Sorthat - Bornholms Historiske Samfund
Sorthat - Bornholms Historiske Samfund
Sorthat - Bornholms Historiske Samfund
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
skakter og skinnevejc. I 1853 bl€v d€r arbe.idet<br />
ihærdigr på en modermsering af kulværket,<br />
og bl.a. i seplembcr vår Lunde selv på<br />
Bornholn.s Fra 1854 gik Lunde for alvor<br />
ind i projektet, og efter eget udsagn rejste<br />
han dette år hele 17 gange til Bornholm,<br />
hvor han tilsammen opholdt sig i henv€d fire<br />
mån€der.t Kulværket nilede nu op på en<br />
pæn produktion, og i løbet af året lykkedcs<br />
det også at få teglværket i gang. I begyndelsen<br />
åf oktober annoncerede <strong>Sorthat</strong> med 4-<br />
500.m0 mursten samt kul af forskellige kvaliteter,<br />
I annoncen omtales Lunde som<br />
værkbestyrer med bopæl påværket, Toldinsp€ktden<br />
skønnede dog kun produktionen<br />
af mursten i 1854 til i alt 180.000 stk.. mcns<br />
kulproduktionen blev anslået til 15.000<br />
tdr.r3<br />
D€t følgende år kom teglværket for alvor<br />
i gang m€d en såmlet produktion, der beløb<br />
sig til I .019.000 murrtcn 6amt 26.000 tegl og<br />
1.800 ildfaste sten. Værket var dermed nået<br />
op i den eksklusivc gruppe af danske tcglværker<br />
med €n årlig produktion på over I<br />
mill. sten. Omkring halvdelen af det brudte<br />
kul blev anvendt til fyring i æglvrerkets ovne<br />
og dampmaskiner. Arbejdsstyrken var på<br />
omkring 50 mand bAdc vcd teglværket og på<br />
kulværket.re<br />
Opgangslinjen blcv dog aller€de brudt i<br />
1856, hvor teglværkets produktion faldt til<br />
ca. 700.m0 mursten. Omkring 490.000 af<br />
diss€ sten blev afskibet til Køb€nhavn. Kulværket<br />
leverede ca. 18.0fi) tdr.. hvoraf ca.<br />
6.000 tdr. blev brugt af virksomheden s€lv.<br />
Dcn samlede værdi af den afsatte produktion<br />
lå på omkdng 21,000 rdl.4 En stor del<br />
af arbejderne i <strong>Sorthat</strong> bestod aflokale husmænd.<br />
Kulværket benyttede desud€n ligcsom<br />
Hasle Kulværk et stort anial svenske arbcjdere<br />
især i vintertidcn..' D€rimod kom de<br />
fleste vandrearbejdere ø teglværkel fra<br />
Tyskland. R. Quehl fo(æller i 1856, at 34 af<br />
teglværkets i alt 80 arbejdere var gode tyskere<br />
fra Lippe, der sammen med de tilgrænsende<br />
områder Herscn og Westphalen leverede<br />
en stor del af arbejderne på de danske<br />
teglværker. De kom i begyndelsen af april<br />
122<br />
OLE HYLDTOFT<br />
MaB"6 Jetpøpn ( 133-1917). Født pn Aonhotn oe<br />
ca"d-poltt. i l8r. Fn 1.2. Iass il30.8.1856 b6t'ø<br />
al So,thøt Kul- oA T4lve . I n5A U.r han an&t tun<br />
adjøkt i Røaæ oC Itu 168l @d kate.lrultkolq i Nrk6<br />
bi"e F. Han dede ø vistis ,idenskabelig indsaE veddø<br />
litlliee ko læBnlhe af Bomholns EØlosiske Job<br />
og tog hjem i oktober eller begyndekcn af<br />
november. h var en billig arbejdskrafl,<br />
der her som andetsteds også blev værdsat på<br />
grund af dercs dygtighed, æd.uelighed og<br />
utrolig spartanske livsførelse.4<br />
Fra l. december 1855 syntes værkets bestyrerproblemer<br />
også at komme under ordned€<br />
forhold, da den unge cand.poltl. Magnus<br />
Jespercen blev ansat på denne post. Efter<br />
eksamen havd€ Jespersen i sommeren<br />
1854 lært praktisk teglvrerksdrift hos teglværksejer<br />
Mathiesen i Eg€rnsund og i begyndehen<br />
af 1855 udbygget sine erfadnger<br />
hos stentøjsfabrikant C.P. west i Rønne..!<br />
Jespersen og J.C. Thygesen, der byggede<br />
Strandmosegårds Teglværk, var de første<br />
pol)teknikerc, dcr forsøgte at skabe sig en
Change language