Down & Up nr. 4-2012 - Landsforeningen Downs Syndrom

More documents

Recommendations

Info

– begrebsafklaring og inspirerende personligheder I Danmark er vi først i gang med at få inklusion til at fungere. Hos os beror mulighederne for inklusion eller specialregi i institutionssammenhæng på et individuelt skøn. Og for de, der ikke kan inkluderes i almenmiljøet, er der specialskoler, beskyttede værksteder mm. Som forældre engagerer vi os helt fra vores børn er små i at hjælpe med at skabe gode vilkår for deres udvikling og for, at de kan skabe sig et indholdsrigt liv. Vi tager teten og vil det så godt, men nogle spørgsmål, der blev rejst på Verdenskongressen og som kan sætte gang i debatten er, om vi i processen med at hjælpe nogle gange kommer til at passe for meget på vores børn og unge? Om vi kommer til at tage så meget over og værdisætter det, vi er trygge ved som vigtigere end det at lytte til stemmen hos vores barn eller den unge med Downs syndrom? Om det er vores behov for kontrol og for at vide, at de er i trygge rammer og bliver passet på, der, i højere grad end det at arbejde for muligheden for at lade dem udfolde deres potentiale i almenmiljøet, styrer de valg, vi træffer, når vi er ind over valget af vuggestue, børnehave, skoler m.m.? Down & Up 4.2012 Er det vores forestillinger om det værste, der kan ske, og måske vores frygt for at vores barn ekskluderes, der gør, at vi ikke blander os i debatten og arbejder for at påvirke og skabe rigtig gode vilkår for vores børn i f.eks. almenmiljøets skoler, men i stedet vælger det sikre og trygge specialregi? Luan Swanepool ramte hovedet på sømmet, da han om sit skifte fra specialregi og ud i et inkluderende almenmiljø sagde: ”Der er trygt og godt i glasbowlen, men hvor er der kedeligt”. Hans indlæg på kongressen hed Leap of Faith. Og det kunne være rigtigt interessant at høre fra jer medlemmer af Landsforeningen, om I har lavet nogle Leaps of Faith i forhold til inklusion. Hvilke erfaringer har I gjort jer? Hvad er jeres historier? Hvilke muligheder og begrænsninger har I mødt og på hvilken måde? Det kan også være tanker om almenmiljø og specialmiljø mere overordnet. På hjemmesiden i debatforum er der lige nu startet en ny tråd op, der handler om inklusion. Jeg opfordrer hermed jer alle til at gå ind og deltage i debatten, så vi sammen kan erfaringsudveksle på emnet. 11
WDSC Sydafrika beskæftigelse af mennesker med udviklingshæmning Eksklusiv beskæftigelse - god praksis Af Barbara Murray, ILO Genève. Oversat af Lasse Surrow God praksis på forskellige niveauer er nøglen til en bæredygtig udvikling. Det handler om, at der i samfundet er skabt nogle vigtige forudsætninger, og at der er tydelighed omkring: • Love og regler. • Politikker. • Vifte af muligheder. • Aftaler om partnerskab. • Fortalervirksomhed/interesseorganisationer. • Hvad er det næste, der skal gøres, og af hvem? Barbara belyste de tendenser, hun ser internationalt i definitioner af handicappede. Definitionerne bygger blandt andet på: • Moralske definitioner. Der er fokus på ”synd”, og det er da også forkert at gøre. • Medicinsk definition. Der er fokus på besparelser og individuelle muligheder i forskningen for at nedbringe antallet af handicappede. • Sociale definitioner: Der er fokus på den sociale kontekst. Tendenser i lovgivningen: • Velgørenhedslovgivning, kan lovgivningen som vi kender fra Serviceloven i Danmark, men som efterhånden ikke mere praktiseres. • Velfærdslovgivning. Vi betaler skat, så har vi ret til… • Rettigheder baseret på lovgivning, skal lovgivningen som vi kender fra Serviceloven. Ligeledes lovgivning som er baseret på rettigheder som f.eks loven om ret til en ungdomsuddannelse (STU). Down & Up 4.2012 Implicitte meddelelser i forskellige love: • Dårlige love. Handicappede som genstand for velgørenhed. • Velfærdsforanstaltninger love. Mennesker med handicap har brug for beskyttelse, finansiel støtte, og er ikke i stand til at konkurrere om arbejdspladser. • Rettigheder baserede love. Mennesker med handicap har rettigheder på lige fod som alle andre. Et højt niveau af god praksis i alle love: • Fokus på at der for den enkelte er: Ligestilling, ligebehandling, lige muligheder, omfattet af arbejdsmarkedslovgivningen, ret til en rimelig bolig. • Adgang til: Et tilgængeligt miljø, offentlig transport, information. • Sørg for, at gældende lovgivning ikke sender modstridende budskaber. Forskydninger i politik: • Pleje af familien: Holdt derhjemme, skjule for omgivelserne. • Pleje i institutioner: Frihedsberøvende tilgang, beskyttelse. • Pleje i lokalsamfundet: Integration, inklusion. Implicitte meddelelser i forskellige politikker: • Pleje af familien: Mennesker med handicap - skam, følelse af skyld. Helbrede gennem mirakler, hvilket gør fortjeneste. • Pleje i institutioner: Handicappede er til fare for samfundet. Helbrede/rehabilitere personer gennem medicinsk intervention, social og faglig rehabilitering. • Pleje i lokalsamfundet: Handicappede hører til her. Fjern de samfundsmæssige barrierer. Fortsættes side 15 13
Page 1 and 2: World doWn syndrom congres sydAFrIK
Page 3 and 4: Down & Up 4.2012 Formanden har orde
Page 5 and 6: WDSC Sydafrika best of me Open up m
Page 7 and 8: højnes. Med den anden faktor peges
Page 9: WDSC Sydafrika Inklusion Inklusion
Page 13 and 14: WDSC Sydafrika Visuel støtte på a
Page 15 and 16: WDSC Sydafrika Eftertænksomhed Nå
Page 17 and 18: 24 Lokalafdelinger ■ DOWn aarHUS
Page 19 and 20: 26 Lokalafdelinger ■ DOWn bOrnHOL
Page 21 and 22: Hjernen er ikke bare fantastisk - d
Page 23 and 24: med de andre forældre og deres erf
Page 25 and 26: Vi havde mange gode oplevelser, men
Page 27 and 28: A K t I v I t e t s K A l e n d e r

Down & Up nr. 4-2012 - Landsforeningen Downs Syndrom

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?