Mis på plejehjem Et Dejligt katteliv - Kattens Værn

Efter 22 dejlige år med vores elskede kat, har vi som en sidste gestus til vores kat, prøvet at
beskrive årene, samværet og glæden ved at have et tæt forhold til sit kæledyr.
Et dejligt
KATTEliV
2. og sidste del
Tekst: Lone Andreasen, Hvalsø
Da mine ejere en dag kom hjem med to
killinger som også skulle bo i MIT hjem,
gemte jeg mig og syntes ikke det var rart
at være der. Jeg hvæsede af dem og kunne
ikke lide de var der.
Jeg prøvede at lege med dem, men specielt
den ene var meget dum og når jeg
kom gående på gulvet kunne den finde
på at sidde oppe på bordet og hoppe ned
på mig.....den var dum. Jeg syntes faktisk,
at det ikke var sjovt at være mig mere, så
jeg løb væk hjemmefra.
Jeg savnede mine ejere rigtig meget og
løb mange gange dagligt ned til bakken,
hvor jeg kunne se deres hus og stod og
kiggede længselsfuldt efter dem. Mange
gange kunne jeg se og høre de stod og
kaldte på mig, men jeg vendte rundt og
fandt et andet sted at bo.
Jeg blev sørget godt for det nye sted, men
det var ikke det samme og jeg savnede så
meget alle dem jeg var vokset op med.
Der gik hurtigt atten måneder og jeg gik
en dag en tur i nærheden af mit gamle
hjem, da jeg så så deres bil komme kørende.
De så mig og de stoppede bilen.
Jeg prøvede at løbe væk fra dem, men jeg
kunne høre min gamle ejers velkendte
stemme og gik hende derfor i møde. Jeg
var ikke glemt og så var jeg lige pludselig
rigtigt hjemme.
De andre to katte skulle ikke få mig
smidt ud af mit hjem en gang til, så jeg
bestemte mig for at fortælle dem, at
jeg var kommet først og de skulle have
respekt for det. Jeg skød ryg og hvæsede,
når de kom for tæt på og det hjalp.
Den yngste dreng var helt vild med mig -
og omvendt - og jeg blev brugt som hans
levende sovedyr og sov med ham hver
nat. Dejligt at være tilbage.
Pludselig skulle vi flytte igen, og det lige
nu hvor jeg havde fået det til at fungere
med de to andre katte og alle tre børn
var så glade for mig og jeg følte mig som
husets dronning – Nå, men jeg flyttede
gladeligt med.
Jeg var jo ved at være en gammel dame,
men selvom alderen trykkede og jeg var
tæt på de 20 år, følte jeg mig stadig på
mange måder som en legesyg killing.
Jeg boede nu et sted med en meget stejl
trappe, som jeg mestrede i løb og i et hus
hvor andre omkring mig forkælede mig
med rejer, min egen sofa, og hvor jeg stod
mange gange og ventede på mine ejere
kom hjem, helt nede ved bilen.
Jeg blev fotograferet som en anden royal
mis og elskede at posere foran fotografen.
Jeg nød i det hele taget at få den fulde
opmærksomhed og elskede at kunne
ligge midt i børnenes lektier og lege med
dem. Jo jeg var en særlig kat med en stor
personlighed.
Jeg kunne både se og høre og jeg var glad
for at blive behandlet så godt.
Pludselig fik jeg problemer med at spise
og måtte en tur til dyrlæge i august 2011
og fordi mine lever og nyre tal var så fine
blev jeg lagt i narkose og fik ordnet min
mund og jeg kunne igen spise.
Jeg fik en god sommer, havde god appetit
og alle var opmærksomme mod mig.
Men jeg kunne mærke trætheden komme
og jeg havde ikke så meget energi som
tidligere. Tirsdag den 29. oktober 2011
lukkede jeg øjnene, mit hjerte kunne ikke
mere.
Men jeg har haft verdens bedste katteliv
og er stolt af at jeg blev så gammel......
Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
15