Smerter i lænderyggen med udstråling til benene

Reumatologisk-Geriatrisk afd.
Hvidovre hospital
Patientinformation
Smerter i lænderyggen (Lumbago)
Smerter i lænderyggen med udstråling til benene
(Lumbago-iskias)
Om ryggen og rygsmerter.
Ryggen er opbygget af en række hvirvler, der er beliggende ovenpå hinanden som byggeklodser
og danner en hvirvelsøjle. Mellem hvirvlerne er der en bruskskive - kaldet diskus,
som virker stødabsorberende og giver mulighed for bevægelse mellem ryghvirvlerne. Hvirvlerne
holdes sammen af ledbånd, og en lang række større og mindre muskler hæfter på
hvirvlerne ved hjælp af sener.
Hver hvirvel danner en ring, hvorved der opstår et langt hulrum i midten af hvirvelsøjlen.
Her ligger rygmarven, der er en forlængelse af hjernen og strækker sig ned til lænderyggen.
Fra rygmarven udgår nerver, som passerer ud mellem hvirvlerne. I lænderyggen løber disse
nerver ud i benene.
Den nedre del af ryggen bærer det meste af kroppens vægt. Selv en mindre skade i knogle,
muskler, ledbånd eller sener kan derfor udløse smerte i lænderyggen. Denne smerte kan væ-
1

e tilstede ved både bevægelse og stående stilling, men vil oftest være mindre eller helt væk
når man holder sig i ro.
Ofte stammer lændesmerterne fra diskus. Lidelser i diskus kan give anledning til irritation af
en nerve, hvilket fører til smerter der føles ud i benet og ned under knæet. Disse bensmerter
kaldes iskias.
Hvis du har lænderygproblemer, kan du derfor have symptomer, der består i:
Smerte eller ømhed i den nedre del af ryggen (lumbago)
evt. ledsaget af
Smerte eller føleforstyrrelse, der stråler ned i benet (iskias)
Lænderygproblemerne kan opstå pludseligt eller udvikle sig gradvist. Et tilfælde med lænderygproblemer
varer normalt fra nogle få dage til uger. Varer symptomerne mere end 3
måneder, taler man om kroniske lænderygproblemer. Lænderygproblemer kan
bevirke, at du en kortere eller længere periode ikke helt kan foretage dig de ting, som du
normalt kan.
Lænderygproblemer er meget almindeligt forekommende. 8 ud af 10 personer vil opleve
tilfælde med lænderygsmerter i deres liv, og for de fleste vil det forekomme flere gange.
Mellem episoderne med lænderygproblemer kan de fleste fungere fuldt normalt uden smerter.
Denne information vil oplyse mere om lænderygproblemer, hvordan disse kan og bør
behandles, og med hvilke holdninger og spørgsmål du vil blive mødt af sundhedspersonalet.
Årsager til lænderygsmerter
Selv med nutidens moderne teknologi, kan man i langt de fleste tilfælde med lænderygsmerter
ikke stille en nøjagtig diagnose med hensyn til hvorfra smerterne præcist stammer. Man
taler om uspecifikke lænderygsmerter. Årsagerne til uspecifikke lænderygsmerter er formentlig
nedsat muskelstyrke i rygmuskulaturen med deraf følgende overbelastning,
muskelfiberskader eller muskelinfiltrationer
overbelastning eller bristning af senefibre
ledsmerter fra de små led i ryggen
gener fra diskus udløst af aldersforandringer med små bristninger i bindevævet i de
yderste dele af bruskskiven
Hos nogle patienter er der tegn på diskus prolaps med irritation af nerverødder i lænderyggen.
Smerterne ved irritation af en nerve i lænderyggen føles mest udtalt i benet. Der kan
være nedsat følesans eller prikken og stikken i et område af benet og nedsat kraft i benet ved
visse bevægelser.
2

Hos et mindretal af patienter skyldes lænderygsmerterne anden medicinsk sygdom. For at
vurdere om dette er tilfældet vil du blive udspurgt af sundhedspersonalet om en række forskellige
symptomer, og du vil blive undersøgt af en læge og eventuelt også af en fysioterapeut
(klinisk undersøgelse). Giver dette mistanke om anden sygdom vil der blive iværksat
yderligere undersøgelser.
I langt de fleste tilfælde med lænderygsmerter kan tilstanden fuldt ud vurderes efter en udspørgen
om symptomer og klinisk undersøgelse, og der er ikke behov for yderligere undersøgelser.
Behandling
I mange lettere og kortvarige tilfælde med lænderygsmerter er der ikke behov for nogen behandling,
og man kan trods generne fortsætte med sine daglige aktiviteter.
Medicin: Ved sværere tilfælde kan der være behov for lindring af symptomerne, og der er
sædvanligvis god effekt af smertestillende medicin. Den smertestillende medicin fjerner
som regel ikke smerterne, men bevirker en reduktion af smerterne, således at du bedre vil
være i stand til at bevæge dig og fungere. Der benyttes primært smertestillende medicin af
typen paracetamol (Panodil, Pamol, Pinex) og/eller ibuprofen (Ipren, Brufen, Ibumetin).
Ved utilstrækkelig effekt af denne medicin kan behandlingen suppleres med andre receptpligtige
mellemstærke smertestillende midler af typen tramadol (Nobligan, Dolol. Mandolgin)
eller kodein.
Aflastning: Ved meget stærke smerter, som lindres ved sengeleje kan det være en god ide at
ligge i sengen i en kortere periode. Du bør dog stå op og bevæge dig lidt flere gange om dagen,
og sengelejet bør som regel ikke strække sig ud over 2-3 dage. Dette skyldes at længere
tids sengeleje kan svække rygmuskulaturen og formentligt kan gøre det sværere at komme
over rygsmerterne. Aktiviteter, som forstærker rygsmerterne, bør du i en periode så vidt muligt
holde dig fra, men du bør i øvrigt i så vid udstrækning som muligt fortsat være aktiv.
Generelt bør du, så længe du har ondt i ryggen undgå længere tids siddende stilling, tunge
løft og løft, som foregår under foroverbøjning eller vrid i ryggen (f. eks. tømning af vaskemaskine).
Varme- eller kuldebehandliner: Kortvarig behandling med varmepude eller ispose (eventuelt
en pose frosne ærter) på det smertende område kan virke smertedæmpende.
Fysioterapi og manuel behandling. Ved tilfælde med sværere lænderygsmerter, som har
stået på i mere end nogle få dage kan man overveje supplerende behandling. Fysioterapi
med instruktion i rygøvelser og manipulationsbehandlinger har vist sig at kunne afkorte
mange tilfælde af akutte lænderygsmerter.
Ved tilfælde med længerevarende smerter i lænderyg og/eller i ben kan funktionsevnen øges
ved fysisk træning og øvelsesterapi. Dette vil i mange tilfælde også virke smertedæmpende.
Operation: Kun de færreste tilfælde med lænderygsmerter og iskias kan afhjælpes ved operation.
Hvis der er tale om diskusprolaps symptomer med stærke bensmerter, som ikke bed-
3

es gennem 2-3 eller flere måneder trods behandling, kan man overveje operation. I sådanne
tilfælde kræves der, at en scanning har vist, at der er en diskusprolaps på det sted i ryggen,
som stemmer overens med symptomerne.
Ved diskusprolapssymptomer med tegn til hurtig fremadskridende kraftnedsættelse i ben
eller påvirkning af kontrollen over blære- eller tarmfunktionerne, er der grund til akut undersøgelse
med henblik på eventuel operation, for at undgå at disse forstyrrelser skal blive
permanente.
Om røntgenundersøgelse og scanning
Almindelig røntgenoptagelse viser kun knoglernes form og indirekte bruskskivernes højde.
Røntgenundersøgelse vil kun i sjældne tilfælde kunne afsløre årsagen til rygsmerterne.
Ved specialundersøgelser (CT-scanning, magnetscanning eller myelografi) vil man kunne få
yderligere oplysninger. Langt fra alle tilstande med lænderygsmerter vil dog kunne afklares
ved sådanne undersøgelser. Fund ved scanningsundersøgelserne kan være uspecifikke og
betydningsløse. Før der foretages henvisning til scanninger, kræves det derfor som regel, at
symptomer og klinisk undersøgelse giver mistanke om en tilstand, som vil kunne afsløres
ved disse undersøgelser.
Selv ved de fleste tilstande med tegn på diskus prolaps er der ikke grund til at foretage scanninger.
Dette skyldes, at diagnosen som regel med god sikkerhed kan stilles på grundlag af
symptomer og klinisk undersøgelse. Langt de fleste diskus prolapser går over af sig selv, og
påvisning af diskus prolaps på scanning vil ikke påvirke behandlingen, før tilstanden eventuelt
har udviklet sig således, at operation begynder at overvejes. Derfor bestilles scanninger
i princippet først når undersøgelsen udgør en forberedelse til eventuel operation.
Når tilstanden bedres
Langt de fleste tilfælde med lænderyg smerter er ganske ufarlige, og vil efter kortere eller
lidt længere tid klinge af. Det er vigtig i forløbet fortsat at være aktiv og bruge kroppen hensigtsmæssigt.
Det er vigtigt så vidt muligt at fortsætte arbejdet eller genoptage arbejdet helt
eller delvist så snart det er muligt. Aftal eventuelt med arbejdspladsen, at der er visse funktioner,
du ikke kan varetage, mens rygsmerterne er værst.
På længere sigt anbefales det, at du styrker ryggen med fysisk aktivitet (f. eks. svømning,
rygøvelser og løb).
i
i Reumatologisk-Geriatrisk afd. Hvidovre Hospital 2006 (Ole Slot).
4