OLE HYLDTOFI Forchhammers forelæsninger i Selskabet til Naturlærens Udbredelse. D€n prakiiske op- Iæring i jernstøberi blev klaret på4 mån€der hos N. Mogensen på Christianshavn.t Lunde var en dygtig konstruktør og en stor teknisk begavelse. Han skaffede sig hurtigt kendskab til de mange nyheder fra udlandet og arbejdede videre med d€m. Det nye jernstøb€ri gik godt, og efter nogl€ fu blev det udbygget m€d ei større maskinvEerksted. Opgangen fortsatte, og i første halvdel af l8zlo'erne var Lundes etablhsement byens største jernstøberi og maskinfabrik med fra 50-94 arbejdere og en årlig udsmeltning på omkring 400 t jem.3 Fra 1837 søgte Lunde at tage konkurl€ncen op med statens værksteder i Frederiksværk om levedngen af granat€r til aftilleriet. Han forbedrede kvaliteten af granaterne gennem en ny støbemåde med brandhullet nedad, men forsvaret støttede sig fortsat til det statslige Frederiksværk, der hunigl efterlignede den nye støbemetod€. Formentlig i forlængelse af arbejdet med granatstøbningen indførte Lunde i 1840'eme såkaldte modelbrædder for at rationalisere formningen. Diss€ apparater, der var en forløber for de egentlige formemaskiner, bredte sig for alvor blandt danske jernstøberier i l8?o'eme og 1880'erne., Som jernstøber arbejdede Lunde tidligt med forbedringer af og fik patent på forskellige varmeanlæg. På maskinområdet gjorde han sig gældende ved nye pumpekonstruktioner og som en afdatidens betydeligste fabrikanter af dampmaskiner. I 1842143 installerede han selv en 8 hk dampmaskine på fabrikken ved Farimagsvejen som €n af de første jemstøbere i København, og i årene frem til 1847 fremstillede han i alt 16 dampmaskiner.lo Derudover'deltog Lunde med stor entusiasme i datidens offendige liv. Han var medstifter af Industriforeningen i 1838, og fra 1840 til 1851 sad han i borgerrepræsentaljonen, hvor han bl.a. €nergisk arbejdede for en forbedring af hovedstadens vandforsynings- og kloakforhold. I slutningen af l8zl0'eme var han et fremtrædende medlem 1t4 af den demokEtiske bevægelse, og i årene fra 1849-52 repræsenterede han Nyboderkredsen i Folketinget. Måske til dels som følge af d€ mange offentlige erhverv og de begrænsede ordrer fra militæret mistede Lundes fabrik fra slutningen af 1840'erne sin tidligere dominerende stilling. Under de gode år i midten af 1840'erne var €n række konkurrerende virksomheder d€suden vokset frem. På maskin' fabrikationens område var den nye komet Baumgarten & Burmeister fra 1846, af hvilke H.H. Baumgarten i begyndelsen af l8zl0'erne i et par år havde været leder af Lundes maskinværksted. Ved midten af I 8J0'erne hørte Lundes fabdk dog fortsat til byens mellemstore jernstøberier og maskinfabrikker ned 52 arbejd€r€. Den årlig€ produktion lå på ca.45.000 rdl., og den moderne udstlrede virksomhed blev i 1855 vuderet til i alt 37.300 rdl." Som baggrund for <strong>Sorthat</strong>-projektet anførte Lunde senere, dels b€hovet for at holde sine arbejdere beskæftigede, indtil militæIet gav ham de forventede ordrer på granater, dels at hans sagfører mod givne instrukser bød værket op til 1.000 rdl. ov€r Lundes prioritet. <strong>Sorthat</strong> var uden tvivl et gammelt bekendtskab for Lunde. Hans tidligere lærere H.C. ørsted og G. Forchhammer havde beskæftiget sig indgående med de bornholmske kulformationer, og Forch' hammer havde i 1849 ydermere gjort opmærksom på de rige forekomster af udmær' ket ler i området. r, I 1849-50 blev Lunde direkte involveret i kulværket, da hans fabrik levered€ pumpeudstyr og to dampmaskiner på 5 og 16 hk til en større udbygning. Som delvis betaling herfor fik han en 2. prioritets panleobliga, tion på 2.000 rdl. og en andel i interessentskabet på 1.000 rdl. Trods de nye investeringer lykkedes det ikke at gøre kulvætket rentabelt, og interessentskabet gik falit i 1852. Ved den €fterfølgende auktion d. 6. august I 852 blev <strong>Sorthat</strong> købt af et nlt interessentskab, der bestod af P.F. Lunde med % og <strong>Bornholms</strong> tidligere amtmand L.W.H.
x . 'if i.1,. SORTHAT ET PIONER'IECLVÆRK I'RA ]350'ERNE {å,-r P. F. Lutute (1843 B) Frcntredeh.Je københarnsk jenslober op politiker i n'jtJten af t'oo tolet. Orundtæsscr a.f Sa - ll5
Change language