Region Hovedstaden - Hovedstadens Sygehusfællesskab

More documents

Recommendations

Info

Det er vel en af de fl este menneskers bedst indarbejdede rutiner overhovedet: At vaske sine hænder. Alligevel viser forskellige undersøgelser samstemmende, at det kliniske personale på landets hospitaler kun rengør deres hænder i ca. 50 pct. af de tilfælde, hvor de burde gøre det. Derfor søsættes nu en tværfaglig kampagne med fokus på håndhygiejne i hele H:S. Af Ulf Joel Jensen, NYH:S et mest nærliggende spørgsmål i D kølvandet på en sådan kampagne er hvorfor: Hvorfor springer det kliniske personale håndvasken over hver anden gang? Men inden vi kommer til svaret på dét spørgsmål, indskyder hygiejnesygeplejerske Margrethe Meyer fra Rigshospitalets Infektionshygiejniske Enhed en præcisering. Det handler nemlig ikke nødvendigvis om at vaske hænder: – En del af formålet med denne kampagne er at fremme brugen af håndsprit. Ikke alene fjerner afspritning fl ere bakterier end en håndvask, den er også – stik i mod den almindelige opfattelse – mere skånsom for huden, fordi håndspritten indeholder et middel , som plejer huden. Så med mindre man har synlig snavs på hæn- 6 NYH:S JUNI 2006 Hygiejne derne, så er sprit klart at foretrække, forklarer Margrethe Meyer. Stafylokokker i madpakken Med denne understregning på plads er vi klar til en forklaring på de manglende afspritninger og håndvaske. En rigtig god forklaring er der ikke, vedgår hygiejnesygeplejerske Lisbeth Kyndi Bergen fra Amager Hospitals Kvalitetsafdeling, men en stor del skyldes en treenighed bestående af tid, tilgængelighed og viden: – En korrekt udført håndvask tager mellem et og to minutter at udføre. En korrekt håndafspritning tager ca. det halve. Og selvom det i sig selv ikke forekommer voldsomt, så bliver det i alt til 1-2 timer ved håndvasken på en normal arbejdsdag. Så tiden spiller afgjort en rolle for personalet. Man synes simpelthen ikke, at man altid har tid til det, siger Lisbeth Kyndi Bergen. Derudover fortæller personalet også, at de opsatte sæbe- og spritbeholdere på afdelingerne ikke altid hænger optimalt placeret – og så viser det sig også, at ikke alle ved, hvornår man skal udføre hvilken form for håndhygiejne. Den kendsgerning, at bakterierne er usynlige og derfor svære at forholde sig til, kan også spille en rolle, mener Lisbet Kyndi Bergen. – Det er jo umuligt at markere en bakterie og følge dens vandring rundt på hospitalet, og selvom vi ind imellem kan fi nde bakterier, hvor de ikke burde kunne fi ndes – fx multiresistente stafylokokbakterier – Jeg har endnu til gode at støde på den bakterie, der kender forskel på vielsesringe og alle mulige andre smykker. De eksisterer vist desværre ikke, selvom der fi ndes kolleger, der synes overbevist om det... Margrethe Meyer, hygiejnesygeplejerske, Rigshospitalets Infektionshygiejniske Enhed STOP – er hænderne rene? på telefonrøret i medicinrummet – så kan vi jo ikke gøre rede for, præcis hvordan de er kommet derind. Og jo mere uhåndgribeligt det føles, jo lettere bliver det at sjuske med hygiejnen. – Omvendt virker det også stærkt motiverende, hvis man kan gøre emnet meget nært og tæt på den enkelte, fortsætter hun. – Hvis ens private tøj stikker ud under kittelærmerne eller man bærer ringe og ure, så risikerer man jo at slæbe fx stafylokokkerne med sig hjem og plante dem i børnenes madpakker, når man står og smører dem senere på aftnen. Dét billede plejer at have en god, præventiv effekt. Vielsesringe er også smykker Et led i kampagnen bliver indførelsen af nogle nyindkøbte spritbeholdere, som kan sættes fast i kittellommen med en lille klemme – som man fx kender det fra kort til vinterferiens skilifter. Når spritten altid er lige ved hånden, så er problemet med tilgængelighed i hvert fald løst – ligesom man også kan mindske fornemmelsen af tidsspilde foran vasken: Med spritten i kittellommen er det meget enkelt og forhåbentlig også naturligt at spritte af, mens man går fra patient til patient. Tid sparet er tid tjent. Og der er virkelig noget at hente i korrekt håndhygiejne. Både hvad angår sparede gener, sparet tid og sparede penge: – På hospitalerne bruges der rigtig meget tid på pleje og behandling af patienter med infektioner. Den tid var langt bedre brugt på at forebygge infektionerne. Vi ved, at ti pct. af de indlagte pådrager sig en infektion under deres indlæggelse – og at cirka en tredjedel af disse kan tilbageføres til dårlig hygiejne. Så der er ingen tvivl om, at det i det store regnskab koster dyrt at sjuske med håndhygiejnen, lyder det fra Lisbeth Kyndi Bergen. En anden central del af håndhygiej-
nekampagnen bliver et e-learningprogram, som er indkøbt fra Skejby Sygehus. Alle kliniske medarbejdere skal fremover gennemgå programmet en gang om året – på linje med brandkurser og lignende – for at sikre, at alle kender til procedurer omkring brug af engangshandsker, korrekt håndvask og -desinfektion, hudpleje osv. – Selvom alle medarbejderne ved, at de skal rengøre deres hænder mellem patienterne, så glipper det alt for ofte, fordi de har en kompliceret og travl hverdag. Så vores sigte er at indarbejde en god håndhygiejne som en naturlig del af hverdagen, fortæller Margrethe Meyer – og tilføjer med et ironisk smil: – Tiden spiller afgjort en rolle for personalet. Man synes simpelthen ikke, at man altid har tid til det. Men den kendsgerning, at bakterierne er usynlige og derfor svære at forholde sig til, kan også spille en rolle. Lisbeth Kyndi Bergen, hygiejnesygeplejerske, Amager Hospitals Kvalitetsafdeling – Jeg har endnu til gode at støde på den bakterie, der kender forskel på vielsesringe og alle mulige andre smykker. De eksisterer vist desværre ikke, selvom der fi ndes kolleger, der synes overbevist om det... Oplysning til patienterne Erfaringerne viser, at der er en klar sammenhæng mellem uddannelse, anciennitet og holdning til håndhygiejne: Jo højere uddannelse og jo længere anciennitet – jo dårligere håndhygiejne. Det er svært at give entydige forklaringer på dette forhold – men én ting synes sikker, fortæller Lisbeth Kyndi Bergen: – De negative rollemodeller spiller en stor rolle i holdningen til håndhygiejne. Og derfor bliver en væsentlig del af vores kampagne også at bringe de positive rollemodeller mere på banen. Det vil med andre ord sige, at de folk, man fagligt respekterer og organisatorisk ser op til, skal være ambassadører for den gode håndhygiejne. At fx afdelingssygeplejersken uden patientkontakt også bør tage synlige smykker og ure af og iføre sig korrekt kittel for at stå i spidsen for kampagnen som det gode eksempel – og for ikke at skabe forvirring blandt patienterne. Netop patienterne og deres pårørende er også en del af kampagnens målgruppe. Et særskilt led i kampagnen rettes mod den gruppe, som jo – i lighed med personalet – også kan overføre bakterier under indlæggelsen. Derfor skal patienter og pårørende oplyses om korrekt håndhygiejne og de mulige konsekvenser af mangelfuld hygiejne. – Når man går ind til et liv som klinisk ansat på et hospital, så går man ind til et arbejdsliv med rene hænder, korte negle og uden smykker, opsummerer Margrethe Meyer. Hygiejnekampagnen i hovedtræk ● Selve kampagnen er lagt an som et forstyrrende element i personalets hverdag. Kampagnemateriale vil i form af plakater og klistermærker hænge synligt på alle afdelinger i H:S – og en særskilt del af kampagnen, som bl.a. indeholder små skilte til patientborde vil være rettet mod patienter og pårørende. ● Kampagnen fokuserer på positive rollemodeller. Dels de eksisterende, mere formelle rollemodeller: Klinikledelse, oversygeplejersker osv., men håbet er også at få udpeget mindst én nøgleperson eller ildsjæl på hver afdeling, der skal gå forrest i arbejdet med en forbedret håndhygiejne og turde forstyrre sine kolleger i hverdagen med påmindelser om at spritte hænder osv. ● En central del af hygiejnekampagnen er det nye e-learningprogram, som alle klinisk ansatte i H:S skal igennem i 2006. Nyansatte skal gennemføre programmet senest tre måneder efter deres ansættelse – og fremover skal alle igennem programmet mindst en gang årligt. Programmet fokuserer på korrekt håndhygiejne og hudpleje og fi ndes i LMS’en. ● Der er indkøbt nye spritdispensere til kittellommerne. De nye spritdispensere – let genkendelige pga. kampagnens logo – uddeles til alle kliniske medarbejdere ved kampagnestart. ● Til næste år skal kampagnen evalueres, hvor man bl.a. vil se på, hvor mange der har gennemført e-learningsprogrammet, forbrug af sprit og sæbe før og efter kampagnen, gennemføre en mindre spørgeskemaundersøgelse blandt personalet og se på, om den nye spritdispenser har slået an. NYH:S JUNI 2006 7
Page 1 and 2: NR 2 · 2006 Amager Hospital Bispeb
Page 3 and 4: H O L D Tema om psykiatri 10 Pårø
Page 5: kymre mig, hvis der ikke er lydhør
Page 9 and 10: Undervejs i ambulancen får patient
Page 11 and 12: - Det har tidligere været en tende
Page 13 and 14: et vigtigt led i det videre arbejde
Page 15 and 16: Charlotte arbejder i atelieret i k
Page 17 and 18: eningen og nået frem til en ordnin
Page 19 and 20: - Inden for hvert vert eenkelt sygd
Page 21 and 22: Udnyttelsen af lejerne på Sammedag
Page 23 and 24: den privat virksomhed. Firmaet har
Page 25 and 26: Mini mock igen igen I maj måned va
Page 27 and 28: og der dukker nye bakterier op, som

Region Hovedstaden - Hovedstadens Sygehusfællesskab

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?