Sorthat - Bornholms Historiske Samfund

SORTHAT . ET PIONERTECLVÆR( FRA I85O'ERNE
levevej i teglværksindust en. For begge blev
t€glværkskader€n dog af kort varighed. Da
Strandmosegfud i 1856 indstillede produktionen,
gik J.C. Thygesen over i telegrafvæs€net.
Jespersens tid i Sorthat kom til at vare
under I år. Allerede den 30. augnst 1856
måtte han forlade det fallittrued€ værk. I
1857 var han på en længere udenlandsrejse,
der bl.a. førte ham til Paul Borries teglværk
i Paris, porc€lænsfabrikken i Såvres og til
Cla)'tons kendte fabrik for teglværksmaskiner
i London. Ved hjemkomsten forsøgte
han sig uden held som tekstilmølle€jer i Jylland
og valgte da i stedet i 1858 en ansættelse
som adjunkt ved Rønne højere Realsko-
Den 30. oktober 1856 måtte Lunde opgive
sit bo. Sorthat blev dog foreløbigt ført vid€re,
øjensynligt med P.F. Lunde som bestyrer,
og i 1857 ser det ud til, at produktionen
kulminercde. Toldinspektørerne fortæller,
at der detle år var beskæftiget mellem 30 og
140 mand på værkerne. Der blev produceret
kul til salg for mindst 7.000 rdl. Dertil kom
en produktion af mursten på henimod 2
mill, stk., hvoraf ca. 600.000 blev udført til
København. For første gang fortæIl€s desud€n
om en fremstilling af drænrør, hvoraf
udførslen fra Bornholm afflås til mindst
?.m0 rdl. Alt i alt vurdered€s værkets afsætning
dette år ti139.000 rdl. mod 21.000 rdl.
året før.ar
I 1858 gik det til gengæld stærkt tilbage.
værket beskæfiigede kun omkring 36
mand, mest ved brydningen af kul. Produktionen
af mursten oversteg næppe 500,000,
og en betydelig del af værkets inventar bl€v
demonteret og sendt til København. Den
samlede produktionsværdi blev for 1858 anslået
til kun ca. 15.000 rdl. I august 1859
blev Sorthat der€fter solgt til et bornholmsk
interessantskab for så lav en pris som 7.300
rdl. T€glværket blev derefter nedlagt, mens
kulværket fortsatte i mindre skala.6
Lundes fø it og væ&ets nedlægcelse
Det er vansk€ligt entydigt at fastlægge årsagerne
til Lundes fallit og Sorthat-værkets
nedlæggelse.at Lunde selv mente, at det var
de udeblevne ordrer til adlleriet sammen
med vedvarende større uheld, d€r gjord€, at
han bl€v væltet omkuld under krisen i
1857.a3 Det er et spørgsmåI, om hans forskellige
uheld var slørre end de problemer,
de fleste virksomheder tid efter anden er udsatte
for. Desuden indtraf fallitten allerede
den 30.10.1855 eller før krisen i 1857 var
brudt ud. Endnu fra 1856 til 1857 steg mur,
stenspriserne fra 30 til 34 kr. pr. 1.000 sten,
oe først i 1858 slog et fald igennem til 24
kr.ac Faldet fra 185? til 1858 kan imidl€rtid
have lagt en alvorlig dæmper på eventuelle
bestræbelser for at videreføre virksomheden.
Værkets tidligere bestyrerM. Jespersen
mener, at årsagerne til, at driften ikke ville
betale sig, dels lå i en uheldig driftsmåde,
dels i en utilstrækkelig kapital med deraf
følgende vanskelige peng€forhold.{
Trods de store investering€r lykkedes d€t
ikke at gøre kulbrydningen rentabel. Det
samme gjaldt for naboen Hasle Kulværk, og
senere forsøg på kuludvinding med mere
moderne metoder på Bornholm har lidt
samme skæbne.r, Problemerne forværedes
af mangel på arbejdskraft og et deraf følgend€
lønpres og behov for vandrearbejdere.
Også på teglværket tilkæmp€de arbejdeme
sig en klækkelig lønforhøjelse i
1855/56.r, Forsåvidt så Lunde rigtigt ved i
stedet at lægge hovedvægten på en omfattende
teglværksdrift baseret på områdets
udmærk€de lerforekomster. Da det endelig
fra 1878 lykkedes at etablere en levedygtig
storindustri i området, den senere Hasle
KlinkeF og Chamottestensfabrik, skete det
også med leret som hovedgrundlag, men for
størstedelen i form af en sp€cialproduktion
af ildfaste sten.5r
Teglværket var som nævnt teknisk meget
avanceret. Anvendelsen af dampkraft og
maskiner kan næppe have været en svaghed
v€d anlægget, selv om det fald€r i øjnene, at
en afsætning af drænrør først omtales i
1857.! De benltede teglovne var dyrere i
anlæg end ovnene på lignende værk€r, men
har formentlig givet en bedre brændselsøko-
123