En lille historie om en stor oplevelse I september var Egil (4 år med DS) på forsinket sommerferie sammen med mor og lillesøster på 3. Da vi bor på Færøerne, var det først en to timer lang flyvetur, som Egil klarede rigtigt flot. Da vi var kommet til Danmark, var der mange indtryk, og især de mange busser og lastbiler på motorvejen vakte stor lykke. Som de fleste forældre nok kender til, så er det ikke så ligetil endda at tage et barn med særligt behov med på udflugter eller lignende, da det ofte kræver så stor planlægning. Rent mentalt kræver det også meget, da man skal gøre sig det klart, at man jo blander sig med en stor menneskemængde af såkaldte ‘normale’, og der vil blive kigget på én – og når det så drejer sig om ens barn, så er man desto mere sårbar. Vi ankom til Legoland og fik lejet klapvogne, så der var styr på tropperne. Da jeg i den forbindelse skulle spørge en medarbejder om noget og nævnte, at jeg havde en dreng med handicap, så fik jeg at vide, at de havde en ordning, som hedder ‘Vis hensyn’. Legolands ’Vis hensyn’-ordning drejer sig kort om, at visse handicappede ikke har de sociale færdigheder, som ofte skal til, når man skal være i en forlystelsespark, og at der derfor bliver vist hensyn ved, at den handicappede samt 3 ledsagere kan slippe for at stå i kø ved forlystelserne, samt at man kan tage 2 ture med det samme. Jeg havde godt hørt lidt om, at der nogle steder fandtes specielle ordninger, men jeg havde slet ikke tænkt på at spørge om det, også fordi man på en eller anden måde blotlægger lidt af sig selv ved at skulle bede om særbehandling. Men at få det tilbudt som den største selvfølgelig var rigtig dejligt, for så var det bare at sige stort ’ja tak’. Legoland var en stor oplevelse for begge børn, men der var kun 5-6 forlystelser, som 32 Egil ville prøve. Da vi kom en søndag i september, var der ikke fyldt af folk alle vegne, men der var alligevel ca. 10 minutters kø ved hver forlystelse. Her kunne vi så med vores ’vis hensyn’-skilt stå ved udgangen og komme med allerede den næste tur. Og det var så godt, for bare det at vente to minutter på næste tur var svært for Egil, som jo også udtrykte sin utilfredshed dermed – og så blev der jo kigget! Og det er her, man mentalt skal være stærk, for man ved jo, at man tiltrækker opmærksomhed, men man vil heller ikke være til udstilling. At ’Vis hensyn’-ordningen samtidig betyder, at man kan tage to ture ad gangen betød også, at når vi så fandt noget, som Egil kunne lide, så kunne vi blive der lidt. Han har nemlig svært ved at skifte imellem ting, aktiviteter og lignende og kan blive meget frustreret over at blive revet væk fra det, han hygger sig allermest med. Som nævnt, så er det for mig meget grænseoverskridende at bede om særbehandling, også selvom det er på vegne af min søn. Jeg frygtede derfor også lidt at skulle benytte ’Vis hensyn’-skiltet, for det kunne jo være, at det ikke var så populært at komme foran i køen. Men Legolands personale var så søde og professionelle, de snakkede med os, spurgte til os, og behandlede os som om, at det var den største selvfølge, at Egil da bare skulle have den bedste dag hos dem. Vores tur til Legoland og vores ferie i det hele taget var meget vellykket, og jeg er især glad for at have givet mine børn nogle gode oplevelser. Det er en udfordring at have et barn med DS med ud at rejse, og for mig kræver det energi og mentalt overskud at deltage i aktiviteter ligesom andre familier, og derfor er det en stor hjælp, når omgivelserne tager tingene med et smil og hjælper og støtter én. <strong>Down</strong> & <strong>Up</strong> 4.<strong>2012</strong>
Vi havde mange gode oplevelser, men især én står stærkt, nemlig den tur til Legoland, som vi havde planlagt længe. af monica midjord <strong>Down</strong> & <strong>Up</strong> 4.<strong>2012</strong> 33
Change language