27.07.2013 Views

Campisten Nr. 3

Campisten Nr. 3

Campisten Nr. 3

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

En folkevognsbus blev starten

på et erhvervseventyr Tekst og foto: Jannik Engen

Han er tredje generation på værkstedet i den lille nordjyske

by, Taars, lidt øst for Hjørring. I 1916 åbnede hans bedstefar

en købmandsforretning på stedet. Så begyndte han at sælge

og reparere cykler. Med tiden kom der stadig flere automobiler

på vejene, hvorfor han åbnede en tankstation som han senere

udvidede med et automobilværksted.

Da Torben Jensen for godt 30 år siden fik kørekort, var han godt på

vej til at blive automekaniker, ligesom hans far og bedstefar var det

før ham. Fremtiden syntes bestemt for den unge mekaniker.

I begyndelsen af firserne havde Torben Jensen allerede i nogle år

været selvstændig. En af hans kunder var en lokal missionær, som

igennem syv år havde krydset det afrikanske kontinent i sin gamle

folkevognsbus.

- Det var dengang, da det her med at rejse rundt i gamle folkevognsbusser

var forbeholdt hippier og folkeskolelærere, fortæller

Torben Jensen.

Vi sidder over en kop kaffe på kontoret. Forinden har jeg fordrevet

en smule ventetid med at studere varerne i butikken. Side om side

med hjulkapsler, parabolantenner og navigationssystemer, står og

ligger campingudstyr udstillet i alle afskygninger. Uden for butikken

står en række autocampere og enkelte campingvogne. Umiddelbart

virker Vendelbo Vans beskeden i størrelse, men mit førstehåndsindtryk

bliver revideret, som Torben Jensen viser rundt.

- Da jeg blev udlært, var det min faste overbevisning at jeg skulle

være mekaniker resten af mit liv. Men den gamle folkevognsbus

kom til at ændre de planer, fortæller Torben Jensen og fortsætter

med et skævt smil:

- Missionæren tilbød mig at købe bilen billigt og det fik jeg lov til af

konen. Så havde jeg noget at gå og rode med om aftenen.

Torben Jensen brugte en vinters fritid til at sætte det gamle rugbrød i

stand og indrette den til ferieformål.

Lille niche

- Vi fik da kørt lidt i den, men så var der nogen, der spurgte om de

måtte leje den og jeg opdagede hurtigt, at der var en voksende interesse

for at holde ferie på den måde.

- Jeg fik færten af, at der var en, som havde nogle gamle postbiler

stående og dem købte jeg. Jeg fik samlet et par stykker ud af adskillige

biler og så havde jeg tre autocampere til udlejning.

Campisten · Side 18

Langsom udviklede Torben Jensen i de kommende år en nicheproduktion

på sit autoværksted. De tre gamle autocampere blev til flere.

Over en periode opkøbte han brugte militære folkevognsbusser i

stort antal. Bilerne blev renoveret og så importerede han stumperne

til indretningen, som mange i den periode valgte at foretage selv.

- Det var en meget lille niche, men der var et smalt marked, jeg

kunne udnytte, fordi der stort set ikke var andre herhjemme. En

ombygget folkevognsbus kunne let koste de 300.000 kroner og alligevel

var der en stigende interesse for ferieformen.

I slutningen af firserne havde Torben Jensens nicheproduktion fortrængt

det traditionelle autoværksted, som han lukkede. I de kommende

år var udviklingen med Vendelbo Vans. I starten af det nye

årti ændredes afgiftsreglerne, så biler indrettede som autocampere

slap med 60 procents afgift. Med omlægningen af afgiften blev det

pludselig muligt for nogle flere at opnå drømmen om egen autocamper.

- Selv om der var en vis økonomisk afmatning, var det også på det

tidspunkt, at mange fik frigjort pensionsopsparingen. Og nu var

det muligt at levere nye biler til en nogenlunde overkommelig pris.

Derfor fik jeg en aftale med Citroën, som leverede bilerne med førerhus

og ramme. Vi skar så taget af førerhuset, forlængede eventuelt

chassiset og byggede autocamperen op fra bunden, fortæller Torben

Jensen og viser ud på det store værksted, hvor autocampere står side

om side og virksomhedens ansatte er travlt optagede i deres indre.

Blandt dem er også hans søn, Jens på 27 år. Han er ligesom sin far

uddannet automekaniker og han er nu med i firmaets drift.

Sorterer idéerne

- Og hans mor, Annelise, er den, der forsøger at få overordnet styr

på det hele. Jeg får en masse gode nye idéer og hun sorterer dem.

Der er en stor spildprocent, synes jeg nok, tilføjer han med et lille

grin og fortsætter:

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!