Notat af 090505 fra Mag 1 Afd - Velkommen til Århus Kommune

Magistratens 1. Afdeling 

Børn og Unge-afdelingen 

Afdelingssekretariatet 

N O T A T 

Udvalget for Sociale og Beskæftigelsesmæssige anliggender samt Børn og 

Unge 

Svar på Byrådets behandling af byrådsindstillingen “Styrkelse af den 

forebyggende indsats over for udsatte børn - udmøntning af budgetforliget 

vedtaget 16. september 2004” 

Uffe Elbæk, Det Radikale Venstre 

...Hvad er konsekvensen af at støtte det allerførste led i problemkæden, 

nemlig ude i familierne. 

Der er ikke foretaget mange effektundersøgelser af den generelle 

sundhedspleje, men der er lavet brugerevalueringer både i Århus Kommune 

og andre kommuner i Danmark. 

I Lyngbæk-Taarbæk Kommune fik 190 familier i år 2000 et spørgeskema 

om, hvorvidt serviceniveauet har modsvaret deres behov. Familier med 4 

besøg pr. barn og derunder viste tegn på, at de havde fået for få besøg. Det 

viste sig også, at familiens netværk (familie og venner) havde forbavsende 

lille gennemslagskraft i spørgsmålet om, hvor forældrene har fået viden fra 

om emner, som er relevante for det helt lille barns pleje og pasning. 97% af 

familierne angav, at de fulgte sundhedsplejerskens råd, når hun havde 

været på besøg. 

I Århus Kommune har man også foretaget brugerevalueringer både af det 

generelle tilbud og telefonvagtordningen. Her ser man samme tendens. I 

den generelle evalueringsundersøgelse foretaget i år 2003, er 97 % af forældrene 

tilfredse med sundhedsplejerskeordningen. De fremhæver sundhedsplejerskens 

faglige viden om spæd- og småbørn, deres store indlevelsesevne 

og praktiske erfaring med at give råd på stedet som nogle af de 

væsentlige positive aspekter. 

Århus Kommunes sundhedspleje har desuden en telefonvagtordning, som 

er tilgængelig på både hverdage og i weekender samt helligdage. Her har 

93% af de adspurgte forældre betegnet telefonvagtordningen som en endog 

meget god ide. Kun i 18 % af tilfældene har de adspurgte forældre søgt råd 

andre steder – dvs. at sundhedsplejerskerne anvendes som forældrenes 

eneste kilde til viden i 82% af tilfældene. I telefonvagten oplever man, at det 

hovedsagelig er de små børn, som forældrene ønsker råd omkring, og 

deres spørgsmål drejer sig om alt fra børnesygdomme, ernæringsproblemstillinger, 

børns søvn, ulykker og samlivsproblemer. 

Else Guldager som i mange år har arbejdet med forskning inden for 

sundhedsfremme fremhæver desuden i sin bog ”Sundhedsplejersken på 

Århus Kommune 

Dato: 

9. maj 2005 

Sagsbehandler: 

Joan Sindberg 

Telefon: 

8940 3880 

Telefax: 

E-post: 

jsi@bu.aarhus.dk 

Journal nummer: 

Dokument: 

Notat af 090505 fra Mag 1 Afd 

Notat Side 1 af 6

Århus Kommune . Magistratens 1. Afdeling 


vægten”, at sundhedsplejerskens mulighed for at besøge familierne i eget 

hjem giver dem en enestående mulighed for at samarbejde med familierne 

og for at påvirke familierne på deres egne betingelser. Hun peger ligesom i 

undersøgelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune på, at sundhedsplejerskens 

indsats ikke erstattes af det sociale netværk, sundhedsoplysende materiale 

eller andre faggruppers indsats. Undersøgelser peger endvidere på, at hvis 

sundhedsplejerskebesøgene skæres ned, har det betydning for, hvor længe 

børnene ammes, ligesom forældrene udtrykker tvivl om barnets ernæring 

(Else Guldager: Sundhedsplejersken på vægten). 

Uffe Elbæk, Det Radikale Venstre 

...Findes der forskningsresultater, der kan underbygge, at det faktisk 

er et vigtigt område at sætte ind i den allertidligste periode af barnets 

liv, hvor forældrene skal finde ud af, hvordan det overhovedet er, at 

tackle det at få et nyt barn i familien... 

Det har længe været kendt viden, at barnets oplevelser i de første år, er af 

afgørende betydning for dets videre udvikling. I Spitz’ (1946) klassiske 

undersøgelser af spædbørn anbragt på institution, med minimal menneskelig 

kontakt og respons, blev spædbørnene apatiske, deprimerede og 

afvisende over for socialt samspil. Også Bowlby’ undersøgelse for WHO i 

1950’erne af børn på børnehjem påpeger, at de alvorlige mangelstilstande 

han fandt hos disse børn, kunne tilskrives mangel på følelsesmæssig 

omsorg. Han fandt, at forudsætningen for en sund mental udvikling var, at 

barnet oplevede et varmt, intimt og kontinuerligt forhold til en enkelt person. 

Vores viden om børns behov og egenskaber har ændret sig i de senere år. 

Vi er blevet klar over, at børn helt fra fødslen er sociale kompetente små 

individer. De er i stand til at kommunikere, indgå i samspil og lære. De 

udviser engagement og åbenhed over for deres omsorgsgivere og er aktive 

samspilspartnere (Stern, 1985;Trewarthen 1988). 

Vi har fået mere specifik viden om forældre-børn-samspil og tilknytning. 

Tilknytningsforskning har givet os viden om forskellige former for tilknytning, 

der kan fortælle os noget om, hvad børnene har oplevet og oplever, og om 

hvordan de vil kunne udvikle sig (Ainsworth et al.,1978; Crittenden, 1988; 

1992; Trewarthen, 1988; Stern, 1995). 

Måden forældre og barn knytter sig til hinanden på og kommunikerer/spiller 

sammen på, og forældre-barn relationen, grundlægges i 

spædbarnealderen, men får betydning for barnet resten af livet. Det har vist 

sig, at deprivation (følelsesmæssig og fysisk vanrøgt) ingenlunde behøver at 

være så udtalt som i Spitz’ og Bowlby’ undersøgelser, for at påvirke 

spædbarnets udvikling (Rutter, 1987). 

Undersøgelser har vist, at de vigtigste forældrefunktioner (ifølge Killén 

,Heap, 1988; Killén, 1994) for tilstrækkelig god forældreskab og tilstrækkelig 

god omsorg er: 




· Evne til at opfatte barnet, som det er 

· Evne til at engagere sig positivt følelsesmæssigt i barnet 

· Evne til empati med barnet 

· Evne til at have realistiske forventninger til barnet 

En række risikofaktorer kan påvirke disse forældrefunktioner. F.eks. fravær 

af tilgængelighed og nærvær hos forældrene, psykiske lidelser hos forældre, 

forældre med misbrug af rusmidler, forældre i voldelige samliv samt forældre 

og børn i situationer præget af tab. 

Forebyggelse i form af tidlig understøttelse af forældre-barn relationen er 

central. En god forældre-barn relation er en beskyttelse af barnet mod såvel 

aktuelle som senere belastninger i livet. Den er således af afgørende 

betydning for barnets senere udvikling. 

Der er også lavet undersøgelser i forhold til sårbare familier med særlige 

behov. Birgitte Hagemann Hansen og Hanne Munck har i forskningsrapport 

nr. 2 fra Institut for Psykologi, Københavns Universitet peget på 49 

spædbarnsprojekter i Danmark samt refereret til udenlandske undersøgelser. 

I denne rapport citeres Chirstin Plate for i sin bog ”Sociale netværk” 

(2000) at omtale den vigtighed, som et socialt netværk er for det enkelte 

menneske. Det sociale netværk vil for en gruppe meget sårbare familier i 

høj grad være præget af et professionelt netværk, men det professionelle 

netværk har den styrke, at det kan bidrage til udvikle det enkelte menneskes 

personlighed og gøre nye ressourcer tilgængelige hos et hidtil isoleret 

menneske. 

Derudover refereres i rapporten til 2 amerikanske undersøgelser (C.M. 

Heinicke et al 1999 og A. Mc.Donald Culp et al 1998), hvor man fulgte 

grupper af førstegangsfødende kvinder, som alle havde fattigdomsproblemer, 

mangelfuldt netværk og flere var tidligere misbrugere. Den professionelles 

rolle var at fokusere på at give viden om forældrerollen, børneopdragelse 

og børns udvikling generelt. Efter henholdsvis 6 måneder og 1 år viste 

der sig en klar forbedring af mødrenes forståelse af forældrerollen og deres 

evne til at respondere adækvat på børnenes behov. Desuden havde de 

indrettet deres hjem lang mere børnesikkert, og mødrene gjorde i højere 

grad brug af de eksisterende tilbud, når de havde behov for hjælp. 

I justitsministeriets rapport om ungdomskriminalitet (www.jm.dk) udarbejdet 

af forsknings-og dokumentationskonsulent Britta Kyvsgaard i dec. 2000, 

skrives en sammenfatning af væsentlige udenlandske erfaringer. Heri 

skrives 

”Tidlig forebyggelse af børne- og ungdomskriminalitet. Projekter, der 

sigter på at støtte socialt og økonomisk svagt stillede børnefamilier, kan 

betyde såvel mindre børnemishandling, forbedring af børnenes forhold i 

og til skolen samt mindsket kriminalitet blandt børnene og de unge 

senere i livet. Den mest succesrige form for tidlig forebyggelse synes at 

være hyppig og langvarig kontakt med en sundhedsplejerske. Desuden 




har mange forsøg med forældretræning og – terapi givet positive 

resultater”(s.1 i Rapport om børne-og ungdomskriminalitet). 

Og side 8 i samme rapport beskrives hvorledes hyppige besøg af en 

sundhedsplejerske og andre professionelle i en længere periode under 

opvæksten giver sig udslag i positive effekter af forældrenes behandling 

af deres børn (færre børnemishandlinger), børnenes skoleforhold (færre 

adfærdsvanskeligheder, bedre karakterer) og senere kriminalitet. 

Anne-Kathrine Karoff, Konservative 

... den konservative byrådsgruppe vil gerne have besvaret hvad en 

Marte Meo terapeut er...hvilke særlige kompetencer han har, udover 

han kan filme forældrene og familierne. 

Marte Meo arbejder med kommunikation/samspil. I Sundhedsplejens Marte 

Meo-arbejde er det det positive samspil mellem forældre og barn, der er i 

fokus. Ordene Marte Meo stammer fra latin og betyder “ ved egen kraft”. 

Metoden, som er meget praksis-orienteret, er udviklet i Holland i 1987 af 

Maria Aarts, leder af Marte Meo International Network Organisation. 

Metoden funderes på, at et positivt og udviklings-støttende samspil er en 

forudsætning for barnets sunde udvikling, samt på at alle mennesker (forældre) 

har styrker og kompetencer, der kan findes, udvikles og styrkes - men 

ved personens egen kraft. Der tages udgangspunkt i, hvad barnet viser os. 

Der er altid en voksen (forældre eller nære voksne omkring barnet), der har 

udtrykt en bekymring, et problem eller et ønske i forhold til barnet og derfor 

ønsker vejledning. Der foreligger altså altid et forældresamtykke. 

Ved hjælp af videooptagelser studeres det enkelte barns udvikling og evner 

for at se, hvad det har lært, og hvad det mangler at lære. Ud fra dette gives 

der konkrete anvisninger til den voksne om udviklings-støttende kommunikation/samspil 

mellem barnet og den voksne. De konkrete anvisninger 

illustreres med udvalgte klip, hvor den voksne er sin egen model. 

De konkrete anvisninger til de voksne baseres på Marte Meo elementerne i 

kommunikation: 

· Forældrene skal kunne se og følge spædbarnets forskellige måder 

at udtrykke sig på kropsligt følelsesmæssigt og ved hjælp af lyde 

(forælder og barn har fælles fokus) 

· Forældrene skal kunne bekræfte/ vise anerkendelse over for barnet 

· Forældre skal kunne knytte ord/sprog til, hvad spædbarnet foretager 

sig (gradvist øges barnets selvbevidsthed, over tid knytter barnet 

sprog til handling og barnet føler sig set) 

· Forældre skal kunne give positiv ledelse, lave en struktur i dagligdags 

situationer, der kræver det, og selv fremstå som tydelige, bl.a. 

ved at sige, hvad de selv gør, og hvad de ønsker, der skal ske (et 

spædbarns opmærksomhed henledes af tale, allerede her kan 

evnen til siden hen at ”høre efter”, være opmærksom grundlægges) 




I det daglige arbejde, har de fleste Sundhedsplejersker i dag Marte Meo-principperne 

in mente. Det har allerede forbedret deres evne til at iagttage 

samspil. De fleste af sundhedsplejerskerne har et grundkursus i at identificere 

Marte Meo-elementerne og giver almen vejledning her efter, men de 

optager og analyserer ikke video. Skal man imidlertid arbejde i familien med 

en mere konkret problemstilling, bl.a. ved hjælp af videooptagelser, er det 

vigtigt, at kvalifikationerne er i orden. Det ønsker Marte Meo International 

Network Organisation også at sikre bl.a. gennem eksamination og certificering. 

For at kunne optages på Marte Meo Terapeutuddannelsen skal man have 

en grunduddannelse, der har fokus på børn og familier f.eks. Lærer, 

pædagog, socialrådgiver, talepædagog, sundhedsplejerske, psykolog. 

Undervisningen på terapeutuddannelsen gives af en Marte Meo-Supervisor. 

Eksamination foretages af en Licensed Supervisor. Undervisningen foregår 

over ca. 1½ år, med 17 hele undervisningsdage, hvor i mellem der arbejdes 

i praksis med videooptagelser i familier (anslået timeforbrug ca. 290 timer). 

Terapeuten skal kunne styrke forældre-barn relationen ved at understøtte 

skabelse af positivt samspil. 

Der skal opnås færdigheder i : 

· At kunne mestre teknikken ved videooptagelse, klip og fremvisning af 

disse. 

· At lave interaktionsanalyse af video af samspil mellem barn og 

voksen (analyse af initiativer og respons på dem i samspil) 

· Ud fra analysen at opstille, hvad der mestres og mangles i samspillet 

og vælge, hvad der prioriteret skal arbejdes med mhp. at styrke 

tilknytning og samspil og dermed barnets udvikling 

· At kunne knytte Marte Meo elementer til de daglige samspilssituationer. 

· Lære at udvælge korrekte videoklip med relevante handlingsøjeblikke 

til overførsel af konkret viden 

· At kunne tilbagemelde til voksne v.h.a videoklip om de handlingsøjeblikke, 

de arbejder med 

Der afsluttes med eksamination, hvor eksaminanden har en time til at 

fremvise klip af et forløb i en familie. Der skal demonstreres evne til interaktionsanalyse, 

opstilling af prioriterede arbejdspunkter, klip der viser/demonstrerer 

relevant arbejdspunkt, klip, hvor terapeuten demonstrerer sine 

vejledningsfærdigheder ved ud fra videoklip at overføre viden til den voksne. 

Endelig skal det fremgå, ved at vise start og slut filmresultat, at der er sket 

fremgang i samspillet. Inden eksaminationen skal der til eksaminator afleveres 

en skriftlig opgave (25 til 30 sider), der beskriver arbejdet med fem 

forløb i familier. 




I Fredericia har man i Sundhedsplejen lavet en tidlig Sundhedsfremmende 

indsats (Rapport marts 2003, Projekt Tidlig Indsats, Fremme af Forældre 

barn relationer ved brug af Marte Meo metoden i Sundhedsplejen). Evalueringen 

viste, at Marte Meo er en brugbar metode i Sundhedsplejen. Effektevalueringen 

viste, at omkring 80% af de familier, der blev inddraget i et Marte 

Meo forløb opnåede en positiv udvikling i forældre-barn relationen. Denne 

udvikling har vist sig stabil et halvt til et helt år efter forløbets afslutning. 19 af 

de 22 forældre, der deltog, gav i interviews udtryk for at have oplevet en 

positiv effekt i form af ændring af egen adfærd, selvtillid og/eller udvikling i 

følelser omkring barnet. Hos barnet oplevede de fleste forældre positiv 

ændring i adfærd, i barnets relation, og i at børnenes symptomer forsvandt 

elle bedredes markant.

Notat af 090505 fra Mag 1 Afd - Velkommen til Århus Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?