ØSTUDVIDELSEN a/s - Fagligt Ansvar

Polen og
Vesteuropa
Hvor klar er Polen til EU? I hvilket omfang kan de fungere som Tyskland og
Danmark? Vi spurgte en række personer, som svarede vidt forskelligt
Clemens Rode er medlem af det tyske
Metalarbejderforbund, IG Metal og er
udstationeret i Polen. Han har været
udstationeret i både det tidligere Jugoslavien,
Slovakiet og en række andre
lande. Han kommer hurtigt ind til
benet. „Polens største problem er Polens
regeringer. De har tabt tid, og set
over en årrække er den polske ledelse
præget af en ekstrem mangel på kontinuitet.
Ikke bare sker der ofte det, at
en given regeringskoalition helt ryger
ud af parlamentet ved et valg efter en
regeringperiode. Men når en ny regering
kommer til skifter de også hele
embedsmandsapparatet ud“.
På spørgsmålet om, hvad det betyder
konkret, svarer Rode: „Ja, det betyder
bl.a. at infrasturkturen er dårlig.
Julius Gardawski
Infrastruktur kræver en høj grad af langsigtet
planlægning. Polen har overraskende
få motorveje, og jernbanetransporten
er af en væsentlig lavere standard
end ikke bare Vesteuropa, men
også flere andre østeuropæiske lande.
Det betyder også, at Polen har været
ekceptionelt dårlig til at udnytte de
midler EU har stillet tilrådighed. Og
derfor er Polen også meget skævt udviklet.
Privatiseringsprocessen har også
været ret uheldig, der er få eksempler
på gode privatiseringer“.
Clemens Rode er tydeligvis specielt
interesseret i de multinationale virksomheder
og de europæiske samarbejdsudvalg.
„VW, General Motors, de fungerer.
Som fagforeningsmand kan man
godt være skeptisk over udvalgene, efter
min opfattelse skal en rigtig fagforening
have landsdækkende brancheoverenskomster,
og de eksisterer nærmest
ikke her i Polen. Men de europæiske
samarbejdsudvalg fungerer faktisk.
Polakkerne i virksomhederne lærer som
regel forbløffende hurtigt at forstå de
nye virksomhedskulturer. Men på pol-
ske virksomheder står det ret sløjt til.
Over 70% af polakkerne har slet ikke
nogen repræsentation og faglige overenskomster“.
Juliusz Gardawski er professor ved
Warszawas Handelsskole og har beskæftiget
sig indgående med arbejdsmarkedsforhold.
Han kan fortælle, at
i små og mellemstore polske virksomheder
er faglige organisationer meget
sjældne fugle. „I polske virksomheder
med under 20 ansatte har kun
2% faglig repræsentation. I virksomheder
med mellem 20 og 50 ansatte
er der fagforeninger i 7% af tilfældene.
Men det er ikke det hele. Kun ca.
10% af disse virksomheder har indført
noget der ligner moderne ledelse.
Og mange ansatte bliver tvunget
til at acceptere vilkår der ligger langt
under både national og EU lovgivning.
De må f.eks. acceptere, at indbetalingerne
til sygekassen bliver mindre
end påbudt ved lov. Ikke sjældent
får de ansatte ikke løn til tiden, og
staten får ikke sine skatter“.
Hvad er så status for de polske fagforeningers
bestræbelser de sidste 10-15
år?
“Uh, man skal jo være forsigtig med
de store konklusioner, men de polske
faglige organisationer har kæmpet
hårdt for at få politisk indflydelse på
lovgivningen, også den del af den som
er inspireret fra EU. Og Polen har i
dag en ret god lovgivning på området.
Men til gengæld har de ikke formået
at opbygge repæsentation på virksomhederne“.
Hvor stort er problemet?
„Stort. I 2001 gennemførte Den
statslige Arbejsinspektion, Państwowa
Inspekcja Pracy, en undersøgelse af
155.000 ansatte. I 62% af tilfældene
var der uregelmæssigheder og afvigelser
fra loven. Det lader også til, at arbej-
derne har vænnet sig til disse forhold.
Og ca. 25% af polske ansatte får ikke
deres lovmæssige indbetalinger elle udbetalinger
til den sociale fond“.
Hans Flindt er pæredansk, opvokset
i Gladsaxe. Han har boet i Polen
de sidste 16 år. Og han er tydeligvis
tilfreds, han har også haft succes. 23
virksomheder har han grundlagt inden
for ganske mange brancher. I
begyndelsen drejede det sig primært
om relativt primitiv industriproduktion,
men i de senere år har han bevæget
sig ind på stadig mere højteknologiske
områder. Avanceret elektronisk
sikkerhedsudstyr, bioteknologisk
forskningsintensiv produktion har
nu hans store interesse.
På spørgsmålet om, hvad der tiltaler
ham ved Polen, svarer han: „Jeg
havde oprindelig en personlig motivation,
jeg synes, at det var så flot at
polakkerne havde væltet det kommunistiske
system, der
måtte være noget
at hente i det land.
Jeg kan også godt
lide kulturen hernede.
Folk er mere
seriøse, de har
en moral, hvor jeg
synes, at det efterhånden
blev for
slapt og ligegyldigt
i Danmark. Og jo
selvfølgelig lønnen
var jo lav. Det spillede
selvfølgelig en
rolle. I dag bevæger
jeg mig nu mere
på områder, hvor
lønnen ikke er så
lav. Også i dag tror
jeg på Polen, som
har nogle potentialer
som ikke er helt
udnyttet. Jeg er
f.eks. stolt over at
sende nogle komponenter
til B&O
i Danmark, som
viser at „mine polakker“
på nogle
områder er niveauer
over de danske
kolleger. Og det til
trods for, at de får
en lavere løn“.
Midt i glæden er
Hans Flindt slet
ikke blind over for problemerne. „Selvfølgelig
er der mange problemer. Som
opvokset i et socialdemokratisk miljø
savner jeg både fagbevægelsen og en
aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det er
en struktur som i den grad savnes i
Polen i dag. Der spildes mange ressourcer
i uddannelsessystemet, fordi
der ikke er planlægning. Idéen bag
vore arbejdsmarkedsuddannelser i
Danmark, som vi opbyggede i 1960’erne
var helt rigtig. Industriudviklingen
i Polen er skæv, der er områder,
der er helt underudviklede. På virksomhederne
kunne en dynamisk fagbevægelse
også medvirke til fremgang
for Polen. Men det forekommer mig
at mange af de faglige organisationer
har andre dagsordener, der går ud på
at mele deres egen kage. Men jeg ser
et lys i den unge generation. Det overraskede
mig, at nogle unge politibetjente
her i Warszawa har sagt nej til
at modtage bestikkelse. Det lover
godt“.
At leve på knæ
for udenlandske
Herrer
Polens medlemskab af EU vil ikke gavne landet, siger en
mand, der tidligere bekæmpede kommunismen og i dag
er stærk modtander af polske regeringer
Vi sidder i Solidarność 80’ kontor i skibsværftsbyen Szczecin
og lederen af organisationen, Bogusław Filarowicz har
talt sig varm. Han er skuffet over sine gamle kammerater i
Solidarność. Da de kom i regering viste de sig at være lige så
arrogante som kommunisterne. Bogusław Filarowicz ligner
en typisk arbejder og han argumenterer meget moralsk med
rodfæstede forestillinger om ret til beskæftigelse. Ligheden
med danske arbejdere stopper formentlig, da han stolt viser
fagforeningsfanen frem. I midten af den er der et billede af
Jomfru Maria, og nedenunder står der Gud, Ære og Fædreland.
Det er også vigtigt for Bogusław Filarowicz at fortælle,
at biskoppen har velsignet fanen.
Szczecin er en by med mere end 400.000 indbyggere. Og
det helt store overskyggende problem er skibsværftet, som er
på en stadig nedtur. Bare på 10 år er antallet af ansatte faldet
fra 10.000 til 3-4.000 i dag. Men mange flere er afhængige af
værftet som underleverandører, familie m.m. Bogusław Filarowicz
forklarer: „Da regeringen i begyndelsen af 1990’erne
erklærede, at de ville privatisere værftet, blev mange rigtigt
glade. Privatisering stod jo for os dengang som noget meget
positivt. Vi håbede og troede, at de nye ejere ville investere i
ny teknologi, så værftet kunne blive rigtigt konkurrencedygtigt
på verdensplan. Men det skete bare ikke. Lederne fik
store aktieposter og staten overtog resten gennem fonde. Så
ret beset er værftet stadig ikke privatiseret. Men mange af de
gamle ledere er blevet rige på det“.
Betyder det ikke bare,
at værftet ikke er
konkurrencedygtigt. Og
skal man holde kunstigt
liv i et ikke-konkurrencedygtigtskibsværft?
Bogusław Filarowicz
tøver et øjeblik,
inden han svarer.
„Den polske stat køber
alle sine skibe i Kina,
hvor staten støtter
sine værfter. Den
tyske stat støtter det
gamle østtyske værft
i Stralsund. Kun den
polske stat undlader
at støtte sine værfter. De er blinde og kortsigtede“.
Men det er ifølge Bogusław Filarowicz ikke det hele. „De
polske banker er ejet af udenlandske virksomheder. Vi kan
godt nok ikke helt gennemskue det, men hvis en tyskejet
polsk bank har forbindelser til den tyske værftsindustri, vil
den så støtte et polsk skibsværft? I hvert fald har de mange
gange sagt nej til at give os kreditter. Alligevel kan vi konkurrere
på verdensmarkedet. Den norske stat køber specialskibe
til transport af kemikalier hos os“.
Er I da ikke glade for EU’s standarder og regler for fair
konkurrence?
„Vi er for svage og vil blive løbet over ende. Vi vil miste
ejendomsretten til vores eget land. Vi vil komme til at leve
på knæ og blive daglejere for udenlandske herrer“.
Er der et alternativ til EU?
Vi skulle have ventet, og i stedet gennem en effektiv
politik have udviklet vores økonomi, uddannelsessystem
og infrastruktur. Siden kommunismens fald har vi kun haft
regeringer, der har været ligeglade og kun været interesseret
i personlig vinding.
Har I ikke haft gavn af EU’s regionalprogrammer?
„Penge fra EU til regionale formål har haft en mærkelig
tendens til at forsvinde. Pengene forsvinder ned i flere lommer.
Vi kan ikke kontrollere pengestrømmen men vi ved, at
de ikke når ud og gør gavn for almindelige borgere i Szczecin“.
Hvad vil der ske med Polen i EU?
„Ikke det store. Det meste er allerede sket. Arbejdsløsheden
er høj i Polen, den vil nok blive endnu højere. Der er
mange illegale polske arbejdere i vesten, bare 30.000 i Berlin
ved vi. Vi villle gerne have de rettigheder, som I har i
vesten, men får det næppe“.
Men er I ikke glade for at vende tilbage til Europa?
„Af alle de slogans, der har været brugt til fordel for EU
er dette dog det værste sludder.Vi vender ikke tilbage til
Europa, vi har hele tiden været en del af Europa, så længe
det har eksisteret. Men fagbevægelsen i EU’s nationer må i
fremtiden arbejde meget mere sammen. Der er ikke anden
vej“.
5