Mis på plejehjem Et Dejligt katteliv - Kattens Værn

More documents

Recommendations

Info

Mis på plejehjem Gensynsglæden var stor da Mis kom hjem til de vante omgivelser på plejehjemmet Solgården i Fjerritslev. Tekst: Birthe Nyamba Tchana Det hele begyndte sidste sommer hos en af medarbejderne på Solgården – hun havde en kat med et kuld killinger. Mormissen blev desværre dræbt i et trafikuheld og killingerne, der ikke var så gamle, måtte nu finde nye hjem i utide. Medarbejderen spurgte, om ikke det ville være en god ide at få en kat på demensafsnittet på plejehjemmet og Mis flyttede derfor ind i ”Oasen” på prøve. Det var jo personalet på afdelingen, der skulle passe katten og beboerne, der skulle have fornøjelse af dens selskab. Alle kom meget hurtigt til at holde af Mis, som den lille hunkat snart blev døbt. Mange af beboerne har i løbet af livet selv haft hunde eller katte og selv om demens er en sygdom, der rammer hukommelsen, minder katten de fleste om tidligere tider, når de ser den. Selv om man har svært ved at huske og dårligt kan finde ud af tingene, når man lider af demens, har man stadig følelserne inden i sig og Mis kan være med til, at man endnu en gang glædes ved at give et dyr en godbid eller ved at kæle lidt for det. Hun er med 14 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk til at sprede hygge og glæde hos beboerne og kan også være med til at skabe en ro i dagligdagen. Mis har mange hyggekroge rundt om på afdelingen; vi finder hende tit i en vindueskarm eller en sofakrog hos en af beboerne, bag computeren på kontoret, eller hun slænger sig midt på gulvet i fællesstuen ved frokosttid. Så kommer bemærkningen fra en af beboerne, der knapt kan huske om han selv har familie: ”Der er den jo igen!” ledsaget af et stort smil. Andre plejehjem har købt kunstige, batteridrevne hunde, katte eller sælunger til deres demente beboere. Det er en engangsinvestering, men en rigtig levende kat koster det jo en del penge at holde. Plejehjemmets budget er ikke rummeligt nok til at betale dyrlægeregninger og foder og derfor har vi været heldige at personale og pårørende i tidens løb har foræret os foder og kattegrus. Tiden kom, hvor det var nødvendigt at få Mis en tur til dyrlægen for at blive steriliseret – det er nok med én kat på afdelingen, men denne udgift rakte donationerne ikke til. Gode råd var Mis er til stor glæde på Fjerritslev plejehjems demensafsnit Oasen. nu dyre og vi henvendte os til Kattens Værn i Aalborg. Og hvilken imødekommenhed blev vi ikke mødt med! Det er dejligt at andre også værdsætter, at en kat har en plads og et ”arbejde” på en demensafdeling. Kattens Værn formidlende kontakten til dyrlægen og Mis blev steriliseret, vaccineret og øremærket. Hun fik loppe- og ormekur og tilbragte nogle dag på internatet hos Kattens Værn for at komme sig oven på operationen, så nu har vi en toptunet og frisk kat, der kan se frem til mange gode år som selskab for ”Oasens” beboere. Gensynsglæden var stor, da Mis kom hjem og der vankede mange godbidder den dag! Beboere og personale på demensafsnittet ”Oasen”, plejehjemmet Solgården i Fjerritslev er meget taknemmelige for den opbakning, vi har fået til vor Mis fra Kattens Værn og Dyrehospitalet City Syd. Vi håber, at andre vil støtte Kattens Værn, så de også i fremtiden kan hjælpe katte, der har en plads at udfylde for ældre og svagelige mennesker, der bor på plejehjem.
Efter 22 dejlige år med vores elskede kat, har vi som en sidste gestus til vores kat, prøvet at beskrive årene, samværet og glæden ved at have et tæt forhold til sit kæledyr. Et dejligt KATTEliV 2. og sidste del Tekst: Lone Andreasen, Hvalsø Da mine ejere en dag kom hjem med to killinger som også skulle bo i MIT hjem, gemte jeg mig og syntes ikke det var rart at være der. Jeg hvæsede af dem og kunne ikke lide de var der. Jeg prøvede at lege med dem, men specielt den ene var meget dum og når jeg kom gående på gulvet kunne den finde på at sidde oppe på bordet og hoppe ned på mig.....den var dum. Jeg syntes faktisk, at det ikke var sjovt at være mig mere, så jeg løb væk hjemmefra. Jeg savnede mine ejere rigtig meget og løb mange gange dagligt ned til bakken, hvor jeg kunne se deres hus og stod og kiggede længselsfuldt efter dem. Mange gange kunne jeg se og høre de stod og kaldte på mig, men jeg vendte rundt og fandt et andet sted at bo. Jeg blev sørget godt for det nye sted, men det var ikke det samme og jeg savnede så meget alle dem jeg var vokset op med. Der gik hurtigt atten måneder og jeg gik en dag en tur i nærheden af mit gamle hjem, da jeg så så deres bil komme kørende. De så mig og de stoppede bilen. Jeg prøvede at løbe væk fra dem, men jeg kunne høre min gamle ejers velkendte stemme og gik hende derfor i møde. Jeg var ikke glemt og så var jeg lige pludselig rigtigt hjemme. De andre to katte skulle ikke få mig smidt ud af mit hjem en gang til, så jeg bestemte mig for at fortælle dem, at jeg var kommet først og de skulle have respekt for det. Jeg skød ryg og hvæsede, når de kom for tæt på og det hjalp. Den yngste dreng var helt vild med mig - og omvendt - og jeg blev brugt som hans levende sovedyr og sov med ham hver nat. Dejligt at være tilbage. Pludselig skulle vi flytte igen, og det lige nu hvor jeg havde fået det til at fungere med de to andre katte og alle tre børn var så glade for mig og jeg følte mig som husets dronning – Nå, men jeg flyttede gladeligt med. Jeg var jo ved at være en gammel dame, men selvom alderen trykkede og jeg var tæt på de 20 år, følte jeg mig stadig på mange måder som en legesyg killing. Jeg boede nu et sted med en meget stejl trappe, som jeg mestrede i løb og i et hus hvor andre omkring mig forkælede mig med rejer, min egen sofa, og hvor jeg stod mange gange og ventede på mine ejere kom hjem, helt nede ved bilen. Jeg blev fotograferet som en anden royal mis og elskede at posere foran fotografen. Jeg nød i det hele taget at få den fulde opmærksomhed og elskede at kunne ligge midt i børnenes lektier og lege med dem. Jo jeg var en særlig kat med en stor personlighed. Jeg kunne både se og høre og jeg var glad for at blive behandlet så godt. Pludselig fik jeg problemer med at spise og måtte en tur til dyrlæge i august 2011 og fordi mine lever og nyre tal var så fine blev jeg lagt i narkose og fik ordnet min mund og jeg kunne igen spise. Jeg fik en god sommer, havde god appetit og alle var opmærksomme mod mig. Men jeg kunne mærke trætheden komme og jeg havde ikke så meget energi som tidligere. Tirsdag den 29. oktober 2011 lukkede jeg øjnene, mit hjerte kunne ikke mere. Men jeg har haft verdens bedste katteliv og er stolt af at jeg blev så gammel...... Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk 15
Page 1 and 2: Medlemsblad for dyreværnsforeninge
Page 3 and 4: kattensvenner Indhold nr. 2 2012 04
Page 5 and 6: Og så skulle vi pludselig til at f
Page 7 and 8: 21 DAGE TEST FORSKELLEN www.perfect
Page 9 and 10: Baggårdskatte får et drømmeliv K
Page 11 and 12: Kattevelfærd NY MUliGHED Ideen bag
Page 13: Fundet ved et tilfælde Af Katteins
Page 19 and 20: seret + nyt hjem på samme dag, sik
Page 21 and 22: Din kat ved, når det ikke er Olive
Page 23 and 24: Gratis foder til de vildtlevende ge
Page 25 and 26: teværnstjenesten (KVTJ) reduceret
Page 27 and 28: lokalafdelinger Internater 1. Katte

Mis på plejehjem Et Dejligt katteliv - Kattens Værn

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?