Down & Up nr. 4-2012 - Landsforeningen Downs Syndrom

More documents

Recommendations

Info

WDSC Sydafrika Læsning med børn med Downs syndrom Et stort hollandsk studie viser, at mennesker med Downs syndrom, der inkluderes i almenmiljøet, øger deres akademiske evner i væsentlig grad i forhold til, hvis de går i specialregi. Set som akademisk evne trækkes, ud fra læseforskning i forhold til mennesker med Downs syndrom, eksempler på aktiviteter til at stimulere læsning allerede før skolealderen. Af Karina Rhiger På Verdenskongressen var der to oplæg med en hollandsk forsker, Gert de Graaf. Det første oplæg var en præsentation af et stort studie af sammenhængen mellem udviklingen af akademiske evner hos børn med Downs syndrom og deres skolegang i hhv. almenmiljø og specialregi. Det andet oplæg handlede om, hvordan børn med Downs syndrom bedst lærer at læse. Dette fordi læsning, som akademisk evne, er fundamentet for meget anden læring i skoletiden og herunder også udviklingen af andre akademiske evner. Down & Up 4.2012 Forskning Forskningen viser, at børn med Downs syndrom klarer sig betydeligt bedre på de akademiske evner, når de er inkluderet i almenmiljøet frem for miljø udelukkende bestående af børn med særlige behov og evner, det såkaldte specialregi. Ydermere viser studiet, at børn med Downs syndrom, der har høj IQ og starter i specialregi, ender ud som væsentligt dårligere stillede på samtlige akademiske evner end de børn med Downs syndrom med en lav IQ, der starter i almenmiljøet. Almenmiljøet her forstået som en folkeskoleklasse, hvor der f.eks. var en støttelærer på til hele klassen i nogle timer, eller at barnet i perioder f.eks. fik et specifikt læsekursus eller lignende (ligesom man ser så mange andre børn i den danske folkeskole). Det, synes jeg, er tankevækkende! For hvad er det der gør forskellen? Studiet peger på, at der kan være flere mulige faktorer i spil, der kan være med til at begrunde, hvorfor det ser sådan ud. Der peges blandt andet på, at der i almenmiljøet sættes højere forventninger til børnene, hvorimod børnene synes at blive mødt med meget lave forventninger i specialregi. Og hvis forventningen er, at de ikke kan, så bliver barren for, hvad der skal opnås af læring sat herefter. En anden mulig faktor, der også peges på, er, at børnene i almenskolerne kan have ressourcestærke forældre, der engagerer sig og selv tager noget træning på sig, hvorved niveauet 7 »
højnes. Med den anden faktor peges der på engagerede forældre, og vi ved generelt, at vi, gennem det vi gør i hverdagen, er med til at skabe rammer, strukturer og læring i forhold til vores børns udvikling. Så hvordan kan vi gennem leg og samvær begynde at klæde vores børn på til at skulle gå i skole (uanset om det er almenmiljø eller specialregi)? Antager at læsningen udgør fundamentet i de akademiske evners udvikling, hvordan kan vi så stimulere dette? Læsemetoder Rent læseteknisk er der to metoder, man går ud fra, når man skal lære børn at læse. Enten går man fra del til helhed (hvor man f.eks. staver sig igennem, inden man kommer frem til, hvad der står… k –a –t siger kat) eller fra helhed til del (hvor man arbejder med ordbilleder og barnet genkender/læser ordet først, hvorefter det kan deles op i mindre bidder… ”kat står der… k-a-t”). I læseundervisningen i folkeskolen i dag anvendes begge metoder i vekselvirkning i undervisningen og bliver til læsestrategier (måder at gå til en tekst på og finde ud af, hvad der står), der suppleres af et fokus på skriftsproget. For børn med Downs syndroms vedkommende viser det sig, at de bedst lærer at læse ved at gå fra helhed til del. Det betyder, at betydningen lettere fanges, når det er helheden, der præsenteres først. Derfor kommer herunder nogle eksempler på måder, hvorpå vi som forældre kan begynde at stimulere læseudviklingen og imødekomme vores børn på evnerne i forhold til helhedslæsning. Et ordspil med variationer: 1) Lav to bunker af kort selv. En bunke med skrevne ord og en bunke med billeder, der passer til ordene. (Hjemme hos os har vi billeder af korte ord, der ofte er i hendes begrebsverden: Mor, far, Emmy, sko, kat osv.) 8 2) Start med et kort og et billede der passer sammen. F.eks. står der kat på et kort. Kortet parres med et billede af en kat, man siger kat og kører fingeren hen under det, så læseretningen understøttes. Herved er det helheden, der er i fokus, og barnet finder ud af, at ordet hører sammen med billedet. Man kan vælge at stoppe her og tage et nyt par, som man præsenterer for barnet. (Det kan, når barnet er fortroligt med nok ord og billeder, laves som en form for billedlotteri). 3) Man kan også vælge at bevæge sig fra helhed til del. Efter at have parret billede og ord som helheder kan man f.eks. fortælle, at kat starter med k (pege på k), så kommer a (pege), og så kommer t (pege). Her kan man både stavere (navnet på bogstaverne) eller lydglide (bogstavernes lyde). 4) Man kan også tale om, hvilke andre ord der starter med k, hvorved der skabes fo- Down & Up 4.2012
Page 1 and 2: World doWn syndrom congres sydAFrIK
Page 3 and 4: Down & Up 4.2012 Formanden har orde
Page 5: WDSC Sydafrika best of me Open up m
Page 9 and 10: WDSC Sydafrika Inklusion Inklusion
Page 11 and 12: WDSC Sydafrika beskæftigelse af me
Page 13 and 14: WDSC Sydafrika Visuel støtte på a
Page 15 and 16: WDSC Sydafrika Eftertænksomhed Nå
Page 17 and 18: 24 Lokalafdelinger ■ DOWn aarHUS
Page 19 and 20: 26 Lokalafdelinger ■ DOWn bOrnHOL
Page 21 and 22: Hjernen er ikke bare fantastisk - d
Page 23 and 24: med de andre forældre og deres erf
Page 25 and 26: Vi havde mange gode oplevelser, men
Page 27 and 28: A K t I v I t e t s K A l e n d e r

Down & Up nr. 4-2012 - Landsforeningen Downs Syndrom

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?