Notat af 090505 fra Mag 1 Afd - Velkommen til Århus Kommune

More documents

Recommendations

Info

Århus Kommune . Magistratens 1. Afdeling Børn og Unge-afdelingen vægten”, at sundhedsplejerskens mulighed for at besøge familierne i eget hjem giver dem en enestående mulighed for at samarbejde med familierne og for at påvirke familierne på deres egne betingelser. Hun peger ligesom i undersøgelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune på, at sundhedsplejerskens indsats ikke erstattes af det sociale netværk, sundhedsoplysende materiale eller andre faggruppers indsats. Undersøgelser peger endvidere på, at hvis sundhedsplejerskebesøgene skæres ned, har det betydning for, hvor længe børnene ammes, ligesom forældrene udtrykker tvivl om barnets ernæring (Else Guldager: Sundhedsplejersken på vægten). Uffe Elbæk, Det Radikale Venstre ...Findes der forskningsresultater, der kan underbygge, at det faktisk er et vigtigt område at sætte ind i den allertidligste periode af barnets liv, hvor forældrene skal finde ud af, hvordan det overhovedet er, at tackle det at få et nyt barn i familien... Det har længe været kendt viden, at barnets oplevelser i de første år, er af afgørende betydning for dets videre udvikling. I Spitz’ (1946) klassiske undersøgelser af spædbørn anbragt på institution, med minimal menneskelig kontakt og respons, blev spædbørnene apatiske, deprimerede og afvisende over for socialt samspil. Også Bowlby’ undersøgelse for WHO i 1950’erne af børn på børnehjem påpeger, at de alvorlige mangelstilstande han fandt hos disse børn, kunne tilskrives mangel på følelsesmæssig omsorg. Han fandt, at forudsætningen for en sund mental udvikling var, at barnet oplevede et varmt, intimt og kontinuerligt forhold til en enkelt person. Vores viden om børns behov og egenskaber har ændret sig i de senere år. Vi er blevet klar over, at børn helt fra fødslen er sociale kompetente små individer. De er i stand til at kommunikere, indgå i samspil og lære. De udviser engagement og åbenhed over for deres omsorgsgivere og er aktive samspilspartnere (Stern, 1985;Trewarthen 1988). Vi har fået mere specifik viden om forældre-børn-samspil og tilknytning. Tilknytningsforskning har givet os viden om forskellige former for tilknytning, der kan fortælle os noget om, hvad børnene har oplevet og oplever, og om hvordan de vil kunne udvikle sig (Ainsworth et al.,1978; Crittenden, 1988; 1992; Trewarthen, 1988; Stern, 1995). Måden forældre og barn knytter sig til hinanden på og kommunikerer/spiller sammen på, og forældre-barn relationen, grundlægges i spædbarnealderen, men får betydning for barnet resten af livet. Det har vist sig, at deprivation (følelsesmæssig og fysisk vanrøgt) ingenlunde behøver at være så udtalt som i Spitz’ og Bowlby’ undersøgelser, for at påvirke spædbarnets udvikling (Rutter, 1987). Undersøgelser har vist, at de vigtigste forældrefunktioner (ifølge Killén ,Heap, 1988; Killén, 1994) for tilstrækkelig god forældreskab og tilstrækkelig god omsorg er: Notat Side 2 af 6
Århus Kommune . Magistratens 1. Afdeling Børn og Unge-afdelingen · Evne til at opfatte barnet, som det er · Evne til at engagere sig positivt følelsesmæssigt i barnet · Evne til empati med barnet · Evne til at have realistiske forventninger til barnet En række risikofaktorer kan påvirke disse forældrefunktioner. F.eks. fravær af tilgængelighed og nærvær hos forældrene, psykiske lidelser hos forældre, forældre med misbrug af rusmidler, forældre i voldelige samliv samt forældre og børn i situationer præget af tab. Forebyggelse i form af tidlig understøttelse af forældre-barn relationen er central. En god forældre-barn relation er en beskyttelse af barnet mod såvel aktuelle som senere belastninger i livet. Den er således af afgørende betydning for barnets senere udvikling. Der er også lavet undersøgelser i forhold til sårbare familier med særlige behov. Birgitte Hagemann Hansen og Hanne Munck har i forskningsrapport nr. 2 fra Institut for Psykologi, Københavns Universitet peget på 49 spædbarnsprojekter i Danmark samt refereret til udenlandske undersøgelser. I denne rapport citeres Chirstin Plate for i sin bog ”Sociale netværk” (2000) at omtale den vigtighed, som et socialt netværk er for det enkelte menneske. Det sociale netværk vil for en gruppe meget sårbare familier i høj grad være præget af et professionelt netværk, men det professionelle netværk har den styrke, at det kan bidrage til udvikle det enkelte menneskes personlighed og gøre nye ressourcer tilgængelige hos et hidtil isoleret menneske. Derudover refereres i rapporten til 2 amerikanske undersøgelser (C.M. Heinicke et al 1999 og A. Mc.Donald Culp et al 1998), hvor man fulgte grupper af førstegangsfødende kvinder, som alle havde fattigdomsproblemer, mangelfuldt netværk og flere var tidligere misbrugere. Den professionelles rolle var at fokusere på at give viden om forældrerollen, børneopdragelse og børns udvikling generelt. Efter henholdsvis 6 måneder og 1 år viste der sig en klar forbedring af mødrenes forståelse af forældrerollen og deres evne til at respondere adækvat på børnenes behov. Desuden havde de indrettet deres hjem lang mere børnesikkert, og mødrene gjorde i højere grad brug af de eksisterende tilbud, når de havde behov for hjælp. I justitsministeriets rapport om ungdomskriminalitet (www.jm.dk) udarbejdet af forsknings-og dokumentationskonsulent Britta Kyvsgaard i dec. 2000, skrives en sammenfatning af væsentlige udenlandske erfaringer. Heri skrives ”Tidlig forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet. Projekter, der sigter på at støtte socialt og økonomisk svagt stillede børnefamilier, kan betyde såvel mindre børnemishandling, forbedring af børnenes forhold i og til skolen samt mindsket kriminalitet blandt børnene og de unge senere i livet. Den mest succesrige form for tidlig forebyggelse synes at være hyppig og langvarig kontakt med en sundhedsplejerske. Desuden Notat Side 3 af 6
Page 1: Magistratens 1. Afdeling Børn og U
Page 5 and 6: Århus Kommune . Magistratens 1. Af

Notat af 090505 fra Mag 1 Afd - Velkommen til Århus Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?