 

for de miljømæssige konsekvenser og den samfundsmæssige betydning af emissionen. 

Samlet vurdering af anlæggets placering og miljømæssige forhold 

Vejle Kommune skal som planlægningsmyndighed vurdere, om placering af det anmeldte 

projekt bør godkendes, eller om det bør anbefales ansøgeren at arbejde videre med et 

alternativ til det ansøgte. 

Det anmeldte projekt (hovedforslaget) er det eneste forslag beskrevet i redegørelsen. Der 

er ikke i FDO’s præsentation af alternativer angivet alternative placeringer af olielageret. 

Dette skal ses i lyset af, at der er tale om et eksisterende anlæg, som blev etableret 

for mange år siden. FDO har indsendt en beskrivelse af hvad der kunne ske, hvis ikke 

olielageret ved Rugsted får lov til at fastholde sin nuværende placering og anlægget skal 

lukke - det såkaldte ”0-Alternativ”. 

Ved vurdering af anlæggets placering og fortsat drift har kommunen lagt vægt 

på følgende: 

Anlægget har eksisteret på lokaliteten i næsten 35 år, uden væsentlige uheld. Flytning 

eller lukning af anlægget er et meget omkostningsfuldt tiltag. Ifølge virksomheden vil det 

koste et stort 3-cifret millionbeløb at lukke anlægget og genopbygge et tilsvarende lager 

andetsteds. En lukning af anlægget med baggrund i nærværende VVM-sag vurderes at 

være ude af proportion med den risiko anlægget udgør overfor omgivelserne. 

Placeringen af det eksisterende olielager er ikke i strid med gældende kom- 

munalplanlægning. 

De største miljøeffekter stammer fra utætheder eller brud på brændstoftanke og/eller 

dampudslip og brand i forbindelse med uheld. Der er et omfattende sikkerhedsledelses- 

system på anlægget, som mindsker sandsynlighed for alvorlige uheld og trusler mod 

grundvandet. Der er drænsystemer og alarmsystemer, der kan afsløre lækage og sikre 

hurtige indgreb mod udslip til jord, grundvand og overfladevand. Der er forebyggende 

driftsprocedurer. Der kan være behov for fjernelse af forurenet jord i forbindelse med 

et udslip af brændstof. Såfremt en grundvandsforurening opstår skal de nærliggende 

vandværker orienteres om afværgeforanstaltninger. 






Der er langt til samlet bebyggelse. En placering i det åbne land er en meget fornuftig 

placering, set i forhold til risiko for uheld med mange tilskadekomne. Kommunen vil i 

den kommunale planlægning tage højde for anbefalinger vedrørende sikkerhedszonen og 

følsomme anvendelser i olielagerets nærområde. 

De periodiske tjek som virksomheden foretager af miljørelevante driftsovervågninger, er 

sat godt i system og selve indretningen af lageret er etableret miljømæssig forsvarligt. 

Landskabs-, kulturhistoriske, natur- eller friluftsinteresser påvirkes ikke i negativ grad, 

og de naturmæssige konsekvenser af uheld skønnes ikke at kunne give varig skade. 

Der er ikke negative påvirkninger af internationale eller nationale naturbeskyttelsesom- 

råder. 

Hverken støj eller trafik udgør en miljømæssig udfordring. 

Luftemissioner er ikke uvæsentlige, men VOC-emissionen er tilladt af den nationale mil- 

jømyndighed i form af en dispensation fra regler om genvinding af benzindamp. 

Der er ingen væsentlige konsekvenser med hensyn til råstoffer eller affald. 

Vejle Kommune lægger vægt på, at den anmeldte placering har god afstand til samlet 

beboelsesområder og andre meget følsomme anvendelser. Hovedforslaget indeholder en 

række forholdsregler, bl.a. ekstern alarmering ved uheld og brug af sikkerhedsprocedurer/- 

instrukser, der forhindrer eller formindsker omfanget af udslip og brand. 

Vejle Kommune vurderer samlet set, at FDO har godt styr på forebyggelse af forurening 

og uheld. 

Kommunen vurderer, at der ikke er et væsentligt miljømæssigt grundlag, for at foretrække 

0-alternativet (lukning af anlægget). 

Miljøvurdering af planer og programmer 

En række plantyper er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer, 

lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009. Det gælder bl.a. kommuneplantillæg 

for anlæg, der er omfattet af VVM-reglerne. Kravene til en miljørapport efter lov om 

miljøvurdering er stort set dækket af VVM-redegørelsen. Loven stiller derudover krav 

om, at der skal tilvejebringes et overvågningsprogram. Overvågningen skal tage sigte 

på at kunne vurdere projektets miljøpåvirkninger og vurdere, om de foreskrevne tiltag 

til begrænsning af miljøpåvirkningerne har den ønskede effekt. 


11


Overvågning og vurdering af de foreskrevne miljøforanstaltninger sikres gen- 

nem miljøgodkendelsens vilkår og krav til olielageret om: 

• Eftersyn og vedligehold af anlægget i overensstemmelse med en omfattende ”egen- 

kontrol” bilag med over 40 kontrolemner. 

• Indvendig inspektion af tanke skal foretages af en certificeret tankinspektør. 

• At der skal føres driftsjournaler over ind- og udpumpede mængder. 

• Journal over vedligehold og reparation på anlæg som kan have miljømæssig betydning 

• Journal vedrørende uheld og næruheld, inkl. beskrivelse af forebyggende foranstalt- 

ninger. 

• Årlig indberetning af udledt VOC (luftemission af dampe fra brændstof). 

• Krav til sikkerhedsledelsessystem som omfatter vedligeholdelse af sikkerhedsforan- 

staltninger i henhold til virksomhedens sikkerhedsrapport. 

• Krav om belysning af afhjælpende foranstaltninger hvis der sker uheld, bl.a. gennem 

overvågning af forureningens udbredelse. 

• Krav om bemanding af anlægget ved pumpning inden for anlægget, inkl. løbende 

overvågning af pumpe- og kontrolsystemer. 

Og krav til spildevandstilladelse om: 

• Muligheden for kontrolanalyse af afløbsvand. 

• Regelmæssig visuel kontrol af olieudskiller og opsamlingsbassin. 

• Årlig kontrol på ventil ved afløb fra opsamlingsbassin. 

• At føre journal over inspektioner og tømningsrapporter. 

Overvågningsprogrammet følges ved regelmæssige miljøtilsyn på virksomheden og 

indberetninger i henhold til vilkår i miljøgodkendelsen. Hver 5. år foretager risikomyn- 

dighederne en fornyet vurdering af virksomhedens samlede sikkerhedsrapport, inkl. 

sikkerhedsledelsessystemet. 







13

Teknisk & Miljø • Industri 

Kirketorvet 22 • 7100 Vejle • Tlf.: 76 81 00 00 • Fax: 76 81 00 01 

E-post: TeknikogMiljo@vejle.dk • Internet: www.vejle.dk 

Åbningstider: Mandag - Onsdag kl. 11-14, Torsdag kl. 11-17, Fredag kl. 11-14

FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE 

OLIELAGER VED RUGSTED 

VVM-REDEGØRELSE 

Marts 2012 

Anlæggets placering: 

Ammitsbølvej 96A, Rugsted 

Matrikel nr. 9f Rugsted By, Ødsted 

Vejle Kommune 

Vejle Kommunes j.nr. 01.16.00-K04-2-09

INDHOLDSFORTEGNELSE 

INDLEDNING .................................................................................................................................................................. 3 

IKKE-TEKNISK RESUME ............................................................................................................................................ 5 

HOVEDFORSLAGET – BESKRIVELSE AF DEN EKSISTERENDE VIRKSOMHED....................................... 18 

ALTERNATIVER TIL ANLÆGGET ......................................................................................................................... 23 

BELIGGENHED OG PLANLÆGNINGSMÆSSIGE FORHOLD, SAMT LOVGRUNDLAG ............................ 26 

ARKÆOLOGISKE OG KULTURHISTORISKE INTERESSER, SAMT FRILUFTSLIV................................... 29 

LUFTFORURENING, LUGT, STØJ OG TRAFIK .................................................................................................... 31 

LANDSKAB .................................................................................................................................................................... 36 

SOCIOØKONOMISKE PÅVIRKNINGER - BEFOLKNING OG MATERIELLE GODER .............................. 37 

JORD, GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND ....................................................................................................... 39 

AFFALD, SPILDEVAND OG RÅSTOFFER .............................................................................................................. 60 

NATUR ............................................................................................................................................................................ 64 

RISIKO FOR UHELD ................................................................................................................................................... 68 

MANGLER VED OPLYSNINGERNE OG VURDERINGEN AF MILJØPÅVIRKNINGERNE ......................... 80 

PLANMYNDIGHEDENS KONKLUSION .................................................................................................................. 81 

ORDFORKLARING ...................................................................................................................................................... 83 

REFERENCER ............................................................................................................................................................... 85 

2

Indledning 

Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) har et olielager med oplag af mere end 25.000 tons 

brændstof, beliggende Ammitsbølvej 96A, 7100 Vejle, i nærheden af landsbyen Rugsted. Olielageret 

er en eksisterende virksomhed, som i 1977 blev placeret i landzone med god afstand til naboer, 

og langt fra samlet bebyggelse. I forbindelse med en igangværende miljøgodkendelse af olielageret 

har Vejle Kommune igangsat en vurdering af virkninger på miljøet, en såkaldt VVM-proces. Denne 

proces munder ud i vedtagelse af et kommuneplantillæg, som skal tillade, at olielageret fortsat må 

drives på adressen. Denne VVM-redegørelse skal betragtes som et bilag til forslaget til kommuneplantillægget 

for olielageret. 

Hvad er vurdering af virkninger på miljøet (VVM) – og hvorfor skal et eksisterende anlæg 

gennemføre VVM? 

Formålet med VVM er at sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, som 

grundlag for beslutningen om at tillade den ansøgte placering, eller afslå den og anbefale alternativer, 

f.eks. en alternativ placering. Inddragelse af offentligheden er en vigtig del af beslutningsprocessen. 

På den måde sikres, at myndigheden har et godt grundlag for at træffe miljømæssigt bedre 

beslutninger. I forbindelse med VVM udarbejder planmyndigheden en VVM-redegørelse. 

En VVM-redegørelse er en rapport, der undersøger, vurderer og laver konklusioner og anbefalinger 

ud fra en række faktorer angivet i Bekendtgørelsen om vurdering af visse offentlige og private anlægs 

virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 1 . Disse faktorer fremgår af bekendtgørelsens 

§ 7, og omfatter påvirkning af: 

1) mennesker, fauna, flora, 

2) jordbund, vand, luft, klima og landskab, 

3) materielle goder og kulturarv, og 

4) samspillet mellem disse faktorer. 

Redegørelsen skal indeholde oplysningerne i bekendtgørelsens bilag 4. 

Inden VVM-redegørelsen udarbejdes, skal der afholdes en første offentlighedsfase (idéfasen), hvor 

borgerne har mulighed for at fremsende idéer, forslag og bemærkninger til idéoplægget. Dette blev 

gennemført i perioden 2. – 30. juni 2010. Redegørelsen skal i relevant omfang forholde sig til de 

bidrag, der er modtaget af planmyndigheden i forbindelse med idéfasen. Der blev i idéfasen ikke 

modtaget bemærkninger fra offentligheden. Redegørelsen er derfor blevet udarbejdet på baggrund 

af Vejle Kommunes egne vurderinger af behovet for oplysninger. 

VVM-redegørelsen udgør en del af grundlaget for planmyndighedens udarbejdelse af et forslag til 

kommuneplantillæg for olielageret. Redegørelsen vil, sammen med udkastet til miljøgodkendelse 

for det ansøgte anlæg, indgå som bilag i forbindelse med offentliggørelse af forslag til plantillægget. 

Hvorfor miljøgodkende et eksisterende anlæg 

FDO’s olielager i Rugsted er en eksisterende del af landets olieberedskabslagre. Med tiden er virksomheden 

blevet omfattet af nye regler om miljøgodkendelse af eksisterende anlæg. Vejle Kommune 

skal derfor udarbejde en miljøgodkendelse, som betingelse for fortsat lovlig drift. På anlæg, som 

1 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 

3

ikke tidligere er vurderet efter VVM-lovgivning, skal der udarbejdes en VVM-redegørelse, når der 

indledes en ny godkendelsesprocedure, og hvor godkendelsen er en betingelse for fortsat lovlig 

drift. 

Sagsforløb 

Miljøgodkendelsen af FDO’s lager ved Rugsted har været flere år undervejs. Ansøgningen blev 

indsendt til Egtved Kommune i november 2001. Samtidig blev virksomheden anmeldt til kommunen 

efter reglerne i risikobekendtgørelsen 2 . I maj 2004 blev en fornyet ansøgning sendt til Egtved 

Kommune. Miljøansøgning, samt risikoanmeldelse blev videresendt til Vejle Amt, da virksomheden 

har en direkte spildevandsudledning og Amtet dermed var godkendelsesmyndighed. Det blev 

vurderet, at en miljøgodkendelse bør afvente en vurdering af virksomheden efter risikobekendtgørelsens 

regler. I november 2006 modtog Vejle Amt virksomhedens sikkerhedsrapport. I oktober 

2008 meddelte de 3 nuværende risikomyndigheder (miljømyndigheden Vejle Kommune, beredskabsmyndigheden 

Vejle Brandvæsen og Arbejdstilsynet) ”risikoaccept” af virksomheden. 

Den 31. maj 2010 meddelte Vejle Kommune afgørelse om, at FDO Rugsted er omfattet af pligt til 

gennemførsel af VVM-procedure, herunder krav om udarbejdelse af en VVM-redegørelse. Olielageret 

er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 25 ”Virksomheder og anlæg, som er anmeldepligtige 

efter §5 i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld 

med farlige stoffer”. 

Som følge af denne afgørelse skal Vejle Kommune udarbejde et kommuneplantillæg, som indeholder 

arealreservation til olielageret. 

Udkastet til virksomhedens miljøgodkendelse foreligger i forbindelse med offentliggørelse af nærværende 

VVM-redegørelse og indgår, sammen med VVM-redegørelsen, i den offentlige høring af 

kommuneplantillægget. 

Vejle Kommune har på baggrund af en række rapporter, anmeldelser og redegørelser fra FDO og 

deres rådgiver udarbejdet nærværende redegørelse. De anvendte baggrundsdokumenter er listet i 

afsnittet ”Referencer”. 

2 Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, nr. 1666 af 14. december 2006. 

4

Ikke-teknisk resume 

VVM betyder ”Vurdering af virkninger på miljøet”. I forbindelse med en godkendelse af et industrianlæg, 

hvor der skal gennemføres en VVM-sagsbehandling, skal der udarbejdes en VVMredegørelse. 

Der skal redegøres for projektforslaget - ”hovedforslag” og alternativer til det foreslåede 

projekt. Der skal mindst tages stilling til det såkaldte ”0-alternativ” – det vil sige, hvad der forventes 

af konsekvenser, hvis ikke projektet gennemføres. VVM omfatter en redegørelse for: 

- Planforhold 

- Landskab 

- Arkæologiske og kulturhistoriske interesser 

- Friluftsinteresser 

- Natur 

- Luftforurening, støj og trafik 

- Påvirkninger af befolkningen og materielle goder 

- Jord, grundvand og overfladevand 

- Affald og spildevand 

- Miljøkonsekvenser af uheld 

De væsentligste miljøpåvirkninger fra tanklageret er: 

Forurening af jord, grundvand og overfladevand (bæk) ved uheld og driftsforstyrrelser 

Konsekvenser i forbindelse med brand 

Luftforurening ved fordampning af benzin, jetfuel, dieselolie og gasolie 

Følgende er en kort gennemgang af de ovenstående emner, inklusiv Vejle Kommunes konklusioner. 

For en mere detaljeret gennemgang henvises til de enkelte emner i redegørelsen. 

Hovedforslag og alternativer 

Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) er en privat forening, med medlemmer blandt de 

selskaber der har lagringspligt. FDO driver i dag et olielager på Ammitsbølvej 96A, Rugsted, 7100 

Vejle. Olielageret er etableret i 1977 som en del af Danmarks nationale olieberedskabslagre. Olielageret 

er fortsat omfattet af lovgivning vedrørende pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter. 

På etableringstidspunktet var der ikke krav om miljøgodkendelse af anlægget. Ændrede 

miljøkrav har medført, at aktiviteterne på FDO nu skal miljøgodkendes for første gang. Olielageret 

er også reguleret efter lovgivning vedrørende risikovirksomheder - virksomheder hvor der er risiko 

for større uheld. 

Lageret dækker et areal på ca. 9,4 ha og anvendes til oplagring af benzin, diesel, gasolie og jetfuel 

med en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons fordelt på en række tanke. Samtlige tanke er nedgravede. 

Lageret er forbundet med andre olielagre gennem en olierørledning. Det er gennem denne 

rørledning, at al transport af brændstof foregår, når der ikke er behov for udlevering af produkter til 

tankbiler. Anlægget har elektroniske overvågning, som er tilsluttet FDO’s vagtbygning ved afdelingen 

i Brovad, ved Fredericia. Der er udleveringsfaciliteter på lageret til udlevering af produkter 

til tankbiler i forbindelse med nationale krisesituationer. 

5

6 

Figur1: Placering af FDO sydøst for landsbyen Rugsted 

De store tanke er bygget af beton og beklædt indvendigt med en stålforing. De er forsynet med 

drænsystemer og inspektionsmuligheder der i høj grad sikrer mulighed for opdagelse af utætheder. 

Der er desuden mulighed for at opsamle spild og lækkende olie, bl.a. gennem en olieudskiller og et 

opsamlingsbassin. Alle tanke på olielageret er rustbeskyttet og forsynet med alarmsystemer. Samtlige 

tanke på området er nedgravede. 

Opsamlingsbassinet, hvor store udslip i tilfældet af uheld forventes at blive opsamlet har til daglig 

afløb med forbindelse til Rugsted Bæk. Afløbet kan lukkes i tilfælde af uheld. Bassinet ligner en sø 

og har så god en naturtilstand, at den er omfattet af naturbeskyttelseslovgivning. Det må dog godt 

bruges som opsamlingsbassin i forbindelse med uheld, da det er etableret til dette formål.. 

Hovedforslaget 

FDO ønsker at fastholde den nuværende placering af olielageret, som overfor beskrevet. Der er ikke 

i FDO’s præsentation af alternativer angivet alternative placeringer af olielageret. Dette skal ses i 

lyset af, at der er tale om et eksisterende anlæg, som er meget omkostningsfuld at flytte. 

0-Alternativet – hvad sker der, hvis anlægget ikke opnår tilladelse fra kommunalbestyrelsen? 

FDO har indsendt en beskrivelse af hvad der kunne ske, hvis ikke olielageret ved Rugsted får lov til 

at fastholde sin nuværende placering og anlægget skal lukke - det såkaldte ”0-Alternativ”. 

FDO er underkastet eksisterende lovgivning, som medfører at de skal leve op til forpligtigelser om 

at drive specielle beskyttede brændstoflagre. Rugsted lageret er og har siden etableringen i 70’erne 

været et aktivt lager til dækning af denne lovforpligtigelse. Lageret er forbundet med rørledning til 

de øvrige lagre i det sydlige Jylland og kan forsynes fra Fredericia Havn. 

De investerede værdier i dette lager er et 3-cifret millionbeløb. En eventuel placering af et nyt lager, 

såfremt olielageret i Rugsted ikke kan fortsætte, er derfor ikke vurderet. Der er dog ikke tvivl om, at 

det vil være vanskeligt at finde en ny placering, ligesom omkostningerne ved lukning og opbygning 

af et nyt lager vil være et stort 3 cifret millionbeløb. Der skal også etableres en rørledning til et 

eventuelt nyt lager fra en havn eller et andet FDO-lager, hvilken er meget omkostningsfuld at etablere, 

i størrelsesordenen 4-5 millioner kr. per kilometer. Etablering af et nyt lager vil give omfattende 

lokaliseringsproblemer og økonomiske udfordringer. FDO konkluderer, at en lukning vil give

foreningen problemer med at håndtere de nuværende lovmæssige krav om produkter i specielle underjordiske 

beskyttede lagre. 

Anbefaling vedr. alternativer 

Vejle Kommune vurderer at den nuværende placering af olielageret kan accepteres ud fra følgende 

grundlag: 

Anlægget har eksisteret på lokaliteten i 33 år, uden væsentlige uheld. 

Der er et omfattende sikkerhedsledelsesystem på anlægget, som mindsker sandsynlighed for 

alvorlige uheld og trusler mod grundvandet. 

Mens der er tale om et område med særlige drikkevandsinteresser, er der samtidig drænsystemer 

og alarmsystemer, der kan afsløre lækage og sikre hurtige indgreb mod udslip til jord, grundvand 

og overfladevand. 

Der er langt til samlet bebyggelse. En placering i det åbne land er en meget fornuftig placering, 

set i forhold til risiko for uheld med mange tilskadekomne. 

Flytning eller lukning af anlægget er et meget omkostningsfuldt tiltag. En lukning af anlægget 

med baggrund i nærværende VVM-sag vurderes at være ude af proportion med den risiko anlægget 

udgør overfor omgivelserne. 

Planforhold og lovgrundlag 

Olielageret er beliggende i landzone. Arealerne i nærheden af lageret er primært åbent land, herunder 

landbrug og beboelser. Nærmeste samlet bebyggelse er landsbyen Rugsted, ca. 700 m nordvest 

fra olielagret. Lageret ligger 1400 m syd for landsbyen Ammitsbøl. Nærmeste nabo bor umiddelbart 

øst for virksomheden, med hus ca. 10 meter fra virksomhedens skel. 

Olielageret ligger uden for områder med vedtagne lokalplaner eller kommuneplanrammer. Vejle 

Amt har den 27. september 1974 meddelt landzonetilladelse til lageret. Samtidig blev vejadgang til 

landevejen tilladt. 

Den vigtigste lovgivning og de vigtigste vejledninger relevant i forbindelse med behandling af denne 

VVM-sag er følgende: 

- Planloven 

- VVM bekendtgørelsen 

- VVM vejledningen 

- Miljøbeskyttelsesloven 

- Risikobekendtgørelsen 

- Cirkulære nr. 37 af 20/04 2006, om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 

m fra risikovirksomhed. 

- Naturbeskyttelsesloven 

- Miljømålsloven 

- Jordforureningsloven 

- Vandforsyningsloven 

Af særlig interesse er Cirkulære nr. 37 af 20 april 2006 Cirkulære om planlægning af arealanvendelsen 

indenfor en afstand af 500 m fra risikovirksomhed. Cirkulæret pålægger kommunen at inddrage 

hensynet til risikoen for større uheld i planlægningen forud for fastlæggelse af bestemmelser 

for arealanvendelsen i en kommune- eller lokalplan. Kravet gælder for arealer, der ligger nærmere 

7

end 500 m fra en virksomhed, som er omfattet af risikobekendtgørelsen. Der skal tages konkret stilling 

til omfanget af sikkerhedsafstanden (sikkerhedszonen), inden for hvilken nye følsomme anvendelser 

(f.eks. boligområder) ikke bør etableres. Indenfor 500 m fra skel til olielageret findes der på 

nuværende tidspunkt 14 beboelser. 

Anbefaling vedrørende sikkerhedszone 

Miljøgodkendelsen og VVM-vurderingen af olielageret medfører, at der skal vedtages et kommuneplantillæg. 

I denne planafgørelse skal der afsættes et areal til etablering og drift af den ansøgte risikovirksomhed. 

Samtidig skal størrelsen af sikkerhedszonen omkring virksomheden fastlægges. 

Med baggrund i risikovurderinger fra FDO’s rådgiver, anbefales at følgende sikkerhedszone fastlægges 

i forbindelse med den kommunale planlægning: 

8 

Figur2: Sikkerhedszonen, samt mulige skadesafstand omkring FDO, Rugsted. 

Sikkerhedszonens ydre afgrænsning følger olielagerets skel, bortset fra et mindre område på jordbrugsområder 

mod syd og øst. I olielagerets nordøstlige skel rækker sikkerhedszonen ind i ejendommen 

ved nærmeste nabo. 

Inden for sikkerhedszonen må der ikke etableres nye følsomme anvendelser, såsom boliger, institutioner, 

o.l. Det anbefales desuden, at der i forbindelse med en eventuel planlægning af større følsomme 

anvendelser (samlede boligområder, institutioner, o.l.) inden for skadesafstanden, skal foretages 

en nærmere vurdering af risikoforholdene i dialog med risikomyndighederne og FDO.

Hvad er sikkerhedszonen og skadesafstanden? 

Sikkerhedszone – det område uden for en risikovirksomhed inden for 

hvilken der er risiko for et enkelt dødsfald inden for en periode på 1 

million år. Risiko er defineret som en kombination af sandsynlighed for 

uheld og konsekvenser. 

Skadesafstand – det område inden for hvilken der kan ventes forskellige 

former for skader, f.eks. nedfald af beton- eller metalstykker i forbindelse 

med et uheld. 

Arkæologiske og kulturhistoriske interesser, samt friluftsliv 

Der er ikke på den matrikel, hvor olielageret ligger, registreret kulturhistoriske minder, beskyttede 

diger eller fortidsminder. Da de værste følger af et uheld vil kunne forventes at have en afgrænsning 

300 m fra uheldet (f.eks. en brændende olietank) er der inden for denne zone set nærmere på kulturhistoriske 

minder, beskyttede diger og fortidsminder. 

Da der er tale om et etableret olielager, hvor der ikke er planer om anlægsarbejde, og hvor sandsynligheden 

for uheld er meget lavt, vurderer Vejle Kommune, at der ikke er anledning til bekymring 

for kulturarv af arkæologisk eller kulturhistorisk betydning. Ligeledes er det vurderet, at der ikke er 

mulighed for påvirkning af frilufts- eller rekreative interesser. 

Luftforurening, lugt, støj og trafik 

Luftforurening og lugt 

Normal drift af olielageret giver ikke anledning til lugtgener i eller omkring olielageret. Der er ikke 

registreret lugtklager i omegnen af olielageret. Luftforurening fra driften af olielageret stammer fra 

udslip af oliedampe (også kaldet VOC), primært når der sker tømning og påfyldning af tanke via de 

rørledninger, som forbinder lageret til eksterne lagre. I forbindelse med uheld kan der ske luftforurening 

i omgivelserne i form af dampe fra brændstof, og støv fra forbrænding af antændt brændstof. 

Med baggrund i undersøgelser ved en meget stor oliebrand, forventes der ikke at kunne opstå hverken 

væsentlige sundhedsmæssige effekter eller negativ og varig påvirkning af miljøet, fra luftforurening 

i forbindelse med uheld og brand på olielageret. 

FDO’s største bidrag til påvirkning af luftmiljøet er emissioner af benzindampe. Benzindampene 

bidrager til ozondannelse og dermed fotokemisk ”smog” nær jordoverfladen. Ozon og smog er giftige 

luftarter, i særdeleshed giftig for planter, men kan også påvirke mennesker og dyr, samt skade 

byggematerialer. Benzinprodukter er sammensat af kulbrinter, der i sig selv er sundhedsskadelige 

og indeholder stoffer, som er klassificeret som sundhedsskadelige, herunder det kræftfremkaldende 

stof benzen. 

Den årlige emission af VOC fra olielageret er næsten 10 tons. Med baggrund i internationale oplysninger 

kan det konkluderes, at den samlede samfundsmæssig omkostning ved luftforurening fra 

FDO Rugsted ligger mellem 70.000 – 200.000 danske kroner årligt, muligvis mere. Omkostningen 

er i form af skader på afgrøder og bygninger, samt sundhedsmæssige omkostninger. Da Miljøstyrelsen 

har meddelt dispensation til FDO fra de nationale krav vedrørende genvinding af benzindampe 

kan det i denne redegørelse antages, at der på national plan er taget højde for de miljømæssige konsekvenser 

og den samfundsmæssige betydning af emissionen. 

9

Støj og trafik 

Støjemissionen er ikke målt eller beregnet for anlægget, da de få perioder med støjende aktiviteter 

vurderes at have underordnet betydning. Trafikken betragtes ikke som væsentlig kilde til støj eller 

luftforurening. I krisesituationer vil der kunne opstå en del lastbiltrafik i forbindelse med udlevering 

af brændstof fra olielageret. Der er ikke krævet en nærmere redegørelse for omfanget af mulig 

transport under nationale kriser. 

Landskab 

Olielageret er placeret i et område med agerbrug mod nord, syd og øst. Området vest for lageret er 

et lavtliggende engområde med drænkanaler. Et mindre vandløb (Rugsted Bæk) løber gennem engområdet 

fra syd mod nord. Lageret er placeret i et område med et oprindeligt terræn med fald fra 

øst mod vest fra 80 meter over havet til 65 meter over havet. En terrænregulering er sket under opførelsen 

af lageret. Der er etableret mindre bakker over de underjordiske tankanlæg, svarende til 2-8 

meter over det omgivende terræn. 

Op gennem 80’erne og 90’erne er arealet blevet tilplantet med buske og træer, sådan at det ikke er 

synligt som olielager i landskabet. I dag fremstår det som skov i det åbne land. Anlæggets etablering 

har ændret landskabet i området. Der er dog ikke tale om ændring i negativ retning. Tværtimod 

kan beplantning med træer og busker betragtes som en positiv udvikling for dyre- og plantelivet i 

området. 

Socioøkonomiske påvirkninger - Befolkning og materielle goder 

Der forventes ikke påvirkninger af mennesker, dyr eller materielle værdier (f.eks. huse og afgrøder) 

under olielagerets normale drift. Det er udelukkende i forbindelse med et meget usandsynligt uheld, 

at der kan ske påvirkninger ud til ca. 250 m fra olielagerets skel. I værste fald kan et uheld forårsage 

dødsfald på mennesker og dyr, der opholder sig inden for de 250 m. Desuden vil der kunne ske skade 

i form af brand i eksempelvis afgrøder eller huse inden for dette område. Det kan ikke udelukkes 

at en markbrand kan brede sig uden for dette område. 

Det er anslået, at den samlede samfundsmæssige (inklusiv sundhedsmæssige) omkostning ved luftforurening 

fra olielageret, har økonomiske konsekvenser svarende til 70.000 – 200.000 kroner årligt. 

Der er tale om nationale og internationale påvirkninger, ikke lokale. 

Etablering af en sikkerhedszone i en kommuneplan kan komme til at påvirke ejendomsværdier for 

de ejendomme der befinder sig inden for denne zone. Sikkerhedszonen er så lille, at der kun er tale 

om en enkelt bolig, hvis opholdsarealer ligger inden for sikkerhedszonen. Det vurderes, at det ikke 

ved den kommunale planlægning er muligt at afværge eventuelle påvirkninger af ejendomsværdien 

for den ejendom, der kommer til at ligge inden for sikkerhedszonen. En nærmere præcisering af 

påvirkningen er ikke muligt, da det beror på køberens og ejendomsmæglerens skøn. 

Det vurderes, at det ikke ved den kommunale planlægning og myndighedssagsbehandling er muligt 

at reducere de omkostninger, der er forbundet med luftforureningen fra olielageret. Der er tale om 

emissioner, der er reguleret gennem nationale tiltag, herunder ved afgørelser truffet af Miljøstyrelsen. 

Løbende driftsstyring af olielageret vil dog kunne medvirke til mindre reduktioner i luftforurening, 

og dermed mindre bidrag til de samlede nationale emissioner. 

10

Jord, grundvand og overfladevand 

Jordforurening 

Olielageret ligger på tidligere landbrugsjord. Grunden har været opført på Vejle Amts liste over 

grunde, der kunne mistænkes for at være forurenet. I brev af 4. november 1991 skrev Vejle Amt til 

FDO, at der ikke længere var mistanke om forurening. Der foreligger ikke oplysninger om jordforurening 

på ejendommen siden 1991. 

Grundvand 

FDO Rugsted ligger indenfor et område for særlige drikkevandsinteresser (OSD). De nærmeste 

beliggende almene vandværker, som indvinder vand fra området, er Ammitsbøl Vandværk ca. 600 

m øst for virksomheden, og Ågård-Gravens Vandværk, ca. 4,5 km syd/sydøst for virksomheden. 

Olielageret ligger inden for indvindingsoplandet til Ammitsbøl Vandværk og på kanten af indvindingsoplandet 

til Ågård-Gravens Vandværk. Placering af nærmeste vandværk vises i efterfølgende 

figur. 

Figur 3: Særlige drikkevandsområder, område med drikkevandsinteresser, samt indvindingsboring 

med 300 m beskyttelseszone i FDO’s nærområde. 

Olielageret er placeret inden for grundvandsindsatsområdet ”Vork”. I 2010 har Miljøcenter Ribe 

påbegyndt geologisk kortlægning af området, med henblik på en nærmere vurdering af underjordens 

geologi og følsomhed over for forurening. Senest i 2017 skal Vejle Kommune have udarbejdet 

en plan for beskyttelse af grundvandet i indsatsområdet. 

Jorden under olielageret består af moræneler med en tykkelse på op til 30 meter. Dybere liggende 

grundvand forventes derfor at have god beskyttelse mod grundvandsforurening. Der er dog tegn på, 

at der findes lommer af sand, som eventuelt kan medvirke til hurtigere nedsivning af forurening 

umiddelbart under olielagerets tanke. 

Under det tykke morænelerslag findes forskellige sandlag. Disse sandaflejringer har en tykkelse på 

over 30 meter. Det er i denne dybde (ca. 50 – 75 meter under jordoverfladen) at grundvandet til 

11

vandværkernes vandforsyning findes. Hvis et uheld påvirker grundvand i denne dybde kan det ødelægge 

vandforsyningen for bl.a. Ammitsbøl Vandværk. 

Den regionale grundvandstrømning er fra vest mod øst. Det forventes, at det dybere liggende 

grundvand under olielageret strømmer mod øst, og det vil sige mod Ammitsbøl Vandværks boring. 

Til gengæld forventes det øvre liggende grundvand at følge områdets bakkede terræn, og strømme 

mod vest eller nordvest, muligvis videre ud under engområdet til vandløbet i dalen mod vest. En 

forurening fra olielagerets område vil derfor kunne sive nede i det øverste liggende grundvand og 

følge dette videre mod det nærliggende opsamlingsbassin, dog med mulighed for at sive under bassinet 

og videre i retning mod Rugsted Bæk. 

Overfladevand 

I engområdet, knap 200 m vest for olielageret, drænes engen af Rugsted Bæk, med strømning fra 

syd mod nord for derefter at løbe i Ammitsbøl Bæk. Herfra løber vandet til Ødsted Bæk og videre 

ud i Vejle Å for at munde ud i Vejle Fjord. Oplandsvandløb til Vejle Å, inkl. Rugsted Bæk er beskyttet 

mod negative påvirkninger efter reglerne i naturbeskyttelsesloven. 

Overfladevand fra olielageret ledes til Rugsted Bæk, gennem afløbet fra olielagerets opsamlingsbassin. 

De øverste ca. 500 m af Rugsted Bæk (som begynder ca. 275 m nordvest for skel til olielageret) er 

målsat som ”B3 vandløb” for ål, aborrer, geder og karpefisk. Derefter har Rugsted Bæk en højere 

målsætning som ”B1 gydevandløb” for ørreder og andre laksefisk. Tilsyn med Rugsted Bæk viser at 

vandløbet har svært ved at leve op til disse målsætninger. Der er beskrevet en forringet og ringe 

biologisk vandløbskvalitet ved de 2 øverste målestationer. Det er først ved stationen 1.200 m nedstrøms 

FDO’s olielager, at vandløbskvaliteten betegnes ”god biologisk vandløbskvalitet”. 

Nedstrøms på vandløbssystemet ligger der 2 dambrug, der indvinder vand fra åen til produktion af 

fisk til brug i levnedsmidler. Disse ligger dog mellem 10 og 18 km nedstrøms. 

Ved vurdering af naturbeskyttede arter i oplandet til Vejle Å, inkl. Rugsted Bæk, tager denne redegørelse 

udgangspunkt i naturregistreringer for Vejle Å-systemet. 

Rødlisten er en fortegnelse efter international standard over plante- og dyrearter, der enten er i fare 

for at forsvinde, er forsvundet fra et geografisk område eller er sjældne. Gullisten er en fortegnelse 

over plante- og dyrearter i tilbagegang eller arter, som Danmark i international sammenhæng har et 

særligt ansvar overfor. 

I Vejle Å-systemet er der i forbindelse med fiskeundersøgelser fundet en enkelt gullistet art: 

bæklampret. Ingen af de øvrige fiskearter i Vejle Å-systemet er sjældne, og kræver derfor ikke særlige 

beskyttelseshensyn. Der findes en lang række sjældne vandløbssmådyr i Vejle Å-systemet, 

hvoraf 14 af 21 mulige gul- eller rødlistede dyr er fundet i hovedløbet Vejle Å. 

12

Figur 4: døgnfluen Rhithrogena germanica, en rødlistet art i Vejle Å-systemet 

Der er ikke i Vejle Å-system plantearter, der er beskyttet efter EU’s habitatdirektiv. Der er heller 

ikke internationalt beskyttede naturområder, som kan påvirkes af uheld på olielageret. 

Risiko for forurening 

Der er en reel trussel mod jorden, og grund- og overfladevand fra olielagerets oplag af brændstof. 

Det er derfor vigtig at fastholde og udvikle det høje niveau af sikkerhed og forebyggelse af uheld, 

som FDO har i dag. 

Der findes flere mulige uheldstyper, som kan give mindre og større udslip af brændstof til jord, 

grundvand og til Rugsted Bæk. Eksempler er: mindre lækage under en tank, overfyldning af tank 

eller stort brud på tank, samt spild af brændstof der løber mod opsamlingsbassinet. I de fleste uheld 

forventes brændstof at blive samlet op i virksomhedens olieudskiller eller i opsamlingsbassinet, 

hvor der er plads til ca. 4.000 kubikmeter brændstof. Meget store udslip vil dog kunne påvirke dybere 

liggende grundvand. FDO har derfor lavet en beskrivelse af, hvordan et stort udslip forventes 

at blive håndteret. 

Sandsynligheden for uheld med miljøskade er fra 1 gang hver 67 år for et mindre udslip 3 (op til ca. 

10.000 kg brændstof) til 1 gang hver 117.600 år for et stort udslip (over 10.000 kg brændstof). 

Sandsynlighed for miljøskade på 1 gang i 100.000 år betragtes som meget lav. 

FDO foretager løbende gennemgang af olielagerets sikkerhedsrapport/plan for forebyggelse af større 

uheld med henblik på at fastholde medarbejdernes viden om mulige risici og betydningen af anlæggets 

sikkerhedsforanstaltninger, og dermed fastholde en bevidst og sikker adfærd. Myndighederne 

har derfor klare forventninger til, at der ikke vil forekomme større udslip af brændstof til jord 

eller grundvand, og dermed heller ikke til overfladevand. 

Affald, spildevand og råstoffer 

Affald 

Der produceres meget små mængder affald på anlægget. Virksomhedens affald består primært af 

olieholdigt slam fra tankrensninger samt olieudskiller. Slammet bortskaffes via godkendt transportør. 

Olieudskiller og sandfang tømmes mindst en gang årligt. Desuden fremkommer en lille mæng- 

3 Det skal bemærkes, at miljømyndigheden i forbindelse med udarbejdelse af miljøgodkendelsen har defineret et mindre 

uheld som et uheld med udslip med op til 100 liter, dvs. mellem 75 og 85 kg brændstof.) 

13

de dagrenovation samt affald fra vedligehold og renoveringer. Det vurderes, at affaldsproduktion på 

olielageret har underordnet betydning for miljøet. 

Spildevand 

På olielageret findes der tagvand, sanitært spildevand fra bl.a. håndvask, køkken og toilet, samt 

olieholdigt spildevand, som for det meste er let forurenet, som løber gennem en olieudskiller. Sanitært 

spildevand fra vagtbygningen opsamles i en nedgravet glasfibertank. Dette spildevand hentes 

og afleveres til kommunalt renseanlæg. Tagvand fra vagtbygningen ledes sammen med gråt spildevand 

(fra håndvask og køkken) til en stenfaskine, hvor det nedsiver. 

Under normal drift har olielageret ikke processpildevand. Der er dog mulighed for, at der kan opstå 

oliebelastet spildevand i form af regnvand, der er forurenet med brændstof. Dette vand kan stamme 

fra drænrør under de nedgravede hovedtanke. Afløbene fra disse dræn kan være belastet med olieprodukter, 

hvis der er utætheder i tankene. Vandet pumpes fra dræn under tankene og ringdræn omkring 

tankene til en olieudskiller. Andre anlæg på virksomheden har også afløb af regnvand mod 

olieudskilleren. Fra olieudskilleren løber det rensede vand til opsamlingsbassinet. 

Afløbet fra opsamlingsbassinet er etableret med en manuel betjent ventil og et sandfang på afløbsledningen. 

Afløbet fra opsamlingsbassinet står altid åben og skal lukkes manuelt i tilfælde af uheld. 

Alarmer på anlægget sikrer, at afløbet vil blive lukket i god tid inden olie løber ud af afløbet. 

Virksomheden foretager inspektion af opsamlingsbassinet mindst 1 gang om måned, hvor vandoverfladen 

undersøges for tegn på olie. Desuden udtages der prøve af vandet i bassinet én gang årligt. 

De fundne koncentrationer i opsamlingsbassinet er meget små og uden betydning for Rugsted 

Bæk og Vejle Å-systemet. 

Ved større udslip, kan der ske overløb af brændstof til opsamlingsbassinet ved virksomhedens skel 

mod vest. Ved større mængder olie i olieudskilleren, vil der aktiveres en alarm. Ved alarm fra olieudskiller 

bliver opsamlingsbassinet inspiceret. I tilfælde af omfattende udslip vil der være behov 

for at alarmere beredskabet og miljøvagten, og sikre opsamling af så meget brændstof som muligt. 

Der kan også være behov for at alarmere de nedstrømsliggende dambrug. Risikogodkendelsen af 

virksomheden indeholder en række vilkår, som er med til at sikre at driften foregår uden væsentlig 

risiko for påvirkning af spildevandssystemet. Sikkerhedsledelsen i FDO arbejder målrettet med forebyggelse 

af uheld. 

Den almindelige, daglige drift forventes ikke at give anledning til overskridelse af de processpildevandsvilkår, 

der fremgår af udkastet til virksomhedens miljøgodkendelse. 

Råstoffer 

På området anvendes primært energi i form af el til pumpning, belysning og opvarmning. Endvidere 

anvendes diesel og benzin til persontransport. Der anvendes ca. 40 m 3 vand årligt, primært til sanitære 

formål. Under etablering af anlægget i 1977 har der været anvendt råstoffer, bl.a. sand og grus 

men da der er tale om VVM-redegørelse for et anlæg, der har været i drift i 33 år redegøres ikke for 

råstofforbrug under etableringen. 

14

Naturen 

I olielagerets nære omgivelser er beskyttede naturområder undersøgt. Der findes fem kortlagte naturområder 

inden for 500 m fra skel til olielageret. De fem områder er: 

Et større engområde på 9,5 ha som ligger umiddelbart vest for olielageret. Arealet afgræsses af 

kreaturer og får. Den naturmæssige værdi af området vurderes som middel. 

En mose mod nord. Den naturmæssige værdi af området vurderes som middel til lav. 

2 vandhuller, som har så lav en naturværdi, at de ikke længere skal være registreret som beskyttet 

natur. 

På virksomhedens område findes et opsamlingsbassin, som skal samle brændstof i forbindelse 

med uheld/udslip. Da den daglige drift ikke giver anledning til forurening, fremstår bassinet 

som en sø i landskabet. Den er omfattet af naturbeskyttelsesregler. 

Der er ingen habitatområder i nærheden eller nedstrøms olielageret, som kan risikere at blive påvirket 

af uheld eller den daglige drift af lageret. Vandløb nedstrøms olielageret (Rugsted Bæk) er naturbeskyttet, 

og der er risiko for påvirkning af vandløbet ved væsentlig udslip eller uheld på olielageret. 

I forbindelse med uheld kan der både ske udslip af olieforbindelse til virksomhedens opsamlingsbassin, 

og muligvis til Rugsted Bæk. Desuden kan der ved brand ske antændelse af vegetation ved 

mark og eng i nærheden af virksomhedens skel. Uheld af denne art har en meget lav sandsynlighed. 

Det er vurderet, at de etablerede sikkerhedsforanstaltninger, sikkerhedsledelse og den lave sandsynlighed 

for uheld, samlet set, er en god og tilstrækkelig sikring mod skader til nærliggende naturområder. 

En eventuel brand, der spreder sig, f.eks. til engområdet, forventes ikke at kunne give varige 

skader til området. 

Risiko for uheld 

FDO har i 2006 indsendt en anmeldelse af risikoforholdene ved olielageret i Rugsted. Anmeldelsen 

er sket i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større 

uheld med farlige stoffer, også kaldet ”risikobekendtgørelsen”. I forbindelse med anmeldelsen 

har FDO indsendt en sikkerhedsrapport. 

Som grundlag for sikkerhedsrapporten har FDO, ved hjælp fra deres rådgiver (COWI) gennemført 

risikovurderinger, med henblik på at forebygge uheld og udslip af olieprodukter fra olielageret. Der 

er med baggrund i anerkendte risikovurderingsmetoder udarbejdet en række rapporter, herunder en 

erfaringsrapport vedrørende uheld på olielagre, konsekvensberegninger vedrørende uheld med 

brand og udslip af brændstofdampe, samt en ”sårbarhedsanalyse”, som ser nærmere på risiko for at 

uheld kan påvirke grundvand og overfladevand. 

Sikkerhedsrapporten indeholder en række oplysninger, som er nødvendige for, at risikomyndighederne 

(miljømyndigheden, Arbejdstilsynet og beredskabsmyndigheden) kan foretage en vurdering 

af, om risikoforholdene og forebyggelse af uheld er på et niveau, der kan accepteres. 

Med henblik på at opfylde virksomhedens sikkerhedsmæssige målsætninger har FDO udarbejdet en 

række procedurer, instruktioner og specifikationer. I alt findes der 50 styringsdokumenter, som 

medarbejdere på FDO skal efterleve. 

15

Erfaringer med uheld på andre anlæg, samt uheldstyper 

I forbindelse med virksomhedens anmeldelse af risikoforhold i 2006, er der ved databasesøgning 

fundet 16 uheldstyper. Disse er fordelt på 10 eksplosioner, 4 lækager, 1 brand i en gassky og 1 overfyldning 

af en tank. Der er ikke fundet uheldstyper, som der ikke allerede var taget højde for i 

FDO’s procedurer og instrukser. FDO har desuden udelukket, at der kan ske alvorlige gasskyeksplosioner 

(med skader på udstyr eller personer), som der er sket på store overjordiske benzinoplag. 

I FDO’s sikkerhedsrapport er der diagrammer, der viser, hvordan forskellige typer af uheld kan udvikle 

sig. I disse diagrammer fremgår de enkelte forebyggende udstyr eller handlinger, som er med 

til at sikre mod uheld. Skulle et uheld få lov til at udvikle sig vil det typisk være i form af udslip af 

væskeformig benzin, jetfuel eller gasolie/dieselolie, eller af benzindampe. 

Når benzin strømmer ud i det fri, vil der primært dannes en pøl på jorden. Væskeformig benzin vil 

eventuelt blive antændt. Hvis udslippet er af kort varighed, vil branden kunne gøre skade på personer 

og eventuelt el-udstyr, men næppe på andet udstyr, der indeholder benzin eller gasolie, og dermed 

ikke forårsage nye uheld i nærliggende anlæg. En langvarig brand vil eventuelt kunne påvirke 

andet udstyr med indhold af benzin eller gasolie. Brændstof, der ikke antændes, vil, hvis det ikke 

løber i drænsystemet eller i opsamlingsbassinet, synke i jorden og med tiden forurene grundvandet. 

Vinden kan fordampe benzinen og føre den væk fra udslipsstedet. Denne benzindamp forventes at 

være antændelig hvis den har en koncentration i luften, som er halvdelen af hvad der kræves for at 

kunne eksplodere. Udslip af benzindampe vil, hvis det antændes, kunne give en kortvarig brand i 

luften, en såkaldt ”gasskybrand”. Ved et større udslip vil en længerevarende gasbrand kunne opstå. 

Der kan også ske eksplosioner inde på olielagerets område. 

16 

Figur:5 Orion Refinery, Norco, Louisiana, USA, 2001. Lynnedslag forårsager 

brand i 52.000 kubikmeter lagertank med benzin. (kilde: Baggrundsrapport om 

miljøkrav til store olielagre – Oplag af olieprodukter, Arbejdsrapport fra 

Miljøstyrelsen Nr. 12 2008). 

Konsekvensberegninger og sandsynlighed for uheld 

Der er gennemført konsekvensberegninger, der viser afstande fra uheldsstedet, ud til hvilket der kan 

forventes skader på udstyr eller personer. Dette kan også være uden for virksomhedens skel. Der er 

foretaget 15 beregninger, som omfatter uheld med antændelse af gasfaner, varmepåvirkning fra

and, samt eksplosion med udslygning af udstyrsdele, samt trykbølger. Beregningerne med størst 

mulig virkning uden for virksomhedens skel er: overfyldning af en tank, eksplosion i en stor tank, 

udslip af dampe ved at et tanktag løfter sig på grund af for meget damptryk, samt et langvarigt overløb 

ved påfyldning af en tankbil. 

FDO’s rådgiver COWI har beregnet risiko for at kunne dø for de mennesker, der opholder sig uden 

for virksomhedens skel. Beregningen angiver, at der samlet set for alle uheld er en risiko svarende 

til 1 dødsfald for hver 2,9 millioner år. Det risikoniveau som Miljøstyrelsen accepterer er 1 dødsfald 

for hver 1 million år. Risikoen er næsten tre gange mindre ved de nærmeste naboer til FDO Rugsted. 

Til sammenligning, er der eksempelvis ca. 350 gange større risiko for at dø i trafikken end for 

at dø af uheld på olielageret i Rugsted. 

Forebyggende foranstaltninger – uheld 

FDO sikrer olielageret og omgivelserne mod alvorlige uheld ved bl.a. følgende tiltag: 

Anvendelse af internationalt og nationalt anerkendte konstruktionsmetoder 

Fokus i daglig drift på forebyggelse, f.eks. lækagekontrol, alarmsystemer samt inspektion af 

afløbssystemer. 

Computerstyret styring med overvågningssystem 

Nødstrømssystem, som kan opretholde styrestrømmen i tilfælde af totalt strømsvigt. 

Myndighedernes godkendelse af sikkerhedsforholdene og beredskabsplanlægning 

I 2008 har risikomyndighederne meddelt accept af FDO Rugsteds risikoforhold, efter en gennemgang 

af virksomhedens lovpligtige sikkerhedsrapport. Myndighederne (Vejle Kommune, Arbejdstilsynet 

og beredskabet, Vejle Brandvæsen) har ved deres accept af risikoforholdene anerkendt, at 

FDO med den udarbejdede ”Sikkerhedsrapport” har klarlagt risikoen for større uheld samt godtgjort, 

at der findes et system på virksomheden til kontrol af denne risiko i acceptabelt omfang. 

FDO har en intern beredskabsplan. Der laves årlige brandøvelser og det kommunale beredskab kan 

altid få adgang til lageret for afholdelse af øvelser. På www.politi.dk findes beredskabsmyndighedernes 

orientering til offentlighed om beredskabsplanlægning. Vejle Brandvæsen og Sydøstjyllands 

Politi har i fællesskab udarbejdet en ekstern beredskabsplan, der danner grundlag for egne aktiverings-, 

indsats- og alarmeringsplaner. 

Håndtering af en oliebrand og røgskyen fra den, beror på konkrete vurderinger i de konkrete situationer, 

ud fra omfanget af og typen af uheldet, samt de aktuelle vejrforhold. 

17

Hovedforslaget – beskrivelse af den eksisterende virksomhed 

Beskrivelse af Foreningen Danske Olielagre (FDO), samt olielageret ved Rugsted 

Foreningen Danske Olielagre (FDO) er en privat forening med medlemmer fra lagringspligtige selskaber. 

FDO er ejer af olielageret ved Rugsted. FDO’s adresse er Landemærket 10, 5.sal, Postboks 2025, 

1119 København K. Olielagerets adresse er Ammitsbølvej 96A, Rugsted, 7100 Vejle, matr.nr. 9f, 

Rugsted by, Ødsted. 

Foreningen ledes af en bestyrelse på 6 medlemmer. Derudover er tilknyttet en tilforordnet fra den 

ansvarlige minister, sædvanligvis en repræsentant fra Energistyrelsen. FDO ejer og driver i alt 17 

depoter fordelt over hele landet. 

FDO ledes af en direktion placeret i København, og denne har det overordnede ansvar for samtlige 

installationer og deres drift, vedligehold og nykonstruktion. Under sig har direktionen 3 driftsmestre, 

som har det daglige ansvar for drift og vedligehold af lagrene fordelt på 3 geografiske områder 

i landet. Virksomhedens kontaktperson er direktør Svend West Hansen. FDO’s website er 

www.fdo.dk. 

FDO i Rugsted er etableret i 1977 som en del af Danmarks nationale olieberedskabslagre, som er 

omfattet af lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter 4 , samt bekendtgørelse om 

pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter 5 . På etableringstidspunktet var der ikke krav 

om miljøgodkendelse af anlægget. Ændrede miljøkrav har medført, at aktiviteterne på FDO nu skal 

miljøgodkendes for første gang i overensstemmelse med reglerne i godkendelsesbekendtgørelsen 6 . 

Der er ikke tale om ændring eller udvidelse af aktiviteterne. I forbindelse med miljøgodkendelsen er 

FDO omfattet af reglerne i VVM-bekendtgørelsen. Det medfører at der skal udarbejdes en VVMredegørelse. 

Store olielagre som denne er desuden omfattet af reglerne i risikobekendtgørelsen 7 . 

Anlægget ved Rugsted 

FDO’s anlæg i Rugsted blev etableret i 1977. Beredskabslageret er placeret i Vejle Kommune, nær 

Ammitsbøl sydøst for Rugsted. Lageret er placeret i et område med agerbrug nord, syd og øst herfor. 

Lageret er placeret på en bakkeskråning. Området vest for lageret er et lavtliggende engområde 

med drænkanaler. Et mindre vandløb (en øvre strækning af Rugsted Bæk) løber gennem engområdet 

fra syd mod nord. Landskabsforhold er nærmere beskrevet under kapitlet ”Landskab”. 

Der er kun sket mindre tekniske ændringer siden opførelsen. Der er ikke planer om at ændre på de 

tekniske installationer eller om at nedlægge lageret. 

Lageret dækker et areal på ca. 9,4 ha. Lageret anvendes til oplagring af benzin, jetfuel, diesel- og 

gasolie med en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons fordelt på en række tanke. Endvidere findes 

mindre hjælpetanke. Samtlige tanke er delvist nedgravede samt dækket med jord. Lageret er 

forbundet med lageret i Håstrup mod sydvest og med Shell Raffinaderiet via en olierørledning. Mod 

4 

Lov nr. 1275 af 20/12 2000. Lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter. 

5 

Transport- og Energiministeriets Bekendtgørelse nr. 318 af 12/05 2005 om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter 

6 

Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 1640 af 13/12/2006 om godkendelse af listevirksomhed 

7 

Miljøministeriets Bekendtgørelse nr.1666 af 14/12/2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 

18

vest er lageret forbundet til NATO’s forsyningssystem NEPS via en olierørledning. NEPS er her i 

Danmark drevet af Forsvarets Depot og Distribution – FDD. Miljøministeriet ved Miljøcenter 

Odense er myndighed for rørledningerne og har fornyet tilladelsen til rørledningen den 21. september 

2010. 

Olielagerets elektroniske overvågning er tilsluttet FDO’s vagtbygning på afdelingen i Brovad, ved 

Fredericia. Lageret er omgivet af et trådhegn. 

Driftstider 

Daglig driftstid på anlægget er fra kl. 08:00 – 16:00. Det kan undtagelsesvis være nødvendigt med 

pumpninger i weekenden samt om natten. 

Indretning og drift af tankanlægget 

Virksomhedens produkter pumpes til og fra lageret gennem underjordiske rørledninger. Der er udleveringsfaciliteter 

på lageret til udlevering af produkter til tankbiler i krisesituationer. 

Der oplagres pt. kun diesel, men lageret kan anvendes til oplag af benzin, jetfuel, diesel- og gasolie. 

Driftsfaser 

Lageret befinder sig enten i en statisk, en dynamisk eller en reparationsfase. 

Statisk fase 

Når der ikke foregår produktbevægelser på depotet, befinder det sig i den statiske fase. Dette 

er helt klart den mindst risikobetonede fase. Der er ingen pumpeoperationer, og der sker stort 

set ingen afgasning fra tankene, da disse er forsynet med tryk/vakuumventiler. Virksomheden befinder 

sig stort set altid i den statiske fase, da det er et såkaldt passivt lager. 

Dynamisk fase 

I denne fase foregår der pumpninger til og fra lageret. Virksomheden befinder sig udelukkende i 

den dynamiske fase i forbindelse med udskiftning af produkter (såkaldt ”friskning”) eller udlevering 

af produkter i forbindelse med en krise. 

Læsserampen for tankbiler vil kun blive taget i brug i tilfælde af krig eller krisesituationer. 

Når læsserampen ikke er i brug, ledes regnvand til afløb for overfladevand. Når læsserampen skal 

bruges, ledes et evt. spild til en dobbeltvægget nedgravet tank, som tømmes med slamsuger. 

Læsserampen er indrettet til bundlæsning af tankbiler, og den gas, som fortrænges under læsningen, 

ledes til en skorsten. 

Reparationsfase 

Når der skal foretages reparationer eller nyinstallationer, vil disse som regel blive udført af 

udefra kommende håndværkere. Håndværkerne skal overholde de samme sikkerhedsregler 

som FDO’s eget personale, hvorfor de får en grundig gennemgang af den del af FDO’s 

Sikkerhedshåndbog, som er specielt udarbejdet for håndværkere og entreprenører. Det er altid 

FDO’s eget personale, der har det overordnede tilsyn med arbejderne. Intet arbejde må påbegyndes, 

før der foreligger en arbejdstilladelse, og hvis der skal udføres varmt arbejde også en ildtilladelse. 

I reparationsfasen er anlægget som regel bemandet af en operatør. 

19

Rørsystemer 

Rørledningerne er beskyttet mod korrosion (katodisk beskyttet). Der er installeret tryk-alarm på 

samtlige ledningsstykker mellem lagrene. Alarmerne er tilsluttet IT-systemet i vagtbygningen på 

lageret i en afdeling ved Brovad. På afdelingen i Rugsted kan man kun registrere alarmerne til de 

nærmeste depoter. 

Hovedtanke 

Tankene er bygget af beton og beklædt indvendigt med en stålforing, som er rustbeskyttet i bunden 

og ca. 1 m op ad siderne. Tankene er delvist nedgravet og dækket med jord. Der henvises til efterfølgende 

principskitse. 

Mellem stålforing og beton er indlagt et inspektionssystem, som også fungerer som drænsystem, 

hvis der opstår lækage. Drænsystemet ender i en pumpesump, hvor eventuel udsivning af olie vil 

opfanges og pumpes til olieudskiller. 

Under og omkring tankbunden er lagt et drænsystem, som skal forhindre vandtryk på tankbundens 

underside. Drænet er ført til inspektionsbrønd med automatisk styret drænpumpe. Afgangsledning 

føres via fælles olieudskiller til opsamlingsbassin. En lækage, som når frem til dette drænsystem vil 

kunne løbe frem til olieudskiller og opdages i forbindelse med inspektioner og den løbende monitering 

af niveaualarmer. 

Figur 6: Principskitse af jorddækket stål lagertank (kilde: Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre – Oplag 

af olieprodukter, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 12 2008). 

Hjælpetank 

Hjælpetankens opbygning svarer til lagertankene. Tankene anvendes ved produktskifte i forbindelse 

med import til lageret. 

Sloptanke 

Sloptanke er ståltanke, der ligger i tilknytning til manifoldområdet, (som er det område på anlægget, 

der fungerer som knudepunkt for rørsystemer til og fra tanke og eksterne lagre). Tankene anvendes 

til opsamling af drænet brændstof fra rørsystemer og ventiler. Mindre blandinger af forskellige 

brændstoftyper og bundfældede urenheder eller vand fra lagertankene pumpes til sloptankene. Sloptankene 

tømmes enten tilbage til lagertankene, hvis indholdets renhed gør det muligt, eller til tankbil 

for bortkørsel og destruktion. 

20

Sloptanke er forsynet med suge- og påfyldningsstuds, pejlerør for manuel pejling, pejleapparat for 

automatpejling samt udluftningsrør med flame-arrestors. 

Sumptanke 

Sumptankene er ståltanke, der ligger i tilknytning til manifoldområdet. Sumptanke anvendes til 

dræn fra scraber trap (grisefang), overløb fra olietank i generatorhus og lignende. 

Både slop- og sumptankene er ud- og indvendig behandlet, samt tilsluttet det katodiske beskyttelsesanlæg. 

Alle tanke 

Det katodiske beskyttelsessystem, der forebygger korrosion i tankanlæg, er tilsluttet et målesystem i 

vagtbygningen. På samtlige tanke er installeret separat mekanisk høj-niveau-alarm. Ved høj-niveau- 

alarm på lagertankene lukkes indgangsventilen til lageret (motoropererede ventil ved manifolden), 

hvorved pumperne stopper og der sendes signal til kontrolpanelet i vagtbygningen og videre til 

Brovad (centrale vagtbygning for FDO’s depoter i Sydjylland). Der er monteret lynafleder på alle 

tankhuse med pumper. 

Manifold 

Manifolden (forgreningsrør) er opbygget på en betonplade, der drænes og afløbet ledes sammen 

med øvrige dræn til olieudskiller og derefter til opsamlingsbassin. Manifolden er overdækket. 

Scraper pit 

Scraper pit (grisefang) anvendes til afsendelse/modtagelse af rensebørster (rensegris), der sendes 

gennem NEPS-ledningen (det eksterne nordeuropæiske ledningsnet) for at holde de indvendige rørvægge 

rene. Scraper pit’en er en del af manifoldområdet. 

Pumper 

Der er en række pumper på anlægget, hvor mængden af pumpet brændstof registreres. Der findes 

alarmsystemer for pumpet mængde og tryk i rørsystemerne. 

Læsserampe 

Tanklageret har læsserampe til udlevering af olieprodukter til lastbiler i krisesituationer. Læsserampen 

er befæstet med beton. Når læsserampen ikke er i brug, ledes regnvand til afløb for overfladevand. 

Ved aktivitet på læsserampen ændres afløbet ved manuel betjent ventil til opsamling i en nedgravet 

tank, således at eventuelt spild fra tankning vil blive opsamlet. Opsamlingstanken er forsynet 

med visuel overfyldsalarm. Der findes nødstop på lastepumpen. 

Brandbassin 

Til hjælp ved slukning af en eventuel brand er der etableret et 30 m 3 bassin, der altid står fyldt med 

vand. Vandet tages fra egen boring. 

Opsamlingsbassin 

Fra anlægget er der fald mod en konstrueret lavning, der fungerer som opsamlingsbassin for både 

overfladevand og et evt. større oliespild. Sider og bund består af jord. Flere steder er der bygget 

ledevolde for at styre overfladeafstrømningen samt for at minimere strømning over større arealer. 

Overfladevand opsamles og løber via olieudskiller til opsamlingsbassin. Bassinet fremstår som en 

21

sø med overløb. Eventuelt spild af brændstof samles oven på vandspejlet i stedet for at sive ned i 

jord og til grundvand. 

Der er i 2008 etableret plastafløbsrende fra olieudskillerens afløb til bassinet. Renden skal sikre, at 

eventuel olie ikke nedsiver i jorden, inden det når til opsamlingsbassinet. 

Opsamlingsbassinet er etableret i 1977 som et lukket spildbassin, hvor overfladevand skulle nedsive. 

Da der i 1977-1978 var problemer med store vandmængder meddelte Miljøstyrelsen i 1978 tilladelse 

til etablering af et afløb med forbindelse til Rugsted Bæk. Afløbet er etableret med en manuel 

betjent skydeventil og et sandfang på afløbsledningen, der er afsluttet med en frontmur af beton 

ved udløbet i Rugsted Bæk. 

Afløbet fra opsamlingsbassinet står altid åben og skal lukkes manuelt i tilfælde af uheld. Væskealarmer 

på anlægget sikrer, at der er tid til at få afløbet lukket inden, der løber olie ud af bassinet. I 

praksis vil den krævede maksimale reaktionstid for at få lukket afløbet være mange timer, formentlig 

helt op til eller mere end 10 timer. Opsamlingsbassinet har en kapacitet på 4000 m 3 og den maksimale 

mulige overfladestrømning mod bassinet er vurderet til at være 100 m 3 /time. Udstrømning 

fra brud eller lækage i én af hovedtankene vil foregår langsomt, da der er tale om jorddækkede tanke, 

hvor olien først skal sive igennem den jord, der omkranser tanken. 

Olieudskiller 

Der er på anlægget installeret en olieudskiller til opsamling af oliekomponenter fra anlægget. Olieudskilleren 

blev i slutningen af 90’erne udskiftet til en helstøbt og typegodkendt (VA godkendt) 

udskiller. Udskilleren består af en ståltank med polyurethanbelægning. Der er indbygget niveaualarm 

tilsluttet kontrolsystemet i vagtbygningen i Brovad. 

Ved større udslip, som giver anledning til et flow på mere end olieudskillerens maksimale ydeevne 

eller samlet opsamlingsvolumen, vil der være overløb af benzin/olie til opsamlingsbassinet. Ved 

ansamling af oliekomponenter i olieudskilleren, vil der aktiveres en alarm. Ved alarm fra olieudskiller 

inspiceres opsamlingsbassinet. 

Øvrige hjælpefunktioner 

Af øvrige hjælpefunktioner findes på området: 

Pumpehuse, generatorhus, vagtbygning, tankrensningsbassin, vandværk og nedsivningsanlæg for 

spildevand. Tankrensningsbassinet er ikke længere i anvendelse. 

Forbrug af råstoffer 


anvendes diesel og benzin til persontransport. 

Der anvendes ca. 40 m 3 vand årligt, primært til sanitære formål. Grundvand fra egen boring anvendes 

kun til opfyldning af brandbassin. 

Vagtbygningen er tilsluttet et vandværk og den gamle boring hertil er for længst sløjfet. 

Under etablering af anlægget i 1977 har der været anvendt råstoffer, men da der er tale om VVMredegørelse 

for et anlæg, der har været i drift i 33 år redegøres ikke for råstofforbrug under etableringen. 

22

Beskrivelse af virksomhedens produktion 

Der kan oplagres diesel, gasolie, jetbrændstof og benzin på området, dvs.. oplagring af fareklasse I 

– III produkter. Der er begrænset pumpning på lageret. Produkterne udskiftes ca. hvert 3. år. 

Rengøring 

Tankrensninger sker ved brug af højtryksrenser og slamsuger. Der udledes ikke spildevand fra tankrensninger. 

Vandet opsuges og sendes til godkendt modtager. 

Lageret er bemandet få dage om ugen i forbindelse med pumpninger eller i forbindelse med vedligeholdelsesaktiviteter 

på depotet. Ved bemanding foretages visuel inspektion af tankene hver dag. 

Når der foregår pumpning på tankområdet, er der altid mindst en driftsmedarbejder, der overvåger 

pumpningen. Pumper i drift, samt manifold inspiceres hver anden time ved produktbevægelser. 

Er anlægget ubemandet, vil alarmer gå til FDO’s anlæg i Brovad eller til et kvalificeret vagtselskab. 

En mere detaljeret gennemgang af virksomhedens indretning fremgår af udkastet til miljøgodkendelse, 

som er bilag i forbindelse med den offentlige høring i denne VVM-sag. 

Alternativer til anlægget 

Valg af placering af det eksisterende anlæg 

Da man tilbage i 1960’erne skulle placere olielagre i Danmark til dækning af beredskabet i henhold 

til lov nr. 342 af 23.12.1959 om det civile beredskab, var det vigtigt, at lagrene blev lagt på strategisk 

vigtige steder til mindst mulig gene for lokalbefolkningen. Samtidig var det vigtigt, at der blev 

en jævn fordeling ud over hele landet og at til- og afgang af produkter kunne ske så hensigtsmæssigt 

som muligt. Sidst men ikke mindst, skulle lagrene kunne kamufleres, så de ikke umiddelbart blev 

synlige i landskabet. 

Andre mulige placeringer 

Der er ikke i FDO’s præsentation af alternativer angivet alternative placeringer af olielageret. Dette 

skal ses i lyset af, at der er tale om et eksisterende anlæg, som er meget omkostningsfuldt at flytte. 

Alternative metoder og udformning af anlægget 

Bedst tilgængelig teknik 

Ved bygningen af anlægget i Rugsted i 1970’erne blev der anvendt det, som på daværende tidspunkt 

var bedst tilgængelig teknik, og der blev anvendt anerkendte internationale normer og standarder. 

Ved alle arbejder i forbindelse med fremstilling og montering af rør anvendes i dag konstruktionsstandarder, 

der opfylder ANSI eller ASME, amerikanske nationale standarder for rørledningstransport 

af flydende kulbrinter. Alle FDO’s lagre er klassificerede med hensyn til eksplosionsfare (”Exklassificerede”). 

Klassificeringen er udført med baggrund i danske brandtekniske foreskrifter, og 

klassifikationstegningerne har været forelagt Statens Brandinspektion for godkendelse. Ændringer 

23

og vedligehold foretages i henhold til gældende internationale og danske standarder, inkl. ATEXdirektivet 

(som handler om de farer, der kan opstå i eksplosiv atmosfære). 

Da der fra Miljøstyrelsen er meddelt dispensation fra lovmæssige bestemmelser om begrænsning af 

udslip af dampe ved oplagring af benzin, er der ikke undersøgt alternative metoder til genvinding af 

benzindampe. 

Alternativ udformning af anlægget 

Da der er tale om et eksisterende anlæg, uden planer om ændringer af indretningen, er der ikke fra 

FDO’s side præsenteret alternativer til udformning af anlægget. 

0-Alternativet 

– hvad sker der, hvis anlægget ikke opnår planmæssig tilladelse? 

FDO er underkastet eksisterende lovgivning om beredskabslagre og mindstelagre. En vis del af landets 

olielagre til imødegåelse af forsyningskriser, krig m.v. skal i henhold til lovgivningen være 

oplagret i specielle beskyttede lagre. Kun FDO og Forsvaret har sådanne beskyttede lagre. Rugsted 

lageret er og har hele tiden været et aktivt lager til denne dækning. Rugsted er pipelineforbundet 

(rørledning) til de øvrige lagre i Jylland Syd og kan forsynes fra Fredericia Havn. 

De investerede værdier i dette lager er et 3-cifret millionbeløb. En eventuel placering af et nyt lager 

er derfor ikke vurderet. Der er dog ingen tvivl om, at det vil være vanskeligt at finde en ny placering, 

ligesom omkostningerne ved lukning og opbygning af et nyt lager vil være et stort 3 cifret millionbeløb. 

Der skal også etableres pipeline (rørledning) til et eventuelt nyt lager fra en havn eller et 

andet FDO-lager, og hvis ellers man kan få grundejeres og miljømyndigheders tilladelse til en sådan, 

koster den som tommelfingerregel 4-5 millioner kr./km at etablere. 

Det vil være muligt at leje lagerkapacitet andre steder i landet til en estimeret pris på ca. 7 mil. 

kr./år, men dette vil kun være konventionelle overjordiske lagre og derfor ikke specielle beskyttede 

lagre. En lukning vil derfor give FDO problemer med at håndtere de nuværende lovmæssige krav 

om produkter i specielle underjordiske beskyttede lagre. 

Der er intet, der tyder på, at FDO's beholdninger vil blive reduceret i den kommende tid. Tværtimod 

er der indikationer på, at det er ønskeligt, at FDO fremover dækker en større del af selskabernes 

lagringspligt end i dag. 

Vurdering af alternativer 

Det vurderes, at den nuværende placering af olielageret kan accepteres ud fra følgende grundlag: 

Anlægget har eksisteret på lokaliteten i 33 år, uden hverken mindre eller større uheld. 

Der er en omfattende sikkerhedsledelse på anlægget, som mindsker sandsynlighed for alvorlige 

uheld og trusler mod grundvandet. 

Mens der er tale om et område med særlige drikkevandsinteresse, er der samtidig drænsystemer 

og detektionssystemer, der kan afsløre lækage og sikre hurtige indgreb mod udslip til jord, 

grundvand og overfladevand. 

Der er langt til samlet bebyggelse. En placering i det åbne land er i risiko sammenhæng en meget 

fornuftig placering, da den samfundsmæssige risiko (uheld med mange tilskadekomne) er 

meget lille. 

24

Flytning eller lukning af anlægget er et meget omkostningsfuldt tiltag, ifølge FDO et stort 3cifret 

millionbeløb. En lukning af anlægget med baggrund i nærværende VVM-sag vurderes at 

være ude af proportion med den risiko anlægget udgør overfor omgivelserne. 

25

Beliggenhed og planlægningsmæssige forhold, samt lovgrundlag 

Beliggenhed 

Olielageret er ligger i landzone, som vist på kortet nedenfor. Tanklageret dækker et areal på ca. 9,4 

ha. Arealerne i nærheden af lageret er primært åbent land, herunder landbrug samt beboelse. 

26 

Figur 7: Placering af FDO sydøst for landsbyen Rugsted 

Nærmeste samlet bebyggelse er landsbyen Rugsted, ca. 700 m nordvest fra olielageret. Lageret ligger 

1400 m syd for landsbyen Ammitsbøl. 

Nærmeste nabo bor umiddelbart øst for virksomheden, lige uden for virksomhedens skel. Der er 14 

beboelser indenfor 500 m fra skel til olielageret. 500 m er den opmærksomhedszone, som kommunerne 

anvender ved risikovirksomheder, på baggrund af Miljøministeriets cirkulære nr. 37 af 20/04 

2006, om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 m fra risikovirksomhed. FDO 

har hidtil betragtet 300 m fra midten af hver lagertank, som konsekvenszone (skadesafstand) i forbindelse 

med uheld. Denne zone er siden med baggrund i rådgivergennemgang af konsekvensberegningerne 

indskrænket til 290 m. I år er der desuden lavet en vurdering af hvor en sikkerhedszone 

bør placeres, med baggrund i beregninger af sandsynlighed for større uheld. Denne zone eller sikkerhedsafstand 

ligger både inden for virksomhedens skel og visse steder fra få meter op til 55m fra 

olielagerets skel. 

Planforhold 

Olielageret ligger i det åbne land, uden for områder med vedtagne lokalplaner eller kommuneplanrammer. 

Vejle Amt har den 27. september 1974 meddelt landzonetilladelse til lageret. Samtidig 

blev vejadgang til landevej nr. 510 (tidligere nr. 176) tilladt (Ammitsbølvej). 

Nærmeste område omfattet af kommuneplanrammer er landsbyen Rugsted. Her gælder Vejle 

Kommuneplan 2009-2021, Rammer for lokalplaner i afgrænsede landsbyer. Landsbyen ligger i 

landzone. Landsbyens anvendelse er fastlagt til boligformål, offentlige og private institutioner, 

samt mindre erhverv der ikke er til gener for omgivelserne. 

Lovgrundlag og anvendte vejledninger 

Under afsnittet ”Referencer”, sidst i redegørelsen, er angivet den lovgivning og de vejledninger, der 

er relevant for den samlede sagsbehandling for FDO Rugsted.

Den vigtigste lovgivning og de vigtigste vejledninger relevant i forbindelse med behandling af denne 

VVM-sag er følgende: 

- Planloven 

- VVM bekendtgørelsen 

- VVM vejledningen 

- Miljøbeskyttelseslov 

- Risikobekendtgørelsen 

- Cirkulære nr. 37 af 20/04 2006, om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 

m fra risikovirksomhed. 

- Naturbeskyttelsesloven. 

- Miljømålsloven 

- Jordforureningsloven 

- Vandforsyningsloven 

Af særlig interesse er Cirkulære nr. 37 af 20. april 2006 Cirkulære om planlægning af arealanvendelsen 

indenfor en afstand af 500 m fra risikovirksomhed. 

Cirkulæret pålægger kommunen en planlægningsopgave omkring nye og eksisterende risikovirksomheder. 

Cirkulæret siger følgende: 

”…. kommunalbestyrelsen inddrager risikovurderinger i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen. 

Mange risikoanlæg er ikke i kommuneplanen forsynet med udlæg af sikkerhedszoner, 

som angiver begrænsninger i naboarealernes anvendelse. Det er derfor vigtigt, at kommunerne i 

forbindelse med ændringer af kommuneplanen samt ved udarbejdelse af lokalplaner altid inddrager 

spørgsmålet om risikoforholdene i planovervejelserne. 

Kommunalbestyrelsen skal inddrage hensynet til risikoen for større uheld i planlægningen forud 

for fastlæggelse af bestemmelser for arealanvendelsen i en kommune- eller lokalplan, som omfatter 

arealer, der ligger nærmere end 500 m fra en virksomhed, som er omfattet af bekendtgørelse nr. 

1156 af 18. november 2005 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. ” 

For nye og eksisterende risikovirksomheder er der derfor, som udgangspunkt, en generel planlægningszone 

på 500 m omkring virksomheden. Der skal tages konkret stilling til omfanget af sikkerhedsafstanden 

(sikkerhedszonen), inden for hvilken nye følsomme anvendelser ikke bør etableres. 

Ligeledes i Arbejdstilsynets vejledning om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, 

står der ” I forbindelse med eksisterende risikovírksomheder og i det omfang det er muligt bør 

planmyndighederne ved kommende revisioner af gældende planer sikre, at der opretholdes en passende 

afstand mellem de pågældende virksomheder og følsomme arealanvendelser som f.eks. boliger.” 

Planmyndigheden skal foretage høring af miljømyndigheden og redningsberedskabet ved planlægning 

omkring risikovirksomheder. Tilsvarende skal miljømyndigheden, redningsberedskabet eller 

Arbejdstilsynet underrette planmyndigheden, hvis de bliver opmærksomme på forhold, af betydning 

for vurdering af virksomhedens risikomæssige forhold. 

27

Anbefaling vedrørende planforhold 

- Nye planforhold ved miljøgodkendelse af risikovirksomhed 

Miljøgodkendelsen og VVM-vurderingen af FDO Rugsted medfører, at der skal vedtages et kommuneplantillæg. 

Plantillægget skal indeholde et arealudlæg der er tilstrækkeligt stort for olielageret. 

Det betyder, at der er behov for udlæg af arealer i form af en sikkerhedszone, som forhindrer, at der 

etableres nye følsomme anvendelser tæt på olielageret. Eksempler på følsomme anvendelser er nye 

boliger, daginstitutioner, skoler og lignende. 

Da en beslutning om, hvor sikkerhedszonen skal ligge, er meget afhængig af uheldskonsekvensberegninger 

og vurdering af sandsynligheder for uheld, er grundlaget for udregning af sikkerhedszonen 

lagt under kapitlet ”Risiko for uheld”. Der henvises derfor til dette kapitel for en nærmere 

gennemgang af konsekvenser for uheld og fastlæggelse af en sikkerhedszone. 

Det er vurderet, at en sikkerhedszone som følger fra olielagerets skel og mod øst og sydøst rækker 

maksimalt ca. 60 meter uden for skel er tilstrækkelig for at forhindre skader på mennesker og materialer 

i forbindelse med et stort uheld på olielageret. Vurderingen er baseret på de udarbejdede ”isorisikokurver” 

som FDO leverede til Vejle Kommune. Sikkerhedszonen angives nedenfor: 

Figur 8: Sikkerhedszonen, samt mulige skadesafstand omkring FDO, Rugsted. 

Inden for sikkerhedszonen befinder der sig 1 beboelse og 3 matrikler med jordbrug. Inden for den 

mulige skadesafstand er der 4 beboelser og 20 matrikler med græsning og jordbrug. 

Inden for sikkerhedszonen må der ikke etableres nye følsomme anvendelser, såsom boliger, institutioner, 

o.l. Såfremt der i fremtiden ønskes etableret større følsomme anvendelser (samlede boligområder, 

institutioner, o.l.) inden for skadesafstanden, bør der foretages en nærmere vurdering af risikoforholdene 

i dialog med risikomyndighederne og FDO, herunder en vurdering af samfundsrisiko 

(risiko for mange dødsfald). 

28

Arkæologiske og kulturhistoriske interesser, samt friluftsliv 

Anvendte metoder og datagrundlag 

Der er indhentet udtalelser fra Vejle Museum, samt Vejle Kommunes natur- og miljøforvaltning. 

Desuden er der anvendt kortlægningen i det kommunale geografiske informationssystem (GIS) og 

på Kulturarvsstyrelsens netdatabase www.dkconline.dk. 

Beskrivelse af arkæologiske og kulturhistoriske interesser, samt friluftsliv 

Der er ikke på den matrikel, hvor olielageret ligger, registreret kulturhistoriske minder, beskyttede 

diger eller fortidsminder. Der er ikke på denne matrikel eller i næromgivelserne registreret bygninger 

som har betydning for den arkitektoniske kulturarv. 

Fortidsminder 

Da de værste følger af et uheld vil kunne forventes at have en afgrænsning 300 m fra kilden til 

uheldet (f.eks. en brændende olietank) er der set nærmere på kulturhistoriske minder i dette område. 

Indenfor 300 m omkring virksomhedens matrikel er der registreret fire kendte fortidsminder, jf. 

efterfølgende figur. 

Figur 9: Kulturarvskort (bearbejdet af Vejle Kommune), kilde: www.dkconline.dk 

Der findes 2 overpløjede gravhøje, hvor der i den nordlige er fundet et gravkammer og i den østlige 

er fundet mange sten og tre urner. Der er desuden kortlagt affaldsgruber med keramik fra første del 

af førromersk jernalder (500-300 f.Kr.). Kogegruben mod øst markerer, at der er fundet ildsteder fra 

enten den yngre bronzealder eller mere sandsynligt ældre jernalder. Det har formentlig været en 

jernalder boplads. 

I februar 2008, i forbindelse med en vurdering efter naturbeskyttelseslovens § 3 vedr. tilladelse 

til oprensning af opsamlingsbassinet på virksomhedens matrikel, har Vejle Museum ikke haft bemærkninger 

til oprensningen. Generelt gælder det, at gravearbejdet standses og Vejle Museum kontaktes, 

såfremt der findes tegn på arkæologiske eller kulturhistoriske emner. 

29

Beskyttede diger og rekreative interesser 

Inden for den skadesafstand som FDO’s konsekvensberegninger har identificeret findes 6 beskyttede 

diger. Disse diger er sandsynligvis kulturhistoriske minder om udskiftningstiden, tiden fra sidst i 

1400-tallet og frem, hvor den enkelte gård fik sine jorder samlet under ét hegn. Denne nye fordeling 

markerede man med nye hegn. Mange af disse jorddiger stammer fra tiden omkring 1800. Digerne 

kan, ud over deres historiske interesse, også være vigtige levesteder for små dyr og planter. Ud fra 

foreliggende viden om beskyttede arter i nærområdet, vurderes der ikke at være behov for en særlig 

kortlægning af digerne. Fra fotoet nedenfor kan tydeligt ses, at anlægget er etableret inden for rammerne 

af 2 beskyttede diger. Digerne må ikke ændres eller flyttes, uden at der er opnået dispensation 

efter reglerne i Museumsloven. 

30 

Figur10: Beskyttede diger inden for 300 m af FDO’s olielager 

Der er ikke inden for en mulig skadesafstand på maksimalt ca. 250 m fra skel kendte rekreative interesser, 

f.eks. offentlige stisystemer. 

Konklusion - Arkæologiske og kulturhistoriske interesser, samt friluftsliv 

Da der er tale om et etableret anlæg, hvor der ikke er planer om anlægsarbejde, og hvor sandsynligheden 

for uheld er meget lavt, vurderes det, at der ikke er anledning til bekymring for kulturarv af 

arkæologisk eller kulturhistorisk betydning. Ligeledes er det vurderet, at der ikke er mulighed for 

påvirkning af frilufts- eller rekreative interesser.

Luftforurening, lugt, støj og trafik 


Der er anvendt data fra Miljøstyrelsen, www.mst.dk, samt fra den faglige litteratur, herunder BREFnoter 

fra EU-kommissionen og Miljøstyrelsens vejledninger. Der henvises til referencelisten bagest 

i denne redegørelse. Indholdet i dette kapitel tager desuden udgangspunkt i olielagerets miljøansøgning, 

og udkastet til miljøgodkendelsen. 

Beskrivelse af luftforurening og lugt 

Der er ikke registreret lugtklager i omegnen af olielageret. Det vurderes, at den normale drift af 

olielageret ikke vil kunne give anledning til lugtgener ved eller omkring olielageret. Luftforurening 

fra driften af olielageret stammer fra udslip af dampe, primært når der sker tømning og påfyldning 

af tanke via de rørledninger, som forbinder lageret til eksterne lagre. I forbindelse med uheld kan 

der ske luftforurening i omgivelserne i form af dampe fra brændstof, og støv fra ufuldstændig forbrænding 

af antændt brændstof. 

Emission af flygtige organiske forbindelser (VOC) 

FDO’s største bidrag til påvirkning af luftmiljøet er emissioner af benzindampe. Benzindampene er 

flygtige organiske forbindelser (VOC’er), som sammen med bl.a. kvælstofoxider (NOx) bidrager til 

fotokemisk ozondannelse (O3) og dermed fotokemisk smog nær jordoverfladen. Ozon og smog er 

giftige luftarter, i særdeleshed giftig for planter, men kan også angribe åndedrætsorganernes slimhinder 

hos mennesker og dyr, samt skade byggematerialer. VOC/ozon er samtidig grænseoverskridende 

luftforureningsarter, samt drivhusgasser. VOC- emissioner bidrager indirekte til drivhuseffekten. 

Endelig er benzinprodukter sammensat af kulbrinter, der i sig selv er sundhedsskadelige og 

indeholder stoffer, som er klassificeret som sundhedsskadelige, herunder det kræftfremkaldende 

stof benzen. 

Lidt om VOC 

VOC er en forkortelse for flygtige organiske forbindelser (Volatile Organic Compounds). Velkendte 

eksempler på VOC er damp fra tankning af benzin og diesel, samt opløsningsmidler i maling. Den samlede 

emission af VOC (som NMVOC, dvs. VOC uden metan indberegnet) i Danmark i 2008 var ca. 

106.000 tons, heraf ca.13.000 tons diffuse emissioner fra anvendelse og oplag af brændstof. Mindre raffinaderier, 

som har gennemført væsentlige reduktioner, kan fortsat have VOC emissioner, der ligger i 

omegnen af 3000 tons pr. år. Der er sket væsentlige reduktioner i flere sektorer gennem årene (ikke 

mindst i anvendelse af opløsningsmidler), således at de samlede årlige emissioner er faldet med ca. 

85.000 tons siden 1985. 

Kilde: http://www.dmu.dk/luft/emissioner/airpollutants/nmvoc/ 

Lageret har en kapacitet til opbevaring af mere end 25.000 tons benzin og gasolie/diesel samt jetfuel. 

Emission fra lageret følges årligt i forbindelse med et internt grønt regnskab. Emission forekommer 

som følger af pumpning, specielt når tankens indhold skal fornyes samt i forbindelse med 

tankinspektioner med frekvens af 10 år. 

Det er selve pumpningen af benzinprodukter fra et lager til et andet der giver anledning til 

emission af benzindampe. Det skyldes, at der ved påfyldning af tankene sker en fortrængning 

af de dampe, der er i tankene fra tidligere oplag, ligesom der sker en mindre fordampning og 

fortrængning fra det nye produkt. Emissionerne medfører dermed også et mindre produkttab. 

31

Derimod er emissionerne ubetydelige under selve oplagringen, fordi tankene er underjordiske 

og forholdsvis kolde. Temperaturen svinger mellem 8 og 15 grader. Tankenes ventilation er 

endvidere udstyret med tryk/vakuum ventiler, hvilket begrænser emissionen. 

Emissionen fra gas- og dieselolien foregår i princippet efter samme mønster, men er en faktor 

på tæt ved 10 gange mindre end emissionen fra benzin på grund af et lavt damptryk ved normal 

temperatur. Der er ikke andre væsentlige kilder på depotet, som kan bidrage til luftforurening. 

Ud fra en antagelse om gennemsnitlig udskiftning af indholdet i tankene hvert 3. år, har FDO beregnet, 

at den årlige emission af VOC fra hver af deres passive olielagre i Danmark er ca. 9,7 tons. 

Med de anvendte tryk-vakuumventiler svarer dette til en emissionsreduktion på ca. 60% i forhold til 

tanke uden tryk-vacuumventiler. Nye og renoverede tanke, der overholder benzindampbekendtgørelse 

vil forventes at have endnu mindre emission, svarende til en reduktion på mere end 90% i forhold 

til ældre tanke uden tryk-vakuumventiler. Dette svarer til en emission på mindre end 3 tons 

VOC per år. 

32 

Olielager uden tryk-vakuumventiler 24,3 tons VOC per år 

Olielager med tryk-vakuumventiler (FDO) 9,7 tons VOC per år 

Olielager med genvindingsanlæg 2,4 tons VOC per år 

Tabel 1: Sammenligning af olielager med og uden reduktion af VOC emission 

Hvad siger gældende love og vejledninger? 

Miljøstyrelsens vejledning angiver, at tanke med indhold af diesel/gasolie kan nøjes med anvendelse 

af tryk-vacuumventiler til begrænsning af emissioner. Eksisterende og nye tanke til oplagring af 

benzin bør forsynes med et genvindingsanlæg eller lignende udstyr, som kan begrænse afdampning 

med mellem 90 – 95% sammenlignet med tanke der kun er forsynet med tryk-vacuumventiler. Tilsvarende 

kræver Bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution 

af benzin 8 , at benzinlagre genvinder damp eller formindsker fordampningen, svarende til reduktioner 

på mindst 90% i sammenligning med fordampning fra tanke med tryk-vaccumventiler. Tanklageret 

er omfattet af benzindampbekendtgørelsen. 

Med baggrund i en ansøgning fra FDO, har Miljøstyrelsen den 30. marts 2001 meddelt FDO dispensation 

fra kravene om genvinding af dampe. Dispensationen gælder for en række anlæg der 

tilhører FDO, heriblandt anlægget ved Rugsted. I Miljøstyrelsens dispensation er der givet følgende 

begrundelse: 

Et fast genvindingsanlæg til passive lagre som dem tilhørende FDO vil være overordentligt dyrt, 

ca. 10 mio. kr. pr. lager. (det noteres at omkostningen er mindre nu end da Miljøstyrelsen traf 

afgørelsen – ca. 6 mio. kr. per genvindingsanlæg). 

Der findes ikke mobile genvindingsanlæg på markedet (på tidspunktet for dispensationen). 

Det er ikke teknisk muligt at holde et fast genvindingsanlæg fuldt funktionsdygtigt, da dette 

kræver regelmæssig drift. 

8 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og 

distribution af benzin (tidligere nr. 852 af 11.11.1995).

Den afgørende begrundelse er, at emissionen er så lille (10 tons pr. år i gennemsnit), at udslip 

kun sker i gennemsnit hver 3. år fra hver tank, samt at lagre er placeret i det åbne land med stor 

afstand til beboelser. 

En klar begrundelse for at et eventuelt genvindingsanlæg skulle være mobilt frem for stationært er, 

at der kan opstå længere perioder, hvor der kun er dieselolie oplagret på hele olielageret. En passiv 

beholdning af eksempelvis diesel medfører ikke nævneværdige emissioner af VOC. 

Lidt om benzen 

Benzen emitteres især fra benzindrevne biler. Mere end 90% af benzenemissionen i Danmark stammer fra benzin. 

Det findes i motorbenzin sammen med en række andre aromater, f.eks. toluen, ethylbenzen og p-, m- og o-xylen. 

Den samlede mængde aromater i motorbenzin er 40-50% , afhængig af benzinkvaliteten. Det maksimalt tilladelige 

benzenindhold i Danmark er 5%. I praksis er det lavere; i 1994 var det 3-4% for 95 oktan, men dette er gradvist 

blevet reduceret til under 1% i 1998 for at kunne opfylde de nye EU-krav på 1% fra 2000. 

Benzen har i de kendte koncentrationer ingen akut effekt. Derfor opererer man kun med akkumuleret eksponering, 

f.eks. i form af grænseværdier for årsmiddelkoncentrationen. WHO har udregnet livstidsrisikoen for at få leukæmi 

afhængig af de luftkoncentrationer af benzen befolkningen er udsat for. Målinger fra Danmark har vist, at der i 

landdistrikter er en årsmiddelkoncentration på ca. 0,1 µg/m 3 benzen i luften og i byer mindre end 10 µg/m 3 selv på 

de mest forurenede gader. En arbejdsgruppe har for det storkøbenhavnske område beregnet, at den i 2000 aktuelle 

koncentration af benzen i udeluften vil medføre ca. ½ ekstra leukæmitilfælde pr. år. 

Kilde: Miljø- og Energiministeriets og Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe for udendørs luftforurening, Status pr. august, 2000. 

Brand 

I forbindelse med uheld eller brand i olielageret, f.eks. brand i en enkelt tank (der er den største af 

de identificerede uheldsrisici, som er omtalt i kapitlet ”Risiko for uheld”) vil der kunne forekomme 

emission af dampe fra benzin eller dieselolie, samt emission af støv i form af ufuldstændig forbrændt 

brændstof. Især støvindholdet i sort røg fra brand på et olielager kan give anledning til 

sundhedsmæssig fare. Beredskabsplanlægningen handler blandt andet om, at få slukket en brand i et 

olielager så hurtigt som muligt. 

En oliebrand kan primært give anledning til emission af følgende stoffer i omgivelserne: Støv 

(uforbrændt kulstof), Polycykliskaromatiske kulbrinter (PAH), Flygtige organiske forbindelser 

(VOC), små mængder af karbonyler (f.eks. formaldehyd og acetone), kuldioxid (CO2), kulmonoxid 

(CO), lidt svovldioxid og svovlsyre, hvis der er svovl til stede i brændstof. 

Ved en konstant brand i f.eks. en dieseloliepøl som dækker et område på 500 m 2 vil der kunne forventes 

tilstedeværelse af farlig røg i en afstand mellem 3,3 og 7,3 km fra branden. 9 Beredskabet vil 

normalt anbefale borgerne at holde døre og vinduer lukket, i forbindelse med en brand på et industrianlæg 

af denne type. Samtidig er der oftest ikke tale om konstant forbrænding, da beredskabsplanlægning 

ved et olielager handler om at få slukket branden hurtigst muligt. 

Røgen må forventes at blive fortyndet med luften, meget afhængig af vejrforholdene. Beredskabet 

forventes at varsle, at de nærmeste beboere i området skal gå indendørs, lukke døre og vinduer og 

standse ventilation. Senere vil der kunne opstå et eventuelt behov for evakuering. Inden man når så 

9 Studies of Emissions From Oil Fires, Merv Fingas, Joe Mullin, m.fl., artikel #133 fra International Oil Spill Confe- 

rence, 1999 

33

langt, vil der blive forsøgt at slukke oliebranden med skum. Brand i en enkelt tank vil normalt forventes 

at blive håndteret, uden at der bliver behov for evakuering i området. 

I undersøgelsesrapporten vedrørende den massive oliebrand ved Buncefield, England i 2005 står, at 

der fra røgskyen ikke kunne konstateres sundhedsmæssige effekter og heller ikke effekter på flora 

og fauna. Den store spredning af røgskyen ved denne katastofe, og dvs., gavnlige meteorologiske 

forhold, hindrede opståen af skadelige koncentrationer fra røg ved jordoverfladen, samt koncentreret 

nedfald, som ville kunne være forekommet i forbindelse med nedbør. 

Håndtering af en oliebrand og røgskyen fra den beror på konkrete vurderinger i de konkrete situationer, 

både omfanget af og typen af uheldet, samt de aktuelle meteorologiske forhold. 

Vurdering - luftfourening 

VOC er den luftforurening, der er mest relevant at forholde sig til i forbindelse med denne redegørelse. 

Sandsynligheden for uheld med brand er meget lavt, og der er opbygget en effektiv forebyggelse 

i form af et sikkerhedsledelsessystem. Dette er nærmere omtalt under ”Risiko for uheld”. 

I forbindelse med udenrigsministeriets underretning af Folketingets Europaudvalg i 2009 har ministeriet 

i et grundnotat forklaret, at der i Clean Air for Europe (CAFE) – programmet er udviklet som 

en metode til værdisætning af omkostningerne af skadevirkningerne ved et ton forurenende stof. 

CAFE-programmets beregning af værdien af den skadelige effekt af flygtige organiske forbindelser 

(VOC) giver en samfundsmæssig omkostning på 950 – 2800 Euro pr. ton VOC (svarende til mellem 

7.000 – 20.700 kroner pr. ton). Beregningen medtager indvirkningen af ozon på menneskers 

sundhed og på afgrøder, men medtager ikke effekten af benzen på menneskers sundhed og effekten 

af ozon på skove og det naturlige miljø. Dermed, ifølge ministeriet, overstiger de samlede miljømæssige 

gevinster fra genvinding af VOC det beregnede. Ud fra disse data kan man udregne og 

konkludere, at den samlede samfundsmæssig omkostning ved VOC-emissionen fra FDO Rugsted til 

mellem 70.000 – 200.000 kroner årligt, eventuelt mere. 

Da der fra Miljøstyrelsen er meddelt dispensation fra lovmæssige bestemmelser om begrænsning af 

udslip af dampe ved oplagring af benzin, er der ikke undersøgt alternative metoder til genvinding af 

benzindampe. 

Beskrivelse af støj og trafik 

Lagerets største støjkilde er 1 dieselmotor som driver nødstrømsanlægget (generatorerne). 

Den kører imidlertid kun 1 time hvert kvartal under afprøvning og står i et underjordisk rum, 

der kan aflukkes, og den kan således ikke give anledning til væsentlig ekstern støj. Andre væsentlige 

støjkilder er pumperne. Hovedparten af lagerets pumper er placeret inde i tankhusene, hvorved 

eventuel støj er kraftigt dæmpet. Lageret har endvidere få pumper stående i det fri, men de medfører 

ikke støjgener eksternt. 

Der er meget lidt trafik på området samt til- og fra området. Der er højst tale om få biler eller håndværkerbiler 

pr. dag. 

Støjemissionen er ikke målt eller beregnet for anlægget, da de få perioder med støjende aktiviteter 

vurderes at have underordnet betydning for omgivelserne. 

34

Konklusion - Luftforurening, lugt, støj og trafik 

Luftforurening og lugt 

Virksomhedens normale drift vurderes ikke at give anledning til lugtgener i omgivelserne. 

Da Miljøstyrelsen har meddelt dispensation fra de nationale krav vedrørende genvinding af benzindampe 

kan det i denne redegørelse antages, at der på national plan er taget højde for de miljømæssige 

konsekvenser og den samfundsmæssige betydning af emissionen. 

Vejle Kommune har i udkastet til miljøgodkendelsen af olielageret fastsat et vilkår om, at emission 

af VOC fra tanke begrænses mest mulig. Det gøres med de metoder, der er tilgængelige, når der 

med baggrund i Miljøstyrelsens dispensation, ikke foretages genvinding af dampe. Det anbefales, at 

der laves en årlig opgørelse over tab af produkt, således at der kan laves et mere præcist skøn over 

diffuse emissioner af VOC fra olielageret. Et sådant krav er indbygget i Vejle Kommunes udkast til 

miljøgodkendelse af olielageret. FDO laver et grønt regnskab for samtlige af deres lagre. De passive 

lagre indgår derfor i virksomhedens samlede opgørelser. 

Støj og trafik 

Støjemissionen er ikke målt eller beregnet for anlægget, da der er tale om et passivt lager uden regelmæssige, 

støjende driftsaktiviteter. Det vurderes at støj fra olielageret ikke har betydning for 

omgivelserne. 

Landzonetilladelsen fra 1974 har taget højde for, at der i krisesituationer vil kunne opstå en del lastbiltrafik 

i forbindelse med udlevering af brændstof fra olielageret. Da kriser pr. definition er ret 

uforudseelige, har Vejle Kommune i forbindelse med denne VVM-redegørelse ikke krævet en 

nærmere kortlægning af omfanget af transport. 

35

Landskab 

Olielageret er placeret i Vejle Kommune, nær Ammitsbøl sydøst for Rugsted. Lageret er placeret i 

et område med agerbrug mod nord, syd og øst. Området vest for lageret er et lavtliggende engområde 

med drænkanaler. Et mindre vandløb (Rugsted Bæk) løber gennem engområdet fra syd mod 

nord. Lageret er placeret i et område med en oprindelig terrænkote gående fra ca. +80 m DNN til 

ca. +65m DNN med fald mod vest. En terrænregulering er sket under opførelsen af lageret, således 

at lagerområdet i dag har et terræn svingende fra ca. +63,5 m DNN i den vestlige placerede opsamlingsbassin 

til ca. +82 m DNN mod øst. Med de etablerede bakker, over de underjordiske tankanlæg, 

svarer dette til 2-8 m over det omgivende terræn. 

Op gennem 80’erne og 90’erne er arealet blevet tilplantet med buske og træer, sådan at det ikke er 

synligt som olielager i landskabet. I dag fremstår det som skov i det åbne land. 

36 

Figur 11: FDO’s afdeling, Rugsted, set fra engområdet vest for lageret. 

I alle retninger ligner området skov, i et åbent landskab. 

Påvirkning af landskab - Kort- og langsigtede virkninger på miljøet 

Anlæggets etablering har ændret landskabet i området. Der er dog ikke tale om ændring i negativ 

retning. Tværtimod kan beplantning med træer og busker betragtes som en positiv udvikling for 

dyre- og planteliv i området. Indhegning af olielageret forhindrer fri bevægelighed for større dyrearter, 

f.eks. hovdyr som rådyr og krondyr. 

Konklusion - landskab 

Det vurderes, at visualisering af anlægget i landskabet ikke er nødvendig. Dette begrundes med følgende: 

Anlægget blev etableret i 1977 i overensstemmelse med en landzonetilladelse. 

Anlægget er blevet skjult i landskabet ved hjælp af mindre bakker og beplantning af området 

med busker og træer. 

Der er sket en landskabsforandring fra skrånende, åben landbrugsjord til bakket skovområde, 

hvilket vurderes at være en udvikling, der passer godt ind i det omgivende landskab. 

Det vurderes, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger i forhold til anlæggets påvirkning af 

landskabet.

Socioøkonomiske påvirkninger - Befolkning og materielle goder 


Sikkerhedsrapporten for olielageret angiver en mulig skadesafstand ved uheld på ca. 180 – 250 m 

fra virksomhedens skel i forbindelse med de alvorligste uheldstyper. Inden for denne påvirkningszone 

findes der 4 husstande, dyrket agerjord, samt græsningsarealer for bl.a. kvæg og får. 

Udlæg af sikkerhedszoner omkring risikovirksomheder medfører restriktioner på, hvad der må foregå 

inden for sikkerhedszonen. Som regel er der tale om, at der ikke må forekomme følsomme areal 

anvendelser, f.eks. i form af udstykning til nye boliger eller etablering af institutioner, hvor der sker 

ophold af mange mennesker. Eksempler på institutioner er: hospitaler, plejehjem, børnehaver, vuggestuer 

og skoler. Sikkerhedszoner har som regel ikke indflydelse på brugen af eksisterende boliger 

inden for zonen, hvis ikke der ændres på ejendommen på en sådan måde, at der etableres yderligere 

nye boliger i sikkerhedszonen. 

Ifølge lokale ejendomsmæglere vil udlæg af sikkerhedszone omkring en risikovirksomhed formentlig 

få økonomisk betydning for de ejendomme, der ligger inden for sikkerhedszonen. Restriktionerne 

kan medføre færre købere til en ejendom, samt en reduktion i ejendomsværdien. Omfanget af de 

økonomiske konsekvenser for grundejere beror på skøn og en konkret analyse af de enkelte ejendomme. 

Sikkerhedszonen er så lille, at der kun er tale om en enkelt bolig, hvis opholdsarealer ligger 

inden for sikkerhedszonen. 

Der forventes ikke påvirkninger af mennesker, dyr eller materielle værdier (f.eks. huse og afgrøder) 

under olielagerets normale drift. Det er udelukkende i forbindelse med et meget usandsynligt uheld, 

at der kan ske påvirkninger ud til ca. 250 m fra olielagerets skel. I værste fald kan et uheld forårsage 

dødsfald på mennesker og dyr, der opholder sig inden for de 250 m. Desuden vil der kunne ske skade 

i form af brand i eksempelvis afgrøder eller huse inden for dette område. Det kan ikke udelukkes 

at en markbrand kan brede sig uden for dette område, men det forventes at blive hurtigt slukket af 

brandvæsenet. 

I kapitlet om risiko for uheld er det nærmere beskrevet, hvor lille risikoen er for at væsentlige uheld 

med alvorlige konsekvenser kan opstå. Da der er tale om sandsynligheder på eller mindre end 1 

gang i 1 million år, er der tale om acceptabel risiko. Dette skal ses i sammenhæng med de risici 

mennesker normalt udsætter sig for i samfundet (f.eks. kørsel i bil), hvor sandsynligheden for skade 

og dødsfald er større end 1 gang i 1 million år. Der henvises til kapitlet om risiko for uheld for en 

nærmere drøftelse af risici i samfundet. 

Luftforurening 

I kapitlet Luftforurening, lugt, støj og trafik er der redegjort for de samfundsmæssige omkostninger 

ved emission af VOC. Det er vurderet, at den samlede samfundsmæssige omkostning ved VOCemissionen 

fra FDO Rugsted til mellem 70.000 – 200.000 kroner årligt. 

Påvirkning Socioøkonomiske forhold - Befolkning og materielle goder - Kort- og langsigtede 

virkninger 

Udlæg af sikkerhedszonen i kommuneplanen kan komme til at påvirke ejendomsværdier i nærområdet 

omkring olielageret. Det vurderes, at en nærmere præcisering af, hvor meget og hvor langt fra 

olielageret en påvirkning kan forventes, er uden for rammerne af denne VVM-redegørelse. Påvirk- 

37

ningen vil være afhængig af den enkelte købers og ejendomsmæglers skøn i den enkelte situation og 

ejendomsmarkedets vilkår vil desuden have en indflydelse på ejendomsprisen. 

VOC emissionen fra olielageret har sundhedsmæssige og økonomiske omkostninger, der indgår i de 

nationale vurderinger af de samlede omkostninger fra luftforurening i Danmark, EU og internationalt. 

Der er ikke nærmere definerbare lokale påvirkninger. 

Konklusion - Socioøkonomiske forhold - Befolkning og materielle goder 

Det vurderes, at det ikke ved den kommunale planlægning er muligt at afværge eventuelle påvirkninger 

af ejendomsværdien for de ejendomme, der kommer til at ligge inden for sikkerhedszonen. 

Samtidig er det heller ikke muligt, på baggrund af den foretagne sikkerhedsrapportering, at reducere 

omfanget af sikkerhedszonen. Det kan ikke udelukkes, at senere revisioner af sikkerhedsdokumentationen 

og virksomhedens forebyggende arbejde kan medføre øget sikkerhed og reducerede skadesafstande 

ved de kendte uheldsscenarier. 

Det vurderes, at det ikke ved den kommunale planlægning og myndighedssagsbehandling er muligt 

at reducere de socioøkonomiske omkostninger forbundet med emissionen af VOC fra olielageret. 

Der er tale om emissioner, der er reguleret gennem nationale tiltag, herunder ved afgørelser truffet 

af Miljøstyrelsen. 

38

Jord, grundvand og overfladevand 


I forbindelse med udarbejdelse af sikkerhedsrapporten for virksomheden, efter kravene i risikobekendtgørelsen, 

har det rådgivende firma COWI udarbejdet en sårbarhedsanalyse for FDO’s olielager 

ved Rugsted. Sårbarhedsanalysen har til formål at vurdere risikoen for forurening af jord, 

grundvand og overfladevand, med baggrund i viden om de geologiske, hydrogeologiske og overfladevandsforhold 

i området. 

Analysen er baseret på HAZOP-analysemetoden, samt barrierediagrammer. Metoderne belyser 

hvilke typer fejl og mangler, der kan føre til uheld af forskellig art. De belyser desuden tilstedeværelse 

eller mangel på forebyggende tiltag. 

Geologiske og hydrogelogiske data er hentet fra GEUS boredatabasen (Jupiter database) og Dansk 

Geoteknik A/S’s grundundersøgelse for FDO ved Rugsted. Desuden er der hentet oplysninger fra 

www.begravededale.dk. 

Oplysninger om overfladevand er hentet fra Vejle Kommunes geografiske informationssystem og 

Vejle Kommunes og Vejle Amts vurderinger af de fundne arter i Vejle Å-systemet. 

Beskrivelse af jord- og grundvandsforhold 

Jordforurening 

Olielageret er beliggende på et område, der tidligere var agerjord. Der er derfor tale om en grund, 

der er udviklet sidst i 1970’erne efter ikrafttræden af miljølovgivning, herunder lovgivning om 

håndtering af farligt affald. Grunden var oprindeligt med på Vejle Amts liste over grunde, der kunne 

mistænkes for at være forurenet. I brev af 4. november 1991 afmeldte Vejle Amt mistanke om 

forurening. Ifølge udsagn fra FDO og med baggrund i de foreliggende sagsakter, kan det konstateres, 

at der ikke i virksomhedens levetid har været uheld, som har resulteret i væsentlig jordforurening. 

Grundvand 

FDO Rugsted ligger indenfor et område for særlige drikkevandsinteresser (OSD). De almene vandværker, 

som indvinder vand fra området, er Ammitsbøl Vandværk, med 1 indvindingsboring ca. 

600 m øst for virksomheden, og Ågård-Gravens Vandværk, ca. 4,5 km syd/sydøst for virksomheden. 

Olielageret ligger inden for indvindingsoplandet til Ammitsbøl Vandværk og på kanten af indvindingsoplandet 

til Ågård-Gravens Vandværk. Placeringen af vandværkerne vises i efterfølgende 

figur. 

39

40 

Figur 12: Særlige drikkevandsområde, områder med drikkevandsinteresser, 

samt indvindingsboringer med 300 m beskyttelseszone. Indvindingsoplandet 

for de enkelte vandværker er også vist. 

Indsatsområde - grundvand 

Miljømyndigheder skal gennemføre indsatsplanlægning til forebyggelse af grundvandsforurening i 

de vigtigste grundvandsområder. Indsatsområder er udpeget i Regionplan 2005 for Vejle Amt. Indsatsplaner 

udarbejdes i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelse om indsatsplaner, bekendtgørelse 

nr. 1430 af 13. december 2006. Olielageret er placeret inden for Vork indsatsområde. Miljøcenter 

Ribe har i 2010 påbegyndt geologisk kortlægning af området, med henblik på en nærmere 

vurdering af underjordens geologi og sårbarhed. Senest i 2017 skal Vejle Kommune have udarbejdet 

en indsatsplan for Vork indsatsområde. Der er flere mulige scenarier som konsekvens af en sådan 

kort- og planlægning. Dels er der mulighed for (og en vis sandsynlighed for) at den største 

grundvandsindvinding nedstrøms olielageret (Ågård-Gravens Vandværk) ikke har en udstrækning 

svarende til de ca. 4,5 km der er mellem vandværkets boring og olielageret. I så fald kommer olielageret 

til at ligge udenfor oplandet til Ågård-Gravens Vandværk. Indsatsplaner kan desuden omfatte 

meget andet end flytning af forureningskilder. Der kan være tale om at indbygge særlige 

grundvandsbeskyttende vilkår i virksomheders miljøgodkendelser og flytning af vandværk eller 

indvindingsboringer.

Figur13: Placering af Vork Indsatsområde 

Geologi 

Lokal geologi 

Lokalt inde på lageret forventes fyldjorden at bestå af samme aflejringer som findes overfladenært i 

de udførte geotekniske boringer, dvs. primært omlejret moræneler med indslag af mere muldet materiale. 

Under fyldlaget findes et morænelerslag som er ca. 5 m tykt. Moræneleren underlejres af et 

mere eller mindre sammenhængende smeltevandssandlag på få m, som ikke er vandmættet. Sandlaget 

består muligvis af flere lokale lommer eller skråtstillede lag. Under sandlaget findes igen moræneler 

i en tykkelse på op til 30 m. 

Under det tykkere morænelerslag findes glacialt smeltevandssand og/eller prækvartær sand (Vejle 

Fjord Formationen). Sandaflejringerne har en tykkelse på over 30 m. Disse aflejringer udgør det 

primære magasin. 

Boringer øst for olielageret vidner om en tyk øvre morænelersaflejring fra ca. 0-46 m under terræn 

(m.u.t.). Herunder findes et få m tykt smeltevands sand/gruslag. Smeltevandslaget underlejres af 

glimmersand, der udgør det primære magasin i området. Ammitsbøl Vandværk indvinder fra dette 

magasin fra 64 til 70 m.u.t. Generelt indvindes der grundvand fra 50–75 m.u.t. i området. 

På FDO’s grund er der udført en enkelt indvindingsboring, samt 6 geotekniske boringer udført i 

forbindelse med anlæggelsen af olielageret. Boringernes geologi og indbyrdes placering, samt et 

tolket principsnit gennem olielageret ses i figur 18, senere i dette kapitel. 

41

I 2006 blev indvindingsboringen (DGU 124.381) konstateret i drift. Ved udførelse af boring 

124.381 blev et tykt morænelerslag gennemboret fra 0-45 m.u.t. Herunder er vekslende sand og 

grusaflejringer til boringens bund i 60 m.u.t. Boringen er filtersat fra 53-58 m.u.t. 

Af flere af de geotekniske boringer fremgår det, at den lokale geologi er præget af et øvre ca. 5 m 

tyndt lag bestående af moræneler. Dette underlejres af et forholdsvis tyndt smeltevandssandlag. 

Laget er til stede i 4 boringer, mens der i de resterende 2 boringer er hhv. morænesand eller morænesilt 

til stede i de niveauer, i hvilke sandlaget kunne have været repræsenteret. Sandlaget vurderes 

derfor at være et mere eller mindre sammenhængende enhed, der kan have en større regional udbredelse, 

men ikke er regionalt dækkende. 

Ifølge den geotekniske rapport skønnes smeltevandssandet ikke at ligge i pæne vandrette lag, men 

findes antageligt i lommer eller skråtstillede lag. Boringerne er filtersat i sandet moræneler, der ligger 

under det omtalte smeltevandssandlag. Vandstandsmålingerne for de enkelte boringer vidner om 

vandstande, som ikke står op i smeltvandslaget, men befinder sig i det underliggende sandede moræneler. 

De øvre sandede aflejringer udgør dermed nok ikke et sekundært grundvandsmagasin, men 

virker som drænende lag i den umættede zone. 

Regional geologi 

Den regionale geologi i området er primært beskrevet ud fra boringsoplysningerne fra GEUS boredatabase. 

Det nuværende landskab og relief er i grove træk formet og skabt af de talrige gletsjere, 

som har dækket området frem til for ca. 15.000 år siden. De glaciale hændelser har efterladt et delvist 

kuperet landskab med erosionsdale/ kløfter, som det er kendetegnet for det østlige Jylland. Disse 

dale er efterfølgende delvist eller helt fyldt op med smeltevandssedimenter samt yngre aflejringer. 

Regionalt er der vest for olielageret en begravet dal. Placeringen af den begravede dal ses på efterfølgende 

kort. Denne dal er delvist fyldt op med smeltevands- og moræneaflejringer, og anes stadig 

i landskabet som en lavning. 

42 

Figur 14: Den omtrentlige placeringen af en begravet dal nord/nordvest for FDO Rugsted.

Regionalt forventes de dybere aflejringer under det prækvartære sand at bestå af prækvartære lerede 

aflejringer som er ca. 100 m tykke. Dette underlejres af Kerteminde mergel inden bryozokalken 

rammes i knap 300 m under terræn. 

Den dybereliggende mere regionale geologi repræsenteres ved boringen med DGU nr. 124.22 placeret 

2 km nord for lageret. Boringen er 288 m dyb, placeret i dalstrækningen og gennemborer de 

kvartære aflejringer for at stoppe i bryozokalk fra Danien. Boringen vidner om meget vekslende lag 

af moræneler og smeltevandsgrus de første ca. 100 m. I godt 100 m under terræn, svarende til ca. - 

40 DNN er oligocæn - miocæn glimmerler (Vejle Fjord Formation) anboret. Under de ca. 20 m 

glimmerler er godt 100 m eocæn plastisk ler gennemboret. Knap 250 m.u.t. er palæocæn Kerteminde 

mergel anboret inden bryozokalken rammes i ca. 277 m under terræn. 

Figur 15: Forenklet skitse af geologiske lag fra 0 – 300 m under terræn ved 

FDO Rugsted og i nærområdet. 

Det vurderes, at de større sandmængder, som kan udgøre primære grundvandsmagasiner inden for 

dalstrukturen befinder sig mellem lerlagene fra de ca. 35 m u.t til godt 100 m u.t. Fra terræn og til 

de ca. 35 m u.t består aflejringerne primært af moræneler. Af dybere boringer øst for dalen og olielageret 

er DGU 124.410 og 124.493, der ligeledes vidner om et tykt øvre morænelersdække fra 

henholdsvis 0-46 m.u.t og fra 0-42 m.u.t. Herunder findes et få meter tykt smeltevands sand/ gruslag. 

Smeltevandslaget underlejres af oligocæne aflejringer i form af glimmersand, der forventes at 

udgøre det primære grundvandsmagasin i området. 

Vest for dalen findes boringer, der generelt vidner om et lerdække, der strækker sig fra ca. 0-25m 

m.u.t. Herunder findes et smeltevandssandlag som ikke er gennemboret. Den nedre grænse for 

sandlaget kendes dermed ikke. 

43

Hydrogeologi 

Grundvandsmagasiner 

De sandede aflejringer tilhørende Vejle Fjord Formationen udgør det primære grundvandsmagasin. 

Magasinet har regional udbredelse og forventes at være et sammenhængende magasin. Magasinet 

overlejres af et meget tykt morænelerslag med et enkelt/ eller enkle øvre sandlag, der kan udgøre 

sekundære magasiner. Grundet lerlagets tykkelse og sammensætning forventes det primære magasin 

at være godt beskyttet mod forurening. 

Indvindingsboringen på olielageret indvinder fra det primære magasin. Vandspejlet i denne er i 

1976 og 2006 blevet pejlet til mellem 20-21 m under terræn, svarende til en vandspejlskote på ca. 

+50 DNN. Dette tyder på, at det primære magasin er spændt og står ca. 24 m op i leret: Der er dog 

stadig en markant nedadrettet gradient mod det primære magasin. Boringen bruges i dag udelukkende 

til opfyldning af brandbassinet. Drikkevandsledninger på olielageret er forbundet med den 

almene vandforsyning i området. 

Primært grundvandspotentiale 

Af potentialekort for området fremgår det, at den regionale grundvandstrømning er fra vest mod øst. 

Lokalt under olielageret er tolket et lokalt vandskel (højderyg), strækkende sig vest - øst, med lageret 

placeret midt på "højderyggen". Vand nord for ryggen vil strømme mere nordlig, mens vandet 

syd herfor vil strømme i en mere sydlig retning. Det forventes derfor, at grundvands- strømningen 

nedstrøms olielageret i det primære magasin er mod øst, men kan også være i en mere nordøstlig 

eller sydøstlig retning. Strømningsretningen må antages at være i en østlig retning evt. med variationer. 

Sekundært grundvandspotentiale 

Der er i de lokale geotekniske boringer samt i mange af de omkringliggende boringer registreret 

flere øvre umættede sandlag. De geotekniske boringer er filtersat under sandlaget i det sandede moræneler, 

og vidner om et vandspejl, som står under sandet. Der er en nedadrettet gradient. En eventuel 

horisontal grundvandsstrømning i det underliggende sandede moræneler forventes overordnet 

at være mod vest nordvest, og følger dermed delvis den nuværende topografi. Det betyder, at der 

generelt er en strømning mod den lokale lavning/dal, og muligvis videre ud under engområdet til 

det mindre vandløb i dalen mod vest. 

Sårbarhed primært magasin 

Det primære grundvandsmagasin vurderes at være godt beskyttet pga. det tykke lerlag og det artesiske 

forhold (opadrettet grundvandstryk). Samlet vurderes det derfor, at det primære magasin er 

mindre truet af evt. udslip. 

Sårbarhed sekundære magasiner 

Som beskrevet ovenfor forventes det, at et evt. udslip vil kunne nå det/ de sekundære vandførende 

lag/ magasiner og delvis strømme med disse formentlig mod vest nordvest. Det vurderes, at der i 

bunden af dalen, vest for olielageret givetvis vil være en delvis opafrettet gradient og udveksling 

med engen og vandløbet. Samlet vurderes det, at det/de sekundære vandførende lag er truet af forurening, 

i tilfælde af et udslip af benzin eller dieselolie. Der henvises til den teoretiske udbredelse af 

forurening angivet med rødt i figur 18 senere i kapitlet. 

44

Beskrivelse af overfladevand 

I engområdet, knap 200 m vest for olielageret, drænes engen af Rugsted bæk, med en strømning fra 

syd mod nord for siden at løbe i Ammitsbøl Bæk. Herfra løber vandet videre til Ødsted Bæk og 

videre ud i Vejle Å for at munde ud i Vejle Fjord. En del af vandløbsstrækningerne og deres miljømæssige 

målsætninger ses på efterfølgende kort. 

Figur 16: Vandløb nedstrøms FDO, samt detajlkort med engområde umiddelbart vest for olielageret 

Overfladevand fra virksomhedens opsamlingsbassin ledes til Rugsted Bæk. Det er først ca. 275 meter 

nedstrøms olielageret at bækken har en miljømålsætning fastsat af miljømyndighederne. Her er 

der en 500 m strækning af Rugsted Bæk som er målsat som ”B3 vandløb” for ål, aborrer, geder og 

karpefisk. Derefter, nedstrøms, er Rugsted Bæk målsat som ”B1 gydevandløb” for ørreder og andre 

laksefisk. 

Ved tilsyn med Rugsted Bæk er vandløbet, ved de 2 øverste vandløbsstationer bedømt til henholdsvis 

DVFI 3 og DVFI 4, hvilket betyder henholdsvis noget forringet og ringe biologisk vandløbskvalitet. 

Det er først ved stationen 1.200 m nedstrøms FDO’s olielager, at vandløbskvaliteten betegnes 

”god biologisk vandløbskvalitet”. Den lave kvalitet i bækkens øverste strækning skyldes med stor 

sandsynlighed den fysiske udformning af bækken, som lige kanal uden væsentlig fald, som kunne 

tilføre ilt til vandet. 

45

Det har ikke været muligt at skaffe viden om den hydrauliske påvirkning af Rugsted Bæk, fra overløb 

fra FDO’s opsamlingsbassin, under større regnvandshændelser. Det vurderes dog, ud fra besigtigelsen 

ved udløbet i bækken, at den fysiske kvalitet af Rugsted Bæk ikke er blevet negativt påvirket 

af den udledte vandmængde. 

Nedstrøms på vandløbssystemet ligger der 2 dambrug, der indvinder vand fra åen til produktion af 

levnedsmidler: Vingsted Dambrug, ca. 10 km nedstrøms og Bøgedal Dambrug, ca. 18 km nedstrøms. 

EU’s Vandrammedirektiv og miljømålsloven foreskriver, at der senest den 22. december 2015, skal 

være opnået en god økologisk tilstand i alle vandløb. I 1992 blev EF-habitatdirektivet vedtaget. Målet 

med direktivet er at bevare naturtyper og vigtige levesteder for dyr og planter gennem udpegning 

af beskyttelsesområder. Tilstanden i områderne bliver overvåget, og Danmark har pligt til at forsøge 

at vende udviklingen, hvis naturen i området er truet. Det bemærkes at tilstanden i den øverste målsatte 

del af Rugsted Bæk ikke lever op til statens udkast vandplanlægning for området. 

Vejle Å er i Regionplan 2005 målsat B2, dvs. "Vandløb for ørreder og andre laksefisk". 

Oplandsvandløb til Vejle Å, inkl. Rugsted Bæk er § 3 10 registreret i henhold til naturbeskyttelsesloven. 

Fundne arter 

Ved vurdering af naturbeskyttede arter i oplandet til Vejle Å, inkl. Rugsted Bæk, tager denne redegørelse 

udgangspunkt i naturregistreringer for Vejle Å-systemet. 

Rødlisten er en fortegnelse efter international standard over plante- og dyrearter, der enten er i fare 

for at forsvinde, er forsvundet fra et geografisk område eller er sjældne. Gullisten er en fortegnelse 

over plante- og dyrearter i tilbagegang eller arter, som Danmark i international sammenhæng har et 

særligt ansvar overfor. 

I Vejle Å-systemet er der i forbindelse med fiskeundersøgelser foretaget af Vejle Amt og Danmarks 

Fiskeriundersøgelser i 1997 og 2003 fundet 15 fiskearter samt bæklampret (se tabel 2). 

Bæklampretten er gullistet, og er desuden udpeget som EF-habitatart (bilag IIa i habitatdirektivet 11 ). 

Der udsættes ørreder i Vejle Å. Genetisk oprindelige bestande af ørred er rødlistede. På grund af 

udsætninger vurderes det, at ørredbestanden i Vejle Å ikke er genetisk oprindelig. Der er fundet 

laks i Vejle Å-systemet, som menes at være strejfere fra andre vandløb. Der er så vidt vides ikke 

nogen oprindelig laksestamme i Vejle Å-systemet. Derfor kræver laksen i Vejle Å ikke nogen særlig 

beskyttelseshensyn, idet det kun er oprindelige bestande, der er rødlistede i Danmark og udpeget 

som EF-habitatart. 

Ingen af de øvrige fiskearter i Vejle Å-systemet er sjældne, og de kræver derfor ikke særlige beskyttelseshensyn. 

10 Der henvises til faktaboks om § 3, side 66 

11 Bilag 9 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelses- 

områder samt beskyttelse af visse arter. 

46

Fiskeart 

(fundet i Vejle Å-systemet) 

Beskyttelseshensyn 

Bæklampret 

Gullistet, 

EF-habitatart 

Ja 

Aborre Ja 

Elritse Gullistet 

Gedde Ja 

Grundling Ja 

Hork 

Kildeørred 

Ja 

Rødlistet (kun genetisk Ja 

Laks 

oprindelige bestande, 

ikke udsatte) 

EF-habitatart 

Nipigget hundestejle Ja 

Regnbueørred Ja 

Skalle Ja 

Skrubbe 

Suder 

Ja 

Trepigget hundestejle Ja 

Ørred 

Rødlistet 

Ja 

(bæk-, sø- og havørred) 

(kun genetisk oprindelige 

bestande, ikke 

udsatte) 

Ål Ja 

Fundet i 

Vejle Å’s hovedløb 

Tabel 2: Fundne fiskearter og lampretter i Vejle Å-systemet (inkl. Grejs Å). Forekomsten af laks skyldes sandsynligvis 

tilfældige indtræk fra andre vandløb som f.eks. Gudenå. Kildeørred og regnbueørred er ikke naturligt hjemmehørende i 

Danmark og menes ikke at gyde i Vejle Å-systemet. 

Der findes en lang række sjældne vandløbssmådyr (invertebrater) i Vejle Å-systemet, hvoraf 14 af 

de 21 gul- eller rødlistede dyr er fundet i hovedløbet Vejle Å (se tabel 3 nedenfor). Særligt på den 

nedre strækning af Vejle Å, fra Vingsted til Haraldskær er der et rigt dyreliv, og faunaklassen er i 

top med 7 på hele strækningen. Alene på strækningen lige nedstrøms Vingsted Dambrug er der fundet 

5 rødlistede og 5 gullistede smådyr. Således er 10 af de 14 rød- eller gullistede dyr i Vejle Ås 

hovedløb fundet her. Den høje faunaklasse er bekræftet af faunabedømmelsen fra maj 2010. 

Den gullistede slørvinge Nemoura avicularis er fundet flere steder i Rugsted Bæk, nedstrøms sammenløb 

med Ammitsbøl Bæk. 

Der er ikke i Vejle Å-system plantearter, der er beskyttet efter habitatdirektivets bilag IV. 

De dele af Vejle Å-systemet, der ligger nedstrøms FDO’s olielager, er ikke klassificeret som habitatområder, 

og der skal derfor ikke tages stilling til påvirkning af habitatområder langs overfladerecipienter. 

47

48 

Gruppe 

Vandkalve 

Hydroporus obsoletus 

Deronectes latus 

Døgnfluer 

Brachycercus harrisellus 

Ephemera vulgata 

Siphlonurus aestivalis 

Baetis liebenauae 

Rhithrogena germanica 

Baetis niger 

Procloeon bifidum 

Slørvinger 

Leuctra digitata 

Protonemura hrabei 

Protonemura meyeri 

Amphinemura sulcicollis 

Nemoura avicularis 

Vårfluer 

Adicella reducta 

Odontocerum albicorne 

Psychomyia pusilla 

Philopotamus montanus 

Hydatophylax infumatus 

Agapetus ochripes 

Wormaldia occipitalis 

Vejle Å-systemet 

inkl. Grejs Å 

Rødliste Gulliste 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

Vejle Å’s hovedløb 

Tabel 3: Fundne arter af rød- og gullistede invertebrater i Vejle Å-systemet 

Tekniske installationer relevant for risiko for påvirkning af jord, grundvand og overfladevand 

I hovedforslagets anlægsbeskrivelse er nævnt en række tekniske systemer som medvirker til forebyggelse 

af udslip af brændstof til omgivelserne: 

Nedgravning af tankene og terrænregulering omkring olielageret 

Tankene er placeret således, at disse får fald mod en konstrueret lavning, som anlægsteknisk kommer 

til at fungere som opsamlingsbassin for både overfladevand og evt. spild. Internt på olielageret 

i de områder, hvor der er rørføringer, tanke, påfyldningspladser eller lignende, er terrænet udformet 

således, at dette altid har fald mod opsamlingsbassinet. 

Tanke 

Langs tanksiderne er udført gruskastning. Nedsivning af et olieudslip langs tanksiderne vil forventeligt 

derfor nemmere kunne foregå end i det omkringliggende fyld- samt intakte jord. I forbindelse 

med tanksiderne og under tankene er anlagt cirkulære bunddræn. Bunddrænene er designet til at 

holde bundsiden af tankene tørre og dermed sikre disse mod opdrift. Drænene under tankene burde i 

en normal situation være tørre, idet vandstanden i pumpebrønden holdes under drænets kote. Generelt 

er det således, at jo dybere i eller nær de vandførende sekundære lag tankbunden er placeret 

samt jo tættere på opsamlingsbassinet tanken er, jo flere pumpetimer og dermed jo mere vand er 

ledet bort fra tankens bund. Overordnet betyder det, at der under tankene mod vest drænes mest 

vand. 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x 

x

Olieudskiller 

Der er på olielageret installeret 1 stk. olieudskiller af nyere dato til opsamling af oliekomponenter 

fra manifolddræn, smøreoliebygning, tankdræn, opsamlingsbassinet og fra kørselsarealerne. Generelt 

gælder det, at ved større udslip som giver anledning til et flow på mere end olieudskillerens 

maksimale ydeevne eller samlet opsamlingsvolumen, vil der være overløb af benzin/olie til opsamlingsbassinet. 

Ved ansamling af fri fase oliekomponenter i olieudskilleren, vil der aktiveres en 

alarm. Olieudskillerens funktion og alarm kontrolleres hver måned. Alarmsystemet til olie i drænsystemet 

under tankene kontrolleres årligt. 

Nedsivning (infiltration) og afstrømningsforhold 

Det forventes, at størstedelen af nedbøren nedsiver på stedet. Når vandet møder mere kompakte 

aflejringer/ jordlag eller mere vandførende lag, sker en mere horisontal afstrømning. Ved større 

nedbørs- eller spild hændelser forventes det, at jorden relativt hurtigt er vandmættet og nedbøren 

herpå delvis løber overfladisk af mod opsamlingsbassinet. Kørevejene på store dele af pladsen er 

belagt med skærver/ stabilgrus. Dette gør, at vandet har mulighed for delvist eller fuldstændigt, at 

nedsive på stedet. Overfladeafstrømning tænkes kun at finde sted i tilfælde med meget kraftig nedbør 

eller i store tø perioder om vinteren/ foråret, hvor en nedre del af jorden er frosset. En del af 

nedbøren, særligt under påfyldningspladsen, opfanges i nedløbsriste, som er koblet til olieudskilleren 

forinden udløb til opsamlingsbassinet. Langs kørearealerne er der anlagt afløbsriste, der er tilsluttet 

et regnvandsledningsnet som ledes uden om olieudskilleren og til bassinet. Under selve påfyldningspladsen 

er arealet befæstet, og alt væske vil her opsamles og ledes via olieudskilleren ud 

til opsamlingsbassinet. Under manifold er ligeledes befæstet areal i form af en spildbakke, som er 

koblet på olieudskiller. Herfra løber vandet videre til opsamlingsbassinet. 

Opsamlingsbassinet 

Som opsamlingsbassin for regnvand og evt. spild er jordbassinet en god løsning, da de geologiske/ 

hydrogeologiske forhold her skaber mulighed for opmagasinering af vand. Et evt. spild, som 

strømmer til bassinet overfladisk eller via udledningssystemet, vil samles oven på bassinets vandspejl. 

Opsamlingsbassinet er grundet dens permanente indhold af vand i dag en mindre sø med en 

frodig flora og fauna. Princippet med opsamlingslavninger og opsamlingsbassinet fremgår af følgende 

skitse: 

Figur 17: Principskitse med overfladeafstrømning fra anlægsdele ned mod olieudskiller 

og opsamlingsbassin. 

49

Tilførsel til opsamlingsbassin 

Tilførsel af vand til opsamlingsbassinet forventes at ske via tre hovedveje: 

• Tilløb på overfladen fra det hældende terræn/lavninger 

• tilførsel via rørføringer til bassinet samt 

• tilførsel fra det sekundære grundvand (det øverste beliggende grundvand). 

Det forventes, at størstedelen af vandet, der strømmer til bassinet stammer fra rørsystemet fra olieudskilleren. 

Udløbet fra olieudskilleren udmunder på den nordøstlige skrænt af bassinet. Herfra 

løber vandet i en plastrende ca. 5 m ned ad skrænten og ud i bassinet. 

Opsamlingskapaciteten i bassinet afhænger af, om overløbet er lukket eller åben. Afløbet fra opsamlingsbassinet 

står altid åben og skal lukkes manuelt i tilfælde af uheld. Væskealarmer på anlægget 

sikrer, at der er tid til at få afløbet lukket inden, der løber olie ud af bassinet. I praksis vil den 

krævede maksimale reaktionstid for at få lukket afløbet (og hindre udslip til bækken) være formentlig 

helt op til eller mere end 10 timer. Opsamlingsbassinet har en kapacitet på 4000 m 3 , og den 

maksimale mulige overfladestrømning mod bassinet er vurderet til at være 100 m 3 /time. Udstrømning 

fra brud eller lækage i én af hovedtankene vil foregå langsomt, da der er tale om jorddækkede 

tanke, hvor olien først skal sive igennem den jord, der omkranser tanken. Selv hvis afløbet fra bassinet 

er lukket, vil der ikke kunne opmagasineres spild fra et større udslip. 

Via bassinets bund og brinker forventes en vis udveksling af vand med de sekundære vandførende 

lag/ sekundære grundvandsmagasiner. Om der er en tilførsel og eller en afgivelse kan ikke vurderes 

eller beregnes på baggrund af eksisterende grundlag. Tidligere udførte pejlinger i boringer vidner 

om målte trykniveauer for vandspejlet på omkring kote 64 til 72 m DNN, og med et overordnet 

trykfald fra øst mod vest. Vandspejlet i bassinet er ca. i kote 64,5 m DNN, og da der ifølge det tolkede 

geologiske principsnit burde være stedvis hydraulisk kontakt mellem de sekundære vandførende 

lag og bassinet, må det forventes, at der sker en tilførsel af sekundært grundvand til bassinet 

fra under tankområdet. Ligeledes forventes det, at der er en vandtilførsel fra opsamlingsbassinet og 

til engområdet og bækken vest for olielageret. 

Påvirkning af jord, grundvand og overfladevand – Kort- og langsigtede virkninger på miljøet 

En forurening af jord, grundvand eller overfladevand vil kunne ske, hvis olielagerets forebyggende 

systemer svigter. En forurening kan defineres som en negativ påvirkning af miljøet og kan vurderes 

i forhold til nationalt definerede grænseværdier 12 . I forbindelse med den daglige drift af olielageret 

skal det tilstræbes, at intet brændstof kan komme i kontakt med jord, grundvand og overfladevand. 

En tilstrømning af forurenet vand og eller olieprodukter fra olielageret til engen/ bækken tænkes 

kun at kunne ske som transport via sekundært grundvand, eller via overløbet fra opsamlingsbassinet. 

Ved udslip af brændstof til jord, grundvand og overfladevand vil der kunne ske alvorlige skader 

til de pågældende recipienter: 

12 En grænseværdi fortæller, hvilken mængde af et kemisk stof der er acceptabel i bestemte sammenhænge. Der er 

to grænseværdier for indholdet i jord: jordkvalitetskriteriet og afskæringskriteriet. Desuden findes kvalitetskriterier for 

afdampning (afdampningskriteriet) og påvirkningen af grundvandet (grundvandskvalitetskriteriet). Kvalitetskriteriet er 

den grænseværdi, som angiver den højeste koncentration af kemiske stoffer, hvor Miljøstyrelsen ikke forventer negative 

effekter på miljøet eller på menneskers sundhed. Heller ikke hvis man er udsat for stofferne gennem et helt liv. 

50

Jord 

Underjorden og overfladejorden ved olielageret og ved opsamlingsbassinet vil kunne forurenes i 

væsentlig grad (mange tusinde mg kulbrinter per kg jord). De nugældende ”renjordskriterier” for 

jord forurenet med olieforbindelser er fra 25 - 100 mg kulbrinter per kg. jord. Et uheld med forurening 

med brændstof vil derfor kunne væsentligt overskride dette niveau. En varig jordforurening må 

ikke forekomme efter gældende lovgivning. Reglerne i jordforureningsloven vil medføre, at grunden 

skulle renses op – enten ved at jorden fjernes og sendes primært til rensning, eller ved at den 

renses på stedet. 

Grundvand 

Grundvandet vil kunne forurenes med kulbrinteforbindelser væsentlig over de grundvandskvalitetskriterier 

der gælder for kulbrinteforbindelser. Grundvandskriterierne for forbindelser som total kulbrinter, 

alkylbenzener, aromatiske kulbrinter, benzen, toluen, xylener (inkl. ethylbenzen) og PAH 13 

svinger fra 1 – 9 µg/l, dog 0,01 – 0,1 µg/l for PAH-forbindelser. En grundvandsforurening vil med 

medføre behov for oppumpning og rensning af grundvandet. Sker det ikke, kan der ske varig ødelæggelse 

af det underliggende grundvandsmagasin, og dermed ødelæggelse af muligheden for at 

indvinde grundvand for nærliggende og nedstrøms liggende vandværker og private boringer. 

Overfladevand 

Ved et større udslip af olieforbindelser fra olielageret til Rugsted Bæk vil der kunne ventes synlig 

oliefilm (fri fase), og det vil sige koncentrationer af kulbrinter på over 6000 µg/l (dieselolie) og over 

20.000 µg/l (benzin). Risikoen for at der i denne forbindelse vil være overskridelse af miljøkvalitetskrav 

14 for enkelte stoffer indeholdt i brændstof, f.eks. xylener, vil være tilsted. Med hensyn til 

PAH forbindelser kan der ikke udelukkes overskridelse af de meget lave kvalitetskrav i ferskvand 

for disse forbindelser (fra 0,0014 til 3,8 µg/l), afhængig af hvilke stoffer der er tilsted i brændstoffet 

og i vandet. For andre enkelte stoffer (f.eks. ethylbenzen og xylener) gælder miljøkvalitetskrav fra 

10 op til 380 µg/l. Forurening af den relative stillestående Rugsted Bæk med olieforbindelser vil 

være problematisk. Olie bruger ikke særlig meget ilt i et vandløb, men det kan være giftigt og ødelægge 

livsbetingelser for dyr og planter. Derfor må det søges fjernet, hvis der sker et udslip af 

brændstof til bækken. 

Sårbarhedsanalysen 

Der er foretaget en systematisk opstilling og vurdering af de hændelseskæder, som kan medføre 

forurening på olielageret. Der er ved hjælp af barrierediagrammer foretaget en opdeling i store og 

små udslip, som uden indsats skulle give store og små forureninger. Dette er en forenkling af, hvad 

der vil ske i et virkeligt forureningsforløb, idet fokus i barrierediagrammer netop er barrierer, dvs. 

sikkerhedsforanstaltninger, som bl.a. skal forebygge udslip, som kan lede til forureninger. 

Der er på baggrund heraf udført beskrivelse af geologi, hydrogeologi, hydrologi samt nærliggende 

overfladerecipienter, relateret til formodet maksimale udslipsmængder og heraf følgende konsekvenser 

for miljøet. 

I barrierediagrammerne er hændelseskæder grupperet således, at store udslipsmængder er over 

10.000 kg, hvorimod små udslip typisk er mindre end 10.000 kg i alt. Med denne gruppering af mu- 

13 PAH – polycyklisk aromatiske kulbrinter, også kaldet polyaromatiske kulbrinter. 

14 Der henvises til Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer 

til vandløb, søer eller havet. Ved miljøkvalitetskrav forstås den koncentration af et bestemt forurenende stof i eksempelvis 

vand, som ikke må overskrides af hensyn til beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet. 

51

lige udslipsmængder fremgår det af barrierediagrammerne, at store udslip vil kunne forekomme i 

størrelsesordenen 1 gang for hver 100.000 år og små udslip 1 gang for hver 70 år. 

Det skal bemærkes, at der i barrierediagrammerne ikke er foretaget en vurdering af effekten ved 

f.eks. en bortgravning af jord og andre afværgeforanstaltninger. Afværgeforanstaltninger skønnes at 

kunne mindske risikoen for en grundvandsforurening med en faktor 2 til 85 helt afhængig af, hvor 

omfattende afværgeforanstaltninger der sættes i værk. 

Typer af uheld og spredningsveje 

Aktiviteterne og de store mængder brændstof som håndteres og opbevares på lageret medfører en 

risiko for uheld med deraf afledt jord og grundvandsforurening til følge. Anlægget er teknisk besigtiget 

af FDO’s rådgiver, COWI i maj 2006 i relation til geologi, hydrogeologi, recipienter og potentielle 

spredningsveje. Der er ikke siden 2006 sket væsentlige ændringer af anlæggets indretning. 

En teknisk opbygning af anlægget samt væsentligste spildscenarier er skitseret på principtegningen 

nedenfor. 

Figur 18: Principtegning - Tværsnit af olielageret med underliggende geologi. Tværsnitstegningen illustrerer ved rød 

farve den mulige vandring af olieforurening der kunne opstå ved uheld. 

De illustrerede spild scenarier er: 

1. Mindre lækage fanget af dræn 

2. Overfyldning af tank/ stort brud på tank 

3. Spild via lavning og afløb til bassin. 

52

Følgende udheldstyper og spredningsveje er beskrevet i COWI’s rapport: 

Udsivning fra tankbund eller tankvægge 

Såfremt der skulle indtræde en lækage fra tankbund eller tankvægge forventes den altovervejende 

spredning at foregå langs tanksiderne til det cirkulære bunddræn under tankene. Hele eller dele af 

produktet vil her blive opsamlet i drænene og pumpet til olieudskiller. Ved ansamling af 

olie/benzinprodukt i drænbrønden, vil det pumpes op i afløbssystemet via olieudskilleren og videre 

til opsamlingsbassinet. Når drænene er vandfyldte vil lækagen give sig udslag i dannelse af fri produkt 

(fri fase) oven på vandspejlet i drænbrønden. 

Uheld i tankhuse 

Ved udslip i tankhuset løber produktet ned i drænbrønden og aktiverer drænpumpen. Produktet vil 

herfra pumpes til afløbssystemet og via olieudskiller til opsamlingsbassinet. Såfremt udslippet overstiger 

drænpumpens kapacitet eller niveaustyringen svigter, vil der ske opstuvning i drænbrønden. 

Samtidig hermed vil store dele af forureningen fortsætte gennem "drænbunden" og sive videre ned 

gennem den umættede zone i jorden. Hastigheden samt den mængde der når at nedsive afhænger af 

den underliggende geologi samt afstanden til den mættede zone. Ved meget sandet materiale og en 

relativ stor afstand til den mættede zone kan meget store mængder produkt nå at nedsive, mens der 

ved et underliggende fed lerlag og en relativt kort afstand til den mættede zone, vil forventeligt kun 

en meget lille del nå at nedsive. Grundet den meget blandede geologi under tankene menes begge 

situationer at kunne være til stede under den enkelte tank. 

Tankoverløb ved fyldninger 

Hvis alle sikringsanordninger svigter ved en tankopfyldning, vil der indtræde overløb fra de svageste 

punkter ved tanktaget. Disse punkter vurderes at være ved de 4 fastboltede mandehulsdæksler på 

tanktaget eller ved selve udluftningsventilen, som stikker op over tanktaget. 

Ved overløb fra disse punkter vil der ske overfladisk afstrømning mod lavere liggende punkter og 

nedsivning/udsivning på tanktaget og ned langs tanksiden. Det vurderes på baggrund af gradientforhold 

og den overfladenære geologi, at dele af overløbet vil nedsive, mens det resterende vil løbe 

mod opsamlingsbassinet. I og på vej mod opsamlingsbassinet forventes dele af udslippet at fordampe 

samt nedsive. 

Ved en tankoverfyldning, der må betragtes som "worst case" scenario, vil der være flere spredningsveje. 

Som konsekvens heraf vil følgende områder efterfølgende være genstand for jordforurening: 

• Jorden over tanktaget med centrum omkring spildstedet. 

• Dræn- samt afledningssystemet. 

• Fyldjorden samt gruskastningen på tankhuset. 

• Kanaler og lavninger i terrænet ved overfladisk strømning mod opsamlingsbassinet. 

• Kanaler og lavninger i terrænet indtil opsamlingsriste. Herefter løber produkt via afløbssystemet 

til olieudskiller. 

• Steder langs afløbssystemet pga. utætheder eller ved opstuvning og overløb som følge af evt. 

manglende kapacitet på afløbssystemet. 

• Nedsivning langs tanksiderne og drænbrønde. 

53

• Brinker ved opsamlingsbassinet og især jorden omkring udløbsstedet til opsamlingsbassinet. 

• Overløb til Rugsted Bæk (ved større udslip). 

Lækage fra rør 

Lækage fra "rør" vil ske i fyldjorden ca. 1 m under terræn og herfra nedsive. Ved en trykledning og 

ved et større spild kan der herpå ske en opad rettet strømning, som siden kan indtræffe på overjorden 

og herfra løbe mod opsamlingsbassinet. 

Manifold 

Ved et mindre uheld ved manifold vil spildproduktet samles i opsamlingsbakken og via dræn løbe 

til olieudskilleren. Ved for lille kapacitet i olieudskilleren vil det løbe herfra og videre til opsamlingsbassinet. 

Hvis dræn/ afløbssystemet til manifolden ikke har tilstrækkelig kapacitet til den 

mængde produkt, som skal drænes/ ledes bort eller hvis manifolden har for dårlig spildbakke/opmagasineringskapacietet, 

vil en overfladisk afstrømning herfra også være mulig. 

Ved større udslip eller ved udslip fra rørføringer/ventiler på kanten af opsamlingsbakken er der risiko 

for, at produktet løber ud på det tilstødende ubefæstede område, som grænser op til manifolden 

med jordforurening til følge. 

Ved en større jordforurening vil produktet teoretisk set sive ned i jorden og videre i den umættede 

zone indtil produktet når den mættede zone. Herpå vil produktet som fri fase oven på vandspejlet 

følge vandets strømning, og nok strømme mod opsamlingsbassinet og muligvis videre mod vandløbet 

vest for lageret. Der er dog en vis usikkerhed ved ovenstående, da det ikke vides, hvorledes jordens 

beskaffenhed er lige under og i nærhed af manifolden, hvilket har stor betydning for, hvor hurtigt 

og hvor langt et evt. spild vil kunne brede sig. 

Bassinet som opsamlingsreservoir 

Større spild, som løber til bassinet ved overfladisk afstrømning, vil primært placere sig oven på 

vandspejlet. Dele af produktet vil fordampe eller infiltrere på dets vej til bassinet. I bassinet vil produktet 

bindes i brinkerne og efterlade en jordforurening samt en stor forurening af vandet i bassinet. 

Vandet i bassinet reducerer en yderlig infiltration af produktet. 

Jordforurening i øvre jordlag 

Et større såvel som et mindre udslip på terrænet vil medføre en jordforurening med fri produktfase i 

et afgrænset område. Pga. de meget store terrænspring vil jordforureningen primært findes ved 

spildstedet og i retning af lavere liggende områder. Herfra vil der ske nedsivning og dvs. en forurening 

fra terræn og nedefter til den mættede zone. Ved større udslip, hvor ikke alt spild kan nedsive 

nær spildstedet, vil der evt. ske forurening af jorden i terrænet ned mod opsamlingsbassinet, samt 

jorden ved opsamlingsbassinet. 

De afgørende parametre for spredningen og fordeling i den øvre jordmatrice er jordens permeabilitet 

og porøsitet i den umættede zone samt i hvilket niveau grundvandsspejlet er placeret (i hvilken 

dybde den mættede zone er). 

Erfaringer viser, at der ved større udslip i lerjorder vil ske en forholdsmæssig stor horisontal spredning 

alt afhængig af geologien og sprækkezoner. I sandede jorder, vil der erfaringsmæssigt ske en 

forholdsmæssig lav horisontal spredning. Spredningsmønsteret vil være forskelligt alt afhængigt af, 

54

hvilken produkttype der er tale om. Viskositeten er væsentlig lavere for benzin, som derfor vil kunne 

spredes væsentligt hurtigere i vertikal retning end dieselolie. Omvendt vil en stor del af de - i 

grundvandsmæssig sammenhæng - kritiske benzinkomponenter forholdsvis hurtigt dampe af til atmosfæren. 

På langt den største del af arealet (ved tankanlæg og rørføringer) er den øvre jord vurderet at bestå 

af lerjord, som er omlejret i forbindelse med etablering af anlægget. Fyldaflejringerne vurderes, at 

have en meget varierende permeabilitet, og et spild vil formentlig brede sig forskelligt alt afhængig 

af fyldsammensætningen. 

Transporttid 

En vertikal transporttid af forureningsfronten i de øvre jordlag på arealet vurderes at variere fra få 

mm pr. dag og op til adskillige cm pr. dag alt afhængigt af spildomfanget og jordbundsforholdene 

ved spildstedet. Under og delvis i kontakt med tankbundene/ tankdrænene findes et mere eller mindre 

sammenhængende sandlag, i hvilket det/ de sekundære magasin er til stede. Gruskastningen 

langs tanksiderne vil dermed virke som "skorstene" og virke som ledende i forhold til både vand og 

forurening til sandlaget og dermed også til det sekundære grundvandsmagasin. Transporttiden til 

det sekundære grundvandsmagasin vil i tilfælde, hvor strømningen kan ske langs tanksiderne eller 

fra tankbunden være relativ kort. 

Nedsivning i den umættede- og mættede zone 

Den umættede zone strækker sig til under tankenes bund. Såfremt der sker et større udslip, som enten 

ikke fjernes eller opdages, er der en vis risiko for, at de umættede sand- og lerlag, vil blive påvirket 

af jordforurening i form af: 

1. Fri fase benzin/gasolie der nedsiver som fri fase gennem sandlagene og/eller gennem lerlag i 

sprækker og kanalzoner. 

2. Opløste benzin- og oliekomponenter der nedsiver sammen med det nedsivende regnvand på 

ejendommen. 

Fri fase 

Situation 1, må betragtes som langt den mest alvorlige for grundvandsressourcen. Risikoen for forurening 

med fri fase i den umættede zone er naturligvis størst, hvis udslippet sker fra utætte rørsystemer 

eller dybereliggende installationer, da forureningen formentlig ikke vil blive opdaget i et 

tidligt stadie. 

Opløst forurening 

Situation 2 med vandopløste forureninger vil knytte sig til det vand, som siver ned til de underliggende 

sekundære grundvandsmagasiner. Det forurenede grundvand vil ved frisk spild opnå koncentrationer, 

som svarer til stoffernes maksimale vandopløselighed, der svinger fra nogle få mg/l for 

gasolie (diesel) og op til 2 g/l for enkelt komponenten benzen. Disse koncentrationer kan også opnås 

i vandet i opsamlingsbassinet når fri faseforhold er oven på vandspejlet i bassinet. Koncentrationerne, 

som fremgår af nedenstående tabel vil dermed også kunne opnås i det vand, som ledes til 

recipienten samt i det forurenede vand i det sekundære magasin. 

55

Benzen Toluen Ethylbenzen Xylener MTBE Benzin Diesel 

Opløselighed, 

mg/l 

1760 550 210 180 51.000 50-200 0,2 - 5 

Tabel 4: Maksimale vandopløselighed for de hovedkomponenter som indgår i olie/benzinprodukter. Koncentration i 

vand for udvalgte benzin og gasoliekomponenter, enheder i mg/l. 15 

I den umættede zone vil der indstille sig en ligevægt mellem poreluften og vandfasen/ fri produktfase. 

Den store porøsitet og permeabilitet i sandlaget vil medføre, at en del af massen vil findes på 

poreluftsfase og transporteres horisontalt i den umættede zone. Derfor vil en moniteringsindsats 

med poreluft være en velegnet metode til at detektere evt. jordforurening på vej mod den mættede 

zone. 

Forurening i den mættede zone 

Hvis det nedsivende forurenede regnvand når den mættede zone i toppen af de sandede morænelersaflejringer, 

vil der foregå en opblanding med det rene vand, som strømmer ind under olielageret. 

Når den mættede zone er nået, forventes spredningen herpå at være horisontal i en vestlig retning 

mod opsamlingsbassinet. Det er muligt, at dele af forureningen kan strømme under bassinet for at 

ende i bækken få hundrede meter vest for olielageret. 

Et evt. gennembrud med frit produkt vil samle sig på vandspejlet og ligeledes bevæge sig med 

grundvandets strømningsretning. 

MTBE og andre tilsætningsstoffer 

De oplagrede produkter kan indeholde stoffer, der kan være særligt problematisk i jord og grundvand. 

Da produkter skal kunne afsættes på markedet når som helst, indkøbes altid de nyeste produkter, 

og inden forældelsesfristen udløber, skiller FDO sig af med de gamle produkter. Olielageret 

indeholder derfor produkter, der hører til de mest miljøvenlige, der findes på markedet mht. svovl, 

bly og MTBE samt benzen. I 1994 ophørte indkøb af blyholdig benzin. Indholdet af benzen i FDOs 

benzinoplag er reduceret fra 4,1 % til mindre end 1 % siden 1999. 

Der oplagres pt. ikke benzin indeholdende MTBE på olielageret, men det kan ikke udelukkes, at det 

bliver nødvendigt, at oplagre produkter med indhold af MTBE eller stoffer med lignende egenskaber 

i fremtiden. 

Det er FDO’s og risikomyndighedernes holdning, at benzin og andre oplagrede brændstoffer ikke 

må kunne slippe ud til omgivelserne. Ved anvendelsen af MTBE eller lignende særlige grundvandsskadelige 

stoffer i oplagrede produkter er det afgørende, at de forebyggende og afværgende tiltag 

beskrevet i denne redegørelse altid fungerer, og at der er stor sikkerhed for at væsentlige fejl i fysisk 

indretning og drift undgås. 

15 Kilde: side 18 i Sårbarhedsanalysen, Brændstoflager J10, COWI Nov. 2006. 

56 

MTBE (metyl-tertiær butyl-æter) har den egenskab, at det øger oktantallet i benzinen. Derfor var MTBE et 

godt alternativ til den giftige bly, der tidligere blev brugt til samme formål. Selv om MTBE løste et miljøproblem, 

er stoffet ikke problemfrit. MTBE er letopløseligt i vand, hvilket øger risikoen for forurening af 

grundvandet i tilfælde af utætte tanklagre eller rørledninger. Drikkevand forurenet med lave koncentrationer 

af MTBE er ikke sundhedsskadeligt for mennesker, men det smager og lugter grimt – og selv meget 

små mængder kan forurene store drikkevandsmagasiner.

Foranstaltninger for at undgå, nedbringe og neutralisere skadelige virkninger på miljøet – 

beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 

Forebyggelse/barrierer 

Som ved forebyggelse af brand og eksplosion på olielageret er risikomyndighedernes accept af 

virksomhedens sikkerhedsniveau baseret på en grundig redegørelse for, hvordan indretning og drift 

af olielageret forebygger alvorlige uheld, herunder også udslip af brændstof til jord, grundvand og 

overfladevand. Sikringen af den primære indeslutning af brændstofprodukterne i tank, rør, mv. er i 

vid udstrækning reguleret gennem konstruktionsnormer. Der er store fokus på den sekundære opsamling, 

f.eks. lækagekontrol, alarmsystemer samt afløbssystemer. Der forefindes eksempelvis 

sumpalarmer i manifoldanlægget og tankhuse, som giver alarm ved stigende væskestand. 

Afværgeindsats ved udslip 

En beredskabsplan for håndtering af jord og grundvandsforurening er opstillet med det formål at 

minimere den negative påvirkning af grundvandsressourcen og recipienten i tilfælde af udslip. Planen 

indeholder et tidsforløb med beskrevne afværgeindsats. 

Udgangspunktet er at et udslip skal stoppes med minimal risiko for driftspersonalet og omgivelserne. 

Beredskabet tilkaldes og har kommandoen. FDO's procedure for beredskab følges i øvrigt. Ved 

et udslip (i beredskabsplanen) forstås et hvilket som helst observeret udslip på mere end anslået 100 

liter brændstof. 16 

0-4 timer - Miljømyndighederne (miljøvagten) er bliver tilkaldt. Overløb fra opsamlingsbassinet 

stoppes. Ved spild skal overløbet fra opsamlingsbassinet derfor fysisk lukkes af, og overløbet skal 

styres manuelt. 

1 time til få døgn – Opsamlingsbassinets spildkapacitet udnyttes og det vurderes der evt. skal lukkes 

mere vand ud af bassinet, hvis mængden af vand eller fri fase stiger op nær bassinets overløb. Fri 

fase produkt skal fjernes fra bassinets top med slamsuger. 

1-24 timer- Opsamlede olieprodukter pumpes over i midlertidige opbevaringstanke. Dette skal ske 

jævnligt og umiddelbart fra efter uheldet er stoppet, og når der er kontrol over situationen. Opsamlede 

mængder registreres løbende så der er overblik over omfanget af udslippet. 

1time - 5 døgn - Opsamling af produkt i: lavninger, i opsamlingsbassinet som fri fase oven på vandspejlet, 

i sloptanke, drænbrønde, tankhus og evt. andre ansamlingssteder aktiveres. De steder som 

udgør den største sikkerhedsmæssige risiko, skal sikres først. 

1-24 timer - Efter opsamling af fri fase udlægges olieabsorberende granulat i de områder, som er 

vædet af benzin/olie. Materialet opsamles. 

3-7 døgn - De terrænnære jordforureninger kortlægges og markeres med henblik på efterfølgende 

afgravning. 

16 Udslip mindre end dette vil normalt medføre opsamling og bortskaffelse, som håndteres af FDO’s eget driftspersona- 

le. 

57

5-10 døgn - Afgravning af den markerede jordforurening under fuldt miljøtilsyn, som afgør, hvornår 

der er rene fronter og bund. Udgravningen kan med fordel stå åben for at sikre yderligere afdampning 

til atmosfæren. 

5-100 døgn - Såfremt myndighederne giver tilladelse til "on site" behandling af den forurenede jord, 

skal underlaget sikres mod nedsivning og afdræning fra jordmilerne. Såfremt myndighederne tillader 

tilbagelægning af den rensede jord, skal jorden dokumenteres ren med jordprøver jf. den tilladelse, 

myndighederne i givet fald giver. 

1-3 uger - Evt. restforurening eller jordforurening, som ikke kan graves væk, skal afgrænses og 

kvantificeres i en jord- og grundvandsundersøgelse, hvis omfang afhænger af udslippets art og beliggenhed. 

I analyseprogrammet skal der tages hensyn til brændstoftype, additiver og evt. fremmedkomponenter 

i brandslukningsmidler. 

3-6 uger - På baggrund af resultatet af undersøgelsen foretages der en risikovurdering i forhold til 

grundvandsressourcen samt recipienter. 

1 mdr. - x år – Hvis nødvendigt skal der etableres nye undersøgelses- og moniteringsboringer. Antallet 

og boredybden afhænger af hvor forureningen er sket samt den underliggende geologi. Et analyseprogram 

opsættes og iværksættes i de nyetablerede moniteringsboringer. Analyseprogrammet 

tilpasses produkttypen som er undsluppet, herunder additiver og brandslukningsmidler. 

3 mdr. - x år - Såfremt restforureningen udgør en grundvands- eller recipientrisiko, skal der etableres 

et afværgeanlæg, der forhindrer forureningen i at spredes videre. Ved mere omfattende udslip og 

uacceptabel påvirkning af grundvandet samt recipienten, skal der etableres afværgeoppumpning 

f.eks. med rensning i form af afstripning/aktivt kul og efterfølgende udledning af det rensede vand 

til opsamlingsbassinet, eller til det offentlige kloaknet alt efter myndighedernes anvisninger. 

Sårbarhedsanalysens konklusioner og anbefalinger 

Konklusioner 

Det er vurderet, at det primære grundvandsmagasin er velbeskyttet grundet det relative tykke 

dæklag (moræneler) og de spændte magasinforhold (artesisk grundvand med opadgående grundvandstryk). 

Alligevel vurderes det, at olielageret kan udgøre en potentiel trussel mod det primære 

magasin, grundet det store oplag af olieprodukter. Spredningsveje er afdækket til forskellige konkrete 

udslip/uheld. Et evt. spild der opfanges i dræn, vil løbe via olieudskilleren til opsamlingsbassinet. 

Både olieudskilleren og opsamlingsbassinet har en begrænset opsamlingskapacitet, noget 

mindre end en enkelt brændstoftank. Samlet udgør olielageret en potentiel trussel mod sekundære 

grundvandsmagasiner samt den nærliggende recipient, Rugsted Bæk, og vandløbene nedstrøms 

denne. 

Anbefalinger 

I forbindelse med sårbarhedsanalysen fra 2006 anbefalede rådgiveren at FDO sænker afgangsrøret 

fra opsamlingsbassinet, så det er "bundvandet" der pumpes ud først til Rugsted Bæk. Det blev desuden 

anbefalet at udbygge volumen for ansamlet brændstof i opsamlingsbassinet. Dette skulle ske 

ved opbygning af en højere dæmning i olielagerets sydvestlige hjørne. Det skulle danne en ekstrakapacitet 

på godt 3000 kubikmeter. Anbefalingerne er udført i 2008, således at der i dag er en samlet 

opsamlingskapacitet for brændstof på 4000 m 3 . 

58

Konklusion – jord, grundvand og overfladevand 

Det vurderes, at der er en reel trussel mod grund- og overfladevand fra olielagerets oplag af brændstof. 

FDO har gennem arbejdet med sikkerhed og risiko efter reglerne i risikobekendtgørelsen afdækket 

forskellige risici og hændelsesforløb og opbygget en række forebyggende tiltag, samt beskrevet 

beredskab og afværgeforanstaltninger i tilfælde af uheld. Dette arbejde er mundet ud i risikoafgørelser 

(risikoaccept) fra risikomyndighedernes side i 2008. Efterfølgende laves der løbende opfølgninger 

på kravene i risikomyndighedernes afgørelser, samt opfølgning på krav og aftaler, som er resultat 

af myndighedernes tilsyn. 

Det er vanskelig at angive en grænse for, hvor stor accept der bør være for miljøskade, men generelt 

bør større uheld have en lav sandsynlighed. Disse uheld bør forebygges, med mange, gode tiltag. 

FDO foretager løbende gennemgang af olielagerets sikkerhedsrapport/plan for forebyggelse af større 

uheld med henblik på at fastholde medarbejdernes viden om mulige risici og betydningen af anlæggets 

sikkerhedsforanstaltninger og dermed fastholde en bevidst og sikker adfærd. Myndighederne 

har derfor klare forventninger om, at der ikke vil forekomme større udslip af brændstof til jord 

eller grundvand. 

Bemærkninger fra grundvandsmyndigheden (Vejle Kommune) 

Vandværker der indvinder vand i området ved olielageret skal orienteres, hvis der er sket uheld, 

hvor forureningen har nået den mættede grundvandszone. 

Vurdering af olielageret vil indgå som et element i de kommende indsatsplaner. Såfremt det måtte 

vise sig at indvindingsoplandene også fremover kommer til at ligge under lageret, og at den geologiske 

kortlægning viser at geologien er sårbar over for lagerets aktivitet, vil Vejle Kommune anbefale 

en flytning af kildepladserne 17 . Ved en eventuel forurening vil det blive vurderet om der kan 

afværges så indvindingen kan fortsætte eller indvindingen må ophøre. Der vil under alle omstændigheder 

blive krævet at en eventuel grundvandsforurening skal afværges da selv små mængder af 

olieprodukter kan forurene en stor mængde grundvand. Dermed tager kommunen også højde for 

hensyn til borgere med egen drikkevandsboring. 

17 Ved kildepladser forstås de indvindingsboringer, hvorfra grundvandet udvindes til brug i vandværker. 

59

Affald, spildevand og råstoffer 

Beskrivelse af affaldsforhold 

Der produceres meget små mængder affald på anlægget. 

Virksomhedens affald består primært af olieholdigt slam fra tankrensninger samt olieudskiller. 

Slammet bortskaffes via godkendt transportør. Desuden fremkommer en lille mængde dagrenovation 

samt affald fra vedligehold og renoveringer. Da der ikke er meget affald på den enkelte afdeling 

samles alt affald på afdelingen i Erritsø, hvor der er en plads til affaldet. Affaldet køres regelmæssigt 

til afdelingen i Erritsø, hvor det håndteres i henhold til de kommunale affaldsregulativer. Eksterne 

håndværkere tager affaldet med sig, når de forlader olielageret. 

Beskrivelse af spildevandsforhold 

I forbindelse med miljøgodkendelse af industrivirksomheder skelnes der mellem processpildevand 

og sanitært spildvand. 

Sanitært spildevand er spildevand fra håndvask, køkken og toiletter. En del af sanitært spildvand 

betegnes ”gråt” spildvand, og består af spildvand fra vask af gulv og vand fra køkkenvask og håndvask. 

Processpildvand er spildvand, der kommer fra industrielle processer, oplagspladser for kemiske 

stoffer, og lignende i forbindelse med deres normale drift. Der er tale om vand, der kan indeholde 

miljøfremmede stoffer eller miljøbelastende koncentrationer af organiske eller uorganiske stoffer. 

En tredje form for spildevand er tagvand. 

Det sanitære spildevand og tagvand 

Sanitært spildevand fra vagtbygningen opsamles i en 5 m 3 nedgravet glasfibertank. Anlægget er 

godkendt af Miljøstyrelsen i 1975 og overholder datidens krav til sådanne anlæg (jf. Miljøministeriets 

bekendtgørelse nr. 173 af 29. marts 1974 om etablering af nedgravede samletanke for husspildevand). 

Dette spildevand tømmes af ekstern entreprenør og afleveres til kommunalt renseanlæg. 

En del af det sanitære spildevand, såkaldt ”gråt” spildevand fra bl.a. håndvask/køkken i vagtbygningen 

nedsives på ejendommen. Disse vandmængder er ret begrænsede, da olielageret har en minimal 

bemanding, både med hensyn til antallet af medarbejdere og med hensyn til hvor tit de fysisk 

er til stede på virksomheden. Tagvand fra vagtbygningen ledes sammen med gråt spildevand til en 2 

m 3 stenfaskine, hvor det nedsiver. Anlægget er godkendt af Miljøstyrelsen i 1975 og overholder 

datidens krav til sådanne anlæg (jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 172 af 29. Marts 1974 om 

etablering af nedsivningsanlæg). 

Processpildevand 

Olielageret har under normal drift ikke processpildevand. Der er dog mulighed for, at der kan opstå 

oliebelastet spildevand i form af regnvand, der er forurenet med brændstof. 

Under de nedgravede hovedtanke er der etableret drænrør, som henholdsvis skal aflede vand og 

detektere, hvis der er utætheder fra tankene. Afløbene fra disse dræn kan være belastet med olieprodukter, 

hvis der er utætheder i tankene. En niveaustyret pumpe, pumper vandet fra dræn under tankene 

samt ringdræn til den olieudskiller, der betjener de tekniske anlæg. 

60

Ved større udslip vil der være overløb af benzin/olie til opsamlingsbassinet ved virksomhedens skel 

mod vest. Opsamlingsbassinet er oprindeligt godkendt af Miljøstyrelsen den 7. oktober 1975. Efterfølgende 

har Vejle Amt meddelt udledningstilladelse med nødoverløb til Rugsted Bæk den 4. juli 

1978. 

Ved ansamling af oliekomponenter i olieudskilleren, vil der aktiveres en alarm. Ved alarm fra olieudskiller 

inspiceres opsamlingsbassinet. 

Under hele manifolden (som er en slags fordelercentral med mange rørsystemer) er udlagt beton, 

som opsamler regnvand og et evt. oliespild, og dræner det til olieudskilleren. 

I tankenes inspektionsbrønde er der etableret en væskealarm, som giver alarm i kontrolrummet. 

Olieudskilleren er tilmeldt Vejle Kommunes tømningsordning, og den tømmes en gang årligt af 

slamsuger. 

Spildevand fra tankrensning opsamles og køres til godkendt modtager. Overfladevand fra befæstede 

arealer og drænvand vil ikke være belastet i betydelig grad i normale driftssituationer, da der ikke 

foregår aktiviteter i form af tankninger, maskinvask og lignende. 

Overfladevand fra tankareal og manifold ledes via dræn og olieudskiller til opsamlingsbassinet. Evt. 

spild af brændstof samles oven på vandspejlet i bassinet i stedet for at sive ned i jorden og videre til 

grundvand. Der er i 2008 etableret plastafløbsrende fra olieudskillerens afløb til bassinet. Renden 

skal sikre, at evt. olie ikke nedsiver i jorden, inden den når til bassinet. Bassinets afløb er etableret 

med en manuel betjent skydeventil og et sandfang på afløbsledningen, der er afsluttet med en 

frontmur af beton ved udløbet i Rugsted Bæk. 

Afløbet fra opsamlingsbassinet står altid åben og skal lukkes manuelt i tilfælde af uheld. Væskealarmer 

på anlægget sikrer, at der er tid til at få afløbet lukket inden, der løber olie ud i afløbet fra 

bassinet. Da opsamlingskapaciten i bassinet er ca. 4.000 m 3 brændstof, er det forventet, at beredskabet 

vil kunne nå frem, og den interne beredskabsplan vil kunne træde i kraft, inden der sker udløb 

af større mængder olieforbindelser fra bassinet. 

Råstoffer 


anvendes diesel og benzin til persontransport. Der anvendes ca. 40 m 3 vand årligt, primært til sanitære 

formål. Under etablering af anlægget i 1977 har der været anvendt råstoffer, bl.a. sand og grus 

men da der er tale om VVM-redegørelse for et anlæg, der har været i drift i 33 år redegøres ikke for 

råstofforbrug under etableringen. 

Påvirkninger fra affald, overfladevand med indhold af spildevand, samt råstoffer 

- kort- og langsigtede virkninger på miljøet 

Affald og råstoffer 

Der er ikke nogen kendte relevante påvirkninger fra de små mængder affald, der produceres og heller 

ikke fra forbruget af råstoffer. 

61

Spildevand 

Virksomheden foretager inspektion af opsamlingsbassinet mindst 1 gang om måned, hvor vandoverfladen 

undersøges for tegn på olieforurening. Desuden udtages der prøve af vandet i bassinet én 

gang årligt. Prøven analyseres for olie og aromatiske kulbrinter. De foretagne analyser ligger under 

detektionsgrænserne, undtagen for toluen, hvor der har været 2 resultater på henholdsvis 0,22 µg/l 

og 0,13 µg/l. Toluen er et af de stoffer der findes i brændstof, og tilstedeværelse af toluen i bassinet 

kan være et tegn på mindre udslip af olieforbindelser til opsamlingsbassinet gennem årene. I ændringsforslaget 

fra 2010 til Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning 

af forurenede stoffer til vandløb, søer eller havet (bekendtgørelse nr. 1669 af 14. december 

2006) er der introduceret en generel kvalitetskrav for toluen i ferskvand på 74 µg/l og et krav for 

korttidspåvirkninger på 380 µg/l. De fundne koncentrationer i opsamlingsbassinet må betragtes som 

meget lave resultater, som ikke har væsentlig betydning for nedstrømsliggende recipienter. 

Der er driftserfaringer, der viser, at den daglige drift ikke bør give anledning til kort- eller langsigtede 

påvirkninger af vandløb. Et stort uheld, hvor der sker udslip til vandløb vil kunne give omfattende 

olieforurening nedstrøms. I et sådant tilfælde vil der være behov for at alarmere beredskabet 

og miljøvagten, og sikre opsamling af så meget brændstof som muligt, samt alarmere de nedstrømsliggende 

dambrug. 

Foranstaltninger for at undgå, nedbringe og neutralisere skadelige virkninger på miljøet 

Affaldet håndteres forsvarligt og efter gældende lovgivning og regulativer og der er derfor ikke behov 

for at beskrive foranstaltningerne yderligere. Bortskaffelse af affald der fremkommer i forbindelse 

med uheld (f.eks. forurenet jord) er nærmere beskrevet under kapitlet om jord, grundvand og 

overfladevand. 

Virksomheden har et omfattende sikkerhedsledelsessystem, som anvendes løbende til at tjekke, om 

forebyggende procedurer og instrukser bliver overholdt og ajourført. De konkrete tiltag, for at forebygge 

uheld og håndtere udslip som kan påvirke overfladevand, er nærmere beskrevet under kapitel 

vedr. risiko for uheld, samt kapitel om jord, grundvand og overfladevand. Den almindelige, daglige 

drift forventes ikke at give anledning til overskridelse af de processpildevandsvilkår, der fremgår af 

udkastet til virksomhedens miljøgodkendelse, og som tilsigter, at beskytte vandløb mod forurening. 

Vilkårene kan læses nærmere i det udkast til miljøgodkendelse, der i lighed med VVMredegørelsen, 

udgør et bilag til forslaget til kommuneplantillægget for FDO’s olielager. 

Konklusion – affald, spildevand og råstoffer 

Det vurderes, at affaldsproduktion og råvareforbrug på olielageret har underordnet betydning for det 

omgivende miljø. 

Indholdet af olie og aromatiske kulbrinter i opsamlingsbassinet ligger væsentligt under de gældende 

miljøkvalitetskrav for ferskvand. Det vurderes, at der ved de normale driftsforhold vil være så små 

koncentrationer af de udledte stoffer, at de ikke vil medføre en negativ påvirkning af den økologiske 

tilstand i opsamlingsbassinet og vandløbet. Derfor er der tidligere meddelt og det forventes, at der 

forsat vil blive meddelt tilladelse til direkte udledning af spildevand til recipienten Rugsted Bæk. 

Da moniteringen gennem årene har vist, at den normale drift af anlægget ikke giver anledning til 

forhøjede koncentrationer, er det vurderet, at der ikke er behov for yderligere målinger af det udled- 

62

te vand. I miljøgodkendelsen vil der dog blive fastsat vilkår om, at der kan kræves målinger, hvis 

der senere vurderes at være behov for et måleprogram. 

Selvom opsamlingsbassinet i dag er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, er bassinet kunstigt 

anlagt i forbindelse med etablering af anlægget, og det er fortsat vigtigt, at opsamlingsbassinet kan 

anvendes til sit oprindelige formål - nemlig at tilbageholde de store oliemængder, som vil komme 

ved kollaps af en tank eller brud i en olierørledning. Ved den daglige drift af opsamlingsbassinet 

skal krav for vandkvalitet m.m. for en naturbeskyttet sø overholdes. 

63

Natur 


I forbindelse med udarbejdelsen af redegørelsen er det vurderet, at der er behov for en nærmere 

kortlægning af natur i de områder, der ligger inden for en opmærksomhedszone på 500 m omkring 

FDO’s olielager. Kortlægningen er foretaget, inden der blev taget stilling til det præcise behov for 

en sikkerhedszone omkring olielageret. Siden kortlægningen er zonen indskrænket til ca. 250 m fra 

olielagerets skel, jf. kapitlet om planlægning. 

Kortlægningen indgår i kommunens generelle naturkortlægningsopgaver. Vejle Kommunes naturteam 

har besigtiget relevante naturbeskyttede områder og der er udarbejdet et besigtigelsesnotat. 

Registrerede arter er desuden lagt i den nationale database www.naturdata.dk. Der er desuden anvendt 

den foreliggende naturkortlægning i det kommunale geografiske informationssystem (GIS). 

Beskyttede naturområder er vurderet ved hjælp af en værditilstandsskala fra I-V, hvor I repræsenterer 

en høj værdi og V en lav værdi. 

Beskrivelse af naturforhold 

Langs Ammitsbøl Bæk og Ødsted Bæk findes der overdrev og enge som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 

§ 3. Ligeledes langs Vejle Å er der beskyttede enge. 

Placeringen af beskyttede naturtyper i nærheden af olielageret vises nedenfor: 

64 

Figur 19: Beskyttede naturtyper inden for 500 m fra skel til FDO, Rugsted 

Besigtigelsen af området blev foretaget den 8. juni 2010. Alle naturarealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3 inden for en radius af 500 m er blevet undersøgt. Undtaget er et registreret 

vandhul (opsamlingsbassin) inden for olielagerets område. Vandhullet er tidligere blevet besigtiget 

af kommunens naturteam. 

Indenfor en radius på 500 m er registreret et større engområde og et par mindre vandhuller vest for 

olielageret, et lille vandhul og et moseområde øst for lageret, samt et lille vandhul syd for.

Engareal på 4m, 5i, 2f, 24b, 23f, 10b, 27c, 4e, 7e, 7f, 1q, 14e, 14f, 23g og 4o, Rugsted By, Ødsted. 

Det sammenhængende engområde udgør i alt 9,5 ha. Ovennævnte matrikler indgår helt eller delvis i 

engarealet. 

Arealet afgræsses af kreaturer og får. Hele arealet bærer præg af at være omlagt for år tilbage. Arealet 

fremstår næringsrigt og med dominans af kulturgræsser og kløver, samt mange almindelige arter, 

der er karakteristiske for enge, f.eks.: lysesiv, lav ranunkel, mosebunke, engbrandbæger, tveskægget 

ærenpris, agertidsel, horsetidsel, kærtidsel, almindelig mjødurt, harestar og græsbladet fladstjerne. 

For en mere udførlig artsliste henvises til Naturdata. 

Figur20: Engarealet vest for olielageret. Øverst til højre ses den 

skovklædte skråning hvor olielageret ligger. 

Samlet set værdisættes arealet til en værditilstand på III på en skala fra I-V. Det areal, der afgræsses 

af får, værdisættes dog kun til IV pga. det alt for høje græsningstryk. 

Vandhul på matrikel 4c, Ammitsbøl By, Ødsted 

Ved besigtigelsen fremstod vandhullet som helt tilgroet med pil og hyld. Vandspejlet var langt under 

100 m 2 . I vandhullet var der fyldt affald i form af kvas, rødder mv. Der blev ikke registreret 

nogen dyr og planter udover pil. Mod nord var vandhullet tørret ud og havde karakter af mose/sump. 

Her fandtes bredbladet dunhammer, alm. mjødurt, stor nælde og dyndpadderok. Arealet er 

ikke stor nok til at være en beskyttet mose. Pga. vandhullets størrelse og manglen på tilstedeværelse 

af naturligt plante- og dyreliv udtages vandhullet af §3-registreringen. 

Mose på matrikel 12a, Ammitsbøl By, Ødsted. 

Mosen er på alle sider omgivet af dyrket mark (korn). Mosen består af et vandhul mod nord, der er 

tilgroet med rørgræs og tagrør. I vandhullet blev der registreret liden andemad. Mod syd er der intet 

frit vandspejl, men jordbunden er fugtig og vegetationen domineres af tagrør. Der blev desuden 

registeret sødgræs, bittersød natskygge, lodden dueurt og mosebunke. Mosen bærer præg af, at den 

tidligere har været brugt til opfyldning, idet der langs kanterne flere steder ligger stendynger og 

kvas. Mosen er omgivet af høje træer, primært birk, ask, pil og rødel. Mosen værdisættes til IV. 

65

Vandhul på matrikel 4o, Rugsted By, Ødsted 

Vandhullet fremstår som meget lavvandet og helt dækket af trådalger. Der vokser en enkelt lysesiv 

over vandkanten og lidt krybhvene i kanten af vandhullet. Der er ikke registeret nogen planter eller 

dyr i vandhullet. Vandhullet værdisættes til V. Værdien er lav, men kommunen har vurderet, at 

vandhullet skal fastholdes i §3 registreringen. 

Natur indenfor virksomhedens skel 

Der er ikke gennemført en detajlkortlægning af natur inde på virksomhedens område. Med baggrund 

i, at der ikke er kortlagt bilag IV (beskyttede) arter i virksomhedens nærområde (inden for de 

nærmeste 2 km) er det vurderet, at krav om kortlægning af eventuelle arter på virksomhedens areal 

ikke vil være proportionel med den omkostning det vil indebære for ansøgeren. Sandsynlig-heden 

for tilstedeværelse af beskyttede arter på virksomhedens areal vurderes at være meget lille. Samtidig 

vurderes, at virksomhedens beplantning af området, og områdets ændrede karakter fra mark til 

skov i løbet af de seneste 30 år, udgør en positiv udvikling for dyre- og plantelivet i området. 

Olielagerets opsamlingsbassin, som har til formål at opsamle hen mod 4.000 m 3 brændstof i tilfælde 

af brud på rør eller tanke. Bassinet har efterfølgende udviklet sig til en sø og har en størrelse og naturtilstand 

der gør, at det i dag er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven. 

Der er senest i 2008 givet tilladelse efter naturbeskyttelsesloven til oprensning af bassinet, da den 

var groet til i en unaturlig bestand af krebseklo. Naturbeskyttelsen af bassinet betyder, at der sikres 

en god naturtilstand i bassinet i forbindelse med den daglige drift af olielageret. Vejle Kommune 

anerkender, at bassinet i forbindelse med uheld kan anvendes til dets oprindelige formål – som opsamlingsbassin 

for brændstof. Efter et uheld og oprensning af bassinet forventes, at bassinet returneres 

til en acceptabel naturtilstand. 

Habitatområder 

Habitatområder: der er ikke habitatområder inden for en påvirkningsafstand fra FDO, Rugsted. Der 

er ingen dele af vandløbssystemet nedstrøms virksomheden der er udpeget som habitatområde, 

hverken på Rugsted Bæk, Ammitsbøj Bæk, Ødsted Bæk eller Vejle Å. 

Nærmeste habitatområde er Egtved Ådal, habitatområde nr. 238 (langs Vejle Å-systemet). Dette 

område ligger ca. 5,8 km nordvest for virksomheden og opstrøms Ødsted Bæks udløb i Vejle Å. Da 

området ligger langt udenfor en zone med mulig påvirkning fra virksomheden, er det ikke beskrevet 

nærmere i denne redegørelse. 

66 

Hvad siger naturbeskyttelseslovens § 3? 

§ 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2 , eller af vandløb 

eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. 

Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. 

Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 

1) heder, 

2) moser og lignende, 

3) strandenge og strandsumpe samt 

4) ferske enge og biologiske overdrev, 

når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 

2.500 m 2 i sammenhængende areal. 

Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end 2.500 m 2 , 

når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.

Vurdering og konklusion - påvirkning af naturen, kort- og langsigtede virkninger på miljøet, 

og eventuelle afværgeforanstaltninger 

Uheldsscenarier eller udslip af olieforbindelser, der kan påvirke naturbeskyttede områder, er nærmere 

beskrevet under kapitlerne vedrørende grundvand, overfladevand, spildevand og risiko for 

uheld. 

Alvorlige uheld med brand kan påvirke virksomhedens areal samt nærliggende naturområder inden 

for ca. 250 m fra olielagerets skel (maksimal skadesafstand). Afsvidning af planter på mark og eng, 

i forbindelse med spredning af brand til nærområdet omkring olielageret, vil kunne forventes ved 

nogle af de mindre sandsynlige uheld. En brand kan i tørre perioder brede sig, men større veje, løvtræshegn 

og grønne afgrøder forventes at virke som brandbælter. Skader på vegetation og dyr i 

mark og eng betragtes som reversible, med mulighed for genindvandring. 

Udslip af brændstof gennem langsom lækage fra rør og tanke kan påvirke opsamlingsbassinet på 

virksomhedens areal, Rugsted Bæk, samt nærliggende naturområder. Skader kan eksempelvis være 

i form af forurening med brændstof i vandløbet, samt langs vandløbsbredder. En vandløbsforurening 

kan også påvirke vandløbsstrækninger længere nedstrøms. Skader på vandløb, eng og opsamlingsbassin 

i form af forurening med olieforbindelser forventes at være reversible, men det forventes 

at en eventuel tilbageblevet forurening (efter en oprydning) i jord og sediment vil være flere 

måneder eller år om at blive nedbrudt, lidt afhængig af om der er tale om benzin, diesel eller andet 

brændstof. 

Det vurderes, at de etablerede sikkerhedsforanstaltninger, sikkerhedsledelse, og lav sandsynlighed 

for uheld, samlet set, er en god og tilstrækkelig sikring mod skader til nærliggende naturområder. 

67



FDO har ved hjælp fra deres rådgiver (COWI) gennemført risikovurderinger, konsekvensberegninger 

og erfaringsopsamling med henblik på at forebygge uheld og udslip af mineralske olieprodukter 

fra olielageret. Der er desuden beregnet isorisikokurver til brug ved dimensionering af en sikkerhedszone 

omkring virksomheden. Der er bl.a. anvendt følgende metoder og data: 

68 

- Erfaringsopsamling i form af en erfaringsrapport fra juni 2005. Rapporten er baseret på søgning 

i : 

1) "The Accident Database" der udgives af den engelske sammenslutning af kemiingeniører, 

IChemE. I enkelte tilfælde refererer "The Accident Database" tilbage til "Loss Prevention 

Bulletin", hvor en mere fyldestgørende beskrivelse af ulykken kan findes. 

2) EU’s database over medlemsstaternes indberetninger om uheld på anlæg omfattet af Seveso 

bekendtgørelsen, Major Accident Reporting System, MARS, 

3) internet baseret søgning, 

4) COWI’s egne arkiver over uheld. 

- Beregningsmodel PHAST Professional version 6.4.2 fra DNV (Det Norske Veritas) 

- Beregning af flyveafstand for fragmenter fra en intern eksplosion er udført med "EXPLO- 

SION FRAGMENT" fra COWI. 

- HAZOP-analyse er anvendt til at identificere mulige uheldsscenarier i form af hændelseskæder, 

som begynder med en årsag (afvigelse fra normaltilstanden) og ender med en konsekvens, 

hvis alle sikkerhedsforanstaltninger (barrierer) svigter. Hændelseskæderne er beskrevet 

i form af barrierediagrammer. 

- Beregningsprogrammet Isorisk5, udviklet af COWI. 

Nedenstående redegørelse tager primært udgangspunkt i sikkerhedsrapportens bilag 17 ”Erfaringsrapport”, 

juni 2005, bilag 19 ”Konsekvensberegninger”, oktober 2006 og bilag 21 ”Sårbarhedsanalyse”, 

november 2006. Der er desuden anvendt viden og erfaring, der er indsamlet af de danske 

myndigheder siden uheldet i Buncefield, England i 2005, bl.a. Miljøstyrelsens arbejdsrapport nr. 12 

2008 ”Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre – Oplag af olieprodukter” og høringsudkastet 

til Miljøstyrelsens vejledning ”Miljøkrav til store olieoplag”, august 2010. 

Sikkerhedsledelse og forebyggelse 

Anmeldelse efter risikobekendtgørelsen 

FDO har i 2006 indsendt en anmeldelse af risikoforholdene ved olielageret i Rugsted. Anmeldelsen 

er sket i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større 

uheld med farlige stoffer, bekendtgørelse nr. 1156 af 18. november 2005 (senere ændret ved bekendtgørelse 

nr. 1666 af 14. december 2006). I forbindelse med anmeldelsen har FDO indsendt en 

sikkerhedsrapport. 

Anmeldelsen er udarbejdet efter de retningslinjer, der er angivet i Arbejdstilsynets vejledning C.O.3 

af januar 2006 ”Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer”. FDO Rugsted har lagringskapacitet 

til olieprodukter, som overskrider den i bekendtgørelsens bilag 1, del 1 omtalte tærskelmængde 

på 25.000 tons, hvorfor lageret er defineret som en kolonne 3 virksomhed (de store 

risikovirksomheder).

Sikkerhedsrapporten indeholder en række oplysninger, som er nødvendige for, at risikomyndighederne 

(miljømyndigheden, Arbejdstilsynet og beredskabsmyndigheden) kan foretage en vurdering 

af, om risikoforholdene og forebyggelse af uheld er på et niveau, der kan accepteres. 

Sikkerhedsrapporten indeholder flere elementer, bl.a. : 

Oplysninger om virksomhedens ledelsessystem og organisation med henblik på forebyggelse 

af større uheld 

Detaljerede bilag med kort og tekniske tegninger, inkl. placering af anlægsdele 

Procedurer 

Sikkerhedshåndbog 

Erfaringsrapport (vedr. uheld på andre anlæg) 

Risikoanalyser og -værktøj (f.eks. HAZOP og barrierdiagrammer) 

Sårbarhedsanalyse 

Konsekvensberegninger 

Intern beredskabsplan. 

FDO’s sikkerhedsmæssig politik 

I sikkerhedsrapporten står følgende beskrivelse af FDO’s politik vedr. sikkerhed: 

”Det er FDO’s politik at sikkerheds-, sundheds-, og miljømæssige forhold skal have samme prioritet 

som de operationelle aktiviteter. Dette indebærer, at FDO vil tage størst muligt hensyn til medarbejdernes 

og entreprenørernes sikkerhed og sundhed. Vi vil forhindre alle arbejdsrelaterede personuheld, 

undgå enhver form for beskadigelse af udstyret som følge af vore aktiviteter og beskytte 

miljøet.” 

For at sikre en høj standard på sikkerhed, sundhed og miljø har FDO vedtaget en række målsætninger, 

f.eks. at alle ulykker kan og skal undgås, den tekniske standard på arbejdspladsen skal være på 

et højt niveau, og entreprenører på arbejdspladsen skal overholde samme regler og udvise den 

samme holdning til sikkerhed, sundhed og miljø som FDO’s medarbejdere. 

Med henblik på at opfylde de sikkerhedsmæssige målsætninger har FDO udarbejdet en række 

procedurer, instruktioner og specifikationer. I alt 20 procedurer, 24 instrukser og 6 specifikationer 

fremgår af sikkerhedsrapporten. 

Der foretages en årlig gennemgang af anlæggets sikkerhedsrapport og plan for forebyggelse af 

større uheld, med henblik på at fastholde medarbejdernes viden om mulige risici og betydningen af 

anlæggets sikkerhedsforanstaltninger, og dermed fastholde en bevidst og sikker adfærd. 

Sikkerhedsorganisation 

FDO har en sikkerhedsorganisation og et sikkerhedsudvalg som mødes regelmæssigt. Håndtering af 

sikkerhedsmæssige spørgsmål og organisering af sikkerhed på virksomheden har været en del af de 

emner risikomyndighederne har vurderet i forbindelse med meddelelse af virksomhedens risikogodkendelser. 

Forebyggende foranstaltninger 

Sikringen af den primære indeslutning af brændstofprodukterne i tank, rør, mv. er i vid udstrækning 

69

eguleret gennem konstruktionsnormer, f.eks. internationale anerkendte amerikanske ANSI/ASME 

standarder. Fokus i forhold til daglig drift og forebyggelse, samt afværgeforanstaltninger er derfor 

på den sekundære opsamling, f.eks. lækagekontrol, alarmsystemer samt afløbssystemer. 

Virksomheden har en computerstyret styring (SRO-anlæg) med følgende funktioner: 

at overføre data til et rørledningsovervågningssystem 

at vise/læse data fra overvågningssystemet 

at vise driftstilstande for pumper, transmittere og ventiler på samtlige FDO lagre i det sydlige 

Jylland. 

SRO-anlægget fungerer først og fremmest som et overvågningsanlæg, men er udvidet til brug 

som et styre- og betjeningssystem. Anlægget er koblet op til elektronisk pejleudstyr. 

Systemet giver overvågning af lagrene, pumpestatus samt tryk-, temperatur-, masse-, og flowmålinger. 

Der findes lækagekontrolsystemer, der har deres egne detektorer og kører på hver deres PC. 

Der er et nødstrømssystem, som kan opretholde styrestrømmen i tilfælde af totalt strømsvigt. 

Et væsentligt element i forebyggelsen er driftspersonalets bevidsthed og færdigheder. Der foreligger 

en teknisk instruktionsmanual, sikkerhedsinstruks samt en intern beredskabsplan. 

Der er stillet krav om, at der skal foreligge ajourførte driftsinstrukser for alle arbejdsgange, der kan 

have væsentlig indflydelse på miljøet. Instrukserne skal beskrive ansvar og opgaver i forbindelse 

med pumpninger, vedligehold og alarmer. Instrukserne skal medvirke til at minimere risikoen for 

driftsuheld. 

Da der kan opstå farlige situationer i forbindelse med reparationer og vedligehold, som omfatter 

brug af gnistdannende værktøjer, svejsninger, skærebrændere og lignende, er der stillet krav til virksomheden 

om, at der skal foreligge og følges en instruks for ”varmt arbejde”. Instruksen skal medvirke 

til at minimere risikoen for uheld i disse situationer. 

Myndighedernes godkendelse af sikkerhedsforholdene 

I 2008 har risikomyndighederne meddelt accept af FDO Rugsteds risikoforhold efter en gennemgang 

af virksomhedens lovpligtige sikkerhedsrapport. Myndighederne (Vejle Kommune, Arbejdstilsynet 

og beredskabet, Vejle Brandvæsen) har ved deres accept af risikoforholdene anerkendt, at 

FDO med den udarbejdede ”Sikkerhedsrapport” har klarlagt risikoen for større uheld samt godtgjort, 

at der findes et system på virksomheden til styring af denne risiko i acceptabelt omfang. 

Miljømyndigheden Vejle Kommunes accept er meddelt med en række vilkår, bl.a. krav om at de 

etablerede sikkerhedsforanstaltninger til forebyggelse af større uheld skal vedligeholdes og funktionstestes, 

så de til stadighed fungerer efter hensigten. Til dette formål har virksomheden procedurer, 

der løbende skal følges og ajourføres efter behov. 

Samtidig er det krævet, at virksomheden løbende arbejder med forbedringer af sikkerhedsniveauet 

og inddrager nye oplysninger og erfaringer af betydning for sikkerheden. 

70

Af betydning for VVM-lovgivning er, at midlertidige og permanente ændringer af kritiske alarmgrænser, 

samt væsentlige anlægsændringer kun sker efter forudgående risikovurdering. Meget store 

ændringer vil blive genstand for en fornyet vurdering, også efter gældende planlovgivning, herunder 

også VVM-reglerne. 

Det er Vejle Kommunes samlede vurdering, at risikoen for at et uheld på virksomheden udvikler 

sig, så det medfører alvorlig fare for personer uden for virksomheden samt miljøet, er på et niveau, 

som Vejle Kommune kan acceptere. Der henvises til kommunens ”Sikkerhedsvurdering og accept 

af sikkerhedsniveau” meddelt virksomheden den 17. oktober 2008. 

Ligeledes har Vejle Brandvæsen vurderet, i samarbejde med Miljømyndigheden, Arbejdstilsynet og 

Sydøstjyllands Politi, virksomhedens sikkerhedsrapport og rapportens interne beredskabsplan. Vejle 

Brandvæsen har ud fra planen og de afholdte drøftelser med virksomheden vurderet, at de væsentlige 

risici er beskrevet. De bemærkninger, der er fremkommet under behandlingen af sikkerhedsrapporten, 

er efterfølgende indarbejdet i FDO’s sikkerhedsrapport. Vejle Brandvæsen har accepteret 

sikkerhedsniveauet på olielageret og har meddelt vilkår om, at virksomheden skal indrettes og drives 

i overensstemmelse med den til enhver tid godkendte og gældende sikkerhedsrapport og interne 

beredskabsplan. Samtidig blev der ved vilkår varslet, at der vil blive foretaget brandsyn hvert andet 

år. 

Beredskabsplanlægning 

FDO’s beredskabsplanlægning udarbejdes i henhold til de relevante procedurer. Det interne beredskab 

søges afprøvet en gang årligt med inddragelse af det kommunale beredskab. Det kommunale 

beredskab kan altid få adgang til lageret for afholdelse af øvelser (f.eks. redde en person op af en 

tank og lignende). 

Beredskabsmyndighederne har vurderet, at de værste tænkelige uheld vil være udslip i tilknytning 

til selve lageret. Afhængig af udslippets størrelse og vindretningen, vil brændstoffet eller afdampningen 

spredes over et mindre eller større område i mindre eller større koncentration. Brand i tankanlægget 

vurderes som usandsynligt, men såfremt det sker, vil det udvikle en kraftig varmestråling, 

som vil kunne påvirke nærmiljøet indenfor hegnet, hvor vegetation vil kunne blive antændt og give 

yderligere brandnæring. 

Alarmering vil foregå via Politiets Alarmcentral (1-1-2). Beredskabsmyndighedernes alarmering af 

naboer vil foregå ved sirenevarsling og/eller via politiets højttalervogne. Desuden kan der ske udsendelse 

af beredskabsmeddelelse på Danmarks Radio, DR-tekst TV og TV2 tekst TV. Direkte telefonisk 

kontakt til berørte borgere kan også forekomme. 

Naboer og omkringboende bør følge den generelle vejledning ved sirenevarsling: ”Gå inden døre, 

luk ventilationsanlæg, døre og vinduer. Lyt til Danmarks Radio og følg de givne beredskabsinstrukser”. 

Beredskabsmyndighederne Vejle Brandvæsen og Sydøstjyllands Politi har i fællesskab udarbejdet 

en ekstern beredskabsplan, der danner grundlag for egne aktiverings-, indsats- og alarmeringspla- 

71

ner. På www.politi.dk findes beredskabsmyndighedernes orientering til offentlighed om beredskabsplanlægning. 

18 

Røgsky fra brand i olielager 

Under kapitlet vedrørende luftforurening er der redegjort for den mulige skadesafstand, der kan 

opstå i forbindelse med udbredelse af en røgsky fra en oliebrand. Farlig røg kan på baggrund af den 

beskrevne litteratur nå ud til en afstand på mellem 3,3 og 7,3 km fra en konstant brand med et overfladeareal 

på 500 m 2 . 

Håndtering af en oliebrand og røgskyen fra den, beror på konkrete vurderinger i de konkrete situationer, 

både omfanget af og typen af uheldet, samt de aktuelle meteorologiske forhold. Det vurderes 

derfor, at det ikke på baggrund af røgskyens mulige udbredelse, er forsvarligt eller rimeligt at fastsætte 

sikkerhedszonens omfang. Sikkerhedszonen bør derfor fastsættes ud fra beregnede uheldsscenarier 

og de fysiske påvirkninger af omgivelserne, herunder mennesker, ved brand eller trykpåvirkninger 

i forbindelse med disse uheld. 

Forebyggelse af forurening af jord, grundvand og overfladevand 

Der henvises til sårbarhedsanalysen, omtalt i kapitlet Jord, grundvand og overfladevand, for en 

nærmere gennemgang af de forebyggende foranstaltninger samt afværgeforanstaltninger, som forhindrer 

forurening af jord, grundvand og overfladevand. 

Uheldstyper 

Erfaringer med uheld på andre anlæg 

I forbindelse med virksomhedens anmeldelse af risikoforhold i 2006, er der ved databasesøgning 

fundet 16 uheldstyper. Disse er fordelt på 10 eksplosioner, 4 lækager, 1 flash brand (f.eks. brand i 

en gassky) og 1 overfyldning. De fleste af uheldene er indtruffet pga. uhensigtsmæssig adfærd, hvor 

der formentlig ikke har været udarbejdet instrukser for sikkert arbejde, eller hvor disse instrukser 

må formodes at være overtrådt. 

Søgningen på uheld har medvirket til at øge bevidstheden om at uheld kan ske, herunder hvor vigtigt 

det er, at følge sikre procedurer og bruge korrekt ex-sikkert udstyr (udstyr der må anvendes i 

områder med tilstedeværelse af mulige eksplosive gasser). 

I de fundne uheld har langvarige lækager tilsyneladende kunnet gå upåagtet hen. Denne erfaring er 

med til at præcisere, at opmærksomhed omkring tank- og lækagekontrol skal fastholdes. 

Det fremgår af FDOs kommentarer til de fundne uheld, at der ikke er fundet uheldstyper, som der 

ikke allerede var taget højde for i virksomhedens procedurer og instrukser. Der henvises derfor til 

afsnittet vedrørende konsekvensberegninger for at se, hvilke type uheld FDO har valgt at beskrive. 

Siden COWI’s udarbejdelse af erfaringsrapporten i 2005 er der kommet 2 rapporter, der giver et 

ajourført erfaringsgrundlag. I 2005 skete der et stort uheld ved et olielager i Buncefield, England. 

Den 11. december 2008 udkom rapporten om uheldet ved Buncefield, med en række anbefalinger 

vedrørende store oplag af mineralske olieforbindelser. Desuden har Miljøstyrelsen i 2008 udgivet 

18 Der henvises til det konkrete link, for oplysninger om eksterne beredskabsplanlægning for olielageret: 

http://www.politi.dk/Sydoestjylland/da/Borgerservice/FaktaOmPolitikredsen/Risikovirksomheder/k04_risiko_FDO_J- 

10_250810.htm 

72

arbejdsrapporten ” Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre - Oplag af olieprodukter”, 

hvor der samles op på erfaring fra nyere uheld i Danmark og især udlandet. 

COWI har i et notat fra 2008 vurderet sandsynligheden for gasskyeksplosion på basis af Buncefielduheldet. 

Følgende er COWI’s vurdering: 

”Det har tidligere været opfattelsen, at der skulle et vist kvantum kulbrinter i en gassky til for at 

udløse en eksplosion og ikke blot som ellers en gasskybrand. En nedre grænse på 1 ton har på basis 

af international litteratur om emnet været brugt, men der hersker tvivl om anvendeligheden af dette 

kriterium. Især efter Buncefield-uheldet er der sået tvivl om det generelle erkendelsesniveau på dette 

område, men sandsynligheden for eksplosion med små gasskyer synes erfaringsmæssigt at være 

meget mindre end med større gasskyer. 

Der er desuden den principielle forskel på Buncefield og FDO's lageranlæg, at hvor tankoverløb af 

benzin skete fra en betydelig højde over terræn i Buncefield og dermed resulterede i en tredimensional 

gassky, så vil et eventuelt overløb på FDO's lager ske i terrænhøjde uden stor faldhøjde og 

dermed resultere i en mere flad og nærmest todimensional gassky, hvilket alt andet lige reducerer 

sandsynligheden for eksplosion. 

COWI har udført konsekvensberegninger med den anerkendte beregningsmodel PHAST Professional 

version 6.4.2 fra DNV. Der er ikke for nogen af omhandlede udslipsscenarier ved PHAST beregningerne 

kommet eksplosion ud af en antændelse. 

COWI vurderer, at gasskybrand i de flade todimensionelle gasskyer ikke vil resultere i et eksplosionstryk, 

som kan gøre skade på udstyr eller personer.” 

Det er dermed rådgiverens vurdering, at de beregningsscenarier og konklusioner opnået i COWI’s 

konsekvensberegninger, oktober 2006 er en tilstrækkelig belysning af de reelle risici og konsekvenser 

ved uheld på FDO’s olielager i Rugsted. Dette er blevet bekræftet i forbindelse med Vejle 

Kommunes drøftelser med både rådgiveren og FDO i 2010. 

Uheldstyper og definitioner 

I FDO’s sikkerhedsrapport er der barrierediagrammer, der illustrerer uheldsscenarier, der kan ende 

med udslip af væskeformig benzin eller gasolie, eller af benzindampe. Forebyggende og afværgende 

tiltag er samtidig beskrevet. Der er desuden lavet konsekvensberegninger, der angiver omfanget 

af uheldskonsekvenser. 

Når benzin strømmer ud i det fri, vil der primært dannes en pøl på jorden. Væskeformig benzin vil 

eventuelt blive antændt, og det resulterer i en pølbrand. Hvis udslippet er af kort varighed, vil branden 

kunne gøre skade på personer og eventuelt el-udstyr, men næppe på andet udstyr, der indeholder 

benzin eller gasolie, og dermed ikke forårsage dominoeffekt (hvor der skabes nye uheld i nærliggende 

anlæg). Langvarig pølbrand vil eventuelt kunne give dominoeffekt på udstyr med indhold 

af benzin eller gasolie. Benzin, der ikke antændes, vil, hvis det ikke løber i drænsystemet eller i 

opsamlingsbassinet, synke i jorden og med tiden forurene grundvandet. 

Vinden vil fordampe benzinen og føre den væk fra pølen, og samtidig fortynde dampene. Længden 

af den dampfane, der opstår, afhænger af vindhastigheden. Dampfanen regnes at være antændelig 

ud til, hvor koncentrationen er halvdelen af den nedre eksplosionsgrænse (½ LEL). Udslip af ben- 

73

zindampe vil, hvis det antændes, kunne give en flashfire (kortvarig gasskybrand) eller en længerevarende 

gasbrand. 

Benzindampe i tank eller tankhus vil, hvis der også er luft til stede, give en eksplosion ved evt. antændelse. 

Eksplosionen vil evt. kunne give flyvende fragmenter. 

Skadesafstande (også kaldet konsekvensafstande) 

Skadesafstand defineres som den afstand, der ved en brand eller eksplosion giver mindre end 1 % 

risiko for at dø. Inden for skadesafstanden er risikoen større, jo tættere man kommer til udslipstedet. 

Selv om en person opholder sig inden for skadesafstanden, når uheldet sker, skal personen også 

opholde sig i skadesområdet, som afhængigt af bl.a. vinden kun vil udgøre en mindre del af det areal, 

som et cirkelareal med skadesafstanden som radius udgør. 

Personskade 

Ved brand og eksplosion er det ikke muligt at beregne sandsynligheden for, hvor alvorlig en personskade 

kan blive, men kun sandsynligheden for, at en person vil omkomme ved uheldet. 

Flashfire 

En flashfire opstår, hvor benzindampe er blandet med luft og derefter antændes. Skadesafstanden er 

afstanden til koncentrationen ½ LEL, idet flammen ekspanderer pga. varmen. Personer inden for 

koncentrationen ½ LEL regnes for at omkomme ved antændelse. Ingen personer uden for skadesafstanden 

omkommer. 

Varmestråling fra gasflamme eller benzinpølbrand 

Risikoen for at omkomme pga. varmestråling afhænger af strålingsintensiteten, som personen modtager, 

og tiden, den modtages i. Det forudsættes, at en person kan flygte væk på 1 minut, og at strålingsintensiteten 

i dette minut vil være jævnt faldende pga. flugten. Hvis strålingsintensiteten ved 

start af flugt er 12,5 kW/m 2 og efter flugt 0,5 kW/m2, modtager personen en dosis som giver en 

risiko på 1 % for dødsfald. Skadesafstanden er hermed afstanden til strålingsintensiteten 12,5 

kW/m 2 . I afstande større end afstanden til 1% dødelighed regnes dødeligheden som 0. 

Eksplosion 

En person, der opholder sig i rum, hvor der sker en eksplosion, regnes for at omkomme. Uden for 

rummet vil der være risiko for, at fragmenter fra eksplosionen rammer personer, som i så fald omkommer. 

Skadesafstanden er her den maksimale afstand, fragmenter kan flyve væk. Benzindampe 

fra udslip i det fri regnes ikke med at kunne give en eksplosion under de forhold, der kan risikere at 

forekomme ved et uheld på FDO Rugsted. Der henvises til afsnittet ”Erfaringer med uheld på andre 

anlæg”, hvor COWI’s vurdering på grundlag af Buncefield-uheldet kan læses. 

Dominoeffekt 

Dominoeffekt defineres som den skade, der påvirker andet udstyr og medfører udslip af benzin eller 

gasolie. Hvis der er indespærret benzin i et rør, og røret er sikret med termisk aflastning (TA), vil 

trykket i røret være benzinens damptryk ved dennes temperatur. Er røret omspændt af flammer, 

varer det kun nogle minutter, førend det sprænges. Hvis der er væskeflow i røret og røret er omspændt 

af flammer vil temperaturstigningen blive 2-10 °C pr. meter rør, og rørvæggen vil næppe 

blive så varm, at den bryder, hvorimod flangesamlinger kunne tænkes at blive utætte efter flere minutter. 

Hvis strålingsintensiteten er 12,5 kWm 2 , vil det vare ½-1 time før end der kommer dominoeffekt. 

74

Skadesafstanden for dominoeffekt, der opstår før ankomst af beredskab, er derfor afstanden ud til 

flammekanten, hvor der typisk er 19 kW/m 2 eller mere. For dominoeffekt, der opstår, hvis der ikke 

køles af beredskabet, er skadesafstanden afstanden ud til 12,5 kW/m 2 . 

Grundvandsforurening 

Benzin og gasolie, der løber ud på jord vil for en stor del synke i jorden og med tiden ned i grundvandet. 

Kun ved benzinudslip, der antændes hurtigt, vil der ikke ske nedtrængning. Der henvises til 

sårbarhedsanalysen, omtalt i kapitlet Jord, grundvand og overfladevand, for en nærmere gennemgang 

af uheldstyper som giver anledning til forurening af jord og vand. 

Konsekvensberegninger og beregning af risiko 

Konsekvensberegningerne er i sikkerhedsrapporten opsummeret i en tabel med skadesafstande angivet 

for hver uheldstype og beregningsscenario. Konsekvensberegningerne viser skadesafstanden 

for personer og for dominoeffekt (den effekt hvor et uheld forårsager et nyt uheld i nærheden). 

Beregningerne udføres ved 2 m/s vindhastighed og vejrstabilitet F (2 F), som giver dårlig opblanding 

og dermed lange og brede gasfaner, men sjældent optræder, og ved 5 og 10 m/s vindhastighed 

ved stabilitetsklasse D (5 D og 10 D), som er et typisk dansk vejr med hurtig opblanding. 

Der er i rapporten vedrørende konsekvensberegningerne foretaget 15 beregninger, som omfatter 

uheld med antændelse af gasfaner, varmeudstråling fra pølbrand, samt eksplosion med udslygning 

af fragmenter, samt trykbølger. Beregningsscenarierne med størst mulig virkning uden for virksomhedens 

skel er følgende: 

Uheld Maksimal skadesafstand 

(meter) 

Udslip af dampe ved tanktagsløft 290 

Tankoverløb 138 

Langvarigt udslip fra flangelækage 65 

Langvarigt overløb fra tankbil 62 

Eksplosion i en stor brændstoftank 60 

Rørbrud med kortvarigt udslip 

Tabel 5: Skadesafstande for udvalgte uheldstyper 

60 

Blandt dimensioneringsfaktorerne for etablering af sikkerhedszonen omkring olielageret er disse 

skadesafstande for de uheldstyper med største skadesafstande. 

De figurer, der er anvendt i sikkerhedsrapportens konsekvensberegninger viser enten konturer af 

gasfaner/skyer ud til ½ LEL, som er skadesafstanden, eller strålingsintensitet i ca. 1 m højde over 

terræn ved pølbrand eller gasflamme. Et eksempel på den grafiske visning af sådanne konturer er 

vist nedenfor. 

75

76 

Figur21: Eksempel på beregning af dampskykoncentration nedstrøms uheld, 

her scenario med tanktagsløft, med brand af benzin nede i tanken. 

Risiko for dødsfald 

FDO’s rådgiver COWI har beregnet den individuelle risiko 19 for at kunne dø for de mennesker, der 

opholder sig uden for virksomhedens skel. Beregningen angiver, at der samlet set for alle uheldsscenarier 

er en risiko svarende til 3,4 x 10 -7 pr. år ved den meste udsatte nabo. Dette svarer til, at 1 

person kunne dø hver 2,9 millioner år. Det risikoniveau som Miljøstyrelsen i Miljøprojekt 112 20 

anbefaler for individuel risiko er 1 x 10 -6 , svarende til at 1 person kunne dø hver 1 million år, som 

konsekvens af et uheld på virksomheden. En sikkerhedszone omkring virksomheden bør, efter Miljøstyrelsens 

anbefaling, fastlægges med udgangspunkt i dette risikoniveau, således at den individuelle 

risiko alle steder uden for sikkerhedszonen er mindre end dette niveau (mindre end 1 dødsfald 

per 1 million år). 

Set i forhold til Miljøstyrelsens acceptkriterium, samt de mere hyppigt forekommende risici, som 

individer udsætter sig for i livet (transport i bil og risiko for brand i et hus, jf. informationsboksen 

nedenfor), så er der ved FDO’s olielager tale om en meget lav individuel risiko for dem der bor og 

opholder sig uden for virksomhedens skel. Der er eksempelvis ca. 350 gange større risiko for at dø i 

trafikken end for at dø af et uheld på olielageret, for dem der bor i nærheden af olielageret. 

19 Individuel risiko er et risikobegreb baseret på skønnede faktiske timer hvor mennesker opholder sig i et område der er 

udsat for en uheldsrisiko. F.eks. antages der i beregningerne anvendt ved FDO Rugsted, at beboere opholder sig udendørs 

maksimalt 33% af døgnets 24 timer. 

20 Miljøstyrelsens Miljøprojekt 112 "Kvantitative og kvalitative kriterier for risikoaccept", 1989

Årsag til dødsfald Risiko [pr. år] Risiko pr. år omsat til 

individuel risiko for 

dødsfald pr. antal år 

(ca.) 

Kilde 

Lyn 1,7 * 10 -7 5,9 mio. år UK 

Brand 1,8 * 10 -5 55.000 år UK 

Trafik (generel) 1,2 * 10 -4 8.300 år DK, Trafikstyrelsen, 

2007 

Tung godstrafik, på 

veje 

9 * 10 -6 111.000 år DK, 2006 

Tung godstrafik, på 1,37 * 10 -5 73.000 år EU, 2006 

veje 

Flytrafik 2 * 10 -8 50 mio. år UK 

Rygning 2 * 10 -3 500 år DK, 1997 

Tabel 6: Årsager til dødsfald og tilhørende risikobidrag (udtrykt ved sandsynligheden for dødsfald, pr. person 

pr. år). 21 Eksempel: 2 * 10 -3 svarer til en risiko på 1 gang i 500 år. 

Sandsynlighed for miljøskader uden for virksomhedens skel 

I forbindelse med arbejdet med barrierediagrammer er der gennemført en beregning af sandsynlighed 

for uheld der kan medføre miljøskader. Ved miljøskader forstås udslip af brændstof til jorden 

og de følgevirkninger det kan give. Uheldstyper der er undersøgt er blandt andet 

Overfyldning af tank/overløb af sloptank 

Fejlfunktion i pumper 

Brud på stålsvøb (siderne) i tank 

Kollaps af stålsvøb i tank 

Utæt rør/gennemtæret ledning 

Utæt tank 

Korrosion og revner i stål - benzin trænger igennem betonvæg 

Utætte flanger og pakdåser 

Små lækager i ventiler og flanger 

Rørbrud ved overgravning 

Defekte ventiler og forkert ventilfunktion 

Trykbølge forårsager utætheder i forbindelse med pumpearbejde 

Der er beregnet sandsynlighed for uheld med opstået miljøskade som varierer fra 1.5 x 10 -2 (hver 67 

år) for et mindre udslip (defineret som under 10.000 kg brændstof) til 8,5 x 10 -6 (hver 117.600 år) 

for et stort udslip. 

21 Kilde: tabellen er baseret på en tabel i ”Fastlæggelse af sikkerhedszone omkring Brenntag Nordic A/S Vejle”, August 

2009, udarbejdet af Rambøll for Vejle Kommune. Det er vigtig ved sammenligninger af denne art at skelne mellem 

frivillige og ufrivillige risici. Eksempelvis er der en klar forskel mellem risiko for at blive ramt af lyn og risikoen for at 

dø fra rygning. Tabellen afspejler begge typer af risici og er udtryk for risiko generelt i samfundet. 

77

Konsekvenser for arealanvendelser på baggrund af risiko for uheld - anbefalinger 

VVM-arbejdet, inkl. kommuneplanarbejde i denne sag er omfattet af reglerne i Miljøministeriets 

cirkulære nr. 37 af 20.4.2006 om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 meter 

fra risikovirksomhed. Her er det fastlagt, at kommunalbestyrelsen skal inddrage hensynet til risikoen 

for større uheld i planlægningen forud for fastlæggelse af bestemmelser for arealanvendelsen i en 

kommune- eller lokalplan, som omfatter arealer, der ligger nærmere end 500 meter fra en virksomhed, 

som er omfattet af bekendtgørelse nr. 1156 af 18. november 2005 om kontrol med risikoen for 

større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen). 

Afgrænsning af en sikkerhedszone omkring en risikovirksomhed er en kompleks opgave, hvor der 

tages udgangspunkt i kombinationen af konsekvenser af et uheld, samt sandsynlighed af et uheld. 

Ved en sådan beregning og vurdering er det typisk, at arealet, hvor sikkerhedszonen ligger, er mindre 

end arealet, hvor konsekvenser kan ske. Dette illustreres ved følgende skitse fra Miljøstyrelsens 

arbejdsrapport nr. 8, 2008 ”Acceptkriterier i Danmark og EU”: 

78 

Figur 22: 22 Illustration af begreber i relation til fysisk planlægning for risikovirksomheder og deres 

omgivelser. Risikoen er nul på afstande større end den maksimale konsekvensafstand. Sikkerhedsafstanden 

markerer, hvor risikoen falder under risikoacceptkriteriet, dvs. på større afstande er risikoen for enkeltindivider 

acceptabel. Iso-risikokurver viser den geografiske fordeling af stedbunden (individuel) risiko. 

COWI har i september 2010 på vegne af FDO foretaget udarbejdelse af iso-risikokurver omkring 

FDO’s olielager ved Rugsted. Iso-risikokurverne er udarbejdet med følgende grundlag: 

- de udførte konsekvensberegninger, for de enkelte uheldstyper. 

- en konkret beregning af det område, hvor risiko for at dø på grund af et uheld er på 1 gang i 

1 million år (1 x 10 -6 ). 

- frekvens for uheldstyper per år 

- frekvens for uheldstyper per tank, per år. 

- udslipsretninger, på baggrund af en vindrose fra Billund 

22 Kilde til figuren: Acceptkriterier i Danmark og EU, Nijs Jan Duijm, DTU. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, nr. 8, 

2008.

Ved afgrænsning af sikkerhedszonen omkring FDO anvendes den iso-risikokurve, hvor den individuel 

risiko er på 1 x 10 -6 (1 dødsfald for hver 1 mio. år). Det grafiske resultat af dette arbejde fremgår 

af nedenstående figur. 

Figur 23: Fysisk planlægningszoner for FDO, Rugsted. 1)Sikkerhedszonen med individuel risiko 

på 1 x 10 -6 (1 dødsfald for hver 1 mio. år) 2)Skadesafstand inden for hvilken der bør foretages 

vurdering af samfundsrisiko, ved eventuel fremtidig planlægning af følsom anvendelse. 

Inden for sikkerhedsafstanden bør der ikke foretages nye følsomme arealanvendelser såsom etablering 

af nye boliger eller etablering af følsomme institutioner (f.eks. daginstitutioner for børn). Inden 

for skadesafstanden er der grund til at være forsigtig med eventuel fremtidig planlægning af større 

følsomme områder. 

Konklusion og anbefaling – risiko for uheld 

De væsentligste miljømæssige konsekvenser af uheld på olieberedskabslageret i Rugsted er oliespild 

og brand og/eller eksplosion af benzindampe. Eksplosioner i dampsky uden for skel anses for 

at være usandsynlige. Uheld, der sker på olieberedskabslagerets område vil dog kunne forårsage 

dødsfald uden for området. 

Det er derfor nødvendig at fastlægge en sikkerhedszone omkring olielageret, som illustreret ovenfor. 

Inden for sikkerhedszonen må der ikke etableres nye følsomme anvendelser, såsom boliger, 

institutioner, o.l. 

Kommunen bør også være opmærksom på skadesafstanden (konsekvensafstanden) i forbindelse 

med fremtidig kommunal planlægning. Hvis der i fremtiden, mens olielageret fortsat er i drift, er 

ønsker om at lægge nye følsomme områder eller institutioner med mange mennesker/brugere inden 

for skadesafstanden, bør der foretages en nærmere vurdering af samfundsrisiko (risiko for mange 

dødsfald) forud for godkendelse af nye planer. Denne anbefaling anses for at være i overensstemmelse 

med det statslige cirkulære nr. 37 af 20/04 2006, om planlægning af arealanvendelsen indenfor 

en afstand af 500 m fra risikovirksomhed. 

79

Mangler ved oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne 

Ifølge VVM-reglerne skal en VVM-redegørelse indeholde en beskrivelse af eventuelle mangler ved 

oplysningerne og vurderingen af miljøpåvirkningerne. Følgende mangler for at kunne belyse miljøpåvirkninger 

nærmere: 

80 

- Der er endnu ikke gennemført geologisk kortlægning af grundvandsindsatsområdet og udarbejdet 

indsatsplanen for området. VVM-redegørelsen kan derfor ikke redegøre for grundvandsmyndighedernes 

detaljerede ønsker i forhold til grundvandsbeskyttelse i området hvor 

olielageret ligger. Der er derfor taget udgangspunkt i de generelle krav til grundvandsbeskyttelse, 

som miljømyndighederne normalt arbejder med ved miljøgodkendelse af virksomheder 

af denne art. 

- Der er ikke gennemført detajlkortlægning af natur inde på virksomhedens område. Der er 

ikke er i forvejen registreret og kortlagt bilag IV (beskyttede) arter i virksomhedens nærområde 

(inden for de nærmeste 2 km). Sandsynligheden for tilstedeværelse af beskyttede arter 

på virksomhedens areal vurderes derfor at være meget lille. Samtidig vurderes, at virksomhedens 

beplantning af området, og områdets ændrede karakter fra bare mark til skov i løbet 

af de seneste 30 år, udgør en positiv udvikling for dyre og plantelivet i området. 

- Vejle Kommune har i forbindelse med udarbejdelse af sikkerhedszonen for FDO undersøgt 

nogle af de usikkerheder der er ved anvendelse af beregningsmodellen PHAST Professional 

version 6.4.2 fra DNV (Det Norske Veritas). COWI har i respons til kommunens spørgsmål 

svaret følgende: ”I forbindelse med konsekvensberegningerne for FDO er der benyttet den anerkendte 

model PHAST version 6.42, som er udviklet af Det Norske Veritas (DNV). Ved gasudslip 

kan modellen udskrive konturerne for de hermed opståede gasskyer. Der er enkelte tilfælde, 

hvor de udskrevne konturer forekommer ulogiske. F.eks., at gasskyen i vindretningen er mere 

bred end lang. Dette modeloutput kan forekomme ved lave vindhastigheder og tunge gasskyer. 

Skadesafstandene som udledt af disse lidt ulogiske skykonturer vil dog alligevel være brugbare 

med den bemærkning, at afstandene vil være en smule overestimerede og dermed konservative i 

relation til risikovurdering. DNV er klar over modellens svaghed på dette punkt og har meddelt, 

at de har planlagt en ændring i modellen i nær fremtid. American Institute of Chemical Engineers, 

AIChE, har i april 2008 udgivet en artikel, Comparison of Six Widely-Used Dense gas 

Dispersion Models from Three Recent Chlorine Railcar Accidents. I artiklen bliver dispersionsberegninger 

for de tre uheld sammenlignet ved brug af 6 modeller heraf også PHAST. Det fremgår, 

at resultaterne beregnet med PHAST ligger i midten af alle beregningerne. COWI anser derfor 

de skadesafstande, som er beregnet med PHAST, som de bedste opnåelige, men at de er konservative, 

hvad angår bredden af gaskyer.” 

- Der er ikke undersøgt omfanget af lysforurening fra anlægget. Anlæggets karakter, som passiv 

lager gør at omfanget af belysning og behovet for lys (herunder frekvensen af belysning) er minimalt 

og har underordnet betydning for omgivelserne.

Planmyndighedens konklusion 

Vejle Kommune er planlægningsmyndighed i medfør af flere love og bekendtgørelser 23 . 

Det er Vejle Kommune, der skal vurdere, om placering af det anmeldte projekt bør godkendes, eller 

om det bør anbefales ansøgeren at arbejde videre med et alternativ til det ansøgte. 

Det anmeldte projekt (hovedforslaget) er det eneste forslag beskrevet i redegørelsen. Der er ikke i 

FDO’s præsentation af alternativer angivet alternative placeringer af olielageret. Dette skal ses i 

lyset af, at der er tale om et eksisterende anlæg, som blev etableret for mange år siden. FDO har 

indsendt en beskrivelse af hvad der kunne ske, hvis ikke olielageret ved Rugsted får lov til at fastholde 

sin nuværende placering og anlægget skal lukke - det såkaldte ”0-Alternativ”. I forbindelse 

med idéfasen er der ikke kommet forslag til alternativer. Og Vejle Kommune har heller ikke leveret 

forslag til anmelderen, som skulle belyses i forbindelse med VVM-redegørelsen. 

Ved vurdering af hovedforslaget, som beskrevet i redegørelsen har Vejle Kommune noteret følgende: 

Anlægget har eksisteret på lokaliteten i 33 år, uden væsentlige uheld. De negative socioøkonomiske 

konsekvenser af at anlægget får en permanent miljøgodkendelse skønnes ikke at være 

væsentlige, sammenholdt med konsekvenser ved at lukke anlægget. 

Placeringen af det eksisterende olielager er ikke i strid med gældende kommunalplanlægning. 

De største miljøeffekter stammer fra utætheder eller brud på brændstoftanke og/eller dampudslip 

og brand i forbindelse med uheld. Der er et omfattende sikkerhedsledelsessystem på anlægget, 

som mindsker sandsynlighed for alvorlige uheld og trusler mod grundvandet. Der er drænsystemer 

og alarmsystemer, der kan afsløre lækage og sikre hurtige indgreb mod udslip til jord, 

grundvand og overfladevand. Der er forebyggende driftsprocedurer. Der kan være behov for 

fjernelse af forurenet jord i forbindelse med et udslip af brændstof. Såfremt en grundvandsforurening 

opstår skal de nærliggende vandværker orienteres om afværgeforanstaltninger. 

Der er langt til samlet bebyggelse. En placering i det åbne land er en meget fornuftig placering, 

set i forhold til risiko for uheld med mange tilskadekomne. 

Flytning eller lukning af anlægget er et meget omkostningsfuldt tiltag. Ifølge virksomheden vil 

det koste et stort 3-cifret millionbeløb at lukke anlægget og genopbygge et tilsvarende lager andetsteds. 

En lukning af anlægget med baggrund i nærværende VVM-sag vurderes at være ude 

af proportion med den risiko anlægget udgør overfor omgivelserne. 

De periodiske tjek som virksomheden foretager af miljørelevante driftsovervågninger, er sat 

godt i system og selve indretningen af lageret er etableret miljømæssig forsvarligt. 

Landskabs-, kulturhistoriske, natur- eller friluftsinteresser påvirkes ikke i negativ grad, og de 

naturmæssige konsekvenser af uheld skønnes ikke at kunne give varig skade. 

Der er ikke negative påvirkninger af internationale eller nationale naturbeskyttelsesområder. 

Hverken støj eller trafik udgør en miljømæssig udfordring. 

Luftemissioner er ikke uvæsentlige, men VOC-emissionen er tilladt af den nationale miljømyndighed 

i form af en dispensation fra regler om genvinding af benzindamp. 

Der er ingen væsentlige konsekvenser med hensyn til råstoffer eller affald. 

23 Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. september 2009, bekendtgørelse af lov om planlægning (Planloven), 

Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2006, bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planner og programmer, 

og Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning 

på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 

81

Vejle Kommune lægger vægt på, at den anmeldte placering har god afstand til samlet beboelsesområder 

og andre meget følsomme anvendelser. Hovedforslaget indeholder en række forholdsregler, 

bl.a. ekstern alarmering ved uheld og brug af sikkerhedsprocedurer/-instrukser, der forhindrer eller 

formindsker omfanget af udslip og brand. 

Vejle Kommune vurderer samlet set, at FDO har godt styr på forebyggelse af forurening og uheld. 

Kommunen vurderer, at der ikke er et væsentligt miljømæssigt grundlag, for at foretrække 0alternativet. 

Kommunen vil i forbindelse med den kommunale planlægning for olielageret tage højde 

for VVM-redegørelsens anbefalinger vedrørende sikkerhedszonen og følsomme anvendelser i 

olielagerets nærområde. 

82

Ordforklaring 

For bedre at kunne forstå nogle af de begreber der er 

anvendt i denne redegørelse er der nedenfor angivet 

nogle enkle definitioner. 

Anlæg er en teknisk enhed på en virksomhed, der anvender, 

fremstiller, håndterer eller oplagrer farlige 

stoffer. 

ATEX - står for "Atmosphere explosible". Det er 

fransk og betyder eksplosiv 'atmosfære'. Et område 

hvor der kan risikere at optræde gasser der kan antændes 

eller eksplodere. 

Barrierediagrammer – diagrammer anvendt i arbejdet 

med sikkerhedsdokumentation, med tekst og figurer, 

der viser de forebyggende tiltag eller udstyr (barrierer) 

der forebygger uheld og afværger konsekvenser af 

uheld. 

DNN – Dansk Normal Nul, eller kote 0, svarende til 

havets niveau. +52 DNN betyder 52 m over havet. 

Dominoeffekt er effekten der opstår når der er flere 

anlæg eller anlægsdele, der er placeret så tæt ved hinanden, 

at de indbyrdes kan påvirke hinanden og forværre 

konsekvenserne i tilfælde af et uheld. 

Eksternt beredskab er det lokale redningsberedskab 

og politiets beredskab. 

Fare er egenskaber ved et farligt stof, en fysisk tilstand 

eller konstruktionsmæssig udformning, som kan forårsage 

skader på mennesker eller miljø. 

FDD - Forsvarets Depot og Distribution (FDD) - ansvarlig 

for driften af den danske del af NATO’s brændstofforsyningssystem 

(olierørledninger) NEPS, North 

European Pipeline System. 

Flash Fire (Flash Brand) – uventet, pludselig brand 

forårsaget af antændelsen af brandbare faste stoffer 

(f.eks. støv), væsker eller gasser. En flash fire er karakteriseret 

ved høj temperatur, kort varighed og trykbølger, 

samt en flame der bevæge sig meget hurtig. 

Fri fase eller fri produktfase – flydende forurening, 

hvor forureningen består af mere eller mindre rene 

stoffer, f.eks. mineralsk olie. 

HAZOP-analysemetoden – en analysemetode som 

hjælper med at identificere risikofaktorer, med henblik 

på etablering af forebyggende tiltag. 

Horizontal - vandret 

Internt beredskab er virksomhedens eget beredskab 

til bekæmpelse af et uheld. 

Iso-risikokurver – en grafisk fremstilling af afstande 

omkring et uheld eller et anlæg, hvor der er en bestemt, 

beregnede risiko for dødsfald i forbindelse med et 

uheld på anlægget. 

Katodisk beskyttelse – korrosionsbeskyttelse af ståltanke 

og –rørsystemer. Metoden benytter sig af forskellen 

i forskellige metallers elektrisk ledningsevne. Benyttes 

enten alene eller sammen med beskyttende belægninger. 

Kolonne 3-virksomheder er virksomheder, der er 

omfattet af risikobekendtgørelsens § 1, stk. 2 nr. 1, og 

derved af bekendtgørelsens bilag 1, del 1, kolonne 3 

eller bilag 1, del 2, kolonne 3. 

Konsekvensområde – se skadesafstand 

LEL – ”Lower Explosion Limit” – Nedre eksplosionsgrænse. 

Koncentrationen af en eksplosionsfarlig gas, 

under hvilken en flamme ikke udbredes, og hvor dampene 

ikke antændes ved gnistdannelse. 

Miljømyndigheden er den myndighed, der efter miljøbeskyttelseslovgivningen 

er godkendelses- og tilsynsmyndighed 

for den pågældende virksomhed. 

Mættede zone – den del af underjorden der er mættet 

med grundvand. 

NEPS - North European Pipeline System. NEPS består 

af en ca. 650 km lang rørledning, der transporterer 

brændstof ned gennem Jylland. Udover de 650 km 

rørledning består systemet af 15 pumpestationer og ca. 

85 større og mindre lagertanke. Der er etableret indtag i 

forbindelse med almindelige havne, f.eks. Hundested 

og Esbjerg, Lyngsbæk Bro i Ebeltoft Vig og et indtag 

til søs, hvor tankskibe kan losse og laste. 

Opmærksomhedsområde – i forhold til risikovirksomheder 

er den 500 meters zone omkring virksomhedens 

skel inden for hvilken planmyndigheden har et 

ansvar, for at inddrage hensynet til risikoen for større 

uheld i planlægningen, forud for fastlæggelse af bestemmelser 

for arealanvendelse i en kommune- eller 

lokalplan. 

PAH – Polycykliskaromatiske kulbrinter – en problematisk 

luftforureningsart, som ofte opstår ved ufuldstændig 

forbrænding af organiske stoffer. 

Permeabilitet – jordens beskaffenhed, der enten giver, 

eller ikke giver forureningen lov til at sive igennem 

83

jorden. Permeabiliteten i sand er eksempelvis meget 

høj. 

Poreluften – den luft der findes i jorden mellem jordpartiklerne. 

Procedure er en beskrivelse af, hvordan virksomheden 

vil afdække farer og risici. 

Pølbrand – antændelse af væskeformig brændstof og 

efterfølgende brand. 

Påvirkningsområde – se skadesafstand. 

Redningsberedskabet er efter beredskabsloven det 

statslige redningsberedskab (Beredskabsstyrelsen) og 

det kommunale redningsberedskab. I denne redegørelse 

anvendes ordet redningsberedskab udelukkende om det 

kommunale redningsberedskab. 

Risiko - sandsynligheden for, at en bestemt virkning 

vil indtræffe inden for en nærmere bestemt periode 

eller under nærmere bestemte omstændigheder, kombineret 

med konsekvenserne af virkningen. 

Risikobekendtgørelsen er Miljøministeriets bekendtgørelse 

om kontrol med risikoen for større uheld med 

farlige stoffer, der implementerer Seveso-direktivet. 

Scenarie er en specifik hændelse og dens konsekvenser. 

Seveso-direktivet er Rådets direktiv 96/82/EF om 

kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, 

som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets 

direktiv 2003/105/EF. 

Sikkerhedsorganisation - den del af en virksomhedsorganisation 

der arbejder med sikkerhed. På en risikovirksomhed 

arbejder sikkerhedsorganisationen med 

opfølgning på risikomyndighedernes tilsyn og vilkårene 

i de meddelte risikoafgørelser. 

Sikkerhedsrapport - dokumentation for, at kolonne 3virksomheder 

har identificeret virksomhedens risikomæssige 

forhold og truffet de nødvendige forholdsregler, 

herunder gennem et sikkerhedsledelsessystem. 

84 

Sikkerhedsrapporten udarbejdes i henhold til risikobekendtgørelsens 

bilag 4. 

Sikkerhedszone - det område uden for en risikovirksomhed 

inden for hvilken der er risiko for et enkelt 

dødsfald inden for en periode på 1 million år. 

Skadesafstand - det maksimale afstand fra hvert 

uheldssted, hvor enhver skader (materielle og person) 

kan finde sted, inkl. fra flyvende fragmenter fra en 

eksplosion. Ud fra forskellige skadesafstande kan optegnes 

et konsekvensområde eller påvirkningsområde. 

Skal ikke forveksles med begrebet sikkerhedszone. 

Spredningsveje - er de fysiske udbredelsesveje for 

forurening, f.eks. gennem luft, jord, overfladevand og 

grundvand. 

Større uheld er f.eks. en brand, en eksplosion eller et 

udslip af et farligt stof, som straks eller senere medfører 

alvorlig fare for personer på eller uden for virksomheden 

og/eller for miljøet. 

Tilsynsmyndigheden – på en risikovirksomhed, er 

Arbejdstilsynet, miljømyndigheden og redningsberedskabet 

(Vejle Brandvæsen). I forbindelse med godkendelse 

af sikkerhedsforhold på risikovirksomheder er 

den regionale politikreds desuden inddraget. 

Varmt arbejde – arbejde på et anlæg med brandfarlige 

eller eksplosionsfarlige miljø og hvor der skal anvendes 

udstyr er giver gnist eller flamme (f.eks. brug af 

svejseapparat). 

Vejrstabilitet – i forbindelse med beregning af udbredelse 

af eksempelvis røgfaner fra et uheld anvendes 

forskellige ”vejrstabilitetsklassser”, f.eks. 2F - stille 

vejr med dårlig opblanding af gasser i omgivende luft 

og vindhastighed på 2 m/sek. 

Vertikal - lodret 

Viskositet – et udtryk for hvor tyk- eller tyndfyldende 

en væske er. 

VOC – Forkortelse for flygtige organiske forbindelser 

(Volatile Organic Compounds). VOC nedbrydes blandt 

andet til ozon, som er skadelig for mennesker og miljø.

Referencer 

Sagsakter 

Vejle Kommunes sag ”Kommuneplantillæg nr. 16 - Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) - C103 - Ammitsbølvej 

96a - 7100 Vejle” j.nr. 01.16.00-K04-2-09 (ca.120 sagsakter). 

ISO risiko kurver for FDO, J10, COWI, 8. september 2010. 

Udkast til miljøgodkendelse og spildvandstilladelse, Foreningen Danske Olieberedskabslagre, Ammitsbølvej 96a, 7100 

Vejle, Afdeling J10, Vejle Kommune, juli 2010 

Sikkerhedsvurdering og accept af sikkerhedsniveau, Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO), Ammitsbølvej 

96a, 7100 Vejle, matr.nr. 9a Rugsted By, Ødsted, meddelt af Vejle Kommune d. 17. oktober 2008. 

Ansøgning om dispensation fra bekendtgørelse nr. 852 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution 

af benzin, Foreningen Danske Olieberedskabslagre, 25. okt. 2000 

Dispensation fra krav om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin, Miljøstyrelsen, 30. 

marts 2001 

Anmeldelse og sikkerhedsrapport for Foreningen Danske Olieberedskabslagres 

Depot J 10 beliggende i Rugsted i Egtved Kommune, maj 2006 (inkl. supplerende oplysninger fra COWI i 2010, herunder 

ny tabel vedr. konsekvensberegninger, 30. Juli 2010). 

Sårbarhedsanalyse. Brændstoflager J10 (Bilag 21 til Sikkerhedsrapport), COWI, 13. November 2006 

Tilladelse til oprensning af spildbassin/beskyttet sø, Vejle Kommune, 12/03/2008 

Erfaringsrapport, (Bilag 17 til Sikkerhedsrapport), COWI, 14. Juni 2005 

Konsekvensberegninger J10, (Bilag 19 til Sikkerhedsrapport), COWI, 13. Oktober 2006 

Notat til FDO om vurdering af sandsynligheden for gasskyeksplosion på basis af Buncefield-uheldet, COWI, 8. maj 

2008 

Udledningstilladelse fra Vejle Amt, 4. juli 1978 

Spildevandstilladelse inkl. nedsivningstilladelse, Miljøstyrelsen, 7. oktober 1975. 

Landzonetilladelse fra Vejle Amt, 27. september 1974 

Besigtigelsesnotatet fra naturområderne omkring Olieberedskabslageret i Ødsted, Natur- og Miljøforvaltning, Vejle 

Kommune, 11.6.2010. (De komplette artslister er indtastet i Naturdatabasen (www.naturdata.dk). 

Faunabedømmelse, 4. maj 2010, nedstrøms vandindtag til Vingsted Dambrug, Vejle Å. 

Lovgivning og Vejledninger 

Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24/09 2009. Lov om planlægning (Planloven) 

Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/09 2009. Lov om miljøvurdering af planer og programmer 

Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24/09 2009. Lov om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven) 

Lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22/12 2006. Lov om miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) 

Lov om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter, nr. 1275 af 20/12 2000. 

85

Lovbekendtgørelse nr. 1427 af 4/12 2009. Lov om forurenet jord (Jordforureningsloven). 

Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/09 2009 Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder 

(Miljømålsloven), 

Lovbekendtgørelse nr. 635 af 07/06/2010 Lov om vandforsyning m.v. (Vandforsyningsloven) 

Bekendtgørelse nr. 1510 af 15. december 2010. Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs 

virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Miljøministeriet 

Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05 2007. Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder 

samt beskyttelse af visse arter. Miljøministeriet 

Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, nr. 1666 af 14/12 2006 

Bekendtgørelse om pligtige lagre af mineralolie og mineralolieprodukter, nr. 318 af 12/05 2005. 

Bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin, nr. 

1670 af 14/12/2006. 

Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer 

eller havet, nr. 1022 af 25.08.2010. 

Cirkulære nr. 37 af 20/04 2006, om planlægning af arealanvendelsen indenfor en afstand af 500 m fra risikovirksomhed. 

AT-Vejledning, Kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer. Arbejdstilsynet, Januar 2006 

Udkast til Miljøstyrelsens vejledning ”Miljøkrav til store olielagre - Oplag af olieprodukter” , høringsudkast, 3. August 

2010. 

Vejledning om VVM i planloven, Miljøministeriet, By- og Landskabstyrelsen, 2009 

Luftvejledningen, Begrænsning af luftforurening fra virksomheder, Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 2, 2001. 

Rapporter, websites, mv. 

Miljøstyrelsens website vedr. Risikovirksomheder: 

http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Industri/Godkendelse+af+listevirksomheder/Risikovirksomheder+- 

+seveso/ 

Miljøstyrelsens website vedr. grænseværdier for kemikalier i jorden 

http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Kemikalier/Graensevaerdier/02350600.htm 

herunder ”Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand” Opdateret juni og 

juli 2010. 

Baggrundsrapport om miljøkrav til store olielagre – Oplag af olieprodukter, Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 12 

2008. 

Naturstyrelsens website vedr. spildevand: 

http://www.naturstyrelsen.dk/Vandet/Havet/Havmiljoet/Databaser/Kvalitetskrav+for+overfladevand/ 

www.buncefieldinvestigation.gov.uk 

www.buncefieldinvestigation.gov.uk/reports/comahreport3.pdf 

Integrated Pollution Prevention and Control, Reference Document on Best Available Techniques on 

Emissions from Storage, July 2006. European Commission 

86

Integrated Pollution Prevention and Control (IPPC), Reference Document on Best Available Techniques for Mineral Oil 

and Gas Refineries, February 2003. European Commission 

Studies of Emissions From Oil Fires, Merv Fingas, Joe Mullin, m.fl., artikel #133 fra International Oil Spill Conference, 

1999 

Miljøministeriets grundnotat vedrørende Kommissions forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fase IIgenvinding 

af benzindampe ved benzinpåfyldning af personbiler på servicestationer, KOM(2008) 0812. Miljøministeriet, 

16. januar 2009. 

Arbejdsgrupperapport vedrørende benzen, Miljøstyrelsen og Sundhedsstyrelsen, 2000: 

http://www.mst.dk/Virksomhed_og_myndighed/Luft/arkaeologisk_luft_materiale/Maaling+af+luftforurening/Arbejdsgr 

uppe+om+ekstern+luftforurening/Benzen/05040101.htm?WBCMODE=P%23#2 

http://www.dmu.dk/luft/emissioner/airpollutants/ 

Telefonsamtaler og e-mail korrespondance med FDO og FDO’s rådgiver COWI i perioden juni – august 2010. 

Miljøstyrelsens Miljøprojekt nr. 1309, 2009 ”Erfaringsopsamling på udbredelse af foureningsfaner på villatanksager”. 

http://www2.mst.dk/common/Udgivramme/Frame.asp?http://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2009/978-87-92617- 

05-7/html/helepubl.htm 

Drøftelser med medarbejdere i Vejle Kommunes Teknik & Miljø forvaltning inden for følgende arbejdsfelter: industrispildevand, 

jordforurening, landskab, natur, risikovirksomheder, grundvand og kommunal planlægning. 

Referencer anvendt af COWI i forbindelse med udarbejdelse af bilag til FDO Rugsteds sikkerhedsrapport 

GEUS boredatabase: http://www.geus.dk/jupiter/index-dk.htm 

Dansk Geoteknik A/S: Geoteknisk rapport, vedr. grundundersøgelse for olieberedskabslager, J10 på parcel 2 på matr. 

nr. 9a, Rugsted by, Ødsted sogn, Rugsted, 1974. 

Hjemmesiden: http://www.begravede-dale.dk (del vedr. Vejle Amt) 

87

Titel: Foreningen Danske Olieberedskabslagre, Olielager ved Rugsted, VVM-redegørelse, Marts 2012 

Bilag til Vejle Kommune Kommuneplantillæg nr. 16 

Dato: 8. marts 2012 

Udgiver: Vejle Kommune, Teknik & Miljø 

Journal Nr. 01.16.00-K04-2-09 

ISBN: 978-87-92392-03-9 

Redaktion: 

Layout: Kirsten Nordby Ottesen 

Redaktionsansvarlige og kontaktperson: Peter Wade, tlf. 76812416, petwa@vejle.dk 

Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Kommune og fremstillet med Kort- og matrikelstyrelsens tilladelse. 

Kortmateriale: © Kort- og Matrikelstyrelsen 

Luftfotos: © BlomInfo 

En væsentlig del af tekst vedrørende geologi og hydrogelogi, samt grundvandstrusler er hentet fra COWI’s rapport om 

sårbarhed (se referencelisten). Vejle Kommune er ansvarlige for den foretagne redaktion af denne tekst. 

88 

Teknik & Miljø, Industrimiljø 

Kirketorvet 22, 7100 Vejle Tlf.: 76 81 00 00 Fax: 76 81 24 09 

post@vejle.dk · www.vejle.dk 

Åbningstider: Mandag-onsdag kl.11-14, Torsdag kl.11-17, Fredag kl.11-14

Miljøgodkendelse og spildevandstilladelse 

Foreningen Danske Olieberedskabslagre 

Ammitsbølvej 96A 

7100 Vejle 

Afdeling J10 

CVR nr.: 32958613 

P-nr.: 1010749049 

Teknik & Miljø · Industrimiljø 

Dato -2012 

Kirketorvet 22 · 7100 Vejle · Tlf.: 76 81 00 00 · Fax: 76 81 00 01 

industrimiljo@vejle.dk · www.vejle.dk 

Åbningstider: Mandag-onsdag kl. 11-14, torsdag kl. 11-17, fredag kl. 11-14 

Telefontider: Mandag-onsdag kl. 8-15, torsdag kl. 10-17, fredag kl. 8-14 

Side 1 af 25 

J. nr.: 09.02.03-P19-1-07 

Kontaktperson: 

Gitte Wisby 

Lokaltlf.: 76 81 24 13 

E-post:giwmo@vejle.dk 

Her bor vi: 

Kirketorvet 22, 7100 Vejle

Indholdsfortegnelse 

Baggrund for miljøgodkendelse og spildevandstilladelse ...................................................... 3 

Vejle Kommunes afgørelse .................................................................................................... 4 

Vilkår: .................................................................................................................................... 4 

Etablering, anlæg og indretning ......................................................................................... 4 

Drift .................................................................................................................................... 4 

Luft ..................................................................................................................................... 5 

Støj ..................................................................................................................................... 5 

Affald ................................................................................................................................. 5 

Uheld og risiko ................................................................................................................... 6 

Egenkontrol - tanklageret ................................................................................................... 6 

Ophør af virksomhed .......................................................................................................... 7 

Spildevandstilladelse .............................................................................................................. 8 

Egenkontrol - spildevand ................................................................................................... 8 

Øvrige bemærkninger ............................................................................................................. 9 

Opsamlingsbassin/sø .......................................................................................................... 9 

Begrundelse ............................................................................................................................ 9 

Klagevejledning ................................................................................................................... 10 

Grundlaget for godkendelsen ............................................................................................... 12 

Lovgrundlag m.m. ............................................................................................................ 12 

Væsentlige sagsakter ........................................................................................................ 12 

Oplysninger om ansøger og ejerforhold ........................................................................... 12 

Miljøteknisk beskrivelse .................................................................................................. 13 

Vejle Kommunes miljøtekniske vurdering ...................................................................... 18 

Bilag ..................................................................................................................................... 21 

Kopiliste ............................................................................................................................... 21 

2

Baggrund for miljøgodkendelse og spildevandstilladelse 

Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO), er en virksomhed bestående af tanke 

til oplagring af mineralolieprodukter. Virksomheden ligger på Ammitsbølvej 96A, 

Rugsted, 7100 Vejle, matr.nr. 9f Rugsted by, Ødsted. 

Lageret i Rugsted fungerer som et civilt beredskabslager ud af en række lagre, der er 

fordelt over hele landet. Tankområdet er etableret i 1977 og består af nedgravede tanke 

til oplag af mere end 10.000 m 3 mineralolieprodukter. 

Der opbevares pt. kun diesel på lageret, men lageret godkendes også til at modtage jetfuel, 

benzin og gasolie. 

Tanklageret er et passivt lager, hvilket betyder, at der ikke foregår regelmæssige gennemløb 

på anlægget. Der foretages kun udskiftning af brændstoffer, når der enten 

kommer nye specifikationskrav eller produkterne er ved at være forældede. Denne udskiftning 

foretages ca. hvert tredje år. Produkterne importeres og eksporteres gennem 

underjordiske rørledninger. I krisesituationer er der mulighed for at udlevere produkterne 

til tankbiler. 

Tanklageret er forbundet med olielager i Håstrup, Shell Raffinaderiet samt North European 

Pipeline System (NEPS) via en rørledning. Miljøcenter Odense er tilsynsmyndighed 

for rørledningen fra den første blokventil og ud. 

Virksomheden er ikke tidligere blevet miljøgodkendt, da der på etableringstidspunktet 

ikke var krav om miljøgodkendelse af anlægget. Ændrede miljøkrav har dog medført at 

aktiviteterne på FDO nu skal miljøgodkendes for første gang. Der er ikke tale om ændring 

eller udvidelse af aktiviteterne. 

Med denne miljøgodkendelse meddeles der miljøgodkendelse til oplagring af mineralolieprodukter 

på Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) på Ammitsbølvej i 

Rugsted. 

Samtidig med miljøgodkendelsen meddeles der ny tilladelse til direkte afledning af 

overfladevand samt drænvand til Rugsted Bæk. 

Med denne miljøgodkendelse ophæves Miljøstyrelsens tilladelse af 07.10.1975 til etablering 

af nedsivningsanlæg til nedsivning af ”gråt” spildevand fra vagtbygningen, samletank 

til sanitærtspildevand fra vagtbygningen samt jordbassin uden afløb til opsamling 

af overfladevand, drænvand mm (nu kaldt opsamlingsbassin) samt Vejle Amts 

tilladelse af 04.07.1978 til udledning af overfladevand fra jordbassinet. 

Da tanklageret ikke tidligere er miljøgodkendt og denne miljøgodkendelse er virksomhedens 

første, er godkendelsen omfattet af 8 års retsbeskyttelse. Retsbeskyttelsen omfatter 

ikke opsamlingsbassinet samt udledningen herfra, da disse har været godkendt 

tidligere. Spildevandstilladelsen er ikke omfattet af en retsbeskyttelsesperiode, men kan 

til enhver tid tages op til revision. 

3

Ved virksomheder af denne type og omfang, som ikke tidligere er vurderet med hensyn 

til indvirkning på miljøet (VVM), skal der udarbejdes en VVM, når der indledes en ny 

godkendelsesprocedure, hvis godkendelsen er en betingelse for fortsat lovlig drift. I 

forbindelse med meddelelse af denne miljøgodkendelse, er der derfor udarbejdet en 

særskilt VVM-redegørelse. 

Tanklageret er ligeledes omfattet af risikobekendtgørelsen. Accept af anlæggets risikoforhold 

blev meddelt i særskilt afgørelse den 17.10.2008. Risikoforholdene er vurderet i 

fællesskab af Risikomyndighederne (Arbejdstilsynet, Vejle Brandvæsen, Vejle Kommunes 

Industriafdeling og Sydøstjyllands Politi). 

Forudsætningerne for godkendelsen ses i afsnittet ”Grundlaget for godkendelsen” på 

side 12. 

Vejle Kommunes afgørelse 

Vejle Kommune godkender efter miljøbeskyttelseslovens 1 § 33 jf. §39 Foreningen 

Danske Olieberedskabslagre, afdeling J10, Rugsted, Ammitsbølvej 96A, 7100 Vejle, 

matr.nr. 9f Rugsted by, Ødsted. Samtidig meddeles tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 

§ 28 til afledning af spildevand til Rugsted Bæk. 

Miljøgodkendelsen gælder for tankområdet og afgrænsningen til den eksterne olierørledningen 

regnes som den første blokventil mellem hegnet og scraber trap. Godkendelsen 

meddeles på nedenstående vilkår. 

Vilkår: 

Etablering, anlæg og indretning 

1. Virksomheden skal indrettes og drives i overensstemmelse med det, der er oplyst 

i ansøgningen, med mindre det er ændret i denne godkendelse. 

2. Driftspersonalet skal til enhver tid være bekendt med miljøgodkendelsens og instruksernes/procedurernes 

indhold indenfor den enkeltes funktions- og ansvarsområde. 

3. Virksomheden skal være indhegnet, så uvedkommende ikke har adgang til området. 

Virksomheden skal være aflåst, når der ikke er bemanding på anlægget. 

Drift 

4. Lageret må kun anvendes til oplagring af jetfuel, benzin, diesel- og gasolie svarende 

til fareklasse I – III produkter. 

5. Ved pumpning på området skal tankområdet være bemandet og der skal ske løbende 

overvågning af pumper, tank, manifold og kontrolrum. Vilkåret gælder ikke 

ved gennempumpninger til Vandel. 

1 Miljøministeriets lov nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse. 

4

6. Der skal foreligge ajourførte driftsinstrukser 2 for alle arbejdsgange, der kan have 

væsentlig indflydelse på miljøet. Instrukserne skal beskrive ansvar og opgaver i 

forbindelse med pumpninger, vedligehold og alarmer. 

Luft 

7. Tanke der anvendes til benzin skal være forsynet med tryk-vacuum-ventiler, der 

justeres til +500/-50 mm vandsøjle. 

8. Virksomheden må ikke give anledning til væsentlige lugtgener udenfor området, 

som tilsynsmyndigheden vurderer er væsentlige. 

9. Emission af VOC’er fra tanke skal begrænses mest mulig. Miljøstyrelsens dispensation 

af 30.03.2001 fra genvinding af benzindampe respekteres. 

Støj 

10. Virksomhedens støjbelastning, målt udendørs som det ækvivalente, korrigerede 

støjniveau i dB(A) må ikke overskride følgende grænseværdier, målt i ethvert 

punkt ved naboers opholdsarealer. De i tabellen anførte grænseværdier skal overholdes 

inden for bestemte tidsrum jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern 

støj fra virksomheder. 

Affald 

Dagperiode Tidsrum, kl. 

Naboers opholdsarealer 

Man– fredag 07.00 - 18.00 45 dB(A) 

Lørdag 07.00 - 14.00 45 dB(A) 

Lørdag 14.00 - 18.00 40 dB(A) 

Søn– og helligdage 07.00 - 18.00 40 dB(A) 

Aftenperiode 

Alle dage 18.00 - 22.00 40 dB(A) 

Natperiode 

Alle dage 22.00 – 07.00 35 dB(A) 

Tabel 1: Støjgrænser 

11. Opbevaring og håndtering af affald, som kan forurene jord og grundvand skal ske 

i tætte beholdere på en overdækket oplagsplads med tæt belægning og opkant eller 

i en spildbakke. Oplagspladsen skal kunne tilbageholde indholdet af den største 

beholder. 

12. Olieholdigt slam fra tankrensning skal opsamles og bortskaffes straks til godkendt 

modtager. 

13. Der må maksimalt oplagres 1 tons affald på området. 

2 Procedurer, instrukser, specifikationer, driftsvejledninger. 

5

Uheld og risiko 

14. Ved ethvert uheld, hvor der sker spild af olie eller kemikalier, skal der straks foretages 

oprensning. Uheldet skal registreres med følgende oplysninger: 

• hvad og hvor meget der er spildt 

• hvor og hvornår spildet er sket 

• årsag til uheldet samt korrigerende handlinger for at undgå gentagelse 

• afhjælpende handling, f.eks. hvem er kontaktet og hvor meget jord er fjernet 

m.m. 

15. Førstkommende arbejdsdag underrettes tilsynsmyndigheden om uheldet. 

16. Senest 14 dage efter et uheld skal der sendes en redegørelse for uheldet til tilsynsmyndigheden. 

Redegørelsen skal indeholde oplysninger jf. vilkår 14 samt beskrivelse 

af evt. påvirkninger af miljøet. 

17. Ved uheld som har nået den mættede zone skal virksomheden underrette Ammitsbøl 

Vandværk og Ågård-Gravens Vandværk I/S om uheldet. 

18. Virksomheden skal altid have et oplag olieabsorberende materiale på anlægget til 

håndtering af mindre uheld. 

Egenkontrol - tanklageret 

19. Virksomheden skal gennemføre egenkontrol, eftersyn og vedligehold i overensstemmelse 

med punkterne i bilag 2. Alle gennemførte kontroller skal registreres i 

journal med angivelse af ansvarlig, dato, resultat og evt. opfølgende handling. 

Journaler skal opbevares i min. 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 

20. Indvendig inspektion af tanke skal ledes af en certificeret tankinspektør og inspektionsarbejdet 

skal udføres af personale, der er uddannet til at udføre tankinspektion. 

Kopi af inspektionsrapportens konklusion skal sendes til tilsynsmyndigheden 

senest 1 måned efter inspektionen er udført. 

21. Virksomheden skal føre journal over: 

• ind- og udpumpede mængder 

• uheld, nærved uheld og driftsforstyrrelser som kan have betydning for det eksterne 

miljø eller sikkerheden herfor. Årsag, mulige konsekvenser og forebyggende 

tiltag til sikring mod gentagelse beskrives. 

• vedligehold og reparationer på anlæg som kan have miljømæssig betydning 

22. Der må kun foregå ”varmt arbejde” 3 , i overensstemmelse med instruks herfor. 

23. Der skal hvert år senest den 1. marts indsendes en beregning af udledt VOC i det 

foregående kalenderår. 

24. Hvis tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, skal virksomheden gennem målinger 

eller beregninger dokumentere, at vilkår nr. 10 (støj) overholdes. Dokumentationen 

kan dog højst forlanges en gang årligt. 

3 Forstået som reparationer og vedligehold, som omfatter brug af gnistdannende værktøjer, svejsning, skære- 

brænding eller lignende 

6

Dokumentationen skal ske i form af resultater af støjmåling, som er udført efter 

de til enhver tid gældende anvisninger fra Miljøstyrelsen 4 , eller i form af beregninger 

udført efter den til enhver tid gældende nordiske beregningsmetode for 

ekstern støj fra virksomheder 5 . 

Er dokumentationen udført som en beregning, skal den indeholde de oplysninger 

om beregningsforudsætningerne, som er nødvendige for tilsynsmyndighedens 

vurdering af rigtigheden af beregningsresultaterne. Specielt skal støjkilderne beskrives, 

og deres kildestyrke angives sammen med eventuelle oplysninger om den 

dæmpning af hver af kildernes støjudsendelse, som er opnået ved de gennemførte 

foranstaltninger. 

Målinger eller beregninger skal udføres af et laboratorium/firma, der er akkrediteret 

af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til at udføre ”Miljømålinger – 

ekstern støj”. Målinger og beregninger skal være gennemført senest 6 uger efter, 

at anmodningen er fremsendt. 

Et eksemplar af rapporten med dokumentation af måle- eller beregningsmetode 

skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, at målingerne/beregningerne 

er udført. 

Ophør af virksomhed 

25. Ved planer om varigt ophør af virksomheden skal dette meddeles tilsynsmyndigheden. 

26. Senest 1 måned efter at beslutning om ophør er vedtaget, skal virksomheden 

fremsende en plan over nedlukningen til tilsynsmyndigheden. Planen skal indeholde 

de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe 

stedet tilbage i en tilfredsstillende stand. Planen skal min. omfatte 

- tømning og rengøring af tanke, produktrør, olieudskillere og andre olieholdige 

anlægsdele 

- demontering af overjordiske rør 

- afblænding af nedgravede og jorddækkede tanke og rørsystemer 

- bortskaffelse af affald 

- undersøgelse af om oplaget har givet anledning til forurening af jord og 

grundvand. 

27. Hvis oplaget har medført forurening skal virksomheden gennemføre afværgeforanstaltning 

i et omfang, så restforureningen ikke udgør en risiko for miljø og 

sundhed i forhold til fremtidig anvendelse af arealet og i forhold til indvinding af 

drikkevand. 

4 P.t. Miljøstyrelsens vejledninger nr. 5 og 6/1984 om henholdsvis ekstern støj fra virksomheder og måling af 

ekstern støj fra virksomheder inkl. ændrede dokumentationsgrundlag jf. Ref.lab’s orienteringer. 

5 P.t. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om beregning af ekstern støj fra virksomheder. 

7

28. Ved midlertidig ophør af brugen af tankområdet eller dele heraf, skal vedligeholdelse, 

kontrol og overvågning af tankområdet fortsætte i samme omfang, som om 

anlægget er i brug. 

Spildevandstilladelse 

Spildevandstilladelsen er meddelt i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 30 stk.1. 

29. Udledning af overfladevand, som kan være belastet af olieprodukter skal ske via 

olieudskiller. Der må ikke være oliefilm på vandoverfladen i afløbet fra olieudskilleren. 

30. Olieudskilleren må ikke have flydelukker, da der så kan ske overløb med jordforurening 

til følge. 

31. Olieudskilleren skal være forsynet med alarm, der træder i funktion, når 75% af 

udskillerens opsamlingskapacitet er nået (75% af den maksimale lagtykkelse). 

Dette skal sikre at afløbet i opsamlingsbassinet lukkes hurtigst mulig og dermed 

sikrer mod forurening af vandløb. 

32. Olieudskilleren skal være tilmeldt Vejle Kommunes tømningsordning. 

33. Vand fra opsamlingsbassinet kan afledes til Rugsted Bæk såfremt der ikke er oliefilm 

på vandet. 

34. I tilfælde af uheld med olie på virksomheden eller der konstateres oliefilm på 

vandet i opsamlingsbassinet skal afløbet i opsamlingsbassinet straks lukkes, så 

der ikke sker forurening af Rugsted Bæk. 

35. Opsamlingstanken til sanitært spildevand skal tømmes efter behov. Tømningen 

skal foretages af et autoriseret slamsugerfirma, og indholdet skal køres til et af 

kommunens renseanlæg. 

36. Når anlægget varigt tages ud af drift, skal det graves op og fjernes fra ejendommen. 

Opgravning og fjernelse skal meddeles kommunen. 

Egenkontrol - spildevand 

37. Hvis tilsynsmyndigheden finder det nødvendigt, skal virksomheden lade udtage 

prøver af afløbsvandet fra opsamlingsbassinet til analyse for bl.a. totalkulbrinter. 

Analyseparametre og analysemetode aftales nærmere med tilsynsmyndigheden, 

når prøve skal analyseres. 

38. 1 gang hver måned skal der foretages visuel kontrol af afløb fra olieudskilleren 

samt opsamlingsbassinet for oliefilm. Hvis der er oliefilm, fri olie eller olieslam 

skal der straks iværksættes en undersøgelse af årsagen samt kilden skal stoppes. 

Tilsynsmyndigheden skal orienteres herom. 

39. 1 gang årligt skal det sikres, at skydeventilen i afløbet fra opsamlingsbassinet er 

tæt. 

8

40. Der skal føres journal over inspektioner mm nævnt i vilkår 38 og 39 samt tømningstidspunkt 

af olieudskiller, sandfang og samletank. Journaler samt tømningsrapporter 

skal opbevares i min. 5 år og være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 

Øvrige bemærkninger 

Virksomhedens affald skal sorteres, opbevares og bortskaffes efter de til enhver tid 

gældende regulativer og anvisninger fra kommunen. 

Jf. miljøbeskyttelseslovens § 73c skal den ansvarlige for en overhængende fare for en 

miljøskade straks iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan 

afværge den overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for en miljøskade 

skal straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens 

omfang og forhindre yderligere skade. 

Jf. miljøbeskyttelseslovens § 71 skal Vejle Kommune straks underrettes om eventuelle 

driftsforstyrrelser eller uheld, som medfører væsentlig forurening eller indebærer fare 

herfor. 

Ved uheld eller driftsstop, som medfører væsentlig forurening eller indebærer fare herfor, 

skal virksomheden endvidere straks underrette alarmcentralen på tlf. 112. Alarmcentralen 

vil så foretage evt. underretning af den fælles miljøvagtordning i Trekantområdet. 

Opsamlingsbassin/sø 

Da opsamlingsbassinet/søen er større end 100 m 2 er den omfattet af Naturbeskyttelsesloven 

og der må derfor ikke foretages oprensning eller udvidelse uden en tilladelse fra 

Vejle Kommune. Regelmæssig pleje og vedligeholdelse i form af slåning af grøde i 

opsamlingsbassinet/søen samt vegetation på brinker, som ikke medfører at der rodes op 

i dynd/slam på bunden, kan foretages uden en tilladelse. Af hensyn til haletudser og 

ynglende fugle bør en evt. vedligeholdelse af opsamlingsbassinet/søen foretages i efterårs- 

og vintermånederne. 

Begrundelse 

Tanklageret i Rugsted har været i drift siden 1977. Virksomhedens største potentielle 

miljøtrussel er forurening af jord- og grundvand. Der er kun udlevering af brændstof til 

tankbiler i nødsituationer, og den eneste aktivitet på virksomheden er oplagring af 

brændstof i tanke samt til- og fraførsel via olierørledninger. Det vurderes, at virksomhedens 

anlæg og sikkerhedsforanstaltninger er tilstrækkelige til at sikre, at der ikke sker 

forurening. 

9

Der er ikke stillet vilkår vedrørende VOC-emission, da virksomheden har en dispensation 

fra Miljøstyrelsen til ikke at genvinde dampe. 

Virksomheden vurderes i øvrigt ikke at give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. 

Klagevejledning 

Der kan inden den dato 6 skriftligt klages over denne afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet 

gennem Vejle Kommune af ansøgeren, Sundhedsstyrelsen, enhver med en individuel og 

væsentlig interesse i afgørelsen, klageberettigede foreninger og organisationer. 

Jeres klage bedes så vidt muligt sendt elektronisk til Industrimiljo@vejle.dk eller sendes til 

Vejle Kommune, Teknik & Miljø, Kirketorvet 22, 7100 Vejle. Vi sender klagen videre til 

Natur- og Miljøklagenævnet. 

Afgørelsen vil blive offentlig bekendtgjort i Avis og på Vejle Kommunes hjemmeside 

(www.vejle.dk/afgorelser) den dato. 

I vil få besked, hvis der kommer klager over afgørelsen. En klage over afgørelsen har ikke 

opsættende virkning med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. 

Spildevandstilladelsen kan jf. miljølovens §30 stk. 5 ikke påklages til anden administrativ 

myndighed. 

Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder 

efter, at afgørelsen er meddelt. Fristen regnes fra annonceringsdatoen. 

Hvis afgørelsen påklages, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen fra 

Natur- og Miljøklagenævnet foreligger. 

Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af jeres klage, at I indbetaler 

et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. for privatpersoner 

og 3.000 kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige 

myndigheder. 

I modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har 

modtaget klagen fra Vejle Kommune. I skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af 

gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet 

påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret 

ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra 

6 Klagefristen beregnes som 4 uger fra annonceringsdatoen. Hvis afgørelsen ikke annonceres, beregnes klagefristen 

som 4 uger fra brevet er kommet frem til modtageren (brevet anses for at være kommet frem 5 dage 

efter afsendelse som B-post og 2 dage efter afsendelse som A-post. 

10

ehandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets 

hjemmeside (www.nmkn.dk). 

Gebyret tilbagebetales, hvis 

1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 

2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 

3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller 

fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. 

Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist 

for efterkommelse af afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i 

klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. 

Hvis I har spørgsmål til afgørelserne er I velkommen til at kontakte Vejle Kommunes 

Industriafdeling for yderligere oplysninger. 

Med venlig hilsen 

Gitte Wisby 

11

Grundlaget for godkendelsen 

Lovgrundlag m.m. 

Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr. 879 af 

26.06.2010 om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven) 

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 

25.05.2012 om godkendelse af listevirksomhed 

(godkendelsesbekendtgørelsen) 


14.12.2006 om kontrol med risikoen for større uheld 

med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen) 


14.12.2006 om begrænsning af udslip af dampe ved 

oplagring og distribution af benzin (benzindampsbekendtgørelsen) 


21.12.2011 om indretning, etablering og drift af olietanke, 

rørsystemer og pipelines (olietankbekendtgørelsen) 


11.12.2007 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens 

kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen) 


21.12.2011 om miljøkvalitetskrav for vandområder 

og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, 

søer eller havet 

Miljøstyrelsens vejledning om miljøkrav til store 

olieoplag, nr. 2 2011. 

Dansk Standard, ”Udskillere til letflydende væsker 

(f.eks. olie og benzin) – Del 2”, DS/EN 858-2:2003 

(1. udgave) 

Dansk Standard, ”Dansk Ingeniørforenings norm for 

Tæthed af afløbssystemer i jord”, DS 455:1985 (1. 

udgave 

Dansk Standard, ”Normtillæg-Rettelser-Ændringer- 

Fortolkninger til normer”, DS 480:1994 (1. udgave). 

Ansøgningen er behandlet efter § 33 i Miljøbeskyttelsesloven. 

Virksomheden er ikke tidligere miljøgodkendt. 

Virksomheden er omfattet af bilag 1 i godkendelsesbekendtgørelsen, 

punkt: "C103 Oplag af mineralolieprodukter 

på mere end eller lig med 25.000 tons” med 

Kommunen som godkendende og tilsynsførende myndighed. 

Virksomheden er omfattet af risikobekendtgørelsens § 5 

(kolonne 3-virksomhed) med det nuværende oplag på 

mere end 25.000 tons. 

Retsbeskyttelse 

Miljøgodkendelser efter § 33 stk. 1 er omfattet af en 

retsbeskyttelsesperiode på 8 år fra modtagelsen eller ved 

påklage 8 år fra endelig afgørelse. Herefter kan myndigheden 

tage de enkelte vilkår op til revision. 

Spildevandstilladelser efter Miljøbeskyttelseslovens kap. 

4 er ikke omfattet af en retsbeskyttelsesperiode. Disse 

tilladelser kan til enhver tid tages op til revision. 

Væsentlige sagsakter 

Ansøgning om miljøgodkendelse modtaget ved Vejle 

Amt den 27.05.2004 incl. 

Plan for forebyggelse af større uheld af. 

Dispensation fra Miljøstyrelsen af 30. marts 

2001 vedr. benzingenvinding. 

Sikkerhedsdokument incl sårbarhedsanalyse af november 

2006. 

Miljøstyrelsens tilladelse af 07.10.1975 til etablering 

af nedsivningsbassin (nu opsamlingsbassin), samletank 

til sanitært spildevand fra vagtbygningen og 

nedsivningsanlæg til øvrigt spildevand fra vagtbygningen. 

Vejle Amts tilladelse af 04.07.1978 til årlig udledning 

af 4.000 m 3 overfladevande fra opsamlingsbassin. 

Oplysninger om ansøger og ejerforhold 

Ansøger 

Navn: Foreningen Danske Olieberedskabslagre (FDO) 

Adresse: Landemærket 10, 5. sal, 1119 København K 

Telefonnummer: 3345 6540 

CVR-nummer: 32958613 

P-nummer: 1010749049 

Virksomheden 

Navn: FDO, J10, Olielager Rugsted 

Adresse: Ammitsbølvej 96A, 7100 Vejle 

Matr.nr.: 9f Rugsted by, Ødsted. 

Virksomhedens kontaktpersoner 

Direktør Svend West Hansen, swh@fdo.dk 

Stabsingeniør John Vestergaard, jv@fdo.dk 

Driftsmester Ib Laursen, il@fdo.dk 

12

Miljøteknisk beskrivelse 

Den miljøtekniske beskrivelse er hovedsagelig udarbejdet 

af ansøger. 

Vejle Kommune, Industrimiljøs kommentarer/vurdering 

af ansøgers miljøtekniske beskrivelse fremgår af afsnittet 

”Vejle Kommunes miljøteknisk vurdering”. 

Beliggenhed 

Olielager J10, Rugsted, er beliggende i landzone, som 

vist på oversigtskort, bilag 1. Tanklageret dækker et 

areal på ca. 9,4 ha. 

Virksomheden ligger i det åbne land, hvor der ikke er 

vedtaget en lokalplan. Vejle Amt har den 27.09.1974 

meddelt landzonetilladelse til tanklageret. 

Arealerne i nærheden af lageret er primært åbent land, 

herunder landbrug samt beboelse. Nærmeste nabo bor ca. 

160 m øst for virksomheden. 

Vandløb 

Overfladevand fra virksomheden ledes til Rugsted Bæk. 

Ca. 10 km nedstrøms Rugsted Bæk ligger Vingsted 

Dambrug. De øverste ca. 500 m af Rugsted Bæk er målsat 

som B3 vandløb for ål, aborrer, geder og karpefisk. 

Derefter er Rugsted Bæk målsat som B1 gydevandløb for 

ørreder og andre laksefisk. Ved tilsyn med Rugsted Bæk 

er vandløbet, ved de 2 øverste stationer bedømt til henholdsvis 

DVFI 3 og DVFI 4. 

Grundvand 

Området ligger indenfor indvindingsoplande til Ammitsbøl 

Vandværk og Ågård-Gravens Vandværk. Området er 

endvidere omfattet af grundvandsindsats-området Vork. 

Etablering 

Tanklageret blev bygget i 1977 og der er kun sket mindre 

tekniske ændringer siden da. Der er ikke planlagt ændringer 

på lageret. 

Tankområdet er forbundet med andre olielagre i Danmark 

via rørledninger. 

Driftstider 

Daglig driftstid på anlægget er fra kl. 08:00 – 16:00. Det 

kan undtagelsesvis være nødvendigt med pumpninger i 

weekenden samt om natten. 

Rørledning mellem depoterne 

Tanklageret er forbundet med FDO lager J8 i Håstrup, 

Shell Raffinaderiet og NEPS via rørledninger. Miljøcenter 

Odense er myndighed for rørledningerne. 

Forsvaret (FDD) anvender til tider tanklagerets rørledninger 

til fremføring af jetfuel til Vandel. Herved løber 

deres jetfuel gennem den ydre del (600 pund system) af 

manifolden. 

Rørledningerne er katodisk beskyttet. 

Der er installeret tryk-alarm på samtlige ledningsstykker 

mellem lagrene. Alarmerne er tilsluttet edb-systemet i 

vagtbygningen på lageret i Brovad. På Rugsted kan man 

kun registrere alarmerne til de nærmeste depoter. 

Der er desuden installeret udstyr til registrering af lækage 

på rørledning vha et tryk-alarmsystem. Systemet består af 

to moduler til hhv. overvågning, når ledningerne er i drift 

(FlowLeak) og når ledningerne ikke er i drift (StatLeak). 

Det statiske system kan registrere lækager ned til 5 liter/time, 

mens det dynamiske system automatisk stopper 

pumpningen, hvis der opstår lækage på mere end 2% af 

flowet. Systemet beregner lækagens placering indenfor 5 

% af den totale rørstrækning. 

Indretning og drift af tankanlægget 

Virksomhedens produkter importeres og eksporteres 

gennem underjordiske rørledninger. Der er udleveringsfaciliteter 

på lageret til udlevering af produkter til tankbiler 

i krisesituationer. 

Lageret er omgivet af et 2 m højt trådhegn. 

Der oplagres pt. kun diesel, men lageret kan anvendes til 

oplag af jetfuel, benzin, diesel- og gasolie. Lagerets samlede 

kapacitet er fordelt på et antal hovedtanke. 

Ud over hovedtanke er der følgende tanke: 

1 hjælpetank, 3 sloptanke samt 3 sumptanke. 

En oversigt over kapaciteten af tanken mm fremgår af 

bilag 3, som er fortrolig. 

Hovedtanke 

Tankene er bygget af beton og beklædt indvendigt med 

en stålforing, som er rustbeskyttet i bunden og ca. 1 meter 

op ad siderne. Bund og de nederste ca. 2 meter af 

stålsvøbet er udført af 6 mm stålplader. Den øvrige del af 

svøbet er udført af 5 mm stålplader. 

13

Mellem stålforing og beton er indlagt et drænsystem. 

Drænsystemet ender i en pumpesump, hvor evt. udsivning 

af olie vil opfanges og pumpes til olieudskiller. 

Under og omkring tankbunden er lagt et drænsystem, 

som skal forhindre vandtryk på tankbundens underside. 

Drænet er ført til inspektionsbrønd med automatisk styret 

drænpumpe. Afgangsledning føres via fælles olieudskiller 

til opsamlingsbassin. 

Tankbunden har fald til en sump placeret ved tankens 

svøb. Herudover er tankene forsynet med to tankpumper, 

der er forbundet med et rørsystem til en manifold, der 

tillader pumpninger mellem tanke internt og eksternt. 

På toppen af hver tank er etableret et tankhus i beton, der 

indeholder pumpeinstallation, pejlefaciliteter, temperaturmåleudstyr 

samt en drænbrønd med drænpumpe. Pejlefaciliteterne 

består af 2 pejlerør for manuel pejling samt 

et apparat for automatpejling. 

Tankene er forsynet med niveaumåler og –alarm, temperaturmåler 

samt tryk/vacuumventil til udluftning af tankene. 

Tryk/vakuum ventilerne sikrer minimum udledning 

af oliedampe. 

Hjælpetank 

Hjælpetankens opbygning svarer til lagertankene. Tankene 

anvendes ved produktskifte i forbindelse med import 

til lageret. 

Sloptanke 

Sloptanke er ståltanke som ligger i tilknytning til manifoldområdet. 

Tankene anvendes til dræn fra sikkerhedsventiler 

på manifold, dræn fra ekspansionsventiler på 

aflukkede rørstykker og ved tømning af rørsystemer og 

manifold. 

Blandingspropper og bundfældede urenheder eller vand 

fra lagertankene pumpes til sloptankene. Sloptankene 

tømmes enten tilbage til lagertankene, hvis indholdets 

renhed gør det muligt, eller til tankbil for bortkørsel og 

destruktion. 

Sloptanke er udvendigt overfladebehandlet med asfalt og 

indvendigt belagt med 500 µm epoxy samt tilsluttet det 

katodiske beskyttelsesanlæg. 

Sloptanke er forsynet med suge- og påfyldningsstuds, 

pejlerør for manuel pejling, pejleapparat for automatpejling 

samt udluftningsrør med flamearrestors. 

Sumptanke 

Sumptankene er ståltanke som ligger i tilknytning til 

manifoldområdet. Sumptanke anvendes til dræn fra scraber 

trap (grisefang), overløb fra olietank i generatorhus 

m.m.. 

Tankene er udvendig behandlet med asfalt og indvendig 

med 500 µm epoxy samt tilsluttet det katodiske beskyttelsesanlæg. 

Alle tanke 

Det katodiske beskyttelsessystem består af ensretter i 

tavle i vagtbygning med amperemeter og voltmeter, anodebed 

og ledningsforbindelser. 

På samtlige tanke er installeret separat mekanisk højniveau 

alarm. Ved høj-niveau alarm på lagertankene 

lukkes indgangsventilen til lageret (motoropererede ventil 

ved manifolden), hvorved pumperne stopper samt der 

sendes signal til kontrolpanelet i vagtbygningen og videre 

til Brovad (centrale vagtbygning for FDO’s depoter i 

Sydjylland). 

Der er monteret lynafleder på alle tankhuse med pumper. 

Samtlige tanke på området er nedgravet. 

Manifold 

Manifolden (forgreningsrør) er opbygget på en betonplade 

der drænes og afløbet ledes sammen med øvrige dræn 

til olieudskiller og derefter til opsamlingsbassin. Manifolden 

blev overdækket i 2004. Tagvand herfra ledes til 

afløbssystemet uden om olieudskilleren. 

Scraper pit 

Scraper pit’en (grisefang) anvendes til afsendelse/modtagelse 

af rensebørster (rensegris), der sendes 

gennem NEPS-ledningen for at holde de indvendige 

rørvægge rene. Scraper pit’en er integreret i manifolden 

og er placeret i den ene ende af manifolden. 

Pumper 

Afsender- og modtagerflow registreres. Via PLC/PCanlæg 

registreres alarm ved lavt flow og lavt-lavt flow, 

som automatisk udkobler pumpen. Tilsvarende er der 

registrering, alarm og udkobling af pumper ved for 

højt/lavt tryk og sugetryk. 

Læsserampe 

Tanklageret har læsserampe til udlevering af olieprodukter 

til lastbiler i krisesituationer. Læsserampen blev etableret 

i 1977 men har aldrig været i funktion. Læsserampen 

blev renoveret i 2003. 

14

Læsserampen er befæstet med beton. Når læsserampen 

ikke er i brug, ledes regnvand til afløb for overfladevand. 

Ved aktivitet på læsserampen ændres afløbet ved manuel 

betjent ventil til opsamling i en nedgravet tank, således at 

eventuelt spild fra tankning vil blive opsamlet. Opsamlingstanken 

tømmes med slamsuger. Opsamlingstanken 

er forsynet med visuel overfyldsalarm. Der findes nødstop 

på lastepumpen. 

FDO-personale skal være til stede under læsning til tankvogn. 

Der er udarbejdet en betjeningsvejledning til læsning 

af tankvogne. 

Brandbassin 

Til hjælp ved slukning af en eventuel brand er der etableret 

et 30 m 3 bassin, der altid står fyldt med vand. Vandet 

tages fra egen boring. 

Opsamlingsbassin / opsamlingslavning / sø 

Fra anlægget er der fald mod en konstrueret lavning, som 

fungerer som opsamlingsbassin for både overfladevand 

og evt. større oliespild. Sider og bund består af jord. Flere 

steder er der bygget ledevolde for at styre overfladeafstrømningen 

samt for at minimere strømning over større 

arealer. Overfladevand opsamles og løber via olieudskiller 

til opsamlings-lavningen. Lavningen fremstår som en 

sø med overløb for at evt spild i form af fri fase produkt 

samles oven på vandspejlet i stedet for at infiltrere jord 

og grundvand. 

Der er i 2008 etableret plastafløbsrende fra olieudskillerens 

afløb til søen. Renden skal sikre at evt. olie ikke 

nedsiver i jorden inden det når til søen. 

Afløbet fra søen/opsamlingsbassinet står altid åben og 

skal lukkes manuelt i tilfælde af uheld. Væskealarm i 

manifold sikrer, at der er tid til at få afløbet lukket inden, 

der løber olie ud i afløbet fra bassinet. 

I sårbarhedsanalysen anbefales det at forbedre opsamlingsbassinet, 

hvorved opsamlingskapacitet øges til ca. 

4.000 m 3 . Anbefalingerne er udført i 2008. 

Opsamlingsbassinet er etableret i 1977 som et lukket 

spildbassin, hvor overfladevand skulle nedsive. Da der i 

1977-1978 var probIemer med store vandmængder meddelte 

Miljøstyrelsen i 1978 tilladelse til etablering af et 

afløb med forbindelse til Rugsted Bæk. Afløbet er etableret 

med en manuel betjent skydeventil og et sandfang på 

afløbsledningen, der er afsluttet med en frontmur af beton 

ved udløbet i Rugsted Bæk. 

Bassinet har efterfølgende udviklet sig til en sø og er i 

dag omfattet af §3 i Naturbeskyttelsesloven. 

Olieudskiller 

Der er på anlægget installeret en olieudskiller af nyere 

dato (udskiftet i slutningen af 90’erne) til opsamling af 

oliekomponenter fra anlægget. Olieudskilleren er helstøbt 

og af mærket Saint Dizier, type 94015.15, leveret af Jan 

Olsson a/s. Tanken er en ståltank med polyurethanbelægning. 

Slamfangets volumen er på 1.500 l og oliefangets 

volumen er på 950 l. Der er katodisk beskyttelse med 

anode i mellemvæg. Der er ingen koalescensudskiller på 

og flydelukkeren er fjernet – se hvorfor under afsnittet 

om spildevand på side 19. Der er indbygget niveaualarm 

med visning på kontroltavlen i vagtbygningen i Brovad. 

Ved større udslip som giver anledning til et flow på mere 

end olieudskillerens maksimale ydeevne eller samlet 

opsamlingsvolumen, vil der være overløb af benzin/olie 

til opsamlingsbassinet. 

Ved ansamling af fri fase oliekomponenter i olieudskilleren, 

vil der aktiveres en alarm. Alarmen kontrolleres en 

gang om måneden for dens funktionalitet. 

Ved alarm fra olieudskiller inspiceres jordbassinet. 

Øvrige hjælpefunktioner 

Af øvrige hjælpefunktioner findes på området: 

Pumpehuse, generatorhus, vagtbygning, tankrensningsbassin, 

vandværk og nedsivningsanlæg. 

Tankrensningsbassinet anvendes ikke længere. 

Forbrug af råstoffer 

På området anvendes primært energi i form af el til 

pumpning, belysning og opvarmning. Endvidere anvendes 

diesel og benzin til persontransport. 

Der anvendes ca. 40 m 3 vand årligt, primært til sanitære 

formål. Grundvand fra egen boring anvendes kun til 

opfyldning af brandbassin. Vagtbygningen er tilsluttet 

vandværk og den gamle boring hertil er for længst sløjfet. 

Beskrivelse af virksomhedens produktion 

Der kan oplagres diesel, gasolie, jetbrændstof og benzin 

på området, d.v.s. oplagring af fareklasse I – III produkter. 

Der er begrænset pumpning på lageret. Produkterne 

udskiftes når de er for gamle eller kvalitetsmæssigt bliver 

forældet, også kaldet friskning. Udskiftning sker ca. hvert 

3. år som følge af nye specifikationskrav. 

Da der ikke foregår regelmæssige gennemløb på anlægget, 

betegnes anlægget som et passivt lager. 

15

Rengøring 

Tankrensninger sker ved brug af højtryksrenser og slamsuger. 

Der forbruges 5 – 6 m 3 vand, som straks suges i 

slamsuger og transporteres til godkendt modtager. Der 

fremkommer ikke spildevand fra tankrensninger. 

Tankrensningsbassinet anvendes ikke længere. 

Bemanding 

Lageret er kun bemandet ca. 2 dage om ugen i forbindelse 

med pumpninger eller i forbindelse med vedligeholdelsesaktiviteter 

på depotet. Ved bemanding foretages 

visuel inspektion af tankene hver dag. 

Når der foregår pumpning på tankområdet er der altid 

mindst en driftsmedarbejder der overvåger pumpningen. 

Pumper i drift samt manifold inspiceres hver anden time 

ved produktbevægelser. 

Er anlægget ubemandet vil alarmer gå til anlægget i Brovad 

eller til vagtselskabet Dansikring. 


Oplaget af olie og benzin sker ved 5 – 9°C, hvilket betyder 

at damptryk og dermed emissionen er meget lav. 

Den væsentligste emission forekommer ved fyldning af 

tanke, hvor fortrængningsluften vil indeholde dampe fra 

olieprodukter, som flygtige organiske forbindelser 

(VOC), benzen m.m.. Ud fra en antagelse om gennemsnitlig 

udskiftning hvert 3. år, er den årlige emissionen på 

ca. 10 tons. 

Tanklageret er omfattet af benzindampbekendtgørelsen 7 . 

På grund af de begrænsede emissioner har Miljøstyrelsen 

meddelt FDO dispensation fra kravene om genvinding af 

dampe. 

Der er etableret tryk/vacuumventiler på tankene, som er 

stillet til +500 mmVS / -50mmVS, hvilket begrænser 

emissionen. 

Spildevand 

Sanitært spildevand fra vagtbygningen opsamles i en 5 

m 3 nedgravet glasfibertank. Anlægget er godkendt af 

Miljøstyrelsen d. 07.10.1975 og overholder datidens krav 

7 Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 

2006 om begrænsning af udslip af dampe ved 

oplagring og distribution af benzin (tidligere nr. 852 af 

11.11.1995). 

til sådanne anlæg (Miljøministeriets bek.nr. 173 af 

29.03.1974 om etablering af nedgravede samletanke for 

husspildevand) 

Tagvand samt øvrigt spildevand fra vagtbygningen ledes 

til en 2 m 3 stenfaskine, hvor det nedsiver. Anlægget er 

godkendt af Miljøstyrelsen d. 07.10.1975 og overholder 

datidens krav til sådanne anlæg (Miljøministeriets bek.nr. 

172 af 29.03.1974 om etablering af nedsivningsanlæg). 

Under de nedgravede hovedtanke er der etableret drænrør, 

som henholdsvis skal aflede vand og detektere, hvis 

der er utætheder fra tankene. Afløbene fra disse dræn kan 

være belastet med olieprodukter, hvis der er utætheder i 

tankene. 

En niveaustyret pumpe, pumper vandet fra dræn under 

tankene samt ringdræn til olieudskilleren. 

Scraber trap og manifold er overdækket, således at der 

ikke skal ledes forurenet regnvand væk fra områderne. 

Overfladevand fra befæstede arealer og drænvand vil 

ikke være belastet i betydelig grad i normale driftssituationer, 

da der ikke foregår aktiviteter i form af tankninger, 

maskinvask og lignende. 

Overfladevand fra tankareal og manifold ledes via dræn 

og olieudskiller til opsamlingsbassin/sø. Vandet i opsamlingsbassinet/søen 

ledes via et overløb til en bæk med 

forbindelse til Rugsted Bæk. 

Under hele manifolden er udlagt beton, som opsamler 

regnvand og et evt. oliespild, og dræner det til olieudskilleren. 

I tankenes inspektionsbrønde er der etableret en væskealarm, 

som giver alarm i kontrolrummet. 

Olieudskilleren er tilmeldt Kommunens tømningsordning 

og den tømmes en gang årligt af slamsuger. 

Spildevand fra tankrensning opsamles og køres til godkendt 

modtager. 

Der udtages en årlig prøve af vandet i søen. FDO har 

aftalt med Eurofins, at de selv udtager prøverne i udløbet 

fra søen. De henter udstyr til prøvetagning hos Eurofins 

med instruks om hvordan og hvad der skal udtages. 

Prøven analyseres for olie og aromatiske kulbrinter. 

Vejle Kommune har modtaget analyserne fra 2004, 2007, 

2008 og 2009. Alle målte parametre i 2004, 2007, 2008 

16

og 2009 ligger under detektionsgrænsen undtagen for 

toluen (0,22 µg/l og 0,13 µg/l) i henholdsvis 2007. 

Støj 

Lagerets største støjkilde er 2 dieselmotorer, som driver 

nødstrømsanlægget. Motorerne kører 1 time hvert kvartal 

under afprøvning. Motorerne står desuden i aflukket, 

underjordisk rum. Desuden er der støj fra pumper, som 

alle står i pumpehuse samt fra intern transport. 

De 2 generatorer erstattes i 2010 af én generator, grundet 

reservedelsproblemer med eksisterende type. 

Der er meget lidt trafik på området samt til- og fra området. 

Affald 

Virksomhedens affald består primært af olieholdigt slam 

fra tankrensninger samt olieudskiller. Slammet bortskaffes 

via godkendt transportør. Olieudskiller og sandfang 

tømmes mindst en gang årligt 

Desuden fremkommer en lille mængde dagrenovation 

samt affald fra vedligehold og renoveringer. Da der ikke 

er meget affald på den enkelte afdeling samles alt affald 

på afdelingen i Erritsø (J6), hvor der er en plads til affaldet. 

Eksterne håndværkere tager affaldet med sig. 

Jord og grundvand 

Ved etablering af tankanlægget er anlægget indrettet, så 

det i stor udstrækning sikrer mod jord- og grundvandsforurening 

(i tilfælde af uheld/driftsforstyrrelser). Der er 

endvidere etableret pejlefaciliteter samt drænsystemer 

under og rundt om tankene så evt. læk hurtigt opdages. 

Se også afsnittet om opsamlingsbassin / opsamlingslavning 

/ sø på side 15. 

Der er etableret katodisk beskyttelsessystem på rørledninger 

og tanke. 

I kontrolrummet findes der alarmer for: 

Kommunikationsfejl (mellem depotet og frem til 

raffinaderiets hegn) 

Sugetryk på boosterpumpe 

Flow på lageret 

Flow på andet lager 

Afgangstryk på boosterpumpe 

Differensflow 

Højniveaualarm fra alle tanke og olieudskiller 

Virksomheden har udarbejdet procedurer, som sikrer 

vedligeholdelse og regelmæssig afprøvning af virksomhedens 

foranstaltninger til imødegåelse af forurening 

samt minimering af omfang, hvis der sker spild. 

Kontrol og vedligehold er beskrevet i bilag 2. 

Sårbarhedsanalyse 

FDO har ladet foretage en sårbarhedsanalyse til vurdering 

af risikoen for forurening af jord, grundvand og 

recipient ved udslip af store oliemængder. Sårbarhedsanalysen 

er foretaget på basis af geologisk, hydrogeologisk 

og recipient forhold i området. 

I sårbarhedsanalysen konkluderes det, at det primære 

grundvandsmagasin er velbeskyttet grundet et relativt tyk 

dæklag af moræneler og de spændte magasinforhold. 

Alligevel vurderes det, at brændstoflageret kan udgøre en 

potentiel trussel mod det primære magasin grundet det 

store oplag af benzin og olieprodukter. 

Spredningsveje er afdækket til forskellige konkrete udslip/uheld. 

Evt. spild der opfanges i dræn vil løbe via 

olieudskilleren til opsamlingsbassinet. Både olieudskilleren 

og opsamlingsbassinet har en begrænset opsamlingskapacitet. 

Kapaciteten i opsamlingsbassinet var oprindelig 

på ca. 1.000 m 3 men er nu, jf. anbefalingerne i sårbarhedsanalysen, 

udvidet til ca. 4.000 m 3 . 

Udløbet til lavningen udgør i sig selv en trussel, da udløbet 

ender på skrænten til lavningen og dermed vil skrænten 

også blive påvirket af forureningen. Der er derfor i 

2008 etableret plastafløbsrende fra olieudskillerens afløb 

til søen. Renden skal sikre, at evt. olie ikke nedsiver i 

jorden inden det når til søen. 

Samlet udgør brændstoflageret en potentiel trussel mod 

sekundære grundvandsmagasiner samt nærliggende recipient, 

Bækken, Rugsted Bæk og vandløbene nedstrøms 

denne. 

Der er udarbejdet en intern beredskabsplan til håndtering 

af store olieudslip. 

Sårbarhedsanalysen munder ud i følgende anbefalinger: 

Det anbefales at forbedre opsamlingsbassinet som opsamlingssted 

for evt. spild. 

Afgangsrør i opsamlingsbassinet bør sidde tættere på 

lavningens bund så det er ”bundvandet” der pumpes 

ud først. 

Det anbefales at udbygge opsamlingskapaciteten i 

opsamlingsbassinet ved opbygningen af en højere 

dæmning i depotets sydvestlige hjørne. Et sådan til- 

17

tag vil øge kapaciteten med ca. 3.000 m 3 , så det samlede 

opsamlingsvolumen bliver på 4.000 m 3 . 

Begge anbefalinger er udført 

Driftsforstyrrelser og uheld 

Der kan opstå forurening af jord og grundvand ved: 

lækage på under- eller overjordiske rør, tanke eller 

andre installationer (manifold, pumper mm) 

tankkollaps 

operationelt spild ved f.eks. overfyldning af tank, 

fejlbetjening, manglende inspektion af olieudskiller 

eksplosion i tank 

brand 

Der har i lagerets levetid ikke været alvorlige uheld eller 

miljøproblemer. 

Risikoforhold/sikkerhedsforhold 

I virksomhedens sikkerhedsrapport er der redegjort for 

mulige uheldstyper samt virksomhedens sikkerhedsforanstaltninger 

til sikring mod uheldene. 

Virksomhedens risikoforhold er vurderet af risikomyndighederne 

(Arbejdstilsynet, Vejle Brandvæsen og Vejle 

Kommunes miljømyndighed) samt Sydøstjyllands Politi. 

Risikomyndighederne har meddelt accept af risikoforholdene 

i 2008. 

Bedst tilgængelig teknik samt valg af placering 

Placering er valgt ud fra strategiske overvejelser samt 

hensyn til lokalbefolkning. 

Ved etablering af tankområdet i 1977 blev der anvendt 

den, på dette tidspunkt bedste tilgængelige teknologi med 

anerkendte komponenter. 

I forbindelse med vedligehold af anlægget efterleves 

internationale standarder for rør, elektroder, test af ventiler 

og svejsninger. 

Ved transport af brændstof gennem NEPS-systemet reduceres 

kørsel med tankvogne og dermed kørsel med 

farlig gods på vejnettet. 

Produkternes indhold af farlige stoffer 

FDO følger udviklingen mht. deres produkters indhold af 

farlige stoffer og deltager i udviklingsarbejde og forhandlinger 

med olieselskaberne. Idet produkter skal kunne 

afsættes på markedet når som helst, indkøbes altid de 

nyeste produkter og inden forældelsesfristen udløber, 

skiller FDO sig af med de gamle produkter. FDO er således 

med til at sikre markedsgrundlaget for nye og mere 

miljøvenlige produkter. Olielageret indeholder derfor 

produkter, der hører til de mest miljøvenlige, der findes 

på markedet mht. svovl, bly og MTBE samt benzen. 

I 1994 ophørte indkøb af blyholdig benzin. Indholdet af 

benzen i FDOs benzinoplag er reduceret fra 4,1 % til

Udledning af spildevand til jord og recipient 


Den primære luftforureningskilde vil være emission af 

dampe i forbindelse med påfyldning af tankene, idet 

fortrængningsluften fra tankene vil indeholde dampe. 

Dampe fra olie vil være 5-10 gange lavere end dampe fra 

benzin pga et lavere damptryk. 

I oplagringsfasen er udslippene ubetydelig, da alle produkter 

opbevares ved konstant lav temperatur på 5-9 °C. 

Der er tale om et passivt lager og dermed er der begrænset 

gennemstrømning. Desuden er der etableret 

tryk/vacuum-ventiler på tankene, hvilket begrænser 

emissionen. Det vurderes på den baggrund, at luftemissionen 

af VOC er begrænset. 

Desuden har FDO fået dispensation fra Miljøstyrelsen i 

2001 med hensyn til kravet om genvinding af dampe. 

Dispensationen er bl.a. giver på baggrund af, at der kun 

vil ske udslip én gang hver 3. år og det derfor vil være 

forholdsvis dyrt for at genvinde den lille mængde benzindampe. 

Lugt 

Virksomhedens normale drift vurderes ikke at give anledning 

til lugtgener for omgivelserne. 

Spildevand 

Sanitært spildevand 

Det sanitære spildevand opsamles i en nedgravet tank, 

som tømmes af ekstern entreprenør og afleveres til kommunal 

renseanlæg. 

Øvrigt spildevand fra vagtbygning 

Tilladelsen til nedsivning af ”gråt” spildevand fra vagtbygningen 

samt tagvand herfra er videreført i denne 

godkendelse. Det vurderes, at vandmængderne er begrænsede, 

da tankpladsen oftest er ubemandet. 

Overfladevand og drænvand 

Al spildevand som kan være forurenet med olieprodukter 

ledes gennem olieudskiller inden udledning til opsamlingsbassinet/søen. 

I tilfælde af uheld med store oliemængder vil olieudskilleren 

ikke kunne tilbageholde de store oliemængder. Der 

er derfor stillet krav om, at der ikke må være flydelukker 

i olieudskilleren, da dette vil medføre at olieudskilleren 

vil løbe over med jordforurening til følge – desuden fungerere 

opsamlingsbassinet som en stor olieudskiller. Der 

er i stedet stillet driftsvilkår til olieudskilleren til sikring 

af, at den daglige normale drift ikke giver anledning til, 

at olieudskilleren løber over. Der er endvidere stillet 

vilkår om at afløbet i opsamlingsbassinet/søen lukkes 

hurtigst muligt ved uheld eller ved oliefilm i bassinet. 

Under normal drift vil der ikke være olie i vandet, der 

ledes til opsamlingsbassinet/søen. Dette bekræftes af 

tidligere analyser fra 2004, 2007, 2008 og 2009, hvor alle 

målte parametre ligger under detektionsgrænsen undtagen 

for toluen (0,22 µg/l og 0,13 µg/l) i henholdsvis 2007 

og 2008 samt MTBE (0,52 µg/l) i 2010. 

Indholdet af olie og aromatiske kulbrinter ligger væsentligt 

under de gældende miljøkvalitetskrav for ferskvand 

jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1669 af 

14.12.2006 om miljøkvalitetskrav for vandområder og 

krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer 

eller havet (inkl. udkast til ændringer). 

Da moniteringen gennem årene har vist at den normale 

drift af anlægget ikke giver anledning til forhøjede koncentrationer, 

er det vurderet, at der ikke er behov for 

yderligere målinger af det udledte søvand. Der er dog 

fastsat vilkår om, at der kan kræves målinger, hvis der 

senere vurderes at være behov herfor. Hvilke parametre 

der skal analyseres for og efter hvilke forskrifter vil blive 

fastlagt på dette tidspunkt, da måleprogrammet bl.a. 

afhænger af hvilket stoffer man der gennem tiderne er 

tilsat produkterne. 

Det vurderes, at ved de normale driftsforhold vil koncentrationen 

af de udledte stoffer være så små at de ikke vil 

medføre en påvirkning af opsamlingsbassinet/søen samt 

vandløb. Der er derfor givet tilladelse til fortsat direkte 

udledning af spildevand til recipient. 

Selvom opsamlingsbassinet/søen i dag er omfattet af 

Naturbeskyttelseslovens § 3 er søen kunstigt anlagt i 

forbindelse med etablering af anlægget og det er fortsat 

vigtigt, at opsamlingsbassinet/søen kan anvendes til sit 

oprindelige formål, nemlig at tilbageholde de enorme 

oliemængder, som vil komme ved en tankkolaps. Ved 

den daglige drift af opsamlingsbassinet/søen skal krav for 

vandkvalitet mm for § 3-søer dog overholdes. 

Støj 

Støjemissionen er ikke målt eller beregnet for anlægget, 

men støjen vurderes til at være meget lav og dermed ikke 

give anledning til gener for omgivelserne. 

19

Affald 

Der produceres meget små mængder affald på anlægget. 

Affaldet køres straks til afdelingen i Erritsø (J6), hvor det 

håndteres i henhold til kommunens affaldsregulativer 

Til- og frakørsel 

Til- og frakørsel er ikke af et omfang der p.t. vurderes at 

være til gene for omkringboende. 

Jord og grundvand 

Der er lavet særlige foranstaltninger til sikring mod at der 

sker uheld og driftsforstyrrelser, som kan medføre forurening. 

Procedurer og instrukser for vedligehold og kontrol 

sikrer en stor bevågenhed mod forurening. Endvidere 

er der lavet flere foranstaltninger, som vil minimere konsekvenserne, 

hvis der sker uheld. Med de indførte sikkerhedsforanstaltninger 

vurderes det, at risikoen for forurening 

af jord og grundvand er acceptabel. 

Vandløb 

På baggrund af afsnittet om spildevand på side 19 vurderes 

det, at udledningen ikke vil hindre opfyldelse af vandløbets 

biologiske målsætning. 

De øverste ca. 500 m af Rugsted Bæk er målsat som B3 

vandløb for ål, aborrer, geder og karpefisk. Derefter er 

Rugsted Bæk målsat som B1 gydevandløb for ørreder og 

andre laksefisk. 

Driftsforstyrrelser og uheld 

Største risiko for miljøpåvirkninger er ved uheld i forbindelse 

med pumpninger eller utætheder i anlæg, som kan 

forurene jord og grundvand. 

Ved overjordisk spild af olie eller benzinprodukter, vil 

der forekomme en mindre emission af organiske stoffer. 

Virksomheden har procedurer for håndtering af uheld. 

Et væsentligt element i forebyggelsen er driftspersonalets 

bevidsthed og færdigheder. Der foreligger en teknisk 

instruktionsmanual, sikkerhedsinstruks samt en intern 

beredskabsplan. 

Der er stillet krav om at der skal foreligge ajourførte 

driftsinstrukser for alle arbejdsgange, der kan have væsentlig 

indflydelse på miljøet. Instrukserne skal beskrive 

ansvar og opgaver i forbindelse med pumpninger, vedligehold 

og alarmer. Instrukserne skal medvirke til at minimere 

risikoen for driftsuheld. 

Da der kan opstå farlige situationer i forbindelse med 

reparationer og vedligehold, som omfatter brug af gnist- 

dannende værktøjer, svejsninger, skærebrændere og lignende, 

er der stillet krav om, at der skal foreligge en 

instruks for ”varmt arbejde”, samt at instruksen selvfølgelig 

skal følges. Instruksen skal medvirke til at minimere 

risikoen for uheld i disse situationer. 

Risikoforhold/sikkerhedsforhold 

Da tanklageret er omfattet af Risikobekendtgørelsen, har 

virksomheden udarbejdet en sikkerhedsrapport. I sikkerhedsrapporten 

er der redegjort for mulige risici, sandsynlighed 

og konsekvens for de enkelte hændelser. 

Virksomheden er indrettet med sikkerhedsforanstaltninger, 

der forebygger større uheld og der er opbygget og 

vedligeholdt sikkerhedsledelsessystemer som gennemfører 

og opretholder denne sikkerhed. 

Der er udarbejdet driftsprocedurer til forebyggelse af 

operationelle uheld og til begrænsning af følgerne heraf. 

Der er ligeledes udarbejdet vedligeholdelsesplaner, der 

omfatter inspektioner og reparationer for at imødegår den 

nedbrydning, der er en naturlig følge af korrosion, slitage 

mv. samt til sikring af at kontrol- og alarmsystemer virker. 

Virksomheden har i 2008 modtaget accept af deres risikoforhold 

fra risikomyndighederne (Vejle Brandvæsen, 

Vejle Kommunes miljømyndighed og Arbejdstilsynet) 

samt Sydøstjyllands Politi. 

Ophør af virksomhed 

Jf. godkendelsesbekendtgørelsen skal der i ansøgning om 

miljøgodkendelse redegøres for hvilke foranstaltninger 

der vil blive truffet ved virksomhedens ophør for at imødegå 

fremtidig forurening af jord og grundvand. Ansøgningen 

indeholder ikke en sådan redegørelse, hvorfor der 

er stillet vilkår vedr. evt. ophør af virksomheden. 

Samlet vurdering 

De periodiske tjek som virksomheden foretager af miljørelevante 

driftsovervågninger, er sat godt i system både 

visuelt og elektronisk, og selve indretningen af lageret er 

etableret miljømæssig forsvarligt. 

Virksomheden har udarbejdet en ”Plan for forebyggelse 

af større uheld”, som grundlag for en intern beredskabsplan. 

Vejle Kommune vurderer samlet set, at olieberedskabslageret 

har godt styr på forebyggelse af forurening af omgivelserne. 

20

Ved overholdelse af de stillede vilkår, vurderer Vejle 

Kommune, at olieberedskabslagerets aktiviteter ikke vil 

give anledning til miljømæssige problemer. 

Udtalelse fra høringsberettigede 

Udkastet har været sendt til høring hos FDO. 

FDO’s kommentarer af 02.07.2010 til udkastet er indarbejdet 

i den endelige afgørelse. 

Bilag 

Bilag 1: Oversigtskort 

Bilag 2: Vedligeholdelsesplan 

Bilag 3: Fortrolige oplysninger 

Kopiliste 

Foreningen Danske Olieberedskabslagre, Att.: John 

Vestergaard, jv@oliebranchen.dk 

Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, 

Sorsigvej 35, 6760 Ribe, syd@sst.dk 

Naturstyrelsen, Ribe, Sorsigvej 35, 6770 Ribe, 

rib@nst.dk 

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 

2100 København Ø, dn@dn.dk 

DN Egtved-Give, klithus@mail.tele.dk 

DOF-Vejle, v/Lars Fenger Nielsen, Fousbjergvej 54, 

7100 Vejle, naturvejle@dofvejle.dk 

Danmarks Sportsfiskerforbund, Skyttevej 4, 7182 

Bredsten, post@sportsfiskerforbundet.dk 

Danmarks Fiskeriforening, H.C. Andersens Boulevard 

37,1, Box 403, 1553 København V, 

mail@fiskeriforening.dk 

Ferskvandsfiskeriforeningen; v/Niels Barslund, 

Vormstrupvej 2, 7540 Haderup, 

nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk 

Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV, 

fr@friluftsraadet.dk 

Ågård-Gravens Vandværk, Att.: Jens Hansen, 

Hørvænget 41, 6040 Egtved 

Ammitsbøl Vandværk, Att.: Knud Bentsen, Mejslingvej 

82, 7100 Vejle 

Spildevandsregisteret v/mosch 

21

Bilag 1 

22

Bilag 2 

Emne Hvem Frekvens 

1. Tanke 

1.1 Alle tanke 

(hovedtanke, 

hjælpetanke) 

1.2 Hovedtanke 

1.1.1 Katodisk beskyttelse, aflæses 

Intern 

1.1.2 Katodisk beskyttelse, kontrolleres Ekstern Årligt 

Tankrensning og indvendig inspektion 

- inspektionen skal min. omfatte punkterne i Miljøstyrelsens 

vejl. nr. 2 2011 om miljøkrav til store 

olieoplag afsnit 4.4.2 - dvs. inkl. MFL, ultralydsscanning 

eller tilsvarende kontrol af tanke indvendig 

1.1.3 Kontrolpejling samt udmåling og omregning i forhold 

til lagerbeholdning 

Ekstern – 

ledes af certificerettankinspektør 

Intern 

(SAAB) 

Hver måned 

Iht. tankinspektørensanbefaling 

dog min. 

hver 10. år 

Dagligt 

1.1.4 Høj-niveau-alarm afprøves 1 gang årligt 

1.1.5 Kontrol af overfyldningssikring (automatisk stop af 

indpumpning) 

Årligt 

1.1.6 Alle produktalarmer kontrolleres Årligt 

1.1.7 Pejleudstyr kontrolleres Årligt 

1.1.8 Automatisk tank-pejleanlæg med visning i kontrolrum 

afprøves og kalibreres 

Ekstern Årligt 

1.1.9 Udluftningshætter med flammefælder efterses Hver 2. år 

1.1.10 Temperaturmåler kalibreres (PRO 02 007) Ekstern Årligt 

1.1.11 Tanke tømmes for vand Intern Årligt 

1.1.12 Lynafleder efterses Årligt 

1.2.1 Overvågning af olie i inspektionskanaler mellem stål 

og betonbund. 

Intern Kontinuert 

1.2.2 Test af alarmfølere. Årligt 

2. Bygninger og udendørs arealer 

2.1.1 Hegn og port kontrolleres Intern Hver måned 

2.1.2 Tæthed af gulv og befæstede arealer Intern Hver måned 

3. Scraperpit og manifold 

3.1.1 Tilsyn med udslip, under pumpninger Internt Hver 2. time ved 

pumpning 

3.1.2 Afprøvning af alarm for oliespild i scraperpit og 

manifold 

Intern Årligt 

23

4. Pumper og motorer 

4.1 Pumpehus 4.1.1 Motorer vedligeholdes Årligt 

4.2 Pumper 4.2.1 Alarm og automatisk stop ved for højt afgangstryk 

fra pumper afprøves 

Årligt 

4.2.2 Alarm- og automatisk stop ved for lavt sugetryk til 

pumper afprøves 

Årligt 

4.2.3 Alarm og automatisk stop ved for stort flow afprøves Årligt 

4.2.4 Automatisk stop ved for stor forskel i flow i ledningsstrækninger 

under pumpning afprøves 

Årligt 

4.2.5 Automatisk stop ved forhøjede motor omdrejninger 

afprøves 

Årligt 

5. Rørledninger 

6. Læsseramper 

7. Olieudskiller 

4.2.6 Periodisk tjek af boosterpumper og tilhørende motorer 

Hvert 2. år/ 

3.000 timer 

4.2.7 Periodisk tjek af tankpumper og tilhørende motorer Årligt 

4.2.8 Andre pumper afprøves og efterses visuelt Hvert kvartal 

5.1.1 Tæthedsprøve i forbindelse med tankrensning (manifold 

– tanke) 

Ekstern Hver 5. år 

5.1.2 Katodisk beskyttelse, aflæses Intern Hver måned 

5.1.3 Katodisk beskyttelse, eftersyn Ekstern Årligt 

5.1.4 Der skal foretages linietrykovervågning af ud- og 

indkomne ledninger samt flowmåling. 

Intern Kontinuert 

5.1.5 Korrossionsbeskyttende maling for overjordiske rør 

efterses 

Intern 2 gange årligt 

6.1.1 Kontrol af lasteslanger Intern Før ibrugtagning 

6.1.2 Kontrol af opsamlingstank Intern Før ibrugtagning 

6.1.3 Kontrol af overfyldsalarm Ekstern Årligt 

7.1.1 Olieudskiller besigtiges (ringdræn) Intern Hver måned 

7.1.2 Alarm kontrolleres Hver måned 

7.1.3 Alarm ved olie i dræn, afprøves 

Ekstern Årligt 

24

8. Ventiler 

8.1.1 Justering af tryk/vacuum ventiler Ekstern Ved tankrensning 

8.1.2 Sikkerhedsventiler afprøves og justeres 

(PRO 02 007) 



8.1.3 Overtryksventiler afprøves og justeres 

(PRO 02 007) 



8.1.4 Motoropereret ventil til lukning af indgang tjekkes Årligt 

9. Filter-pit/brønd 

9.1.1 Renses og efterses Intern Årligt 

10. Nødgenerator 

10.1.1 Eftersyn og afprøvning Intern 4 gange årligt 

do 

11. Diverse 

11.1.1 2 meter højt hegn om lageret runderes Intern Månedligt 

11.1.2 Jordvolde til opsamling af olie ved evt. tankkollaps 

runderes 

Intern Månedligt 

11.1.3 Alarm og automatisk stop af hovedmotorerne ved 

aktivering af brandslukningsanlæg afprøves ved simulering 

af brand og uden udløsning af slukningsanlæg 

Årligt 

11.1.4 Besigtigelse og evt rensning af afløbsbrønde, samlebrønde 

mv. 

Årligt 

Kravene til vedligeholdesplanen er bl.a. udarbejdet på baggrund af virksomhedens procedure for vedligeholdelse 

(PRO 02 007) samt Miljøstyrelsens vejledning om miljøkrav til store olieoplag, nr. 2 2011. 

25

T I L L Æ G N R . 1 6

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?