Mis på plejehjem Et Dejligt katteliv - Kattens Værn

Klumme Novelle
En novelle for børn i 3 afsnit
Lille Grå og
Kapitel 3
Gamle Georg
Forfatter: Isabella Comas
Illustrator: Isabella Comas
Der var ved at brede sig en tyk sort røg i
bryggerset. Det gjorde ondt i lungerne,
når han trak vejret, og det sved i øjnene.
Men han holdt vejret, fandt med sit gode
kattesyn vej gennem mørket til køkkenet,
hvor en stor gryde på komfuret brændte,
og ind gennem huset til soveværelset, hvor
Gamle Georg og hans kone lå og sov.
20 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk
Lille Grå miavede så højt han kunne,
men Gamle Georg og hans kone bevægede
sig ikke. Så forsøgte han at springe op
på sengen, men der var alt for højt op for
sådan en lille killing som ham. Nu måtte
han tænke hurtigt, inden ilden bredte sig.
I fodenden hang noget af dynen udover
sengen. Og længere henne mod vinduet
stod en skotøjsæske. Lille Grå asede og
masede. Fik skubbet skotøjsæsken hen
under dynesnippen og klatrede med stort
besvær op på skotøjsæsken og videre op
ad dynen, til han nåede op på sengen.
Han var ved at være udmattet af alle
strabadserne.
Men han tog sig ikke af sin egen
træthed og møvede sig i stedet op
på brystet af Gamle Georg, som
snorkede højlydt, og begyndte at
slikke ham i hovedet med sin ru
tunge. Først skete der ingenting,
men så vågnede Gamle
Georg endelig. Han satte sig
op i sengen med et forvirret
udtryk. Hvorfor havde
Lille Grå dog vækket ham
midt om natten? Han
skulle lige til at skælde
ud, men lagde så mærke
til lugten af brand. Så gik
det op for ham, hvad der
var ved at ske. Og nu gik
det pludselig stærkt. Gamle
Georg fik vækket sin kone,
gav hende Lille Grå i favnen
og hjalp dem udenfor, og
stormede dernæst ud i køkkenet og slukkede
branden ved at kaste et tykt tæppe
over den brændende gryde. Hvis der var
gået et par minutter længere, var det gået
grueligt galt.
I ugerne efter ”grydebranden”, som Gamle
Georg kalder den, var alle naboer og
sågar lokalavisen på besøg for at høre om
den modige, lille killing, som havde reddet
Gamle Georg og hans kone og deres
hus fra ildebranden. Så det endte med, at
Lille Grå kom i avisen alligevel – med billede
og det hele – ikke for at blive givet til
mennesker inde i byen, men for at blive
berømt. Og der var nok en og anden, der
ærgrede sig over ikke at have lagt mærke
til den lille, grå kat, da de var ude at se på
killinger hos Gamle Georg. ”Man kan få
gode musefangere mange steder, men så
snarrådig en kat som Lille Grå er en stor
sjældenhed”, lød det anerkendende rundt
omkring.
Men det er alt sammen længe siden. Nu
er Lille Grå voksen og blevet en stor, flot
kat. Han kan ikke længere være inde i
Gamle Georgs hænder – ikke engang hvis
Gamle Georg bruger dem begge to på
een gang. Men han ligger stadig og daser
i en solstribe på skødet af Gamle Georg
hver aften om sommeren ude på bænken
på terrassen – og om vinteren inde foran
pejsen. Hans mor er meget stolt af ham,
og det er Gamle Georg og hans kone også
– også selvom han aldrig tnogensinde har
fanget en mus.