spildevandet på landet - Centre for Environmental Studies - Aarhus ...

Ofte kan omsætningen på bunden slet ikke følge med den øgede produktion. Det
organiske materiale ophobes på bunden, og medvirker til en hævning af bunden.
Eutrofiering virker dog ikke kun gødende for planter tilknyttet de frie
vandmasser, men i høj grad også vegetationen tilknyttet bredderne. Her vil
rørsumpen ligeledes have en øget produktion, og hjulpet af lavere vanddybde
pga. tilslamning af bunden, kan rørsumpen brede sig ud længere ud i vandet.
Hvor hurtigt denne opfyldning forløber afhænger naturligvis af vandområdets
oprindelige dybde og graden af eutrofiering. Det skal dog nævnes, at denne
proces også vil forløbe uden antropogen forurening, men denne forurening
fremskynder processen i høj grad.
Langt størstedelen af de danske søer er lavvandede, eutrofiering er derfor en
ganske håndgribelig trussel mod deres fortsatte eksistens, som man da også har
erfaret flere steder. Et velkendt eksempel er Brabrand Sø ved Århus, hvor man
har fjernet 500.000 m 3 slam ved en både dyr og tidskrævende proces for at
bevare søen, som oplevede netop mindre middeldybde og kraftig tilvoksning
med rørsump. Sådanne restaureringer af søer, hvis tilstande er kraftigt forringede
pga. eutrofiering, er en aktivitet, som er under fortsat udvikling, og man har
erfaret, at det bestemt ikke er så ligetil at udbedre skaderne fra den
menneskeskabte forurening. Langt at foretrække er det naturligvis at forebygge
forureningen, især hvor det kan gøres forholdsvist nemt og billigt, som forbedret
rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. En af erfaringerne fra
restaureringen af søer er, at et indgreb mod tilførslen af næringsstoffer er en
nødvendig forudsætning for at opnå et godt resultat ved et indgreb.
5.2.2 Vandløb
I et vandløb finder der ikke en stor produktion af planteplankton sted, idet
strømningshastigheden er høj. Vandløbet påvirkes derfor ikke i så høj grad af
23