Sorthat - Bornholms Historiske Samfund
Sorthat - Bornholms Historiske Samfund
Sorthat - Bornholms Historiske Samfund
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
OLE HYLDTOFT<br />
værksinduslrien i det 19. århundrede.<br />
Blandt danske historikere støtter C. Nyrop<br />
og P. Læssøe Mtller Lundes opfaltelse,<br />
mens Axel Niels€n mener, at påstanden skyldes<br />
en forvekding mellem begreberne kontinuerlig<br />
brænding og helårsdrift, d.v.s. at<br />
man brændte hele året. Axel Nielsen byeger<br />
overvejende på en sagkyndig vurdering af<br />
inspeklør Friedling fra Cisselfeld €fter et besøg<br />
på <strong>Sorthat</strong> Teglværk. Efter beskrivelsen<br />
omtaler Friedling imidlertid alene de 1o<br />
hvælvede ovne og går ikke ind på anlæsget<br />
med de seks sammenbyggede ovne.4<br />
Hoffmånns ringovn består af en ringformet<br />
eller oval formet kanal, der er inddelt i<br />
lz-U kalxje.,, Til hvert kammer hører en<br />
indgangsport og en røgkanal, der fører ind<br />
til den fælles røgkanal og derfra videre til en<br />
høj skorsten. Fyringen sker gennem fyrhuller<br />
fra oven. Brændingen foregår kontinuerligt<br />
v€d, at fyringen efter €t døgns tid flyttes<br />
videre til det næste kammer. De slore<br />
br€ndselsbesparelser ligger dels i, at man<br />
benytrer varmen fra de færdigbrændt€ slen<br />
til at ophede den iilfønelufr, dels ved at torbrændingsluften<br />
på vejen til skorsten afgiver<br />
størstedelen af sin varme til de ubrændle<br />
sten. Almindeligvis betød den nye ovn en besparelse<br />
i brændselet på omkring % i forhold<br />
til de gamle periodiske ovne. Den kontinuerlige<br />
drift gav desuden mulighed for at<br />
øge produktion€n og samle den på €t mindre<br />
areal.<br />
Efter Lundes beskriv€lse fra 1888 og<br />
brandtaksationen fra 1857 kan ovnen iSortha!<br />
beskrives i hovedtrækkene.ro Den bestod<br />
af seks mindre ovne, der var sammenbygget<br />
ito rækker. Ovnene var forbundet m€d hinånden<br />
med et sp.iæld, og fra hver ovn førte<br />
desuden €t andet spjæld til €n fælles røgkanal<br />
i midten og videre til en 19 m høj skorsten,<br />
der Iå på bakkm nordøsr for bygningen.<br />
Når der fyredes i ovn nr. l, var spjældel<br />
riellem nr. I og 6lukket, mens de øvrige<br />
var åbne, så at varmen i de øvrige 5 ovne<br />
blev ren gevinst. Desværre omtaler Lunde<br />
ikke, hvorfra han er blevet inspireret til denne<br />
konstruktion. Måske bygger den alene på<br />
120<br />
hans praktisk€ erfaring€r med udførelsen af<br />
varmeanlæg,r<br />
D€tte anlæg havde tydeligvis flere træk<br />
tilfælles med den hoffmannske ringovn. Det<br />
gælder de sammenbyggede og forbundne<br />
kamre samt aftrækket genn€m en fælles<br />
røgkanal og videretil en høj skorst€n. Begge<br />
søgte at udn)lte overckudsvarmen fra den<br />
opfyrede ovn til at forvarme stenene i de<br />
øvrige kamre. På den anden side ser der også<br />
ud tilat have været iøjnefaldende forskelle.<br />
Med kun seks kamre ville Lundes ovn ikke<br />
kunne gennemføre en kontinuerlig drift,<br />
og i forlængelse heraf har varmen fra de allerede<br />
brændte sten næppe kunnet udnyttes<br />
til en ophednjng af forbrændingsluften. I<br />
ringovnen var de enkelte kamr€ desuden ikke<br />
forbundet med spjæld, men dannede tilsammen<br />
en stor muret brændkanal. Endelig<br />
havde Lundes anlæg næppe heller den for<br />
ringovnen karakteristiske fyring fra oven.<br />
Det nævnes blot, at hv€r ovn havd€ sit fyrsted.<br />
Ovnen i <strong>Sorthat</strong> var således ikk€ €n<br />
fuldt udviklet ringovn, og i brændselsbesparelse<br />
har den ikke kunnet målesig med de seoerehoffmannske<br />
ovne. Den må snarere opfattes<br />
som en forløber for ringovnen, ligesom<br />
beslægtede konstruktioner fra samme<br />
tid i England, Frankrig og Tyskland. Men<br />
selv delte var en betyd€lig teknisk bedrift.<br />
De forskellig€ forløbere medførte i øvrigt, at<br />
Hoffmann omkring 1870 fik sit patent omslødt<br />
i Tyskland.rt<br />
Folsøg pi heLiÆdrdt<br />
Den tr€dje større tekniske nyhed i <strong>Sorthat</strong><br />
var et forsøg på helårsdrift. Den traditionelle<br />
t€glværksdrift begyndte almindeligvis efter<br />
påske og fortsatte til Mikkelsdag d. 29.<br />
seplember. En udstrækning af driftsæsonen<br />
indebar flere fordele. For det første ville en<br />
længere sæson give m bedre udnyttels€ afde<br />
store faste invest€ringer, og for det andet ville<br />
en sådan ændring i produktionsorganisationen<br />
give mulighed for at opbygge en fast<br />
stab af erfarne arbejdere, d€r bo€dei nærh€den<br />
af virksomheden. Teglværkels srore
Change language