spildevandet på landet - Centre for Environmental Studies - Aarhus ...

More documents

Recommendations

Info

8.2 Vandrammedirektivet og dansk miljøadministration Vandrammedirektivet skal være implementeret i den nationale lovgivning senest 3 år efter dets ikrafttrædelse, det vil sige senest den 22/12 2003. Hermed menes, at de administrative rammer for fremtidens forvaltning af vandområderne skal være på plads. Der er meget længere frister for gennemførelse af de enkelte elementer, der skal gøre det muligt at nå frem til direktivets formål om at opnå god tilstand for både overfladevand og grundvand (Andersen et al., 2001). At der er tale om lange tidsfrister illustreres af, at opfyldelse af miljømål for overfladevand og grundvand er sat til at skulle være opnået senest 15 år efter direktivets ikrafttrædelse, med mulighed for yderligere 12 års forlængelse. Forlængelsen kan opnås, hvis forbedringerne er af en sådan størrelse, at de teknisk set ikke kan klares inden for tidsrammen på 15 år (EU, 2000). Vandrammedirektivet indeholder en beskrivelse af, hvorledes de administrative enheder skal oprettes. For Danmark vil dette betyde, at der skal oprettes mindst 3 vandområdedistrikter. Her er Jylland/Fyn, Sjælland/Lolland-Falster og Bornholm foreløbig skitseret som en mulig inddeling (Miljøstyrelsen, 2000c). Vandområdedistrikterne baseres på de naturlige grænser for vandløbsoplandene og tager altså ikke hensyn til de nuværende kommune- og amtsgrænser, som miljøadministrationen i dag er underlagt. Dette giver således en bedre kobling mellem det enkelte vandområdeopland og dets forvaltning. For hver vandområdedistrikt udpeges en ansvarlig myndighed, som skal udarbejde en vandområdeplan, der omfatter hele vandområdedistriktet og som skal stå for udarbejdelse og drift af et overvågningsprogram. Overvågningsprogrammet ser ret omfattende ud og der skal uden tvivl bruges betydelige ressourcer. I Danmark er dette allerede tilfældet i form af amternes tilsyn og det nationale overvågning program (NOVA 2003), så det forventes ikke, at der bliver tale 42
yderligere udgifter. Det vil sikkert være muligt at tilpasse de nuværende tilsyn, så de kan leve op til kravene (Andersen et al., 2001). Fremover skal der laves økonomiske analyser af vandanvendelsen. I direktivet er kræves det, at alle medlemslande senest i år 2010 har sikret, at prissætningspolitiken tilskynder brugerne til at anvende vandressourcerne så effektivt som muligt (EU, 2002). Loven om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. regulerer i dag økonomien i de kommunale kloakforsyninger og indeholder økonomiske instrumenter, der gerne skulle have en sådan adfærdsregulerende effekt på tilledningen af spildevand til renseanlæggene (Miljøstyrelsen, 2001b). Vandrammedirektivet vil på mange punkter få direkte indflydelse på de offentlige administrative procedurer. Et stort arbejde med at kortlægge områder, hvor praksis, og evt. lovgivning, skal ændres, er allerede iværksat. Eksempelvis skal regionplanlægningens recipientkvalitetsmålsætning redigeres, idet direktivet arbejder med 5 kvalitetsklasser for overfladevand (høj, god, moderat, ringe og dårlig) og 2 kvalitetsklasser for grundvand (god og dårlig). De hidtil anvendte målsætningskriterier (se afsnit 6.3) skal således tilpasses det nye system (Andersen et al., 2001). For at opnå et moniterbart og gennemskueligt system, må EU landenes kriterier harmoniseres og standardiseres. 43
Page 1 and 2: SPILDEVANDET PÅ LANDET Projektopga
Page 3 and 4: SPILDEVANDET PÅ LANDET Projektopga
Page 5 and 6: 7.5 KRAV OM FORBEDRET RENSNING AF S
Page 7 and 8: 1 INDLEDNING Vand er en vigtig foru
Page 9 and 10: Endvidere ønsker vi at vurdere om
Page 11 and 12: 2.3 Personækvivalent (PE) En perso
Page 13 and 14: Figur 1: Udledninger af BI5, N og P
Page 15 and 16: "Betænkning om spildevandsaflednin
Page 17 and 18: industrivirksomheder til disse anl
Page 19 and 20: 2000a). Af de stoffer er det vigtig
Page 21 and 22: Det er dog ikke kun et spørgsmål
Page 23 and 24: Ofte kan omsætningen på bunden sl
Page 25 and 26: Organisk materiale i partikulær fo
Page 27 and 28: ophobes i fødekæden, og det stør
Page 29 and 30: virke som en ”integreret vandplan
Page 31 and 32: • Lempet målsætning: Vandområd
Page 33 and 34: princip udmøntede sig feks. for sp
Page 35 and 36: 7.5 Krav om forbedret rensning af s
Page 37 and 38: anlæg er både let og billigt at e
Page 39 and 40: Tabel 5: Udgifter til spildevandsre
Page 41: 8.1 Baggrund Baggrunden for vedtage
Page 45 and 46: 9.2 Mekanisk rensning Den mekaniske
Page 47 and 48: Nitrifikation Denne proces sker i t
Page 49 and 50: om året, og slammet køres til ren
Page 51 and 52: Figur 4: Principskitse af nedsivnin
Page 53 and 54: Sandfiltrets filtermateriale bestå
Page 55 and 56: gennem substratet. Omsætningen af
Page 57 and 58: enkeltejendomme og mindre bebyggels
Page 59 and 60: tilbage til bundfældningstanken. D
Page 61 and 62: Der kan dog også vælges et anlæg
Page 63 and 64: er alt for tidligt at regne med, at
Page 65 and 66: Fællesgoder er de goder, der er fr
Page 67 and 68: Betalingsvilligheden er en anden m
Page 69 and 70: Derfor er det vigtigt at finde alte
Page 71 and 72: det væsentligt, at miljøaspektern
Page 73 and 74: 15 Konklusion Forbedret rensning af
Page 75 and 76: 16 Litteraturliste Andersen, C. og
Page 77 and 78: http://www.greeninfo.dk/artikel.asp
Page 79 and 80: http://www.mst.dk/vand/05051500.htm

spildevandet på landet - Centre for Environmental Studies - Aarhus ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?