Mis på plejehjem Et Dejligt katteliv - Kattens Værn

Og så skulle vi pludselig til
at forsøge tre staldkatte, da
Misseline valgte at bo hos os.
liseres. Og ja, den er meget sød og kælen
– så mon ikke nogen savner den…?
Jeg gik i gang med en charmeoffensiv i
stalden og fandt et par stykker foruden mig
selv, som synes at den lille kælne killing
passede godt til vores sted, og vi blev enige
om, at den simpelthen havde valgt os!
Ret hurtigt gik det fint mellem killingen
og gårdens andre katte ”Kurt” og ”Mikkel”.
De var søde ved den lille ny, som
hurtigt fandt ud af, at hun ”styrede for
vildt” som pigerne i stalden sagde. Nu var
vi nået dertil, at hun havde været hos os
en uges tid og navne begyndte at komme
på banen! ”Grå miss”, ”Lille pigen”
”Misse” – ja, kært barn fik mange navne
af alle de søde piger, som kommer på
rideskolen hver dag, hele ugen. Killingen
gik glad fra arm til arm hver eftermiddag,
når der er liv og glade dage på rideskolen.
Jeg er selv på gården næsten hver morgen
og rider en tur på min egen hest. Her
blev jeg også modtaget med stor opmærksomhed
af den lille misse pige.
Vi fik et helt specielt forhold og jeg fandt
ud af at min hest syntes, at hun var en
sød lille pudsig ting, som jeg satte på hendes
ryg. Her rullede killingen sig sammen
og spandt højlydt og hesten faldt
nærmest i trance. Total hygge. Hvis jeg
ikke havde haft to store Maincoon hankatte
hjemme, havde jeg nok kidnappet
den søde killing. Men det var jo også hos
hestene hun var faldet til, og det kunne
jeg jo ikke tilbyde hjemme. Hun var
faldet godt ind i den daglige rutine, holdt
pænt afstand når hestene morgen og
eftermiddag løb ind og ud, når de skulle
på fold. Når hestene så er ude af boksene,
så er det tid til at vælge toilet! Så finder
hun, med stor omhu, den pæneste boks,
hvor hun kan grave i hamp/tørv.
Men tænk hvis nogen gik og savnede
hende. Vi hængte sedler op i lokale supermarkeder
og på lygtepæle og skrev om
killingen på Facebook. Men ingen ville
kendes ved hende. Jeg kontaktede så en
bekendt ,som jeg ved havde haft kontakt
til Kattens Værn, om løse katte i det boligområde,
hvor hun bor. Hun sagde, at
jeg skulle kontakte katteinspektør Helle
fra Kattens Værn og høre om hun kunne
hjælpe med måske at gøre killingen til en
”genudsætnings kat”, når hun var gammel
nok til at blive neutraliseret.
Da genudsætningen med tilskud kun
kan ske med vildtlevende katte, fik vi en
aftale i stand med Kattens værns dyrlæge,
som til en symbolsk pris, ville sørge for
at neutralisere vores killing, så hun ikke
selv fik uønsket afkom – og hun skulle
selvfølgelig øretatoveres og registreres i
Det Danske Katteregister, så hun kunne
identificeres, hvis hun en dag, af en eller
anden grund, skulle blive fundet af fremmede,
langt fra rideskolen.
Nu var beslutningen taget – vi skulle
til at forsørge 3 stald katte. Så kunne vi
Killingen
styrede for
vildt!
Staldpigerne på Hedehusgården
godt være bekendt at gi’ ”Lille missen” et
navn og en mandag aften hvor jeg igen
var på fodervagt i stalden, var der en lille
”ridepige” der spurgte hvad den lille søde
killing hed, svarede jeg ”hvad synes du
den skal hedde?”. ”Det ved jeg ikke, hvad
synes du”, svarede hun og der sad jeg så i
saksen. ”Misseline”, røg det ud af mig, og
pigen greb navnet med åbent sind – og så
var det ”Misseline dit og misseline dat” og
hun gentog nok navnet 20 gange inden
for de første ti minutter, så til sidst synes
jeg faktisk også selv, at det var da et godt
navn.
Misseline er nu fast ”musefanger” i
Hedehusgårdens rideklub, har et herligt
liv, fast job med op mod hundrede faste
kælekammerater. Jeg er glad på ”Misselines”
vegne, at vi kunne give hende en
tryg tilværelse, ingen uønskede killinger,
og et godt hjem, hvor hun er værdsat.
Samtidig er jeg stor tak skyldig til Kattens
Værn, for at de var med til at sikre, at
vi kunne beholde ”Misseline” Vi er en
lille, meget demokratisk styret rideklub,
hvor alle medlemmer er medejere af de ti
rideskole heste, som vi har på stedet. De
resterende heste er i privat eje og blot opstaldet
på stedet. Klubben driver så at sige
en lille ”hestepension”. Men alle er med
til at tage økonomiske beslutninger og
det at have en ekstra kat er jo uvilkårligt
en ekstra udgift på årsregnskabet. Jeg er
derfor personligt meget glad for at vi fik
mulighed for at gi’ den lille ”hittekilling”
en ny start på livet. Hun vil nok blive
ved at hedde en masse forskellige navne,
for sådan er det jo tit med børn – men
for mig vil hun altid være ”Misseline af
Hedehusgården”
Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister
05