Sorthat - Bornholms Historiske Samfund

Sorthat - et pionerteglværk
fra 1850'erne
Af Ole Hruøft
Nord for Blykobbeåen, hvor vejen fører
over åen ved Rævebroen, anlagde P.F. Lunde
i 1850'erne et af Danmarks størst€ teglværker.
En nærmere und€rsøgelse af dette
værk tyder på, at anlægget i dansk og i nogen
grad også i jnternational sammenhæng
var teknisk usædvanlig avanceret.l
Baggrunden for Lundes projekt lå i de
bedrede økonomiske forhold fra 1840'erne.
Ikke blot landbruget oplevede et opsving.
Den moderne danske industri fik fodfæste i
l8zl0'erne og 1850'erne. Aniallet af arbejdspladser
voksede håstigt, virksomhederne
blev større, de begyndte at anvende
dampkraft, og nye store industrier som f.ex.
maskinindustrien voksede frem.
Åene fra omkring 1840til 1860 blev også
den danske teglværksindustds eiableringstid.,
Støttet af en kraftig produktionsstigning
skilte teglværksdriften sig ud som et
selvstændigt erhverv, og teglindustrien blev
en af landets største. Ved midten af 1850'er,
ne fandtes der mindst 178 teglværker med
over 5 arbejdere, der tilsammen beskæftigede2.256
arbejdere i sæson€n. Og produktionen,
der i 1838 skal have tigget på 32,5 mill.
mur- og tegsten, var i 1885 vokset til over
130 mill. sten og drænrør.r En del af grundlaget
for denne vækst lå i en stærkt stigende
efterspørgsel fra landdistrikterne, der nød
godt af de gode tider under den store kornsalgsperiode
og begyndte en omfattende
dræning fra omkring 1850. Men også de hastigt
voksende byer krævede byggematerialer
med København som hovedaftager. Denne
ekspanderende bygge- og anlægsaktivitet
kulminerede i midten af 1850'erne i et veritabelt
byggeboom, der først blev brudt under
krisen i 1857.
Over hele landet voksede teglværkerne
frem. For Bornholm er denne udvikling
skildret i Bodil Tornehaves artikel om Teglproduktion
på Bornholm.{ I nogle egne var
det de lokale godsejere, der tog initiativet til
anlæg af nye værker. D€ største og mest
avancerede teglværker blev dog opført nær
de største byer og først og fremmest i Køb€nhavns
omegn. Blandt de sidste er der
især grund til at nævne fire. Dei ene var
Hakkemose Teglværk nær Tåstrup, der blev
bygget af J.P. Langaard i 1847148, og som
hurtigl udviklede sig til landets største teglværk.
Det andet var Strandmosegfud Teglværk
ved Sletten nord for København, opført
i 1848 af cand.pollt. J.C. Thygesen for
justitsråd Edv. Collin. Det tredje var Klostermosegård
Teglværk ved Helsingør. Dette
værk blev i 1846 overtaget af c.F. Dithmer,
der var søn af den kendte t€glværksmand
H.H. Dithmer fra Rendbjerg ved
Egernsund. Under den nye l€delse bl€v virksomheden
drevet frem til et af de ledende
værker i Danmark. Det fjerde og sidste var
Aldersro Dampteglværk i København, der
blev bygget i 185?/58 af en engelsk ingeniør
for handelshuset J. Owen & Sønner.5 Forud
for det sidstnævnte teglværk var Bornholm
imidlertid kommet i teten af den danske
teglværksindustri, da den københavnske
jernstøber P.F. Lunde i fuene fra 1853 til
1855 anlagde et stort, n't teglværk i Sorthat.
P.F. Lunde og Sorthat
P.F. Lunde var født i 1803. Tidligt forældreløs
voksede han op i beskedne kår som
plejebarn i Nyboder.6 Han blev uddannet
som underoffics og virkede som sådan
frem til 1829, hvor han begyndte et jernstøberi
i København. Udover de militære erfaringer
havde Lund€ da gennem en årrække
fulgt H.C. ørsteds, W.C. Zeises os C.
113

OLE HYLDTOFI
Forchhammers forelæsninger i Selskabet til
Naturlærens Udbredelse. D€n prakiiske op-
Iæring i jernstøberi blev klaret på4 mån€der
hos N. Mogensen på Christianshavn.t Lunde
var en dygtig konstruktør og en stor teknisk
begavelse. Han skaffede sig hurtigt
kendskab til de mange nyheder fra udlandet
og arbejdede videre med d€m. Det nye jernstøb€ri
gik godt, og efter nogl€ fu blev det
udbygget m€d ei større maskinvEerksted.
Opgangen fortsatte, og i første halvdel af
l8zlo'erne var Lundes etablhsement byens
største jernstøberi og maskinfabrik med fra
50-94 arbejdere og en årlig udsmeltning på
omkring 400 t jem.3
Fra 1837 søgte Lunde at tage konkurl€ncen
op med statens værksteder i Frederiksværk
om levedngen af granat€r til aftilleriet.
Han forbedrede kvaliteten af granaterne
gennem en ny støbemåde med brandhullet
nedad, men forsvaret støttede sig fortsat til
det statslige Frederiksværk, der hunigl efterlignede
den nye støbemetod€. Formentlig
i forlængelse af arbejdet med granatstøbningen
indførte Lunde i 1840'eme såkaldte modelbrædder
for at rationalisere formningen.
Diss€ apparater, der var en forløber for de
egentlige formemaskiner, bredte sig for alvor
blandt danske jernstøberier i l8?o'eme
og 1880'erne., Som jernstøber arbejdede
Lunde tidligt med forbedringer af og fik patent
på forskellige varmeanlæg. På maskinområdet
gjorde han sig gældende ved nye
pumpekonstruktioner og som en afdatidens
betydeligste fabrikanter af dampmaskiner. I
1842143 installerede han selv en 8 hk dampmaskine
på fabrikken ved Farimagsvejen
som €n af de første jemstøbere i København,
og i årene frem til 1847 fremstillede
han i alt 16 dampmaskiner.lo
Derudover'deltog Lunde med stor entusiasme
i datidens offendige liv. Han var medstifter
af Industriforeningen i 1838, og fra
1840 til 1851 sad han i borgerrepræsentaljonen,
hvor han bl.a. €nergisk arbejdede for
en forbedring af hovedstadens vandforsynings-
og kloakforhold. I slutningen af
l8zl0'eme var han et fremtrædende medlem
1t4
af den demokEtiske bevægelse, og i årene
fra 1849-52 repræsenterede han Nyboderkredsen
i Folketinget.
Måske til dels som følge af d€ mange offentlige
erhverv og de begrænsede ordrer fra
militæret mistede Lundes fabrik fra slutningen
af 1840'erne sin tidligere dominerende
stilling. Under de gode år i midten af
1840'erne var €n række konkurrerende virksomheder
d€suden vokset frem. På maskin'
fabrikationens område var den nye komet
Baumgarten & Burmeister fra 1846, af hvilke
H.H. Baumgarten i begyndelsen af
l8zl0'erne i et par år havde været leder af
Lundes maskinværksted. Ved midten af
I 8J0'erne hørte Lundes fabdk dog fortsat til
byens mellemstore jernstøberier og maskinfabrikker
ned 52 arbejd€r€. Den årlig€ produktion
lå på ca.45.000 rdl., og den moderne
udstlrede virksomhed blev i 1855 vuderet
til i alt 37.300 rdl."
Som baggrund for Sorthat-projektet anførte
Lunde senere, dels b€hovet for at holde
sine arbejdere beskæftigede, indtil militæIet
gav ham de forventede ordrer på granater,
dels at hans sagfører mod givne instrukser
bød værket op til 1.000 rdl. ov€r
Lundes prioritet. Sorthat var uden tvivl et
gammelt bekendtskab for Lunde. Hans tidligere
lærere H.C. ørsted og G. Forchhammer
havde beskæftiget sig indgående med de
bornholmske kulformationer, og Forch'
hammer havde i 1849 ydermere gjort opmærksom
på de rige forekomster af udmær'
ket ler i området. r,
I 1849-50 blev Lunde direkte involveret i
kulværket, da hans fabrik levered€ pumpeudstyr
og to dampmaskiner på 5 og 16 hk
til en større udbygning. Som delvis betaling
herfor fik han en 2. prioritets panleobliga,
tion på 2.000 rdl. og en andel i interessentskabet
på 1.000 rdl. Trods de nye investeringer
lykkedes det ikke at gøre kulvætket rentabelt,
og interessentskabet gik falit i 1852.
Ved den €fterfølgende auktion d. 6. august
I 852 blev Sorthat købt af et nlt interessentskab,
der bestod af P.F. Lunde med % og
Bornholms tidligere amtmand L.W.H.

x .
'if i.1,.
SORTHAT ET PIONER'IECLVÆRK I'RA ]350'ERNE
{å,-r
P. F. Lutute (1843 B) Frcntredeh.Je københarnsk jenslober op politiker i n'jtJten af t'oo tolet. Orundtæsscr a.f Sa -
ll5

Has le I
Øster-
0 100 200
Ronne,
I
i I
I
Bly!q-bbeå
Kal ovet So hdt.ontudet. L Teelv@rket, 2. Kulret
ket, 3- Ldae, oe 4. Londinssbto,
Krabbe med % for ca. 6.000 rdl.1r Da Lundes
sagfører ydermere skal have bidraget
med 3.000 rdl., kan selve købet afværket ikke
have betydet nogen større økonomisk belastning.E
Kul- og leglværket i Sorlhat
Und€r Lundes foretagsomme ledelse genopstod
de gamle industrianlæg i år€ne frem til
1856 i en ny og anderledes imponerende
skikkehe. Ved *l/rr?rfel blev der hugget to
nye skakt€r helt ned til77 m€ters dybd€. De
blev forsynet med nye og kraftigere pumpeværker,
og til at yde den nødvendige kraft
installeredes endnu en dampmaskine på 16
hk, altsammen fra Lundes fabrik.rr Alene i
bygninger og maskiner skete der herved en
fordobling til 20.700 rdl. af kulværkets ansatte
værdi.
l-ångt de største midler blev irnidlertid investeret
i er imponerende teClværksanlæq,
l16
OLE HYLDTOFT
der blev oDføn ved Rævebroen nord for
Blykobbeåen i nærheden af store forekomster
af vele8net ler. Kernen i anlægget bestod
afto store ovnkomplekser, det ene omfattede
2 hvælvede ovne, der hver kunne
rumme ca,80,000sten, det andet 6 sammenbyggede
såkaldt€ franske ovne, der tihammen
havde en kapacitet på 60.m0 sten. Leret
blev bearbejdet på en række moderoe
maskiner, der blev drevet af en dampmaskine
på 8 hk. Tørringen foregik dels i 17 åbne
tørrelader af den rraditionelle typ€, d€h i et
sto(, kunstigt opvarmet vintertørrehus.
Denil kom flere mindre bygninger til kontor
og bolig for formanden samt en toetages
bindingsværksbygning, der forneden rummede
s|ald og avlsbrug og foroven boliger til
værkets arbejdere. Det udstrakt€ bygningsanlæg
blev inklusiye maskiner vurderet til
50.260 rdl. i 1857.
OEse tonspo en blev bygget op fra grunden
med de ny€ste forbedrilger. Tosporveje
udgik fra teglværket. Den ene, der var over
I km lang, førte til kulskaklerne og lerlejr€ne
ved Bagåens munding, den anden til udløbet
af Blykobbeåen, hvor der blev anlagt
en lille landingsbro, mens selve udløbet blev
oprenset og forsynet ned bolværker.
Egnens toldinspektører beskrev ikke uden
gxund Lundes nye værk med vendinger som
>et slomrtet fabrikanlæg( og )et i stor siil
anlagt kulværk og teglbrænderider besle Erfolg den Unternehmungsgeist
b€lohnen mdge, der die Ziegelei
von So(hat in das Leben gerufen(.r6
Dan ma *s føBte dam p leEI ve &
Det nye anlæg var Danmarks første €gentlige
dampteglværk. En dampmaskine på 8 hk
trak lerbearbejdningsmaskinerne, d€r b€stod
af et valseværk og en lerknusningsmaskine,
samt €n større og en mindre dræn'

SORTHAT. ET PIONERTEGLVÆRK FRA I85O'ERNE
Sorthat Tqlværk i vint.ren l8t5/56, teenet of deh rla,erende hestrv M, Jespeæi. Btcni"sen basqst t.h. tued./et
hoje sko6tq runnerde s?ksJnaskeovne,I nidtenden stdtesbeklq.I. kontotbrsaine, r,v. Jøtst bts4ineeh ned de
to hvælvede ow4 d.rcfi( det netet brede einte øtfthus, o!! endelie noski|huset ne.l den tilhørcnde danpsko6tei.
rørsmaskine.r? Alle maskiner stammede fra
Lundes fabrik.
V€d den kaditionelle teglværksdrifa foregik
bearbejdningen af leret i en sAkaldt trosse,
der var en cirkelformet fordybning beklædt
med sten eller træ. I midten aftrossen
stod €n svær pæI, og fra denne udgik en
bom, der uden for trossen blev trukket afen
eller to heste. Til denne bom var fastgjon en
belastet æltevogn, der gradvist gik ud og ind
langs bommen. Blandt ulemperne ved den
fremgangsmåde var, at processen foregik
diskontinuerlig og desuden var såvel pladssom
transportkrævende. Fra slutningen af
1840'eme begyndte de største te8lværker at
erslatte trossen med en såkaldt lermølle.
Denne bestod almindeligvis af et cylindeF
former kar. I midten var der en lodret jernaksel
b€sat m€d knive, d€r sammenæltede
lerel og pressede det færdige ler ud forneden.
Ligesom forgæng€ren blev lermøllen
almindeligvis trukket afm eller to heste, og
fordelen ved den nye maskine lå navnlig i en
mere kontinuerlig forarbejdning af leret.6
I Sorthat blev den indledende lerbearbejdning
dog ikk€ foretaget ved hjælp af €n lermølle,
men på et valseværk og en lerknusningsmaskine,
der vurderedes iil henholdsvis
?00 og 350 rdl. Den tidligst kendte anvendelse
af et valseværk på et dansk teglværk var
en hestetrukken murstensmaskine fra 1850
på Hakkemose Teglværk. D€nne maskine
ser ud til at have liAnet englænderen L
Hunts konstruktion fra 1843.', Lerknus-
T.r, øElød{en L Hunts nu6tensnoskine tned valæL patenteftt i lU3, For ot tÆkkeltet ned varvalsme anEivel
oll a en.leløst klæde. Fomedq ow6k@ø le$trenget i pasten.le srykko, oE de økelp sten tronspotleres bo Jru naski@
pd en kede u.len ende. T.h, en kolleBohs til le .albejdnine. Der vlste konsttuktion et ned mtercnde sktit.
117

Whitehqds d@nrtu8kiae. Bajøinqø k@w.k Io
tnød oE to døse. Dø øe atuejdø ftute kow4
nted ler, hvqet! dø ondø dreje.re hdndsvinEa, det
dø stenplet !en. Da to dtence fiened. de ledice
rcr oe stablede dm op i tønehusd.
OLE HYLDTOFT
ningsmaskinen i Sorthat var formendig en
såkaldt kollergang, der bestod af to støbejernshjul,
som malede leret ved at køre
rundt i en støbejemsskåI, €ller ved at lade
støbejernsskålen rotere.
Drænrørene blev frenstillet på lo maskiner,
der vurderedes til henholdsvis 450 og
800 rdl. Derimod ser det ud til, at de almindelige
mursten blev formet på den tradilionelle
måde ved håndstrygning.æ Drænjngen
kom fra England, hvor denne jordforbedringsmetode
bredte sig fra 1830'erne. Forudsætningen
for en videre udbredelse var
forholdsvis billige eller m€d andre ord ma"
skinformede rør. Den første drænrørsmaskine
blev konstrueret af €nglænderen
Whitehead, og hans udformning dannede
mønster for de fleste senere typer. En anden
udbredt type af drænrørsmaskiner kom fra
Claytons maskinfabrik i London.rr Fra omkring
1850 toe dræningen osså fart i Danmark
energisk bakket op af Landhusholdningsselskabet.
I 1848 beayndte Strandmosegård
som det første danske t€glværk at
fremstille drænrør, og i begyndehen af
1850'crnc bredte produktionen sig til stadig
fler€ værker. Maskinfabrikant M.P. All€rup
i Odense var hurtig til at kopiereden nye
maskine. Allerede i 1853 leverede han de
første dansk fr€mstillede eksemplarer. An-
lt8
dre værker fik deres drænrørsmaskine fra
hertugdømmerne, hvor navnlig Schweffel &
Howaldts jernstøberi i Kiel opdyrkede denne
produktionsgren.::
På denne baggrund må maskinparken på
Sorthat Teglværk siges at have været moderne
omend ikke revolutionerend€, At
Lunde selv havde produceret maskinerne
vidnede om, al hans værksted var fuldt på
højde med tiden. Det an8ørcnde nye i Sorthat
var, at maskinerne ikke blev drevet med
hånd- €ller hestekraft, men i stedet med en
dampmaskine. Denne måde at producere på
sparede arbejdskraft, samtidig med at produktionen
kunne forøges. Sorthat Teglværk
kom så småt i gang med produktionen i
1854.r
Den nærmeste konkurrent til æren som
landets første dampteglværk var overraskende
nok Bomholms andet store kulbrud.
Hasle Kulværk, der lånord for Bagåen. ved
dette kulværk s6nedes i lE5l et tilknlttet
teglværk, Frederiksminde, som fra 1853 delte
dampmaskine med kulværket. I 1853
fremstillede værket 137.fin mursten, og det
optræder sidste gang i kilderne i lE55 med
en produktion på 34?.000 sten.u Den nævnte
dampmaskine, m 24 hk lavtryks balancemaskine.
var Bomholms ældste. anskaffet i
1843 fra Dittmann & Jensen i Flensborg, Fra
1853 trak denne maskine foruden kulværkets
pumper m.v. €n opretstående leræltemølle
med hjul og knive, der vurderedes til
160 rdl.lr Selv om Hasle Kulværk således
kom et &s rid før So(hat. er det tvivlsomt.
om man kan kalde den meget begrænsede sideproduktion
ved hjælp afen damptrukken
leræltemølle på dette kulværk for et dampteglværk.
El par år efter Sorthat Teglværk begyndte
mekaniseringen så småt at kommc i gang på
de øvrige danske teglværker. I 1857 anskaffede
både Aldersro i København og Nivågårds
Teglværk nord for København en
dampmaskine. I begge tilfældc er der tegn
på, at P.F. Lunde medvirkede. I 1859 fulgte
Klostermosegård ved Helsingør og i 1862
Hakkemose Teslværk.,6

SORTHAT, ET PIONERTEOLVÆRK FRA I85O'ERNE
Snit oE Erundplat aJer hvætyet kanøe.ovn hed plads ti! @. 50.000 sten. Diøensionen.erz,5 x J.A x 3.A tu, a. tndftnnsshult,
b. AJstivete, c. Røshullq, og d, ldnilninssdør.
Opfandt P.F. Lunde ri goynen?
Sorthat bød på flere andre tekniske nyheder.
De to store hvælvede ovne fra 1854, der hver
rummede ca. 80.0m sten og var forsynet
med jernrister over fyrkanalerne, var nok
moderne, mm Iignende ovne kunne ses på
flere af de øvrige store danske teglværker.
Som hovedtlpe svarede de hvælvede ovne til
de traditionelle kammerovne og havde sanme
ulemper som disse. Brændingen foregik
periodisk med en se e ad gangen, hvorefter
man begyndte forfra. Man kunne derfor
højest nå l0 brændinger i løbet afen sæson.
Desuden udn)tt€deovnene kun en lille del af
den tilførte €nergi. Størsteparten forsvandt
bort med røgen og under ovnens afkøling.
Størr€ inieresse har de seks sammenbyggede
)franske ovne

OLE HYLDTOFT
værksinduslrien i det 19. århundrede.
Blandt danske historikere støtter C. Nyrop
og P. Læssøe Mtller Lundes opfaltelse,
mens Axel Niels€n mener, at påstanden skyldes
en forvekding mellem begreberne kontinuerlig
brænding og helårsdrift, d.v.s. at
man brændte hele året. Axel Nielsen byeger
overvejende på en sagkyndig vurdering af
inspeklør Friedling fra Cisselfeld €fter et besøg
på Sorthat Teglværk. Efter beskrivelsen
omtaler Friedling imidlertid alene de 1o
hvælvede ovne og går ikke ind på anlæsget
med de seks sammenbyggede ovne.4
Hoffmånns ringovn består af en ringformet
eller oval formet kanal, der er inddelt i
lz-U kalxje.,, Til hvert kammer hører en
indgangsport og en røgkanal, der fører ind
til den fælles røgkanal og derfra videre til en
høj skorsten. Fyringen sker gennem fyrhuller
fra oven. Brændingen foregår kontinuerligt
v€d, at fyringen efter €t døgns tid flyttes
videre til det næste kammer. De slore
br€ndselsbesparelser ligger dels i, at man
benytrer varmen fra de færdigbrændt€ slen
til at ophede den iilfønelufr, dels ved at torbrændingsluften
på vejen til skorsten afgiver
størstedelen af sin varme til de ubrændle
sten. Almindeligvis betød den nye ovn en besparelse
i brændselet på omkring % i forhold
til de gamle periodiske ovne. Den kontinuerlige
drift gav desuden mulighed for at
øge produktion€n og samle den på €t mindre
areal.
Efter Lundes beskriv€lse fra 1888 og
brandtaksationen fra 1857 kan ovnen iSortha!
beskrives i hovedtrækkene.ro Den bestod
af seks mindre ovne, der var sammenbygget
ito rækker. Ovnene var forbundet m€d hinånden
med et sp.iæld, og fra hver ovn førte
desuden €t andet spjæld til €n fælles røgkanal
i midten og videre til en 19 m høj skorsten,
der Iå på bakkm nordøsr for bygningen.
Når der fyredes i ovn nr. l, var spjældel
riellem nr. I og 6lukket, mens de øvrige
var åbne, så at varmen i de øvrige 5 ovne
blev ren gevinst. Desværre omtaler Lunde
ikke, hvorfra han er blevet inspireret til denne
konstruktion. Måske bygger den alene på
120
hans praktisk€ erfaring€r med udførelsen af
varmeanlæg,r
D€tte anlæg havde tydeligvis flere træk
tilfælles med den hoffmannske ringovn. Det
gælder de sammenbyggede og forbundne
kamre samt aftrækket genn€m en fælles
røgkanal og videretil en høj skorst€n. Begge
søgte at udn)lte overckudsvarmen fra den
opfyrede ovn til at forvarme stenene i de
øvrige kamre. På den anden side ser der også
ud tilat have været iøjnefaldende forskelle.
Med kun seks kamre ville Lundes ovn ikke
kunne gennemføre en kontinuerlig drift,
og i forlængelse heraf har varmen fra de allerede
brændte sten næppe kunnet udnyttes
til en ophednjng af forbrændingsluften. I
ringovnen var de enkelte kamr€ desuden ikke
forbundet med spjæld, men dannede tilsammen
en stor muret brændkanal. Endelig
havde Lundes anlæg næppe heller den for
ringovnen karakteristiske fyring fra oven.
Det nævnes blot, at hv€r ovn havd€ sit fyrsted.
Ovnen i Sorthat var således ikk€ €n
fuldt udviklet ringovn, og i brændselsbesparelse
har den ikke kunnet målesig med de seoerehoffmannske
ovne. Den må snarere opfattes
som en forløber for ringovnen, ligesom
beslægtede konstruktioner fra samme
tid i England, Frankrig og Tyskland. Men
selv delte var en betyd€lig teknisk bedrift.
De forskellig€ forløbere medførte i øvrigt, at
Hoffmann omkring 1870 fik sit patent omslødt
i Tyskland.rt
Folsøg pi heLiÆdrdt
Den tr€dje større tekniske nyhed i Sorthat
var et forsøg på helårsdrift. Den traditionelle
t€glværksdrift begyndte almindeligvis efter
påske og fortsatte til Mikkelsdag d. 29.
seplember. En udstrækning af driftsæsonen
indebar flere fordele. For det første ville en
længere sæson give m bedre udnyttels€ afde
store faste invest€ringer, og for det andet ville
en sådan ændring i produktionsorganisationen
give mulighed for at opbygge en fast
stab af erfarne arbejdere, d€r bo€dei nærh€den
af virksomheden. Teglværkels srore

SORTHAT , ET PIONERTEGLVÆRK FRA I8sO'ERNE
ovnanlæg, de mange maskiner og den udbyggede
infrastruktur talte altsammen for
€n overgang lil helårsdrift. At værket selv
producerede det nødvendige brændsel trak i
samme retning.
For at sikre helårsdrift blev de almindelige
friluftstørrelader suppleret med et vintertørrehus,
der lå mellem d€ to hvælvede ovne og
maskinhuset. Det målte 8,8 x 16,3 m ogvar
bygget i grundmur med tegltag. Indvendigt
havde det fire opmurede hvælvinger, hvoraf
de to var forsynede med støbte damptørrerør,
mens de to andre havde mured€ kanaler
med jernfyrlåger. Gennem hele bygningen
var der nedlagt jernskinner, som stenreolerne
kunne løbe på.! Afbeskriv€lsen fremgår
ikke entydigt, hvorledes tørrehuset har fungeret.
øjensynlig har man ben)ttet to varmekilder,
d€n ene i form af direkte fyring i
selve huset, den anden ved hjælp af spilddamp
fra dampmaskinen eventuelt suppleret
med darnp direkte fra dampkedlen. Fir€
blæ-semaskiner i maskinhuset sendte dampen
over i tørrehuset, hvor den fordeltes videre
af yderligere to blæsere. I d€t hele s].nes
konstruktion€n at have liggei tæt op af datidens
centralvarmeanlæg, som Lunde i forvejen
var fortrolig med.
Vintertørrehuset i Sorthat repræse erede
selv i international samm€nhæng et meget
tidligt forsøg på vinterdrift ved hjælp af
kunstig tørring. I €n historisk oversigt fra
1901 fremhæver O. Bock, at det ældste af
ham kendte vintertørringsanlæg blev opført
i Tyskland i 1858, og flere håndbøger nævner
en konstruktion af Mensing fra 1867
som det først€. Dhse tyske anlæg byggede
på et andet princip end Lundes, nemlig på
en udn)ttelse af overskudsvarmen fra teglovnen€,!
Det næste danske teglværk, der
anvendte spilddampen fra dampmaskinen til
kunstig tørring, var cl. Antvorskov Teglværk
ved Slagelse, hvor brødrene Vih. og
Ru. Schou i 1892 gik over til helårsdrift på
erundlag af en kombination af spilddamp
og overskudsvarme fra ringovnen.s På Aldersro
Teglværk i København forsøgte man
i 1857/58 med overgang til helårsdrift ved
Siortudrt€Sxl!firf.
øortbdtd trqllcrt lil i in&ucrenbt Git?r''
anr !'crs lorfunit m0b sn Erbolbning df 4 iil
500000 Dtuurlicen, fom ditanDed til [,r[,
g|nbe Srifer !L 1000 qbft$, beelbta$te i
oio- l, l0$btr., 910.2, 8Sblr. odeodbtffibl.,
forionlibt br Dou6: ? tlblr. 5ir er braget
$miora fot dl øtenene olnlnoodid forlcrrø,
ftulbe D;r imiblertib i ie et,rbisi; bei }ddbiftd
finbed øhen, flrr iftc fu$ til bm otgiln.
Erfinffcnbrb, €r Si06rror Ue ttidrt til ot fod'
frre bidfe, flaat bst ffeer unlfr UfleDeringo.
gtenele fmfis 0lbente6 ti( ctbur gib, ente!
lror s(er i tub?t nl tiflt{rin, nnnr mnn tm,
r.enbc! lig til Ecrfbriilre! B. tunbe i tnfl6
$o!d Ddd Eerld.
Brq øorlDob SulDnrt falqrd Srrl tit ful,
qmDr lJiii.r:
flots,Ful !ttb , ldddfnt !r.lb.
ilo ømr!$nnben . sqnf. 4911.,
frnDrorrigcolitigetlrnDer. 4{nt.8fi. 3!nf.8!,
frd De norblide Sdnbe! 3DIt. 2 Dlf.
litSetrDiqdfe for nt Snqen, lon l)e[kr Srl
ftn{ fi$r! forqjabfd, ffullr iidfe lorub befliles i
$ldnne b06 6r. fjubmdnb S. .bn!, til [Don
ir ueb Ecliillinden inob Obitlerino 6et0led 00
fom li(ligc nebDilcr en Ublcuerinfld ; øtbbel lnq
Sullenc, iLlm iqtprr 0fleb.red titSulDtrrtrtd Bor,
nnnb Brrberif nuute, eller lil ien, fonl
i I)o[d Boriall' bnrtilitnrt mcb $oolcdriflgen/ .
l'09 l0nle, iurfnouibt bct forbodnl|nl]drotle
f,alrli0rrdd! lill'lbct t'ct, rmn tbc[ S|]ruliqtdf0
f,Jr Serfct, oflfoo S'ul erbolbcd, uberr ni utrrc
beliillf, t00r Irnn benutnb.r lia tit $,r!l0rft$'
rr! 8. Sufibe, foin mobtoqet Sct,lli $cI .'0
uliiebcr llblrbrrirr0d
'øebl'ekn. nut ialgcd itft
tillllnt're, enb bm, blr ere fodtncbe nleD llbk'
lerinqd,øe!!€1.
gnbDc
fon lndntie boDe ?lnlebtin0 til,nlnge,
elte! ti! d ajo&Uhfcltelic! IJna Slrolel og.Au[,
Icncc Seffnffcnle!, lilbe !c$0g0 dt tenueltc
lig til Eerfiiqigreuefi. 8!nbc I €.
Anlonce i Bomholns A,is 6.14. $51.
alene at b€n)lte overskudsvarmen fra tegl-
Driften aJ Softhat Kul- oE Tegh'ætk
1853-58
Året 1853 og megei af det følgende år gik
m€d en omorganisering af driften og opførelsen
af nye bygninger med tilhørende
t2l

skakter og skinnevejc. I 1853 bl€v d€r arbe.idet
ihærdigr på en modermsering af kulværket,
og bl.a. i seplembcr vår Lunde selv på
Bornholn.s Fra 1854 gik Lunde for alvor
ind i projektet, og efter eget udsagn rejste
han dette år hele 17 gange til Bornholm,
hvor han tilsammen opholdt sig i henv€d fire
mån€der.t Kulværket nilede nu op på en
pæn produktion, og i løbet af året lykkedcs
det også at få teglværket i gang. I begyndelsen
åf oktober annoncerede Sorthat med 4-
500.m0 mursten samt kul af forskellige kvaliteter,
I annoncen omtales Lunde som
værkbestyrer med bopæl påværket, Toldinsp€ktden
skønnede dog kun produktionen
af mursten i 1854 til i alt 180.000 stk.. mcns
kulproduktionen blev anslået til 15.000
tdr.r3
D€t følgende år kom teglværket for alvor
i gang m€d en såmlet produktion, der beløb
sig til I .019.000 murrtcn 6amt 26.000 tegl og
1.800 ildfaste sten. Værket var dermed nået
op i den eksklusivc gruppe af danske tcglværker
med €n årlig produktion på over I
mill. sten. Omkring halvdelen af det brudte
kul blev anvendt til fyring i æglvrerkets ovne
og dampmaskiner. Arbejdsstyrken var på
omkring 50 mand bAdc vcd teglværket og på
kulværket.re
Opgangslinjen blcv dog aller€de brudt i
1856, hvor teglværkets produktion faldt til
ca. 700.m0 mursten. Omkring 490.000 af
diss€ sten blev afskibet til Køb€nhavn. Kulværket
leverede ca. 18.0fi) tdr.. hvoraf ca.
6.000 tdr. blev brugt af virksomheden s€lv.
Dcn samlede værdi af den afsatte produktion
lå på omkdng 21,000 rdl.4 En stor del
af arbejderne i Sorthat bestod aflokale husmænd.
Kulværket benyttede desud€n ligcsom
Hasle Kulværk et stort anial svenske arbcjdere
især i vintertidcn..' D€rimod kom de
fleste vandrearbejdere ø teglværkel fra
Tyskland. R. Quehl fo(æller i 1856, at 34 af
teglværkets i alt 80 arbejdere var gode tyskere
fra Lippe, der sammen med de tilgrænsende
områder Herscn og Westphalen leverede
en stor del af arbejderne på de danske
teglværker. De kom i begyndelsen af april
122
OLE HYLDTOFT
MaB"6 Jetpøpn ( 133-1917). Født pn Aonhotn oe
ca"d-poltt. i l8r. Fn 1.2. Iass il30.8.1856 b6t'ø
al So,thøt Kul- oA T4lve . I n5A U.r han an&t tun
adjøkt i Røaæ oC Itu 168l @d kate.lrultkolq i Nrk6
bi"e F. Han dede ø vistis ,idenskabelig indsaE veddø
litlliee ko læBnlhe af Bomholns EØlosiske Job
og tog hjem i oktober eller begyndekcn af
november. h var en billig arbejdskrafl,
der her som andetsteds også blev værdsat på
grund af dercs dygtighed, æd.uelighed og
utrolig spartanske livsførelse.4
Fra l. december 1855 syntes værkets bestyrerproblemer
også at komme under ordned€
forhold, da den unge cand.poltl. Magnus
Jespercen blev ansat på denne post. Efter
eksamen havd€ Jespersen i sommeren
1854 lært praktisk teglvrerksdrift hos teglværksejer
Mathiesen i Eg€rnsund og i begyndehen
af 1855 udbygget sine erfadnger
hos stentøjsfabrikant C.P. west i Rønne..!
Jespersen og J.C. Thygesen, der byggede
Strandmosegårds Teglværk, var de første
pol)teknikerc, dcr forsøgte at skabe sig en

SORTHAT . ET PIONERTECLVÆR( FRA I85O'ERNE
levevej i teglværksindust en. For begge blev
t€glværkskader€n dog af kort varighed. Da
Strandmosegfud i 1856 indstillede produktionen,
gik J.C. Thygesen over i telegrafvæs€net.
Jespersens tid i Sorthat kom til at vare
under I år. Allerede den 30. augnst 1856
måtte han forlade det fallittrued€ værk. I
1857 var han på en længere udenlandsrejse,
der bl.a. førte ham til Paul Borries teglværk
i Paris, porc€lænsfabrikken i Såvres og til
Cla)'tons kendte fabrik for teglværksmaskiner
i London. Ved hjemkomsten forsøgte
han sig uden held som tekstilmølle€jer i Jylland
og valgte da i stedet i 1858 en ansættelse
som adjunkt ved Rønne højere Realsko-
Den 30. oktober 1856 måtte Lunde opgive
sit bo. Sorthat blev dog foreløbigt ført vid€re,
øjensynligt med P.F. Lunde som bestyrer,
og i 1857 ser det ud til, at produktionen
kulminercde. Toldinspektørerne fortæller,
at der detle år var beskæftiget mellem 30 og
140 mand på værkerne. Der blev produceret
kul til salg for mindst 7.000 rdl. Dertil kom
en produktion af mursten på henimod 2
mill, stk., hvoraf ca. 600.000 blev udført til
København. For første gang fortæIl€s desud€n
om en fremstilling af drænrør, hvoraf
udførslen fra Bornholm afflås til mindst
?.m0 rdl. Alt i alt vurdered€s værkets afsætning
dette år ti139.000 rdl. mod 21.000 rdl.
året før.ar
I 1858 gik det til gengæld stærkt tilbage.
værket beskæfiigede kun omkring 36
mand, mest ved brydningen af kul. Produktionen
af mursten oversteg næppe 500,000,
og en betydelig del af værkets inventar bl€v
demonteret og sendt til København. Den
samlede produktionsværdi blev for 1858 anslået
til kun ca. 15.000 rdl. I august 1859
blev Sorthat der€fter solgt til et bornholmsk
interessantskab for så lav en pris som 7.300
rdl. T€glværket blev derefter nedlagt, mens
kulværket fortsatte i mindre skala.6
Lundes fø it og væ&ets nedlægcelse
Det er vansk€ligt entydigt at fastlægge årsagerne
til Lundes fallit og Sorthat-værkets
nedlæggelse.at Lunde selv mente, at det var
de udeblevne ordrer til adlleriet sammen
med vedvarende større uheld, d€r gjord€, at
han bl€v væltet omkuld under krisen i
1857.a3 Det er et spørgsmåI, om hans forskellige
uheld var slørre end de problemer,
de fleste virksomheder tid efter anden er udsatte
for. Desuden indtraf fallitten allerede
den 30.10.1855 eller før krisen i 1857 var
brudt ud. Endnu fra 1856 til 1857 steg mur,
stenspriserne fra 30 til 34 kr. pr. 1.000 sten,
oe først i 1858 slog et fald igennem til 24
kr.ac Faldet fra 185? til 1858 kan imidl€rtid
have lagt en alvorlig dæmper på eventuelle
bestræbelser for at videreføre virksomheden.
Værkets tidligere bestyrerM. Jespersen
mener, at årsagerne til, at driften ikke ville
betale sig, dels lå i en uheldig driftsmåde,
dels i en utilstrækkelig kapital med deraf
følgende vanskelige peng€forhold.{
Trods de store investering€r lykkedes d€t
ikke at gøre kulbrydningen rentabel. Det
samme gjaldt for naboen Hasle Kulværk, og
senere forsøg på kuludvinding med mere
moderne metoder på Bornholm har lidt
samme skæbne.r, Problemerne forværedes
af mangel på arbejdskraft og et deraf følgend€
lønpres og behov for vandrearbejdere.
Også på teglværket tilkæmp€de arbejdeme
sig en klækkelig lønforhøjelse i
1855/56.r, Forsåvidt så Lunde rigtigt ved i
stedet at lægge hovedvægten på en omfattende
teglværksdrift baseret på områdets
udmærk€de lerforekomster. Da det endelig
fra 1878 lykkedes at etablere en levedygtig
storindustri i området, den senere Hasle
KlinkeF og Chamottestensfabrik, skete det
også med leret som hovedgrundlag, men for
størstedelen i form af en sp€cialproduktion
af ildfaste sten.5r
Teglværket var som nævnt teknisk meget
avanceret. Anvendelsen af dampkraft og
maskiner kan næppe have været en svaghed
v€d anlægget, selv om det fald€r i øjnene, at
en afsætning af drænrør først omtales i
1857.! De benltede teglovne var dyrere i
anlæg end ovnene på lignende værk€r, men
har formentlig givet en bedre brændselsøko-
123

OLE I.IYLDTOFT
nomi. Derimod har den kunstige tørring
næppe været økonomisk rentabel, i hvert
fald ikke hvis man har benyttet almindelig
centralvarme til tørring af de meget vandholdige
håndstrøgne sten. De lange sporveje
kan også have været en økonomisk byrde,
og planerne om en udskibning ved Blykobbeåens
munding mhlykkedes på grund af tilsanding.sr
En grov sammenligning med
Hakkemose Teglværk på samme tid antyder
de økonomiske problerner ved anlægget.
Med ca,80 arbejdere og en investeringi bygningerog
maskinerpå ca. 37.000 rdl. producerede
Hakkemose omkring 4 mill. sten,
mens Sorthat Teglværk med et tilsvarende
antal arbejdere og med bygninger og maskiner
til over 50.000 rdl. på højdepunktet kun
nåede en årlig produkrion på ca. 2,5 mill.
sten.r Denil skal føjes omkostningeme ved
de storc infrastruktunnlæg i So(hat.
De mange tekniske nyheder måtte nødvendigvis
give store indkøringsproblemer,
og det tog flere år at få værket op på en blot
nogenlund€ høj produktion. Lunde, der ik-
124
ke var nogen holden mand, savnede tydeliavis
kapitalstyrke til et så dristigt projekt,
hvortil kom, at det i længere perioder kneb
med slyringen af byggeriet og driften.t
Ydermere havde han samtidig andre store
planer i gang. Ved konkursen stod der således
en jernbåd i spanter i hans gård. To af
hans alvorligste konkurrenter Baumgarten
& Burmeister og D. Løwener & Co. forsøgte
sig ligeledes i disse år med en produktion af
dampdrevne jemskibe eller med andre ord et
jernskibsvæ t.s
Det lykkedes ikke Lunde at rejse sig økonomisk
efter fallitten. Da konkursbehandlingen
var afduttet i 1861, prøvede han uden
held et par år at arbejde sig op på et teglværk,
der lå på Frederiksberg. I 1864-?0 tog
han til England, hvor han fortsatte med sine
industrielle eksperimenter, men igen ud€n
succes, Efter hjemkomsten fik han fra 1870
en årlig understøttelse på 1.000 kr. på finansloven
for sine tidligere fo(jenester for
artilleriet.,e

SORIHAT ET PTONERTECLVÆRK FRA I85O'ERNE
L Sleen Ove Christftsen, Jørsen Butzbak os J,A,
Låurs€n tåkkes foi nyitig hjælp og tommentarcr.
Sonhat Tegl!ærk er behandlet sammen ned det
næsten santidige Aldersro Teglværk i (øbenhavn
j Ole Hyldroft: Moderne regtværksteknik i
1850'erne, Danmarks Tekniske Museuns Arbos,
2. Axel Nielsen: Indusrriens hisro e i Dannafk, Ill.
2, l9il4, s. 162 91, og Niels Bføndnn Josephsm:
Med ler os tesl, Å.bog ior Den samle By, Århus
1984. s. I17-73.
3. Ri8sarlilel (i det fls. RA), Statndsk Bnreau, In
duirnæltnsen i 1855, og A. Nielsen: Op.cit. s.
190.
4. Bodil Tornehave: Teglprodukrion på Bornholm, i
R. Esevan8 os J. Thoms(red-): Rønn€-købstad i
650 år, Rønne 197?, s. l0t-24.
5. Ole Hyldroftr Moderne leglværksteknik i t850'eF
ne, fuboe for Danmarks Tekniske Museum 1988.
6, On P.F. Lund€ se bl.a. O.J, Råven: Kons€ricet
Dannarks industrielle forhold, 1850, s. I6tu?,
P.F. Lunder Holedlræk af el levn€dsløb, 1888,
Hånd!æ*erbladel, nr. 76 1893, Dansk Biosrafisk
Leksikon, x, 1896, s,461-63 (C. Nyrop), oe XlV,
1938, s. 574?6 (P, Læ$øe MnU€r), t]. Bruun:
Den faelise arbejderbevægelse i Danmårk, 1918, s.
43-70, os P. Engelstofr og H- Jensen(rcd.): Bidråg
til arbejderrksens oe arbejdrspørssmåle8 historie,
I9ll, s. 109 24,
7. RA Ceneraltoldkåmnd os konm€rcekolleeiet,
I.duslrifaeet, J.nr. l0l8 1829.
8. Sanme, Fabiik og indu$ abeller 18394?.
9. RA Indenrigsninhteriet, Parentsåeer 1864-94, kl-
31, 5.5. I881, jfr, desuden påtenr af 8.r2.1841.
I0. Patenter ar2.10.1838, 10,12.1845, 24.10-1850 os
19.1.1851. Desude. Q!årtalsb€retnineer lra hdu
strilbrenin8en, l85l-52, s. 56, O.J. Rawerr: Mastinfåbrikationens
os jemsbbedets lilstand i Kø,
benhavn med nærmesteomegn, 184?, ogLandsaF
kivel ror Sjælland fr.v, (i del ns. LA), Brandtatsationer,
Københåvn, Udb. Klædebo, 25.1,1843.
II. RA Induslritællingen i 1855, os LA Brandtalcårioner,
København, Udb. (lædebo, l Il,1855-
12. P.F- Lundei Op.cil. s.20 22, Axel Oå.boe: BomholmeFeeolqen
Masnus Jespeden, 1931, s- 57-
59, og O. Forchhanmer: Danmårks reknitk vigli
se nineralprodukrcr, Q!årralsbererninser fra Industriforenineen,
1848, s.90-102 og I53-61, 1849,
13. P.F. Lunde: Op.cit. s. 21 22, LA Bråndtatsationer,
Bornholm! vester herred, 30.12.1843,
22.10.1849 os l.?.1850, Bodil Tornchavq Op.cit.
s. l12, os M. Jespe6en: En skitse afSorthår (nlværl
på Bornholm, i lndbydehe$kiifr rjl de oi
renlliEe exanina i Rønne Højere Realskole, 1366,
14. P.F. Lund€: Op.cit. s.21 23.
15. M. Jespersen: Op,cit. s,12-34, os LABrandtaksa'
lioner, Bornholn, Vesler hetred, 10.12.1851 og
5.1.1857.
16- RA Toldinspektørern€s ånbereininser 1856 og
185?, osR. Quehl: Aus Dånemark, Berlin 1856, s,
263-65 Oet stoslået reslværk, som vidner om en
Cenialilet os dynanik, som ikkeljgefrem er hyppis
i Dannar*(... ønsker,al den foreta8erånd,
son har givei liv
'sanl
lilr€slværker i Sorthat, nåhclønn6
ned dd bedsre resulralo.
l?. LA Brahdtaksationer, Bo.nholm, V€ster fiercd,
5.3.t857.
18. L.Vincent:vejlednincirørlæsninc,l.udc., 1871,
s. 132 35,
19. LA Brahdtaksationer, Kbhs. amt, Smørum heF
red, 24.6,1850, og RA CenedlroldkåmneF oe
konmerc€kouesiel, Industrilase!, J.nr, 154 l84l-
Ø. M. JesDersenr Op.cit, s, 33 omtaler en lermølle, os
P.F. Lunde: Op.cit. s. 26 nurslensmgskiner, men
disse oplysni.cer har ikke kunnet verificeres.
21. C.l. Hansen: Praktist anvisnins idræhing sant
dEnrørs fabrikarion, I852, os L. Vinc€nt: Op.cn.
21, RA Toldinspeltørernes åBberetnine.r 1854.
24. B. Tornehave: Op.ci!. s. ll4 og Bornholms Avh
r.1.r853.
25, Arne lp*no3E.L. Lind: Kulbryderne ved Hasl€,
Rønne 1935, s. 21 24, os LA Bradlaksationer,
Bomholn, Noire hetred, 5.1-1854.
26, P.F. Lund. Op,cit, s. 35, RA Direkroratet for
Arbejd$ o3 Fåbri*stilsynet. Fætslåend€ dampkedler
til år 1870, l insp., s. 310, RA Starkrisl
Bureåu, Tællinse! af låbrilter l8?l-?2, oc LA
Brandtåksalioner, Kbhs, ant, Smørun herred,
6.r.1862.
t. P,F, Lunde: Op.cit. s. 26-29-
28. A, Nielsen: Op.cn. s. 187-88.
29. F. Borup: Tqlværksindusr.i, 1886, s.30-42, Orlo
Bocl: Die zieselei, Berljn, 1898, s. 8l-129, og B.
Ken: Handbnch der gesammren Thonwaarenindusfie,3.
ud8., BraunschweiB I90?, s.686-150.
10.
31. Del er ikke lykledes at finde båesrunden for, at
disseovne i en enkelt kilde kaldes Dfrånskeovne(,
M. Jesperen: OD,cir, s, 13, Der lan i udlrykket
licse en skjun pokmik nod Llndes opfattelse.
32. Son nore 2? og P. Loeff: Ueber die Entstehune
rinefdrmiger Ziegelijfen, Zeitschrift fiir Praktische
Bankun$, Berlin 1871, s, l19 34.
14, O. Bock: on den lunstige torring os dens udvikline,
Nordisk Tid$*rift for LeNare- os Srenlndusld,
løl 02, s.23 12. O. Bock: Op.cit. s.44-
6?, os B. KerlrOp.cit. s. J9?-631, sp. s.612-ll.
35, A. Olsen: Helårsdrii på skandinavisle teslvær
ker, Lerindunrien, 1922, s, 44-48.
t25

36_ LA Bhndlålstionc, Bornholm. vess hs(d,
10.12,185!, og Bomholnr Tidcndc 23.9-1851.
t7. P,F, Lundcr Op.cn. s. 22 26,
18, RA Toldinsp.t(ørernes åsb.rctninscr I854, saml
Boinholms Avis 6.10., 10,10., 13.10. og
3t.t0,1854,
19, M- J.spcMn: op.cir. c. ll, og annonc€ i Born.
40_ RA Toldinspcktøqnes åreb4tninser 1856-
Bornholms Avis 21,10.,2t,10. og 29,10.1853. To
redjedck ål nrbejdeme på Hasle (ulværr *om då
fra S!.rig., Jfr. ocså A. Oårbocr Op.cir s. 58.
J. P. Trapr Danfrar*, l udg., bd. I, 1858, s. 534,
os R, Quchl: Op.cit. s. 264-6t.
43. Bornholns Avis 4.12. oB 11,12.1855, o3 A. Oår
48. P.F. Lund.r Op-cn. s.4 og 29,
J- P€d€rsn oa O, Srrane. Pcr.Afl: An analys's
or Pri.. &haviour 18551913, 1938, s- 24a.
50. M. ,sFEo: Op.cir- s. ll-15, os A. C.rboe:
5t.
l)Å
Sanm. s, 6077, o? R. ,esp.r$n: Den rnb,leknis*e
Læreanståhs kandidale! 1E291929, 1930, s,
t8,
RA Toldinspeltørfines å6b.r.lninBer 1857, LA
Brandtåksårioner, Bornholn. Nørr€ hetr.d,
r0.r2.r85t, os Bornholns Avis 1.1. oE 1.7,1451.
RA ToldiNFkørms åcbE.tnineer 1858 oB
1859. J.P. Tnp: D,nrort, l. ud!.. Suppl., 18J9,
s.97, os B. Tornehavc: Op,cir, s, lll.
Bilågenc lilP,F. Lund6lållirbo. LA Københahs
Skiftelommhsion 6/27 1856, cr desværc borl-
B. Tornehaver Op,cit, s, l16, A, lpsen oC E.L,
Lind: Op.cir., oe Jens v. Ankcr: Hasle Kul' og
Teelværk år 18?l-76, Jul pd Bornnolm, 1981, s.
2L26.
Bornholtu Avis 2s.10.,21.10. os 29.10.1851, M.
J6pcen: Op-cn. s. ll, oe R. Qehl: Op.cn. t. æ5.
OLE HYLDTOFT
5l- B. Torn.håvc: Op.cn. s. 116. og J.T. Batrrl
Danst prcvinsindusti, 1885, s. ?0-71. Lund€ s*al
have nafl rrlåner om e. lisnendc produklion bl-a.
med henblik på ekspon dl R!sla.d, nen det lytkdesilkeåi
realiære planern.. D. sånmenbrusede
ovne og vinlertorehuset slal mllisvis ses i d€nn.snncnhæns,
d.v.s. b.handling af fi|@ lervar€r.
C. Fog: Noscl on iulverl..n. på Bomholm,
1855, r. 7-8.
54. Jfr. ossA Fri.d li.ss vurdcrins iA, Nielsen:Op.cit.
s. t88,
55, M, JespeNenr OD,cit. s, 32,
56, RA Ind$rrirællingen i l85J og nore 19.
57. P.F. Lsnd.r Op..ir.
58. LA Kob.nh.vns Skitetommision, Focelines
prorokol 6/27 1856, os O. Hrldloftr Kolohavns
lndusrialikrin8 18.{U914, Hdning 1984, s, 84,
59, Jfr. nor.6 og P.F. Lunde Op,cit,
s. l15. Dct l!1, Eibliorets billeds.mlins.
S. 116, Ovdv.j.ndc.nd M. JespeGctr: En skilse af
sonhais Kulværk, Rønne 1866.
s- ll?- RA ccncratold*ammer og komnercekoll*;
er, Indlsrrifåset, J.r. I54 1843, oB C.l- Han'
m: P,aktist anvisnins ril dræ ng emt drænroB
hbrikarion, 1852, s. 23,
s. ll9. L. vinccnlr vejledning i rørlæg ns, 3. uda-,
l8?l, s, l5l-s4.
S. ll9. Efter P, Slrømslådr Ringolncn vcd Nive å,
K.rlebo 1985, og F. Borup: Tcgl!ærksindustri,
18t6. s.32-35,
S. l2l. Bornholmi avis 6-10.18t4.
S. 122. Lokalhinorisk Saolins, Rønnc Bibliore*