arbejds- glæden - onlinecatalog.dk

More documents

Recommendations

Info

6 INDUSTRIEN STRAFFER FORENINGEN inDustrien straffer foreningen Leverandørforeningen havde for flere år siden lovet støtte til foreningen i forbindelse med fejring af 100 års-jubilæet. Men støtten udeblev. I stedet ønskede Leverandørforeningen kun at betale på det normale niveau for at være med på udstillinger, som man plejede. Efter beklagelse fra Høreforeningen resulterede det i, at alle udstillere trak sig fra jubilæumsarrangementerne. Heldigvis lykkedes det at blive enige om, at udstillerne kom med rundt i landet, men jubilæumsgaver blev der aldrig noget af. – Nu oplever vi, at industrien trækker tæppet væk under os, fordi vi ikke makker ret, og det er ikke en facon, foreningen er stødt på tidligere. Med annoncerne har producenterne mulighed for at vise deres nyheder til gavn for brugerne, og de er med til at støtte, at vi har et fælles forum med relevante informationer. Det er en beklagelig udvikling, siger landsformanden. Udfordringer At den økonomiske straf rammer Høreforeningen falder i øvrigt sammen med, at høreapparatfirmaerne på nogle områder har vigende indtægter i Danmark. Det skyldes bl.a. den meget omtalte licitation om salg af høreapparater til det offentlige, som gik om tre gange, før den kom på plads sidste år. Prisen på høreapparater er stort set halveret. – Det er ingen hemmelighed, at vi må vurdere, hvordan vi bruger vores annoncekroner bedst. Med rammeaftalen ser vi en halvering af gennemsnitsprisen, der rammer os tungt. Desuden ser vi nu private forhandlere, som ikke kan betale deres regninger, og nogle overvejer at lukke butikker, fortæller landechef Per Crone Christensen fra Phonak. hørelsen • nr. 02 • Februar 2013 697 mio kr. Men der er stadig økonomi i salg af høreapparater. Staten brugte 697 millioner kroner på høreapparater i 2010, viser den seneste opgørelse. Desuden sagde Nicolai Bisgaard fra GN ReSound på Christiansborgmødet i oktober, at den danske høreapparatindustri sidder på 51 procent af verdensmarkedet. Kun 1 procent er hjemmemarked. – Hvorfor interesserer vi os så for det? Det er vigtigt, at vi kan pege på hjemmemarkedet som idealmodel. Når der skæres ned, ødelægger det vores position, sagde han dengang. Har overskud En gennemgang af høreapparatfirmaernes økonomi viser, at der fortsat er generel økonomisk fremskridt i branchen. Der er med andre ord ikke røde tal på bundlinierne, tværtimod er der pæne overskud. Men det er ingen hemmelighed, at den voldsomme vækst i antallet af private høreapparatsbutikker har sat firmaernes marketingsbudgetter på overarbejde. Der skal gøres et langt større stykke arbejde for at sælge høreapparater. Ligeledes har de store kæder af private klinikkers opkøb af uafhængige butikker sat gang i et opkøbs-kapløb af butikker mellem producenterne, blandt andet for at sikre salg af deres egne høreapparater. GN Resound og kæden Dansk Hørecenter har f.eks. et tæt samarbejde. Men med indførelsen af den nye lov og nedsættelsen af tilskuddet til privat køb af høreapparater er det måske ikke så rentabelt som tidligere at drive privat klinik. Branchen spår selv, at op mod 100 klinikker må lukke i år. Det tyder på, at høreapparatfirmaerne har lavet dårlige investeringer i butikker, der nu ikke kan sælge det forventede. Dårligere apparater Men bekymringen for de økonomiske interesser på dansk jord er ikke det argument, som blev brugt i Copenhagen Health Networks agitation imod regeringens lovforslag. Det var i særdeleshed, at industrien var bekymret for, at høreapparatbrugerne nu får en dårligere behandling med dårligere apparater og længere ventetid i det offentlige. Direkte adspurgt siger industrien, at man står uforstående overfor, at Høreforeningen går ind for dårligere behandling. Det gør Høreforeningen naturligvis ikke. Flere audiologiske overlæger har overfor foreningen forsikret, at høreapparatbehandlingen i det offentlige også i 2013 er forsvarlig, blandt andet fordi regler giver lov til at bruge dyrere apparater end licitationen foreskriver, hvis det lægeligt skønnes nødvendigt. Når lægerne siger, behandlingen er OK, kan Høreforeningen ikke gå med i kritikken. – Lovforslaget berører faktisk heller ikke høreapparaternes kvalitet. Det handler alene om organiseringen i det offentlige og tilskud til privat køb. Derfor er det forkert, når kvaliteten tages ind i diskussionen om lovforslaget, siger Søren Dalmark. For Høreforeningen handler høreomsorgen i højeste grad om at sikre mennesker den bedst mulige behandling. Og det er vel egentligt også industriens erklærede mål. Selv om fokus på indtjening er blevet markant tydeligere de seneste år. Heldigvis er der samarbejde på mange planer, også med industrien, der forhåbentligt med tiden og med de gode viljer kan gendanne det engang så vigtige samarbejde. En økonomisk straf er ikke vejen frem, hvis brugernes stemme skal høres. Hvad mener du? Skriv til Hørelsen på hoerelsen@hoereforeningen.<strong>dk</strong>
KaN i taLe hurtigere? TV2's morgenTV har også fået tekster på sine direkte udsendelser. eller tekster er så meget sagt. for det er ganske enkelt umuligt for talegenkendelsen at følge med i værternes hurtigsnak. Det betyder, at teksterne en mandag morgen som den 14. januar gik helt i kludder, og et indslag om kunstneren Justin Timberlake blev tekstet på et niveau, hvor kun en brøkdel af indholdet blev gengivet. Det er ganske enkelt ikke godt nok, at værterne ikke er uddannet til at tale i et ordentligt tempo. mange andre end folk med høreproblemer kan have svært ved at følge med. og det er respektløst i forhold til teksterne, som sidder bagved og ikke kan nå at gengive ret meget. Det må have været en anstrengende morgen for dem. At man kan slå tekster til via TekstTV på både Dr og TV2 er i øvrigt en gave til de forproducerede udsendelser for tiden. Både Borgen og Dicte har igen skuespillere med så ringe artikulation, at kun teksterne gør det muligt at følge med for os alle sammen. 399 og 398 er rigtig gode TTV-tal at kende. is gen, der forårsager døvhed, er fundet forskere fra University of Cincinnati og Cincinnati Children’s Hospital medical Center har fundet en ny gen-mutation, der forbindes med døvhed og høretab hos folk med Usher syndrom type 1. Usher syndrom er en relativt sjælden og uhelbredelig genetisk lidelse, der medfører døvhed, natteblindhed og tab af synsevne. opdagelsen er offentliggjort i online-udgaven af nature Genetics, og den vurderes at kunne skabe grobund for udvikling af nye behandlingsmetoder i forhold til de, der befinder sig i risikozonen for at udvikle lidelsen. Hovedforskeren er assisterende professor Zubair Ahmed og han forklarer, at man gennem genetiske analyser af 57 mennesker fra Pakistan og Tyrkiet har været i stand til at fastslå den genmutation, som er forbundet med døvhed hos type 1-patienter med Usher syndrom og som også er er forbundet med døvhed hos folk uden Usher syndrom. et bestemt protein, kaldet CIB2, som binder sig til kalken i en celle, er kernen i opdagelsen. Proteinet findes i det indre øres hårceller og i de celler i øjet, som konverterer lys til elektriske signaler, som gør hjernen i stand til at behandle synsindtryk. hvor bLev teKsteN af korT nYT og når vi nu er ved teksterne, så er der mange steder, hvor tekster er en nødvendighed – men ikke fungerer helt efter planen. et af stederne, hvor tekster er helt nødvendige, er i fitnesscentrene. musikken kører, mens TVskærmene viser programmer dagen lang – uden lyd. når man nu står der på crosstræneren med en TV-skærm foran sig, er det smart, at der er tekster på. for lyden er jo væk (af hensyn til musikken), og på den måde er alle lige hørehæmmede i TV-forstand Teksterne er der desværre kun, når der er udenlandske programmer. I det sekund, der kommer en dansker på skærmen, forsvinder teksterne. Så kan man ikke længere følge programmet. Helt galt er det i TV3s program om Hollywood-fruerne. fruerne er nemlig danske. Så hver gang en amerikaner taler, er der tekster på. og hver gang fruerne taler – er der ingen tekster! nu er det ikke så tit, der siges noget intelligent i disse programmer, og billederne er da sjove at se på – men det viser med al tydelighed, hvor lidt TV-industrien har fattet af problematikkerne omkring TV-tekster – oG hvor mange, der i virkeligheden kan have glæde af dem. is teknikken driller Dr og så kan tekst-problematikken sluttes i denne omgang med denne historie om, at det ikke lykkes Dr at overholde målsætningerne vedr. tekstning i 2013, fordi teknikken driller. Der har været masser af gode intentioner de sidste 20 år, men virkeligheden lever sjældent op til de positive meldinger. Dr kan ikke som lovet tekste alle direkte udsendelser på Dr1 og Dr2. Der er simpelthen problemer med at få ord ind i den ordbog som tale-til-tekst systemet benytter ved tekstning af de direkte udsendelser. De ord, der allerede ligger i systemet, er ord, der bruges i nyheds- og aktualitetsprogrammer, da det har været den type direkte programmer, der er blevet tekstet indtil nu. når systemet også skal tekste direkte underholdningsprogrammer, som fx X factor, skal der nye gloser ind i systemet, nærmere bestemt 70.000. og det er altså den tekniske udfordring, der har skabt problemer på Dr, og som tager længere tid at løse end ventet. Derfor har Dr valgt kun at udvide den direkte tekstning med Aftenshowet og Deadline. Det er uvist, hvornår alle direkte programmer tekstes. is hørelsen • nr. 02 • Februar 2013 7
Page 1 and 2: industri straffer foreningen Vinnie
Page 3 and 4: Indhold 04 08 14 16 18 22 24 26 30
Page 5: inDustrien straffer foreningen AF R
Page 9 and 10: CASTBerGGÅrD hørelsen • nr. 02
Page 11 and 12: færdiggjorde hun en uddannelse som
Page 13 and 14: et til fagområder og stillingsbete
Page 15 and 16: - Den synes jeg er grov. Det skal a
Page 17 and 18: Fru Giess er 100 år. Hun havde få
Page 19 and 20: Da viNNie tæmmeDe siN tiNNitus Af
Page 21 and 22: - Jeg ved i dag, at stress gav mig
Page 23 and 24: Høreforeningens toLKeformiDLiNg m
Page 25 and 26: …er lYDTrYk frA omVerDenen I DET
Page 27 and 28: hvor de bemærkelsesværdige joshua
Page 29 and 30: denne lille, frydefulde boblen i ma
Page 31 and 32: de kraftige lyde, der kommer ind i
Page 33 and 34: Hørehjælp gavner orDbLiNDe børN
Page 35 and 36: Trådløs telefon, smartphone og Re
Page 37 and 38: Kurser med HøreHensyn man kan godt
Page 39 and 40: e-mail: avnby@stofanet.dk Fast mød
Page 41 and 42: tirsdag d. 12. februar kl. 19.30 -
Page 43 and 44: 2. mandag i hver måned fra kl. 10
Page 45 and 46: Høreforeningens udvalg Arbejdsmark
Page 47 and 48: engelske plejehjem bør hjæLPe hø

arbejds- glæden - onlinecatalog.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?