ØSTUDVIDELSEN a/s - Fagligt Ansvar

More documents

Recommendations

Info

4 Hjem til Europa? ...fortsat fra forrige side. ver Janusz Czapiński i Diagnoza Społeczna, Social Diagnose, at polakker har alt for urealistiske forventninger til EU. „Hvis disse forventninger ikke bliver indfriet, og det er der al mulig grund til at tro vil ske, så vil den offentlige stemning forværres og anti-EU holdninger vil vokse. Fjendtlige holdninger til de politiske eliter, som appellerede for støtte til optagelsen i EU, vil sandsynligvis også øges“. Den spanske vej? Hvad der på sigt vil ske med Polen i EU, er yderst vanskeligt at spå om. Optimisterne er enige om, at EU vil få samme positive effekt som EF i 1980’erne og 90’erne havde på Spanien og Portugal. Rigtigt er det da også, at Spanien og Portugal har oplevet vækst og modernisering i de sidste 20 år. Selvom det langt fra er forskånet for sociale problemer. Men udgangspunktet er meget forskelligt. Polen og de andre østeuropæiske lande har skullet gennemgå en dobbelt transformationsperiode. De skulle både opbygge basale markedsøkonomiske strukturer og parlamentariske demokratier. Og kunne man tilføje, faglige organisationer samt det man kalder det civile samfund, som er udtryk for en politisk demokratisk kultur. I modsætning til Polen og flere af de nye lande i EU havde Spanien og Portugal en relativt velfungerende markedsøkonomi, som under de autoritære styrer endda havde nydt en vis statslig beskyttelse. Da Spanien og Portugal blev medlemmer af EF i midten af 1980’erne, var det netop ikke en union. Begge lande modtog relativt generøse midler fra strukturfondene til bl.a. at opbygge deres hjemmemarked og nationale økonomiske strukturer. Landene kunne endvidere som medlemmer af EF deltage i opbygningen af unionen og kunne i et vist omfang kræve sig betalt for det i form af strukturmidler og landbrugsordningerne. For de østeuropæiske lande var der på en helt anden måde tale om et take-it-or-leave-it arrangement. De skulle næsten ensidigt tilpasse sig en given struktur, der i mange tilfælde var direkte skadelige for deres nationale økonomier. Disse knapt konsoliderede lande kunne netop ikke udnytte de områder, hvor de var stærke, nemlig landbrugsvarer og sværindustri. Lige præcis disse varegrupper havde EU ikke brug for. Da Spanien og Portugal blev medlemmer i 1980´erne nød den keynesianske filosofi stadig en betydelig opbakning. Mange troede på statsindgreb som et led i at styre økonomien. Siden da er nyliberalismen blevet næsten enerådende, hvilket også har afspejlet sig i EU´s opbygning. Disse tendenser har også gjort de østeuropæiske lande meget mere sårbare. Privatiseringerne har været mere udbredt og haft negative konsekvenser. Den offentlige sektor kom på smalkost. Og arbejdsløsheden og afhængigheden er væsentlig højere end de lande, der havde det held at opbygge deres samfund uden ortodokse nyliberalistiske krav. Paradis forude De polske medier svømmmer over med beskrivelser af de vesteuropæiske arbejdsmarkeder. Men det forjættede land vil ikke kunne klare mødet med virkeligheden Op til Polens medlemskab af EU den 1. maj havde aviser og ugeblade stort set kun én dagsorden: de vestlige lande, og betingelser for arbejde og sociale ydelser. Hver 14. dag udkommer: Praca i nauka za granizą, Arbejde og studie i udlandet. I den 50 sider tykke avis er der utallige annoncer, hvor vesteuropæiske arbejdsgivere søger efter arbejdskraft til både private og offenlige jobs med opgivelse af adresserne i Tyskland, Frankrig, Østrig m.m. Her er alle slags jobs både ufaglærte i byggeri og landbrug,. men også som sygeplejerske, læge, kok osv. Også polakker kan byde sig til i avisen, som dog kun udkommer på polsk. Men det er tydeligvis organiseret. I et tillæg i den store landsdækkende avis Rzeczpospolita er der et omfattende tillæg med titlen: Praca w Unii na nas czeka, Arbejde venter os i EU. Her er der en beskrivelse fra bladets korrespondenter i de forskellige gamle EU lande. Mange af bladets korrespondenter slår koldt vand i blodet på polakkerne. Om Danmark står der: Lille chance for arbejde. På grund af voksende arbejdsløshed, stærke fagforeninger og overgangslovgivning vil det blive svært at finde arbejde i Danmark med nogle få undtagelser: byggeriet, rengøring på hotellerne og nogle få specialiserede områder som f.eks. læger og sygeplejersker. Men netop her vil polakkerne støde på det store problem, at der kræves færdigheder i det danske sprog. Udgifterne til fagforening og a-kasse er også høje i Danmark, advarer korrespondenten. Helt anderledes med Storbritannien, Irland og Finland. Her stilles der mange arbejdspladser i udsigt. I Finland er der brug for speciallæger, sygeplejersker, IT-teknikere, pædagoger og lærere læser man med en vis undren. Med samme undren kan man i ugebladet Focus læse, at al sygdomsbehandling i Danmark vil være gratis for polakker. I det måske lidt mere seriøse ugeblad Polityka, er der en artikel, der går bag om den påstand og beskriver hvor absurd situationen er og bliver i den nye union. I Focus kan man også læse, at mange vesteuropæere er skeptiske over for polakkerne. Særligt tyskerne har negative opfattelser af polakkerne som labile, korrupte, manglende ordenssans og dårlige til at organisere. „Polnische Wirtschaft“, polsk økonomi er en fast talemåde i Tyskland og det er ikke positivt ment. Franskmændene ser på polakkerne som fattige, tilbagestående og drikfældige. Kun briterne synes ifølge de polske journalisters research at have overvejende positive holdninger til polakkerne. Polakkerne har forberedt sig godt. De ved meget om os. Og man forbavses ofte, når polakker afslører næsten detaljeret geografisk viden om både Danmark, Tyskland, Holland og andre lande. De ved også hvor stor arbejdsløsheden er de forskellige steder. LÆS MERE OM EU-FAGLIGE SPØRGSMÅL www.eufagligt.dk Unge polakker har høje forventninger om arbejde i Vesteuropa
Polen og Vesteuropa Hvor klar er Polen til EU? I hvilket omfang kan de fungere som Tyskland og Danmark? Vi spurgte en række personer, som svarede vidt forskelligt Clemens Rode er medlem af det tyske Metalarbejderforbund, IG Metal og er udstationeret i Polen. Han har været udstationeret i både det tidligere Jugoslavien, Slovakiet og en række andre lande. Han kommer hurtigt ind til benet. „Polens største problem er Polens regeringer. De har tabt tid, og set over en årrække er den polske ledelse præget af en ekstrem mangel på kontinuitet. Ikke bare sker der ofte det, at en given regeringskoalition helt ryger ud af parlamentet ved et valg efter en regeringperiode. Men når en ny regering kommer til skifter de også hele embedsmandsapparatet ud“. På spørgsmålet om, hvad det betyder konkret, svarer Rode: „Ja, det betyder bl.a. at infrasturkturen er dårlig. Julius Gardawski Infrastruktur kræver en høj grad af langsigtet planlægning. Polen har overraskende få motorveje, og jernbanetransporten er af en væsentlig lavere standard end ikke bare Vesteuropa, men også flere andre østeuropæiske lande. Det betyder også, at Polen har været ekceptionelt dårlig til at udnytte de midler EU har stillet tilrådighed. Og derfor er Polen også meget skævt udviklet. Privatiseringsprocessen har også været ret uheldig, der er få eksempler på gode privatiseringer“. Clemens Rode er tydeligvis specielt interesseret i de multinationale virksomheder og de europæiske samarbejdsudvalg. „VW, General Motors, de fungerer. Som fagforeningsmand kan man godt være skeptisk over udvalgene, efter min opfattelse skal en rigtig fagforening have landsdækkende brancheoverenskomster, og de eksisterer nærmest ikke her i Polen. Men de europæiske samarbejdsudvalg fungerer faktisk. Polakkerne i virksomhederne lærer som regel forbløffende hurtigt at forstå de nye virksomhedskulturer. Men på polske virksomheder står det ret sløjt til. Over 70% af polakkerne har slet ikke nogen repræsentation og faglige overenskomster“. Juliusz Gardawski er professor ved Warszawas Handelsskole og har beskæftiget sig indgående med arbejdsmarkedsforhold. Han kan fortælle, at i små og mellemstore polske virksomheder er faglige organisationer meget sjældne fugle. „I polske virksomheder med under 20 ansatte har kun 2% faglig repræsentation. I virksomheder med mellem 20 og 50 ansatte er der fagforeninger i 7% af tilfældene. Men det er ikke det hele. Kun ca. 10% af disse virksomheder har indført noget der ligner moderne ledelse. Og mange ansatte bliver tvunget til at acceptere vilkår der ligger langt under både national og EU lovgivning. De må f.eks. acceptere, at indbetalingerne til sygekassen bliver mindre end påbudt ved lov. Ikke sjældent får de ansatte ikke løn til tiden, og staten får ikke sine skatter“. Hvad er så status for de polske fagforeningers bestræbelser de sidste 10-15 år? “Uh, man skal jo være forsigtig med de store konklusioner, men de polske faglige organisationer har kæmpet hårdt for at få politisk indflydelse på lovgivningen, også den del af den som er inspireret fra EU. Og Polen har i dag en ret god lovgivning på området. Men til gengæld har de ikke formået at opbygge repæsentation på virksomhederne“. Hvor stort er problemet? „Stort. I 2001 gennemførte Den statslige Arbejsinspektion, Państwowa Inspekcja Pracy, en undersøgelse af 155.000 ansatte. I 62% af tilfældene var der uregelmæssigheder og afvigelser fra loven. Det lader også til, at arbej- derne har vænnet sig til disse forhold. Og ca. 25% af polske ansatte får ikke deres lovmæssige indbetalinger elle udbetalinger til den sociale fond“. Hans Flindt er pæredansk, opvokset i Gladsaxe. Han har boet i Polen de sidste 16 år. Og han er tydeligvis tilfreds, han har også haft succes. 23 virksomheder har han grundlagt inden for ganske mange brancher. I begyndelsen drejede det sig primært om relativt primitiv industriproduktion, men i de senere år har han bevæget sig ind på stadig mere højteknologiske områder. Avanceret elektronisk sikkerhedsudstyr, bioteknologisk forskningsintensiv produktion har nu hans store interesse. På spørgsmålet om, hvad der tiltaler ham ved Polen, svarer han: „Jeg havde oprindelig en personlig motivation, jeg synes, at det var så flot at polakkerne havde væltet det kommunistiske system, der måtte være noget at hente i det land. Jeg kan også godt lide kulturen hernede. Folk er mere seriøse, de har en moral, hvor jeg synes, at det efterhånden blev for slapt og ligegyldigt i Danmark. Og jo selvfølgelig lønnen var jo lav. Det spillede selvfølgelig en rolle. I dag bevæger jeg mig nu mere på områder, hvor lønnen ikke er så lav. Også i dag tror jeg på Polen, som har nogle potentialer som ikke er helt udnyttet. Jeg er f.eks. stolt over at sende nogle komponenter til B&O i Danmark, som viser at „mine polakker“ på nogle områder er niveauer over de danske kolleger. Og det til trods for, at de får en lavere løn“. Midt i glæden er Hans Flindt slet ikke blind over for problemerne. „Selvfølgelig er der mange problemer. Som opvokset i et socialdemokratisk miljø savner jeg både fagbevægelsen og en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det er en struktur som i den grad savnes i Polen i dag. Der spildes mange ressourcer i uddannelsessystemet, fordi der ikke er planlægning. Idéen bag vore arbejdsmarkedsuddannelser i Danmark, som vi opbyggede i 1960’erne var helt rigtig. Industriudviklingen i Polen er skæv, der er områder, der er helt underudviklede. På virksomhederne kunne en dynamisk fagbevægelse også medvirke til fremgang for Polen. Men det forekommer mig at mange af de faglige organisationer har andre dagsordener, der går ud på at mele deres egen kage. Men jeg ser et lys i den unge generation. Det overraskede mig, at nogle unge politibetjente her i Warszawa har sagt nej til at modtage bestikkelse. Det lover godt“. At leve på knæ for udenlandske Herrer Polens medlemskab af EU vil ikke gavne landet, siger en mand, der tidligere bekæmpede kommunismen og i dag er stærk modtander af polske regeringer Vi sidder i Solidarność 80’ kontor i skibsværftsbyen Szczecin og lederen af organisationen, Bogusław Filarowicz har talt sig varm. Han er skuffet over sine gamle kammerater i Solidarność. Da de kom i regering viste de sig at være lige så arrogante som kommunisterne. Bogusław Filarowicz ligner en typisk arbejder og han argumenterer meget moralsk med rodfæstede forestillinger om ret til beskæftigelse. Ligheden med danske arbejdere stopper formentlig, da han stolt viser fagforeningsfanen frem. I midten af den er der et billede af Jomfru Maria, og nedenunder står der Gud, Ære og Fædreland. Det er også vigtigt for Bogusław Filarowicz at fortælle, at biskoppen har velsignet fanen. Szczecin er en by med mere end 400.000 indbyggere. Og det helt store overskyggende problem er skibsværftet, som er på en stadig nedtur. Bare på 10 år er antallet af ansatte faldet fra 10.000 til 3-4.000 i dag. Men mange flere er afhængige af værftet som underleverandører, familie m.m. Bogusław Filarowicz forklarer: „Da regeringen i begyndelsen af 1990’erne erklærede, at de ville privatisere værftet, blev mange rigtigt glade. Privatisering stod jo for os dengang som noget meget positivt. Vi håbede og troede, at de nye ejere ville investere i ny teknologi, så værftet kunne blive rigtigt konkurrencedygtigt på verdensplan. Men det skete bare ikke. Lederne fik store aktieposter og staten overtog resten gennem fonde. Så ret beset er værftet stadig ikke privatiseret. Men mange af de gamle ledere er blevet rige på det“. Betyder det ikke bare, at værftet ikke er konkurrencedygtigt. Og skal man holde kunstigt liv i et ikke-konkurrencedygtigtskibsværft? Bogusław Filarowicz tøver et øjeblik, inden han svarer. „Den polske stat køber alle sine skibe i Kina, hvor staten støtter sine værfter. Den tyske stat støtter det gamle østtyske værft i Stralsund. Kun den polske stat undlader at støtte sine værfter. De er blinde og kortsigtede“. Men det er ifølge Bogusław Filarowicz ikke det hele. „De polske banker er ejet af udenlandske virksomheder. Vi kan godt nok ikke helt gennemskue det, men hvis en tyskejet polsk bank har forbindelser til den tyske værftsindustri, vil den så støtte et polsk skibsværft? I hvert fald har de mange gange sagt nej til at give os kreditter. Alligevel kan vi konkurrere på verdensmarkedet. Den norske stat køber specialskibe til transport af kemikalier hos os“. Er I da ikke glade for EU’s standarder og regler for fair konkurrence? „Vi er for svage og vil blive løbet over ende. Vi vil miste ejendomsretten til vores eget land. Vi vil komme til at leve på knæ og blive daglejere for udenlandske herrer“. Er der et alternativ til EU? Vi skulle have ventet, og i stedet gennem en effektiv politik have udviklet vores økonomi, uddannelsessystem og infrastruktur. Siden kommunismens fald har vi kun haft regeringer, der har været ligeglade og kun været interesseret i personlig vinding. Har I ikke haft gavn af EU’s regionalprogrammer? „Penge fra EU til regionale formål har haft en mærkelig tendens til at forsvinde. Pengene forsvinder ned i flere lommer. Vi kan ikke kontrollere pengestrømmen men vi ved, at de ikke når ud og gør gavn for almindelige borgere i Szczecin“. Hvad vil der ske med Polen i EU? „Ikke det store. Det meste er allerede sket. Arbejdsløsheden er høj i Polen, den vil nok blive endnu højere. Der er mange illegale polske arbejdere i vesten, bare 30.000 i Berlin ved vi. Vi villle gerne have de rettigheder, som I har i vesten, men får det næppe“. Men er I ikke glade for at vende tilbage til Europa? „Af alle de slogans, der har været brugt til fordel for EU er dette dog det værste sludder.Vi vender ikke tilbage til Europa, vi har hele tiden været en del af Europa, så længe det har eksisteret. Men fagbevægelsen i EU’s nationer må i fremtiden arbejde meget mere sammen. Der er ikke anden vej“. 5
Page 1 and 2: Tillæg til NOTAT NR. 1124 ØSTUDVI
Page 3: Katowice, Polens center for sværin
Page 7 and 8: Uden økonomisk politik sakker vi a
Page 9 and 10: Ugens tilbud: Polske stuepiger Mell
Page 11 and 12: Med åbne arme Østarbejderne skal
Page 13 and 14: Skuffede østlande Nye EU-lande kr
Page 15 and 16: Holdninger i Folketinget Unikt inst

ØSTUDVIDELSEN a/s - Fagligt Ansvar

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?