ØSTUDVIDELSEN a/s - Fagligt Ansvar

More documents

Recommendations

Info

6 Et socialt minefelt - mellem Wrocław og Katowice Katowice Uden kul går det ikke Daniel Podrzycki er formand for Sierpień 80, en radikal fagforening, der står stærkt netop i Katowice’s arbejdermiljøer. Han er en ildsjæl i forsvaret for sine medlemmers arbejdspladser i kulminerne Daniel Podrzydcki Daniel Podrzydcki er ulasteligt klædt med både slips, strøget skjorte og manchetknapper. En diskret guldkæde om håndleddet og en forkærlighed for store cigarer leder tanken hen på private direktionskontorer. Karismaen er umiskendelig. Også de ansatte er standsmæssigt klædt på. Daniel Podrzycki diskuterer ikke sine ordrer, han forventer dem udført med det samme, hvad også sker. Han tager smilende og åben imod, ser på sit ur og siger: Én time og ikke mere. Så vi går straks i gang med stikordene om Katowices mineområder som et totalt ineffektivt frilandsmuseum. Det er sådan mange vestlige medier beskriver området. Daniel Podrzycki svarer altid hurtigt, han tænker sig ikke om en eneste gang. „Der er et stigende behov for kul i Europa, den alternative energiform er ikke stabil og vil under ingen omstændigheder kunne modsvare fremtidens behov. USA er verdens største kulproducent, de har ikke tænkt sig at lukke for deres miner, men nok at andre lande gør det. Også Kinas økonomiske opsving er i høj grad baseret på kul, som de selv udvinder. Europa importerer kul. Det er da grotesk. At bevare kulproduktion er vigtigt ikke bare for Polen, men så sandelig også for Europa“. Kulminerne er stadig statsejede. Hvilke planer har den polske regering med dem? „De polske regeringer har stort set alle ført en både fejlagtig og kortsigtet politik på området. De har planer om at lukke minerne, og så er de polske regeringer begyndt at importere olie og gas fra Rusland. Det er billigt siger de, men hvad er der blevet af vores krav fra 25 år siden om national selvstændighed. Vi skal da tænke langsigtet, ikke bare 5 men 20 år frem. At blive afhængig af energi udefra, når vi selv har kul vil være meget dumt. For det andet skulle regeringen investere i ny teknologi, som vil gøre produktionen både mere effektiv og miljøvenlig“. Hvorfor siger man, at den polske mindrift er urentabel? „Da Solidarność kom i regering i 1990 indførte de en liberalistisk politik. Men de greb meget drastisk ind over for os og foretog næsten en halvering af salgspriserne for kul. Det var godt for polske kraftværker og for fabrikker. Jeg tror bl.a. de gjorde det for at disse virksomheder skulle se bedre ud på papiret og lettere kunne privatiseres. Men vi fik problemer. Vores selskaber indbetalte ikke de socialudgifter, vi skal have efter loven, og vores kommuner fik økono- Wrocław er den dominerende by i det nedre Slesien. Katowice er den største by i det øvre Slesien. Før 2. verdenskrig hed Wrocław Breslau og var en by, der indgik i Nazi Tysklands våbenproduktion. Byen blev polsk efter 1945 og dens indbyggere kom hovedsagelig fra Ukraine og Hviderusland. De kommunistiske magthavere brugte noget af den tyske industristruktur til bilfabrikker og anden industri, ligesom der også blev bygget kraftværker og udvundet kobber i denne del af Slesien. Katowice havde i mange år været rammen om især udvinding af kul, men også stålproduktion. Det er den tættest befolkede del af Polen, og før 1990 var arbejderne relativt privilegerede, fordi kulproduktion dengang var helt central for den polske økonomi, hvad det for så vidt stadig er. 30% af det polske nationalprodukt kommer alene fra området omkring Katowice. Efter afslutningen af den kolde krig ændrede tingene sig temmelig meget for slesierne. I Wrocław lukkede et kulfyret kraftværk, det blev opkøbt af Siemens og derefter jævnet med jorden. VW opkøbte flere af de gamle fabrikker og oprettede nye samlehaller. Motorvejene fra Wrocław til Tyskland minder stadig om en svunden tid. Også i Katowice har minearbej- miske problemer. Flere blev arbejdsløse. Så det var altså minearbejderne, der fik lov til at betale gildet“. Vil de polske regeringer ændre holdning? „Der er det pudsige ved det, at samtlige polske regeringer har erklærede planer om at afvikle minedriften. Men ingen har turdet gøre det. Så snart de er gået i gang med det, er de blevet upopulære i den polske befolkning. Polske regeringer har været tvunget til at gå imod Bruxelles og Valutafonden for ikke helt at miste opbakning. Vi gør selvfølgelig også vores til at gøre dem opmærksom på det, bl.a. ved demonstrationer i Warszawa“. Støtter I et polisik parti og hvad er jeres holdning til EU? „Det såkaldte socialdemokratiske parti, SLD, er ikke venstredrejet, det er reelt et liberalistisk parti, som vi ikke regner med og ikke støtter. Vi har set for mange rævekager og korruption til at vi kan stole på dem. Hvad angår EU, ja så er jeg overbevist om, at de polakker, der vil komme til at sidde der i endnu højere grad end vore egne politikere vil glemme alt om Polen, så snart de kommer til. Det vi hidtil har set fra EU betyrker os i, at det er et sted hvor klassiske bureaukrater stortrives. De lever i deres egen verden, som ikke er vores. Når mange arbejdere og bønder er imod EU skyldes det ikke angst for udlændinge. Det skyldes det faktum, at EU truer vores levebrød, det er EU, der presser på for at lukke vores miner, det er EU, der har bragt bønderne i en meget presset situation. Hvis EU var konstrueret lidt anderledes, kunne vi måske nok være for. Vi ønsker at skabe en økonomisk base her i Slesien, vi er ikke bare kritiske. Vi er konstruktive“. derne fået at mærke, at nye tider er på vej. De post-kommunistiske regeringer har ikke været venligt stemt over for minearbejderne. Priserne på kul blev næsten halveret allerede i begyndelsen af 1990’erne. Det var godt for kraftværkerne, som på den baggrund kunne privatiseres. Det var også godt for andre virksomheder. Men det var ikke godt for minearbejderne. Og ydermere har samtlige polske regeringer gennem 1990’erne haft planer om at lukke ikke bare minerne, men også stålværkerne i området. Det var et stående krav fra ikke bare Den Internationale valutafond, men også EU, som selv mente at have rigeligt med både kul og stål. I området arbejder 240.000 i minerne og 80.000 er ansatte i områdets stålindustri. EU’s argument for at lukke minefelterne handler om økologi, rentabilitet og til dels ideologi. I virkelighedens verden handler det nok Unge i Slesien Mange unge polakker ser ikke den store fremtid i Polen, det gælder ikke mindst unge fra Katowice, hvor mange ikke tror på en fremtid som mineby Det er fredag aften i Katowice kl. er ca. 19. Nogle unge mennesker sidder i en park og varmer op til noget fest. De griner og pjatter. To piger indvilliger hellere end gerne i en snak om vilkår for unge i Slesien. Patrycia og Marta er helt almindelige piger på 20 og 21. De studerer, Patrycia tysk og engelsk og Marta engelsk og sundhedsuddannelse. Da jeg spørger om deres fremtid i Slesien bliver de et kort øjeblik alvorlige. „Her er ikke nogen fremtid, udbryder den dominerede Patrycia. Jeg kan slet ikke se mig selv her om 10 år, når jeg skal til at stifte familie - forhåbentlig. Minerne bliver nok lukket, og det samme gælder stålværkerne“. Marta nikker hele tiden: „Vores forældre flyttede hertil fordi der var arbejde, nu er det ved at være slut, de kan bare ikke flytte, lære nye sprog og den slags ting“. På spørgsmålet om de interesserer sig for politik svarer de lidt overraskende meget bekræftende. „Men politik er så fyldt med korruption, vi synes det er væsentligt hvordan vi opbygger Polen, så det bliver godt, demokratisk og effektivt. Og det bliver det ikke også om at skaffe sig af med en konkurrent. Planerne er langtfra blevet indfriet. Det gik ikke så let som i Thatchers England 20 år tidligere, det var dengang Thatcher opkøbte kul netop herfra for at knække de engelske minearbejdere. De polske minearbejdere er godt organiserede og kan gøre livet svært for enhver regering. På fagforeningens hjemmeside kan man se videooptagelser af voldsomme optøjer i Warszawa. Tilliden til politikerne i området er ikke stor. I 1998 havde regeringen i samarbejde med IMF organiseret en ordning, der betød, at folk, der frivilligt sagde op ville få ca. 80.000 kr. som en engangskompensation. Mange flere end antaget søgte så om denne kompensation. Og til syvende og sidst kunne man ikke imødekomme dem, men fyrede alligevel nogle af dem der havde søgt. med de politikere vi har i dag“, siger Patrycia. „Det er ikke rart at læse om alle de korruptionsskandaler i aviserne, politik skulle gerne handle om noget andet“, tilføjer Marta. Hvad mener I om EU? „Det kan ikke være værre end vore egne politikere. Jeg tror, at I i Vesteuropa har nogle mere smarte systemer, det vil jeg gerne have indført her i Polen“, svarer Patrycia. „Tingene er så bøvlede her. Og der er ikke nogen støtte til en region som Slesien, som ellers har behov for det, når minerne begynder at lukke. Jeg kan sagtens forestille mig selv i f.eks. Tyskland om et par år. Jeg vil ikke have noget imod at stifte familie der, så mine børn kunne lære tysk“. På spørgsmålet om det ikke kunne være et andet sted i Polen, svarer Patrycia: „Tjo, men meget gerne i Tyskland, tingene i Polen vil i lang tid fremover fungere meget dårligt“, og Marta nikker igen samtykkende. Patrycias og Martas venner begynder utålmodigt at rykke i dem. „Kom nu, nu må det være nok med al den snak, festen er begyndt“.
Uden økonomisk politik sakker vi agterud To polske økonomer fra Poznan taler imod den nyliberalistiske ortodoksi Włodzimierz Dymarski (WD) og Janusz Tomidajewicz (JT) er økonomer ved Poznans Økonomiske Akademi. De har et specielt kritisk øje til de polske regeringer, som de mener har forsømt at udvikle landet i de sidste 10-15 år. Med primitive nyliberalistiske idéer har de efter deres opfattelse hindret udviklingen af det store økonomiske potentiale, som Polen efter deres opfattelse i virkeligheden råder over. Polen har en kæmpestor arbejdsløshed og en utilstrækkelig vækst, hvad skyldes det? WD: Mange taler om, at det er den kommunistiske arv, der stadig gør sig gældende som en mental arv. Men jeg mener ikke, at det spiller en nævneværdig rolle i dag med nogle få undtagelser. Det største problem for den polske økonomi er den enestående mangel på både kompetence og kontinuitet i den økonomiske politik, som vekslende regeringer har ført. I et ikke ubetydeligt omfang under pres fra både den Internationale Valutafond, Verdensbanken og EU. Var der andre alternativer i 1990’erne? WD: Vores Nationalbank har en målsætning, og det er at holde inflationen meget lav. Det er en efterligning af EU’s Stabilitetspagt. Ingen andre økonomiske målsætninger er fundet værdige til at blive nævnt i Den polske Nationalbanks formålsbeskrivelse. Og det er grotesk. Derfor er det heller ikke så mærkeligt, at andre økonomiske målsætninger såsom beskæftigelse, balance på udenrigshandelen, regional balance o.lign. ikke har været prioriteret særlig højt. JT: Den berømte chok kur fra 1990, som Leszek Balcerowicz blev berømt på, var slet ikke nødvendig, den skabte unødvendig lidelse og desuden ikke bare en forhastet og Mod magtens arrogance Bevægelsen til Forsvar for de Arbejdsløse er en landsdækkende organisation. Den bruger mange metoder til at gøre opmærksom på de mange millioner arbejdsløse i Polen Et gadeskilt i minebyen Katowice vidner om, at Ruch Obrony Bezrobotnych, Bevægelsen til Forsvar for de Arbejdsløse har kontor i bygningen. På den gamle brune trædør ind til kontoret er der fæstnet nogle A4 papirer i plastic lommer. Indenfor er der mørkt og alt virker gammelt, møbler, telefoner, tapetet, gulvet og gardinerne. Jeg sætter mig i en stol, som næppe vil kunne sælges i en genbrugsbutik i Danmark. Menneskene på kontoret er stilfærdige og virker ligesom rummene gamle og grå. Da jeg beder om at måtte fotografere dem, bliver det pludselig klart, hvor meget de er tynget af skam. De bad mig lidt flovt og stilfærdigt om ikke at fotografere dem. De mindede mig om nogle billeder jeg har set af arbejdsløse i Danmark i 1930’erne. Disse polske arbejdsløse kæmpede for at uigennemtænkt men også kostbar privatisering. Men har privatiseringerne ikke effektiviseret de tidligere ineffektive virksomheder? JT: Det er tvivlsomt, og under alle omstændigheder et åbent spørgsmål. De første privatiseringer i begyndelsen af 1990’erne førte til en markant nedgang i den polske økonomi og en fatal arbejdsløshed. Situationen er mere stabil i dag, men alligevel langt fra tilfredsstillende. Der er nogle meget ironiske træk ved den måde det er foregået på. EU har jo fortalt os, at privatisering er vejen frem og altid mere effektiv. Nuvel, hele den polske telekommunikation er privatiseret, hvad er resultatet? At den franske stat sidder på flertallet af aktieposterne. Og den polske stat vil ikke kunne føre en sammenhængende politik på dette område. WD: Vi kan bare tage chokoladefabrikken her i Poznan, som Nestlé overtog. Nestlé lovede forinden både at bevare beskæftigelsen og at give arbejderne aktier. Som det næsten altid er tilfældet begynder de efter en kortere periode at fyre folk og arbejderne fik ikke nogle aktier, der kører en retsag for tiden. Privatisering betyder ofte fyringer og øget arbejdsløshed. Udenlandske privatiseringer har i nogle tilfælde ført til investeringer i ny teknologi. Men det værste er, at disse virksomheder bliver led i en strategi, som normalt ikke har sit centrum i et polsk perspektiv. Kan den polske stat styre økonomien i takt med privatiseringen? WD: Det er jo det springende punkt. Det mest markante eksempel er privatiseringen af de polske banker, som for 70% vedkommende er på udenlandske, især tyske hænder. Det er for det første langt fra givet, at disse banker vil støtte op om en samlet polsk økonomisk strategi. For det andet er det meget vanskeligt for os økonomer at få indsigt i bankernes virksomheder og dispositioner. bevare selvrespekten, mange gik i gammelt tøj, men med slips. På væggene hænger mange billeder af demonstrationer, som organisationen har arrangeret. På mange af billederne deltager katolske præster i demonstrationerne. Der er også et billede af en gudstjeneste for de arbejdsløse. Og der hænger en liste over det sidste års aktiviteter. De tæller bl.a. demonstration mod „magtens arrogance“, demonstrationer mod byggeri af supermarkeder, som vil ødelægge polsk handel, demonstration mod „den voksende uretfærdighed“. Waldemar Janeda er en slags talsmand i organisationen. Han er en undtagelse, mere selvsikker og med udsyn. „Jeg er ansat i organisationen, vi får lidt penge fra forskellige fonde, men det er ikke meget, de fleste af vore midler betales af medlemmernes meget få midler“. JT: EU kræver også en reorganisering af kulproduktionen. Men at lave en polsk økonomisk strategi uden kul som energikilde er meningsløst. Vi vil i modsat fald blive meget afhængige af andre energikilder. Man siger ofte, at vores kulproduktion er ineffektiv. Det er jeg ikke så sikker på. Det er vanskeligt at måle, fordi stater rundt om i verden støtter deres kulminer på mange og uigennemskuelige måder. Hvad skal der til for at udvikle Polen og dermed sænke arbejdsløsheden betydeligt? WD: Først og fremmest skal vi have udviklet en egentlig arbejdsmarkedspolitisk strategi, så vi koordinerer både uddannelse, infrastruktur og beskæftigelse. Arbejdsløsheden er reelt større end de ca. 20%, som er det officielle tal. Vi „Bevægelsen har 7 formulerede målsætninger“, siger Waldemar Janeda. „For det første ønsker vi at få anerkendt arbejdsløsheden som den sociale katastrofe, den i virkeligheden er. I mange kredse tager man den slet ikke alvorlig, eller også siger man, at det er folks egen sag, de kan bare tage sig sammen. Vi organiserer ikke bare arbejdsløse men også de mange hundred tusinde, som er truet af arbejdsløsheden. Det er vigtigt, at de har et talerør over for regeringen og de lokale myndigheder“. „Som et konkret krav ønsker vi at forlænge perioden, hvor man kan få arbejdsløshedsunderstøttelse fra et maximum i dag på kun 1 år til flere år. Vi vil have samme rettigheder som f.eks. jer i Danmark. Vi ønsker også, at arbejdsløse skal kunne køre gratis i busser og tog. Vi kræver desuden, at arbejdsløse får flere rettigheder i forhold til sygekasserne, hvor lønnede medarbejdere får indbetalt midler til brug ved sygdom. Vi ønsker også specielt at støtte polske virksomheder, står bl.a. med en voksende gruppe af unge højtuddannede polakker, som ikke kan finde beskæftigelse. Stadig flere i den arbejdsdygtige alder forlader arbejdsmarkedet. Hertil kommer, at udgifter til forkning og udvikling i industrien er faldet meget drastisk siden 1989. Vi skal have udviklet forskellige former for aktivering. Først og fremmest bliver det afgørende at opbygge en effektiv offentlig sektor. Kan EU ikke spille en rolle i den sammenhæng? WD: Det kan det vel nok. Men den første forudsætning er, at vi polakker har en forestilling om hvad vi vil, at vi har administrative apparater på centralt og decentralt plan til at udvikle projekterne. Og det kniber det med. Derfor er vores infrastruktur meget underudviklet. mange udenlandske virksomheder begynder med at fyre folk. Vi ønsker i det hele taget, at den polske regering gør noget for det polske folk. I flere tilfælde har vi også protesteret mod privatiseringer, som i mange tilfælde er ren tyveri, foretaget af politikere, som jo skulle repræsentere almene interesser. Of- Døren til arbejdsløshedskontor i Katowice 7 Men perspektiverne for Polens medlemskab er ikke umiddelbart lyse. EU har stigende arbejdsløshed og problemer med at overholde stabilitetspagtens stramme regler. At tro, at de nye lande vil få betydelige midler, vil være naivt. Det er sandsynligt, at de nye EU landes ønsker om at få del i flere midler til regional udvikling vil føre til utilfredshed fra de lande, der hidtil har nydt godt af det. På den baggrund kan det være lidt vanskeligt at se meningen med hele projektet. JT: Polen har et stort og stadig i høj grad uudnyttet potentiale. Uden en polsk økonomisk politik kan det ikke udnyttes ordentligt. Det er for mig det afgørende. test repræsenterer de kun deres egne personlige interesser“, siger Janeda. Jeg går snakker jeg med en vagtmand, der siger, at det er vigtigt med sådanne organisationer. „For hvad skal de ellers stille op, når de bliver arbejdsløse? Arbejde er der ikke noget af.“
Page 1 and 2: Tillæg til NOTAT NR. 1124 ØSTUDVI
Page 3 and 4: Katowice, Polens center for sværin
Page 5: Polen og Vesteuropa Hvor klar er Po
Page 9 and 10: Ugens tilbud: Polske stuepiger Mell
Page 11 and 12: Med åbne arme Østarbejderne skal
Page 13 and 14: Skuffede østlande Nye EU-lande kr
Page 15 and 16: Holdninger i Folketinget Unikt inst

ØSTUDVIDELSEN a/s - Fagligt Ansvar

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?