Hypoteser

h r "
'H
t, •Æ Kl
INDUKTIVISME
delsens grundlag. De eksperimentelle videnskabers epokegørende
resultater har siden kun været med til at forstærke
denne opfattelse. „Det er kendsgerningerne, som er grundlaget
for opbygningen af videnskaben" skrev JJ. Davies i sin
bog On The Scientific Method 1 og nedenfor ses en nyere vurdering
af Galileis indsats, som skyldes H.D. Anthony:
„Det var for så vidt ikke Galileis observationer og eksperimenter,
som medførte et brud med traditionen - det var snarere
hans indstilling til dem. Han behandlede de kendsgerninger,
der var baseret på disse observationer og eksperimenter,
som rene kendsgerninger og mente ikke, at man
skulle betragte dem ud fra en forudfattet forestilling... Det
man iagttog ville måske, måske ikke, passe ind i det billede
af universet man havde, men efter Galileis opfattelse bestod
det vigtige i at acceptere kendsgerningerne og bagefter formulere
teorien, så den kom i overenstemmelse med dem". 2
2. Naiv-induktivismen
Ifølge naiv-induktivismen er videnskabens udgangspunkt
iagttagelsen. Den videnskabelige iagttager, hvis sanseorganer
bør være normale og intakte, må registrere nøjagtigt, hvad
han ser og hører med hensyn til den situation han iagttager,
og under dette være uden forudindtagethed. Spørgsmålet om
hvorvidt de udsagn, som vedrører verdens beskaffenhed, er
28
NAIV-1NDUKTIVISMEN
sande eller falske lader sig umiddelbart afgøre ved, at iagttageren
bruger sine sanser. De udsagn, man på grundlag af iagttagelsen
kommer frem til, og som jeg i det følgende vil kalde
observationsudsagn, danner grundlag for de love og teorier,
som videnskaben består af. I det følgende ses et par eksempler
på observationsudsagn, som ganske vist ikke er videre
interessante.
Den 1. januar 1975 klokken 24 kom Mars til syne på himlen i
den og den position.
Denne stok, som står halvvejs nedsænket i vand, ser ud som
om den slår et knæk.
Hr. Jensen slog sin kone.
Nede i væsken blev lakmuspapiret rødt.
Enhver iagttager kan ved omhyggelig brug af sanserne umiddelbart
fastslå, hvorvidt den slags udsagn er sande eller falske.
Udsagn af den ovenfor citerede art tilhører klassen af singulære
udsagn. Til forskel fra en anden slags udsagn, som vi
om et øjeblik skal møde, refererer singulære udsagn til noget
bestemt; til en bestemt situation eller en bestemt begivenhed
på et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Det første udsagn
refererer til en bestemt situation, hvor Mars kommer til syne
på et bestemt sted på himmelen, det andet til en bestemt iagttagelse
af en bestemt stok osv. Det er klart, at alle observationsudsagn
vil være singulære udsagn. De hidrører fra en bestemt
situation, hvor en iagttager har brugt sine sanser på et
bestemt sted til en bestemt tid.
Som det næste skal vi se på nogle eksempler, som kunne
være eksempler på videnskabelige udsagn.
Fra astronomien: Planeter bevæger sig i ellipser omkring solen.
29