Corel Ventura - BATCH045.CHP - Forsikrings- og Erstatningsretlig ...

Ø.L.D. af 1. februar 2006. Sag: 16. afd., a.s. nr. B-2018-05
(Linde Jensen, Ulla Staal og Britt Falster Klitgaard (kst.))
GF Forsikring A/S
(selv)
mod
A
(adv. Stig Nielsen)
Piskesmæld – Afspændingsgymnastik – EAL § 1
Mensendieckgymnastik ikke anset for erstatningsberettiget
helbredelsesudgift i anledning af piskesmældssyndrom
uden objektiv dokumentation for
egentlige fysiske skader, idet der ikke består viden-
Dom afsagt af retten i Odense den 17. juni 2005
(sag BS -2-3020/2004)
Under denne sag, der er anlagt den 21. juni 2004
har sagsøgeren A nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte
GF-Forsikring A/S tilpligtes at betale 40.320
kr., hvoraf 39.600 kr., forrentes fra sagens anlæg og
720 kr. forrentes fra den 27. oktober 2000 og indtil
betaling sker.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagen drejer sig hovedsageligt om, hvorvidt sagsøgers
udgifter til mensendieck gymnastik er en helbredelsesudgift
eller et andet tab, som sagsøgte som forsikrer
har pligt til at erstatte i henhold til erstatningsansvarslovens
§ 1.
Sagens omstændigheder:
Sagsøger var den 27. oktober 2.000 udsat for en trafikulykke.
Sagsøgte er ansvarsforsikringsselskab for
modparten. Sagsøger pådrog sig ved ulykken en piskesmældsskade.
Ved brev af 27. november 2000
skrev sagsøgte til sagsøger bl.a. således:
“...
Vi har nu modtaget attesten retur fra Deres læge.
På baggrund af attestens oplysninger, kan vi i henhold
til lov om erstatningsansvar yde godtgørelse for
svie og smerte for perioden 27. oktober 2000 til 6. november
2000 som følger:
Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
skabelig dokumentation for, at sådan gymnastik
skulle have en kurativ eller varig effekt hos patienter
med sådanne lidelser.
10 sengeliggende sygedage á kr. 170, 00 kr. 1700,00
00 oppegående sygedage á kr. 80,00 kr. 0,00
Renter fra skadetidspunktet kr. 11,97
I alt kr. 1711, 97”.
Ved brev af 22. februar 2001 skrev sagsøgte til sagsøger
bl.a.:
“...
Vi vender hermed tilbage til ovennævnte sag, idet attesten
fra Deres læge har været forlagt vores lægekonsulent.
Vi kan herefter betale godtgørelse for svie og smerte
for perioden fra 17.11. 00 til 15. 01. 01, hvor De efter
det oplyste har været sygemeldt fra Deres arbejde...
..59 oppegående dage af 80 kr.
...”
Ved brev af 18. april 2001 skrev sagsøgte til sagsøger
bl.a.:
“...
Som tidligere oplyst Dem pr. telefon er det i henhold til
reglerne i erstatningsansvarsloven udelukkende behandlinger
i offentlig regi, der er dækket, dvs. behandlinger
hos kiropraktor og fysioterapeut. Vi vil dog undtagelsesvis
betale dem 1500 kr. til dækning af udgifterne til
mensendieck behandling, såfremt De i forbindelse med
10. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED I

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
dette opnår bedring af generne. Efter uheldet vil vi vurdere,
hvorvidt der kan betales yderligere.......”
Af en attest vedrørende socialmedicinsk opfølgning
fra sagsøgerens praktiserende læge af 24. april 2001
fremgår, at den igangværende undersøgelse/behandling
består i mensendieck gymnastik samt medicinsk
behandling hos praktiserende læge.
Af en journaludskrift vedrørende sagsøgeren fra
Rygambulatoriet, Reumatologisk Ambulatorium, Århus
Kommune Hospital fremgår af konklusionen:
“Der er tale om WAD med klassisk symptomatologi,
men ingen neurologiske udfald. Er orienteret om tilstandens
art, og at der primært skal lægges vægt på regelmæssige
øvelser, og at hun holder sig så meget i gang
som tilstanden tillader. Kan fortsætte hos nuværende fysioterapeut
efter behov fremover...”
Af en erklæring af 4. december 2001 fra speciallæge
i neurokirurgi Leif Christensen fremgår af konklusionen:
“Ved ulykkestilfældet den 27-10-2000 fik A arden tvivl
en piskesnærtslæsion og fik i tidsmæssig nær tilslutning
hertil nakkesmerter og hovedpine. A har ikke tidligere
haft lignende symptomer, hvorfor det skønnes, at nakkesmerterne
og hovedpinen er forårsaget af ulykken.
I efterforløbet kom der successivt føleforstyrrelser i
venstre side af ansigtet, smerteudstråling til armene, føleforstyrrelser
i armene, håndslip, smerteudstråling til
ryggen og lænden, føleforstyrrelser i venstre ben, hukommelses-
og koncentrationsbesvær, svimmelhed og
synsforstyrrelser. Rækkefølgen er ikke nødvendigvis
den i hvilken symptomerne debuterede, idet det ikke er
muligt for mig, at få helt klarhed herom.
Disse sidstnævnte symptomer var ikke til stede umiddelbart
efter ulykken, eller lige efter ulykken, og kan således
ikke være direkte forårsaget af denne. Ud over at
føleforstyrrelserne i ansigtet og symptomerne i venstre
arm og hånd er nævnt i en af lægeattesterne er disse
symptomer ikke nævnt i akterne. Fra rygambulatoriet
d. 18-12-2000 nævnes, at der ikke er “større gener fra
lænd eller UE” (benene). Der var da også normal bevægelighed
i lænden.
Disse symptomer er efter mit skøn en følge af de kroniske
muskelspændinger i nakke-skulderågsmuskulaturen.
Hovedpinen er efter mit skøn en spændingshovedpine
forårsaget af disse muskelspændinger. Hukommelsesbesværet,
koncentrationsbesvær, synsforstyrrelserne
etc. er efter mit skøn en følge af smerterne og hovedpi-
10. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED II
nen. Der er ikke tegn på, at A har fået en hjerneskade
ved ulykken, og i øvrigt slog hun ikke hovedet.
Der er ikke tegn på en specifik nervepåvirkning til
hverken venstre arm eller ben.
Føleforstyrrelserne passer ikke ind i de sædvanlige
mønstre for neurologiske udfaldssymptomer, specielt
ikke, når der ikke er andre understøttende objektive
fund.
Efter mit skøn er der en stærk psykisk overbygning
på et kronisk smertesyndrom, hvilket jeg bl.a. bygger
på de nævnte funktionelle reaktionsmønstre.
Tilstanden har som det fremgår udviklet sig over nogen
tid, men det er ikke muligt for mig, at få sikre oplysninger
til fastsættelse af stationærtidspunktet. Det nærmeste
jeg kan komme, er januar 2001, hvor A genoptager
sit arbejde på reduceret tid.
På baggrund af de massive symptomer og den efter
mit skøn ikke ubetydelige funktionelle overbygning vil
jeg betragte prognosen som værende særdeles dårlig.
Jeg har ikke yderligere forslag til behandling, der
med rimelighed kan tænkes, at ville forbedre tilstanden.”
Den 12. august 2003 udtalte Arbejdsskadestyrelsen
sig om sagsøgerens erhvervsevnetab og méngrad. Af
udtalelsen fremgår, at méngraden er vurderet til 8%
og erhvervsevnetabet til 45%. Stationærtidspunktet
er vurderet til den 27. januar 2001.
Sagsøgte afregnede herefter den 18. september
2003 méngodtgørelse og erhvervsevnetabserstatning
til sagsøgeren.
Ved brev af 10. november 2003 afviste sagsøgte
at godkende sagsøgers krav om dækning af udgifter
til mensendieck gymnastik under henvisning til, at
det ikke er en anerkendt behandlingsform. I samme
brev anerkendte sagsøgte at udbetale godtgørelse for
svie og smerte for perioden 15. januar 2001 til 27.
januar 2001.
Retslægerådet har den 24. januar 2005 afgivet udtalelse
i sagen. Af udtalelsen fremgår:
“Der foreligger ud fra den foreliggende speciallægeerklæring
en kronisk smertetilstand, hvor det organiske
grundlag er usikkert, men hvor der er en stærk psykisk
overbygning. Den egentlige fysiske skade kan vanskeligt
beskrives og savner objektiv dokumentation.
Mensendieck gymnastik er en alternativ behandlingsform.
Ifølge Dansk Mensendieck Forbund og Skolens
hjemmeside (www.dansk-mensdieck.dk) består behandlingen
af en individuel gymnastik, hvis formål er at skabe
den størst mulige harmoni og balance i kroppen. Sag-

søger har tilkendegivet, at der er effekt af Mensendieckgymnastik,
men der er ingen videnskabelig dokumentation
for, at behandlingen skulle have en kurativ eller varig
effekt hos patienter med lidelser som sagsøgtes.
Når der er tale om lidelser, som defineres alene ud
fra symptomerne, bestemmes behandlingen af den enkelte
læges skøn og patientens ønsker mere end af rationelle
principper. Selvom man har fastlagt et stationærtidspunkt,
således at følgerne efter en bestemt begivenhed
ikke formodes at ændre sig, kan den samlede kliniske
tilstand ikke forudsiges, og det vil derfor ikke være
muligt at udtale sig om det fremtidige behov for behandling
med smertestillende midler, fysioterapi, kiropraktik,
forskellige gymnastiksystemer etc.”
Forklaringer:
Sagsøgeren A har bl.a. forklaret, at hun umiddelbart
efter ulykken kørte direkte på arbejde. Hendes kollegaer
registrerede, at hun nærmest var i chok, hvorfor
hun tog hjem. Hun kan ikke huske, om hun arbejdede
de første 3 måneder, men hun mener, at hun
i en kort periode i november forsøgte at gå på arbejde.
Hun prøvede mange gange, men måtte hver dag
give op, inden dagen var slut. Hun tror ikke, at hun
havde en fuld arbejdsdag inden for de første tre måneder
efter ulykken. Hun indså, at hun var nødt til
at sygemelde sig. Hun har nu et flexjob som pædagog
med 20 timer om ugen. Hun kan tage hjem, hvis
hun ikke føler, at hun kan klare det. Hun er nødt til
at bevæge sig hele tiden, ellers spreder smerten sig.
Hun har de symptomer der er beskrevet af neurolog
Leif Christensen. Symptomerne kommer og går,
men hun har til stadighed smerte i nakke og skuldre.
Efter ulykken blev hun henvist til fysioterapi. Det
havde ingen positiv effekt på hendes skade, tværtimod
blev smerter i nakke og skuldre værre. Behandlingen
bestod i nakkebevægelser og massage. Hun
fik smerte og kvalme og blev svimmel af behandlingen.
Hun gik til fysioterapeut måske 5-10 gange.
Hendes læge prøvede at motivere hende til at fortsætte,
men hun stoppede, idet hun var bange for en
forværring af tilstanden. Efter en bekendts anbefaling
prøvede hun kiropraktorbehandling. Hun fulgte
behandlingen 4-5 gange og behandlingen medførte
klart en forværring. Herefter begyndte hun at gå til
mensendieck gymnastik efter anbefaling fra sin læge.
Det kan passe, at hun påbegyndte mensendieck gymnastikken
i marts 2001. Hun var skeptisk, men gymnastikken
har haft lindrende effekt. Det er individuel
undervisning, hvor læreren fokuserer på, hvor smerten
udspringer og vejleder i afspændende, afslappen-
Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
de og korrigerende øvelser. Hun går til mensendieck
en gang ugentligt, 1/2 time hver gang. Hun mærker
effekten som en lettelse i smerterne i nakke og skuldre,
der holder sig i en til flere dage varierende efter
hendes tilstand. Det kan sammenlignes med den lettelse,
der føles, hvis man har tandpine, og den går
væk. Normalt vågner hun mange gange samme nat,
men natten efter mensendieck gymnastik kan hun
sove godt. Gymnastikken koster 550 kr. pr. måned
at følge. Hun går kun en gang om ugen, dels af arbejdsmæssige,
dels af økonomiske årsager.
Praktiserende læge Ulrikke Stengaard har bl.a.
forklaret, at hun har været læge for sagsøgeren siden
1992. Efter sagsøgers piskesmældsskade havde sagsøger
vedvarende nakke og hovedpine, træthed og
hukommelsesbesvær. Disse symptomer er helt typiske
for piskesmældsskader. Vidnet henviste først sagsøgeren
til fysioterapeut og herefter, da fysioterapi
ikke havde effekt til mensendieck gymnastik. Sagsøgeren
er hypermobil, hvilket gør, at fysioterapi er
for voldsomt for hendes fysik og virker forværrende
på hendes tilstand. Mensendieck gymnastik er bedre,
idet der er tale om finere, individuelt afstemte
øvelser. Ved mensendieck gymnastikken løsnes de sekundære
spændinger og muskulaturen styrkes uden
at leddene overbelastes. Piskesmældsskade er en tilstand
af smerter forårsaget af et abnormt bevægeudslag.
Det er uvist, hvad der får tilstanden til at vare
ved. Hun har sagt til sagsøgeren, at mensendieck
gymnastikken var det bedste hun kunne gå til, og
hun har anbefalet andre patienter med piskesmældsskader
mensendieck gymnastik. Hun ved, at flere af
hendes kollegaer henviser til mensendieck gymnastik,
men henvisning sker ikke ofte, muligvis fordi
der ikke er tilskudsmuligheder. Hun ved, at mensendieck
gymnastik i Norge og Holland tilskudsmæssigt
sidestilles med fysioterapi. Der er ikke videnskabelig
dokumentation for effekten af mensendieck behandling,
hvilket der for så vidt heller ikke er for en
del fysioterapeutisk behandling. Hun mener, at sagsøgeren
har et varigt behov for mensendieck gymnastik,
idet de smerter hun nu stadig efter 5 år har, formentlig
vil vedvare.
Mensendiecklærer Joan Vestergård Christiansen
har bl.a. forklaret, at hun siden marts 2001 har haft
sagsøgeren i behandling. Hun har været mensendiecklærer
siden 1984. Mensendiecklæreruddannelsen
er 2-årig og SU-berettigende. På nogle områder
f.eks. inden for fysiologi, anatomi og reumatologi er
mensendieck lærernes uddannelse på højde med medicin
og fysioterapiuddannelserne. Mensendieckgym-
10. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED III

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
nastik er gymnastikundervisning med udgangspunkt
i den enkeltes behov. Den typiske kunde har gentagne
gange gået til fysioterapi uden bedrende effekt.
Hos sagsøgeren består undervisningen i, at vidnet
hver gang tager udgangspunkt i, hvordan sagsøgeren
har haft det i den forløbne uge. Primært gennemfører
hun nogle afspændingsøvelser med sagsøger og
i gode perioder kan sagsøgeren også gennemgå fysiske
øvelser. Man lærer ved undervisningen at styre
afspændingen. Når sagsøgeren har en god periode,
har hun smerter i nakke, hoved og skuldre, og i dårlige
perioder har hun herudover smerter i arme og
ned i ryggen. Det er helt klassiske symptomer for piskesmældsskader.
Effekten af behandlingen er smertelindrende,
således at sagsøger har det bedre i dagene
efter. Sagsøgeren får på den måde “styr på tingene”,
inden det går helt galt. Det er vidnets vurdering,
at sagsøgeren uden mensendieck gymnastik ville
have haft det rigtig skidt hele tiden. Hun ved fra
sin tid som formand i mensendiecklærer foreningen,
at patienter med piskesmældsskader fylder godt i
kundekredsen for mensendieck gymnastikken. Hun
ved også, at både speciallæger og fysioterapeuter
henviser til mensendieck gymnastik. Måske halvdelen
af vidnets kunder kommer efter henvisning. Mensendieck
behandlingen koster 550 kr. om måneden.
Hun vurderer, at sagsøgeren har en svær diagnose
og formentlig skal fortsætte med behandlingen i et
varigt perspektiv.
Sagsøgeren har til støtte for sin påstand anført, at
sagsøgte er erstatningsansvarlig for ethvert tab, som
sagsøger måtte lide ved den trafikulykke, hun har
været udsat for. Udgifter til varig behandling skal
dækkes, herunder skal sagsøgers månedlige udgift til
mensendieck gymnastik på 550 kr., svarende til en
udgift for en 6-årig periode på 39.600 kr., dækkes.
Sagsøger pådrog sig en piskesmældsskade og har efterfølgende
haft betydelige smerter i især hoved,
skuldre og lænd. Hun kan nu højst arbejde 20 timer
om ugen mod før 37, og hun har ikke kunnet tåle fysioterapi
eller kiropraktorbehandlinger. Af sagsøgers
praktiserende læge Ulrikke Stengaards erklæringer
og vidneforklaring fremgår, at mensendieck gymnastik
er den eneste behandlingsform, der kan holde
sagsøgers symptomer på et tåleligt niveau, og behovet
for denne behandlingsform er varigt. Dette støttes
af mensendiecklærer Joan Vestergaard Kristiansens
forklaring. Sagsøgte har tidligere anerkendt at
betale til mensendieck gymnastik. Det er i strid med
erstatningsansvarslovens § 1 at nægte at betale for
10. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED IV
effektiv behandling. Retslægerådets besvarelse støtter,
at der er behov for behandling efter praktiserende
læges nærmere anvisning for den kroniske smertetilstand.
Sagsøger har herudover krav på erstatning for
svie og smerte i perioden fra den 6. november til den
17. november 2000, idet sagsøger også i den pågældende
periode havde helbredsmæssige gener efter påkørslen.
Beløbet kan opgøres til 9 oppegående dage
á 80 kr., i alt 720 kr.
Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført, at sagsøgers
udgifter til mensendieckbehandling ikke er en
helbredelsesudgift eller et andet tab, som kan kræves
erstattet i henhold til erstatningsansvarslovens § 1.
Der er ingen videnskabelig dokumentation for, at
mensendieck gymnastik har nogen effekt.
Specielt med hensyn til fremtidige udgifter til behandling
med mensendieck har sagsøger ikke løftet
sin bevisbyrde for nødvendigheden af en sådan fremtidig
behandling, jf. Retslægerådets udtalelse, hvorefter
det ikke vil være muligt at udtale sig om det fremtidige
behov for behandling med...forskellige gymnastiksystemer
etc.
Det bestrides ikke, at sagsøger kan have glæde af
en individuel gymnastik, hvis formål er at skabe
størst mulig harmoni og balance i kroppen, men sagsøger
har ikke godtgjort, at sagsøger i særlig grad
som følge af sin tilskadekomst har et af erstatningsreglerne
beskyttet større behov for denne harmoni
end andre, raske personer. Værdien af denne yderligere
harmoni og balance er i det omfang, den måtte
bestå, ikke målbar og derfor heller ikke dokumenteret.
Sagsøger har ikke godtgjort at have krav på erstatning
for svie og smerte for perioden 6. november
2000 til 17. november 2000. Tværtimod er det i
stævningen anført, at sagsøgeren i denne periode
genoptog sit arbejde.
Rettens bemærkninger:
Det lægges i overensstemmelse med speciallæge i
neurokirurgi Leif Christensens erklæring til grund,
at sagsøger efter sin piskesmældsskade lider af et
kronisk smertesyndrom med kroniske muskelspændinger
i nakke-skulderågsmuskulaturen. Det lægges
videre i overensstemmelse med erklæringen til
grund, at prognosen er særdeles dårlig.
Sagsøger har forsøgt behandling med fysioterapi,
men efter sin egen og praktiserende læge Ulrikke
Stengaards forklaring, uden positiv virkning. Ulrik-

ke Stengaard har yderligere forklaret, at sagsøgeren
er hypermobil og derfor næppe tåler fysioterapibehandling,
men derimod mensendieck gymnastik,
som hun har henvist sagsøgeren til. Mensendiecklærer
Joan Vestergaard Christiansen har forklaret, at
øvelserne primært består i afspændingsøvelser, individuelt
tilpasset sagsøgeren, og herudover, i sagsøgerens
gode perioder, fysiske øvelser.
Sagsøgeren har forklaret, at mensendieck gymnastik
lindrer de kroniske smerter og muskelspændinger,
og at hun mærker en tydelig bedring heri i dagene
efter gymnastikken.
Retslægerådet har udtalt, at behandlingen af lidelser,
der defineres alene ud fra symptomer, mere bestemmes
af den enkelte læges skøn og patientens ønsker
end af rationelle principper.
Herefter finder retten det godtgjort, at mensendieck
gymnastik er en rimelig og nødvendig foranstaltning
til lindring af de kroniske smerter, sagsøgeren
efter sin tilskadekomst har, og at sagsøgte derfor
har pligt til at godtgøre disse udgifter efter erstat-
Odense Rets dom af 17. juni 2005 (BS 2-
3020/2004) er anket af GF-Forsikring A/S med påstand
om frifindelse.
Indstævnte, A, har påstået stadfæstelse.
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring
af A, Joan Vestergaard Kristiansen og Ulrikke
Stengaard, der alle i det væsentlige har forklaret som
for byretten.
A har supplerende forklaret, at intensiteten af
hendes symptomer varierer, men at hendes smerter
generelt er blevet værre, ligesom hendes venstresidige
føleforstyrrelser i nakke og arm periodisk forværres.
Ved mensendieckgymnastik bliver man navnlig
vejledt i at fokusere på konkrete smertepunkter i
kroppen og efterfølgende slappe af de pågældende
steder. Mensendiecklæreren giver ingen massage og
berører således ikke eleven udover som led i vejledningen
af øvelsernes udførelse.
Joan Vestergaard Kristiansen har supplerende forklaret,
at mensendieckgymnastik er udviklet til brug
for raske mennesker, men at hendes typiske kunde
har problemer med bevægeapparatet. Udover afspændingsøvelserne
og de fysiske øvelser vejleder
hun i korrekte arbejdsteknikker, ligesom hun instruerer
i holdningskorrektioner.
Østre Landsrets dom
Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
ningsansvarslovens § 1 som “andet tab som følge af
skaden.” Det findes endvidere godtgjort, at sagsøgeren
vil have behov for fremtidige behandlinger. Da
den årlige udgift udgør 6.600 kr., og da erstatning
for fremtidige behandlingsudgifter efter retspraksis
beregnes ved en kapitalisering af den årlige udgift
med en faktor på 6, tages sagsøgerens påstand om,
at sagsøgte tilpligtes at erstatte sagsøgerens udgifter
med 39.600 kr. til følge.
Det findes ikke af sagsøgeren godtgjort, at hun i
perioden fra den 6. november 2000 til den 15. november
2000 var syg, hvorfor sagsøgerens påstand
om godtgørelse for svie og smerte med 720 kr. for
denne periode ikke tages til følge.
Thi kendes for ret:
Sagsøgte, GF Forsikring A/S betaler inden 14 dage
39.600 kr. til sagsøgeren, A.
Inden samme frist betaler sagsøgte omkostninger
til sagsøgeren med 19.000 kr.
Ulrikke Stengaard har supplerende forklaret, at
en piskesmældsskade svarer til en forstuvning i nakkeleddet.
For A’s vedkommende var der tale om en
svær forstuvning, som medførte en vedvarende og
smertefuld spændingstilstand. Personer, der som A
er hypermobile, har større risiko for fejl- og overbelastning
af ledene, og de har dermed en øget tendens
til ledsmerter og slidgigt. Ved fysioterapi bliver
brusk, ledbånd og ledkapsler overbelastet, mens tilsvarende
overbelastning ikke finder sted ved mensendieckgymnastik,
hvor bevægeudslagene er små. Personer
med ledsmerter bør være i funktion, og det er
derfor vigtigt, at A fortsætter mensendieckgymnastikken.
Parterne har i det væsentlige gentaget deres procedure
for byretten.
Lovgrundlag m.m.
I bemærkningerne til forslag til lov om erstatningsansvar
§ 1 hedder det blandt andet (Folketingstidende
1983/84, 2. samling, Tillæg A, sp. 86-87):
“Erstatningsposten ”helbredelsesudgifter” dækker i første
række udgifter til rimelige og nødvendige foranstaltninger,
der har til formål at søge skadelidte helbredt, eller
som står i forbindelse med skadelidtes helbredelse.
10. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED V

Forsikrings- og Erstatningsretlig Domssamling
Herved tænkes især på udgifter til sygehusophold, rekreationsomkostninger,
udgifter til transport til og fra
sygehus, kørestol, særligt syet fodtøj, læge- og tandlægeudgifter
samt udgifter til revalidering. Fastsættes erhvervsevnetabserstatningen
uden hensyn til muligheden
for revalidering, kan skadelidte dog ikke kræve revalideringsudgifter
erstattet.
Udtrykket “andet tab” omfatter udgifter, som skadelidte
har i tiden umiddelbart efter skaden, men hvis størrelse
og sammenhæng med skaden måske vanskeligt
kan dokumenteres. Efter bestemmelsen i § 15, stk. 1, i
ikrafttrædelsesloven til straffeloven, som nu foreslås ophævet,
jfr. bemærkningerne til §§ 26 og 29 nedenfor, er
der f.eks. tidligere ydet erstatning for forstyrrelse i stilling
og forhold til personer under uddannelse, som har
fået uddannelsen forlænget. Der er ikke tilsigtet nogen
ændring i denne praksis, og erstatning herfor vil nu kunne
ydes som erstatning for “andet tab”. Udtrykket er
endvidere anvendt for at udelukke en for restriktiv praksis
med hensyn til erstatning for helbredelsesudgifter.
...”
Lovforslagets § 1 med bemærkninger svarer til det
tilsvarende forslag med bemærkninger fremsat af Justitsministeriets
Erstatningslovsudvalg i Betænkning
III (nr. 976/1983) om udmåling af erstatning ved
10. maj 2006 - endnu ikke optrykt i FED VI
personskade og tab af forsørger, jf. betænkningen
side 94-97.
Landsrettens begrundelse og resultat
Af Retslægerådets erklæring fremgår blandt andet,
at A’s egentlige fysiske skade vanskeligt kan beskrives
og savner objektiv dokumentation, og at der ingen
videnskabelig dokumentation er for, at mensendieckgymnastik
skulle have en kurativ eller varig effekt
hos patienter med lidelser som A’s.
På denne baggrund finder landsretten, at A’s udgift
til mensendieckgymnastik ikke er en helbredelsesudgift
eller et andet tab, som kan kræves erstattet
efter erstatningsansvarslovens § 1.
Landsretten tager derfor GF-Forsikring A/S’ frifindelsespåstand
til følge.
I sagsomkostninger for begge retter skal A til GF-
Forsikring A/S betale 30.000 kr., hvoraf 750 kr. er
til dækning af retsafgift og 29.250 kr. er til dækning
af udgift til advokatbistand.
Thi kendes for ret:
Appellanten, GF-Forsikring A/S, frifindes.
Indstævnte, A, skal inden 14 dage fra dato i sagsomkostninger
for begge retter betale 30.000 kr. til
appellanten.