ØSTUDVIDELSEN a/s - Fagligt Ansvar

More documents

Recommendations

Info

12 Arbejdsløshedskontor Velkommen med forbehold Østborgerne kan diskrimineres i de næste syv år Den frie bevægelighed for arbejdskraften eller den ”vandrende arbejdskraft”, som det hedder i EU jargon er et af slagnumrene i EU samarbejdet. Bevægelighed for arbejde og kapital er den grundlæggende idé og motor for Unionen. Friheden til at bevæge sig og søge arbejde i hele EU er et vigtigt symbol for borgerne i de nye østeuropæiske medlemslande. Derfor er det noget af en kold spand vand, at 13 ud af 15 af de gamle EU lande smækker døren i for østeuropæerne i samme øjeblik, som de bliver medlem af Unionen. De fleste EU lande indfører forskellige former for overgangsordninger, som begrænser eller helt udelukker østeuropæerne fra de vestlige arbejdsmarkeder. Hårdest går de frem i Tyskland og Østrig, som helt lukker af for østarbejdere de første syv år. Muligheden for at lave overgangsordninger, er aftalt i den udvidelsestraktat, som er det juridiske grundlag for udvidelsen. Her fremgår det, at de gamle lande i op til syv år, kan lave særregler fra folk fra de nye medlemslande fra Østeuropa. Aftalen om overgangsordningen gælder ikke for Cypern og Malta. Danske regler Tidligere statsminister Poul Nyrup og efterfølger Fogh har ellers begge forsikret, at de nye EU borgere var velkomne fra dag et. Men sådan er det ikke gået, alt som dagen for udvidelsen er kommet nærmere, har de gustne overlæg og frygten for at Dansk Folkeparti skulle score på udvidelsen vokset. Derfor har et stort flertal i Folketinget indført overgangsordninger, som siger ja til østeuropæisk arbejdskraft men på betingelser, som stiller dem dårligere end andre EU borgere. I modsætning til alle andre EU borgere, så skal arbejderne fra øst have en arbejdstilladelse, de skal arbejde på overenskomstmæssige eller ”sædvanlige” vilkår, og de skal have fuldtidsarbejde. Samtidig med kravet om arbejdstilladelse, så er de samtidig udelukket fra en hel række sociale ydelser, som andre EU borgere har adgang til. De får ikke adgang til dagpenge, socialhjælp eller arbejdsløshedsdagpenge. Hvis de bliver fyret, må de blive seks måneder for at søge arbejde, men de skal forsørge sig selv, uanset om de i øvrigt opfylder betingelserne for f.eks. dagpenge. De skrappe regler har fået Ungarn og Polen til at svare igen med tilsvarende begrænsninger for arbejdere fra vest, der søger arbejde. Intet problem Samtidig med at de gamle lande bygger et nyt jerntæppe, som skal holde de nye EU borgere ude fra deres arbejdspladser og væk fra deres sociale ordninger, så forsikrer ”Vi kan sove roligt om natten” siger beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen de ansvarlige og eksperterne, at der slet ikke er noget problem. I et væld af migrationsstudier, som vurderer, hvordan strømmen af arbejdskraft vil gå efter udvidelsen, gentages det som med én mund, at der bliver tale om et meget begrænset antal østeuropæiske arbejdere. Dem der kommer vil først og fremmest komme som sæsonarbejdere i byggebranchen og landbruget, lyder vurderingen. Invasionen udebliver, og der er hverken grund til stor bekymring over løntrykkeri eller social turisme, når EU udvider mod øst, konkluderer f.eks. to forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der har gennemgået de seneste års forskning i forbindelse med udvidelsen. Ifølge EU-forskerne Anne Mette Vestergaard og Catharina Sørensen, kan Danmark højst forvente at tage imod 2000 vandrende arbejdstagere fra øst årligt i de første år efter udvidelsen. Det forholdsvis lave tal skal ses i forhold til, at de gamle EU lande samlet set kan forvente mellem 140.000 og 240.000 migranter om året fra de nye EU lande. De to forskere mener, at problemet nærmest er det modsatte, nemlig at, Danmark kan få svært ved at tiltrække de højtuddannede østeuropæere, som vi har ”brug” for. Syv år? I debatten omtales overgangsordningerne hele tiden som en syvårsregel, den lange overgangstid er med til at forstærke indtrykket af, at der er god tid, og vi kan ”sove roligt om natten”, som beskæftigelsesminister Claus Hjort har formuleret det. Men overgangsordningerne skal ifølge EU reglerne vurderes undervejs. Så i virkeligheden er der tale om en to årig periode, som hvert land kan vælge at forlænge i første omgang med tre år, og i sidste ende med to år mere. Vandrende arbejdstagere Fri bevægelighed for kapital og arbejdskraft, det er det fundament, som den europæiske union er bygget på. Det er selve det store indre marked, der her er på spil. Men i praksis har det vist sig, at være mere end vanskeligt at sikre arbejdskraftens frie bevægelighed. Det viser de mere end 400 sager, som EF domstolen i årenes løb har afgjort om den ”vandrende arbejdskraft”, som det poetisk kaldes på EU sproget. EU reglerne om den vandrende arbejdskraft skal ganske enkelt sikre, at EU borgere kan slå sig ned og arbejde i hvilket som helst EU land, uden at være stillet ringere end borgerne i værtslandet. I princippet, skal en EU borger have ret til samme ydelser, som borgerne i værtslandet, og samtidig skal man kunne bevare de rettigheder, man har med sig fra andre EU lande. F.eks. er folkepension betinget af, hvor længe man har boet i et land, derfor sikrer reglerne for vandrende arbejdstagere, at man kan tage sin anciennitet med sig fra land til land, så man har ret til pension, uanset i hvilket EU land man har arbejdet i. To systemer Det er ikke muligt at forskelsbehandle på grundlag af statsborgerskab. Det danske velfærdssystem er som hovedregel skattefinansieret, det betyder, at alle danske statsborgere, som opfylder lovens betingelser, er berettiget til ydelserne. De fleste andre EU-lande baserer i varierende omfang deres systemer på forsikrings-ordninger, hvor sociale bidrag fra arbejdsgivere og lønmodtagere finansierer velfærdsydelserne. I den danske debat har man hidtil afvist, at EU reglerne betyder et pres på det sociale system i Danmark. Men udvidelsen har fået politikerne på andre tanker. De detaljerede regler er fastlagt i EU’s forordning 1408/71 om koordinering af social sikring i EU. I en rapport fra en tværministeriel arbejdsgruppe fra april 2003 gennemgås det komplicerede regelsæt. Udvalget peger på tre områder, der kan være „sårbare over for utilsigtet brug“, som det hedder. Men samtidig slår embedsmændene fast, at „mulighederne for at imødegå utilsigtet brug er relativt begrænsede inden for de gældende rammer.“ De tre „særligt sårbare“ områder er (citeret efter rapporten): Kontanthjælpsområdet. Arbejdstagerbegrebet er meget bredt efter EFdomstolens praksis og status som arbejdstager giver ret til kontanthjælp til personer, som ikke fuldt ud kan forsørge sig selv. Børnepasningsorlovsydelsen kan tages med ud af landet. Dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption. Der opnås hurtigt (efter et kort arbejdsforhold) ret til ydelserne, og de kan tages med ud af landet. Derudover vurderes udvalget, at også dagpengeydelser ved arbejdsløshed og social pension kan give mulighed for „utilsigtet brug“. Social turisme Én ting er imidlertid at muligheden for misbrug eksisterer, noget andet er, om den faktisk bliver benyttet. Problemet har i princippet eksisteret lige siden Danmark trådte ind i EF i 1972. Indtil nu har det ikke givet anledning til „social turisme“, også selv om mange frygtede det, da Spanien, Portugal og Grækenland blev optaget i 80’erne. Tværtimod kunne man sige, EU har taget flere initiativer for at fremme mobiliteten af arbejdskraften. Det bekymrer EU-Kommissionen, at der i år 2000 f.eks. kun var 225.000 der flyttede adresse mellem to EU lande, det er 0,1 procent af den samlede befolkning. Hos forbilledet USA var der knap seks procent af befolkningen, der i 1999 flyttede fra en delstat til en anden. Trods de tørre tal, som nærmest kalder på initiativer for at få gang i vandringen, så har regeringen indgået et bredt forlig, der skal hindre både social turisme og løndumping. Regelsættet kan indføres for en periode af 2 år med mulighed for forlængelse i 3 år mere og yderligere to år, hvis der er risiko for „alvorlige forstyrrelser“ på arbejdsmarkedet. Men i 2011 vil princippet om arbejdskraftens fri bevægelighed under alle omstændigheder skulle gælde for såvel nye som gamle EU-lande. Men forlængelserne kan ikke ske automatisk. Hvert land skal vurdere, hvordan reglerne virker, og om der er behov for forlængelse. Hvis overgangsordningerne skal forlænges udover de fem år, så kræver det, at der er ”alvorlige forstyrrelser på arbejdsmarkedet” eller risiko for det, hvis et land åbner helt op. Forligspartierne har aftalt at følge udviklingen nøje og efter to år tager de stilling til, om særreglerne skal forlænges eller eventuelt justeres. Men der er en fælles forventning i forligskredsen til, at overgangsordningen forlænges. Seler og livrem Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, mener, at de danske overgangsregler er fair: - Den er fair overfor de nye lande, fordi vi åbner op for reelle jobs Fri bevægelighed for arbejdstagere i EU er svært i praksis til deres borgere. Og den er fair over for arbejdsmarkedets parter, fordi det skal ske på sædvanlige vilkår, siger han. - Selvom det ikke ser ud til, at der bliver store problemer, så har vi valgt at være på den sikre side og gå med både livrem og seler. Det er svært at vide præcist, hvad der sker. Nogle vil måske forsøge at udnytte de store lønforskelle, det ønsker vi ikke at udvidelsen skal bruges til. Der skal være ordnede forhold for arbejdstagere fra de nye lande, siger Claus Hjort Frederiksen. Han ser overgangsbestemmelser som en hjælpende hånd til arbejdsmarkedets parter. - I Danmark er det op til arbejdsmarkedets parter at sikre ordnede forhold på arbejdsmarkedet. Men vi har valgt at give parterne en hjælpende hånd i den her situation, siger han.
Skuffede østlande Nye EU-lande kræver åbne grænser for østeuropæere, der vil arbejde i vest Hvad nytter en forfatning for alle europæere og en fælles indsats for jobskabelse, når millioner af unionsborgere i de kommende år forhindres i at leve og arbejde, hvor de vil? Det spørgsmål forsøgte en række central- og østeuropæiske ledere at presse ind i debatten på EU-topmødet i marts, hvor både forfatningsforhandlinger og beskæftigelse var på dagsordenen. Østlandene er skuffede over, at samtlige gamle EU lande minus Irland og Sverige har smækket døren mere eller mindre hårdt i for deres borgere. Tiltrædelsestraktaten giver mulighed for syv års overgangsperioder, hvor de gamle lande har lov til at stille de nye landes borgere dårligere end alle andre unionsborgere. Skuffelse og vrede - Konklusionerne fra dette topmøde prædiker om fordelene ved arbejdskraftens frie bevægelighed - men det, vi ser, er noget andet, sagde Tjekkiets regeringsleder, Vladimir Spidla efter topmødet. Polens kommende EU-kommissær, Danuta Hübner, advarer om, at netop begrænsningerne risikerer at få folk til at stemme nej ved folkeafstemningerne om en EU forfatning. - Vi er enormt skuffede! Der er ingen som helst økonomisk retfærdiggørelse af denne forventning om store strømme med millioner af polakker og ungarere, der skulle invadere arbejdsmarkederne, siger Hübner. Hun forventer, at langt de fleste polakker vil blive hjemme også efter 1. maj. Men princippet om, at man som EU-borger har ret til at leve og arbejde, hvor man vil, er af stor betydning. - Specielt blandt vore unge mennesker udgør den frie bevægelighed for varer, personer, kapital og tjenesteydelser selve symbolet på det indre marked, som vi nu skal være en del af. Når man begrænser den, så er det for mange mennesker et signal om, at Polen bliver et andenklasses EU-land, siger Danuta Hübner. Ungarn og Polen svarer igen Få dage før udvidelsen trådte i kraft besluttede Polen, at indføre overgangsordninger for borgere fra de gamle EU lande, som har begrænset den frie bevægelighed. Den ungarske regering er også besluttet på at svare igen med de samme midler. Ungarn vil vedtage overgangsordninger, som rammer EU borgere på samme måde, hvis de vil arbejde i Ungarn. Ferenc Persányi, attaché ved den ungarske ambassade i Danmark siger, at det ungarske parlament ikke har vedtaget lovgivningen endnu, men han forventer, at den vil blive tilsvarende de overgangsregler, som hvert enkelt EU land vedtager for ungarske borgere. Så danskere kan se frem til samme behandling, som vi byder ungarske arbejdere. - Der ser ud til at være en tendens til, at nogle af de gamle EU lande ikke lever op til forventningerne og i nogle tilfælde ikke op til de forpligtigelser, som landene har indgået under tiltrædelsesforhandlingerne, siger Ferenc Persányi. Han henviser til de ”kontraktlige forpligtigelser,” som landene har skrevet under på i en af de mange erklæringer, som er knyttet til tiltrædelsestraktaten. I erklæringen lover de ”gamle” EU lande, at de dels vil bruge overgangsordningerne fleksibelt og differentieret, men også bestræbe sig på at øge ungarernes adgang til arbejdsmarkedet. Hvis landene levede op til erklæringen skulle beskæftigelsesmulighederne øges væsentligt for ungarerne efter optagelsen. Samtidig lover landene, at de vil arbejde for at fjerne særreglerne og indføre de almindelige EU regler, så hurtigt som muligt. - Ungarn forstår de nuværende medlemslandes bekymring for at undgå misbrug af deres sociale systemer. Men restriktionerne burde gennemføres på en ikke diskriminerende måde, sådan som EU reglerne foreskriver det, siger Ferenc Persányi. - Vi er overbevist om, at frygten for en stor migration af arbejdere er grundløse. Hverken historien eller den nuværende situation retfærdiggør forventninger om, at der vil rejse mange ungarske arbejdere, siger han. Han henviser til, meget lave tal for immigration fra Ungarn. Arbejdsløsheden er lav (5,5 procent), økonomien voksede med 2,9 procent sidste år. - Så der er intet i situationen, der tilskynder ungarerne til at rejse, siger Ferenc Persányi. EU landenes erklæring om hurtig normalisering af forholdene for de ungarske arbejdere, er gentaget ordret over for hvert enkelt af de nye landes regeringer. Men det ser foreløbig ikke ud til at være det papir værd, som det er skrevet på. Ingen grund til panik Overgangsordningerne for østeuropæerne er dybt problematiske, mener lektor Anette Borchorst. - Det er for sent at lukke af nu! EU’s regler for fri bevægelse for arbejdstagere kan man ikke ændre, der er kun overgangsordningerne at forhandle om, siger lektor Anette Borchorst, Ålborg Universitet. Hun undrer sig lidt over, at diskussionen om de sociale ydelser kommer nu i forbindelse med EU udvidelsen. - Indtil nu har alle danske regeringer afvist, at europæiseringen kan føre til et pres på de sociale udgifter, fordi man kan tage ydelserne med sig ud af landet. Det er først nu i forbindelse med udvidelsen, at der er lukket op for diskussionen, siger hun. Men der er for så vidt ikke sket så meget nyt siden 2000, hvor debatten blev afvist. En embedsmandsgruppe på tværs af ministerierne har især peget på tre områder, hvor der er risiko for misbrug, hvis mobiliteten øges efter udvidelsen. Det gælder kontanthjælp, børnepasningsorlov og dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption. Indtil nu er der kun ca. 500 mennesker, der har benyttet sig af de muligheder, som EU reglerne åbner for at tage ydelser med ud af Danmark. På baggrund af arbejdsgruppens rapport har et stort flertal i Folketinget vedtaget overgangsregler for borgerne fra de nye EU lande i Østeuropa. I op til syv år kan de udelukkes fra at modtage en række sociale ydelser i Danmark, ydelser som alle andre EU borgere ellers har ret til. Anette Borchorst mener ikke at overgangsreglerne er rimelige: - Det er dybt problematisk, de mennesker der er her, må man sørge for at sikre ordentligt. Har man sagt A, må man også sige B, og Danmark har været primus motor for udvidelsen. Så er det ikke rimeligt at slå bremserne i nu. Det er ikke særlig flatterende, at vi ikke er klar til at tage konsekvenserne af de skridt, vi har taget i EU, siger Anette Borchorst. Sammen med Peter Abrahamson har hun netop bidraget til bogen ”13 udfordringer til den danske velfærdsstat”, med et kapitel om ”Den danske velfærdsstats europæiske udfordringer”. Anette Borchorst har længe peget på, at EU’s regler for fri bevægelighed og EU domstolens praksis påvirker det sociale system i Danmark. - Der har været tale om en gradvis udvikling af vandrende arbejds- tageres rettigheder, og den udvikling vil fortsætte. Det nye er, at politikerne er begyndt at tale om det, de ellers i mange år har benægtet, at EU spillede en rolle for, hvordan vi indretter velfærdsstaten, siger hun. Begrænset tilstrømning - Der kommer et pres på det sociale system. Men der er ingen grund til panik på grund af udvidelsen. Jeg tror ikke tilstrømningen fra Østeuropa bliver særlig stor. Men det er vigtigt at understrege, at det ikke blot er et spørgsmål om hvor mange arbejdstagere, der flytter sig. En enkelt borger, der klager til EFdomstolen, er nok til at ændre hele systemet, hvis Domstolen giver klagerne ret, siger Anette Borchorst. Hun henviser til efterlønssagen som det klassiske eksempel på, hvordan EU’s regler har ført til tilpasning af de sociale ordninger: Anette Borchorst - Nyrup vidste udmærket, at efterlønnen var populær, så når den blev ændret på en nat, så hang det sammen med, at Kommissionen var på vej med en retssag mod Danmark om efterlønnen, siger hun. Baggrunden var, at tre tyske borgere havde klaget over, at de ikke kunne få adgang til efterlønnen. Det udløste en såkaldt åbningsskrivelse til Danmark fra Kommissionen, som er første skridt mod en sag ved Domstolen. Regeringen valgte i al hast og uden forudgående politisk debat at indføre et kontingent for efterlønsordningen, som betyder, at den ikke er til rådighed for borgere, der ikke har betalt til den. Åbne grænser påvirker - Påvirkningen er der, når man åbner grænserne. De universelle ydelser er baseret på et system, hvor ydel- 13 serne er bundet til et relativt lukket system, og det styrkes af den demokratiske legitimitet i det nationale demokrati. Men logikken i hele det europæiske projekt bygger på idéen om bevægelighed, der skal sikre at mennesker kan flytte rundt i EU uden at miste rettigheder, siger Anette Borchorst. - Omfanget af sociale rettigheder er vokset hele tiden. Reglerne om ”eksportabilitet” af ydelser er blevet udstrakt til flere og flere ydelser, og det omfatter flere og flere personer. I starten var det kun de vandrende arbejdstagere, nu omfatter det familiemedlemmer og studerende. Og den trend vil fortsætte, det er Kommissionens strategi at sikre sociale rettigheder for borgerne, uanset hvilket EU land de bor i. - Det rejser nogle dilemmaer i forhold til vores velfærdsmodel. Den er ikke truet men udfordret. De universielle ordninger, som især har karakteriseret den danske velfærdsmodel, er under pres, siger Anette Borchorst. Demokratiet flytter i retten I årenes løb har EF-domstolen afgjort mere end 400 sager, som handlede om borgernes ret til forskellige ydelser i andre lande. Det er udtryk for at Domstolen og Kommissionen forsøger at blive nærværende for den enkelte borger, samtidig med at man ønsker at øge mobiliteten. - Der er meget lidt opmærksomhed om domstolens afgørelser i Danmark. Og det på trods af, at afgørelserne, også når dette gælder sager fra andre medlemslande, ofte har principiel betydning og dermed får stor rækkevidde. Når Kommissionen satser så stærkt på at EU giver borgerne rettigheder, så er en af konsekvenserne, at der sker en retsliggørelse af socialpolitikken, siger Anette Borchorst. Og den udvikling har både positive og negative sider: - På plussiden tæller, at individuelle borgeres rettigheder sikres, men det har også den konsekvens, der ikke er ubetinget positiv, at der sker en forskydning fra det politiske til det juridiske. Det sætter den demokratiske kontrol ud af kraft. Til den negative side hører også en udvikling mod amerikanske tilstande, hvor konflikter om fordelingspolitik behandles ved domstolene frem for f.eks. via politiske løsninger. Der sker et skred, så diskussionen om velfærd flyttes fra den politiske og demokratisk proces til en retslig. Det er ikke fremmende for den demokratiske samtale, at den foregår i retssalen, siger hun.
Page 1 and 2: Tillæg til NOTAT NR. 1124 ØSTUDVI
Page 3 and 4: Katowice, Polens center for sværin
Page 5 and 6: Polen og Vesteuropa Hvor klar er Po
Page 7 and 8: Uden økonomisk politik sakker vi a
Page 9 and 10: Ugens tilbud: Polske stuepiger Mell
Page 11: Med åbne arme Østarbejderne skal
Page 15 and 16: Holdninger i Folketinget Unikt inst

ØSTUDVIDELSEN a/s - Fagligt Ansvar

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?