spildevandet på landet - Centre for Environmental Studies - Aarhus ...

Et gode har en nytteværdi, og man siger, at til en vis mængde af et gode svarer
en vis totalnytte. En forøgelse af godet fra en vis mængde med een enhed af
godet vil forøge nytten med en vis værdi, grænsenytten. På samme måde er der
forbundet visse omkostninger for at opnå et gode, og man taler om
grænseomkostningerne, når mængden af et gode forøges med een enhed.
Grænseomkostningerne, altså prisen i kroner for at fjerne yderligere et kg
miljøskadeligt materiale er højere, jo renere spildevandet skal være. Tilsvarende
er velfærdstabet større ved en yderligere forurening.
En negativ ekstern virkning kan for eksempel være, når en virksomhed udleder
spildevand til en fjord, hvorved mængden af de fisk, fiskerne i fjorden er
afhængig af at kunne fange, formindskes. Her er de samfundsmæssige
grænseomkostninger større end de private, idet der i prisen på virksomhedens
produkter ikke er indregnet fiskernes tab. Derimod er situationen en anden, hvis
virksomheden bliver tvunget til at rense sit spildevand og derfor må indregne
omkostningerne til dette i prisen på produkterne.
En positiv eksternalitet kan for eksempel være, at en husejer vælger at få malet
sit hus og få anlagt en pæn have, hvilket har til følge, at naboernes livskvalitet
stiger, fordi der egentlig er tale om en forbedring af bymiljøet, der gavner de
omkringboende. Her er der tale om, at den private grænsenytte er mindre end
samfundets nytteeffekt.
Det er sådanne eksterne forhold, der er bestemmende for nogle af de værdier
eller med et andet ord, nytter, vi er omgivet af. Goder, hvis pris ikke er bestemt
direkte af udbud og efterspørgsel gør sig gældende i miljøspørgsmål, og dette
skal med i overvejelserne, når feks. tiltag mod forurening skal vurderes.
64