Tabeller vedkommende Norges Fiskerier i Aaret 1988, Samt ...

NORGES ()mortal STATiSTiK.
Tredie Række No. 99.
TABELLER
VEDKOMMENDE
N OIGES FISKERIER/
I AARET 1888.
SAMT BERETNINGER ANGAAENDE DERES DRIFT M. V.
(Grandes pêches maritimes pendant l'année 1888.)
UDGIVNE AF
DET STATISTISKE CENTRALBUREAU.

DET STEENSKE BOGTRYKKERI.

INDHOLD.
Indledning (med Anhang) I—XIV
Tabelværk 1-32
Beretninger om Fiskerierne i 1888 33-128
TABELVÆRK.
Tabel L Opgave over Deltagelsen i Skrei-, Fedsild- og Makrelfiskerierne
samt over Værdiudbyttet af Kystfiskerierne efter de paa Fiskepladsene
betalte Priser 2
Tabel 2. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne
18
Tabel 3. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Fedsildfiskerierne
26
Tabel 4. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og Udbyttet af Makrelfiskerierne
29
Tabel 5. Nærmere Opgaver over Udbyttet af: 1. Vaarsildfiske, 2. Brislingog
andet Smaasildfiske, 3. Laks- og &ørretfiske, 4. Hummerfangst
og 5. Østersfangst 30
BERETNINGER OM FISKERIERNE J 1888.
1. Beretning om Fiskerierne i Smaalenenes Amt 35
2. Beretning om Makrelfisket ved Tileholmerne i Tijomo i Jarlsberg og
Larvik Amt 36
3. Beretning om Fiskerierne i Bratsberg Amt 37
4. Beretning om Fiskerierne i Lister og Mandal Amt 39
5. Beretning om Vaarsildfisket (fornemmelig i Stavanger Amt) 42
6. Beretning om Fiskerierne i Sondre Bergenhus Amt 47
7. Beretning om Fiskerierne i Nordre Bergenhus Amt 52
Side,

Side.
8. Beretninger om Skreifiskerierne i Romsdals Amt samt om Bankfisket
ved Storeggen og de indenfor samme og omkring Stordybet liggende
Banker 54
A. Skreifiskerierne :
1. Skreifisket ved Soudmors Kyster Side 54
2. Skreifisket ved Nordmors Kyster — 56
B. Bankfisket ved Storeggen og de indenfor samme og omkring
Stordybet liggende Banker — 62
9. Beretninger om Fiskerierne i Sondre Trondhjems Amt 63
10. Beretning om Skreifisket i Namdalen Fogderi 65
11. Beretninger om Skreifiskerierne i Nordlands Amt 66
1. Skreifisket i Lofotens Opsynsdistrikt Side 66
Skreifisket i Væro Herred 98
3. Skreifisket i Gimso Herred 100
4. Skreifisket i Øksnes Herred • — 100
12. Beretning for Tromso Amt om Befolkningens Deltagelse i Fangst og
Fiske i Ishavet samt om Udbyttet deraf 103
13. Beretninger om Fiskerierne i Finmarkens Amt, om Befolkningens Deltagelse
i Fangst og Fiske i Ishavet samt om Udbyttet deraf. . 104
1. Vinter- og Vaartorskfisket Side 104
2. De øvrige Fiskerier — 120
14. Opgave over levende og fersk Fisk indført til Kristiania Brygger
i 1888 126
15. Angaaende Deltagelsen i Fiskerierne ved Island i 1888 128

Table des matières.
Pages.
Introduction (avec appendice) I—XIV
Tableaux statistiques 1-32
Rapports sur les pêches en 1888 33-128
Tableaux statistiques.
Tableau N° 1. Renseignements généraux sur le nombre des pêcheurs
employés aux pêches de la morue, du hareng d'été et du
maquereau, et sur les valeurs de toutes les pêches 2
Tableau No 2. Détails sur les pêches de la morue 18
Tableau N° 3. Détails sur les pêches du hareng d'été 26
Tableau No 4. Détails sur les pêches du maquereau 29
Tableau N° 5. Détails sur les pêches du hareng d'hiver, de 1 . esprot, du
saumon ou de la truite saumonée, du homard et des huîtres 30
Rapports sur les pêches.
1. Rapport sur les pêches de la préfecture de Smaalenene ...... 35
2. Rapport sur la pêche du maquereau aux Tileholmerne, Tjomo, dans la
préfecture de Jarlsberg et Larvik 36
3. Rapport sur les pêches de la préfecture de Bratsberg 37
4. Rapport sur les pêches de la préfecture de Lister et Mandal . . . 39
5. Rapport sur la pêche du hareng d'hiver (spécialement dans la préfecture
de Stavanger) 42
6. Rapport sur les pêches de la préfecture de Sondre Bergenhus 47
7. Rapport sur les pêches de la préfecture de Nordre Bergenhus . 52

Pages .
8. Rapports sur les pêches de la morue dans la préfecture de Romsdal et
sur la pêche aux bancs de Storeggen et sur les bancs situés en deçà
de Storeggen autour du Stordybet 54
A. Pêches de la morue:
1. Pêche de la morue sur les côtes de Sondmor page 54
2. Pêche de la morue sur les côtes de Nordmor — 56
B. Pêche aux bancs de Storeggen etc -- 62
9. Rapports sur les pêches de la préfecture de Sondre Trondhjem. 63
10. Rapport sur la pêche de la morue dans ge district de Namdalen 65
11. Rapports sur les pêches de la morue dans la préfecture de Nordland 66
1. Pêche de la morue dans le district d'inspection de Lofoten page 66
2. Pêche de la morue dans la commune de Væro ____. 98
3. Pêche de la morue dans la commune de Gimso -- 100
4. Pêche de la morue dans la commune d',Oksnes — 100
12. Rapport pour la préfecture de Tromsø sur les armements de cette
préfecture pour pêcher dans la mer arctique 103
13. Rapports sur les pêches de la préfecture de Finmarken et sur les armements
de cette préfecture pour pêcher dans la mer arctique 104
1. Pêche de la morue d'hiver et de printemps page 104
2. Autres pêches — 120
14. Données sur les quantités du poisson frais importe à. Christiania en 1888 126
15. Les armements de la Norvége pour pêcher sur les côtes de l'Islande
en 1888 128

Indledning.
Idet man herved fremlægger Tabelværket over Norges Fiskerier i 1888
tilligemed Uddrag af de Beretninger, som Opsynscheferne ved Lofot- og Vaarsildfiskerierne
samt Rigets Amtmænd og dem underordnede Autoriteter har afgivet,
skal man indledningsvis meddele en kort Oversigt over de forskjellige Fiskeriers
Udbytte i nævnte Aar, specielt i Sammenligning med de nærmest foregaaende.
Skreifiskerierne (Vinter- og Vaartorskfiskerierne) gav i 1888 ifølge Tabel 2
et Udbytte af 56 633 605 Stkr. Skrei, 166 571 hl. Lever og 73 630 hl. Rogn,
hvilket tilsammen — deri tillige iberegnet Værdien af de solgte Fiskehoveder —
er anslaaet til en Værdi af 12 911 000 Kr. Gjennemsnitlig giver dette en Pris
af Kr. 22.80 pr. 100 Stkr. Skrei i rund Tilstand D : inklusive Lever og Rogn.
Til Sammenligning hidsættes følgende Tabel, der viser de tilsvarende Tal
for hvert af de nærmest foregaaende fem Aar:
1883
1884
1885
1886
1887
Aar.
Stkr.
Fisk.
Tusinder.
Lever.
hl.
33 403 38 493
50 435 99 636
58 798 117 989
63 023 141 233
52 346 109 879
Rogn.
hl.
Samlet
Wadi.
Kr.
E Pris
pr. 100 Stkr.
rund Fisk.
Kr. Ø.
30 703 9 942 000 29.76
47 765 15 536 000 30.80
53 065 11 012 000 18.73
64 927 12 570 000 19.95
41 149 8 054 000 15.39
Da den aarlige Gjennemsnitsfangst i de 10 foregaaende Aar har andraget
til omkring 54 1/2 Mill. Stkr. og i de 22 Aar, der ere forløbne fra 1866 af,
51 1/2 Mill. Stkr., var Fisket i 1888, forsaavidt Antallet af den opfiskede Skrei
angaar, noget over et Middelsfiske,

Aar.
Sondmor
Romsdal. Nordmor. Tilsammen.
med Aalesund
1883. . . . . . ... . ..
1884
1885
1886
1887
Stkr.
2 283 300
2 755 400
2 011 500
7 168 100
1 504 900
II
Blandt de vigtigere Fiskepladse indtager Lofotens Øgruppe som sædvanligt
den første Rang. Inden det egentlige Opsynsdistrikt og i Opsynstiden blev der
opfisket 25 960 000 Stkr. Skrei; lægges hertil hvad der toges efter den 14de
April samt hvad der blev opfisket for Værø og Rost og paa øgruppens Yderside
(Vesteraalen), tilsammen 7 929 000 Torsk, bliver det samlede Udbytte af dette
Fiske 33 889 000 Stkr. I de nærmest foregaaende fem Aar var det hele Kvantum
for Lofoten og Vesteraalen:
1883 22 088 000 Stkr.
1884 23 354 000 —
1885 34 010 000 —
1886 37 478 000 —
1887 • 32 138 000 —
De romsdalske Fiskerier afsluttedes med følgende Udbytte:
Sondmor 5 972 500 Stkr.
Romsdal 1 400 000 —
Nordmor 2 309 800
Tilsammen 9 682 300 Stkr.
I de fem nærmest foregaaende Aar var Kvantumet i disse Distrikter:
Stkr.
434 500
788 100
265 500
1 019 000
498 500
Stkr. Stkr.
1 532 700 4 250 500
3 253 000 6 796 500
1 306 800 3 583 SOO
2 661 700 10 848 800
1 169 900 3 173 300
Som man heraf vil se, maa de romsdalske Fiskerier, skjønt Fangsten var
noget mindre end i 1886, i sin Helhed betegnes som ualmindelig rige. Ser man
hen til de enkelte Fogderier, gjælder dette især Sondmør, hvor Udbyttet, om det
end ikke naar op til Fangsten i 1886, er flere Mill. Stkr. Skrei stone end
sædvanligt. I Romsdals Fogderi var Udbyttet betydeligt stone end i de foregaaende
fem Aar, selv 1886 ikke undtaget. For Nordmørs Vedkommende stod
derimod Udbyttet noget tilbage for det i Aarene 1884 og 1886 erholdte.
Vaarfisket i Finmarken, det saakaldte Loddefiske, naaede ikke op til hvad
der kan .ansees som et Middelsfiske, idet det afsluttedes med et Resultat af
8 641 000 Skrei, medens Tiaarsgjennemsnittet var henved 13V2 Million og
Gjennemsnittet for de ovennævnte 22 Aar henved 14 Millioner. Dette Fiske
har iovrigt altid vist sig overmaade usikkert; Maximum og Minimum i den nysanførte
Periode betegnes saaledes ved henholdsvis 23M Mill. i 1880 og 3.5
Mill. i 1883.

III
Skreifisket i Tromso Amt har i de senere Aar givet et stigende Udbytte,
saaledes i 1884 1 242 000 Stkr., i 1885 1 433 800 Stkr., i 1886 1 487 500
Stkr., i 1887 1 570 700 Stkr. og i 1888 1 792 200 Stkr.
Kvaliteten af den i 1888 fangede Skrei var god, Fisken var federe og
leverholdigere, end den har været i de sidste Aar, hvad der bedst fremgaar af,
at medens der, naar samtlige Skreifiskerier tages underet, i 1883 gik 868 Stkr.
Fisk paa en hl. Lever, i 1884 506 Stkr., i 1885 498 Stkr., i 1886 446
Stkr. og i 1887 476 Stkr., er der i 1888 af 56.6 Mill. Skrei udbragt 166 571
hl. Lever, hvilket giver et Gjennemsnitsforhold af 340 Skrei • pr. hl. Dette
modsvarer omtrentlig Forholdet i almindeligt gode Aar, da man pleier at regne,
at der faaes en hl. Lever af omkring 350 Skrei (eller en Tønde af 400 Fisk).
Rognkvantumet er betydeligt stone end tidligere, og selv Aarene 1885 og 1886,
der opvise et storre Antal Skrei end 1888, staar i denne Henseende tilbage for
sidstnævnte Aar.
Hvad de paa Fiskepladsene betalte Priser angaar, henvises til nedenstaaende
Oversigt, der viser, hvorledes de for samtlige Skreifiskerier beregnede Gjennemsnitspriser
paa de forskjellige Produkter (angivet i Kroner og Ore) har stillet
sig i 1888 jævnført med de nærmest foregaaende Aar:
Skrei, slaiet, pr. 100 Stkr.
Lever - hl.
Rogn - hl.
Fiskehoveder - 100 Stkr
Skrei, rund - 100 --
1888. 1887. 1886. 1885. 1884.
17.69 11.89 15.36 14.28 22.89
11.00 10.80 13.61 15.12 20.75
12.97 14.22 12.46 12.98 34.45
0.36 0.29 0.42 0.36 0.68
22.80 15.39 19.95 18.73 30.80
Som Riau heraf vil se, er der for Fiskens Vedkommende indtraadt en
Vending i det Prisfald, der tog sin Begyndelse i 1885. Navnlig sammenlignet
med 1887 var der en ikke ubetydelig Opgang i Fiskepriserne. Lever- og Rognpriserne
vare derimod fremdeles gjennemgaaende lave, og for Rognens Vedkommende
var Prisen endog lavere end i 1887.
Som Folge af de stegne Fiskepriser er Skreifiskeriernes samlede Værdiudbytte
i 1888 beregnet til 12 911 000 Kr., hvilket er en stone Værdi end i
Aarene 1885 og 1886, skjønt Fangstmængderne dengang vare storre, hvorimod
Aaret 1884 fremhæver sig ved et endnu Mere Værdibeløb end 1888, jfr. S. 1.
Sildefiskeriernes Udbytte er i Tabel 3 og 5 opgivet til 1 156 660 hl., hvoraf
986 230 hl. Fedsild og 170 430 hl. Vaarsild. Fangstværdien er beregnet til
Kr. 4 481 170, hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr. 3.87 pr. hl.
I de fem nærmest foregaaende Aar er disse Fiskeriers Udbytte bleven opgivet
saaledes

1883
1884
1885
1886
1887
Aar.
Den hele
Fangstmængde
hl.
985 000
606 000
828 000
1 254 000
1 180 000
Iv
Værdiudbytte.
Kr.
8 047 000
4 002 000
3 750 000
5 315 000
2 777 000
Gj ennemsnitspris
pr. hl.
Kr. Ø.
8.17
6.60
4.53
4.24
2.35
I Henseende til Kvantum gav saaledes Sildefiskerierne i 1888 et meget
stort Udbytte ; * men uagtet Priserne var adskilligt høiere end i 1887, blev
dog paa Grund af det betydeligt forøgede Antal Fiskere det Pengeudbytte,
som kom • til Fordeling mellem disse, alligevel ligesom i 1887 meget ringe.
Af den samlede Fangst falder 367 000 hl., eller omtrent en Trediedel, paa
Nordlands Amt; dernæst optræder Nordre Bergenhus Amt med 166 000 hl.,
Romsdal og Sondre Tronhjems Amter hvert med 148 000 hl. og Nordre Trond
hjems Amt med 108 000 hl. Fangsten i Nordland og de trondhjemske Amter
i sin Helhed og det Meste af Fangsten i Nordre Bergenhus og Romsdals Amter
er opfort som Fedsild eller Sommersild, hvorimod Fangsten i Stavanger Amt
(83 000 hl.) i sin Helhed er opfort som Vaarsild.
Betragter man Fedsild- og Vaarsildfisket hvert for sig, er Udbyttet i 1888
og i de fem nærmest foregaaende Aar opgivet saaledes :
1883
1884
1885
1886
1887
1888
Aar.
Aar.
1883
1884
1885
1886
1887
1888.„. .„
a. Fedsildfisket.
(Sommer- og Høstsild.)
Den hele
Fangstmængde.
Kr.
948 000
344 000
619 000
1 086 000
792 000
986 000
Den hele
Fangstmængde.
Kr.
b. Vaarsildfisket.
(Vinter- og Vaarsild )
37 000
262 000
209 000
167 000
389 000
170 000
Værdiudbytte.
Kr.
7 586 000
2 556 000
2 992 000
4 586 000
2 008 000
4 046 000
Værdiudbytte.
Kr.
461 000
1 446 000
758 000
728 000
767 000
436 000
Gj ennemsnitspris
pr. hl.
Kr. Ø.
8.01
7.43
4.83
4.22
2.54
4.10
Gtj ennemsnitspris
pr. hl.
Kr. Ø.
12.56
5.52
3.62
4.35
1.98
2.56

V
Af Brisling og anden Sinaasild blev der ialt opfisket 76 536 hl. til en
Værdi af 154 925 Kr. eller i Gjennemsnit Kr. 2.02 pr. hl. (se Tab. 5), medens
Udbyttet i Aarene 1883-87 er opgivet saaledes:
1883
1884
1885
1886
1887
Aar.
Den hele
Fangstmængde.
hl.
147 000
157 000
121 000
98 000
122 000
Værdiudbytte.
Kr.
400 000
293 000
215 000
235 000
181 000
G-j ennemsnitspris
pr. hl.
Kr. Ø.
2.72
1.86
1.77
2.39
1.48
Af de forskjellige Distrikter har Sondre Bergenbus ogsaa i 1888 ydet det
største Bidrag, nemlig ea. 36 000 hl. eller henimod Halvdelen af hele det opfiskede
Kvantum; dernæst kommer Tromso Amt med 18 000 hl. samt Stavanger og
Nordlands Amter hvert med 6 000 hl.
Makrelfisket gav et Udbytte af 8 037 895 Stkr., hvis Værdi er beregnet til
719 221 Kr., hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr. 8.95 pr. 100 Stkr. (se Tab. 4).
Til Sammenligning tjener folgende Tabel over Udbyttet i de fem nmstforegaaende
Aar:
1883
1884
1885
1886
1887
Aar.
Den hele
Fangstmængde.
Stkr.
5 116 000
5 349 000
6 112 000
6 225 000
4 732 000
Værdiudbytte.
Kr.
742 000
735 000
782 000
765 000 1)
554 000
Gjennemsnitspris
pr. 100 Stkr.
Kr. Ø.
14.50
13.75
12.79
12.29 1)
11.70
Udbyttet i 1888 er altsaa, hvad Mængde angaar, betydeligt storre end i
noget af disse Aar. Priserne have imidlertid stillet sig usædvanligt lave, idet
Gjennemsnitsprisen er lavere end i noget af de foregaaende Aar, og som Folge
deraf har Makrelfiskets samlede Værdiudbytte alene kunnet beregnes til 719 221
Kr. eller noget mindre end i Aarene 1883 til 1885, uagtet Udbyttet var 2 A, 3
Millioner Stkr. storre.
Det usædvanligt store Mængdeudbytte skyldes Fisket i Lister og Mandals
Amt, hvor Fangsten var 3 937 000 Stkr. mod i 1887 1 739 000 Stkr., i 1886
2 567 000 Stkr. og i 1885 2 826 000 Stkr. I Stavanger Amt samt paa den
østlige Del af Kysten, seerlig i Tjomø, Brunlanes og Fredriksveern, var Udbyttet
omtrent som i et Middelsaar.
1 ) T Indledning til .A.argangen 1887 stod fejlagtigt 553 920 Kr. og 11.70 Kr.

VI
Laks- og Soorretfisket gav et storre Udbytte end i de foregaaende Aar.
Ifølge Opgaverne blev der fisket ialt 594 122 kg., som efter en Middelpris af
Kr. 1.06 er værdsat til 631 640 Kr. (se Tab. 5).
1883
1884
1885
1886
1887
I Aarene 1883-1887 var Resultatet:
Aar.
Den hele
Fangstmængde.
kg.
366 000
491 000
584 000
452 000
516 000
Værdiudbytte.
Kr.
386 000
495 000
590 000
493 000
545 000
Gjennemsnitspris
pr. kg.
Kr. Ø.
Den største Fangst foregik i 1888, som sædvanligt, i Søndre Trondhjems
Amt, dernæst kom Søndre Bergenhus, Lister og Mandal og Stavanger Amter.
Som det fra tidligere Aarsberetninger vil erindres, omfatter disse Opgaver
alene Kystfiskeriet, ikke Fiskeriet i Elvene, men de er neppe engang for hint
ganske fuldstændige.
Hummerfangsten gav et Udbytte af 855 103 Stkr. til en Værdi af 414 067 Kr.,
hvilket giver en Gjennemsnitspris af Kr. 48.42 pr. 100 Stkr. (se Tab. 5).
Til Sammenligning hidsættes følgende Tabel, der viser de tilsvarende Tal
for hvert af de nærmest foregaaende fem Aar:
1883
1884
1885
1886
1887
Aar.
Den hele
Fangstmængde.
Stkr.
1 224 000
1 100 000
1 008 000
1 134 000
889 000
Værdiudbytte.
Kr.
440 000
418 000
398 000
428 000
395 000
1.05
1.01
1.01
1.09
1.06
G-j ennemsnitspris
pr. 100 Stkr.
Kr. Ø.
35.97
37.97
39.49
37.75
44.48
Fangsten var altsaa ligesom i 1887 ikke lidet under middels, men de
Mere Priser bødede paa det ringere Kvantum.
Af Østers er der opgivet (se Tab. 5) at være fisket ialt 94 hl., hvis Værdi
efter en Middelpris af Kr. 42.86 pr. hi. er ansat til 4029 Kr.

1883
1884
1885
1886
1887
VII
I de fem nærmest foregaaende Aar opgaves Udbyttet saaledes :
Aar.
Den hele
Fangstmængde.
hl.
208
230
153
127
151
Værdiudbytte.
Kr.
5 353
7 432
4 848
5 459
8 578
Gjennemsnitspris
pr. hl.
Kr. O.
25.73
32.31
31.62
42.98
56.80
Den heie Pris i de 3 sidste Aar skriver sig fra de tyndskallede Østers,
som er bragt paa Markedet fra de kunstige Østersbanker i Strand Herred, og af
hvilke der skal gaa 11 t 1200 paa en Hektoliter.
Man tror forovrigt at burde gjøre opmærksom paa, at Opgaverne vedkommende
Østerfangsten neppe ere fuldstændige.
For de øvrige Fiskerier, hovedsagelig Sommerfiskerier efter Sei, Lange,
Brosme m. v., kan Oplysning om Fangstmængde ikke meddeles. Værdiudbyttet
er i Tab. 1 opgivet til ialt '2 535 458 Kr., medens' det i 1887 var anslaaet til
2 247 687 Kr., i 1886 til 2 465 000 Kr., i 1885 til 2 439 000 Kr., i 1884 til
2 899 000 Kr. og i 1883 til 4 366 000 Kr.
Den overveiende Del af disse Fiskerier falder, som bekjendt, paa Landets
nordligste Kytstreekning, navnlig Finmarkens Amt, hvor Udbyttet væsentlig er
at tilskrive det Seifiske, som paagaar her i Sommer- og Hostmaanederne.
Det hele Værdiudbytte af de norske Kystfiskerier i 1888 udgjorde ifølge
Foranstaaende efter de paa Fiskepladsene betalte Priser 21 851 548 Kr.
For de fem nærmest foregaaende Aar var Værdien beregnet saaledes :
1883 24 328 000 Kr.
1884 24 386 000 -
1885 19 190 000 -
1886 22 276 000 -
1887 14 762 000 -
I de 22 Aar, for hvilke der haves Beregninger, har Værdien varieret
mellem 14.8 Mill. Kr. i 1887 som Minimum og 29.4 Mill. Kr. i 1877 som
Maximum ; Gjennemsnittet for den hele Periode var henved 22 Mill. Kr. og for
de ti sidste Aar indtil og med 1887 21 Mill. Kr. Værdien i 1888 svarer saasaaledes
til den aarlige Gjennemsnitsværdi for 1866-1887.

Folgende Antal Fiskere har ifølge de indkomne Opgaver deltaget i Skrei-,
Fedsild- og Makrelfiskerierne i Aarene 1884-1888.
1884
1885
1886
1887
1888
Fiskerier.
Aar.
1888. 1887. 1886.
1888. 1887.
1886.
Skreifiskerierne.
76 742
76 504
78 952
84 703
81 394
VIII
De her anførte Værdier, der altsaa udgjor det aarlige Bruttoudbytte, som
Fiskerne har havt af Bedriften, fordeler sig i Aarene 1886, 1887 og 1888 paa
de forskjellige Slags Fiskerier saaledes:
Skreifiskerierne . ...... . .
Fedsildfiskerierne
Vaarsildfisket
Brisling-og andetSmaasildfiske
Makrelfisket
Laks- og Søørretfisket
Andre Fiskerier
Hummerfangst
østerfangst
Værdiudbytte.
1000 Kr.
12 911
4 046
436
155
719
632
2 535
414
4
Ialt 21 852
pet.
Værdiudbytte.
1000 Kr.
Fedsildfiskerierne.
23 824
33 008
46 965
35 007
48 201
pCt.
Værdiudbytte.
1000 Kr.
Makrelfiskerierne.
4 006
4 147
3 907
4 133
3 991
pCt.
59.1 8 054 54.6 12 570 56.4
18.5 2 008 13.6 4 587 20.6
2.0 769 5.2 728 3.3
0.7 181 1.2 235 1.1
3.3 554 3.8 765 3.4
2.9 545 3.7 493 2.2
11.6 2 247 15.2 2 465 11.1
1.9 395 2.7 428 1.9
- 9 5
100 14 762 100 22 276 100
Paa de forskjellige Strækninger af Norges Kyst var det samlede Værdiudbytte
saaledes fordelt :
Kyststrækning.
1. Skagerakhavets Kyst.. .
(Fra den svenske GrEendse
til Lindesnes.)
2. Nordsøens Kyst
(Fra Lindesnes til Stat.)
3. Det norske Havs Kyst
(Fra Stat til Semen i
Finmarken.)
4. Ishavets Kyst .... . .
Ialt
Værdiudbytte.
1000 Kr.
885
2 149
16 107
2 711
21 852
Værdiudbytte. Værdiudbytte.
pet. 1000 Kr. pCt. 1000 Kr. pCt.
4.1
98
73.7
12.4
1 008
2 110
9 041
2 603
6.8
14.3
61.3
17.6
1 160
3 883
14 835
2 398
100 14 762 100 22 276 100
5.2
17.4
66.6
10.8

Ix
Af de Fiskere, der deltog i disse Fiskerier, faldt nedenstaaende Antal paa
de vigtigste Fiskedistrikter (amtsvis):
1884
1885
1886
1887
1888
Aar.
a. Skreifiskerierne.
Aar. Romsdal. Nordland. Finmarken.
Søndre Nordre
Bergenhus. Bergenhus.
16 419
15 626
15 325
14 395
15 454
b. Fedsildfiskerierne.
450 1884
993 1 651 3 099
1885 .
2 130 1 494 2 830 5 161
1886
2 124 8 035 5 101 5 548
1887
2 441 4 098 6 682 6 123
1888
1 600 4 957 9 104 7 532
1884
1885
1886
1887
1888
Aar.
36 188
31 810
36 410
36 014
40 092
15 662
17 311
16 355
17 578
13 250
Sondre Nordre
Romsdal. TrondTrond- Nordland. Tromso.
hjem.hjem. C. Makrelfiskerierne.
Jarlsberg og
Laurvik.
407 10 554 6 520
2 090 16 002 3 187
2 880 17 519 4 858
1 550 11 470 2 643
5 036 15 198 4 674
Lister og Mandal. Stavanger.
877 1 231 1 256
937 1 286 1 302
1 057 1 223 1 014
1 023 1 417 1 057
1 124 1 078 1 175
44
I Forbindelse med disse Oplysninger om de norske Kystfiskerier falder det
naturligt ogsaa at omtale dels enkelte Fiskerier, der foregaar paa Bankerne udenfor
Norges Kyst, dels forskjellige Slags Expeditioner, der udsendes til fjernere
Have paa Fiske eller paa Fangst af Hvalros, Sæl og andre Sødyr.
Folgende kortfattede Meddelelser om disse Bedrifter indeholder det Væsentligste
af de Oplysninger, som foreligger for 1888.
Bankfisket paa Storeggen udenfor Sondmor blev drevet af 61 Skeiter og 2
Dampbaade foruden af endel Baade og med et Udbytte af Længer, Brosme, Lever
og Rogn til en samlet Værdi af ca. 250 000 Kr. Hertil kommer Kveitefangsten,
som anslaaes til en Værdi af 80 000 Kr. Udbyttet betragtes som meget tilfredsstillende.

Haakjeerringfisket fra Finmarkens Amt sysselsatte 17 Baade og 16 Parteier
med en Besætning af 124 Mand. Udbyttet er opgivet til 3 269 1/2 hl. Lever
til en Værdi af 37 306 Kr.
Til anden Fangst og Fiske i Polaregnene var der udexpederet fra Tromso
33, fra Hammerfest 25 og fra Vardø 6 Far -Wier, drægtige tilsammen 2597 Ton
og med en Besætning af 678 Mand. Af disse Fartøjer forliste ialt 6. De
øvrige hjembragte 308 Hvalros, 21 222 Sæl, 244 Hvidfiske, 19 Nebhval, 95
Bjørne, 367 Rensdyr saint endel Spæk og Dun m. m. til en samlet Værdi af
7667l Kr. mod 359 000 Kr. i 1887, 269 000 Kr. i 1886, 204 000 Kr. i
1885, 299 000 Kr. i 1884 og 264 000 Kr. i 1883.
Hvalfangsten i Finmarken blev, saavidt vides, drevet af 18 Selskaber med
tilsammen 32 Dampskibe og gav et Udbytte af 635 Hval, der er anslaaet til en
Værdi af 718 000 Kr . I Aarene 1883---1887 udgjorde Fangsten :
1883 541 Hval til en Værdi af 989 000 Kr.
1884 446 — — - 954 000 -
1885 169 — - — - 1 197 000 -
1886 884 ___ _ ___ - 498 000 - 1)
1887 755 — - - — - 814 000 -
Hvalfangsten i Tromso Amt, som drives af 1 Selskab med 2 Skibe, gav et
Udbytte af 67 Hval.
Til Sælfangst under Jan Mayen og i Havet mellem Island og Grønland
var fra forskjellige Byer i det Sondenfjeldske udrustet ialt 23 Dampskibe, hvoraf
som i de foregaaende Aar to svenske, der expederedes fra Sandefjord. Det samlede
Udbytte var — ifølge de Efterretninger, der har været at læse i de offentlige
Blade --- 81 424 Stkr. Sælskind, 13 655 Tdr. Sælspæk, 4391 Tdr. Nebhvalspæk
og 61 Bjørne, som anslaaes til en samlet Bruttoværdi af ca. 995 000 Kr.
Nebhvalfangsten blev drevet af 26 Fartoier, hvoraf 7 Dampskibe. Fangsten
var 1033 Stkr. Nebhval med ca. 11 000 Tdr. Spæk, som formentlig kan beregnes
til en Værdi af omtrent 350 000 Kr.
Til Sildefiske ved Island skal der i 1888, ligesom i 1887, ikke være skeet
nogen Udrustning.
Ifølge de modtagne Opgaver omkom under Skrei-, Fedsild- og Makrelfiskerierne
i 1886: 85, i 1887: 166 og i 1888 : 59 Mennesker, hvoraf under
Skreifiskerierne 49, under Sildefiskerierne 9 og under Makrelfiskerierne 1. Nærmere
Oplysning herom er meddelt i nedenstaaende Tabel.
1) Denne Værdi er opgivet i den officielle Indberetning, men antages utvivlsomt at
være for lav.

Fogderier.
Bamle
Lister
Jæderen og Dalene
Nordhordland
Sogn
Send- og Nordfjord
Sondmor
Romsdal
Nordmor
Fosen
Namdalen
Sondre Helgeland
Nordre Helgeland. . . .. . .
Salten
Lofoten og Vesteraalen. .
Heraf i Opsynsdistriktet .
Senjen og Tromso • .....
Alten
Hammerfest
Tanen
Vardo
Varanger
XI
Skreifiskerierne. Fedsildfiskerierne. Makrelfiskerierne.
1888. 1887. 1886. 1888. 1887. 1886. 1888. 1887. 1886.
4
14 4
1 16 4
12 2
2 2 1
4
▪ 4
38 73 18
20 46 15
4 8 4
2 1 5
1 5 19
1 5 13
6 11 1
2
2
1
1 3
4-2
Ialt 49 158 78 9 7 5
2
Soin Anhang til nærværende Indledning hidsættes paa omstaaende Sider
(S. XII—XIV) de sædvanlige fra Handelsstatistiken hentede Oversigtstabeller over
Udførselen af Fiskevarer siden 1866 saint, over de ved samme i Aarene 1871-88
erholdte Priser.
Kristiania den 14de December 1889.
■•••
1
1
2
2
1
•••
.11
A. N. Kiær.
1
1
1

Fiskevarer.
A. Mcengder.
1. Vaarsild hl.
2. Anden Sild, saltet
3. Rivet Sild kg.
4. Ansios hl.
5. Torfisk kg.
6. Klipfisk
7. Anden saltet Fisk hl.
8. Tran
9. Rogn
Fiskeguano kg.
11. Fiskemaver
12. Fiskemel
13. Fisk, fersk: Laks ...... .
14. - - Makrel
15. - - Sild
16. - - anden
17. Laks. røget
18. Hummer Tus. Stkr.
B. Værdier.
1. Vaarsild Kroner
2. Anden Sild, saltet
3. Røget Sild
4. Ansios
5. Tørfisk
6. Klipfisk
7. Anden saltet Fisk
8. Tran
9. Rogn
10. Fiskeguano
11. Fiskemaver
12. Fiskemel
13. Fisk, fersk : Laks
14. - Makrel
15. - - Sild
16. - - anden
17. Laks, røget
18. Hummer
Oversigt.
1- 4. Sildefiskerier Kroner
5-12. Torskefiskerier
13-18. Andre Fiskerier
Ialt Kroner
XII
Oversigtstabel over Udførselen
1 2I 3 4
I Gjennemsnit
1866-70. 1871-75. 1876-80. 1881-85.
538 092
466 669
1 156
15 904 850
26 065 250
57 072
99 318
42 777
696 650
520
112 350
3 123 300
1 100
1 462
7 401 300
6 244 700
83 800
4 160 300
7 659 400
332 500
4 962 000
1 471 200
115 400
166
165 200
439 500
1 800
292 100
13 729 800
18 700 966
898 600
33 329 366
84 181 42 395 54 109
955 446 735 313 728 299
187 640 131 528 200 352
2 521 7 381 11 202
18 379 550 19 355 362 15 079 086
30 179 500 43 503 122 37 705 998
80 625 101 099 108 352
120 482 142 613 116 075
47 198 63 869 51 775
2 002 850 6 394 814 7 521 882
1 480 9 060 16 169
3 020 2 301 1 290
186 650 265 816 426 636
2 884 050 1 681 826 1 755 350
76 410 116 946 1 571 645
950 1 070 1 646
922 1 086 1 038
1 218 200 790 400 707 200
14 692 600 12 115 900 11 029 300
51 200 42 100 64 000
174 500 434 200 426 700
6 035 300 6 010 000 5 $19 500
10 015 500 13 533 800 14 947 200
699 400 854 800 827 400
5 687 400 5 540 500 5 237 100
1 739 900 1 576 500 1 332 000
379 700 1 014 200 1 132 500
1 200 8 600 18 900
1 000 700 1 400
292 900 408 900 587 800
550 400 352 200 368 700
14 000 34 700 302 300
1 800 2 100 3 100
283 100 418 700 452 700
16 136 500 13 382 600 12 227 200
24 559 400 28 539 100 29 316 000
1 142 200 1 216 600 1 714 600
41 838 100 43 138 300 43 257 SOO

af Fiskevarer 1866-1888.
I hvert af Aarene :
1884. 1885. 1886.
96 785
644 022
147 122
9 313
13 874 890
37 665 880
92 962
125 262
40 125
8 081 200
11 533
1 130
447 130
1 773 660
2 000 880
1 195
940
1 016 200
9 539 500
44 100
251 400
5 625 400
13 183 100
608 700
5 706 300
1 524 800
1 131 400
11 500
1 400
625 900
372 500
400 200
2 400
441 900
10 851 200
27 792 600
1 842 900
61 675
635 857
223 236
11 124
16 829 890
37 372 110
87 609
146 770
63 914
7 949 130
18 479
830
627 080
1 900 860
f 4 435 115
k 712 330
930
835
7 616 800
511 700
58 000
318 600
5 122 500
11 847 000
574 500
5 228 400
1 246 300
953 900
18 400
1 000
783 900
399 200
443 500
356 200
1 000
401 000
8 505 100
24 992 000
2 384 800
X111
16 289 161 744
794 867 964 258
586 001 1 174 492
11 066 18 269
15 869 330 17 477 300
41 491 200 42 207 860
129 002 116 247
168 566 159 656
59 203 60 165
9 052 250 6 412 420
18 321 15 397
778 2 360
523 320 657 010
1 919 260 966 870
13 244 320 9 787 240
923 110 870 140
1 090 2 788
1 151 888
151 500
9 474 100
117 200
287 800
5 387 100
10 787 700
854 600
5 140 500
1 065 700
995 700
25, 600
900
680 300
383 900
1 192 000
369 200
2 200
517 900
10 030 600
24 257 800
3 145 500
8 9
1887. • 1888.
808 700
8 968 700
234 900
348 400
5 883 500
13 928 600
765 700
4 616 300
1 263 500
641 200
19 200
2 800
854 100
193 400
685 100
348 100
5 600
444 100
10 360 700
27 120 800
2 530 400
44 691
843 637
1 799 392
12 069
20 434 150
42 817 520
129 558
201 583
52 023
7 845 490
13 429
1 025
732 000
2 873 430
9 362 740
1 256 020
602
935
402 200
10 815 500
449 800
391 500
6 719 500
15 414 300
1 099 200
5 609 900
988 400
863 000
16 800
1 200
951 600
344 800
936 300
502 400
1 200
561 200
12 059 000
30 712 300
3 297 500
40 486 700 35 881 900 37 433 900 40 011 900 46 068 800 Total.
Produits de la pêche.
A. Quantités.
1. Hareng d'hiver.
2. Autre hareng salé.
3. Hareng fumé.
4. Anchois.
5. Morue sèche.
6. -- salée.
7. Autre poisson salé.
8. Huile de morue.
9. Rogue.
10. Engrais de poisson.
il. Tripes -
12. Farine -
13. - Saumon frais.
14. Maquereau frais.
15. Hareng frais.
16. Autre poisson frais.
17. Saumon fumé.
18. Homards.
B. Valeurs.
1. Hareng d'hiver.
2. Autre Hareng salé.
3. • Hareng fumé.
4. Anchois.
5. Morue sèche.
6. -- salée.
7. Autre poisson salé.
8. Huile de morue.
9. Rogue.
10. Engrais de poisson.
11. Tripes - -
12. Farine -
13. Saumon frais.
14. Maquera,u frais.
15. Hareng frais.
16. Autre poisson frais.
17. Saumon fumé.
18. Homards.
Résumé.
1- 4. Pêches du hareng.
5-12. Peches de la morue.
13-18. Pêches autres.

XIV
Gruppen «linden Sild, saltet» opløses for Aarene 1884-1888 saaledes, som
efterfølgende Tabel viser
Sorter.
A. Kvantum.
Blandsild
Fedsild
Brislingsild
Islandsk Sild
Sild, ikke særskilt opg.
B. Vcerdi.
Ialt
Blandsild
Fedsild
Brislingsild
Islandsk Sild
Sild, ikke særskilt opo
Ialt
1 2 3 4 5
1884. 1885. 1886. 1887.
hl.
3 770
475 728
42 015
67 999
54 510
hl.
2 282
531 084
24 719
18 182
59 590
hl.
3 566
676 816
15 260
16 511
82 714
hl.
.11
908 177
23 607
12 932
19 542
1888.
hl.
814 679
12 590
1 907
14 461
644 022 635 857 794 867 964 258 843 637
Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.
30 200 18 300 25 000
7 611 600 6 638 600 8 460 200 8 627 700 10 590 800
210 100 123 600 79 400 103 900 75 500
1 088 000 254 500 165 100 90 500 19 100
599 600 476 700 744 400 146 600 130 100
9 539 500 7 511 700 9 474 100 8 968 700 10 815 500
Tabel over de ved Beregningen af de udførte Fiskevarers Værdi for Aarene
1871-1888 benyttede Gjennemsnitspriser.
Fiskevarer.
1I 2 3 4 5 I 6 7 I
1871-75.
I Gjennemsnit
1876-80. 1881-85.
1884. 1885. 1886. 1887. 1888.
Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø. Kr. Ø.
16.14 Vaarsild, saltet, pr2h1.
18.86 15.00 10.50 10.00
Storsild - --- 18.00 20 50 19.00
Blandsild
11.43 11 47 9.60 8.00 8.00
Fedsild - - 14.69 17.18 16.10 16.00 12.50
Brislingsild
7.03 6.84 5.50 5.00 5.00
Islandsk Sild --
16.40 16.00 14.00
Tørfisk - kg. 0.33 0.31 0.40 0.41 0.30
Klipfisk - - 0.33 0.32 0.40 0.35 0.32
Tran - hl. 47.41 39.42 46.20 45.55 35.65
Rogn - - 36.97 25.33 28.15 38.00 19.50
Fiskeguano - kg. 0.19 0.16 0.15 0.14 0.12
Fisk, fersk : Laks - 1.58 1.54 1.40 1.40 1.25
- Makrel - 0.19 0.21 0.21 0.21 0.21
Sild.
f 0.10
0.19 0.30 0.29 0.20
- anden - --
0.50
Hummer . . pr. 100 Stkr. 31.28 38.60 44.00 47.00 48.00
9.30 5.00 9.00
7.00 (7.00) (8.00)
12.50 9.50 13.00
5.20 4.40 6.00
10.00 7.00 10.00
0.34 0.34 0.33
0.26 0.33 0.35
30.50 28.90 27.80
18.00 21.00 19.00
0.11 0.10 0.11
1.30 1.30 1.30
0.20 0.20 0.12
0.09 0.07 0.10
0.40 0.40 0.40
45.00 50.00 60.00

Tabelværk.

Fiskerier
1888.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Skrei-
2
Tabel 1. Opgave over Deltagelsen i Skrei-,
udbyttet af Kystfiskerierne efter de
2 3I 4 5 6
Antal Fiskere. Værdiudbytte
Fedsild-
Makrel-
Skrei- •
fiskerierne.fiskerierne.fiskerierne. fiskerierne.
Fedsild- 2)
fiskerierne.
Vaarsild- 3)
fiskerierne.
. Rigets Bygder 81 394 48 201 3 991 12 911 038 4 045 657 435 513
II. Bygderne amtsvis.
4maalenene - - 126 - - 27 180
Vkershus - 72
3uskerud - - 14 - - -
farlsberg og Larvik - i 124 - 1 852
.
1
1
3ratsberg
edenes
[Aster og Mandal
4tavanger
iondre Bergenhus
Nordre Bergenhus
lomsdal
iondre Trondhjem
gordre Trondhjem
Nordland
horns°
Finmarken . . . . . . ..... . .
-
-
950
2 110
i 310
15 454
2 134
i 286
40 092
4 808
13 250
-
100
1 600
4 957
9 104
7 532
5 036
15 198
4 674
89
285
i 078
1 175
28
-
-
-
-
-
-
-
•
55 020
41 630
132 639
2 388 432
171 782
53 548
7 976 792
358 590
• 1 732 605
-
6 000
58 678
418 460
872 140
897 270
459 418
1 190 291
143 400
-
3 490
42 159
200 248
92 450
58 993
6 541
- i
2 600
Tilsammen 81 394 48 201 3 991 12 911 038 4 045 657 435 513
III. Bygderne fogderivis.
,
[dde og Marker
Hoss oss
Aker og Follo
-
-
-
-
-
126
72
-
-
-
-
-
27 180
-
Buskerud - - 14
Jarlsberg -
. - 550 - - -
Larvik - - 574 , - 1 852
Bamle - - 89 - - 3 490
Nedenes - - 285 - 42 159
Handal 350 - - -
[Aster - b. 100 728 6 000
Rederen og Dalene . 260 598 2 400
Ryfylke 690 577 52 620 200 248
Sondhordland 100 520 28 250 25 400 92 450
Nordhordland 2 010 b. i 080 - 41 380 33 278
Hardanger og Voss. . . . .
sogn 60 731 - 225 21 138 2 750
Sond- og Nordfjord . .. . . . i 250 4 226 - 132 414 397 322 56 243
1) Opgaven omfatter de samme Fiskerier soin i tidligere Aargange, idet det daglige Fiske
4) Væsentlig Sommerfiskerier efter Sei, Lange, Brosme, Uer etc.
A n ni . Hvor b. er sat foran et Tal, betegner det, at Tallet er beregnet i det statistiske
,

Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdi
paa Fiskepladsene betalte Priser.
7 8
angivet i Kroner.
Brislingog
andet
Makrel-
Laks- og Andre
Smaasild Soorret- Fskei fiskerierne.
fiske.
fiske. rier. 4)
9 lo 11 12 13
Hummer- Østers-
Til-
fangst. fangst. sammen
Viskerier
1888.
7 _I-JalltInlAGIG, II V k/I I .12 1,11,-
rierne ere foregaaede.
154 925 719 221 631 640 2 535 458 414 067 4 029 21 851 548 1. Rigets Bygder.
II. Bygderne amtsvis.
4 550 15 796 9 190 12 600 14 000 375 83 691 Smaalenene.
i 545 75 1 922 6 202 80 9 824 Akershus.
4 500 1 400 11 298 21 120 180 120 38 618 Buskerud.
2 060 205 276 19 424 30 437 18 314 888 278 251 Jarlsberg og Larvik.
500 21 948 17 650 39 350 12 783 525 96 246 Bratsberg.
36 247 17 100 23 100 34 846 153 452 Nedenes.
505 281 146 79 460 38 250 76 980 - 482 341 Lister og Mandal.
21 892 154 275 58 684 50 465 137 105 1 700 679 389 Stavanger.
62 098 3 058 67 716 52 499 82 853 100 461 082 Sondre Bergenhus.
12 060 49 541 55 819 23 286 131 750 929 Nordre Bergenhus.
9 515 - 39 799 129 670 13 640 120 3 459 857 Romsdal.
200 - 170 862 46 480 70 1 286 664 Sondre Trondhjem.
- 37 211 45 372 - 595 549 Nordre Trondhjem.
12 000 - 27 543 634 813 - - 9 841 439 Nordland.
23 500 7 487 269 341 - 802 318 Tromso.
- 16 753 1 079 940 _ - 2 831 898 Finmarken.
154 925 H9 221 631 640 2 535 458 414 067 4 029 21 851 548 Tilsammen.
111. Bygderne fogderivis.
350 15 796 2 800 9 800 9 000 375 65 301 Idde og Marker.
4 200 6 390 2 800 5 000 18 390 Moss.
1 545 75 1 922 6 202 80 - 9 824 Aker og Follo.
4 500 1 400 11 298 21 120 180 120 38 618 Buskerud.
i 960 92 076 15 534 22 737 7 454 888 140 649 Jarlsberg.
100 113 200 3 890 7 700 10 860 137 602 Larvik.
500 21 948 17 650 39 350 12 783 525 96 246 Bamle.
36 247 17 100 23 100 34 846 153 452 Nedenes.
100 118 396 44 670 21 200 40 150 - 224 516 Mandal.
405 162 750 34 790 17 050 36 830 - 257 825 Lister.
7 950 130 200 26 883 - 62 471 229 904 Jmderen og Dalene.
13 942 24 075 31 801 50 465 74 634 1 700 449 485 Ryfylke.
22 358 3 058 21 596 13 000 40 443 218 555 Sondhordland.
39 740 - 42 017 39 499 42 410 100 238 424 Nordhordland.
- 4 103 - 4 103 Hardanger og Voss.
i 850 - 19 013 10 279 7 246 131 62 632 Sogn.
10 210 - 30 528 45 540 16 040 688 297 Sønd- og Nordfjord.
-
som Regel fremdeles ikke er medtaget. 2) : Sommer- og Høstsild. 3 Vaarsild (og Vintersild).
(Jentralbureau.
10

Fiskerier
1888.
1 2 I 3 I 4 5I 6
Landsdele, hvori Fiske-
Antal Fiskere. Værdiudbytte
rierne ere foregaaede.
Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsild-
Sondmor
Romsdal
Nordmor
Fosen
Guldalen
Strinden og Selbu
Stjor- og Værdalen
Inderoen
Namdalen
Sondre Helgeland
Nordre Helgeland
Salten
Lofoten og Vesteraalen .
Senjen og Tromso
Alten
Hammerfest
Tanen
Varanger
Vardo
IV. Herrederne.
Smaalenene.
Id
Berg
Hvaler
Onso
Rude
Rygge og Moss
Aker
Bærum
Akershus:
fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne.
8 231
1 920
5 303
2 134
1 286
171
1 342
148
38 431
4 808
232
6 579
2 983
780
2 676
2 810
2 752
3 542
7 202
30
300
100
1 000
3 936
5 260
2 652
6 056
1 230
4 674
118 718
182 880
570 542
874 770
1 500
21 000
3 750
106 420
349 248
478 851
249 440
428 500
33 500
143 400
Tilsammen 81 394 48 201 3 991 12 911 038 4 045 657 435 513
126
.11
300
1) 26 880
Tilsammen 126 27 180
11. 72
Tilsammen 72
4
Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-,
af Kystfiskerierne efter de paa
1 446 006
410 000
532 426
171 782
53 548
31 816
138 516
8 829
7 797 631
358 590
44 075
1 031 590
236 909
17 830
402 201
1) Værdiudbyttet af det i Vinteren 1887-88 opfiskede Kvantum, 13 440 hl.
•■•■
5 341
1 200
•••
■••■
2 600

Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet
Fiskepladsene betalte Priser.
7 8 1 9 10 11 12 I 13
angivet i Kroner.
Brislingog
andet
Smaasildfiske
Makrel -
fiskerierne.
Laks og
Seerretfiske.
Andre
Fiskerier.
8 5 500 770 53 620
700
■••■ 4 839 31 640
3 315
26 190 44 410
200
135 517 46 480
12 000
23 500
154 925 719 221
200
150
4 200
200
15 596
4 550 15 796
1 545 75
1 545
75
35 345
3 380
1 110
32 721 45 372
5 356 95 975
6 870 164 590
8 973 69 449
6 344 304 799
7 487 269 341
4 200 70 201
4 550 694 863
1 400 84 531
6 603 102 405
127 940
631 640
2 000
800
334
6 056
2 535 458
8 000
1 800
300
2 500
5
Hummer-
fangst.
11 380
360
1 900
414 067
9 190 12 600 14 000
272
1 650
1 922
6 202
6 202
9 000
5 000
80
80
Osters-
fangst.
120
70
■••
4 029
375
375
Til-
sammen.
1 649 455
630 419
1 179 983
1 228 819
1 500
56 345
7 130
107 530
480 889
611 998
559 416
527 751
8 142 274
802 318
121 076
1 731 003
322 840
126 838
530 141
21 851 548
2 000
9 500
53 801
5 634
2 500
10 256
83 691
8 174
1 650
9 824
Fiskerier
1888.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Sendmer.
Romsdal.
Nordmer.
Fosen.
Guldalen.
Strinden og Selbu.
Stjer- og Værdalen.
Indereen.
Namdalen.
Søndre Helgeland.
Nordre Helgeland.
Salten.
Lofoten og Vesteraalen.
Senjen og Tromso.
Alten.
Hammerfest.
Tanen.
Varanger.
Varde.
Tilsammen.
IV. Herrederne.
Smaalenene.
Id.
Berg.
Hvaler.
Ouse.
Raade.
Rygge og Moss.
Tilsammen.
Aker.
Bærum.
Tilsammen.
Akershus.

Fiskerier
1888.
Landsdele, hvor Fiske-
rierne ere foregaaede.
Lier
Røken
Hurum
Buskerud.
Jarlsberg og Larvik.
Strømmen
Skoger
Sande
Botne
Vaale
Borre
Stokke
Sem
Natter() og Tjoinø
Sandeherred
Tjølling
Fredriksværn
Brunlanes
Skaato
Bamle
Eidanger
Bratsberg 1).
Nedenes.
Sondeled
Dybvaag
Trome
Øiestad og Hiso
Fjære
Landvig
Eide
Vestre Moland
Høvaag
6
Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-,
af Kystfiskerierne efter de paa
1 2 3 •4
Antal Fiskere.
5
Værdiudbytte
Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsild-
fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne fiskerierne. fiskerierne.
Tilsammen 14
Tilsammen
Tilsammen
■■•
•••
■■••• •••
Tilsammen 285
1•••
•••
•••
14
24
526
12
82
180
300
1 124
69
20
89
57
24
21
34
22
25
42
60
•••■
••••
■•••■
■•••
■•••■
■•■•
■■■■
6
.11
•••
■•••
600
1 200
52
1 852
490
3 000
3 490
1 100
12 000
18 055
10 400
300
48
256
42 159
1 Lensmændenes Opgaver ere supplerede med Opgaver fra Byerne Kragerø, Langesund,

Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet
Fiskepladsene betalte Priser.
7 8 9 10 11 12 13
angivet i Kroner.
ov: andet
Makrel
Smaasildfiske.
fiskerierne.
4 000
500
1 400
4 500 1 400
Laks- og
Søørretfiske.
2 970
3 000
5 328
11 298
Andre
Fiskerier.
21 120
21 120
7
Hummer-
fangst.
180
1 80
1 280 445 150
750
150
4 000 2 000
660
1 157
796 444
2 066 1 010
330
- 1 375 54
340 140 5 200 750
200 91 936 120 17 008 7 400
100 2 400 200 360
14 800 1 200 6 000 6 000
36 000 450 800 4 500
60 000 2 040 900
Østers-
fangst.
120
2 060 888
500 18 948
3 000
500 21 948
205 276 i 19 4248043g18 314
1 450
10 200
6 000
17 650
7 275 3 750 5 322
4 830 1 650 7 200
2 400 4 000 - 3 240
4 080 600 15 000 6 000
5 000 1 400 2 000
2 700 800 1 000
1 600 640 600 1 350
6 640 3 600 1 700
8 997 735 150 7 034
36 247
Stathelle og Brevik.
Til-
samm en.
120 38 618
300
588
2 970 Lier.
7 300 Røken.
28 348 Hurum.
1 875
750
6 150
1 817
1 240
3 076
2 059
6 430
117 252
3 060
28 600
42 950
62 992
278 251
8 600 4 783 525 35 296
20 800 8 000 45 000
9 950 15 950
39 350 12 783 525 96 246
17 100 23 100 34 846
••■
17 447
25 680
27 695
36 080
8 700
4 500
4 238
11 940
17 172
153 452
Fiskerier
1888.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Tilsammen.
Buskerud.
Jarlsberg og Larvik.
Strommen,
Skoger.
Sande.
Botne.
Vaale.
Borre.
Stokke.
Sem.
Nottero og Tjomo.
Sandeherred.
Tjolling.
Fredriksværn.
Brunlanes.
Tilsammen.
Skaato.
Bamle.
Eidanger.
Bratsberg i).
Tilsammen.
Nedenes.
Sondeled.
Dybvaag.
Tromø.
Øiestad og Risø.
Fjære.
Landvig.
Eide.
Vestre Moland.
Hvfvaag.
Tilsammen.

Fiskerier
1888.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Lister og Mandal.
Tveid
Oddernes
Sogne
Halsaa og Hartmark . . .
{Valle Sogn . .
S. Undal Spangereid S..
Vanse
Herred
Lyngdal
Kvinesdal
Nes og Hittero
Tilsammen
Stavanger.
Sogndal
Egersund og Ogne
Haa
Klep
Heiland
Haaland
Hetland
Hole og Fossan . • • • • • •
Strand
Finne
Rennese og Mostero
Skudenes
Avaldsnes
Torvestad og Skaare
Tysvær og Bokn
Vikedal
Nerstrand
Sjernero
Aardal
Hjelmeland og Fister . . .
Jelse
Sand
Saude
Suledal
Tilsammen
8
Tabel I (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-,
af Kystfiskerierne efter de paa
1 2 3 4 5 6
Antal Fiskere.
Værdiudbytte
Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei. Fedsild- Vaarsild-
fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne.
260
690
950
b. too
100
b.
321
10
19
523 6 000
24
4
177
078
348
220
30
12
2 400
90 52 620
475
1 175 55 020
1.1
6 000
1 820
9 828
188 600
200 248
Herunder indbefattet 8 Mand paa 3 Baade fra Kristiansand. Af ovenstaaende Belo))
Stkr. Makrel.

Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet
Fiskepladsene betalte Priser.
7 8 9 10 11I 12 13
angivet i Kroner.
Brislingog
andet
Smaasildfiske.
Makrel-
fiskerierne.
Laks- og
Soorretfiske.
Andre
Fiskerier.
9
Hummer-
fangst.
1 100 )112 100
2 360
12 100 5 600 2 100
3 696 6 500 12 000
2 600 15 160 5 150 15 600
1 400 2 650 3 850
- 7 150 7 800 6 600
108 320 17 890 17 260
405 5 950 2 530 1 500 7 500
800 2 88Q
860
13 000 6 830
47 680 10 630 2 550 5 240
505
2 250
175
281 146
74 800
50 000
5 400
21 892 154 275
79 460 38 250 76 980
3 031
10 270
5 000
3 752
7 950
8 400 400
3 830
1 000
2 243
1 745
1 325
110
1 792 851 2 661
14 675 3 570 41 710
1 332 6 000
9 000 8 200
1 800
4 317 94
850
1 913
1 500
2 120
1 250
12 295
6 000
12 576
12 600
16 720
2 280
200
1 355
13 297
16 939
3 720
23 100
6 300
713
1 625
4 225
2 460
700
Østers-
fangst.
1 700
58 684 50 465 137 105 1 700
Til-
sammen.
2 360
132 000
22 196
38 510
7 900
21 550
149 470
17 885
23 510
860
66 100
482 341
90 126
66 270
22 976
16 352
7 950
22 950
3 280
2 243
12 445
2 790
20 421
139 342
11 052
228 900
8 100
5 124
1 625
4 225
850
6 623
2 200
2 120
175
1 250
679 389
Fiskerier
1888.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Lister og Mandal.
Tveid.
Oddernes.
Sogne.
Halsaa og Hartmark.
Valle Sogn I S Undal.
Spangereid S.f •
Vanse.
Herred.
Lyngdal.
Kvinesdal.
Nes og Hittero.
Tilsammen.
Stavanger.
Sogndal.
Egersund og Ogne.
Haa.
Klep.
Holland.
Haaland.
Hetland.
Hole og Fossan.
Strand.
Finne'.
Renneso og Mostero.
Skudenes.
Avaldsnes.
Torvestad og Skaare.
Tysvær og Bokn.
Vikedal.
Nerstrand.
Sjernero.
Aardal.
Hjelmeland og Fister.
Jelse.
Sand.
Saude.
Suledal.
Tilsammen.
112 100 Kr. kommer paa disse Fiskere 1350 Kr. ; det af dem opfiskede Kvantum udgjorde 27 000

Fiskerier
1888.
10
Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei- 5
af Kystfiskerierne efter de paa
1•111011111111111■1
1 j 2
3 4 5 6
Landsdele, hvori Fiske-
Antal Fiskere.
Værdiudbytte
nierne ere foregaaede Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsild-
Sondre Bergenhus.
K vinnherred
Skaanevik
Etne
Fjelberg
Sveen og Valestrand . • . •
Finnaas
Stord
Fitj e
Tysnes
Fuse
Os
Fane
Sund og Austevold
Fjeld
A skoen
Haus
Bruvik
Hosanger
Hammer
Alversund
Manger og Herk)
Lindaas
Masfj orden
Ulvik
Viker
Jondal
.2Evanger
Tilsammen
Nordre Bergenhus.
Vik
K lævold
Lavik og Brekke
Evenvik
Utvær
Hyllestad
Askvold
Ytre Holmedal
Kinn og Vevring
Bremanger
Selje
Daviken
Eid
Stryn og Indviken
Tilsammen
fiskerierne. fisk eri erne. fiskerierne. fisk erierne. fiskerierne. fiskerierne.
100
250
500
960
300
2 110
60
•••
500
600
150
1 310
20
500
40
b. 710
30
300
1 600
34
684
13
600
1 400
126
1 600
500
4 957
400
.28 250 60 450
••■■
188
10 000
15 000 22 800
500
13 500
2 880 9 790
25 000 32 000
28 41 630 58 678 92 450
600
225 19 098
1 440
600
2 150
79 700 4 480
200 502 300
63 200 14 400 23 233
62 500 88 920 6 000
6 714 13 800 22 230
132 639 418 460 58 993

Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet
Fiskepladsene betalte Priser.
7 8 9 10
angivet i Kroner.
Brislingog
andet
Smaasildfiske.
3 600
7 800
400
7 000
288
2 520
750
17 250
8 260
630
800
1 200
2 100
1 000
2 250
2 250
4 000
Makrel-
Laks- og
Soorretfiskerierne
fiske.
3 058
Andre
Fiskerier.
11
HummerOsters- fangst.
62 098 3 058 67 716 52 499 82 853
500
150
1 200
1 000
600
3 610
2 500
1 000
1 500
1 900 100 1 800
2 200
650
1 750 1 320 1 000
872 2 200 2 623
4 990 6 680 25 510
109 490
9 000 2 700 7 500
125 1 520
1 050 1 000
1 845 3 925 1 600
270
11 914 •3 034 8 140
7 400 19 000 12 000
734
1 950 400
3 500
1 820
2 600
120
7 500 8 400 13 000
1 440 4 620 6 000
144 120 400
1 250
350
1 540
963
2 910
8 000
1 080
2 100 7 740 2 402
2 783 2 539 4 444
2 140 400
11 340 11 460 2 160
1 080
8 670 6 900 3 880
300 3 280 4 200
7 200 19 400 5 600
800 4 500 200
560
578
49 12 060 541 55 819 23 286
12 13
fangst.
100
Til-
sammen.
7 400
10 000
1 450
11 070
5 983
103 458
599
76 200
2 395
19 300
15 630
1 088
33 988
77 400
3 334
2 350
4 500
4 070
2 600
120
44 650
28 730
664
1 250
350
1 540
963
100 461 082
131
131
3 410
8 000
1 830
14 173
31 239
3 980
110 140
1 680
223 862
108 613
192 120
48 244
1 560
2 078
750 929
Fiskerier
1888.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Sondre Bergenhus.
Kvinnherred.
Skaanevik.
Etne.
Fjelberg.
Sveen og Valestrand.
Finnaas.
Stord.
Fitje.
Tysnes.
Fuse.
Os.
Fane.
Sund og Austevold.
Fjeld.
Askeen.
Haus.
Bruvik.
Hosanger.
Hammer.
Alversund.
Manger og Herb?).
Lindbaas.
Masfjorden.
Ulvik.
Vikor.
Jondal.
Avanger.
Tilsammen.
Nordre Bergenhus.
Vik.
Klævold.
Lavik og Brekko.
Evenvik.
Utvær.
Hyllestad.
Askvold.
Ytre Holmedal.
Kinn og Vevring.
Bremanger.
Selje.
Daviken.
Eid.
Stryn og Indviken.
Tilsammen.

Fiskerier
1888.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Romsdal.
Vannelven
Sande
Hero
Ulstein
Volden og Orsten
Hjerundfjord
Sunnelven
Stranden
Sokkelven
Ørskog
Skodje
Borgund
Haram
Vestnes
Vold
Eid
Grytten
Veo
Nesset
Boise
Freenen
Akere
Sande
Bud
Kvernes med Grip
Frei og Ore
Stromsneset
Tingvold
Sundalen og Oksendalen .
Stangvik
Surendalen
Aure
Halse
Tustern
Edo
Tilsammen
Søndre Trondhjem.
Bjørner
Aafjorden
Bjugn
Freien
Bitteren og Fillan . . . . .
Hevne
Ørlandet
Stadsbygden og Rissen .
Melhus
Børsen
Buviken
Byneset
Strinden
12
Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i Skrei-,
af Kystfiskerierne efter de paa
Skrei-
I 2 1 3 6
Antal Fiskere. Værdiudbytte
Fedsild-
Makrel-
Skrei- Fedsild-
fiskerierne.fiskerierne.fiskerierne.fiskeri erne. fiskerierne.
613
1 971
423
1) 3 195
2 029
490
230
500
700
2) 2 103
3 200
15 454
597
1 472
65
265
250
820
560
178
40
350
317
b. 30
294
60
30
440
234
337
b. 200
350
710
80
17
616
42
84
160
278
70
800
72
370
1 050
9 104
680
1 000
1 090
1 492
1 450
650
640
200
30
$0
120
100
Vaarsild-
fiskerierne.
Tilsammen2 134 7 532
171 782 897 270
1) Herunder indbefattet w1437 Mand paa 90 Baade, 94 Skoiter og 5 Dampfartoier fra Aaleopfiskede
Kvantum udgjorde 1 350 600 Fisk. 2) Herunder indbefattet 270 Mand paa 48 Baade og
46 135 Kr. ; det af dem opfiskede Kvantum udgjorde 194 000 Fisk.
.11
8 334
78 138 3 332 1 197
290 237 16 440 2 394
109 955 21 750
3 300 1 750
1 012
22 400
1) 621 432 39 150
346 244 3 000
7 280
4 200
2 100
36 000
6 300
13 950
6 450
87 100 20 000
76 700 80 000
190 000 5 300
56 200 1 300
2) 359 746 62 220
4 987
8 875
7 500 500
21 680 700
2 200
400 000
2 280
10 800
172 680 50 000
2 388 432 872 140 6 541
26 480 30 000
70 000
194 000
144 336 226 200
966 170 400
27 800
141 200
15 170
1 500
10 000
6 000
5 000

Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet
Fiskepladsene betalte Priser.
7I 8 12I 13
angivet i Kroner.
Brislingog
andet
Srnaa,sildfiske.
600
160
90
800
Makrel-
fiskerierne.
Laks- og.
Søørretfiske.
Andre
Fiskerier.
2 000
500 1 860
2 037 2 500
1 420 8 600
96 1 900
SO 3 500
2 560
350
100
860
1 037 3 000
1 628
520
1 000
432 10 500
160 19 600
•••
827 200
••• 4 200 17 000
6 390
18 625 1 000
672 8 080
17 550 12 000
200 6 739 6 400
70
44 150 1 500
37 191 500
HummerOsters- fangst.
40
1 650
700
800
782
390 140
1 000 17 300
1 000 500
5 450 300
6 400 60
4 354 16 000 1 400
240
3 000
4 324
3 599
75
1 046 600
67
60
150
5 000 2 000
1 280 600
3 000
3 400 800
60 24 260 500
9 515 39 799 129 670 13 640
fangst.
12 000
••■ 725
13 750
8 870
200 70
18
3 640
5 000
660
880
1 200
Til-
sammen.
10 934
88 827
120 318 818
143 185
7 046
6 140
450
860
5 049
2 628
22 920
672 394
370 204
8 307
4 200
2 140
37 650
7 100
14 732
7 680
125 400
158 200
201 050
63 960
443 720
8 227
13 199
3 599
9 721
22 597
2 260
407 000
4 160
18 000
247 500
120 3 459 857
77 680
76 390
213 625
379 288
200 916
41 209
186 850
52 861
1 500
22 000
6 725
18 750
8 870
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
170 862 46 480 1 286 664 Tilsammen.
Viskerier
1888.
Romsdal.
Vannelven.
Sande).
Hero.
Ulstein.
Volden og Orsten.
Hjørundfjord.
Sunnelven.
Stranden.
Sokkelven.
Ørskog.
Skodje.
Borgund.
Haram.
Vestnes.
Vold.
Eid.
Grytten.
Veø.
Nesset.
Bolso.
Frænen.
Akero.
Sande.
Bud.
Kvernes med Grip.
Frei og Ore.
Strømsneset.
Tingvold.
SundalenogOksendalen.
Stangvik.
Surendalen.
Aure.
Halse.
Tustern.
Edo.
Tilsammen.
Sondre Trondhjem.
Bjørnor.
Aafjorden.
Bjugn.
Froien.
Hitteren og Fillan.
Hevne.
Orlandet.
Stadsbygden og Rissen.
Melhus.
Børsen.
Buviken.
Byneset.
Strinden.
sund. Af ovenstaaende Beløb 621 432 Kr. kommer paa disse Fiskere 324 608 Kr. ; det af dem
3 Dampslupper fra Kristiansund. Af ovenstaaende Belot) 359 746 Kr. kommer paa disse Fiskere

Viskerier
1888.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
14
Tabel I (Forts.. Opgave over beltagelsen i Skrei-,
af Kystfiskerierne efter de paa
1 2 4 5 G
Skrei-
Antal Fiskere. Værdiudbytte
Fedsild-
Makrel-
Skrei-
fiskerierne.fiskerierne.fiskerierne.fiskerierne. Fedsild-
fiskerierne.
Vaarsild-
fiskerierne.
Nordre Trondhjem.
qedre Stjørdalen
-J eksviken
?roster'
V-tterøen (og Mosviken) . .
4parbuen og Skei
-
-
-
-
-
100
-
200
-
-
-
-
-
-
-
-
-
3 750
22 470
-
-
-
-
-
3eitstaden
itod og Egge
?osnes
?latanger
qmro og Vikten
Fekø
iolvereid og Foldereid . .
-
-
650
91
545
750
50
b. 100
500
2 300
780
256
-
-
-
-
-
-
22 534
480
30 534
-
68 950
15 000
4 000
24 948
180 000
132 300
8 000
-
-
-
-
-
Tilsammen i 286 5 036 53 54S 459 418 -
Nordland.
3iildalen - i 400 - - 37 500
3ronno - i 760 - - 251 247 -
Vego 42 580 15 216 19 004 -
Velfjorden 40 - 1 800 -
ri Ate, - b. NO - 11 800 -
Vefsen - b. so i - - 4 500 -
ilstahang - 100 : - - 13 000
ET erø 129 1 200 16 600 140 000 -
Siesne 42 700 - 2 036 97 500 -
Elemnes - 80 - 2 400
Uo - 190 - - 5 940 -
Lure - og Trmnen ..... 890 682 84 000 35 000 -
Rode 410 200 - 52 480 33 600 -
VIelø 800 - - 75 000 -
-4kjerstad
-3teigen
3rildeskaal og Beieren . . .
Bodo
Folden
[Jammere
Lødingen og Tysfjorden . .
Evenes og Ankenes
Vaagan
Gimsei
Borge
Buksnes
Flakstad
Væro
Radsel
Bø
Am es
Sortland
Dverberg
100
-
-
-
48
-
-
231G2
568
997
5 483
3 142
1 438
150
845
1 971
-
675
•
3 000
1 200
36
1 110
360
100
250
-
60
350
100
-
150
-
570
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
5 800
-
-
3 029
-
4 429 737
97 825
260 140
1 092 700
745 550
289 330
11 260
353 405
420 500
-
97 184
240 300
45 000
4 800
120 300
4 000
9 900
4 200
-
2 100
2 100
4 800
, -
3 000
-
21 500
-
•
-
-
-
-
-
..
-
-
-
-
-
-
Tilsammen 40 092 15 198
-
- 7 976 792 1 190 291 -

Fedsild- og 1VIakrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet
Fiskepladsene betalte Priser.
16
7 89 10 11 12 13
angivet i Kroner.
Brislthgog
andet
Smaasildfiske.
Makrel-
fiskerierne.
•••■
Laks- og
Søørretfiske.
250
1 036
2 094
180
630
300
17 796
3 920
9 640
1 100
265
37 211
Andre
Fiskerier.
2 050
2 772
11 400
18 750
10 400
45 372
1 235 1 400
1 820 19 900
350 24 260
275 710
■••• 1 000
161
515
17 855
31 850
4 800
90
7 200
150
480 25 000
900 129 740
600 2 500
24 619
1 600 7 100
12 000
12 000
•••■■
■••■
■••■
442 7 830
490 4 750
1 761
4 680 22 000
3 150
1 170
6 400
180 6 900
400
2 400 10 500
23 720
1 584 10 500
- 37 700
250 85 900
360 123 179
27 543 634 S13
Hummer-
fangst.
Østers-
fangst.
Til-
sammen.
250
4 786
2 094
180
23 100
69 250
15 000
46 380
32 120
231 574
152 150
18 665
595 549
40 135
272 967
58 830
2 785
30 655
4 661
13 515
188 450
111 536
2 490
6 090
144 480
216 720
78 100
270 719
53 700
4 800
128 572
12 269
23 661
30 880
3 150
4 430 907
106 325
269 320
1 093 100
763 250
313 050
26 344
391 105
506 650
21 500
220 723
9 541 439
Piskerier
1888.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Nordre Trondhjent.
Nedre Stjørdalen.
Leksviken.
Frosten.
Ytterøen (og Mosviken
Sparbuen og Skei.
Beitstaden.
Stod og Egge.
Fosnes.
Flatanger.
Nærø og Vikten.
Lekø. -
Kolvereid og Foldereid.
Tilsammen.
Nordland.
Bindalen.
Brønno
Vego.
Velfjorden.
Tjøtto.
Vefsen.
Alstahaug.
Hero.
Nesne.
Hemnes.
Mo.
Lure og Trænen.
Rode.
Mele.
Gildeskaal og Beieren.
Bodo.
Skjerstad
Folden.
Steigen.
Hammere.
Lødingen og Tysfjorden.
Evenes og Ankenes.
Vaagan.
Gimse.
Borge.
Buksnes.
Flakstad.
Være.
Hadsel.
Be.
Øksnes.
Sortland.
Dverberg.
Tilsammen.

Piskerier
1888.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Troms0.
Kvæfjord
Trondenes
Bjarke
Ibbestad
Salangen
Dyro
Sor-Reisen
Tram)
16
Tabel 1 (Forts.). Opgave over Deltagelsen i 8krei-,
af Kystfiskerierne efter de paa
1I 2 3 I 4 5I 6
Antal Fiskere. Værdiudbytte
Skrei- Fedsild- Makrel- Skrei- Fedsild- Vaarsild-
fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne. fiskerierne.
153 Berg 240 1 700 80
4 200
Hilleso
Lenviken
Malangen
Tromsosundet
Lyngen
Karise
Help
Skjervo
Nord-Reisen
Kvænangen
Finmarken.
Alten
Talvik
Loppen og Ogsfjord
Hasvik
Hammerfest 1)
Kvalsund
Maaso
Kjelvik
Kistrand
Lebesby
Tanen
Næsseby
Vadsø 2)
Sydvaranger
Varde 3)
500
130 400
408 200
90 1 600
604
70
860 50
350
180
271
120 250
397
120
422
70 210
150 250
■••
40 000
3 075 11 500
26 205 6 600
1 370 31 000
15 000
1 570
45 250 300
10 000
1 700
11 950
10 800 8 500
25 220
10 800
54 150
6 560 6 600
8 400 8 000
Tilsammen 4 808 4 674 358 590 143 400
Tilsammen
232
1 430
1 161
250
2 372
1 366
300
2 523
160
550
230
2 676
13 250
11.
•••
■••
■••■
■••■
■••■
■••■
44 075
194 080
158 383
15 460
324 811
338 856
37 640
197 769
1 500
12 442
5 388
402 201
1 732 605
1) Herunder Hammerfest By. Af ovenstaaende 1161 Fiskere kommer 111 paa Byen, af
2) Herunder Vadsø By. Af ovenstaaende 550 Fiskere kommer 168 paa Byen, af ovenstaaende
2676 Fiskere kommer 1030 paa Byen af ovenstaaende 402 201 Kr. og 1'27 940 Kr. resp. 197 920
■■■
■•••
•••
•••
■■■
•••
2 600
■■■
••■•
2 600

Fedsild- og Makrelfiskerierne samt over Værdiudbyttet
'.'iskepladsene betalte Priser.
17
7 8 I 9 10 11 I 12 13
nigivAt i Kroner.
Brislingog
andet
Smaa sildfiske.
7 000
4 500
1 000
7 500
3 500
■■••
23 500
Makrel-
fiskerierne.
Laks- og
Soorret-
fiske.
Andre
Fiskerier.
1 600
231 8 700
126 13 500
420 8 200
158 725
760 10 600
460 1 436
1 000 30 200
600 17 390
1 400 1 500
360
72 56 000
32 500
18 000
41 200
50 18 500
250 1 250
9 640
7 487 269 341
1 800 5 560
•■• 2 400 51 756
12 885
110 120
3 610 47 742
690 15 430
250 398 519
104 730
18 322
600 31 160
•••
800 41 671
11 700
600 85 738
6 003 16 667
127 940
Hummer-
fangst.
•••■
Osters-
fangst.
11.
■••
Til-
sammen.
41 600
30 506
50 931
40 990
15 883
15 8261
188 640
63 540
12 900
2 060
75 522
55 300
43 220
52 000
72 700
14 660
26 040
802, 318
7 360
54 156
59 560
304 200
209 735
31 580
723 580
443 586
18 322
69 400
240 240
13 200
98 780
28 058
530 141
Fiskeriet
1888.
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
Troms0.
Kvæfjord.
Trondenes.
Bjarko.
Ibbestad.
Salangen.
Dyro.
Sor-Reisen.
Trano.
Berg.
Hill eso.
Lenviken.
Malangen.
Tromsosundet.
Lyngen.
Karim
Help.
Skjervo.
Nord-Reisen.
Kvænangen.
Tilsammen.
Finmarken.
Alten.
Talvik.
Loppen og Ogsfj ord.
Hasvik.
Hammerfest').
Kvalsund.
Maaso.
Kjelvik.
Kistrand.
Lebesby.
Tanen.-
Nmsseby.
Vadsø 2).
Sydvaranger.
Vardo 3).
• 16 753 1 079 940 2 831 898 Tilsammen.
INMEMMINNINIMMV
venstaaende 158 383 Kr., 3610 Kr. og 47 742 Kr. resp. 43-29 Kr., 1750 Kr. og 11 476 Kr.
2 442 Kr og 85 738 Kr. resp. 1418 Kr. og 56 682 Kr, 3) Herunder Vardo By. Af ovenstaaende
:r. og 49 840 Kr. 2

Fiskerier
1888.
Landsdele, hvori Fiske-
rime ere foregaaede.
I. Rigets Bygder ....
II. Bygderne amtsvis.
Stavanger
Sondre Bergenhus
Nordre Bergenhus
Romsdal
Sondre Trondhjem
Nordre Trondhjem
Nordland
Tromso
Finmarken
Tilsammen
ill. Bygderne fogderivis.'
Jaederen og Dalene
Ryfylke
Sondhordland
Nordhordland
Sogn
Sond- og Nordfjord
Sondmor
Romsdal
Nordmor
Fosen
Namdalen
Sondre Helgeland
Nordre Helgeland . .
Salten
Lofoten og Vesteraalen
Deraf : i Opsynsdistriktet)
under Opsynstiden
udenfor Opsynsdistr.
samt i Distr. eft. Opsynst.f
Senjen og Tromso
Alten
Hammerfest
Tanen
Varanger
Vardo
18
Tabel 2. Nærmere Opgaver over Deltagelsen
a) Opgave over Antallet af Fiskere og BaadE
1 2 3 4 I 5 I 6 7I 8
Antal
Fiskere
81 394
Deraf udrustede
med
earn.
med
Line.
med
Snore.
med
med
Garn og
andre Line og
Redskaber.
Snore.
Antal
Baade.
950 230 460 - 260 325 70
2 110 1 510 600 850
1 310 150 60 900 200 287 30
15 454 2 963 3 030 , 3 795 2 742 2 924 2 723 422
2 134 1 102 12 713 80 227 462 177
1 286 461 316 58 288 163 368 100
40 092 12 555 23 458 2 927 752 400 9 718 2 082
4 808 75 2 016 612 248 1 857 1 418 23
13 250 82 3 165 3 137 1 933 4 933 3 853 30
sl 394 17 618 32 457 12 812 7 203 11 304
260
690
100
2 010
60
1 250
1) 8 231
1 920
2) 5 303
2 134
1 286
171
i 342
148
38 431
31 917
6 514
4 808
232
6 579
2 983
780
2 676
17 618 32 457
230
150
1 326
1 210
427
1 102
461
66
426
7
12 056
8 860
3 196
75
82
460
12 812 7 203 11 304
1 510
60
1 833 1 978
1 197 1 817
12 713
316 58
63
898 18
141
22 356 2 909
19098I2909
328.
2 016
114
1 111
685
689
566
612
1 319
1 767
51
260
900
1 860
882
80
288
42
710
650
60
248
118
1 696
28
91
100
500
200
1 234
710
980
227
163
400
400
1 857
2 371
503
2 059
med
Garn.
20 004 2 934
20 004 2 984
95
230
b. 35
815
20
267
I) 1 317
296
2) 1 110
462
368
34
314
55
9 315
8 127
1 188
1 418
78
1 930
800
263
782
Tilsammen 81 394 17 618 32 457 12 812 7 203 11 304 20 004
70
30
208
161
53
177
100
10
63
1
2 008
1 559
449
23
30
2 934
1 Heri iberegnet 127 Skeiter og Kuttere samt 5 Dampskibe med resp. 1118 og 113 Mand

og Udbyttet af Skreifiskerierne.
10
;amt over Fangstmængder • de større Landsdele.
9 lo 11 12 13 14 15
med
Line.
8 730
160
-
-
506
4
103
6 405
533
1 019
Deraf udrustede
med ,,i
med Garn og m"
andre Line og
Snore. Redskaber.
oci
nore
'
3 442
-
635
20
740
200
24
980
161
682
1 555
95
-
187
424
13
90
130
65
551
3 343
1
-
215
50
631
68
51
121
636
571
Antal
Skrei.
56 633 605
208 0001
163 000
521 900
9 682 265
726 100
266 100
34 633 040
1 792 200
8 641 000
Fangstmængde.
Lever.
hl.
166 571
660
160
1 150
28 204
1 901
562
98 545
5 116
30 273
Rogn.
hl.
73 630
500
100
1 132
19 279
1 723
249
49 588
720
339
Solgte
Hoveder.
28 817 500
-
26 000
30 000
6 900 000
314 000
10 000
16 683 500
20 000
4 834 000
Fiskerier
1888.
Landsdele, hvori Fisk(
rierne ere foregaaede.
. Rigets Bygder.
II. Bygderne amts
vis.
Stavanger.
Sondre Bergenhus.
Notdre Bergenhus.
Romsdal.
Sondre Trondhjem.
Nordre Trondhjem.
Nordland.
Tromso.
Finmarken.
s 730 3 442 • 1 555 3 343 ;36 633 605 166 571 73 630 25 817 500 Tilsammen.
-
160
-
-
-
257
249
4
103
17
242
54
6 092
5 363
729
533
38
329
248
233
171
-
-
635
20
-
317
-
423
200
24
-
9
971
971
.
161
312
354
16
95
-
-
,-
187
286
138
13
90
7
-
-
123
113
10
65
40
473
8
30
-
35
180
-
50
249
135
247
68
51
-
121
121
636
786
190
595
8 000
200 000
1 000
162 000
900
521 000
5 972 515
1 400 000
2 309 750
726 100
266 100
117 850
582 500
43 240
33 889 450
25 960 000
7 929 450
1 792 200
265 000
5 391 000
1 162 000
109 000
1 714 000
-
660
b. 160
-
1 150
17 864
3 650
6 690
1 901
562
458
1 843
116
96 128
72 410
23 718
5 116
750
16 578
3 773
328
8 844
-
500
b. too
1 132
13 053
1 750
4 476
1 723
249
319
611
62
48 596
39 024
9 572
720
30
299
10
-
-
-
-
-
26 000
-
30 000
4 300 000
1 200 000
1 400 000
314 000
10 000
20 000
233 500
-
16 430 000
13 800 000
2 630 000
20 000
-
2 540 000
460 000
96 000
3) 1 738 000
Ill. Bygderne fogderivis.
Jæderen og Dalene.
Ryfylke.
Sondhordland.
Nordhordland.
Sogn.
Sond- . og Nordfjord.
Sondmor.
Romsdal.
Nordmor.
Fosen.
Namdalen.
Sondre Helgeland.
Nordre Helgeland.
Salten.
Lofoten og Vesteraale]
1 Deraf: i Opsynsdistrikt
1 under Opsynstiden.
udenfor Opsynsdistr.
I. samtiDistr.eft.OpsynE t.
Senjen og Tromso.
Alten.
Hammerfest.
Tanen.
Varanger.
Vardo.
s 730 3 442 1 555 3 343 56 633 605 166 571 73 630 28 817 500 Tilsammen.
—
') Heri iberegnet 3 Dampslupper med 30 Mand. 3) Herunder endel Hysehoveder.
—,.......

Fiskerier
1888.
Landsdele, hvori Fiskerierne
ere foregaaede.
I. Rigets Bygder
II. Bygderne amtsvis.
Stavanger
Sondre Bergenhus
Nordre Bergenhus
Romsdal
Sondre Trondhjem
Nordre Trondhjem
Nordland
Tromso
Finmarken
III. Bygderne fogderivis
Jæderen og Dalene
Ryfylke
Sondhordland
Nordhordland
Sogn
Sond- og Nordfjord
Sondmor
Romsdal
Nordmor
Fosen
Namdalen
Sondre Helgeland
Nordre Helgeland
Salten
Lofoten og Vesteraalen
Deraf: i Opsynsdistriktet
udenfor Opsynstiden
under Opsynsdistr.
samt i Distr. eft. Opsynst.
Senjen og Tromso
Alten
Hammerfest
Tanen
Varanger
Vardo
Kr.
10 020 546
46 400
39 090
109 025
1 800 020
126 632
45 806
6 125 987 -
287 220
1 440 366
Tilsammen 10 020 546
2 400
44 000
250
38 840
225
108 SOO
1 087 983
330 700
381 337
126 632
45 806
21 504
105 677
6 791
5 992 015
4 622 000
1 370 015
287 220
37 100
877 570
200 040
14 460
311 196
Tilsammen 10 020 546
26
Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over
b) Opgave over Værdiudbytte og Gjen-
1 2I 3 4
Fisk uden
Lever og
Rogn.
Værdiudbytte.
Lever. Rogn.
Solgte
Fiskehoveder.
Tilsammen.
Kr. Kr. Kr. Kr.
1 832 696 954 923 102 873 12 911 038
4 620 4 000 55 020
1 280 1 000 260 41 630
12 650 10 674 290 132 639
361 504 181 708 45 200 2 388 432
22 548 20 875 1 727 171 782
5 700 1 992 50 53 548
1 083 498 723 324 43 983 7 976 792
63 430 7 440 500 358 590
277 466 3 910 10 863 1 732 605
1 832 696 954 923 102 873 12 911 038
2 400
4 620 4 000 52 620
250
1 280 1 000 260 41 380
225
12 650 10 674 290 132 414
227 ;79 100 644 29 600 1 446 006
51 100 21 000 7 200 410 000
82 625 60 064 8 400 532 426
22 548 20 875 1 727 171 782
5 700 1 992 50 53 548
5 562 4 590 160 31 816
21 262 9 909 1 668 138 516
1 218 820 8 829
1 055 456 708 005 42 155 7 797 631
805 000 589 000 34 000 6 050 000
250 456 119 005 8 155 1 747 631
63 430 7 440 500 358 590
6 375 600 44 075
144 930 3 210 5 880 1 031 590
35 794 100 975 236 909
2 988 382 17 830
87 379 3 626 402 201
1 832 696 954 923 102 873 12 911 038

21
3eltagelsen i og Udbyttet af Skreifiskerierne.
lemsnitspriser i de større Landsdele.
11111=1111111M■
6 7 I 8I 9 10
Fisk uden
Lever og
Rogn
pr. 100 Stkr.
Kr. O.
17.69
22.31
23.98
20.89
18.59
17.44
17.21
17.69
16.02
16.67
Gjennemsnitspriser.
Lever
pr. hl.
Kr. O.
11.00
7.00
8.00
11.00
12.82
11.86
10.11
10.99
12.40
9.17
Rogn
pr. hl.
Kr. O.
12.97
8.00
10.00
9.43
9.42
12.12
8.00
14.59
10.33
11.53
Fiskehoveder
pr. 100 Stkr.
Kr. O.
0.36
1.00
0.97
0.66
0.55
0.50
0.26
0.25
0.22
Beregnet Pris
pr. 100
Stkr. Fisk i
rund
Tilstand.
Kr. O.
22.80
26.45
25.51
25.41
24.67
23.66
20.09
23.03
20.01
20.05
Fiskerier
1888.
Landsdele, hvori Fiskerierne
ere foregaaede.
I. Rigets Bygder.
II. Bygderne amtsvis.
Stavanger.
Sondre Bergenhus.
Nordre Bergenhus.
Romsdal.
Sondre Trondhjem.
Nordre Trondhj em.
Nordland.
Tromso.
Finmarken.
17.69 11.00 12.97 0.36 22.80 Tilsammen.
-- - - 30.00
22.00 7.00 8.00 - 26.31
- .. 25.00
23.98 b. 8.00 b. moo b. too 25.54
25.00
20.88 11.00 9.13 0.97 25.41
18.22 12.75 7.71 0.69 24.21
23.62 14.00 12.00 0.60 29.29
16.51 12.35 13.42 0.60 23.05
17.44 11.86 12.12 0.55 23.66
17.21 10.14 8.00 0.50 20.09
18.25 12.14 14.39 0.80 27.00
18.14 11.51 16.22 0.71 23.78
15.71 10.50 13.23 - 20.42
17.68 10.98 14.57 0.26 23.01
17.80 1110 15.10 0.25 23.30
17.28 10.56 12.43 0.31 22.04
16.02 12.40 10.33 0.25 20.01
14.00 8.50 20.00 - 16.64
16.28 8.74 10.74 0.23 19.14
17.22 9.49 10.00 0.21 20.39
13.27 9.11 0.40 16.34
18.16 9.88 - 0.21 23.47
HI. Bygderne fogderivis.
Jæderen og Dalene.
Ryfylke.
Sondhordland.
Nordhordland.
Sogn.
Sond- og Nordfjord.
Sondmor.
Romsdal.
Nordmor.
Fosen.
Namdalen.
Sondre Helgeland.
Nordre Helgeland.
Salten.
Lofoten og Vesteraalen.
1
Deraf:
17.69 11.00 12.97 0.36 22.80 Tilsammen.
i Opsynsdistriktet
under Opsynstiden.
udenfor Opsynsdistr.
samt i Distr. eft. Opsynst.
Senjen og Tromso.
Alten.
Hammerfest.
Tauen.
Varanger.
Vardo.

Viskerier
1888.
22
2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen
i og Udbyttet af Skreifiskerierne.
c) Opgave over Antallet af Fiskere og Baade i H erreder, hvor mindst 500
Fiskere deltog i Fisket.
Herreder.
Antal
Fiskere.
Antal
Baade.
Herreder.
Herred, hvori Antal
Fiskevær. Fi- Fiskevær.
beliggende. skere.
Antal
Fiskere.
Antal
Baade.
Skudenes 690 230 Gimse 568 93
Fjeld 500 150 Borge 997 150
Manger og Herbo 960 480 Buksnes 5 483 1 150
Bremanger 500 87 Flakstad 3 142 782
Selje 600 150 Være i 438 302
Sande, (Sondmor) 613 105 Be 845 135
Hero 1 971 371 Oksnes i 971 390
Borgund 3 195 476 Dverberg 675 91
Haram 2 029 303 Berg i 700 450
Sande (Romsdal) 500 70 Hilleso 860 200
Bud 700 120 Hasvik 1 430 430
Kvernes med Grip 2 103 391 Hammerfest i 161 325
Edo 3 200 719 Maas() 2 372 714
Bjørner 597 93 Kjelvik I 366 381
Freien 1 472 344 Tanen 2 523 640
Fosnes 650 168 Vadsø 550 183
Nære og Vikten ..... . 545 183 Vardo 1 646 497
TrEenen 890 226 Vardo By i 030 285
Vaagan 23 162 6 172 .
d) Opgave over Antallet af Fiskere ved de enkelte Fiskevær, forsaavidt
mindst 100 Fiskere deltog i Fisket.
Herred hvori Antal
beliggende. skere. skere.
Kvernes. Fedje
Lindaas 300 Honningso
202
Fosnavaag
Hero 730 Hasselo og Lille Sande)
124
Sævik
377 Strom sholm
— 107
Runde
148 Ringso
Edo. 136
Kvalsvik
130 Dyrnes
436
Furkenholm og Valkvmd Borgund. 387 Indre Raakholmen
144
Godo og Dyb
176 Ytre Raakholmen
116
Alnes
250 Bratvær med Andholmen
554
Giske og Giskegjærde
170 Koldholmen
160
Giskeodegaard—Staurnes -- 111 Veiholmen
794
Ulla
Haram 222 Hopen
161
Berner. Sondre Bjørnsund Frænen. 260 Buero og Kalværet . . .
117
Nordre Bjørnsund . -- 230 Været og Almindingen
157
Huso
Sandø. 180 Halten
Freien. 437
Ona
-- 100 Mausund og Bage
200
Bud
Bud 300 Sulen
160
Er ikke ind- Hurnlingvær
144
Grip
ordnet under 577 Titeren
316
noget Herred. Kya
— 215
Fosnes. Bru nk svi
Kvernes 135 Sorgjoeslingerne
560
Vikten. Sveggen
146 Norde
188
Roeggen
116 Skjærvær . . . . .r. • . •
110

23
Tabel 2 (Forts.). Nærmere
i og Udbyttet af
Fiskerier
Opgaver over Deltagelsen 1888.
Skreifiskerierne.
d) (Forts.). Opgave over Antallet af Fiskere ved de enkelte F i s kevær,
forsaavidt mindst 100 Fiskere deltog i Fisket.
Fiskevær.
Sandsundwer
Selvær
Huse
Sydholmen
Myken
Valvær
Raftsundet
Brettesnes
Skraaven
Østnesfj ord en
Svolvær
Kabelvaag
Storvaagen
Ørsvaag
Ørsnes . ... ...
Hopen og Kalle
Henningsvær
Vikere
.Hofsund
Laukvik
Skokkelvikeerne
Kvalnes
Reines
Sande
Borgevær
Eggum
Stamsund
Stene
Ure
Mortsund med Brandsholmerne
Balstad
Nufsfjord
Sund
Reine
Moskenes
Servaagen
Aa
Være
Rost
Hoyden
Nykevaag
Strømsjø
Nyksund
Herred, hvori
beliggende.
Hero.
Trænen.
— —
Rode.
Vaagan
Gimse.
Borge
Buksnes.
--
Flakstad.
Være.
Be.
Øksnes.
Antal
Fiskere.
129
242
494
154
182
228
607
592
2 235
3 103
4 931
1 684
2 261
497
596
1 467
5 186
230
190
148
130
133
136
155
138
308
2 404
453
691
614
1 321
595
670
803
252
407
415
558
880
250
144
132
602
Fiskevær.
Herred, hvori
beliggende.
Sto—Langenesvær . . Øksnes.
Voje
Seirsand
Vestbyg den
Bredstrand—Hj eldsand
Prestfjord —
Andenes Dverberg
Holmen Berg.
Mefjordvær
Hekkingen Hilleso.
Burosund og Grinisholmen
K arl so.
Skoreerne
Loksund —Nikkeby . . Skjerve.
Hasvik Hasvik.
Brevik
Sorvær
Galten og Bole —
Mefjord Hain merfest.
Kjedvik
Sande
Værene paa Rolfse, . . Maas°.
Værene paa Inge
Værene paa Hjelmse
Havesund m. 11 --
Gjoesvær
Skarsvaag Kjelvik.
Kjelvik
Sondre Honningsvaag
Nordre Honningsvaag —
1VIehavn Tauen.
Gamvik og Stenvaag . . —
Finkongkjeilen
Berlevaag
Smaaværene
Skalelv— Sandskjær . . Vadsø.
Bugenes Sydvaranger.
Baadsfjord —Makur . . . Varde.
Syltefjord . . .... . . . .
Havningb erg
Persfjord og Smaaværene
Kibergene og Lekvik . .
Kramvik
Antal
Fi-
skere.
708
109
115
127
100
210
197
930
500
450
107
135
182
142
392
726
170
112
104
450
171
587
491
232
891
338
464
217
265
1 000
310
186
633
114
195
105
160
116
262
130
803
175

24
Fiskerier
1888.
Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen
i og Udbyttet af Skreifiskerierne.
Skudenes
Fjeld
Manger og Herlø
Bremanger
Selje
Sandø (Sondmor)
Here
Ulstein
Borgund
Haram
Freenen
Akere
Sande (Romsdal)
Bud
Kvernes med Grip
Ede
Bjernør
Frøien
e) Opgave over Fangstmængden af Skrei i H erred er, hvor den udgjorde
mindst 50 000 Stkr.
FangstFangst-
Herreder. mængde Herreder. mængde Herreder.
1000 Stkr.
200
60
50
211
250
335
1 219
420
2 582
1 416
320
240
630
210
1 513
797
103
620
Fosnes
Nære og Vikten
Here
Trænen
Redo
Vaagan
Gimse
Borge
Buksnes
Flakstad
Være
Hadsel
Be
Øksnes
Dverberg
Bjarke
Berg
Hillesø
■••
1000 Stkr.
104
160
69
390
183
19 100
450
1 164
4 807
3 278
1 290
50
1 484
1 740
527
139
700
220
Tromsesundet
Lyngen
Karlso
Helge
Skjerve
Kvænangen
Loppen og Ogsfjord
Hasvik
Hammerfest
Kvalsund
Muse,
Kjelvik
Lebesby
Tanen
Vadsø
Varde
Varde By
Fangst-
mængde
1000 Stkr.
f) Opgave over Fangstmængden ved de enkelte Fiskevær, forsaavidt
den udgjorde mindst 25 000 Stkr.
Fiskevær.
Fosnavaag
Sævik
Runde
Kvalsvik
Kvalsund
Furkenholm og Valkvæd
Stebakken
Gode og Dyb
Alnes
Giske og Giskegjærde
Giskeedegaard og Staurnes
Sondre Bjernsund
Nordre Bjørnsund
Ulla
Huse
Ona
Bud
Grip
Brunsvik
Øksenvaag
Sveggen
Røeggen
Honningse
Herred, hvori
beliggende.
Here.
Borgund.
--
Freenen
—
Haram
Sande
Bud.
Er ikke indordnet
under
noget Herred.
Kvernes
1000
Stkr.
Skrei.
411
169
98
56
64
246
30
152
166
118
87
175
145
142
200
110
67
285
107
59
143
114
170
Fiskevær.
Hasselo og Lille Sande
Lyse
Haaholm
Aarsbogen
Stromsholm
Owen
Hestholm
Ringso
Lyngvær ...... , . .
Hallere
Dyrnes
Indre Raakholmen
Ytre Raakholmen
Bratvær med Andholmen
Koldholmen
Veiholmen
Hopen
Været og Almindingen
Halten
Mausund og Bage
Sulen
Humlingveer
Titeren
Kya
Sorgjæslingerne
Nordo
Herred, hvori
beliggende.
Kvernes.
—
Edo.
—
Bjerner.
Freien.
Fosnes.
Vikten.
68
60
130
50
293
60
265
1 040
867
110
1 722
1 652
220
932
79
854
860
1000
Stkr.
Skrei.
104
29
54
29
76
41
27
43
40
39
59
36
42
86
34
176
46
60
318
70
50
50
85
47
74
52

25
Tabel 2 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen
i og Udbyttet af Skreifiskerierne.
Fiskerier
f) (Forts.). Opgave over Fangstmængden ved de enkelte Fiske vast r, forsaavidt
den udgjorde mindst 25 000 Stkr.
Fiskevær.
Skjærvær
Sandsundveer
Selvær
Husø
Sydholmen •
Myken
Valvær
Raftsundet
Skraaven m. fl
Østnesfjorden
Svolvær
Kabelvaao,
. og Storvaagen
Ørsvaag, 0rsnes, Hopen
og Kalle
Henningsvær
Vikero
Hofsund
Laukvik
Skokkelvikoerne
Kvalnes
Mines
Sandø
Borgevær
Kalveeret
Eggum
Stenfjorden
Stamsund—Stene
Tire
Balstad in. fl.
Nufsfjord—Sund
Reine m fl
Sørvaagen m. fl
Være
Røst
Hoyden
Nykevaag
Sandvik
Gustad
Aasan
Stromsjo
Horn
&berg
Fjervold
Gimstad
Svino
Nyksund
Sto—Langenesvær
Vic
Herred, hvori
beliggende.
1000
Stkr.
Skrei.
Vikten 38
Hero 69
Treenen. 120
200
— 70
Rode 51
-- 133
Vaagan. 378
880
— 8 225
— 1 020
— 1 375
— 1 937
— 5 130
Gimse. 179
146
75
Borge 100
117
120
196
139
91
371
30
Buksnes 2 800
430
— 1 397
Flakstad 1 106
735
1 437
Være. 350
940
Be 210
140
25
40
60
220
25
47
28
50
54
Øksnes. 504
464 o
Fiskevær.
Sørsand
Vestbygden
Bredstrand--Hjeldsand
Prestfjord
Andenes
Haugenes
Fiskenes
Skarsten
Holmen
Mefj ordvær
Hekkingen
Burosund og Grinisholmen
Skoroerne
Loksund—Nikkeby
Seilvik
Hasvik
Brevik
Sørvær
Galten og Bole
Mefj ord
Kjødvik
Sandø
Værene paa Rolfso
Værene paa Ingo
Værene paa Hjelmse
Havosund in fl
Gjæsvær
Skarsvaag
Kjelvik
Sondre Honningsvaag •
Nordre Honnifigsvaag •
Sværholt
Kjollefjord
Sandfjord m fl
Mehavn
Gamvik og Stenvaag . •
Finkongkjeilen
Losvik
Berlevaag
Smaaværene
Skalelv—Sandskjær .
Baadsfjord—Makur .. .
Syltefjord
Havningberg
Persfj ord og Smaaveerene
Kibergene og Løkvik
TrVilIVIT71.11.7
Herred, hvori
beliggende.
Øksnes.
— —
Dverberg.
Berg.
Hilleso.
Karlse.
Skj ervo.
Kvænangen.
Hasvik.
Hammerfest.
Maa - sø.
—
Kjelvik.
Lebes - by.
Tauen.
Vadsø.
Vardo.
1000
Stkr.
Skrei.
97
215
158
184
297
77
52
31
250
200
120
25
40
190
40
120
320
450
150
70
46
500
130
632
320
130
510
132
720
322
290
50
30
30
254
200
125
65
139
150
40
73
64
194
38
450

Fiskerier
1888.
Landsdele, hvori Fiskerierne
ere foregaaede. Antal
I. Rigets Bygder
II. Bygderne amtsvis.
26
Tabel 3. Nærmere Opgaver over Deltagelsen
a) Detaillerede Opgaver
111111111■1•11=111
1 2.3 4 I 5
Fiskere.
Deltagelsen i Fiskerierne.
Deraf vare
Garnfiskere. Notfiskere.
Antal
Garnbaade.
Antal
Notlag.
48 201 28 854 19 347 13 107 1 321
100 Lister og Mandal
100 35
Sondre Bergenhus
1 600 610 990 305
Nordre Bergenhus
4 957 2 866 2 091 868
Romsdal
9 104 6 089 3 015 3 015
Sondre Trondhjem
7 532 4 704 2 828 2 317
Nordre Trondhjem
5 036 2 720 2 316 1 490
Nordland
15 198 8 185 7 013 3 647
Tromso
4 674 3 580 1 094 1 430
Ill. Bygderne fogderivis.
Sogn
Sond- og Nordfjord
Sondmor
Romsdal
Nordmor .
Fosen
Guldalen
Strinden og Selbu
Stjor- og Værdalen
Inderoen
Namdalen
Sondre Helgeland
Nordre Helgeland
Salten
Lofoten og Vesteraalen
Senj en og Tromso
Tilsammen 48 201 28 854 19 347 13 107
100 Lister
b.
100h. 35
Sondhordland
520 400 120 200
b. Nordhordland
1 080 b. 210 b. 870.•105
731 616, 115. 168
4 226 2 250 1 976 700
2 810 1 883 927 1 096
2 752 1 900 852 975
3 542 2 306 1 236 944
7 202 4 374 a! 2 828 2 172
30 30 15
300 300 - 130
9
59
10 -
142
56
51
94
191
100
1 000
3 936
5 260
2 652
6 056
1 230
4 674
100
750
1 870
3 370
1 680
2 075
1 060
3 580
-
250
2 066
1 890
972
3 981
170
1 094
50
390
1 050
1 697
790
820
340
1 430
•
12
128
131
,73
268
11
86
68
152
201
191
140
483
86
1 321
Tilsammen 48 201 28 854 19 347 13 107 1 321

i og Udbyttet af Fedsildfiskerierne.
for de storre Landsdele.
Fangst-
mængde.
27
7 8 1 9 10
Udbytte og Gjennemsnitspriser.
Deraf opfisket
ed Garn. med Not.
Værdi-
udbytte.
411•1111•1111111Mk
Gj ennemsnitspris
pr. hl.
hl. hl. hl. Kr. Kr. O.
Fiskerier
1888.
Landsdele, hvori Fiskerierne
ere foregaaede.
986 230 311 782 674 448 4 045 657 4.10 I. Rigets Bygder.
1 400 1 400 - 6 000
10 716 2 280 8 436 58 678
139 596 21 065 118 531 418 460
144 328 65 307 79 021 872 140
147 800 47 460 100 340 897 270
107 740 41 350 66 390 459 418
366 900 92 620 274 280 1 190 291
67 750 40 300 27 450 113 400
4.29
5 48
3.00
6.04
6.07
4.26
3.24
2.12
II. Bygderne amtsvis.
Lister og Mandal.
Søndre Bergenhus.
Nordre Bergenhus.
Romsdal.
Søndre Trondhj ein.
Nordre Trondhj em.
Nordland.
Tromso.
986 230 311 782 674 448 4 045 657 4.10 Tilsammen.
1 400
5 075
5 641
6 536
133 060
19 323
48 150
76 855
142 300
300
5 200
750
20 490
86 500
96 350
66 :100
194 600
9 550
67 750
1 400
1 400
880
1 350
19 715
7 417
20 720
37 170
41 960
300
5 200
750
15 700
24 900
41 020
20 600
26 000
5 000
40 300
3 675
4 761
5 186
113 345
11 906
27 430
39 685
100 340
4 790
61 600
55 330
45 800
168 600
4 550
27 450
6 000
25 400
33 278
21 138
397 322
118 718
182 880
570 542
874 770
1 500
21 000
3 750
106 420
349 248
478 851
249 440
428 500
33 500
143 400
4.29
5.00
5.90
3.24
2.99
6.15
3.80
7 42
6.15
5.00
4.04
5.00
5.19
4.04
4.97
3.76
2.20
3.51
2.12
986 230 311 782 674 448 4 045 657
4.10 Tilsammen.
III. Bygderne fogderivis.
Lister.
Søndhordland.
Nordhordland.
Sogn.
Sønd- og Nordfjord.
Sondmør.
Romsdal.
Nordmor.
Fosen.
Guldalen.
Strinden og Selbu.
Stjor- og Værdalen.
Inderøen.
Namdalen.
Søndre Helgeland.
Nordre Helgeland.
Salten.
Lofoten og Vesteraalen.
Senjen og Tromso.

28
Fiskerier
1888.
Tabel 3 (Forts.). Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og
Udbyttet af Fedsildfiskerierne.
b) Summariske Opgaver for H errede r, hvor mindst 200 Fiskere deltog
Fisket, eller Fangstmængden udgjorde mindst 1000 hl.
Herreder.
1 H 2 I 3 I 4
Antal
Fiskere.
Garn-
baade.
Notlag.
Fangstmængde
1).
hl.
Herreder.
1 I 2314
Antal
Fiskere-,
Garn-
bande.
Notlag.
Fangstmængde.
hl.
Vanse
b 100 b 35 1 400 Borsen
80 30 2 500
Fitje
500 200 6 5 000 Buviken
120 50 1 200
Fjeld
b 710 b 5 47 3 800 Byneset
100 50 1 500
Lindaas
SOO 100 b. 7 1 780 Sparbuen og Skei 200 100 4 200
Utvær
684 150 6 6 366 Beitstaden
750 250 12 13 790
Askvold
600 150 28 33 000 Stod og Egge . . . 50 40 2 500
Kinn ..
1 400 200 50 74 260 Fosnes
b. 100 b. 50 1 000
Bremanger
126 9 1 200 Flatanger
500 150 13 7 700
Selje
1 600 250 40 23 400 Nære og Vikten . . 2 300 560 86 36 000
Daviken . . . . . 500 100 15 1 200 Leko ... . . . . . 780 210 23 37 800
Vannelven
265 247 1 1 818 Kolv. og Fold.eid 256 80 6 4 000
Sande) (Sondmor) 250 80 5 476 Bindalen
1 400 600 20 12 000
Hero:
820 270 12 2 989 Brenne
1 760 560 47 56 460
Ulstein
560 240 3 3 000 Vege
580 250 3 5 840
Volden og Orsten 178 127 5 1 100 Tjotto
b 100 b. 35 b 2 2 950
Skodje . .
350 120 6 2 800 Vefsen
b 80 b. 32 b. 1 1 500
Borgund
317 21 6 525 Alstahaug .
100 8 3 300
Vestnes
294 125 4 700 Hero
1 200 200 50 14 000
Vold
60 30 1 200 Nesne
700 200 24 19 500
Grytten
440 200 7 12 000 Mo
190 75 4 2 200
Lure Veo
234 100 2 2 250 og Trænen . 682 250 15 10 500
Rode Nesset . . 337 . 150 . 3 . 7 400.
. . 200 50 6 8 400
Boise ... .. . . b. 200 b. 40 6 1 150 Mele
800 200 20 25 000
Frmnen
350 75 11 11 660 Gildeskaal og Beie-
Akero . . .. . . . 710 200 17 10 000 ren
3 000 500 120 90 000
Sandø (Romsdal) 80 40 1 060 Bodo
1 200 80 15 000
Kvernes
616 157 16 7 320 Skjerstad
36 2 2 400
Strømsneset. . 84 b. 7 5 1 775 Folden
1 110 200 39 80 200
Sundalen og øksen-
Steigen
360 120 4 1 600
dalen
160 50 5 2 500 Hammure
100 5 3 300
Stangvik
278 80 7 9 510 Ledingen og Tys-
Aure
800 200 27 40 000 fjorden
250 18 2 100
Tusteren
370 80 16 2 025 Borge
350 120 700
Edo
1 050 325 10 12 100 Hadsel
150 50 1 500
Bjornor . ... . 680 180 4 10 000 Sortl and
570 100 11 6 050
Aafjorden
1 000 250 20 14 000 Kvæfjord
500 150 6 20 000
Bjugn
1 090 385 63 27 690 Trondenes
400 100 22 2 300
Freien.
1 492 450 37 34 800 Bjarke
200 30 8 1 200
Hitteren
900 300 13 7 400 Ibbestad . . . 1 600 440 24 20 000
Fillan . . . . • • • 550 200 10 21 000 Salangen . . •
604 150 16 12 500
Hevne. .
650 225 14 6 950 Lenviken
350 150 2 500
Orlandet
640 120 25 19.200 Lyngen
250 60 6 3 400
Rissen og Stads-
Nordreisen
210 100 1 .2 200
bygden . . . . - . 200 62 5 1 260 Kvænangen . . 250 120 2000
Fiskepladse.
c) Summariske Opgaver for de betydeligere Fiskepl ad s e
forsaavidt Oplysning derom haves.
1 I 2 3
Herred,hvori
beliggende.
Antal
Fiskere.
Fangstmængde.
hl.
Fiskepladse.
1 1 2I3
Herred, hvori
beliggende.
Antal
Fiskere.
Fangstmængde.
hl. .
Dummefjord . . . Utvær. 684 6 376 Donoen Nesne. ? 6 000
Melværsund og Sjonen . . . .. . . . — ? 11 100
Soværet Askvold. 600 33 000 Mesofjorden . . . . Mule. 150 5 000
Eresfjord Nesset. 237 7 000 Glommen — 400 10 000
Frænefjord Frænen. 350 11 660 Bjerangen --- 200 10 000
Gossenholmerne . Akero. 610 8 670 Vaago og Omegn . Bodo. 1 200 15 000
Todalsfjord Stangvik 189 7 800 Sagfjord Folden. 310 14 000
Vinjefj ord Hevne 500 5 000 Lerfjord — 700 65 200
Beitstadfjorden . . Spbuen&Skei 200 4 200 Gullesfjord Kvæfjord. 500 20 000
Beitstadfjorden . . Beitstaden. 400 9 600 Gratangen Ibbestad. 1 000 17 000
Hjeldebotnen . --- 350 • 4 190
1) Fiskets Vær di herredsvis er opgivet i Tabel 1.

Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
I. Rigets Bygder
II. Bygderne amtsvis
Smaalenene
Akershus
Buskerud
Jarlsberg og Larvik
Bratsberg
Nedenes
Lister og Mandal
Stavanger
Sondre Beruenhus
Antal
Fiskere.
3 991
126
72
14
1 124
89
285
1 078
1 175
28
2
Deraf
fiskede
med
Drivgarn.
3 832
126
1 124
89
224
1 078
1 163
28
20
Tabel 4. Nærmere Opgaver over Deltagelsen i og
Udbyttet af Makrelfiskerierne.
Detaillerede Opgaver for de storre Landsdele.
3
Antal
Baade
udrustede
med
Drivgarn.
1 091
37
306
29
86
304
320
9
4
Fangstmængde.
Stkr.
5
Deraf
opfisket
med
Drivgarn.
Stkr.
8 037 895 7 925 695
87 700 82 200
300
7 800
1 813 200 1 808 200
216 880 215 880
326 635 300 335
3 936 680 3 931 280
1 620 900 1 560 000
27 800 27 800
6
Fiskets
Værdiudbytte.
Kr.
719 221
15 796
75
1 400
205 276
21 948
36 247
281 146
154 275
3 058
Fiskerier
1888.
7
Gj ennemsnitspris
pr. 100
Stkr.
Kr. Ø.
8.95
18.00
25.00
18.00
11.32
10.12
11.10
7.14
9.51
11.00
Tilsammen 3 991 3 832 1 091 037 895 7 925 695 719 221 8.95
•
Ill. Bygderne fogderivis.
Idde og Marker
Aker og Follo
Buskerud
Jarlsberg
Larvik
Bamle
Nedenes
Mandal
Lister
Joederen og Dalene
Ryfylke
Sondhordland
126
72
14
550
574
89
285
350
728
598
577
28
126
550
574
89
224
350
728
598
565
28
37
142
164
29
86
121
183
140
180
9
87 700 82 200
300
7 800
708 200 708 200
1 105 000 1 100 000
216 880 215 880
326 635 300 335
1 672 600 1 667 200
2 264 080 2 264 080
1 440 000 1 440 000
180 900 120 000
27 800 27 800
15 796
75
1 400
92 076
113 200
21 948
36 247
118 396
162 750
130 200
24 075
3 058
18.00
25.00
18.00
13.00
10.24
10.12
11.10
7.08
7.28
9.04
13.25
11.00'
Tilsammen 3 991 3 832 1 091 8 037 895 7 925 095 719 221 8.95
b) Summariske Opgaver for Herreder, hvor mindst 50 Fiskere deltog
i Fisket, eller Fangstmængden udgjorde mindst 50 000 Stkr.
Herreder.
Antal
Fiskere.
'2I 3 1 2 1 3
Antal
Baade
med
Drivgarn.
,,
x ang.stmængde').
Stk r.
Herreder.
Antal
Fiskere.
Antal
Baade
med
Drivgarn.
x angstmængde.
Hvaler 126 37 86 600 Oddernes 321 110 1 609 100
Aker 72 - 300 Vanse 523 129 1 593 000
Nottero ogTjomo 526 136 707 200 Herred . . .... . . 24 6 77 660
Tjølling 82 24 125 000 Nes og Hittero 177 47 585 000
Fredriksværn . . . 180 45 360 000 Sogndal 348 76 880 000
Brunlanes 300 80 600 000 Egers. og Ogne 220 55 500 000
Skaato 55 19 152 900 Haa 30 9 60 000
Dybvaag 57 21 33 500 Skudenes 90 30 112 900
Vestre Moland 42 11 66 400 Torvestad og
Hovaag 60 20 136 935 Skaare 475 150 60 000
1) Fiskets Vær di herredsvis er opgivet i Tabel 1.
Stk r.

Piskerièr
1888. Tabel 5. Nærmere Opgaver over Udbyttet af: 1 Vaarsildfiske,
4. Hummerfangst
Landsdele, hvori Fiske-
rierne ere foregaaede.
I. Rigets Bygder
IL Bygderne amtsvis
Smaalenene
Akershus
Buskerud
Jarlsberg .og Larvik
Bratsberg
Nedenes
Lister og Mandal
Stavanger
,Sondre Bergenhus
Nordre Bergenhus
Romsdal
Sondre Trondhj em
Nordre Trondhj em
Nordland
Tromso
Finmarken
IH. Bygderne fogderivis.
Idde og Marker
Moss
Aker og Follo
Buskerud
Jarlsberg
Larvik
Bamle
Nedenes
Mandal
Lister
æderen og Dalene
Ryfylke
Sondhordland
Nordhordland
Hardanger og Voss
Sogn
Send- og Nordfjord
Sondmor
Romsdal
Nordmor
Fosen
Strinden og Selbu
Stjor- og Værdalen
inderøen
Namdalen
Sondre Helgeland
Nordre Helgeland
Salten
Lofoten og Vesteraalen
Senj en og Tromso
Alten
Hammerfest
['anen
Varanger
76 536
465
113
494
510
100
110
5 925
35 537
4 910
4 272
100
6 000
18 000
165
300
113
494
485
25
100
b. 20
90
2 045
3 880
8 565
26 972
1 060
3 850
1 692
500
2 080
100
-
6 000
18 000
a) Detaillerede Opgaver
1 11 2 11 4 I 5 I a 11 7
Fangstmængde.
hl.
1. Vaarsildfiske.
Værdi- Gj.pris
udbyttepr. hl.
Kr.Kr. Ø.
170 430 435 513 2.56
13 515 27 180 2.01
520 1 852 3.56
1 070 3 490 3.26
14 045 42 159 3.00
83 400 200 248 2.40
27 500 92 450 3.36
26 760 58 993 2.20
3 360 6 541 1.95
260 2 600 10:00
13 515 27 180 2.01
520 1 852 3.56
1 070 3 490 3.26
14 045 42 159 3.00
83 400 200 248 2.40
27 500 92 450 3.36
870 2 750 •3.16
25 890 56 243 2.17
3 050 5 341 1.75
310 1 200 3.87
260 2 600 10.00
2. Brisling- og andet
smaasildfiske.
Fangstmængde.
hl.
Værdiudbytte.
Kr.
154 925
4 550
1 545
4 500
2 060
500
505
21 892
62 098
12 060
9 515
200
12 000
23 500
350
4 200
1 545
4 500
1 960
100
500
100
405
7 950
13 942
22 358
39 740
1 850
10 210
5 500
700
3 315
200
12 000
23 500
(.lj.pris
pr. hl.
Kr. Ø.
3. Laks-
Fangstmængde.
kg.
2.02 594 122
9.78 6 360
13.68 1 290
9.11 7 881
4.04 13 535
5.00 11 550
14 090
4.59 64 666
3.69 50 138
1.75 65 044
2.46 43 123
2.23 41 696
2 00 161 368
35 305
2.00 36 788
1.31 12 800
28 488
2.12
14.00
13.68
9.11
4.04
4.09
5.00
b. 5.00
4.50
3.89
3.59
2.61
1 47
1.75
2.65
3.25
1.40
1.59
2.00
2.00
1.31 ■••
1 680
4 680
1 290
7 881
10 996
2 539
11 550
14 090
36 380
28 286
24 636
25 502
18 626
41 551
4 867
16 803
26 320
10 052
5 714
25 930
130 607
30 761
2 256
1 285
31 764
7 073
8 215
13 320
8 180
12 800
7 000
7 300
2 100
12 088
') Ovenanfor te hoie Pris er for tyndskallede Osters (11 1200 Stkr paa hl . ) fra de

2. Brisling- og andet Smaasildfiske, 3. Laks- og Sehorretfiske,
og 5. Østersfangst.
for de større Landsdele.
og Soorretfiske.
Værdiudbytte.
Kr.
Gj.pris
pr. kg.
Kr. O.
31
12 1! 13 14 15
Fiskerier
1888.
4. Hummerfangst 5. østersfangst . Landsdele, hvori Fiske-
Fangst- 1
mængde.
Stkr.
Værdiudbytte.
Kr.
(j.pris
.
pr.100Stkr.
Kr. O.
Fangstinamgde.
hl.
Voerdiudbytte.
Kr.
(r.Lpris
pr. hl.
Kr. Ø.
rierne ere foreffaaede
.-, -
631 640 1.06 8551O3 414 067 48.42 94 4 029 42.86 1. Rigets Bygder.
II.Bygderneamtsvis.
9 190 1.44 50 000 14 000 28.00 15 375 25.00 Smaalenene.
1 922 1.49 200 80 40.00 - - Akershus.
11 298 1.43 400 180 45.00 4 120 30.00 Buskerud.
19 424 1.44 46 110 18 314 39.72 26 888 34.15 Jarlsberg og Larvik.
17 650 1.53 31 660 12 783 40.38 15 525 35.00 Bratsberg.
17 100 1.21 82 134 34 846 42.42 - - Nedenes.
79 460 1.23 135 840 76 980 56.67 - - - Lister og Mandal.
58 684 1.17 249 879 137 105 54.87 17 1 700 1)100.00 Stavanger.
67 716 1.04 169 549 82 853 48.87 6 100 16.67 Sondre Bergenhus.
49 541 1.15 58 040 23 286 40.12 5 131 26.20 Nordre Bergenhus.
39 799 0.95 31 291 13 640 43.61 4 120 30.00 Romsdal.
170 862 1.06 - 2 70 35.00 Søndre Trondhjem.
37 211 1.05 - - - Nordre Trondhjem.
27 543 0.75 - - - - Nordland.
7 487 1 0.58 - - - - Tromso.
16 753 1 0.59 - - - - Finmarken.
III. Bygderne fogderivis.
2 800 1.67 30 000 9 000 30.00 15 375 25.00 Idde og Marker.
6 390 1.37 20 000 5 000 25.00 - Moss.
1 922 1.49 200 80 40.00 - - - Aker og Follo.
11 298 1.43 400 180 45.00 4 120 30.00 Buskerud.
15 534 1.41 20 110 7 454 37.07 26 888 34.15 Jarlsberg.
3 890 1.53 26 000 10 860 41.77 - - Larvik.
17 650 1.53 31 660 12 783 40.38 15 525 35.00 Bamle.
17 100 1.21 82 134 34 846 42.42 . - Nedenes.
44 670 1.23 69 000 40 150 58.19 - - - Mandal.
34 790 1.23 66 840 36 830 55.12 - - Lister.
26 883 1.09 122 219 62 471 51.11 - - - Jæderen og Dalene.
31 801 1.25 127 660 74 634 58.46 17 1 700 1)100.00 Ryfylke.
21 596 1.16 79 519 40 443 50.89 - Søndhordland.
42 017 1.01 90 030 • 42 410 47.11 6 100 16.67 Nordhordland.
4 103 0.84 - Hardanger og Voss.
19 013 1.13 18 050 7 246 40.14 5 131 26.20 Sogn.
30 528 1.16 39 990 16 040 40.11 - - Sond- og Nordfjord.
8 770 0.87 26 011 11 380 43.77 4 120 30.00 Sondmør.
4 839 0.85 1 200 360 30.00 - - Romsdal.
26 190 1.01 4 080 1 900 46.32 - - Nordmor.
135 517 1.04 _ - 2 70 35.00 Fosen.
35 345 1.15 - - - Strinden og Selbu.
3 380 1.49 - - - - - - Stjor- og Værdalen.
1 110 0.86 - - - - - Inderoen.
32 721 1.03 - - - Namdalen.
5 356 0.76 - - - - - Sondre Helgeland.
6 870 0.83 - - - - - - Nordre Helgeland.
8 973 0.67 - - - Salten.
6 344 0.77 - - - Lofoten og Vesteraalen.
7 487 0.58 - - Senjen og Tromso.
4 200 0.60 - - - - Alten.
4 550 0.62 - - - Hammerfest.
i 400 0 66 - - - - Tanen.
6 603 0.55 - - - - Varanger.
kunstige østersbanker i Strand Herred.

Fiskerier
1888. Tabel 5 (Forts.). Nærmere Opgaver over Udbyttet
af: 1. Vaarsildfiske, 2. Brisling- og andet Smaasildfiske,
3. Laks- og Selorretfiske, 4. Hummerfangst og 5. østersfangst.
Høiland
Fjelberg
Fuse
Os
b) Summariske Opgaver for H er r e der, hvor storre Fiske foregik.
1. Brisling- og anden Smaasild.
Herreder.
Herreder.
Rygge og Moss
Sande
Sem
Bamle
Eidanger
Søndeled
Tromo
Oddernes
Søgne
Halsaa og Hartmark
Søndre Undal
Vanse
Nes og Hittere
Egersund og Ogne
Haa.
Klep
Haaland
Torvestad og Skaare
Vikedal
Finnaas
Fitje
Sund
Fjeld
Bruvik
Manger og Hello
Klævold
Askvold
Herreder.
Hvaler
Onso
Nettere og Tjøme
Bamle
Segue
Halsaa og Hartmark
Vanse
Han
Fangstmængde
1).
hl.
2 045
3 000
11 500
5 500
Fangstmængde
1).
Stkr.
30 000
20 000
20 000
20 000
24 000
24 000
30 500
22 064
Hammere
Trondenes
Tromsøsundet
Lyngen
2. Laks og Seforret.
Fangstmængde
1).
kg.
4 480
3 000
3 400
6 000
4 500
6 320
4 000
9 430
5 200
13 100
6 600
14 570
9 190
9 038
4 545
3 660
3 550
6 300
3 531
4 593
8 000
12 663
7 400
3 500
8 000
7 500
8 100
Herreder.
Kinn og Vevring
Selje
Kvernes
G-imnes
Stromsneset
Tingvold
Aure
Tusteren
Bjørner
Aafjorden
Bjugn
Hitteren og Fillan
Hevne
Ørlandet
Stadsbygden og Rissen
Børsen
Byneset
Strinden
Fosnes
Flatanger
Nære og Vikten
Nesne
Lødingen og Tysfjorden
Talvig
Alten
Hammerfest -
Sydvaranger
3. Hummer.
1) Fiskets Værdi herredsvis er opgivet i Tabel 1.
Herreder.
Herreder.
Klep
Haaland
Rennese og Mosterø
Skudenes
Torvestad og Skaare
Finnaas
Fjeld
Manger og Renie
Fangstmængde.
hl..
6 000
3 500
6 000
5 000
Fangstmængde.
kg.
8 670
6 000
3 475
3 000
4 324
3 599
5 000
3 280
6 000
7 100
b. 17 000
15 670
8 596
b 40 000
35 761
11 200
12 500
6 336
17 155
4 900
7 960
6 000
7 800
4 000
3 000
5 900
11 088
Fangstmængde,
Stkr.
28 383
34 832
22 917
26 060
42 000
46 073
24 000
30 000

Beretninger
O m
"Il'iskerierne i1SSS.

1. Beretning om Fiskerierne i Smaalenenes Amt.
(Afgiven af Amtmanden.)
Under 20de Marts 1889 har Amtmanden afgivet folgende Indberetning:
Efter de hertil indkomne statistiske Opgaver angaaende Fiskeriernes Drift
forrige Aar inden dette Amtsdistrikt tillader man sig at afgive folgende Indberetning
:
Vaarsildfiskeriet, der i det væsentligste drives i Syd og Sydvest for samt
ved Vestkysten af Hvaler, har beskjæftiget ca. 500 Fiskere med 250 Eger
og Bande, 800 Garn, 2 Noter og 2 Notlag. Der er intet Menneskeliv tabt ved
Ulykkeshændelse under Fisket. Det opfiskede Kvantum Sild er anslaaet til
13 440 hl. til en Værdi af 26 880 Kr.
Makrelfisket ved Hvaler har været drevet af 126 Garnfiskere. Der
antages opfisket 82 200 Stykker, som er solgt efter en Pris af 18 Kr. pr. 100
Stkr. eller til en samlet Værdi af 14 796 Kroner. Ved dette Fiske, som hovedsagelig
er foregaaet fra Begyndelsen af Juni Maaned til Midten af Juli, har
der været anvendt 37 Dæksbaade. Med Dorg og Snore er der opfisket for ca.
1400 Kr.
Krogfiske efter Torsk, Sei, Uer m. v. antages at have indbragt 1200
Kroner. 1)
Af Brisling er opfisket ca. 150 hl til en Værdi af 150 Kr. og 15 hl.
Østers til Værdi 375 Kr. Derhos er der ved Hvaler opfisket ca. 30 -000
Stkr. Hummer, som er anslaaet til en Værdi af 9000 Kr.
Ved Ulykkeshændelse er heller ikke under disse Fiskerier Menneskeliv
gaaet tabt.
I de øvrige He reder er Fiskeriet af mindre Betydning. Saaledes antages
der i Rygge, Raade, Onso og Berg at være solgt Torsk, Sei, Uer m. v. for
tilsammen 11 000 Kr.; forovrigt er det opfiskede Kvantum af disse Fiskesorter
anvendt i Husholdningen i vedkommende Herreder. I Oase antages der at være
1) Heraf er 600 Kr. for Hvitting og anden Smaafisk.
Det statistiske Centralbureaus Anm.
3*

Netter° Herred
Tjomo
Hvaler —
Onso
Raade —
Rygge
Nesodden —
Roken —
Son Ladested
Moss By
Fredrikstad —
Fiskernes Hjemsted.
Ialt
86
opfisket 20 000 Stkr. Hummer til Værdi 5000 Kr. I Rygge, Onso, Berg og
Id angives der at være opfisket 7360 Kg. Laks og Soorret til en antagen
Værdi af 10 690 Kr. 1). Foruden i Berg, hvor der antages opfisket 15 hl.
Brisling, der er betalt med 200 Kr., har det aarlige Brislingfiskeri, som drives
udenfor Jeloen i Rygge Thinglag, givet et Udbytte, der er anslaaet til 300 hl.
til en Værdi af 4200 Kr.
Notfiske bar ikke været drevet ved Amtets Kyst efter anden Fiskesort
end Sild.
2. Beretning om Makrelfisket ved Uleholmerne i Tjomes
i Jarlsberg og Larvik Amt.
(Afgiven af vedkommende Opsynsbetjent.)
Opsynsbetjenten har under 7de August 1888 afgivet nedenstaaende Beretning:
Opgave over Makrelfisket ved Ty' omo i Sommeren 1888. 2)
Fiskere.
29
43
27
332
8
20
4
8
23
16
16
Antal
Baade.
8
11
9
84
2
5
1
2
6
4
4
Opfisket
Kvantum.
526 136 707 200
Sammes
Værdi efter
Priserne paa
Stedet.
Stkr, Kr.
41 600 5 408
57 200 7 436
46 800 6 084
436 800 56 784
10 400 1 352
26 000 3 380
5 200 676
10 400 1 352
31 200 4 056
20 800 2 704
20 800 2 704
1) Heri er iberegnet Elvefisket, der ikke er medtaget i Tabelværket.
2) Tabellens Form er bleven forandret i det statistiske Centralbureau.
Stat. Centralb. Anm.
91 986

37
Af Baadene havde 8 en Besætning af 3 Mand og 126 af 4 Mand, paa
hver Baad kom 45 Drivgarn.
Foruden ovenanforte Baade og Mandskaber har omtrent 100 Snekker med
2 Mands Besætning fra forskjellige Steder været beskjæftigede som Opk ijobere.
Den hovedsagelige Fangst er afsendt i Deekshaade til Kristiania, Resten i
Dæksbaade og Snekker til Drammen, Tønsberg, Horten, Fredrikshald og
Fredrikstad. Fisket er drevet 12, 15 25 Kilometer i Syd af Lillefærder og
begyndte den 24de Mai og sluttede den 21de Juli. Det bedste Fiske var fra
6te til 16de Juni og fra eden til 13de Juli. Naar Garnfisket ophorer, afseile
samtlige Baade til sine Hjemsteder, derfor kan ingen Oplysning gives om Dorgfiskets
Størrelse. Sidstnævnte Fiske drives herfra kun af Lodse under Lodstjenesten
som Binæring og til eget Forbrug. For ulovligt Brændevins- eller
Øludsalg er Ingen mulkteret, ei heller er Nogen, saavidt irides, omkommet ved
Bedriften. Arrestationer har ikke fundet Sted.
3. Beretning om Fiskerierne i Bratsberg Amt.
(Afgiven af Amtmanden.)
Amtmanden har under 8de April 1889 afgivet folgende Indberetning: •
Angaaende de Fiskerier, som er foregaaet ved Amtets Kyster i 1888, skal
jeg herved, i Henhold til de indkomne schematiske Opgaver, afgive folgende
Indberetning:
Af Torsk, Sei og Uer blev i Brevik, Stathelle og Langesunds Distrikter
opfisket 243 000 Stykker til en samlet Værdi af 26 450 Kr. I Skaato Distrikt
fiskedes 24 000 Taltorsk paa 47 cm. til Belob 6000 Kr.; da der paa en
Taltorsk gaar indtil 4 Stykker af mindre Torsk, skulde det for Skaato opførte
Tal efter den almindelige Beregningsmaade sættes betydeligt Mere. Fisket
foregik for det meste i Tiden fra August til Mai, og det opfiskede Kvantum
blev for en væsentlig Del solgt udenfor Distrikterne, særlig til Kristiania.
Kveite, Lange, Brosme og lignende Fiskearter blev i de foran nævnte Dele
af Amtet i Maanederne September til April fisket i et Antal af 41 000 Stykker
til Værdi 2600 Kr. Den forholdsvis ringe Værdi skriver sig fra, at omtrent
30 000 Stykker Mort er medregnet i ovennævnte Tat.
Resultatet af Fiske efter Brisling og anden" Smaasild blev ringe, da det
kun dfeves i Omegnen af Skaatø; Udbyttet, der faldt i August, opføres med
ca. 100 hl. til en Pris af 5 Kr. pr. hl.

38
Hummerfisket bragte ogsaa forholdsvis lidet Udbytte, og der fremholdes fra
Skaato, at en forlænget Fredningstid bliver nødvendig, hvis ikke Udbyttet af
dette Fiske skal svinde ind til en Ubetydelighed. Ialt opfiskedes ved Langesund
og Skaatø 31 660 Stykker til en Værdi af 12 783 Kr.
Fra Brevik, Langesund, Eidanger og Skaato indberettes, at Søfisket efter
Laks og Soorret gav i Sornmermaanederne et Udbytte, væsentligst af Laks, af
11 550 kg. til Bela 17 650 Kr.
Makrelfiske foregik fra sidste Halvdel af Mai til nogle Dage ud i Juli.
Ogsaa efter dette Tidspunkt fiskede man noget, om end ubetydeligt, med Dorg,
ligesom Høstmakrelfisket indbragte omtrent 250 Kr. I det egentlige Makrelfiske
deltog fra Langesund, Kragere og Skaato 89 Mand med ialt 29 Deeksbaade.
Fangsten foregik udelukkende med Garn, og de indsendte Opgaver vise
et Udbytte af 215 880 Stykker, der blev solgt til en Gjennerasnitspris af ca.
10 Kr. pr. 100 Stykker.
Af Sommer- og Høstsild (Fedsild) er intet fisket, medens Vaar- og Vintersild
fiskedes ved Langesund og Skaatø i omtrent én Maaneds Tid fra Midten af
December. Udbyttet, der blev solgt paa Stedet til Exportører eller fra Baad
ved Bryggerne, androg til 1070 hl., der udbragtes til 3490 Kr. Fisket sysselsatte
i den anførte Tid omkring 70 Mand paa 20 Garnbaade.
Af Flyndre, Kolje, Hvitting og andre ikke specielt nævnte Fiskesorter
opfiskedes i de indre Fjorde til Værdi ca. 4300 Kr.
Under Fiskerierne er ingen Ulykke indtruffet.
Det maa med Hensyn til de fleste af foranstaaende Opgaver bemærkes, at
de schematiske Meddelelser intet oplyse om det saakaldte Haandfiske. De
anførte Tal angive derhos næsten udelukkende, hvad der er solgt udenfor
Fiskernes Hjemsteder, og omfatter altsaa ikke deres eget Forbrug, eller hvad
der enkeltvis er solgt paa Fiskepladsene. Videre bemærkes, at man ikke har
kunnet erholde nogen speciel Opgave for Bamle Herred, hvilket dog neppe har
nogen særdeles Betydning, da Indberetningerne fra Langesund angives for en
«ikke uvæsentlig Del» ogsaa at gjoalde nævnte Distrikt.
Fiskerne have ikke for nogen Del selv virket Udbyttet til Handelsvare,
idet Fisken er solgt i fersk og tildels i levende Tilstand.

39
4. Beretning om Fiskerierne i Lister og Mandal Amt.
(Afgiven af Amtmanden den 9de April 1889.)
A. Makrelfisket.
Efter Opgaver fra Kristiansands Magistrat og Lensmændene er der af
Makrel opfisket:
Distrikt.
Kristiansand
Oddernes
Søgne
Halsaa og Hartmark
Vanse
Herred og Spind
Lyngdal
Nes øg Hittero
Fiskere. aabne
Baade.
8
313
10
19
523
24
4
177
Antal
Dæks -
bande.
1 2
107
6
5
129
6
1
47
Opfisket
Kvantum.
Stykker.
27 000
1 580 000
46 200
14 000
1 593 000
77 660
8 420
585 000
Heraf have
Fiskerne
solgt.
Stykker.
27 000
1 545 000
46 200
14 000
1 525 000
75 000
8 000
545 000
Gj ennemsnitspris
pr. 100
Stykker.
Kr. O.
5.00
7.00
8.00
15.00
6.80
7.66
9.50
8.15
Fiskets
samlede
Værdi.
Kr.
1 350
110 600
3 690
2 100
108 320
5 950
800
47 680
Tilsammen 1 078 303 3 931 280 3 785 200 8.39 280 490
Fra Toldstederne 1) er udskibet:
fra Kristiansand 799 206 Stykker af Værdi Kr. 70 055 ( 76 600)
- Farsund 1 298 100 -- - - 120 720 (116 800)
- Flekkefjord 5 037 Kasser, Vægt 206 043 kg. - — - 40.336 ( 24 700)
Sum Kr. 231 111 (218 100).
Fra Mandal er ikke udskibet fersk Makrel, men derimod 75 Tender saltet
Makrel.
Medens Deltagelsen i Fisket paa den østlige Kyststrækning udenfor Randosund
og Ytre Flekkere er steget siden 1887 med 5 Bande og 25 Mand, er den
derimod aftaget udenfor Lister med 155 13aade og 323 Mand fra Vanse og Nes
og Bittere. For det hele Amt har der deltaget 152 Baade og 303 Fiskere færre
i 1888 end i 1887. Men uagtet det saaledes betydeligt mindre Antal Bande og
Fiskere har det opfiskede Kvantum Makrel alligevel været over dobbelt saa stort
som i 1887. Makrelfisket har nemlig i 1888 været usædvanlig rigt, navnlig paa
den ostligste Kyststrækning. Det kan ikke mindes, at her er faldet et saa rigt
Makrelfiske, idet Veiret har været sjelden gunstigt. Men som Folge heraf har
1) De i Parenthes tilføjede Værdier ere beregnede i det statistiske Centralbureau og
benyttede i den officielle Handelsstatistik.
Stat. Centralb. Anm.

40
Prisen været saa lavt nede, som den ikke har været paa mange Aar. Garntabet
har været ubetydeligt. Fisket begyndte omtrent midt i Mai og endte i Slutningen
af Juli. Det rigeste Fiske indtraf fra 18de Juni og til Slutningen af
denne Maaned og udfor Lister fra 9de til 23de Juni. Intet Menneskeliv gik tabt 1).
Fisket er drevet paa sædvanlig Maade med Drivgarn udenfor Kysten.
Ved Not er der fisket kun ubetydeligt, og * kan dette Fiske anslaaes til ca.
1000 Kroner, soin ikke er indbefattet i ovennævnte Belob. Gjennemsnitsprisen
er ovenfor anført.
Det udskibede Kvantum er væsentlig gaaet til England og kun ubetydeligt
til Tyskland. Fiskeudskiberne antages at have havt adskillig Fortjeneste af sin
-Udskibning. Forovrigt vides intet særligt at bemærke.
Tveid
Oddernes
Søgne
Halsaa og Hartmark
Holme
Valle
Spangereid
Vanse
Herred og Spind
Lyngdal
Kvinesdal
Nes og Hittere
Distrikt.
B. Laks- og Soorretfisket: 2)
Opfisket
Kvantum.
Værdi i fersk
Værdi af
solgt Fangst-
Tilstand.
mængde.
Kg. Kr. Kr. .
17 950 19 800 19 300
17 150 22 400 21 200
5 200 6 500 6 500
23 200 26 830 26 830
5 550 7 300
4 900 6 240 6 040
5 500 7 150
14 570 17 890 '17 890
1 848 . 2 530 -
2 565 3 630 3 636
3 015 3 830 3 750
9- 190 10 630 10 630
Tilsammen 110 638 134 730
Fra Toldstederne 3) er udskibet :
fra Kristiansand. . . . 118 881 kg. (123 580) til opgiven Værdi Kr. 168 195 (160 700)
- Mandal 11 981 - ( 11 620) - — 16 250 ( 15 100)
- Farsund 21 118 - ( 13 390) -
- 32 378 ( 17 400)
- Flekkefjord 6 706 - ( 6560) -
- 10 198 ( 8500)
Tilsammen 158 686 kg. (155 150) til opgiven Værdi Kr. 227 021 (201 700)
Fisket har givet et Middelsaars Udbytte. Gjennemsnitsprisen har været
1.22 Kr. pr. kg. Fisket har varet fra Midten af April til 14de September og
har været drevet paa sædvanlig Maade.
1) Ifølge Opgave fra Lensmanden i Nes og Hittero er 1 Mand omkommet under Fisket.
2) I Tabelvæ-rket er ikke Elvefisket medtaget.
3) Se Anm. 1 frgd. Side.
Stat. Centralb. Anm.
-

Oddernes
Sogne
Halsaa og Hartmark
Valle
Spangereid
Vanse
Herred og Spind
Lyngdal
Nes og Hittero
41
C. Hummerfisket.
Distrikt. Stykker. Værdi.
Tilsammen
Kr.
3 000 2 100
24 000 12 000
24 000 15 600
7 000 3 850
11 000 6 600
30 500 17 260
15 000 7 500
10 850 6 830
10 490 5 240
135 840 76 980
Fra Toldstederne 1) i Amtet er udskibet :
fra Kristiansand... 284 492 Stkr. (338 562) af Værdi Kr. 146 513 (203 100)
- Farsund 44 702 — ( 45 701) - — 28 162 ( 27400)
Udbyttet af Hummerfisket har været endnu ringere end i 1887, da der
ikke var opfisket synderligt mere end Halvdelen af, hvad der opfiskes i almindelige
Aar. Dette Fiske er altsaa i betydeligt Aftagende. Gjennemsnitsprisen har
været 57 Ore pr. Stk.
D. Andre Fiskerier.
Af Sild er der i September og Oktober fisket paa Vestkanten
ca. 1400 hl. til Værdi af 6000 Kr.
Sommer- og Høstfiskerierne efter Torsk, Sei, Uer m.
Oddernes opfisket for Kr.
Halsaa og Hartmark
Valle 5 000 Stkr
Spangereid 13 000 Stkr
Herred og Spind 150 hl
Lyngdal 15 650 Stkr
Nes og Hittero 11 850 Stkr
Fra de andre Distrikter er Udbyttet ikke opgivet.
Af Hellefisk er udført:
Fra Kristiansand 25000 kg. af Værdi Kr. 11 533
Mandal 250 - - - 125
- Farsund 19 220 - - - 6 727
1) Se Anm. 1 Side 39.
m.
5 500
5 000
2 650
7 800
1 500
13 000
2 360
af Lister

42
Desforuden er der udført:
fra Mandal 38 Tønder Brisling og 8 'fonder saltet Aal ;
- Farsund 18 300 kg. fersk Sild af Værdi Kr. 3 477;
- Flekkefjord 3 515 hl. Fedsild, 378 hl. Vaarsild, 50 kg. Klipfisk,
50 kg. Stokfisk samt for 3 228 Kr. fersk Fisk.
5. Beretning om Vaarsildfisket (fornemmelig i Stavanger Amt).
(Afgiven af Opsynschefen og her meddelt i Uddrag.)
Under 29de December 1888 er for Hans Majestæt Kongen forelagt følgende
af Opsynschefen, Kaptein i Marinen Bretteville, afgivne Beretning om Vaarsildfisket
1888:
Omkring Midten af December (1887) berettes om meget gode Udsigter ved Utsire,
saa Noterne klargjordes. Der blev imidlertid intet Fiske af for de sidste Dage
af December, da Hval og Fugl atter saaes omkring Utsire, og noget Aatefiske
foregik 29de og 30te paa Sirefjorden og syd af Øen. Heri deltog kun Hjemfolket
dels med Garn, dels med Snurpenøter. 28de December berettes om stor
Sildetyngde under Glesvær, hvor noget Aatefiske foregik ved Kvernholmen.
Den første Del af Januar hindredes Udsigter og Fiske af Veiret. I Ugen fra
9de til 15de Januar (1888) stængtes af Utsiringerne endel mindre Laase med pen, men
temmelig smaafaldende Sild. Samtidig fiskedes i Aater fra Kvitingsø og Skudenes
endel stor fyldig Sild. Fra 15de til 22de fiskedes i A ater mellem Utsire
og Urter, nordvest af Svea (Røvær) samt vest af Stolmen og Brandesund. 18de
stængtes en liden Laas ved Laako, vest af Sartoro. 17de og 18de berettes om
Sildetyngde ved Fitje. 26de Januar, 1 ste, 2den og 3die Februar foregik noget
Aatefiske ved Utsire og tildels ved Ferkinstadstranden, hvor imidlertid Silden
var temmelig gydefærdig. Disse Dage havdes Natsætfornemmelse ved Utsire,
hvor ogsaa nogle Smaalaase sattes. I Ugen fra 5te til 11te Februar fiskedes
ganske godt i Aater omkring Utsire, hvor adskillige Laase sattes og noget Nat-
- sætfiske ogsaa foregik. Fra 12te til 18de foregik Aatefisket hovedsagelig ved.
Urter og Røvær, samtidig fiskedes godt paa Natsæt ved Urter og lidt ved Roværholmerne,
og tiere tildels gode Laase sattes ved Utsire, Røvær og Fæøen. Fisket
trak sig nu nordover; 2 Ode og 21de havdes meget godt Aatefiske vest af Bommelbaad
og Nordøerne (Espevær). Ubetydeligt Natsætfiske foregik nu ved Loddersø,
Espevær og nordover til Brandesund, ligesom flere Smaalaase sattes sammesteds.
3die, 4de og 5te Marts stængtes mange meget gode Laase i Nordøerne, hvoraf
dog meget gik tabt paa Grund af Strom og Uveir. Fra 3die til 10de Marts
foregik lidt Natsætfiske her, ligesom endel Smaalaase sattes i Bakkesundet.

43
Fiskets Gang sees saaledes at have været omtrent som i de senere Aar,
begyndt ved Utsire og derfra trukket sig indover mod Kysten og nordover og
sluttet omkring Brandesund.
Aatefiske vedblev iaar længe, efterat Natsætfiske var begyndt, hvilket ikke
tidligere har været Tilfælde. Aatefisket faldt bedst paa Sirefjorden og vest af
Rovær. Det bedste Natsætfiske faldt ved Urter, hvor det tildels var rigt.
Notefisket gav bedst Udbytte ved Utsire og Espevær samt Røvær og Fagen.
— — Aatefisket fordeler sig saaledes: Kvitingso 500, Skudenes
2700, Utsire 8800, Urter 1300, Røvær 6500, Espevær 2500, Brandesund
1000; altsaa ialt 23 300 Maal.
Garnfisket ved Land foregik hovedsagelig ved Urter og senere ved Espevær,
medens det ved Røvær var ubetydeligt. Det fordeler sig saaledes: Utsire 1500,
Urter 9000, Rovær 500, Espevær 4000, Brandesund 1600; ialt 16 600 Maal.
Nôtefisket slog noksaa godt til ved Utsire, Røvær, Fæøen og Espevær
(Nordøerne) ; det fordeler sig saaledes: Utsire 12 800, Rovær og Fæøen 12 000,
Espevær 9800, Brandesund 2300; ialt 36 900 Maal.
Det hele opfiskede Kvantum bliver saaledes 76 800 Maal eller 115 200 hl.
Der blev visselig iaar ikke paa langt nær fisket saa meget, som der kunde
været, dels paa Grund af at ikke større Almue deltog i Fisket og dels fordi
Priserne vare saa smaa, lige ned til Kr. 1.25 pr. Maal paa Fiskeværene. Garntab
og Slitage paa Redskaberne vil nemlig med saa lave Priser, selv med god
Fangst, lettelig overstige Udbyttet.
Til Sammenligning anføres i nedenstaaende Tabel det antagne Kvantum for
de foregaaende Aar, siden Opsyn atter traadte i Virksomhed.
1880
1881
1882
1883
1884
1885
1886
1887
1888
Aar. Aatefiske. Garnfiske. Notefiske. Sum.
13 500
50 000
6 000
6 000
11 000
20 000
15 000
20 500
23 000
27 000 5 000 46 500
1 500 2 500 54 000
13 000 11 000 30 000
14 000 700 20 700
43 000 26 000 80 000
30 000 12 000 62 000
23 000 4 000 42 000
62 000 92 500 175 000
16 500 37 000 76 500
Middeltal 18 300 25 600 21 200 65 000
Af denne Tabel fremgaa,r, at Gjen.nemsnitsfangsten i de sidste 9 Aar ialt
har været omkring 65 000 Maal.
For Aatesilden varierede Prisen mellem Kr. 8.50 og Kr. 2.00 med Middelpris
Kr. 3,55; Garnsildpriserne faldt mellem Kr. 6.00 og Kr. 1.50 med Middel-

44
pris Kr. 3.31 og endelig var Prisen for Laasesild mellem Kr. 6.00 og Kr. 1.25
med IVIiddelpris Kr. 3.83. Middelpris for det hele Fiske bliver Kr. 3.64 pr. Maal
fersk Sild ved Fiskeværene.
Nedenstaaende Tabel viser Gjennemsnitspris, Kvantum i Tusinder af Maal
samt Betaling i Tusinder af Kroner for fersk Sild paa Værene i Aarene fra
1880 til 1888.
1880
1881
1882
1883
1884
1885
1886
1887
1888
Middeltal
Aar.
Sum
Tusinder
Maal,
46
54
30
21
80
62
42
175
77
587
Pris pr.
Maal.
Kroner.
20.00
14.50
10.64
14.05
11.21
6.93
7.63
1.87
3.64
65 7.79
Tusinder
Kroner.
920
783
319
295
897
430
320
327
280
4 571
Afvigte Fiske staar saaledes med Hensyn til Kvantum adskilligt over,
medens Prisen neppe er Halvdelen af Gjenuemsnitsprisen.
At Prisen paa den ferske Sild i de senere Aar er gaaet saa betydeligt ned,
skyldes vistnok hovedsagelig de rige Bohuslensfiskerier samt den hoie Told, der
i Rusland og Tyskland er lagt paa saltet Sild.
Det opfiskede Kvantum antages at være bleven saaledes behandlet:
saltet 49 000 hl.
røget 8 000 -
behandlet med Borsyre 20 000 -
iset og letsaltet 9 000 -
samt forbrugt fersk eller hjembragt til Hussild 30 000 -
Den saltede Sild blev saagodtsom udelukkende rundsaltet. Rogesilden blev
dels flækket og røget, dels rundroget. Ved Behandling med Borsyre blev somoftest
ogsaa benyttet noget Salt.
Nedenstaaende Tabel viser Resultaterne af foretagne Optællinger af Antal
Sild i Maaltonden:
508

1888.
13/1
26/1
3/2
8/2
11/,
20/2
e'd
cl
4,1
632
608
574
572
580
590
632
572
602
45
Aatesild. Garnsild.
Laasesild.
Sted.
Skudenes.
Utsire.
Rovær.
største Antal
mindste —
Middeltal.
1888.
7/2
14/2
16/2
24/2
27/2
cl
cl
612
642
602
682
676
682
602
642
Sted.
Utsire.
Urter.
Loddersø.
største Antal
mindste —
Middeltal.
cl
cl

48
Paa Grund af det mislige Resultat af forrige Aars Piske med sine yderlig
lave Priser fremmødte der iaar noget mindre Almue. Den samledes som sædvanlig
først ved Utsire, hvor der i Slutten af Januar var omkring 2000 Mand.
Midt i Februar var Almuen fordelt hovedsagelig ved Utsire og Røvær;
22de Februar var Almuen størst og kan da anslaaes til omkring 6000 Mand.
Allerede 24de Februar drog Almuen fra Rovær og samledes i Espevær og nordenfor
liggende Vær. 9de Marts begyndte Almuen for Alvor at drage hjem og
da Opsynet 18de Marts hævedes, var al fremmed Almue hjemreist.
Vejret var usædvanlig gunstigt.
Af meteorologiske Iagttagelser paa Utsire fremgaar, at der i Tidsrummet
fra 28de December til 1 1 te Marts, altsaa 75 Dage, kun havdes 23 Dage med
fra ((frisk Kuling» til «Storm». Søens Tilstand var i samme Tidsrum kun 11
Dage mellem «megen Dynning» og «oprørt Hav».
Luftens og Havets Temperatur i Overfladen ved Htsire Kl. 8 Morgen angivet
i Grader Celsius for hver Dag fra iste Januar til 1 ite Marts giver folgende
Middeltemperatur:
Temperatur.Januar.Februar. Marts.
Gjen.nemsnit.
1/1-11/3 1888.
Luft + 3:4. -:- 0:7. 4- 1:0. -F 1:04.
Vand + 5:1. d- 3:4. d- 2:8. -F 4:04.
Saavel Luftens som Vandets Temperatur viser sig at have været lavere end
i 1884 og 1885, men Mere end i 1886. For 1887 haves ingen Opgaver. Til
at maale Temperaturen paa Dybet var der iaar ikke Anledning.
Sundhedstilstanden maa betegnes soin meget god.
Af Ulykkestilfælde, hvorved Menneskeliv gik tabt, kom ingen til Opsynets
Kundskab.
— — Af Lovovertrædelser forefaldt kun faa. Til Statskassen forelagdes
10 Mulkter, nemlig 8 for i ulovlig Tid at hava været paa Sætteriet, 1
for Notestmng i ulovlig Tid samt 1 for Negtelse af at efterkomme Opsynets
Ordre om Forhaling.

47
6. Beretning om Fiskerierne i Sondre Bergenhus Amt.
(Afgiven af Amtmanden den 12te April 1889.)
Ifølge modtagne Indberetninger fra Lensmændene kan Udbyttet af de i
Aaret 1888 i dette Amtsdistrikt forefaldne væsentligere Fiskerier ansættes saaledes:
De forskjellige Fiskerier og de Distrikter,
i hvilke de ere forefaldne.
1. Skreifiskerierne.
Nordhordlands Fogderi: Sund
Fjeld
Manger
Lindaas
Sendhordlands Fogderi: Finnaas
2 A. Fedsild.
Nordhordlands Fogderi : Fane
Askoen
Fjeld
Lindaas
Sondhordlands Fogderi: Etne
Fit,j e
Opfisket
Kvantum.
Stkr.
40 000
60 000
50 000
12 000
1 000
Den antagelige
Værdi
efter de paa
eller ved
Fiskepladsene
betalte
Priser.
Kr.
10 000
15 000
13 500
2 880
250
Af Fangsten
antages solgt
eller virket til
Handelsvare.
Stkr.
30 000
6 000
40 000
12 000
1 000
163 000 41 630 89 000
Hektoliter.
36
25
3 800
1 780
75
5 000
Kr. Hektoliter.
188 36
500 25
22 800 3 800
9 790 1 780
400 75
25 000 3 600
10 716 58 678 9 316
Hektoliter. 2 B. Vaarsild.
Kr. Hektoliter.
Sondhordlands Fogderi: Finnaas
Fitje
Sondhordlands Fogderi: Finnaas
19 500 60 450 19 000
8 000 32 000 2 000
27 500 92 450 21 000
3. Makrel. Stkr. Kr. Stkr.
27 800 3 058 27 300

48
De forskjellige Fiskerier og de Distrikter,
i hvilke de ere forefaldne.
4. Mindre Fiskerier.
a) Sommer- og Høstfiskerierne efter Torsk, Sei,
Uer m. m.
Nordhordla.nds Fogderi : Os
Sund
Fjeld
Haus
Manger
Lindaas
Sondhordlands Fogderi : Fjelberg ')
Fjære
Finnaas
Fitje
b) Kveite, Lange, Brosme m. m.
Nordhordlands Fogderi : Os
Sund
Fjeld
Manger
Lindaas
Masfjorden
Sondhordlands Fogderi : Kvinnherred
Fjelberg 2)
Fjære
Finnaas
Fitje
Opfisket
Kvantum.
8 000 Stkr.
9 200 kg.
ikke opgivet.
1 000 Stkr.
50 000 Stkr.
36 000 kg.
13 000 kg.
25 000 kg.
75 000 kg.
50 000 Stkr.
Hektoliter. e) Brisling og anden Smaasild.
Kr.
Nordhordlands Fogderi: Fuse')
Os
Fane
1)
2)
Heri medtaget Lange og Brosme.
Kun Kveite.
Den antagelige
Værdi Af Fangsten
efter de paa
antages solgt
eller ved
Fiskeplad-
eller virket til
sene betalte Handelsvare.
Priser.
Kr.
2 080
1 024
15 000
400
5 000
2 120
1 150
1 700
5 600
2 000
36 074
Kr.
5 100 Stkr. 1 845
12 000 kg. 2 010
ikke opgivet. 4 000
3 000 Stkr. 3 400
8 000 kg. 2 500
360 kg. 120
250 kg. 100
400 kg. 170
4 300 kg. 500
9 000 kg. 1 080
1 200 Stkr. 700
16 425
10 000 15 000
5 500 8 260
882 630
Kr.
1 900
500
12 000
100
4 000
2 120
1 150
500
3 800
600
26 670
Kr.
1 750
1 500
4 000
2 800
2 200
120
100
170
200
900
600
14 340
Kr.
12 000
7 500
630
Lateris 16 382 23 890 20 130
3) Hertil er i Tabelværket lagt 1500 hl. Blodsild til Værdi 2250 Kr. Fisket foregik
samtidig med Brislingfisket. Stat. Centralb. Anm.

40
De forskjellige Fiskerier og de Distrikter,
i hvilke de ere forefaldne.
Nordhordlands Fogderi (Forts.).
Sund
Fjeld
A skoen
Bruvik
Hosanger
Manger
Lindaas
Sondhordlands Fogderi : Kvinnherred
Skaanevik
Etne
Fjelberg
Fjære
Finnaas
Tysnes
d) Hummer.
Nordhordlands Fogderi : Fuse
Os
Fane
Sund
Fjeld
Manger
Lindaas
Masfjorden
Sendhordlands Fogderi : Kvinnherred
Fjelberg
Fjære
Finnaas
Stord
Fitje
Tysnes
e) Laks og Soorret.
1. Sofiske :
Nordhordlands Fogderi : Fuse
Os
Sund
Transport
Opfisket
Kvantum.
Hektoliter.
16 382
1 200
600
1 600
690
1 500
1 500
2 000
1 200
2 000
210
3 000
255
1 400
500
Den antagelige
Værdi Af Fangsten
efter de
paa antages solgt
eller ved
Fiskepladeller
virket til
sene betalte Handelsvare.
Priser.
Kr. Kr.
23 890 20 130
800
1 200 1 200
2 100 2 100
1 000
2 250 1 000
2 250 1 800
4 000 4 000
3 600 3 600
7 800 7 800
400 400
7 000 7 000
288
2 520 2 400
750 750
34 037 59 848 52 180
Stkr.
2 500
3 800
600
16 130
24 000
30 000
12 000
1 000
6 000
2 500
5 246
46 073
900
15 000
3 800
Kr. Kr.
1 000 1 000
1 600 1 600
270 270
8 140 8 140
12 000 12 000
13 000 13 000
6 000 6 000
460 400
1 800 1 800
1 000 1 000
2 623 2 500
25 510 25 510
490 490
7 500 7 500
1 520 1 520
169 549 82 853 82 730
Kg.
700
918
12 663
Kr. Kr.
1 050 1 050
1 845 1 800
11 914 11 914
Lateris 14 281 14 809 14 764
4

De forskjellige Fiskerier og de Distrikter,
i hvilke de ere forefaldne.
Nordhordlands Fogderi (Forts.).
Opfisket
Kvantum.
Den antagelige
Værdi
efter de paa
eller ved
Fiskepladsene
betalte
Priser.
Af Fangste
antages solg
eller virket t
Handelsvar
Kr. Kr.
14 809 Transport 14 281
14 764
Fjeld
7 400 7 400 7 400
Askoen
600
734 734
Haus
1 950 1 950 1 850
Bruvik
3 500 3 500 3 400
Hosanger
1 400 1 820 1 700
Hammer
2 160 2 600 2 590
Alversund
100
120 120
Manger
8 000 7 500 7 500
Lindaas
1 800 1 440 1 440
Masfjorden
360
144 100
Sondhordlands Fogderi: Kvinnherred
1 908 1 900 1 908
Skaanevik
1 100 2 200 2 200
Etne
500
650 650
Fjelberg
1 450 1 750 1 750
Fjære
864
872 850
Finnaas
4 593 4 990 4 990
Stord
86
109 109
Fitje
8 000 9 000 9 000
Tysnes
125
125 125
Hardanger og Voss Fogderi : Ulvik
1 700 1 250 1 250
Vikor
350
350 300
Jondal
1 400 1 540 1 540
Evanger
1 417
963 812
Kg.
65 044 67 716 67 082
2. Elvefiske:
Kg.
Kr. Kr.
138 Nordhordlands Fogderi Os
92
130
Hosanger
72
72
Alversund
200
197 197
Masfjorden
360
144 100
Sondhordlands Fogderi Kvinnherred
300
300 300
Etne
230
250 250
Hardanger og Voss Fogderi : Ulvik
5 300 4 250 4 250
Evanger
1 500
900 750
8 054 6 251 5 977
Hektoliter.
f) Osters.
Kr. Kr.
6 Nordhordlands Fogderi Sund
100 1 00

Rekapitulation.
1. Skreifiskerierne Kr. 41 636
2 A. Fedsild - 58 678
2 B. Vaarsild - 92 450
3. Makrel - 3 058
4. Mindre Fiskerier
a) Sommer- og Hostfiskerier efter Torsk, Sei, Uer m. m.. Kr. 36 074
b) Kveite, Lange, Brosme m. m 16 4 5
c) Brisling og anden Smaasild 59 848
d) Hummer
e) Laks og Seerret
82 853
1) Sofiske Kr. 67 716
2) Elvefiske 651
- 73 967
f) Osters
100
- 269 267
Tilsammen Kr. 465 0831)
I de Distrikter, for hvilke ingen Opgave er meddelt, har efter Lensmændenes
Indberetninger heller ikke noget Fiske fundet Sted.
1) I Henhold til Anmærkning Side 48, samt naar Værdien af Elvefisket, der ikke
er medtaget i Tabelværket, 6251 Kr., fratrækkes, bliver den samlede Værdi
461 082 Kr.
Stat. Centralb. Anm.

Distrikt.
Vik ...... . .
Skevold . .. .
Kr. Kr. Kr. Kr.
50 Lavik
600
Gulen
Vinter- og Vaar-
4,1
Utvær 900
Hyllestad . .
Askvold . . .
Ytre Dale
Brandso . . .
Bremanger. 241000
Stat 250000
Daviken . . . 30000
Eid
Stryn og Indviken
torsk.
225 225
52
Storsild og Fedsild.
120 600
7116 21248 16000
120 1440
34740 84180 77680
74410 200802 198612
63200 60000 10500 37633 30000
62500 60000 26400 94920 75720
6714 5595 12900 36030 30000
7. Beretning om Fiskerierne
(Afgiven af Amtmanden
Oversigt over Fiskerierne i
■•■•
Torsk,Sei,Lan- Brisling og ange,
Brosme etc. den Smaasild.
650 7740
292 2539
521900 132639 125820 166356 9477453 428012 7867 55819 40614 4910 12060 6100
;.5
'ETs'
Kr.
1575 11460
800
1200
;••1
CL) C)
pb:1
• ,•-o
CI)
• r4
CI)
v••■1 g
0
Kr.
• •-•4
r-4
o
160
rc1
Kr.
500
a, 0
c4-4
• r4
ce
;.4
CO MI
r=i1
CO CZ
463?:1
o
Kr.
50 150 70
6350 850 1200 600
1839
7140 300 1000 . 500
300 600 400
6000 1250 361 .0 3530
945
2800 19400 14640 1000 2500
550
6900
3280
4500
3700
500 1000
500 1500 1000
1) Heraf 26 700 hl. til Værdi 58 993 Kr. i Tabelværket henført under oVaarsildfiskerien.

i Nordre E3ergenhus Amt.
den 22de April 1889.)
Nordre Bergenhus Amt i 1888.
53
Hummer. Laks og Sehorret. fasters.
Kr.
■•• 11.
■■■
5950 2402
11100 4444
1000 400
5400 2160
9690 3880
10500 4200
14000 5600
400 200
58040 23286
Kr.
2402
4444
400
2100
3880
4200
5600
200
ce
bo
O
2700
8000
1000
1450
2273
2000
8100
920
8670
300
6000
800
1200
2930
Kr.
2910
8500
1080
2100
2783
2270
11340
1320
8670
300
7200
800
960
1992
23226 2)46343 2) 52225
Kr.
2910
8500
1080
2100
2783
2270
11340
1050
86 '7 0
300
7200
800
900
800
50703
•••
4 1/2
4V2
Kr.
131
-4, J-1
o
e4.4
a.)
ce
• P. >
rt::1

54
Som det af denne Oversigt vil sees, skulde Værdien af Fiskerierne for
forrige Aar kunne anslaaes saaledes:
Vinter- og Vaartorsk 132 639 Kr.
Storsild og Fedsild 477 453 -
Torsk, Sei, Lange, Brosme etc 55 819 -
Brisling og anden Smaasild 12 060 -
Hummer 23 286 -
Laks og Soorret 52 225 -
Østers 131 -
Tilsammen 753 613 Kr. 1)
Hertil kommer det forovrigt faldende Sm.aafiske, hvoriblandt endel Brislingfiske
i Fjorddistrikterne.
Den samlede Værdi af Amtets Fiskerier i Aaret 1888 skulde formentlig
efter Foranstaaende kunne ansættes til ca. 800 000 Kr.
8. Beretninger om Skreifiskerierne i Romsdals Amt samt om
Bankfisket ved Storeggen og de indenfor samme og omkring
Stordybet liggende Banker.
(Afgivne af Byfogden i Aalesund, Politimesteren sammesteds, Fogden i Nordmer samt
Lensmændene i Kvernes og Edo.)
A. Skreifiskerierne.
1. Skreifisket ved Sondmors Kyster.
a. Angaaende dette Fiske har Byfogden i Aalesund under 9de Mai 1888
afgivet folgende Beretning :
Herved har jeg den Ære at sende Gjenpart af en i (‹Aalesunds Handelsog
Søfartstidende» for 1 lte April 1888 indtaget Beretning om Vaartorskfisket
ved Sonclmørs Kyster 1888. Denne Beretning, der er udarbeidet af Stedets
mest sagkyndige Mand i denne Henseende, og hvortil de mig sendte Indberetninger
fra Opsynsbetjentene ere benyttede, maa jeg i alle Dele slutte mig til,
og jeg ved Intet at tilfoie samme.
Den omhandlede Beretning er saalydende:
Det nu afsluttede Skreifiske var imodeseet med ikke ringe Forventninger.
Det mislykkede Udfald af Fisket i 1887 kunde ikke andet end for en Del svække
den økonomiske Tilstand omkring i Distrikterne, og for Handelsmændene var det
alt andet end behageligt, forsaavidt som de istedetfor at erholde Afdrag paa
1) T Henhold til Anm. 2 frgd. Side bliver den samlede Værdi Kr. 750 929
Stat. Centralb. Anm.

55
Gjæld maatte forøge denne med nye Forskud. Saameget bedre er det, at vi nu
kunne glæde os ved et i enhver Henseende tilfredsstillende Resultat, idet vi
kunne notere det opfiskede Kvantum til nær 6 Millioner, der i Værdi omtrent
kan sættes ved Siden af Sondmors bedste Fiskeaar, 1886.
Almuen samledes som almindelig omkring Kyndelsmisse, men Begyndelsen
var ikke videre lovende, da det urolige Veir, som havde vedvaret udover Hosten
og Vinteren, hindrede alle Forsøg til den 13de Februar, da Skøiterne indkom
med den første Fangst af 600 til 1200 Stykker, ligesom der ogsaa med Snøre
og Line fiskedes endel. Hvad der imidlertid lovede godt, var Fiskens Kvalitet,
og sikkert er det, at det er længe siden, at man har seet saa stor, fyldig og
fed Fisk som iaar. Efter nævnte Dato indtraf godt "/eir med enkelte Dages
Landligge, som vedvarede Resten af Februar og til den 20de Marts, ved hvilken
Tid Fisken maatte søges paa de yderste Banker, og Almuen begyndte saa smaat
at forberede sig til Hjemreise. Den bedste Fiskeuge var fra 10-17 Marts, der
gav 1 1/2 Million. Vejret var altsaa gunstigt saagodtsom hele Tiden med
Undtagelse af temmelig stærk Kulde (4 0 R •), som er sjelden hos os.
I Nordmor klager man ofte over Stands i Fisket paa Grund af e Sturing »;
hos os kjender man ingen anden Afbrydelse end Storm og Strom, ihvorvel Fisken
ikke altid er at finde paa de samme Steder, da den ofte følger Sildestimerne.
Heldigvis var der iaar megen Sild paafterde netop under Fiskets Gang, og dette,
bidrog ikke lidet til det gunstige Udfald.
Som foran anført, faldt Fisken iaar ualmindelig stor og fyldig, og da
Fangsten foregik i den tidlige Periode, er Udbyttet af Lever og Rogn stone
end nogensinde for. En anden Omstændighed, som fortjener Opmærksomhed, er,
at Udbyttet er jevnt fordelt over hele Distriktet, og at især enkelte Herreder,
der for har staaet tilbage, iaar ere blandt de mest begunstigede. -- —
Med Hensyn til Brug af Redskaber, har Garn iaar spillet den største
Rolle, og der er Baade i Gursken, som har 13 000 og derover. Soin Fledge af
det gode Vejr er Garntabet for intet at regne. Dette kan ikke siges om Liner,
da Baadene bruge sammen med Skøiterne eller omtrent paa de samme Strækninger,
og der er vistnok iaar gaaet adskilligt tabt. Enkelte faer, f. Ex. Vigra,
holder paa de gamle Skikke og bruger fremdeles Snoret med Ryk. Ogsaa iaar
har man staaet sig noksaa godt dermed, da "Hdbyttet er 3000 til 4000 pr. Baad.
For Skoiterne er Udbyttet ikke saa godt som i 1886; man kan regne Mandslodderne
til 180 A, 200 Kr., imidlertid er Anskaffelsen af Skøiter i Tiltagende;
man foretrækker nu de mindre til 5 Mands Besætning som de fordelagtigste
ogsaa for Sommerfisket. Af Fremmede har Slup «Rolf» af Tønsberg, «Maagen»
og Dampbaad «Voss» fra Bergen deltaget i Fisket. «Maagen» har saltet sin
Fisk ombord, og derved vist, at denne for Varens Konservering heldige Fremgangsmaade
er praktikabel. «Maagen» drog afsted med 17 000 Stykker. --
Dampbaade i Fiskeriets Tjeneste har ogsaa iaar været forsøgt, men neppe
med saa opmuntrende Resultat, som kunde være ønskeligt. Uagtet Dampbaaden
«Aktiv», udrustet af en af vore driftigste Fiskehandlere, har en Fangst af over

56
40 000, blive dog Udgifterne sä,a betydelige, at Forsøget, efter hvad vi har
Grund til at tro, neppe vil blive gjentaget. — — — —
I dette Aars Skreifiske har deltaget 1164 Baade, 127 Skeiter og Kuttere
og 5 Dampbaade. Fangsten er fordelt paa følgende Distrikter:
Aalesund og Ileso 102 Baade, 95 Skoiter og 5 Dampbaade 1 380 000 Stkr.
Godo og Gidske 174 — 6 •— - — 798 000
Valdero 88 ___ 5 __. __. 405 000
Vigra 132 ___ 8 ___. ___. 542 000
Nordoerne 153 — 6 -- - — 830 000
'Ulstein 55 ____ 7 ____ _ ___ 421 000 _
Runde 135 -- _ ___. — 398 000
Hero 220 — .. ____ _ — 812 000
Sande 105 — — — 340 000 -
1 164 Baade, 127 Skøjter og 5 Dampbaade 5 926 000 Stkr.
Hertil kommer, hvad der er fisket, siden Opsynet blev hævet, hvorover
Opgave savnes.
Kvantumet af Lever anslaaes til 17 500 hl. Da Størstedelen er produceret
til Medicintran, bliver der af denne Vare ca. 5700 hl. Rognpartiet vil
udgjøre ca. 8000 Tdr. i forste Saltning, hovedsagelig fra den bedste Fisketid,
saaat Kvaliteten altsaa er udmærket. Værdien af Sondmørsfisket kan ansættes
til ca. 1 800 000 Kr.; der er forbrugt ca. 36 000 Tender Salt og Agnsild for
ca. 20 000 Kr.
Da der af Fangsten falder ca. 1 112 Million paa vor By (omtrent det samme
som hele Søndmorsfiskets Udbytte i 1887), har Arbeiderbefolkningen havt god
Vinterfortjeneste, ligesom det tør forudsættes, at Virksomheden udover Sommeren
vil skaffe mange Hænder Arbeide. — -b.
Angaa,ende Retstilstanden under Fisket har Politimesteren i Aalesund
under 28de April 1888 udtalt Folgende:
2de Skoiteforere bleve ilagte Mulkter til Statskassen, henholdsvis 10 Kr.
og 40 Kr., den ene for at have drevet Fiske indenfor Territoriallinien uden at
have fort anordnet Mærke og den anden for Overtrædelse af de af Overøvrigheden
under 20de November 1882 udfærdigede Ankringsregler, N 1 og 5.
Tvistigheder af Betydenhed opstod ikke. Et Par mindre saadanne ere endnu
ikke ordnede.
Retstilstanden under Fisket var her i Byen i det hele taget god, og ingen
væsentlig Uorden fandt Sted. Under Fisket bleve i det hele 12 Personer ilagte
Mulkter for Drukkenskab og Gadeuorden. Af disse vare 7 udenbyes. — —
2. Skreifisket ved Nordmors Kyster.
a. Om dette har Fogden under 12te Marts og 13de Oktober 1888 afgivet
følgende Beretninger

-
57
Efter de indkomne Indberetninger fra Lensmændene i Edo og Kvernes
tog Fisket sin Begyndelse i iste Halvdel af Januar Maaned, men Uveir hindrede
Fiskeriets regelmæssige Bedrift hele denne Maaned. Ved Begyndelsen af Februar
Manned forandrede Veirforholdene sig til det Bedre. Fisket senere er, paa
faa Undtagelser nær, foregaaet med jevnt godt Udbytte, især i Kvernes Herred
og Kristiansunds Distrikt. For Smolens Vedkommende derimod er det betydeligt
mindre, saa Udbyttet der kun er Halvparten mod det øvrige Distrikts.
Efter de fra Opsynsbetjentene modtagne Indberetninger er til nedenanførte
Tider opfisket følgende Antal Skrei
iste Distrikt, Nordsmolen:
til 16de Februar 52 600
fra 16de Februar til iste Marts 119 074 171 674
2det Vestsmolen:
til 14de Februar 13 700
fra 14de Februar til 25de Februar 32 000 45 700
3die Søroerne:
til 14de Februar 3160
fra 14de Februar til 25de Februar 65 210
fra 25de Februar til 3die Marts 81 900 150 270
367 644
4de Grip:
til 22de Februar 195 348
fra 22de Februar til 29de Februar 248 540
443 888
5te Honningsø:
til 16de Februar 34 000
fra 16de Februar til 23de Februar 51 000
fra 23de Februar til 2den Marts 95 000
fra 2den Marts til 8de Marts 22 000
202 000
6te Aarsbogen:
til 24de Februar 37 790
fra 24de Februar til 3die Marts 44 680
82 470
728 358
For hele Fogderiet 1 096 002 mod 220 000 Stkr. ved Begyndelsen af Marts Maaned
forrige Aar.
Fisken er iaar noget federe og leverholdigere end de sidste Aar.
Hvis det for Bedriften nu foielige Veir skulde vedvare i den øvrige Fisketid,
maa det antages, at Fisket iaar vil give over et lVfiddelsaars Udbytte,
(Beretning af 12te Marts 1888.)

58
Som anført i min Indberetning af 12te Marts sidstleden tog Fisket sin
Begyndelse i iste Halvdel af Januar Maaned, men Uveir — især for dEdos
Vedkommende --- hindrede Fiskeriets regelmæssige Bedrift til ud i iste Halvdel
af Februar Maaned, da Veirforholdene forandrede sig til det Bedre. Senere
fortsattes Fisket under gjennemgaaende gunstige Veirforholde indtil dets Ophør
i Midten af April for Kvernes og ved Udgangen af samme Maaned for Edos
Distrikt.
Fiskeriets Resultat stiller sig saaledes:
for Kvernes Distrikt med Kristiansund:
Opfisket med Garn 720 000 Stkr.
- - Line 731 350 —
- Snore 61 400 —
eller af 388 Baade og 3 Fartøjer med 2103 Mands Besætning 1 512 750 Stkr.
mod 584 900 i forrige Aar.
for Edo Distrikt:
Opfisket med Garn 210 700 Stkr.
- - Line 241 300 --
- - Snore 345 000 —
eller af 719 Baade med 3200 Mands Besætning 797 000 Stkr.
mod 585 000 i forrige Aar.
for hele Fogderiet:
Opfisket ialt 2 309 750 Stkr.
mod 1 169 900 i forrige Aar.
Hvert 100 rund eller usløiet Fisk blev gjennemsnitlig betalt med 23 Kr.
mod 16 Kr. forrige Aar. Da det Opfiskedes Værdi er:
i Kvernes Distrikt Kr. 359 746
- Edo - 172 680
eller for hele Fogderiet Kr. 532 426
mod 184 923 i forrige Aar, bliver saaledes det virkelige Udbytte iaar henimod
3 Gange saa stort soin forrige Aars.
Fisken var meget fed og leverholdig.
Bedriften har iaar forvoldt Tab af 1 Menneskeliv.
Redskabstabet har været ubetydeligt i begge Distrikter. (Beretning af
13de Oktober 1888.)
b. Angaaende Skreifisket i Kvernes har Lensmanden under 26de April 1888
afgivet folgende Beretning:
Indeværende Aars Skreifiske i Kvernes afsluttedes den 14de ds. med et
Fangstudbytte efter de mig af vedkommende Fiskemodtagere meddelte Opgaver af
tilsammen 1 498 185 Fisk. Da der imidlertid af hjemmeværende Fiskere ogsaa
efter den 14de ds. forsøgtes med Snorebrug, kan vistnok det samlede Kvantum
mod et rundt Tal ansættes til vel 1 1-b,

59
Siden 1886 Aars Fiske er dette Kvantum ikke for naaet i Kvernes.
For Garnbrugets Vedkommende har Fangstudbyttet været et godt Aars;
for Line- og Snorebrugets derimod under et Middelaars. Fisken er ogsaa iaar
solgt rund til en Pris af 26 Kr. pr. 100 Garnfisk og 21 Kr. pr. 100 Lineog
Snorefisk.
Af det opfiskede Kvantum udgjor antagelig 720 000 Garnfisk,
Fisken var usedvanlig rogn- og leverrig, og da Veiret under hele Fisket
gjennemgaaende var gunstigt for Bedriften, forvoldtes intet nævneværdigt Redskabstab.
Rognpartiet er opgivet til 3 176 hl. og
Leverpartiet - - 4 690 -
Den gjennemsnitlige Mandslod blev for Garnbrugets Vedkommende 320 Kr.
og for Line- og Snorebruget 100 Kr., alt Brutto. For flere Snorebrugs Vedkommende
blev Fisket totalt mislykket. Efter Paasken indfandt sig nemlig paa
Grip endel Snorebaade, men da var Fisket i Aftagende, saa Udbyttet blev
derefter.
Fangsten idethele faldt forovrigt ujevnt saavel for Garn som Line.
Bedriften har iaar ikke forvoldt noget Tab af Menneskeliv.
Opgave over Antal af Baadlag m. v., som have deltaget i Skreifisket i 1888 med
Udror fra Kvernes og Kristiansund.
Fiskevær
og
Udrorsteder.
Grip
Brunsvik
Oksenvaag
Sveggen
Roeggen
Honningso
Slaathaug
Has4t10 og Lille
Sandø
Lyso
Flaaholm
Gedo og Low
Ildhuso
Aarsbogen
Stromsholm
Oroen
Hestholm
Teistklub
Kristiansund
3 Dampslupper
Tilsamm en
Garn.
Antal Baade med :
Garnog
senere
Linebrug.
3 8 44
3 2 19
2 3 5
9 3 10
11 1 4
4 10 18
1 1 ' 2
3 5 12
2 4
4 1 5
1 1 3
2 2
3 4
2 2 15
1 10
2 5
1 2 2
48
52 41 212
Line. Snore.
86 11.
11.
86
Be-
sætning.
577
135
65
146
116
202
26
124
36
65
31
26
44
107
58
41
34
240
30
2 103
Garn.
102 000
47 700
45 000
105 000
100 500
102 000
12 500
63 000
13 800
35 000
13 000
12 120
15 400
21 380
5 600
11 000
15 000
Opfisket med:
Line.
121 720
59 700
14 220
37 500
13 100
68 000
6 400
40 500
15 000
18 600
10 580
7 000
14 000
54 900
35 100
15 800
5 230
124 000
70 000
Snore.
61 400
Tilsammen
opfisket
285 120
107 400
59 220
142 500
113 600
170 000
18 900
103 500
28 800
53 600
23 580
19 120
29 400
76 280
40 700
26 800
20 230
124 000
70 000
720 000 731 350 61 400
151275Q

60
C. Angaaende Skreifisket i Edo har Lensmanden under 26de September
1888 afgivet nedenstaaende Beretning:
Efter de af vedkommende Opsynsbetjente forfattede Indberetninger sammenholdt
med de af undertegnede Lensmand erhvervede Opgaver har Deltagelsen i
og Udbyttet af dette Fiskeri været:
a. Opsynsdistriktsvis : Baadlag. Fiskere. Garnfisk. Line- og Snorefisk. Tilsammen.
Nordsmolen 201 1032 171 300 93 400 264 700
Vestsmølen 347 1470 29 400 297 900 327 300
Soroerne 171 698 10 000 195 000 •205 000
b. Tilsammen for Herredet 719 3200 210 700 586 300 797 000
der antages at have givet 2000 hl. Lever og 1300 hl. Rogn.
I Nordsmølens og Vestsmølens Distrikter opfiskedes derhos med Garn,
hovedsagelig af Veidholmens og Bratvers Indbyggere, omtrent 18 000 Stkr. Storsei.
Af Fangstmængden, hvoraf omtrent 241 300 Stkr. antages at være fanget udelukkende
med Line, er omtrent 188 000 Stkr. virket til Handelsvare af Fiskerne
selv; det øvrige er solgt enten i rund eller sloiet Tilstand paa Værene eller
Fartøierne, der var tilstede i et Antal af 18 Stkr. med en samlet Drægtighed
af 280 Tons og 46 Mands Besætning.
Priserne har været: for rund Torsk fra 19-26 Kr. og for sloiet saadan
fra 13-17 Kr. pr. 100 Stkr., for Lever og Rogn fra 10-14 Kr. pr. hl. og
for Fiskehoveder, hvoraf neppe over 400 000 Stkr. er solgt til Guano, fra Kr.
0,60-0,80 pr. 100 Stkr.
Den samlede Værdi af Fisket udgjør efter nøjagtig Beregning 172 680 Kr.,
der er noget over det dobbelte af Værdien for Fisket i 1887 og giver følgende
Gjennemsnits-Bruttolodder pr. Mand.
a. Opsynsdistriktsvis: Line- og Samlet for
Garnfiskere.
Snorefiskere. alle Redskaber.
Nordsmolen Kr. 78.00 Kr. 36.74 Kr. 58.69
Vestsmolen - 150.00 41.88 - 45.49
Soroerne 162.50 - 57.18 - 59.60
b. Tilsammen for Herredet . . - 91.82 - 44.96 - 53.96
et Resultat, der, uagtet noget bedre end forrige Aars, dog er alt andet end
tilfredsstillende og neppe levner noget Overskud, efterat Udgifter for Kost og
Redskabsslid ere fradragne, bortseet fra, at det for deres Vedkommende, der
havde leiet Rorsfolk for en Rorslon af 50-80 Kr. og Kosten, bringer ligefremme
betydelige Tab, selv om disse Udrederes Lodder maatte være noget stone,
end foranførte Gjennemsnitsværdier angive.
Som medfølgende sehematiske Opgaver udvise, har af det samlede Baadantal
blot 1 været udrustet kun med Garn, 37 kun med Line, 337 kun med Snore,
247 med baade Line og Snore samt 97 med baade Garn, Line og Snore ; af det

samlede Antal Fiskere har saaledes 7 udelukkende brugt Garn, 133 udelukkende
Line, 1473 hovedsagelig Snore, • 980 Line og Snore samt 607 Garn i Forbindelse
med Line og Snore.
Tab af Redskaber har indskrænket sig til en Ubetydelighed.
Af Fiskerne omkom 1 ved Ulykkeshændelse.
Fiskeriet begyndte allerede de første Dage efter Nytaar med Garn af Indbyggerne
for Nordsmolen (Stensosund— Hopen--Veidholmen) samt Bratveer og
Raakholmerne, men Uveir hindrede regelmæssig Drift helt til over Midten af
Februar, saaat det i denne Tid kun af og til lykkedes nogle af Garnlagene,
navnlig for Veidholmen at gjøre nogen nævneværdig Fangst. Den større Del
af Garnlagene saavel som Snore- og Linelagene vare derimod gjennemgaaende
uheldig saavel for Nord- og Vestsmolen som for Søroerne. Den tilbageværende
Del af Fisketiden var vistnok i Regelen begunstiget af foieligt Veir, tildels endog
f ypperligt, men med Fangsten blev det ogsaa nu meget smaat bevendt. Som
Folge heraf ankom en storre Del af det fremmede Fiskerbelæg ikke til Værene,
især paa Vestsmølen, for langt ud i Marts, da der indtraf nogle ret gode Fiskedage,
som dog ophørte igjen kun altfor snart. Efter Midten af April gjordes
der neppe nogen storre Fiskefangst — kun yderst ujevnt af og til og hovedsagelig
af Distriktets egne Indbyggere; ved Maanedens Udgang var Fiskeriet
aldeles slut.
Især for Mærkedistrikterne Stensøsund, Hopen og Vestsmolen fiskedes der
yderst daarligt hele Tiden.
Fra Midten af Februar til Midten af April indtraf for Nordsmolen og
Vestsmolen 39, for Somme 48 Sjaveirsdage.
Sundheds- og Ædruelighedstilstanden har været upaaklagelig blandt Fiskerne.
Disse har, saavidt jeg har kunnet skjønne, vist sig driftige og flittige under
Udøvelsen af sin Bedrift, og har de derhos i Landliggen, hvad enten denne har
været foraarsaget af Agnmangel eller af Tiveir, været sea sysselsatte med Garnbinding
eller andet Arbeide. Efterstaaende Tabel viser Belæg og Udbytte for
endel Fiskevær og Mærkedistrikter:

Udrorsteder.
Stensesunds Mærkedistrikt
Hopens Do.
Veiholmen
Bratvær med Andholmen
Koldholm
Ytre Raakholm
Indre Do.
Dyrnes Mærkedistrikt
Vestsmølens Do.
Odden
Ringsø
Spilvalen
HaHero
Lyngvær
Sorø,prnes Opsynsdistrikt iovrigt
6'2
Baade.
Antal
Fiskere.
Opfisket
Stkr. Torsk.
Antal
Kjobefarteier.
17 77 12 300
36 161 46 400 -
148 794 176 000 5
126 554 86 000 10
38 160 34 200
29 116 41 700
37 144 36 400 -
100 436 59 000 1
17 60 23 000 -
20 75 20 500 -
34 136 42 500
14 55 14 000 -
22 96 38 800 1
18 71 40 000
63 265 39 200 1
I denne Tabel er ikke indbefattet de omtrent 87 000 Stkr. Fisk, der er
solgt til de anførte Kjobefartøier, nemlig omtrent 30 000 Stkr. for Nordsmølens,
47 000 Stkr. for Vestsmølens og 10 000 Stkr. for Søroernes Vedkommende.
Fisketørringen har iaar været begunstiget af tjenligt Veir, — —
B. Bankfisket ved Storeggen og de indenfor samme og omkring Stordybet
liggende Banker.
Herom har Byfogden i Aalesund uder 26de Marts 1889 meddelt Folgende
Efter indhentede Oplysninger har Bankfisket paa Storeggen i Sommeren
1888 været drevet af 61 Skater og 2 Dampbaade med en Besætning af 517
Mand. Desuden har endel Baade herfra og fra Nordøerne deltaget i Fisket,
men paa Grund af manglende Oplysninger kan for disses Vedkommende ingen
nærmere Opgave meddeles.
Fangsten var meget tilfredsstillende, da Udbyttet alene af Længer og
Brosmer androg til ca. 250 000 Kr. Af Kveite opfiskedes ca. 510 000 kg. til
en samlet Værdi af 80 000 Kr.
Aarets heldige Udfald af soave' Vinter- som Sommerfisket har foranlediget
ikke saa liden Forøgelse i Antallet af Fiskefartoier.
Paa Grund af, at enkelte af herværende Fiskehandlere har erklæret sig
uvillige til at meddele mig de fornødne Opgaver for at kunne sættes istand til
at afgive en tilfredsstillende Indberetning, har det været mig en Umulighed at
angive Kvantumet i Maal og Vægt, forsaavidt angaar Længer og Brosmer,
Rogn og Lever.

d8
Beretninger om Fiskerierne i Sondre trondhjems Amt.
(Afgivne af Amtmanden.)
a. Under 10de September 1888 har Amtmanden afgivet folgende Indberetning
om Skreifisket:
Efter de fra Lensmændene i Fosen Fogderi modtagne Opgaver deltog i
Fisket, der for den største Del dreves i Freien Herred — desuden kun i Hitteren
og Bjornor — ialt 2134 Fiskere, hvoraf 1102 alene med Garn, 12 med Line,
713 med Snore (Dybsagn), 80 med Garn og andre Redskaber og Resten, 227,
med Line og Snore.
Baadenes Antal udgjorde 462, hvoraf 177 alene med Garn, 200 med Snøre
(Dybsagn) og Resten med forskjellige Redskaber.
Det opfiskede Kvantum er opgivet til 726 100 Stkr. Torsk, der for den
største Del er virket til Handelsvare. Indvundet 1901 hl. Lever og 1723 hl.
Rogn, hvorhos solgt 314 000 Fiskehoveder. Gjennemsnitspris pr. 100 Stkr. Torsk
Kr. 19.00, pr. hl. Lever Kr. 10.10 og pr. hl. Rogn Kr. 10.83. Af Kjobefartoier
fremmødte i Froien 5 med tilsammen 15 Mands Besætning.
Intet Menneskeliv gik tabt ved Ulykkeshændelser under Fisket, der varede
i Maanederne Februar og Marts og var begunstiget af godt Vejr.
Den samlede Værdi af indeværende Aars Skreifiske inden Amtet udgjor
171 782 Kr. mod 78 584 Kr. i 1887 og 225 700 Kr. i 1886.
Bjornør Lensmand oplyser, at der desuden deltog i Fisket i Halten ca. 30
Baade med 110 Mands Besætning og en Fangst af ca. 53 000 Stkr. Skrei,
170 hl. Lever og 150 hl. Rogn. Udbyttet i Penge omtrent 12 000 Kr.
I Strinden Fogderi samt ved Guldalen og Orkedalen Fogderiers korte
Kyststrækninger forefalder intet nævneværdigt Skreifiske.
b. Under 6te April 1889 har Amtmanden afgivet folgende Indberetning
om de i Amtsdistriktet i 1888 forefaldne Fiskerier udenfor Skreifisket.
A. Vedkommende Sildefiskeriet.
I Fosen Fogderi er opfisket et samlet Kvantum af ca. 142 300 hl. Fedsild,
hvoraf 41 960 hl. med Garn og Resten, 100 340 hl., med Not til en samlet
Værdi for nævnte Fogderis Vedkommende af omtrent 874 770 Kr. Fiskernes
Antal udgjorde 7202, hvorefter Gjennemsnitsudbyttet pr. Mand bliver omtrent
121 Kr. Antallet af Garnbaade og Notlag, der deltog i Fiskeriet, var henholdsvis
2172 og 191. Omtrent 160 Kjobefartoier fremmødte. Gjennemsnitsprisen
pr. hl. i de forskjellige Lensmandsdistrikter varierede fra 3 til 12 Kr. Næsten
det hele opfiskede Kvantum er virket og solgt som Handelsvare. Det største
Antal Fiskere — ialt 1492 — falder paa Froien, der ogsaa viser det største Værdiudbytte
af Sildefisket, nemlig 226 200 Kr. ; derefter kommer Bjugn med 194 000
Kr. og saa Orlandet med 141 200 Kr.
Intet Menneskeliv gik tabt ved Ulykkeshændelser under Fisket.

64
I Byneset, Borsen og Buviken Herreder af Strinden og Selbu Fogderi er
opfisket 5200 hl. til Værdi 21 000 kr. Fisket, hvori 300 Mand deltog, foregik
fornemmelig i Gulosen og Orkedalsfjorden.
I den Del af G-ulosfjorden, som stoder til Melhus Herred, er opfisket 300
hl. Sild til Værdi 1500 Kr.
I Orkedalen Herred af Orkedalen Fogderi er intet nævneværdigt Sildefiskeri
foregaaet i 1888; — kun lidt til Husbrug.
B. Vedkommende de forskjellige mindre Fiskerier.
Udbyttet af disse anslaaes i Fosen Fogderi til 183 127 Kr., hvoraf
136 377 1) Kr. falder paa Laks eg Soorret og 70 Kr. paa Østers i Hevne
Herred.
I Strinden og Selbu Fogderi er opgivet at være opfisket Laks og Soorret
til en samlet Værdi af 35 345 Kr.
I Gulelvens Fiskeridistrikt — Guldalen Fogderi — anslaaes Værdien af
Laksefisket til 30 667 Kr.
Af Laks blev i forrige Aar opfisket ganske betydeligt i Orkedalen Herred,
men Lensmanden kan ingen Talstørrelser angive, da han forgjæves har henvendt
sig til Vedkommende, der kjober til Udforsel den væsentligste Del af
Laks og Soorret, som fiskes dersteds, med Anmodning om Opgave i denne
Anledning. I Meldalen drive nogle Engelskmænd lidt Laksefiskeri i Orkla Elv.
Udbyttet af Sildefisket i 1888 udgjorde ialt 897 270 Kr. mod 162 550 Kr.
i 1887, 211 680 Kr. i 1886, 139 690 Kr. i 1885 og 196 000 Kr. i 1884.
Heraf vil altsaa sees, at Værdiudbyttet af Sildefisket i dette Amt i 1888 overstiger
Værdiudbyttet for de fire foregaaende Aar tilsammenlagt.
Ogsaa Udbyttet af de mindre Fiskerier stiller sig i 1888 noget gunstigere
end for de nærmest foregaaende Aar..
1 I Tabelværket er Elvefisket ikke medtaget.
Stat. Central"). Anm.

65
la Beretning om Skreifisket i Namdalen Pogderi.
(Afgiven af vedkommende Opsynsbetjent.)
Opsynsbetjenten har under 21de April 1888 afgivet nedenstaaende Beretning:
Da Opsynet fremmødte paa Fiskeværet Sorgjæslingen den 15de Februar,
var allerede da enkelte fremmede Fiskere ankomne, og de nærmest paafolgende
Dage fremkom stadig flere, saa ved Udgangen af Februar Maaned var den væsentligste
Fiskeralmue fremmødt. Vejret var i Førstningen noget stormfuldt, især
blæste stærk sydostlig Vind med streng Kulde til over Midten af Marts, men
senere indtraadte roligt og godt Veir, der vedvarede lige til Fiskets Slutning.
For Gjæslingerne var Fisket fra Begyndelsen overmaade misligt, men man
haabede i det længste, at det nok maatte tage til; thi paa Grund af de sydostlige
Storme og den vedvarende Kulde antog man, at Fisken fulgte Dybden og at
den — som oftere passeret -- pludselig kunde seige op til Fiskegrundene, naar
Veiret mildnede eller den var færdig til at gyde Rognen. Denne Forventning
slog imidlertid feil, og det viste sig, at den egentlige Aarsag nok var den, at
Fisken kun i ubetydelig Mængde var stødt under Land paa dette Strøg af Kysten.
Resultatet blev derfor gjennemgaaende misligt for Gjæslingerne; kun endel
Garnbaade, der begyndte at soge ud til ,

et opfiskede Kranturn i Opsynsdistriktet den 20de April iidgjør:
204 500 Stkr. Torsk, 482 hl. Lever og 204 hl. Rogn, hvoraf falder paa' :
Fosnesværene : 104 000 Stkr. Torsk, 247 hl. Lever og 104 hl Rogn ;
Viktenværene : 100 500 - — 235 - - 100 - —
Af det anførte Kvantum Lever er dampkogt 190 hl. og deraf udvundet 93
hl. Medicintran. For de i raa Tilstand solgte Fiskeprodukter gjælder folgende
Gjennemsnitspriser : Kr. 18.35 pr. 100 Fisk, Kr. 10.50 pr. hl. Lever, Kr. 8.00
pr. hl. Rogn, samt Kr. 0.50 pr. 100 Fiskehoveder, hvoraf er solgt 10 000.
Den samlede Værdi af Fisket beregnet efter disse Priser udgjor Kr. 44 268.75,
der fordelt paa det anførte Antal Fiskere giver som Gjennemsnitslod ca. Kr.
42.36 — altsaa lidt mere end ifjor, med det betydeligt sterre Fiske, men ogsaa
betydeligt lavere Fiskepriser og et storre Antal Fiskere.
Paa Grund af det forholdsvis rolige Veir og liden Søgang er ubetydeligt
af Redskaber gaaet tabt, og af de hittede og til Opsynet afleverede Redskaber
er alt igjen gjenkjendt og afhentet af vedkommende Eiere. — --
De Tvistigheder mellem Fiskerne, som opstod under Fisket, hvorved Opsynets
Mellemkomst paakaldtes, blev ved dettes Bistand mindelig bilagt, derimod
blev 1 Baadmandskab antruffet for Forseelse imod Lov om Fiskerier i Namdalen
Fogderi af 2 lde Juni 1886 1, og derfor anmeldt til Hr. Fogden med Indstilling
til Mulkt. — —
11. Beretninger om Skreifiskerierne i Nordlands Amt.
(Afgivne af Opsynschefen ved Lofotfisket samt af Lensmændene i Være og Rost, Gimse
og Valberg samt Øksnes.)
I. Skreifisket i Lofotens Opsynsdistrikt.
For Hans Majestæt . Kongen er fremlagt en af Opsynsehefen ved Lofotfisket,
Kaptein i Marinen, C. Knap, afgiven Indberetning i) angaaende Lofotfisket i 1888,
hvoraf Folgende meddeles:
Opsynet var iaar i Virksomhed fra 16de Januar til 14de April paa Strækningen
fra Lofotodden til Guldvig og fra 3die Marts til 14de April ogsaa i Raftsundet.
Fra Begyndelsen af bestod Opsynspersonalet af 9 Opsynsbetjente, 2 Underbetjente,
2 Styrmænd, 2 Formænd, 20 Matroser, 1 Kok og 1 Assistent ved
Kontoret. -- —
Senere forhyredes 1 Mand med Station i Mortsund, da Fiskerne sammesteds
fremkom med et efter min Formening berettiget Krav paa Opsynets stadige
Tilstedeværelse der.
1) Det bemærkes, at endel af Tabellerne i Formen ere blevne forandrede og tildels
forkortede i det statistiske Centralbureau.

Paa Grund af, at Fisket den 22de Februar tog Opsving i Ostnesfjord'eli
og der som Folge deraf foregik en stærk Tilstrømning did af Fiskere og Kjøbefartoier,
paa samme Tid som der ogsaa i Raftsundet begyndte godt Fiske, maatte
der da endvidere ansættes 1 Opsynsbetjent og 3 Mand. Den forberedte og senere
ogsaa iværksatte Anvendelse i Østnesfjorden af en omtrent 500 Favne lang og
40 Favne dyb Kastenot nødvendiggjorde endmere Tilstedeværelsen af forstærket
Opsyn.
Ved Paasketider, altsaa henimod Slutningen af Marts Maaned, begav endel
Nordlændinger sig hjemover for at deltage i Finmarksflsket, men først henimod
Opsynstidens Ophor foregik Afreise til Finmarken i nogen større Maalestok.
Da Opsynet hævedes den 14de April, var Fisket endnu ikke afsluttet;
der henlaa endnu i Værene omtrent 2500 Baade, hvoraf Størstedelen i
Vestlofoten. — —
Mulktforelæggenes Antal var iaar 267 mod 209 ifjor Fordelt paa
de optegnede Baadmandskaber er Bodernes Antal iaar 3.4 Pct. mod 3.2 Pct. i 1887.
Antallet af Mulkter var iaar adskillig storre end ifjor og de nærmest
foregaaende Aar. I Ostnesfjorden var Antallet iaar 51 mod 100 ifjor, saa Forøgelsen
skriver sig ikke derfra, som man maaske kunde være tilbøielig til at tro
efter den store Menneskemasse, som ogsaa iaar der var samlet, men den hidrører
fornemmelig fra Stamsund og Kabelvaag samt tildels fra, at der ivinter gjennemgaaende
har maattet forelægges flere Mulkter i saagodtsom alle Vær undtagen
Skraaven. Paa sidstnævnte Sted blev der nemlig ikke forelagt nogen Mulkt for
Overtrædelse af Lofotloven. . . . . Over de egentlige Fiskeres Færd i Lofoten
kan der i det Hele taget ikke føres berettiget Anke; den Uorden, som Opsynet
har mest Besvær med at hemme, skriver sig væsentligst fra Folk, som staar selve
Fiskeribedriften fjernere, men opholder sig i Lofoten under Fisketiden for paa en
eller anden Maade der at seige Fortjeneste.
— Det er som sagt fornemmelig i Stamsund, Kabelva,ag og tildels
Svolvær, at Mulkternes Antal er størst, paa førstnævnte Sted var der 51,
hvoraf 21 alene for Forstyrrelse af den almindelige Rolighed, et Forhold, som
formentlig -- efter de dyrt betalte Lærepenge — ikke saa snart vil gjentage sig.
Sandsynligvis vil Urostifterne have lært, at Stamsund nu ikke er noget bekvemt
Virkefelt, og den hyppige Afsoning af Mulkten med Fængsel paa Vand og Brod,
selv længe efter Fiskets Afslutning, vil vel ogsaa snart have overtydet dem,
som kunde tro sig sikre ved at rømme fra Lofoten inden Afsoningsresolution er
erhvervet, om at dette kun er falsk
Det er forresten besynderligt at se, hvilke Svingninger der Aar om andet
er i de forskjellige Arter af Lovovertrædelser, for hvilke der forelægges Mulkt,
og det uagtet at Opsynet visselig dog er lige agtpaagivende i enhver Henseende.
Sidste Vinter var det fornemmelig Forstyrrelse af den almindelige Rolighed, Redskabernes
Overstaaen paa Helligdag og ulovlig Salg af Brændevin og andre
Varer, der særlig krævede forholdsvis mange Mulktforeleeg, medens der var faa
Overtrædelser for ulovlig Sætning paa delt Hav.
5*

68
Ostnesfjorden, hvor Lofotlovens 11 i saa Henseende oftest kommer til
Anvendelse, blev der saaledes i Vinter kun forelagt 21 Mulkter, og foregik dette
i Fiskets Begyndelse, thi efterat Bodens Størrelse var forhøjet og for Gjentagelsestilfeelde
endog var sat temmelig hoi, ophørte den ulovlige Sætning, og der
hørtes senere aldrig Klage over, at Garn var sat paa Linehavet. Da imidlertid
Natliner brugtes meget ved Siden af Dagliner og Dybsagn, opstod der ofte
Krangel mellem Linebrugerne indbyrdes, og kan dette neppe undgaaes, naar
fløitet Natlinebrug skal drives af en saadan Baadmsengde paa et saa indskrænket
Havstykke og selvfølgelig Alle vil sætte der, hvor Fisken er. For forsildig
Sætning af Redskaberne blev der iaar ikke forelagt Mulkt, og var Forholdet i
saa Henseende meget godt ; derimod staar der endnu endel tilbage at ønske med
Hensyn til den for tidlige Udroen om Morgenen. Jeg haaber imidlertid, at det
snart ogsaa vil blive indlysende for dem, soin endnu har Tilbøjelighed til Overtrædelse
af Loven i denne Henseende, at Orden og Lovlydighed i Længden giver
det bedste Udbytte.
De mange Mulktforelæg for Overtrædelse af Lofotlovens 19 fandt hovedsagelig
Sted i Kabelvaag, hvor vel nærmest en Tilfældighed bevirkede, at nogle
Baade en Lørdag undlod at trække Garn, uagtet Veiret ikke derfor var
tilhinder. — — — —
Da Opsynet traadte i Virksomhed, var der kun fremkommen faa Fiskere
til Værene, og paa Grund af Uvejr øgedes heller ikke Antallet synderligt i de
nærmest paafølgende Dage. Sondag den 22de Januar kom der imidlertid en hel
Del Baade dels over Fjorden, dels nordenfra, ligesom de forste Kjobefartoier da
ogsaa naaede frem til Lofoten. Efter denne Tid tiltog Antallet af Baade daglig,
saa at henved Halvparten af dem var fremkomne ved Maanedens Udgang og
Størstedelen ved Midten af Februar, de fleste efter en nogenlunde hurtig Reise
fra Hjemdistrikterne. Omkring Midten af Marts foregik adskillig Tilflytning fra
Ydersiden, og kom der da til de vestligste Vær ogsaa, fra Indlandet endel Fiskere,
som indtil da havde været beskjæftigede med Sildefiske eller drevet Torskefiske
i Hjemdistrikterne.
Da Fisket den 22de Februar i væsentlig Grad bedredes i Østnesfjorden,
begyndte straks Tilflytning did, dog paa langt nær ikke i den Maalestok som
foregaaende Aar. De fra Henningsvær didflyttede Baade • vendte snart tilbage
igjen, og fra de vestenfor liggende Vær søgte kun en enkelt Baad til Østnesfjorden.
Alligevel var der omkring Midten af Marts Maaned tilstede mindst
3500 Baade, hvoraf Størstedelen med Linebrug og Dybsagn. Alt Husrum var
selvfølgelig optaget, og omtrent 700 Logibaade var der tilstede.
Trods at der ingen officielle Efterretninger indløb om Fiske i Finmarken,
udspredtes der omkring 2Ode Marts et Rygte om saadant, og Enkelte begyndte
da som sædvanlig straks at gjøre sig reisefærdige derhen. —

Tid.
Januar, Midten
Februar, Begyndelsen
Midten
Marts, Begyndelsen
- Midten
Slutningen
April, Slutningen af iste Uge
- Midten
Antal Baade tilstede. Procent.
1885. 1886. 1887. 1888. 1885. 1886. 1887. 1888.
500
2 200
4 500
5 800
6 000
5 500
3 000
1 200
69
Henimod Slutningen af Marts Maaned, da ogsaa Paaskehelgen indtraf og
Linefisket aftog, begyndte Tilbageflytning fra Østnesfjorden, dog var det tørst
efter 9de April, at Fraflytning foregik i storre Maalestok.
Nogen synderlig Tilflytning til Vestlofotværene foregik ikke, da der lige
til 14de April flskedès ret godt af omkring 2500 Baade, der var nogenlunde
jevnt fordelte over hele Lofoten.
Til Raftsundet, hvor man allerede henimod Midten af Februar Maaned
formærkede Skrei, skede der først nogen stone Tilflytning i de forste Dage af
Marts, da der var tilstede omkring 350 Baade. Henimod Slutningen af Maaneden
begyndte igjen Fraflytning til Ostnesfjorden, hvorefter der den 3die April,
da Fangsten tildels var meget god i Raftsundet, igjen foregik en Tilflytning did
af henved 300 Bande. Som nævnt var Fisket i Lofoten ikke afsluttet, da Opsynet
hævedes. Nogen Indberetning om Fisket efter den Tid har jeg ikke modtaget
fra de respektive Lensmænd, men har dog bragt i Erfaring, at det vedvarede,
dog tildels smaat, saagodtsom overalt, indtil de første Dage af Mai.
Hosstaaende Tabel XI viser Baadantallet samt dets procentvise Størrelse
ved Begyndelsen og Midten af hver Maaned i de sidste 4 Aar.
Tab. XI. Baadene,9 Antal til de forskjellige Tider.
700
3 100
4 600
6 500
6 700
6 000
3 800
1 500
400
2 000
3 500
5 400
6 400
6 500
4 000
1 900
250
3 000
5 800
7 000
7 780
7 850
6 400
3 450
8.3
36.7
75.0
96.7
100.0
91.7
50.0
20.0
10.4
46.3
68.7
97.0
100.0
89.6
56.7
22.4
6.2
30.8
53.8
83.1
98.5
100.0
61.5
29.2
3.2
38.2
73.9
89.2
99.1
100.0
81.6
43.9
Som det vil sees, kom Størstedelen af Fiskerne ivinter tidlig frem til Lofoten
og forblev der usædvanlig længe. - - -
Tabel XIII indeholder Opgave over de fra de forskjellige Amter den 16de
Marts i Lofoten antegnede Fiskere, disses Fordeling ved de forskjellige Brug
samt Antallet af Leiekarle.
Tabellen viser, at Antallet af Fiskere den 16de Marts iaar gik op til
31 917, et Tal, som vistnok ikke tidligere er naaet, og upaatvivlelig var der
endnu flere tilstede nogle Dage senere, da en hel Del Baade ankom fra Ydersiden,
uden at et tilsvarende An tal endnu var afsejlet til Finmarken.
Heller ikke mar blev Fisket drevet af noget Bankfartoi, og Udskibning af
levende Fisk fandt ikke Sted, hvorimod endel Skrei i frossen Tilstand blev sendt
sow Handelsvare til Tyskland.

2
1
2
1
2
5
1
3
1
8
42
71
77
1
12
1
133
67
3
1
15
1
7
1
1
1
9
5
3
1
2
1
1
2
1
2
5
1
3
1
8
42
71
77
1
12
1
133
68
3
1
15
1
7
1
1
1
9
5
•
70
Tab. XIII. Antallet af de indtil den 16de Marts 1888 antegnede Fiskere
og deres Hjemsteder samt Antallet af Leiekarle.
Kristiania
Stavanger
Haugesund
Tysnes
Os
Sund
Haus
Bruvik
Hosanger
Bergen
Førde
Bremanger
Selje
Skodje
Vestnes
Nesset
Stangvik
Surendalen
Aure
Aalesund
Molde
Kristiansund
Samlet Antal Samlet Antal
Hjemsted. Hjemsted. ai
Bjørner
Aafjorden
Bjugn
Frøien
Hitteren
Hevne
Orlandet
Stadsbygden
Borsen
Selbu
Trondhjem
Stjørdalen
Leksviken
Frosten
Levanger
Værdalen
Ytterøen
Indereen
3
3
3
3
4
3
3
3
4
11
3
4
5
3
5
2
5
12
4
7
3
25
149
272
302
4
47
3
507
361
9
2
45
4
39
4
5
4
27
14
Sparbuen
Stenkjær
Beitstaden
Stod
Namsos
Fosnes
Flatanger
Nære
Leke
Kolvereid
Bindalen
Brenne
2
Vege
Velfjorden
Tjette
Vefsen
5 Alstahaug
Here
2
3
16
10
Nesne
Hemnes
Mo
Lure
Redo
Gildeskaal
Beieren
Bodo
Skjerstad
Saltdalen
Folden
Kjerringo
Steigen
Hammere
Tysfjorden
Ofoten
Lødingen
Vaagan
Borge
Buksnes
Flakstad
Hadsel
Be
Øksnes
Sortland
Dverberg •. • •
"/24
13 4 4 1
3 1 1
28 8 8 3
4 1 1 1
35 10 10 1
62 17 17 3
49 13 13 4
205 53 53 11
317 96 96 21
146 37 37 7
318 108 108 12
937 288 288 33
552 119 119 153
105 23 23 14
1 007 220 236 273
449 76 76 . 88
732 138 156 128
653 148 168 87
799 162 162 131
333 59 59 86
212 45 45 17
249 62 62 41
563 138 138 45
553 117 133 77
146 29 37 13
598 133 133 45
650 121 127 38
277 49 49 11
658 146 153 28
43 43 11 1
877 198 198 75
581 140 140 15
404 113 118 -
1 017 281 281 7
737 242 258
1 533 433 511 271
246 48 48 44
1 694 362 423 621
1 090 250 307 511
1 397 368 399 147
89 23 23 3
12 4 4
497 155 156 4
42 12 12

Samlet Antal
Hjemsted. i••••4 Hjemsted.
Kvæfjord
Tronden.es
Bjarke
Ibbestad
Trani)
Berg
Lenviken
1Viaalselven
Balsfjorden
Tromsesundet
Lyngen
Amt. 4:i ti
.6 14
FI4
gl
a3
rtzf
ce
546 133 133 11 Karise
429 363 364 11 Skjerve
346 103 104 - Tromso
889 408 409 32
805 168 168 6 Alten
108 34 34 - Talvik
861 197 199 4 Loppen
63 19 19 1 Tauen
469 121 121 12 Hammerfest
386 118 118 - Varde
496 175 175 9
Rekapitulation med Angivelse af Redskaber.
Garn.
ca
I • • .4
Line.
Q.5
ral
ce.,
Dybsagn.
I3aade
Samlet Antal
449
280
568
9
48
8
3
14
12
109 110
75 75 2
178 178 2
3 3
15 15
2 2
1 1
5 5
4 4
9 510 1 551 1 672 113 19 098 5 137 5 363 3 309 121 971 31 917 7 780 8 127 3 216
Pcs
rts
o
;••4
C.)
•
PT.!
Samlet Antal
3Kristiania . .
1 1 3 1 1
Stavanger . . . .
6 2 2 6 2 2
S. Bergenhus
17 5 5 3 1 20 6 6 1
Bergen
11 3 3 11 3 3 2
N. Bergenhus
8 2 2 4 2 12 4 4 5
Romsdal
33 11 11 33 1 12 66 24 24
S. Trondhjem 468 83 83 180 51 52 1 053 19 270 1 701 423 424 22
N. Trondhjem 297 49 49 296 85 85 366 21 110 959 265 265 62
Nordland 6 093 998 1 116 107 12 279 3 231 3 453 1 678 45 547 20 050 4 821 5 161 3 034
Tromso 2 652 421 424 6 6 171 1 716 1 719 172 34 30 8 995 2 201 2 207 90
Finmarken . .
94 30 30 - 94 30 30
Ialt
71
Tab. XIII (Forts.). Antallet af de indtil den 16de Marts 1888 antegnede Fiskere
og deres Hjemsteder samt Antallet af Leiekarle.
Baadmandskabernes dennemsnitlige Styrke har været:
1888 pr. Garnbaad 6.13, pr. Linebaad 3.72, pr. Dybsagnbaad 3.03
1887 — 6.22 - — 3.87 - — 3.10
1886 - — 6.18 - 3.94 - — 3.01
1885 - 6.12 - ....... 3.99 - 3.01
1884 - — 6.01 - — 3,95 - — 2.92
rt:s

72
Gjennemsnitlig vare altsaa Baadene iaar svagt bemandede, hvilket skrev sig
fra, at saamange allerede hjemmefra vare bestemte paa saagodtsom udelukkende
at drive Fiske i Ostnesfjorden eller Raftsundet. At Brugen af Spil paa Garnbaadene
for disses Vedkommende allerede nu skulde eve nogen mærkbar Indflydelse
paa Baadmandskabernes Gjennemsnitsstorrelse er ikke tænkeligt, men
eftersom Brugen af Spil paa Garnbaadene bliver mere og mere almindelig, og
man vel ogsaa efterhaanden mere og mere gaar over til den af Lars Johansen
Fineide indførte Baadform eller en lignende med Gaffelseil, vil visselig Gjennemsnitsstorrelsen
af Garnbaadenes Besætninger formindskes. Vist er det, at de
indførte Garnspil ansees særdeles hensigtsmæssige paa de Baade, hvor de hidtil
ere anvendte, nemlig Gaffelseilsbaade, og jeg skulde tro, at de ogsaa maatte kunne
anvendes paa Nordlandsbaaden ; Linespil har endnu ikke været anvendt i Lofoten.
At et hensigtsmæssig konstrueret Linespil vil kunne være tjenligt, specielt hvor
man kan paaregne, at Linerne staar greie, tør ikke benægtes, men Baadbesætningernes
Gjennemsnitsstorrelse vil vanskelig kunne formindskes, saakenge den
nuværende Baadform bibeholdes. — — —
Tabel XV viser Sogningen til Lofoten fra de forskjellige Hjemsteder i
Tidsrummet fra 1884-1888.
Hjemsted.
S. Trondhjems Amt
N. Trondhjems do.
S. Helgeland Fogderi
N. Helgeland do.
Salten do.
Lofoten og Vesteraalen do.
Tromso Amt
Tab. XV. Gjennemsnitligt Antal Fiskere.
Antal Fiskere:
1884. 1885. 1886. 1887. 1888.
1 033 892 1 322 1 414 1 701
492 713 741 606 959
4 424 4 306 4 569 4 417 4 753
1 952 1 979 1 931 1 908 2 156
6 027 6 017 6 172 5 757 6 541
6 072 5 720 6 235 5 872 6 600
7 623 6 886 7 657 7 986 8 995
Ialt') 27 798 26 625 28 920 28 030 31 917
1) Heri iberegnet Fiskere fra andre ikke her anførte Hjemsteder.

1871-1875
1876-1880
Maximum
Minimum
1881
1882
1883
1884
1885
1886
1887
1888
73
Tabel XVI viser Forholdet mellem Brugen af de forskjellige Fiskeredskaber.
Tab. XVI. Forholdet mellem de forskjellige Redskaber.
Aar.
Garnbrugere.
Pct. Fiskere.
Natlinebrugere.
Dybsagnbrugere.
50.0 41.68.4
51.2 37.8 11.0
66.0 55.0 14.0
34.0 21.0 8.0
46.0 44.0 10.0
39.9 50.3 9.8
25.0 63.3 11.7
27.4 64.5 8.1
36.2 56.2 7.6
32.5 58.8 8.7
34.2 57.6 8.2
29.8 59.8 10.4
Der var altsaa iaar forholdsvis meget faa Garnbrugere i Lofoten. Da det
senere hen i Fisket viste sig, at Fisken oftere var lidet tilbøjelig til at bide paa
Agn, men at Garnene deritod fiskede godt, var der flere, som sejlede hjem og
ombyttede Redskaber, eller fik sig Garn tilsendt, naar de havde Garnbaad med
sig i Lofoten. - -

74
Efterfølgende Tabel XIX viser Antallet af de i de forskjellige Vær den
16de Marts antegnede Fiskere.
Tab. XIX. Antallet af de i de forskjellige Vær den 16de Marts antegnede
Fiskere.
Samlet Antal
Fiskevær. BaadUkonfir-
Fiskere. mand- Baade. Leiekarle. merede
skaber.
Gutter.
607 Raftsundet
206
Brettesues
592 178
Skraaven
2 235 582
Østnesfjorden
3 103 1 051
Svolvær
4 931 1 444
Kabelvaag
1 684 380
Storvaagen
2 264 583
Ørsvaag
497 108
Orsnes
596 117
Hopen og Kalle
1 467 264
288
186
587
1 138
1 449
380
183
108
120
265
22
20
71
77
48
89
131
74
63
115
Østenfor Henningsvær
17 976 4 913 5 044 710
Henningsvær
5 186 1 078 1 128 422
Skokkelvikoerne
Stamsund
Stene
Ure
130
2 404
453
691
23
458
74
145
23
471
87
170
20
254
46
120
Øerne til Ure
3 678 700 751 440
Mortsund med BrandSholmerne
Balstad
Nufsfjord
614
1 321
595
133
271
119
149
273
122
234
391
163
Brandsholmerne til Nufsfjord 2 530 523 544 788
Sund
Reine
Moskenes
Sorvaagen
Aa
670
803
252
407
415
148
177
54
97
90
185
186
69
106
114
304
211
74
133
134
Sund til Lofotodden
2 547 566 660 856
Vestenfor Henningsvær
8 755 1 789 1 955 2 084
Hele Lofoten ....... ...... . ......
31 917 7 780812g 3 216
Som man vil lægge Mærke til, var der iaar vestenfor Henningsvær omtrent
det samme Antal Baade som ifjor. Det var altsaa i Værene fra Henningsvær
østover, at det forøgede Baadantal søgte hen, og var der allerede tidlig samlet
mange Baade i Svolvær, Østnesfjorden og tildels Raftsundet. Paa førstnævnte
Sted var der uddelt Baadmærker til nær 1500 Baade, et Tal, som formentlig
aldrig for er naaet i noget Fiskevær. —
126
19
19
3
12
12
27
172

Januar
Februar
Marts
April
1888
1887
1886
1885
1884
Manned.
Ialt
Østlofoten. Vestlofoten.
Hele. Delvise.
15
75
Det Antal Dage, disse regnede fra 16de Januar til 14de April, inklusive
Son- og Helligdage, hvorpaa Vejret tildels eller ganske hindrede Redskabernes
Trækning, findes anført i Tabel XXXVII.
Tab. XXXVII. Landliggedage paa Grund af Vejret fra 16de Januar til
14de April 1888.
5
6
4
7
7
6
2
22
Hele. Delvise.
Uagtet der altsaa ogsaa iaar var adskillige Dage, da man ikke kunde
trække Redskaber, var Vejret i Vinter dog gjennemgaaende roligt og jevnt godt
til Forskjel fra den stormende Vinter i 1887. Sædvanligvis har man under
ethvert Lofotfiske enkelte Mærkedage med Hensyn til orkanagtig Storm og
Uveir, men iaar indtraf der heldigvis ingen saadanne. Naar der alligevel blev
adskillige Landliggedage, skrev dette sig fra, at der oftere blæste frisk Kuling
fra NV., N. og NO., • som i Forbindelse med streng Kulde og Snefog gjorde det
unyttigt og tildels utilraadeligt for Fiskerne at begive sig paa Soen. Fiskeveir
var saaledes sjeldent lige indtil henimod Slutningen af Januar Maaned. Fra den
Tid af blev Veiret, om end ofte byget, dog roligere, og Uvejr af nogen længere
Varighed indtraf ikke efter den Tid, ja fra 23de Marts indtil 14de April var
det kun et Par Dage, man i enkelte Vær ikke kunde faa trukket Redskaberne.
Til Sammenlipining med tidligere Aar indtages Tabel XXXVII a,
37
57
30
32
18
5
8
6
19
38
59
37
37
24
7
5
5
2
19

1881 Østlofoten
Vestlofoten
Ostlofoten
1882
k Vestlofoten
1883I
1883k
Ostlofoten
Vestlofoten
1884i Ostlofoten
1884
Vestlofoten
1884k
Ostlofoten
Vestlofoten
1886 Østlofoten
Vestlofoten
1887 Østlofoten
Vestlofoten
1888i Østlofoten
k Vestlofoten
76
Tab. XXXVII a. Hele og tadels Uveirsdage.
Tid. Januar. Februar. Marts. April. Ialt.
4 8 11 6 29
6 13 17 5 41
15 19 8 1 43
15 19 14 3 51
7 14 12 3 36
16 17 15 3 51
5 7 4 2 18
6 8 8 2 24
2 12 12 6 32
4 12 12 9 37
2 10 11 4 27
3 16 12 4 35
10 20 17 10 57
11 19 19 10 59
10 11 9 2 .32
11 11 10 2 34
Til Belysning af Veirforholdene ved de forskjellige Vær anføres i efterstaaende
Tabel XXXVII b Antallet af Trækningsdage for hver af Maanederne
Februar, Marts og April. Tælleren i Broken betegner Dage, naar samtlige
Fiskere har kunnet trække deres Redskaber, og Nævneren, naar dette kun delvis
har været Tilfældet.
Skraaven
Svolvær
Vaagene
Ørsvaag—Hopen
Henningsvær
Stamsund—Ure
Balstad.
Nufsfjord—Sund
Reine—Servaagen
Tab. XXXVII b. Antal Trækningsdage.
Fiskevær. Februar. Marts. April. Ialt Sum.
16"/5
23 13/10
20 13/7
1915/4
2318/5
2329/3
. 10 8/2
1212/0
119/2
34/11=45
43/15=58
42112=54
18' 3/5 2111/10 119/2 33/17=50
16"/5 2111/10 119/2 31/17=48
18' 9/s
16 11/5
2018/7
2019/10
1111/0
119/2
34/15=49
30/17=47
18' 9/s
13 9/4
199/10
2013/7
119/2 28/20=48
1119/1/12=44
Som man vil bemærke, havde Skraaven forholdsvis faa Trækningsdage,
hvortil Grunden var, at den fremherskende nordlige Vind ivinter der satte So
og hindrede Fiskerne i at trække Redskaber paa samme Tid, som man opunder
Lofoten havde smult Vande. Østlige Vinde havde samme Virkning for Vestlo
fotens Vedkommende, edens specielt Svolvær under saadanne Veirforholde er
Jieldig situeret og derfor ogsaa winter havde de fleste Trækningsdage.

77
Til Sammenligning anføres i Tabel XXXVIII Søveirsdagenes Antal om
Maaneden fra 16de Januar til 14de April for de sidste 5 Aar.
Januar
Februar
Marts
April
Maaned.
Tab. XXXVIII. Antal Soveir i Aarene 1884- 1888.
Østlofoten. Vestlofoten.
1884. 1885. 1886. 1887. 1888. 1884. 1885. 1886. 1887. 1888.
Uagtet det forholdsvis rolige Vejr forefaldt der dog i Vinter 22 Baadforlis,
hvoraf 8 ved at Baadene fyldtes af Braadso og 8 ved Kuldseiling. Kastevinde
under Fjeldene er vel som oftest Grunden til de sidste, men syntes det paa
samme Tid som om Braadsoer iaar havde let for at danne sig, rimeligvis ved
de omlobende Vinde i Forbindelse med stærk Strømsætning. —
Af de 22 Baadforlis foregik 1 for Svolvær, 1 i Skraavens Havn, 4 for
Vaagene, 6 for Henningsvær, 1 for Stamsund, 3 for Balstad, 2 for Nufsfjord,
1 for Reine og 1 for Sorvaagen. Ialt omkom der ved disse Baadforlis, hvoraf
18 foregik under Fiskebedriften og 2 paa Reise til Lofoten, 26 Fiskere.
Ved 5 af disse Baadforlis blev ingen reddet, men ved de øvrige 17 reddedes
ialt 75 Mand fra Hvælvene.
Værdien af de ved disse Forlis tabte Redskaber m. m. kan anslaaes til
omtrent 2500 Kr. — —
Tabel XL viser Antallet af Omkomne ved Forlis og andre ulykkelige
Hændelser i de sidste 10 Aar.
1879
1880
1881
1882
1883
1884
1885
1886
1887
1888
Tab. XL. Baadforlis og Omkomne siden 1879.
Aar.
5
22
24
6
10
20
20
8
10
17
20
10
6
12
20
9
Antal
Baadforlis.
10 4
18 21
21 21
11 6
Reddede.
10
17
18
8
Antal Forliste.
Omkomne.
9 8
14 12 16
19 21 20
10 9 11
Ialt.
Omkomne.
I Forhold
til
100 000.
22 75 14 21 70
15 66 6 9 29
5 12 6 10 32
25 12 40 43 137
32 114 18 20 64
12 36 88' 25
28 69 31 32 120
17 57 14 15 45
36 129 45 46 147
22 75 26 30 94
Ialt 214 645 208 234

Vinteren var glerinemgaaende kold og barsk, især naar . dertil kOmmér deri
Masse Sne, som jevnligen faldt. Regn var en Sjeldenhed i Lofoten sidste Vinter,
hvorfor der ogsaa herskede stor Vandmangel saagodtsom overalt. Nogen Ulempe
af Is havde man dog ikke hverken i Østnesfjorden eller andetsteds, vel nærmest
paa, G-rund af, at det sjelden var ganske stille, nifald ikke i nogen længere Tid.
At Fiskerne i deres Bedrift led ondt i en saa streng Kulde er en Selvfolge,
dog medførte den i Forbindelse med Snemængden den Fordel, at Renlighedsforholdene
saavel i Rorboderne som i Værene i det Hele taget var langt bedre,
end Tilfældet sædvanlig er i regnfulde Vintre. Blandt Fiskerne hersker almindelig
den Formening, at i Vintre med skarp Kulde og Sne holder Fisken sig
længe under Land, medens den i milde Vintre med Regn tidligere bliver færdig
med Gydningen og forlader Lofoten, og denne deres Tro blev mar fuldt stadfæstet
af Erfaring. Det er vist sjelden, at man soin ivinter endnu over Midten
af Marts Manned finder adskillig Torsk med ganske fast Rogn. At Temperaturforholdene
i Havet her spille den væsentligste Rolle, er vel ikke usandsynligt,
men saalænge disse for Fiskerierne san vigtige Spørgsmaal ikke ved videnskabelige
Undersøgelser ere bragte paa det Rene, gjor man vel bedst i at antage, at
Temperaturen i Luften og Vandet staar i nært Forhold til hinanden og at Fiskernes
Formening saaledes paa en vis Maade kan have sin Berettigelse. - -
Efter de af Opsynsbetjenten i Balstad hver Morgen Kl. 8 tagne Observationer
var Middeltemperaturen der for de 5 sidste Dage af Januar 2.25,
for Februar 1.99, for Marts 3.43 og for de 14 første Dage af April +
0.71 eller for hele Tidsrummet 1.74.
Efterfølgende Tabel XLIII udviser Middeltemperaturen ved Middagstid i
Svolvær for de sidste 6 Aar.
Januar 16de-31te
Februar iste- 14de
- 15de-sidste
Marts lste-15de
- 1.6de-31te
April lste-14de
Tab. XLIII. Luftens Middeltemperatur Middag i Grader Celsius.
Tid. 1883.
Middeltemperatur
Laveste Middeltemperatur...
Højeste Kultlegrad
1884. 1885. 1886. 1887. 1888.
+ 0.6 -I- 0.8 -I-- 0.4 -I- 0.9 + 2.4 --.,- 3.5
+ 1.5 -1-- 1.7 d- 1.9 -F 0.7 -F 2.2 'I- 3.0
+ 1.5 -I- 2.5 --:- 1.3 + 1.1 -I- 2.0 -I- , 2.4
+ 26 + 30 d- 0.6 ÷ 0.6 -,-. 1.9 4- 5.0
+ 1•9 --I-- 5.0 • -I-- 2.8 + 2.3 d- 4.0 + 1.4
-F 5.3 -I- 3.0 d- 4.3 d- 3.4 -F 2.6 d- 4.5
+ 2.2 d- 2.4 d- 1.3 d- 1.2 d- 1.9 0.5
2.1 --I- 1.9 --I- 6.3 -I- 7.4 7.1 6.4
-I- 11.5 -I-- 9.4 -I- 11.5 -I- 11.7 12.8 13.9

Hovedtrækkene i Lofotfiskets Gang iaar var omtrent som félger
Uagtet man paa flere Steder endog i Østnesfjorden skal have fanget Skrei
allerede straks i Begyndelsen af Januar og den 10de for Henningsvær fik op til
50 Fisk paa Liner, synes Skreien dog ikke iaar at være kommen under Land i
noget starre Antal for efter Midten af Maaneden. Endog lige henimod de sidste
Dage af denne var Fangsten ringe, medmindre man satte Redskaberne langt ud
paa Søen. Ved Begyndelsen af Februar tog Garnfisket Opsving for Svolvær,
Vaagene, Hopen, Ure og Sund, medens Linefisket fremdeles kun var nogenlunde.
Allerede efter et Par Dages Forløb var Fisket igjen smaat for Værene ostenfor
Hopen, paa samme Tid som det slog særdeles godt til for samtlige vestenfor
liggende Vær. Henimod Midten af Maaneden var Fangsten mindre ogsaa for
Henningsvær og Stamsund, men tildels rig for Strækningen Balstad—Sorvaagen.
Den 22de Februar fiskedes igjen meget godt ogsaa for fistlofotværene med Undtagelse
at Skraaven, og fik man et bestemt Indtryk af, at der var skeet Indsig
i Østnesfjorden, hvor Fisket fra nu af daglig tiltog, og hvorhen der straks foregik
stor Tilflytning af Bande og Fartoier. Ogsaa i Raftsundet formærkedes da
Fisk. Indtil 4de Marts holdt Fisket sig ret godt, dog noget ujevnt, saagodtsom
for samtlige Vær, men efter den Tid foregik Hovedfisket fra Stamsund østover
til Ørsnes samt i Østnesfjorden. En vistnok stor Fisketyngde var omkring 10de
Marts seget op paa Strømmen, hvor Fangsten tildels var rig, saavel paa Garn
som Liner. Den 17de fiskedes ogsaa ret godt for Svolvær og Skraaven paa Garn,
men Linefisket forblev gjennemgaaende smaat for disse Vær lige indtil 14de
April. I Østnesfjorden vedvarede det gode Fiske indtil 7de April, medens det
for Stamsund og Henningsvær allerede ved Maanedens Begyndelse var i stærkt
Aftagende. Vestenfor Stamsund—Ure var Fisket efter 4de Marts meget ujevnt
og som Regel smaat, især for Linerne, der først i Begyndelsen af April begyndte
at fiske nogenlunde godt, hvilket fremdeles var Tilfældet, da Opsynet hævedes
den 14de April.
I Raftsundet foregik det bedste Fiske i Begyndelsen af Marts Maaned,
senere blev det meget ujevnt, om end enkelt Garnbaad inde i Grundfjorden oftere
ogsaa senere fik god Fangst. Den 4de April tog det pludselig stærkt Opsving
og fiskedes da meget godt i nogle Dage, men den 1 lte var alt Fiske der afsluttet.
Man mente, at der hele Vinteren stod Sild under Isen i Grandfjorden, at
Fisken holdt til der i Nærheden, og at det gode Fiske i April skrev sig fra
Sildens Udsig paa den Tid. Hval og Springere var dengang meget almindelig
at se i Raftsundet og skal ogsaa have været tilstede i større Antal paa Strommen
under det gode Fiske der. Soin man af Foranstaaende vil se, var det iaar
Garnene, som i Regelen fiskede bedst. Fisken, der var ualmindelig fed, vilde
ikke rigtig tage paa Agn, hvorfor det vel er sandsynligt, at den havde store
Masser af Sild eller Ante at fraadse i. Flere Fiskere hørte jeg nævne, at Havet
var opfyldt af Ræger — muligens den saakaldte Kril — og antog de, at denne
Ante var Aarsag til Fiskens Fedme, og til at den ikke vilde tage paa Agn.
Jeg maa beklage, at jeg ikke havde Anledning til nærmere at faa undersøgt,

Šo
om Fiskernes Formening i denne Henseende var rigtig, men jeg er tilboielig tit
at tro det, da der ikke som Regel fandtes Sild i den fangede Torsk.
Da Opsynet hævedes den 14de April, var Fisket endnu i fuld Gang over
hele Lofoten og dreves af omtrent 2500 Baade. Efter Forlydende — nogen
Indberetning fra Lensmændene i Opsynsdistriktet har jeg nemlig ikke modtaget —
var dog Fisket der overalt omtrent afsluttet de forste Dage af Mai.
De nærmere Forhold i de enkelte Vær vil yderligere fremgaa af det
Følgende:
Raftsundet og Brettesnes. Allerede den 8de Februar formærkedes Skrei i
Raftsundet, men først henimod Maanedens Slutning var noget storre Antal Baade
der tilstede. I de forste Dage af Marts fiskedes ret godt — Garn fra 150 til
600 — gjennemsnitlig 300 Fisk, og paa Dagliner fra 20 optil 300 pr. Baad,
men allerede den 6te Marts var Fangsten mindre, hvorfor straks endel Bande
søgte til det rige Fiske i Østnesfjorden, som netop da begyndte. Den 31te
Marts tog Fisket igjen Opsving, og adskillige Bande strømmede da til. Fra 4de
til 8de April var Fisket tildels rigt i Grundfjorden og Troldfjorden fornemmelig
paa Garn — indtil 1500 pr. Baad —, men efter den Tid aftog det hurtigt og
var inden Midten af Maaneden saagodtsom ganske ophørt. Der var under dette
sidste gode Fiske adskillig Hval og Sild i Sundet.
Ogsaa for Brettesnes fik man i Begyndelsen af Februar optil 20 Fisk pr.
Linesætning, men nogen Bedring mærkedes ikke for den 24de og 25de, da man
paa Garn fik optil 300 Skrei. Efter den Tid aftog Fisket igjen, og ved Marts
Maaneds Begyndelse var der saagodtsom ikke Fisk at faa, hvorfor Fiskerne forlod
de omkring Brettesnes liggende Vær.
Ostnesfjorden. Skrei skal her allerede være fanget ved Nytaarstid. Man
fik da fra 20 til 50 Fisk paa Linesætningen, og omtrent saaledes holdt Fisket
sig indtil Januar Maaneds Udgang. I de 3 forste Uger af Februar var Fisket
endnu mindre, men den 21de fik man paa natstaaede Liner optil 300. Straks
begyndte Tilflytning, og fiskedes derefter ret godt — bedst fra Stordalen til
Langstrand — paa Garn og Dagliner, paa Natliner derimod meget ujevnt, tildels
smaat. Noget rigt Fiske forefaldt dog ikke for 6te Marts, da bedste Fiske
foregik indenom Revet paa Lilandsbugten, og vedvarede dette til og med den 20de.
Linefisket var dog oftere ujevnt, selv i den bedste Fisketid. Senere var Fisket
aftagende, men det hændte dog fremdeles, at Garnbaadene fik god, tildels rig
Fangst lige indtil 10de April. Man mente endog, at der den 23de Marts var
skeet nyt Indsig. Fisken var da jevnt mindre end tidligere og en stor Del af
den endnu ret god paa Rognen, hvilket vel maa ansees som en Mærkværdighed.
Som tidligere nævnt, blev der ivinter af Føreren af Dampskibet «Spitsbergen»,
Hr. Halvorsen, gjort Forsøg med i Ostnesfjorden at fange Skrei ved Hjælp af
en stor Kastenot, efter Sigende henved 500 Favne lang og 40 Favne dyb.
Noten blev første Gang kastet den 3die Marts paa Lilandsbugten, men rimeligvis
paa Grund af ujevn, stenet Bund fik man ikke Notarmene hævet fuldt tillands.
En stor Sildenot blev derefter kastet indeni Noten. Fangsten var i det Hele

taget Wen, formentlig ikke over 3000 Fisk. eden Gang kastedes Noten dert
17de Marts ogsaa paa Lilandsbugten, men atter med uheldigt Resultat. Paaskeaften
den 31te Marts blev den 3die Gang kastet og da nordenfor Vateroen,
noget indenfor Lineskjellet. Denne Gang var Fangsten efter Sigende omkring
400 Fisk, hvorhos Noten skulde være bleven betydeligt sonderreven. Da Notkastningen
hver Gang foregik paa Hay, der udelukkende var forbeholdt Linefiskere, og to
Gange i ulovlig Tid, maatte selvfølgelig Mulkt forelægges for disse forskjellige
og gjentagende Gange begaaede Lovovertrædelser. Boderne blev ikke betalte og
vil formentlig først ved høiere Ret finde sin Afgjorelse. Det vakte ikke liden
Forargelse hos Fiskerne, at Opsynet ikke kunde forhindre Lovovertrædelserne,
men den eneste TJdvei, som Loven anviser, nemlig Anvendelse af den hoieste
Mulkt — 120 K. — for enhver enkelt Overtrædelse, har selvfølgelig liden
eller ingen Betydning ligeoverfor Brugen af et Redskab, der under heldige
Omstændigheder vilde kunne gjøre en meget stor Fangst. Skulde Anvendelse af
Kastenoter blive almindelige i Lofoten, maa der visselig i Loven, hvori der neppe
er taget fuldt Hensyn til Brugen af saadanne Redskaber, indtages endel nærmere
Bestemmelser i saa Henseende; dog er jeg tilboielig til at antage, at det efter
de mislykkede Forsøg iaar neppe vil udkræves. Naar det gik saaledes i østnesfjorden,
der vistnok maa ansees som det bekvemmeste og bedste Sted, kan jeg
neppe tro, at Kasteneter ville finde synderlig Anvendelse ved Lofotfisket i nogen
nær Fremtid, og den Frygt for at blive fortrængt fra Ostnesfjorden, der var
almindelig hos de mange Fiskere, som ikke se sig istand til at drive Soen
andetsteds, vil vistnok vise sig overflødig. Der var selvfølgelig megen Tale om,
at Kastningen af Noten skulde skræmme bort Fisken. Noget bestemt i saa
Henseende blev ikke paavist; mange paastod vistnok, at saa var Tilfældet, da
Noten kastedes paa Lilandsbugten, men der fiskedes dog de forste Dage efter
Kastningen meget godt straks udenfor Noten, og det samme var ogsaa Tilfældet
den 3die April, da den stod i Nærheden af Vaterfjord.
Skraaven. Liner blev første Gang trukne den 10de Januar ved Skraavodden
af en enkelt Baad med et Udbytte af 20 Torsk, der formentes ikke at
være Skrei. De folgende Soveirsdage var Fangsten endnu mindre og omkring
den 20de saagodtsom ingen. Samtidig blev der gjort Prøvesæt paa østre Side
af Skraaven, men der var ikke Fisk at faa. Den 28de, da endel fremmede
Fiskere ogsaa var begyndt at drive Soen, fik man paa Liner, trukne langt ind
og vest, en Fangst af 10--30 Skrei, og paa den forste Garnsætning, der havde
staaet i 5 Nætter, 250 Skrei. I de sidste Dage af Januar formærkedes ogsaa
Skrei paa Indresiden (for Gulbrandsoerne), og man fik her et Par Uger fra
20-80 Fisk, men senere var der saagodtsom intet Fiske. Ved Skraavbakken
mod Hølen tog derimod Fisket Opsving i Begyndelsen af Februar 1VIaaned, og den
8de fik man her paa Garn fra 80 til 700 Skrei og paa Liner fra 20 til 230,
men pludselig aftog Fisket og blev senere yderst daarligt paa alle Redskaber,
saa at der var dem, som ikke fandt det Umagen værd at drive Soen i flere Dage.
Lige indtil 10de Marts holdt Fisket sig uforandret ; skulde man faa nogen Fangst,

niaatte den søges ved Oplandsbakken eller henimod Østnesfjorden. Fra nævnte
Dato begyndte man igjen at fa,a Fisk paa Garn ved Skraavbakken, og fra
Midten af Maaneden fiskede Garnene ret godt en Uges Tid ved Skjoldvær og
Sjursboerne. Linefisket var fremdeles misligt, og det var først efter April Maaneds
Begyndelse, at det bedredes noget ; fra 4de til 14de fik man saaledes nogenlunde
jevnt 100 Fisk i Sættet. Garnfisket holdt sig nogenlunde godt lige indtil
14de April. Noget Dybsagnfiske fandt ikke Sted ved Skraaven; de faa Baade,
som derfra drev dette Fiske, maatte daglig soge til Oplandsbakken.
Garnene brugtes saagodtsom altid ved Bunden og Linerne med 8 til 10
Favnes Bundfloit. Fra Midten af Marts brugtes for det meste Dagliner istedetfor
Natliner. •
Svolvær. I Midten
, af Januar Maaned gjordes enkelte Prøvesæt med Natliner,
og fik man indtil 16 Skrei. Udbyttet var dog lidet indtil Begyndelsen af
Februar, da man en Uges Tid daglig havde en Gjennemsnitsfangst af 30 Fisk
pr. Baad, hvorefter den igjen aftog til saagodtsom ingen. I Midten af 1VIaaneden
mærkedes vel lidt Bedring i Fisket, og fra 21de til 24de fik man paa Natliner
fra 20 til 500, gjennemsnitlig 80 Skrei i Sættet. Fisket tog nu igjen af, og
Størstedelen af Natlinebaadene søgte derfor til Østnesfjorden for at drive Dagliner.
Naar undtages de 3 forste Dage af Marts, da Gjennemsnitsfangsten var
150, vedblev Natlinefisket at være daarligt hele Maaneden, og først i April steg
Gjennemsnitsfangsten til 60 Fisk pr. Baad, hvilket endnu var Tilfældet, da Opsynet
hævedes.
Den 31te Januar trak man forste Gang Garn, og var Fangsten paa den
Aftenen for udsatte Garnlænke 800 Skrei. De nærmest paafolgende Dage fiskedes
ogsaa ret godt, men omkring 8de Februar var Fisket ganske ophørt. Forst
omkring 20de Februar begyndte man igjen at faa Fisk paa Garnene, og den
24de var Fangsten 100--1000, almindelig 600, senere 150-200 som Gjennemsnitsfangst
pr. Enad lige indtil 14de April. For de Baade, der søgte ind til
Østnesfjorden, var Udbyttet i Regelen noget storre. Dybsagnfiske foregik saagodtsom
ikke i Vinter for Svolvær, idet næsten alle Dybsagnbaade drev Daglinebrug
i Østnesfjorden.
Lige indtil Udgangen af Februar, ja delvis indtil Midten af Marts, blev
der brugt Bundredskaber, senere anvendtes almindelig Overvandsfloit af 30-45
Favnes Længde.
Vaagene. Prøvesæt med Liner blev foretaget den 6te Januar, og var
Fangsten næste Dag 6 Fisk. Forst den 22de sporedes nogen nævneværdig Forandring,
da man fik optil 50 Skrei. Garn blev trukne iste Februar af en Baad
med et Udbytte af 600 Fisk. De paafølgende Dage fiskedes tildels meget godt
-- indtil 1000 Fisk — paa natstaaet Garnlænke og 150 paa Linesætningen,
men den 10de ophørte pludselig Fisket saagodtsom ganske. Den 20de tog det
igjen Opsving og dreves med nogenlundp jevn god Fangst paa alleslags Redskaber
indtil Ste Marts, da det aftog betydeligt og den 9de var yderst smaat.
Linebaadene., Størstedelen af Dybsagnbaadene og endel Garnbaade søgte da til

8d
Ostnesfjorden. Fisket bedredes dog snart noget, specielt for Garnenes t edkommende,
og fra April Maaneds Begyndelse var Fangsten 4 A, 600 Fisk paa natstaaet
Garnlænke og 10 til 100 paa Natliner. Fisken, der hele Tiden indtil
Slutningen af Marts stod nær Land, søgte da mere indover paa Bakken, og
foregik den bedste Fangst omtrent 1 Mil fra Land ret ind fra Kabelvaag. De
Fiskere, der var flyttede til Ostnesfjorden, kom ved Paasketider igjen tilbage,
men kun Garnmændene fortsatte Fisket, der fremdeles var i fuld Gang, da Opsynet
hævedes den 14de April. Overvandsfloit blev ikke benyttet og Fodgarn
først henimod Fiskets Slutning.
Ørsnes, Ørsvaag, Hopen og Kalle. Den 20de Januar blev Liner forste
Gang trukne for Hopen med en Fangst af 12 Fisk. Indtil Udgangen af Maaneden
holdt Fisket sig smaat, undertiden afbrudt af Uveir. Den 29de droges
den forste Garnlænke ; Fangst 100 Fisk. Efter et Par Landliggedage tog Fisket
i de første Dage af Februar pludselig Opsving og holdt sig jevnt godt indtil
Midten af Maaneden. Fangsten var da almindelig paa Garn fra 300-600 optil
'1500 og paa Natliner 100-150 optil 340. Fisken stod da langt ind, men
senere fiskedes bedst paa Mebotten og endnu nærmere Land. Efter nogle Dages
misligt Fiske bedredes det igjen og var i Begyndelsen af Marts 1VIaaned meget
godt, tildels rigt. Den iste Marts fik man saaledes paa Garn fra 100 til 2000
Fisk, gjennemsnitlig 800 og paa Liner fra 140 til 500, gjennemsnitlig 300.
Lige indtil henimod Slutningen af Maaneden holdt Fisket sig ret godt, ja var
enkelte Dage meget godt; men efter den Tid mærkedes en jevn Aftagen, dog
fik man endnu i Midten af April adskillig Fisk baade paa Garn og Liner.
Nogle faa Baade brugte i Begyndelsen af Marts tDágliiier og Dybsagn, men de
forlod snart Distriktet og reiste til Ostnesfjorden. Floitgarn brugtes ikke, og
selv Linerne sattes som oftest ved Bunden.
Henningsvær. De første Linetrækninger foregik den 10de Januar med
en Fangst optil 50 og den 14de optil 100 Skrei. Nogen væsentlig Bedring
fandt først Sted den 22de Februar, da Fangsten gik op til 500, almindelig 200.
Fra den Tid og til Midten af Marts faldt der et meget godt, tildels rigt Linefiske,
senere var dette meget aftagende, indtil det i Begyndelsen af April igjen
tog sig op og var, da Opsynet hævedes, ret godt, indtil 350 Fisk pr. Baad.
Garn blev for forste Gang trukne den 2den Februar med en Fangst af 300.
Garnfisket bedredes fra den. Tid af daglig, saaledes fik man næste Dag indtil
700 Fisk, den 5te indtil 1500 og den 11te optil 2000 Fisk, hvorefter det lige
indtil Udgangen af Marts Manned vedblev at være meget godt, tildels rigt.
Ogsaa i forste Halvdel af April var det ret godt, dog i jevnt Aftagende, og den
13de og 14de telnede omtrent alle Garnbaade op.
Floitredskaber blev kun ubetydeligt benyttede.
Dybsagnfisket var med Undtagelse af enkelte Dage gjennerngaaende misligt,
og de fleste Dybsagnmænd benyttede derfor Liner i Marts Maaned. I Januar
og Februar stod Fisken ualmindelig langt ind, men i Begyndelsen af Marts kom
den op paa Strømmen, hvor der vistnok iaar var adskillig Skrei. Fiskerne var
6*

S4
af den Formening, at Fisken «gik i Sild», da den hurtig skjød sig fra Sted til
Sted og derfor var yderst vanskelig at træffe paa. Hval og Springere var overalt
tilstede paa Soen. Den 8de Marts mærkedes tæt op under Henningsvær Fyr
et større Fiskestim, hvoraf en Skrei blev kleppet ind i Baaden.
Stamsund, Stene, Ure. For Stamsund fik man den 16de Januar 12 Skrei
paa 1800 Angler. Med lignende Udbytte dreves Prøvefiske indtil 28de, da
enkelte Baade langt ind fik indtil 70 og den 31te optil 170 Fisk. Forst henimod
Slutningen af Februar, da Fisken var kommen nærmere Land, var der nogen
paatagelig Bedring i Fisket. I hele Marts havde man et jevnt godt og i Midten
af Maaneden tildels rigt Linefiske, hvilket da væsentligst foregik paa Strømmen.
I April aftog Fisket gradvis, men endnu den 14de var Gjennemsnitsfangsten fra
100 til 150 Fisk. Den iste Februar blev første Garnlænke, der havde staaet
i to Nætter, trukket for Ure, Fangst 1000 Skrei. Den 3die fik man for Stamsund
et lignende Udbytte, og fiskedes derefter til henimod Maanedens Udgang
meget godt paa Garn, der sattes langt ind. Efterat Fangsten i nogle Dage
havde været endel mindre, begyndte man i de forste Dage af Marts at fiske
meget godt paa Strømmen, og vedvarede dette lige indtil Skjærtorsdag, der indtraf
den 29de Marts. Endel Baade afklarerede da, og den 14de April var Garnfisket
saagodtsom ganske afsluttet. Dybsagnfiske blev ikke drevet.
Som Regel anvendtes kun Bundredskaber.
Balstad. Forinden den 26de Januar var der kun foretaget nogle faa
Prøvesæt med Liner, Fangsten hoist ubetydelig. Nævnte Dato fik man op til
50 Skrei. Udbyttet var senere smaat og ujevnt lige indtil 1 1 te Februar, da
man paa Liner fik fra 50 til 350, og den 18de fra 100 til 500, gjennemsnitlig
250 Fisk. Senere var Fangsten som Regel noksaa jevn, men ikke stor. De
Baade, der brugte store Agn af fersk Sild eller af Blæksprutlever og undlod at
have Fleitskavl paa Linerne, skal efter Opsynsbetjentens Beretning have fisket
bedst. Da Opsynet hævedes, var Fisket fremdeles omtrent uforandret, den 13de
April fik man saaledes fra 50 til 400, gjennemsnitlig 200 Fisk.
For I4ortsundværene var Linefisket tildels noget mindre end for Balstad.
Garn bleve første Gang trukne for Mortsund den 8de Februar, Fangsten 350 til
800, gjennemsnitlig 500. Indtil Maanedens Slutning fiskede Garnene i Regelen
meget godt, men da Fangsten fra den Tid blev mere ujevn, begyndte de fleste
Garnbaade at bruge Liner, hvormed de i Balstad Distrikt som oftest ogsaa ere
udrustede.
Nufsfjord og Sund. Med Liner blev der gjort Prøvesæt den 5te Januar
med Udbytte af 30 til 40 Fisk, og i Slutningen af Maaneden var Fangsten fra
20 til 400, gjennemsnitlig 100. Omtrent uforandret holdt Linefisket sig derefter
indtil 16de Februar, da det tog lidt Opsving men allerede i de forste Dage af
Marts var det igjen vedvarende smaat. Fra 4de April bedredes det dog atter
noget og var fra 10de April ret godt med en Gjennemsnitsfangst af 150 Fisk.
Endnu da Opsynet hævedes, fik man et lignende Udbytte, 3 Garnlænker blev
trukne for Nufsfjord den 28de Januar, Fangst gjennemsnitlig 200. I hele

85
Februar Maaned og den forste Uge af Marts var Udbyttet for Garnene ret godt,
oftere tildels meget godt, enkelt Baad indtil 1300 Fisk. Senere aftog det og
var fra Midten af Maaneden og indtil 14de April i Regelen smaat.
Beine og Sorvaagen. Den 18de Januar sattes Liner for Sørvaagen, men
man fik ikke Fisk. 21de Januar fik 2 Baade henholdsvis 2 og 5 Skrei, og
forblev Linefisket smaat for hele Distriktet lige indtil 1VIaanedens Udgang. Fra
Begyndelsen af Februar bedredes det betydeligt især for Aa og Tind og vedvarede
et ret godt Linefiske hele Maaneden. Fra Marts Maaneds Begyndelse blev Fisket
misligt især for Reine og Sørvaagen, men fra de sidste Dage af Maaneden faldt
det jevnt godt over hele Distriktet lige indtil 14de April, da man fik optil 350
og gjennemsnitlig 150 Fisk pr. Linebaad. Garn blev trukne forste Gang den
31te Januar med Fangst af 50 Fisk. Hele Februar Maaned faldt Garnfisket
jevnt godt, ofte rigt, men fra Marts Maaneds Begyndelse aftog det stærkt og
var senere ujevnt mest smaat — lige indtil 12te og 14de April, da de fleste
Garnbaade sluttede Fisket.
Indtil April Maaneds Begyndelse stod Fisken langt fra Land. Kun Bundredskaber
blev benyttede.
Den 14de April var efter Opsynets Optællinger Fiskepartiet 26 Millioner,
hvoraf 34/io Millioner hængt og 22 6/io Millioner saltet til Klipfisk. Leverpartiet
var omtrent 38 000 og Rognpartiet 39 000 Hektoliter. Desuden var der dampet
16 100 Hektoliter Medicintran og indsamlet omtrent 13 8/to Millioner Hoveder til
Guanofabrikation.
Værdien af samtlige ovennævnte Fiskeprodukter udgjorde omtrent 6 1/lo
Millioner Kroner.
Foruden det foranforte Kvantum blev antagelig 1 Million Fisk fortæret i
Lofoten eller hjemsendt til Husbrug.
Af Rogn blev der iaar kun anvendt meget lidet til Agn.
Efterat Opsynet var hævet, skal der i Lofoten være opfisket omtrent 1 3/io
Million, hvorefter den samlede Fangst for Vinteren bliver 28 3/io Millioner Skrei.
Efterfølgende Tabel XLIV viser det aarlige Udbytte af Fisk, Lever og
Tran samt Antallet af Fiskere i de sidste 15 Aar.

•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
• ...........
..........
•
•
•
•
•
• •
;..;
Ce .............
"11
• •
•
• .
• .
• .
•
.
•
•
.:t,1-0 CC C•• (X) CO CD ,--1 GNI CO 't4 tf., CC C..
L--- C.- L--. t"*.- b- L--. 00 CO CO 00 00 00 CO 00
,
00 00 CO CO 00 00 00 CO 00 00 GO 00 00 00
r4 r••4 rel e•••1 r.4 r•••I r4 r4 r-I rri ref r4 rel e...1
•
00
CO
CO
r•••1
•
•
.
•
'110
1•1•4
GO 00
,•4 ,--I
g ..w
,_.., 03
Ce ;-'
+7 CD
. CO
N 0
CO CO
CO
•,I4
CO
re
VI
r•I
N
IL-...
GO
CM
CO
N
t-••
N
G,1
CO
CO
k0
ktl
N
N
CO
VI
IN.
N
0
1C,
a)
CD
N
GO
VI
r-I
CO
t...•
N
C",
"Tt,
•,t,
ri
N
Gq
GO
C',
IN.
le,
N
C.0
CO
Gq
0
N
CT,
00
N
GO
N
.--4
CO
0
CO
0
t-•
T.
CT,
OWE"1
•.
.4••,E e)
(1)
I-C
,-W 0
ri, -4•D . 0
'4Cagrsli
0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0
000c,c)oon0000c,00
0 0 0 0 ,C,kLO 1C) 1,-. o CO 0 XJ 0 t... 0
0 CO CO CX) VO 10 CD t-- I-- t-- co . c5, co
G\I N N N G4 N N N G4 . ,-I -V CO N N
Sri
0.4
ri ri ri ri ri ri ri ri ri
g
a)
FW
ri)
•ri
0000000000c\lovio,o
CO CC> 00 ri C7J 0 t■ CO C.C,10 r-i 0 t•-•
ri 0\1 0 CO 0 0 CD lA C:r,IC) CO C;) 0 0 GO
r.
a)
E-1
'-...
a) g
10,11= CO N
.----..
ci,
0'-'•
FcirWl.4
.
1 1 I I 1
..0e'D004"
.G\IG,INCO
'd4 ,i,.14.*C0
i
'-'
0 0 0 0 0
0000.-D
hi) cl.)
•.
r6
ca) ;4
a)
gzi P-
o o
0 -,t4
mti4 ..44
o o o o o
." 0 u-D 10 Lc'D
k0 kt", 1.0 kr, .0
o
a)
.41
o
0
C",
o
0
0
o o o o o
0 0 kr, 0 kt-J
C... C... CO t-.• ..*
I I I I I
0.)......
i,..;..,
coce
6
ko
--.
7....,...1
i
0
I-:
kc.
N
c‘,3
ko
.41
C6
ko
0
c.6
,.,0
0
06
-41
u"'
kci
Cr,
).0
cei
.
c7,
,i
r.
ct,
LO
a;
am
o
,—;
...zi,
c'e
06
vz
o
06
C.t1
&'I PLI
0
8
e.
ct 4,.-
;••■ rt
.
s..;
cl)
0
M
, E-1
o o
C; es;
c4 cm
o
u'i
co
o
,.6
co
o
,i,
co
o
CO
co
0,
—I
-,t,
ïn
a;
aq
o
,-:,
ri
,I.,
a:,
,-4
©
ri
N
GC;
ri
,t,
kri
N
t--
Cf;
G\1
c.0
Cf;
VI
• g
•. c.) g ,,,, ÷D ,
rC/ , c3
W.,,,,,,,a,
lo 1.0
.t4 0
6 6
,---,
t-cn
,-:,
0
,t+
-:fi
k0
0-,
vS
0
t--
0\i
0
.
c.6
0
u-D
a4
0
c0
—1
kn
GO
6
0
N
,r1
,--,
co
4-'
krJ
,i
0
0
o
.
rl
0
kt•D
°
0
.
C) ìO
06,3;
c,)
o.)
'tt
.,
alw. ,-.
g .,..; 14
41:1 e'D
llllllllll . .
N CO
p-ti •
,-.0„.4
P...I
rn
tg
cots-
,...,
cs,
0 0
Nt...
1
e .1 e e ogle
I I
•tti •,,i4
N'N
1
. e ........ e 1
o
ro
r•-•1 17:1
Cee'110
-1,'..."
giM

87
For Oversigtens Skyld hidsættes Tabel XLV, som viser, hvormeget der
hvert Aar fra 1877 er opfisket i de forskjellige Maaneder.
Tab. XLV. Udbyttet for hver Maned siden 1877.
Aar.
Januar
Februar.
Marts.
Opfisket Kvantum.
April
til efter
14de. 14de..
Millioner Stykker.
4.0 1877
16.2 7.8 1.5 29.5
1878
5.0 18.1 2.5 0.3 25.9
1879
6.7 15.3 3.2 0.1 25.3
1880
6.0 18.5 2.0 0.1 26.6
I Gjennemsnit
Ialt.
5.5 16.6I3.6 0.5 26.2
Pct. 21.1 63.2 13.8 1.9 100
1881 8.7 14.8 2.2 0.5 26.2
Pct, 33.2 56.5 8.4 1.9 100
1882 4.0• 17.5 4.0 2.0 27.5
Pct. 14.6 63.6 14.5 7.3 100
1883 3.8 8.2 5.0 0.3 17.3
Pct. 21.8 46.8 29.7 1.7 100
1884 3.9 12.1 1.0 17.0
Pct 22.9 71.2 5.9 100
1885 6.9 17.2 2.4 0.5 27.0
Pct 25.5 63.7 8.9 1.9 100
1886 7.0 20.5 3.5 31.0
Pct 22.6 66.1 11.3 100
1887 4.1 23.6 2.0 0.3 30.0
Pct 13.7 .* 78.6 6.7 1.0 100
1888 . 4.5 15.5 6.0 1.4 27.4
Pct. 16.4 56.6 21.9 5.1 100
Tabel XLVI indeholder den sædvanlige Opgave over Udbyttet af Fisk,
Lever, Medicintran og Rogn for hver Uge. Antallet af Trækningsdage i det
Tidsrum, Tabellen omfatter, er anfort længst tilhoire,

Fisk.
Ugen, soin endte Heraf Ugens
Ialt.
rn
saltet. Fiske.
0
28de Januar
4de Februar
lite-
18de
25de -
3die Marts
10de --
17de
24de -
31te -
7de April
14de -
-f:10
Millioner Stkr. Hektoliter.
0.020 0.005
0.182 0.086
1.090 0.610
2.506 1.507
3.904 2.355
6.192 4.289
11.187 8.803
14.514 11.903
17.175 14.405
19.967 17.061
23.045 19.947
25.960 22.534
88
Tab. XLVI. Udbyttet ved hver Uges Slutning i 1888.
0.018 50 40
0.162 560 38 580
0.908 2 331 678 3 038
1.416 4 300 2 272 6 636
1.398 6 537 3 442 9 893
2.288 10 190 5 553 16 061
4.995 17 853 9 089 26 360
3.327 19 911 12 311 31 500
2.661 24 074 13 520 35 200
2.792 28 452 15 057 38 500
3.078 35 145 15 572 38 900
2.915 38 046 16 100 39 024
A n m. Medicintranen er ikke medregnet i Leverpartiet.
•
• g...1
Dage
Trækning.
rcs
r r
) .
W.4
1 4 1 3
3 2 2 1
3 2 3 1
4 1 3 1
1 3 3 1
2 1 4
3 3 2 4
2 1 2 3
3 1 2 1
2 2 3 1
3 2 4 1
5 1 6
32 23 31 21
Skreien var iaar, som tidligere nævnt, meget fed og fyldig. Leverens
Fedme angives noget forskjellig. I første Halvdel af Vinteren opgives den for
Brettesnes og Skraaven at have givet 52 Pct. Medicintran og i Slutningen af
Fisket 45 Pct. ---- gjennemsnitlig omtrent 48 Pct. I Vaagene og Stamsund skal
man have faaet gjennenisnitlig 50 Pct. Medicintran af Leveren og i Balstad
mindst 44 Pct. I Henningsvær skal man have faaet 50 Pct. Medicintran i
Januar og Februar, 45 Pct. i Marts og 38 Pct. i April.
For Reine Distrikt opgives 50-60 Pct.
I efterfølgende Tabel XLVII er anført det antagelige Udbytte af Fisk ved
hver Uges Slutning i de sidste 5 Aar.

Maaned.
Februar
Marts
April.
89
Tab. XLVII. Lofotfiskets Udbytte ved hver Uges Slutning i Aarene
1884-1888.
2
9
16
23
1884. 1885. 1886.
o
0.03
0.18
0.94
2.34
1 4.25
8 7.00
15 10.00
22 13.50
29 15.50
5
12 16.50
17.00
7 2.39 6
14 4.10 13
21 5.56 20
28 6.92 27
7
14
21
28
4
11
14
11.52
16.98
22.47
24.21
24.98
26.25
26.50
6
13
20
27
1.74
1.87
3.65
7.03
5
12
19
26
11.15 5
16.28 12
22.78 19
24.98 26
0.20
0.35
1.23
3.23
4
11
18
25
1888.
0.18
1.09
2.51
3.90
6.48 3 6.19
10.54 10 11.19
18.26 17 14.51
25.53 24 17.18
31 19.97
27.95
29.50 7 23.05
29.70 14 25.96
Tabel XLVIII viser Lofotfiskets -Udbytte af de forskjellige Produkter i de
sidste 8 Aar.
Tab. XLVIII. Lofotfiskets Udbytte iberegnet Fisket efter 14de April.
Aar.
Ialt Fisk.
Heraf
Klipfisk. Torfisk.
Millioner Stykker.
3
10
14
Hoveder.
29.03 2
30.50 9
31.00 14
Rogn. Medicintran.
1000 Hektoliter.
Tran.
39.9 1881 .... . . . 27.9 23.4 4.5 19.1
2.09 34.2
1882
29.1 27.1 2.0 19.5 31.9 1.05 12.8
1883
17.3 15.0 2.3 14.4 16.6 0.99 7.4
1884
17.0 13.7 3.3 14.0 21.0 4.20 10.1
1885
27.0 21.6 5.4 19.4 32.7 6.55 18.2
I Gjennemsn.
1886
1887
1888
23.7 20.2 3.5 17.3
31.0 26.8 4.2 28.6
30.0 24.4 5.6 17.5
27.3 23.3 4.0 22.0
28.4
34.6
29.9
39.0
3.23
10.00
9.50
16.20
25.4
23.7
24.9
5.02
7.2Z
5.5(
16.5 5.8(
Som man specielt af Tabel XLIV vil bemærke, var Antal Fisk pr. Fiskei
iaar ikke synderlig stort, dog hjalp de noget Mere Fiskepriser mod ifjor lidi
paa Fortjenesten, der ogsaa øgedes ved det gode Efterttske i sidste Halvdel al
April.
6.5(
4.51
6.3(

4.4
Opsynsdistrikt. ce
74 is
cl
I-1
1-1
1000 Stykker.
90
Fordelingen af det erholdte Kvantum paa de forskjellige Fiskedistrikter vii
sees af Tabel XLIX.
0.378 Raftsundet
0.068 0.310
Skraaven 0.880 0.520 0.340
Østnesfjorden 8.225 0.940 7.187
Svolvær
Kabelvaag og
1.020 0.400 0.520
Storvaagen
Orsvaag, Ørs-
1.375 1.152 0.080
nes, Hopen . . 1.937 0.957 0.980
Henningsvær .
Stamsund-
4.800 2.660 1.900
Stene . . . 2.700 1.900 0.800
Ure
0.430 0.200 0.230
Balstad
Nufsfj ord-
1.297 0.100 1.197
Sund . . .... . 0.968 0.243 0.725
Reine
0.640 0.170 0.470
Sorvaagen . 1.310 0.210 1.100
Tab. XLIX. Udbyttets Fordeling paa Opsynsdistrikterne.
Fisk. Lever.
0.020
0.098
0.100
0.143
0.240
870
2 750
19 920
3 400
Hektoliter.
70
1 920
8 502
2 700
Rogn.
529
1 410
11 065
950
Millioner
Hoveder.
o
ce
E-i
0.2
0.6
2.0
0.9
C13
-1-)
(S?
0.1
0.2
4.1
0.1
4 300 1 392 2 350 1.2 0.1
5 100 1 900 3 900 1.5 0.1
14 800 11 000 6 900 2.8 1.5
7 700 3 300 4 200 1.8 0.7
1 340 780 610 0.2 0.1
3 800 700 2 780 0.5 0.6
3 000 350 1 960 0.7 0.2
1 760 1 000 710 0.5 0.1
3 670 750 1 660 0.9 0.3
25.960 9.520 15.839 0.601 72 410 34 364 39 024 13.8 8.2
Ogsaa iaa,r forefaldt der altsaa i Ostnesfjorden et meget godt Fiske, om
det end ikke paa langt nær naaede samme Størrelse som ifjor. Udbyttet i
Raftsundet blev mindre end det tegnede til i Begyndelsen af Marts Maaned, vel
for en stor Del bevirket ved Fiskernes Flytning til Østnesfjorden. Forovrigt
var Fisket iaar mere fordelt over hele Lofoten, end Tilfældet var forrige Vinter,
specielt bemærkes den store Forøgelse i Udbytte for Henningsværs og Stamsunds
Vedkommende, men Formindskelse for Svolværs.
Tabel L giver en Oversigt over det procentvise Forhold mellem Udbyttet
for de forskjellige Brug og Antallet af Fiskere ved disse,

Aar.
91
Tab. L. Forholdet mellem Brugenes Udbytte siden 1871.
1871-1880:
I Gjennemsnit
1881
1882
1883
1884
1885
1886
1887
1888
Garnbrug. Linebrug. Dybsagn.

Opsynsdistrikt.
Raftsundet .
Skraaven
Østnesfj orden
Svolvær
Vaagene
Hopen
Henningsvær
Stamsund • .
Ure
Balstad
Sund .. . . ..
Reine
Sørvaagen .
1866-1870
1871-1875
1876-1880
1881
1882
1883
1884
1885
1886
1887
1888
•
6
1-4
tdp
Cd
92
Tab. LI. • Mandslodder for 1888 angivet i Kroner.
c.c.;
Højeste. Middels. Laveste.
300 200 200 100 100 40
330 140 180 220 75 90 160 35
900 500 160 450 200 100 180 100
280 390 230 180 110 80 90 25
350 150 200 150 80 100 60 30
460 250 260 150 150 50
700 450 200 350 180 80 170 90
450 260 220 140 100 50
400 210 200 SO 150 50
290 390 210 165 165 95
500 280 300 140 - 130 70
400 250 250 200 160 100
260 320 200 250 120 140
;-■
bc
e4=2
40
40
20
50
50
Anmærkning.
fDybsagnsmændene tildel,
‘fisket i Østnesfjorden.
fStene omtrent som Stain
sund.
fNufsfjord omtrent son
1Sund.
Tabel LII viser det aarlige Gjennemsnitsudbytte pr. Mand siden 1866.
Tab. LII. Gjennemsnitsudbytte pr. Mand siden 1866.
Aar. Stykker Skrei. Kroner.
■■•■•
•■•■
957 255
1 064 326
1 080 276
960 194
895 237
545 160
612 215
1 000 209
1 072 225
1 070 163
813 191

08
Fortjenesten var altsaa gjennemsnitlig noget bedre for Fiskerne ivinter end
ifjor, men for enkelte Veer var den ikkedestomindre saa liden for mange, at de
paa langt nær ikke kunde klare Udgifterne. - - -
Agnforbruget var omtrent 26 000 Hektoliter fersk Sild, der af 11 mindre
Dampskibe tilfortes fra Eidsfjorden, Tysfjorden og Skagfjorden i Hammerø,
14 500 Hektoliter saltet Sild og 4000 Hektoliter saltede Skjæl, samt endel
Brisling og Blæksprut. Efter Gjennemsnitspris af henholdsvis 5, 3 og 40 Kr.
bliver Værdien af Agnforbruget omtrent 336 000 Kr. eller henved 18 Kr. pr.
Linefisker. Herved maa dog Hensyn tages til, at den saltede Sild som Regel
er fisket af Fiskerne selv, der nu tildels ogsaa hjemmefra medbringe saltede
Skjæl. Disse tilføres forovrigt nu ikke alene fra Bergenskanten, men ogsaa
fra Vesteraalen, Senjen med flere Steder og er bleven,en stor Handelsartikkel i
Lofoten.
Gjennemsnitspriserne paa de forskjellige Fiskeprodukter samt paa Agn viser
folgende Tabel LV.
Opsynsdistrikt.
Tab. LV. Gjennemsnitspriser i de forskjellige Vær i 1888.
s:=1.
C c
Raftsundet 19.0
Skraaven 19.2
Østnesfjorden . 19.0
Svolvær 19.3
Vaagene 18.1
Hopen 18.0
Henningsvær . . is . o
Stamsund 18.4
Ure 17.5
Balstad 18.0
Sund 18.1
Reine 17.8
Sorvaagen 18.3
Fisk.
S=1
bs
CS
;-■
41)
bO
4'4
CS
o
•
T.ID r•••I
CD • "
,a4
a.) •
rz:1
■-••1
Ct • "
a)
Agn.
pr. 100 Stkr. pr. Hl. pr. Hl. pr.100. pr. Hektoliter.
Kroner.
EE
7,-j .2 cn
17.0 16.0 9.0 15.0 0.20 5.0 50.0 8.0
18.0 16.8 12.0 13.0 0.20 5.0 4.0 35.0 8.0
17.0 16.0 9.5 15.5 0.20 5.0 50.0 8.0
18.0 16.7 12.3 15.6 0.23 5.5 - 60.3 9.5
16.5 15.3 11.1 15.8 0.21 4.5 8.0 40.0
17.0 11.0 13.5 0.20 5.0 8.0 48.0
18.0 17.0 12.0 17.0 0.25 5.0 -
16.7 11.6 13.4 0.20 4.8 3.4
15.6 10.5 13.8 0.25 4.8 3.4
16.8 10.0 17.0 0.25 5.0 3.0
16.1 11.3 15.5 0.25 6.0 4.0
16.6 - 11.0 15.0 0.30 6.0 3.0
16.3 - 10.9 17.0 0.20 • 5.5 3.0
. '

Fiskevær.
Raftsundet.
Østnesfjorden .
Skraaven
Svolvær
Vaagene
Hopen
Henningsvær.
Stamsund
Ure
Balstad
Sund
Reine
1881.
04
Til Sammenligning anfores i Tabel LVI Fiskepriserne i de forskjellige
Vær siden 1881.
Tab. LVI. Gjennemsnitsprisen paa Fisk i Aarene fra 1881.
1882. 1883. 1884. 1885. 1886. 1887. 1888.
Kroner pr. 100 Stkr.
13.50 21.1 22.8 24.3 15.0 17.0 18.0
14.40 23.3 23.0 24.8 15.0 17.2 10.2 17.6
15.30 22.5 24.5 25.5 15.4 16.7 11.0 18.0
14.40 23.1 23.5 26.2 16.0 16.2 11.0 18.0
14.95 22.3 23.0 23.8 15.0 15.2 11.5 17.5
13.95 23.5 23.5 24.1 16.0 16.7 12.5 17.5
14.30 22.5 24.5 25.2 15.8 16.3 12.4 17.7
15.00 22.0 22.6 23.8 15.5 15.5 12.4 17.7
23.5 23.4 15.0 14.8 12.3 17.2
13.00 20.9 22.5 23.3 13.0 13.8 11.5 17.0
15.0 13.6 17.1
13.20 20.5 21..5 24.0 15.2 14.5 12.7 , 17.3
Som man vil bemærke, var Prisen paa Fisk ivinter gjennemgaaende Mere
end de 3 foregaaende Aar, men saavel Lever- som Rognprisen holdt sig fremdeles
lav.
Da Skreien, især i den første Tid af Fisket, var ualmindelig stor og fyldig
- man kunde antage, at den veiede næsten V5 Part mere end ifjor -- kunde
selvfølgelig Fartøierne iaar paa langt nær ikke indtage det i de senere Aar
almindelige Antal Fisk, hvoraf der almindeligvis gik mellem 65 A, 70 paa hver
Tønde af Fartøiets Drægtighed, muligens noget mere, naar Lasten hovedsagelig
bestod af Linefisk.
De gjennem Opsynet indhentede Opgaver over Leverholdigheden ere anførte
i Tabel LVII.

Januar 28
Februar 4
Marts
Ugen, som endte :
— 11
— 18
— 25
— 10
17
24
- 31
April 7 . . .
— 14 .
• • •
0
30
31
35
34
38
38
44
40
50
40
50
06
Tab. LVII. Leverholdighed.
t rr.:1
o
•
ri
-
1>
cd
cd
0 0 0
35 30 40
30 30 30 25 28 30 0 24
— —
38 35 35 30 35 30 30 28
— 25 25 24 25 25 29 28 30 26
E
o
28 20 27 25 25 28 26 0 24
35 30 30 30 30 30 30 28 28
25 25 25 25 29 28 25 26
30 28 30 30 32 32 28 32
30 30 30 30 30 32 32 32 32
28 25 25 25 30 28 30 28 30 26
32 30 30 30 35 32 38 32 37 32
29 28 25 28 34 30 31 29 30 26
33 32 30 32 38 35 38 33 34 33
31 30 25 28 35 30 35 33 30 26
35 35 30 32 40 35 39 36 34 35
34 30 29 30 35 35 38 34 32 28
38 35 34 40 40 40 41 37 35 35
38 30 30 30 35 35 39 34 32 32
44 35 38 40 40 40 42 37 35 40
40 32 30 35 38 38 45 40 38 35
50 38 38 40 42 42 50 45 41 40
40 32 30 40 38 40 45 45 40 40
50 38 40 42 .45 45 50 50 45 45
A n m . Tallene over Stregen betegne Garnfisk, under Stregen Linefisk pr. Hektoliter.
o
o FWD
CD
eS
o
o
E
ri
ho
CD
•
cp
o
0 0
28
28
30
25
28
27
30
30
35
30
35
30
35
35
40
35
40
35
40
35
28
27
30
27
30
27
31
28
32
30
35
30
35
31
37
31
37
32
38
35
40 40,

Tabel LVIII angiver for Femaarene fra 1866-1880 samt for de sidste
8 Aar Gjennemsnitsværdien af den sloiede Fisk og Fisken i rund Tilstand.
Tab. LVIII. Gjennemsnitspris pr. sloiet og rund Fisk.
Aar.
1866-1870 16.9
1871-1875 22.6
1876-1880 18.6
1881 14.4
1882 21.5
1883 23.5
1884 24.4
1885 15.0
1886 15.5
1887 11.5
1888 17.7
Sloiet. Rund.
Ore pr. Stykke.
Tabet af Redskaber var ivinter usædvanlig lidet, nogen Garnlænke vides
saaledes ikke at være gaaet tabt, og Værdien af tabte Liner oversteg neppe
90 000 Kr., eller var gjennemsnitlig omtrent Kr. 4.70 pr. Linefisker. Forholdsvis
opgives Tabet af Liner at have været størst for Stamsund, eller gjennemsnitlig
14 Kr. pr. Linefisker, formentlig nærmest bevirket ved Linernes gjentagne
Overstaaen i flere Dage.
Grunden til det ubetydelige Redskabstab maa nærmest søges i de for
Trækning gunstige Veirforholde sidste Vinter, Seen var nemlig som oftest smul,
hvorved man fik Anledning til forholdsvis let at greie Redskaber fra hverandre.
Slitagen var derimod iaar usædvanlig stor, væsentlig paa Garnene, og kan for
disses Vedkommende neppe værdsættes lavere end til 330 000 Kr. eller omtrent
35 Kr. pr. Garnmand, medens Slitagen paa Linerne vel tor anslaaes til
250 000 Kr. eller omtrent 13 Kr. pr. Linemand. Om disse Summer end synes
store, vil de neppe nok være tilstrækkelige til for Fiskerne at dække Udgifterne
ved Udrustningen af Baade og Redskaber til næste Lofotfiske.
De til Opsynet afleverede bjergede Redskaber, som ikke af Eierne bleve
ifhentede inden 14de April, bleve som sædvanlig bragte til Opbevaringshuset i
Svolvær, hvor Fiskerne til enhver Tid have Anledning til at eftersøge, hvad de
maatte have tabt. Behørig Fortegnelse over disse Redskaber blev straks efter
Fiskets Slutning udfærdiget og omsendt.
26.6
30.6
25.6
20.2
26.5
29.5
35.2
21.0
21.0
15.27
23.3

Garnfisk.
Fiskens Længde . . .
Rygbenets Længde
Vægt rand . .
Vægt sloiet
Vægt flækket.
Hovedets Vægt ...
Leverens Vægt
Rognens og Melkens
Vægt
Linefisk.
Fiskens Længde . .
Rygbenets Længde
Vægt rund
Vægt sloiet
Vægt flækket
Hovedets Vægt .
Leverens Vægt .
Rognens og Melkens
FolLangVeerStamBalSorstad
Hopen. Henningsvær. Reine.
vik.strand.fjord.sund.stad.vaagen.
6/3 15/3
87.4
29.3
5.9
3.4
3.1
1.20
0.52
0.55
86.1
31.6
5.2
2.9
2.7
0.9
0.46
11.
87.2
30.8
5.9
3.2
3.0
1.3
0.47
3/4
88.1
29.4
5.3
3.1
2.8
1.1
0.34
0.3
87.0
28.2
5.4
2.9
2.8
1.25
0.3
07
gkreiens Vægt og Dimensioner fremgaar af Tabel
Tab. LIX. Længde i cm. og Vægt i kg. af Lofotskrei under Fisket 4888.
24/3
82.0
36.0
7.3
4.02
3.8
1.6
0.31
1.1
76.0
34.0
5.07
3.3
3.0
1.06
0.40
84.0
30.0
6.1
3.7
3.5
1.8
0.44
0.,58
82.0
30.2
6.0
3.8
3.6
1.06
0.46
90.5
31.5
6.2
3.7
3.4
1.5
0.56
0.6
82.4
32.2
5.6
3.4
3.1
0.98
0.45
89.0
34.0
5.7
3.6
3.3
1.1
0.4
Vægt 0.67 0.73 0.28 0.62 0.5 0.54 0.34 0.28 0.36 0.24 0.5
3/2
25/2 6/4 8/3
83.0
28.2
4.7
3.1
2.9
0.98
0.26
0.36
73.2
29.0
4.1
2.52
2.3
0.90
0.34
80.8
29.0
4.46
2.48
2.34
0.9
0.2
0.64
81.8
31.2
5.1
2.8
2.4
0.94
0.24
3/4 31/3 25/3
78.0 80.2
31.0-28.0
4.5 5.8
2.7 3.7
2.4 3.5
0.6 - 0.7
0.2 0.5
0.3 0.6
77.8 82.0
29.0 29.0
4.6 6.1
2.7 4.0
2.4 3.7
0.9 0.7
0.26 0.6
Tabellen viser, at saavel Maal som Vægt iaar var betydeligt storre end
ifjor. I Østlofoten blev der fanget Skrei af ganske ualmindelig Størrelse.
Saaledes fik man for Skraaven den 13de April 2 Exemplarer, der vejede respektive
31 og 37 Kilogram, for Svolvær den 17de Marts en Skrei, der maalte 1.45
Meter i Længde og 1.02 Meter rundt Bugen, og hvis Vægt var 43 Kilogram.
Ved Aabningen fandtes en ikke ganske liden Skrei i dens Mave. For Kabelvaag
fik man en, der vejede 41 Kilogram, havde en Længde af 1.65 Meter og en
Omkreds af 1 Meter. Torsk, der vejede fra nogle og tredive Kilogram, blev
oftere fangne.
Paa Grund af at Skreien i en længere Aarrække har været liden og tildels
mager, har man i de senere Aar arbeidet Garnmaskerne mindre end tidligere.
Dette formentes iaar at bidrage til at den største Fisk ikke blev siddende fast
paa Garnene, hvorfor Kjoberne oftere udtalte, at Linefisken iaar var gjennemsnitlig
ligesaa stor og vægtig som Garnfiske. n.
7
.11

08
For hele Lofotens Vedkommende er funden:
Middelvægten af Garnfisk flækket
Linefisk
- Lever i Garnfisk
- - Linefisk
- Rogn i Garnfisk
- - Lin efisk
1883. 1884. 1885. 1886. 1887. 1888.
Kg.
2.74
2.44
0.17
0.13
0.39
0.39
Kg. Kg. Kg.
2.58 2.83 2.70
2.02 2.26 2.38
0.23 0.24 0.37
0.15 0.20 0.22
0.36 0.55 0.56
0.29 0.36 0.34
II. Skreifisket i Vcero Herred.
Kg. Kg.
2.53 3.08
2.30 2.94
0.23 0.37
0.20 0.40
0.44 0.45
0.37 0.46
Om dette har Lensmanden i Vcero og Bost under 3 1 te Mai 1888 afgivet
følgende Beretning:
For Røst blev Redskaber forsøgsvis udsatte den 4de Januar og trukket
den 7de med Gjennemsnitsfangst paa Garn 400, Liner noget mindre. Fra 8-14
Januar foregik enkelte Linetrækninger for Væro med Fangst optil 60. Ved
denne Tid fremmødte Størstedelen af den faste fremmede Almue, men hindredes
Bedriften af utrygt Veir indtil 22 de Januar, da der for Rost blev trukket 9
Nætters Redskaber med Fangst paa Garn 750-1300-1000. Garntrækning
den 28de viste et lignende Resultat; paa Liner erholdt man 100-250-150.
Fangsten paa 2 Nætters Liner var for Væro 10-100.
Begunstiget af jevnt, roligt Veir fortsattes Bedriften paa faa Afbrydelser
nær med et godt, tildels rigt Udbytte indtil henimod Udgangen af Februar, da
den i nogen Tid hindredes af Uveir.
Værøfisket, hvis lovende Begyndelse havde fremkaldt Forhaabninger om et
vedblivende godt Udfald, viste sig fra medio Marts ujevnt og i stadigt Aftagende;
fra denne Tid og indtil Udgangen af April, i hvilket Tidsrum Søveirdagenes
Antal derhos var betydelig indskrænket, var Udbyttet meget ringe.
Fisket dreves den hele Tid paa Værøens Indreside; Forsøg paa Ydresiden
viste sig frugtesløse.
Fra Begyndelsen af Marts gjordes enkelte tildels heldige Forsøg med Garn,
men senere slog ogsaa disse feil.
Med Forbigaaelse af de foran berørte Stormhindringer henimod Udgangen
af Februar var Restfisket saavel for som efter denne Tid lige til henimod Udgangen
af April jevnt rigt, tildels storartet. Særlig gjælder dette Garnfisket,
der fra Begyndelsen af April med lige Held dreves saavel paa Indre- soin
Ydresiden. Ogsaa Linefisket var den hele Tid gjennemgaaende godt.

00
Rygtet herom hidkaldte selvfølgelig en stare fremmed Almue, saaledes at
Baadantallet, der indtil Udgangen af Marts androg til 50, efterhaanden
forøgedes til 220, hvoraf Størstedelen var tilflyttet fra de vestlige Lofotvær og
Veen. Mange af disse naaede imidlertid for sent frem til at kunne vente noget
betydeligt Udbytte, men Flerheden havde dog ved Fiskets Ophor i et forholdsvis
kort Tidsrum erholdt en ganske anselig Lod.
Efterhaanden soin Rygtet om Røstfisket udbredtes, indfandt sig ogsaa flere
Kjobefartoier, der efter et kortere Ophold afgik med Last, og afløstes stadig af
nye. .Kjobefarteiernes Antal i April Maaned var vekslende 14-19.
Om Fangstens Kvalitet gjælder for det hele Distrikt, at Leverholdigheden
var usædvanlig stor.
Paa Rost var et Trandamperi i Virksomhed.
Under Fisket forulykkede 1 Mand den 31te Marts, idet Baaden under
Opseiling strandede, den Forulykkede var fra Vego.
I de sidste Dage af April sluttede de fleste Baade og gjorde sig færdig
til Hjemreise, forsaavidt de ikke havde bestemt sig for Vaar- og Sommerfisket.
Antallet af Baade den 30te April var 140, hvoraf 90 paa Rost.
Gjennemsnitsbruttolodderne pr. Mand andrager for Væro til 180 Kr.
for Rost til 700 og 400, henholdsvis Garn og Liner.
Tabet af Redskaber var forsvindende. — — -- —
For Overtrædelse af. Fiskerilovgivningen blev der i Tiden for Opsynets
Ikrafttræden ilagt 3 Boder, der samtlige som uvedtagne er under den ordinære
Domstols Behandling, af Opsynet forelagdes 7 Boder, hvoraf de 6 vedtoges i
Mindelighed, medens 1 er gjort til Gjenstand for politiretslig Behandling. -- — —
Over det i Bedriften deltagende Baadantal, Fiskeparti etc. hidsættes
følgende Oversigt:
a) Væro : Baadantal 117 (hvoraf 10 delvis benyttede
saavel Garn som Liner —
ellers udelukkende Linebaade).
Besætning 558 Mand.
Fiskeparti 350 000 Torsk, alt hjeldhængt.
Rognparti 481 hl.
Leverparti 986 -
b) Rost : Baadantal 185, hvoraf 50 Garnbaade.
Besætning 880 Mand.
Fiskeparti 940 000, hvoraf saltet 482 000.
O
Rognparti 1 550 hl.
Leverparti 2 550 -
Medicintran 479
Gjennemsnitspriserne vare:
for Torsk 17 Kr.
- Lever 11 -
Leverholdigheden var fra Fiskets Begyndelse :
•
Garnfisk 270
Linefisk 300
og ved Fiskets Ophor henholdsvis 400 og 600.
70

Skreifisket i Gimso Herred.
Om dette har Lensmanden i Gimso og Valberg under 18de April 1888
afgivet folgende Beretning:
Fisket tog sin Begyndelse allerede den 2den Januar og vedvarede til den
14de April, ved hvilken Tid det for Ydersidens Vedkommende maatte ansees for
at være endt, skjønt et Par Bande fremdeles agtede at fortsætte. Ialt deltog
i Fisket 93 Baadlag med en samlet Styrke af 568 Mand, af hvilke 63 Baadlag
med 391 Mand vare hjemmehørende i Distriktet, 22 Baade med 116 Mand i
Hadsel, 7 Baade med 56 Mand i Borge og 1 Baad med 5 Mand i Vaagan.
Af samtlige Baade vare 38 Garnbaade med 277 Mand og 55 Linebaade med
281 Mand.
Det opfiskede Kvantum udgjor 400 000 Stkr. Fisk, samtlige hjeldhængte,
650 hl. Rogn og 1300 hl. Lever, hvoraf til Medicintran er tilvirket 220 hl.
Fisken var meget fed. Priserne have været pr. 100 Garnfisk gjennemsnitlig
17 Kr., pr. 100 Linefisk do. 15 Kr., pr. hl. Rogn do. 14 Kr., pr. hl. Lever
do. 10-12 Kr. samt pr. 100 Hoveder Kr. 0.25 — Kr. 0.40, efter hvilke Priser
den samlede Fangst udgjor en Kapitalværdi af 88 400 Kr. Det samlede Antal
Soveirsdage udgjorde 22 hele og 13 delvise. Havde Veiret ei været saa stormende
og hindrende for Bedriften, vilde Fisket uden Tvivl være blevet meget
rigt, da stor Fiskemængde jevnlig holdt sig under Land.
Intet Kjobefartoi var tilstede.
Intet Ulykkestilfælde er forekommet, ligesom Brugstabet har været overordentlig
ringe særlig for Garnbaadenes Vedkommende.
Sundhedstilstanden har med Undtagelse af et storre Antal Værkefingre og
Betændelser været meget god, ligesaa Almuens Forhold og Orden. Der har
dog blandt Garnfiskerne vist sig en stigende Tilbøielighed til uden gyldige
Grunde at lade sine Redskaber overstaa Søn- og Helligdagene, for hvilken
Forseelse flere ere ilagte Boder.
IV. Skreifisket i Øksnes Herred.
Om dette har Lensmanden under 28de April 1888 afgivet folgende Beretning:
Ligesom de foregaaende Aar blev ogsaa iaar Vinterfisket af flere af
Distriktets og enkelte udenbygds Fiskere pa,abegyndt i de forste Dage af afvigte
December Maaned saavel med Garn som Liner. Garnudbyttet for December var
dog hovedsagelig Sei, medens Linefiskets Afkastning var væsentlig Torsk, foruden
endel anden Fisk som Længer, Brosmer m. v. Fangsten for December
Maaned udgjorde omkring 28 000 Storsei og ca. 18 000 Torsk, hvilket Udbytte
udgjor en Kapitalværdi af 6600 Kr., beregnet efter 7 Kr. pr. 100 raadskjæret
Sei, 17 Kr. pr. 100 Torsk, samt 8 Ore pr. Liter Lever. I sidste Halvdel af
December Maaned ankom ogsaa til Distriktet 10 Kjobefartøier og 1 bestemt for
Trandamperi.

101
De sidste Garnsætninger i December Maaned bleve soin Folge af hinderligt
Veir først trukne den 3die og 4de Januar med Udbytte 250-600, hovedsagelig
Torsk, efter livilkea Tid Seien for det væsentlige var borte. I den første Uge
af Januar fremkom samtlige saavel indenbygds som udenbygds Fiskere til
Distriktets forskjellige Rorvær. Fangsten i de forste Dage af Januar til og
med 9de var for Garnbaadene i de nordre Rorvær ujevn og tildels ubetydelig,
derimod i Værene Bredstrand, Tunstad, Hjeldsand, Tinden og Sundero bedre,
for flere endog rigt. Linefisket afgav i denne Tid i Trækningerne fra 100 til
300, almindelig 150. Fra 10de Januar og til 1VIaanedens Udgang var Veiret utrygt
og stormende, saa kun Garnbaadene til Nod en og anden Gang fik trække
Bruget, og viste det sig, at en større Fisketyngde netop i denne Tid var
kommen under.
I Februar Maaned til og med 19de var Vejret for det meste nogenlunde
gunstigt for Bedriften, og afgav Garntrækningerne i denne Tid jevnlig et godt
Udbytte, 600-800 hver Gang og for enkelte optil 1300. Linebaadene, der
havde sat Bruget længst ude, erholdt ogsaa paa ferskt Agn fra 200 til 400,
derimod mindre for de Liner, der stode længst oppe mod Landet. I den øvrige
Del af Februar var Vejret igjen stormfuldt, saa lidet og intet kunde udrettes
paa Søen. Garnbaadene fik imidlertid ved den lille givne Stands i Vejret den
24de det overstaaiende Brug trukket med Fangst fra 400 til 1200, almindelig
600 og 700. Enkelte saavel Garn- soin Linebaade udsatte da igjen Bruget,
men de fleste vovede ikke soin Folge af det truende Veir. Dette udsatte Brug
blev først trukket den 2den Marts med Udbytte for Garnbaadene almindelig 800,
enkelte optil 1400, hvoraf dog endel bedærvet. Da Veiret i denne Tid lagde
aldeles Beslag paa Driften med Linebrug og Udsigterne til Veirforandring ikke
vare synbare, var i de første Dage af Marts en stor Del Linebaade tilligemed
flere Fartøjer reisefeerdige og afgik til Lofoten, hvorfra Underretningerne ved
de modtagne Telegrammer var lovende.
Marts Binned var gjennemgaaende streng med Kulde, navnlig i den forste
Halvdel. Trækning af saavel Garn- som Linebrug foregik i Dagene fra 5te til
1 lte, men var i denne Tid et «Stur» i Fisket, saa Udbyttet i sin Almindelighed
blev ringe. Trækning af 2 og 3 Nætters Garnbrug den 12te Marts gav igjen et
taaleligt godt Udbytte. }Ira 15de til og med 22de Marts var Veiret atter stormende
til Hinder for Bedriften. Endel gjorde sig da ogsaa klar for at afreise,
dels til Lofoten og dels til Finmarken Fra 23de Marts til Ma,anedens Udgang
var derimod jevnligt &weir, og var Udbyttet i denne Tid ganske godt, særlig
for Garnbaadene, san enkelte Trækninger gave 1000 à 1200. Den tidlig indfaldende
Paaskehoitid gjorde imidlertid Afbræk i Bedriften. Samtlige Fiskere,
saavel inden Distriktet som fra de tilstødende Nabodistrikter, afreiste da fra
Fiskeværene til sine Hjemsteder. Straks efter Paaske kom de fleste igjen tilbage
og deriblandt ogsaa endel Bande, som tidligere vare afreiste til Lofoten. Fangsten
især for Linebaadene var i Trækningerne fra 4de til 14de dennes ganske
god, fra 200 til 400 og 500 paa ferskt Sildagn, For Garnbruget faldt det j

102
denne Tid ujevnt, fra 100 til 700, alt efter som Loddestimerne, der fra Midten
af Marts formaarkedes, stødte til. Da Linefisket tegnede sig saa godt, eihidtil
flere af Fiskerne forblevne i Rorværene, og har Udbyttet for disse, saalænge
de har havt godt Agn, været tilfredsstillende. Flere Linebaade havde
saaledes i forrige Uge i en 3 à 4 Trækninger erholdt optil 1000 Torsk. Almindelig
Agnmangel gjor sig nu gjældende, idet Sildtrafiken, som tidligere i
Vinter besørgedes af smaa Dampskibe, nu er ophørt. Efter de indhentede Opgaver
fra de forskjellige Rorvær udgjør det fra 2 den Januar til 14de dennes opfiskede
Kvantum, 1 739 700 Torsk, 5459 hl. Lever og 2371 Tdr. Rogn, der repræsenterer
en Kapital af 420 500 Kr., som giver et gjennemsnitlig Udbytte pr.
Mand af 213 Kr. Havde en større Del af Fiskerne ikke afreist saa tidlig i
Fisket, vilde selvfølgelig Udbyttet have vist et forholdsvis storre Resultat.
Naar Udbyttet fordeles paa de forskjellige Slags Brug, falder paa hver Garnmand
364 Kr. og paa hver Linemand 153 Kr.
Af den bekomne Fisk er saltet 655 000, Resten hjeldhEengt. 20 Kjobefartoier
med en Drægtighed af 1067 Tons og en Besætning af 103 Mand har
under dette Fiske sogt Distriktet. 12 af disse har ligget i Nyksund, de øvrige
ved SO og Langenes. Desuden har nogle tilreisende Kjobere saltet paa Land.
Af 18 Trandamperier er tilvirket 1840 Tdr. Medicintran. Af Fiskehovederne er
antagelig 600 000 indkjobt til Guanofabrikerne til en Gjennemsnitspris af
35 Ore pr. 100, Resten anvendt af Almuen til Surrogat for Kreaturerne.
Foruden Torsk erholdtes som sædvanlig paa Linerne ogsaa endel Kveite og
Smaafisk som Hyser, Brosmer og Uer, der for det meste er anvendt til Husbrug
i Forbindelse med antagelig 2000 Torsk, som ikke er medtaget i det ovenanførte
Kvantum, der udelukkende er virket til Handelsvare.
Med Hensyn til Fiskens Kvalitet da har den iaar faldt ualmindelig stor
og fyldig, og i Fedme har gjennemsnitlig 220 Garnfisk og 350 Linefisk afgivet
1 hl. Lever. 2 Hektoliter Lever har i Regelen afgivet 1 hl. Medicintran. Af
Fisken tilvirket til Saltning har antagelig 100 afgivet en Vægt af mindst
216 kg.
Soveirsdagene under dette Fiske har været : i Januar 6 hele og 6 tildels,
i Februar 10 hele og 1 tildels, i Marts 11 hele og 4 tildels samt i April til
14de 10 hele og 1 tildels. Naar undtages Slitage, har Brugstabet under dette
Fiske navnlig for Garnbaadene ikke været af nogen synderlig Betydning. Tabet
af Linebrug kan ansættes til gjennemsnitlig 1000 Liner pr. Baad. Brugstabet
i det hele kan ansla,aes i Værdi til ca. 9000 Kr.
Som bemærket, blev Distriktet i Maanederne Januar—Marts forsynet med
Sildagn fra Eidsfjord vekselvis af Dampskibene «Rost», (‹Løven» og dlindo»,
og betaltes Maalet i Regelen med 6 Kr. Til Indkjøb af Fiskeagn kan gjennemsnitlig
beregnes pr. Linebaad 50 Kr.
Hyrelønnen for Leiekarlene har iaar været fra 100 til 120 Kr. samt fri
Kost og Brænde, delvis fri Skindhyre, uden Kost 130 A, 140 Kr.

108
Ulykkestilfælde indtraf desværre ogsaa jaar. Den 14de Januar kuldsejlede
en Linebaad fra Trondenes under Opseilingen til Rorværet Husjord, hvorved en
Mand af Besætningen bortkom. Den 20de Januar omkom 10 Mand, der var
sammenskibet paa en Garnbaad, under Opsejlingen til Rorværet Sørsand. Af
Besætningen var 4 Mand hjemmehørende i Øksnes, de øvrige 6 var Leiekarle
fra forskjellige Kanter af Landet. Den 29de Februar kuldseilede en i Trondenes
hjemmehørende Otringsbaad under Afrejsen udfor Langenes, hvorved Besætningen,
2de Brødre, omkom. 2 Baade ilanddrev fra sine Forteininger og knustes i Splinter.
For Overtrædelse af Fiskerilovgivningen af 18de Mai 1860, specielt 6,
har flere Baadhøvedsmænd været antegnet, hvoraf 38 har vedtaget de dem efter
herfra udfærdigede Dekreter forelagte Mulkter til Belob tilsammen 320 Kr.
For Overtrædelse af samme Lovs 7 har været forelagt 2 Mulkter til samlet
Belob 30 Kr., som de Angjældende har vedtaget. Desuden er fide Anmeldelser
indgivne for Overtrædelse af Sundhedsforskrifterne, ligesom Anmeldelser er indgivne
for Forseelse mod Brændevinslovgivningen.
Med Hensyn til Sundhedstilstanden blandt Almuen under Fisket, da har
ingen epidemisk Sygdom forekommet. Den beordrede Fiskelæge har dog ofte
været konsuleret for Brystsygdomme, Mavetilfælde, Værkefingre etc. ; dog maa det
siges, at Sundhedstilstanden, trods det barske og kolde Vejr, har i det hele taget
været god.
12. Beretning for Tromgo Amt om Befolkningens Deltagelse i
Fangst og Fiske i Ishavet samt om Udbyttet deraf.
(Afgiven af Amtmanden den 15de Mai 1889.)
Til Fangst og Fiskeri paa Spitsbergen og i Ishavet var i 1888 fra Tromso
By udexpederet 33 Fartøier, drægtige tilsammen 1489 Ton med 385 Mands
Besætning.
Af Fartøierne horte 1 hjemme i Kristiania, 1 i Sørvær i Finmarken og
31 i Tromso. Af disse forliste 3. De øvrige 30 hjembragte:
134 Stykker Hvalros A, Kr. 50 Kr. 6 700
4 021 • — store Kobber A, Kr. 20 80 420
5 624 — smaa Kobber Kr. 6 33 744
239 Hvidfisk à Kr. 70 16 730
71 Bjørne A, Kr. 60 4 260
19 — Bottlenoser A, Kr. 200 3 800
1 544 kg. Dun A, Kr. 2 3 088
3/4 Hval 600
14 Tdr. Spæk A, Kr. 16 224
322 Stykker Rensdyr A, Kr. 12 3 864
Tilsammen Kr. 153 430

104
13. Beretninger om Fiskerierne I Finmarkens Amt, om Befolkningens
Deltagelse i Fangst og Fiske I Ishavet samt
om Udbyttet deraf.
(Afgivne af Amtmanden.)
1. VInter- og Vaartorskfisket.
Herom har Amtmanden under 10de November 1888 afgivet efterfølgende
af forskjellige Tabeller ledsagede Indberetning 1) :
Udbyttet af Vinterfisket er som tidligere medtaget i Opgaverne over Loddefiskets
Udbytte. Lodden stødte under Land for saavel Vest- som Østfinmarkens
Vedkommende i Midten af Februar og forsvandt for Vestfinmarkens Vedkommende
i Slutningen af Mai, hvorimod den for Østfinmarkens Vedkommende i enkelte
Vær var tilstede til Midten af Juni Maaned. Den forekom som tidligere paa
flere Steder i større Mængde, men Tilgangen var knap, da den for det meste
holdt sig paa saa dybt Vand, at den vanskelig kunde fanges.
I Vestfinmarken stødte Torsken i enkelte Vær under Land sidst i Marts;
den forsvandt i forste Halvdel af Juni.
I Østfinmarken mærkedes en sterre Fiskemængde først i Begyndelsen af
Mai og holdt sig i enkelte Vær til i sidste Halvdel af Juni.
Efter de modtagne Opgaver udgjorde Antallet af de under Fisket Forulykkede
4. Sundhedstilstanden var god overalt.
Driftsmaaden var den samme som i de tidligere Aar.
Tælling af Fiskere, Baade og Fartøjer fandt Sted den iste Mai.
Vedlagte Tabel I (se Side 110 og 111) viser, at den fiskende Almue paa
Taallingsdagen udgjorde 9875 Mand, hvorunder indbefattet 476 Fiskere fra Finland
og Rusland.
Antallet af Baade udgjorde 2838, hvoraf 75 russiske. 12 Brand drev Fiske
fra Fartøj.
Det tilsvarende Antal Fiskere paa Taellingsdagen i de tidligere Aar var:
i 1883 9 321 (hvoraf 701 Udiændinger) med 2 794 Baade
- 1884 1P286 ( — 535 — ) - 3 419 —
- 1885 12 847 ( -- 911 — ) - 3 838 —
- 1886 11 980 ( — 541 — ) - 3 479 —
- 1887 12 844 ( — 616 — ) - 3 647 —
1) Det bemærkes, at endel af Tabellerne saavel i denne Beretning som i den efter.
folgende om Sommer- og Hostfisket i Formen ere blevue forandrede i det statistiske
Çentralbureau.

Mand
Baade
105
Folgende Vær vare paa Tællingsdagen mest belagte :
Brevik
og
Sørvær.
1 119
273
Gjæsveer.
897
251
Kjelvik
og Honflingsvaagene.
771
226
Havesund
og
Maaso.
698
159
Varde. Inge. Kiberg. Hjelmso. Mehavn.
Tabel II (se Side 112 og 113) viser Fiskernes Hjemsteder. Nævnte Tabeller
indeholde ogsaa Oplysning om, med hvilke Redskaber Fiskeriet i de forskjellige
Vær dreves.
Paa Taallingsdagen var saaledes et Antal af 127 Mand med 36 Baade
udelukkende Garnfiskere, 3691 Mand med 1100 Baade udelukkende Linefiskere,
4153 Mand med 1094 Baade udelukkende Dybsagnfiskere, medens 1904 Mand
med 608 Baade benyttede samtlige Redskaber.
Af medfølgende Tabel III (se Side 114) fremgaar, at Antallet af Kjobefartoier
paa Ttellingsdagen udgjorde 203 med en Drægtighed af 10 458 Ton og
en Besætning af 1051 Mand. Heri er ogsaa medregnet de Fartoser, som med
fuld Last havde forladt Fiskeværene for Tællingsdagen.
Med Hensyn til Deltagelsen i Fisket tillader jeg mig at henvise til Tabellerne
IV og V (se Side 115 og 116), hvilke indeholde Oplysning om Antallet af Fiskere
og Baa,de, som for kortere eller længere Tid deltoge i Loddefisket i de forskjellige
Fiskevær. Af sidstnævnte Tabeller vil ogsaa sees, med hvilke af de forskjellige
Redskaber Fisket dreves, ligesom Tabel VI (se Side 117) indeholder Oplysning
om Antallet af de til de forskjellige Fiskevær fremmødte Kjobefartoier.
Politiopsyn fortes af vedkommende Lensmænd samt af særskilt ansatte Opsynsbetjente
paa de samme Steder som tidligere. Ordenen under Fisket var i det
Hele taget god.
Der opgives udfærdiget 18 Mulktforelæg, hvoraf 9 for forskjellige Overtrædelser
af Fiskerilovgivningen, 2 for ulovlig Handel, 5 for ulovligt Brændevinssalg,
1 for ulovlig Ballastskydning og 1 for Drukkenskab.
Priserne for Raaproduktet varierede mellem Kr. 12-20 pr. smalt
Hundrede Torsk, Kr. 7---10 for 1 hl. Lever, Kr. 6-20 for 1 hl. Rogn og
mellem 10-50 Ore for 100 Stykker Fiskehoveder.
Iøvrigt henvises til vedlagte Tabel VII, (se Side 118), som indeholder Opgave
om Gjennemsnitspriserne" i de forskjellige Vær.
Af den fangede Torsk kan man gjennemsnitlig regne 300 à 400 paa 1 hl. Lever.
Efter de fra Lensmændene og Opsynsbetjentene modtagne Opgaver er der.
under dette Vinter- og Vaarfiske opfisket nedenstaaende Mængder Torsk og Hyse
beregnet i Hundreder, Kveite m. v. beregnet i kg., samt Lever og Rogn beregnet
i hl., ligesom der opgives solgt nedenanførte Antal Hoveder,
669
190
626
173
597
179
373
108
346
73

Landsdele.
Loppen og Ogsfjord Herred
Torsk.
Stkr.
265 000
265 000
1 040 000
142 000
695 000
30 000
120 000
134 000
632 000
320 000
132 000
511 000
132 000
1 520 000
5 408 000
220 000
260 000
206 000
190 000
190 000
102 000
10 000
1 178 000
106
3 Lille 000 Ekkero
7 000
6 000
Store Ekkero
23 000 4 000 20 000
Skalelv—Sandskjær
40 000 4 000 35 000
Vestre Jakobselv
6 000 2 000 5 000
Vadsø By
9 000 2 000 6 000 900
Bugenes
18 000 2 000 16 000
Østre Jakobselv
3 000 1 000
Kjelmø og Skogero . . . .
9 000 500 8 000
Baadsfjord
Syltefjord
Havningberg
Smaaveerene
Kiberg
Kramvik
Vardø By
Alten Fogderi
Hasvik Herred
Mefjord
Hammerfest Herred forovrigt
Hardmerfest By
Kvalsund Herred
Rolfse
Ingo
Hjelmso
Havesund
GjoesvEer
Skarsvaag
Kjelvik Herred forovrigt.
Hammerfest Fogderi
Lebesby og Kjøllefjord
Mehavn
Gamvik
Finkongkjeilen
Berlevaag
Indre Tanen
Neesseby Herred ....... . .
Tanen Fogderi
Varanger Fogderi
Vardø Fogderi
Hele Finmarkens Amt
115 000
74 000
64 000
198 000
38 000
450 000
36 000
860 000
1 720 000
8 686 000
Hyse. Hoveder. Kveite
In. V.
Stkr. Stkr.
50 000
50 000
5 000
35 000
25 000
3 000
25 000
5 000
3 500
2 000
150 000
253 500
10 000
5 000
60 000
5 000
6 000
20 000
106 000
400 000
80 000
500 000
30 000
40 000
500 000
50 000
40 000
200 000
100 000
600 000
2 540 000
20 000
200 000
70 000
70 000
100 000
460 000
18 500 96 000
20 000 20 000
10 000 62 000
50 000 150 000
28 000 36 000
150 000 600 000
36 000 10 000
210 000 860 000
504 000 1 738 000
932 000 4 834 000
kg.
4 000
4 000
7 000
3 100
3 400
1 500
400
3 800
77 000
20 000
4 000
700
120 900
2 000
30 000
32 000
900
12 000
11 000
3 000
7 200
22 000
55 200
213 000
Lever.
hl.
750
750
3 060
440
2 100
84
270
308
1 919
650
260
1 735
412
5 340
16 578
560
933
666
630
706
253
25
3 773
27
70
100
15
20
55
11
30
328
348
170
670
153
2 400
103
5 000
8 844
30 273
Rogn.
hl.
30
30
200
8
10
11
10
60
299
10
10
1.1
339

107
Af anførte Torsk og Hyse skal være fortæret under Fisket tilsammen
176200, hvoraf 45 000 Torsk.
Det anførte Kvantum Torsk skal efter Tabel VIII (se Side 119) være
opfisket med folgende Redskaber: med Garn 460 000, med Line 4 107 000, med
Snore 2 236 000, med Line, Snore eller Not 1 883 000.
Fiskeriets samlede Udbytte ansat i Penge efter Priserne paa Raaproduktet
er i de indkomne Opgaver beregnet til folgende Belob, afrundede til hele Hundreder.
heri ogsaa medregnet Udbringendet af Hyse, Kveite og Hoveder, men
fraregnet, hvad der af Fangsten under Fisket er forbrugt:
For Alten Fogderi:
Loppen og Ogsfjord Herred Kr. 47 400
For Hammerfest Fogderi:
Hasvik Herred Kr. 205 700
Hammerfest Herred :
Mefjord Kr. 29 700
Herredet forovrigt - 122 600
- 152 300
Hammerfest By - 4 700
Kvalsund Herred 16 600
Muse, Herred :
Rolfso Kr. 24 900
Ingo 118 000
Hjelmso - 52 000
Havosund - 25 500
Gjæsvær - 108 800
- 329 200
Kjelvik Herred :
Skarsvaag Kr. 23 400
Herredet forøvrigt - 323 500
For Tanen Fogderi:
- 346 900
iiebesby Herred Kr. 37 800
Tanen Herred
Mehavn Kr. 55 600
Gamvik 39 800
Finkongkjeilen 44 300
Indre Tanen 18 900
Berlevaag 37 300
- 195 900
Næsseby Herred - 6 500
- 1 055 400
- 240 200
Lateris Kr. 1343 00Q

For Varanger Fogderi:
108
Nordvaranger Landdistrikt:
Lille Ekkere Kr. 1 100
Store Ekkero 3 300
Skalelv—Sandskjær 5 900
Vestre Jakobselv 900
Kr. 11 200
Vadsø By 2 100
Sydvaranger Herred :
Bugones Kr. 3 200
Ostre Jakobselv 600
Kjelmo og Skogero 1 600
For Vardo Fogderi:
Makur og Baadsfjord Kr. 17 600
Syltefjord - 12 900
Havningberg 47 100
Persfjord og Smaaværene - 9 100
Kiberg 119 100
Kramvik - 9 400
Vardo By - 205 600
De tilsvarende Tal vare:
i 1883 Kr. 1 213 600
- 1884 - 4 170 700
- 1885 2 588 800
- 1886 - 1 442 300
- 1887 - 1 703 200
Transport Kr. 1 343 000
5 400
18 700
420 800
Tilsammen Kr. 1 782 500')
Fiskernes Antal udgjorde efter Tabel IV (se Side 115) 13 250 Mand, hvorefter
hver Mands Fortjeneste har udgjort gjennemsnitlig ca. 134 Kroner mod i
1883 Kr. 101, i 1884 Kr. 266, i 1885 Kr. 150, i 1886 Kr. 90 og i 1887
Kr. 97.
Den gjennemsnitlige og høieste Mandslod i de forskjellige Vær findes angivet
i medfølgende Tabel IX (se Side 120).
1) Naar Summen ikke stemmer med. det i Tabelveerket under Finmarken for Skreifiskerierne
opførte Belo]) Kr. 1 732 605, har det sin Grund i, at Bureauet har fratrukket
Værdien af Hyse, Kveite m. V., tilsammen Kr. 49 895, der er henført under
0,4n4re Fiskerier',

106
Af anførte opfiskede Kvantum Torsk er ifølge Opgaverne virket til Rundfisk,
Rotskjær, Russefisk samt Klipfisk :
Herreder.
Loppen og Ogsfjord
Hasvik
Hammerfest
Hammerfest By
Kvalsund
Ma aso
Kjelvik
Lebesby
Tanen
Nmsseby
Varde ..... . . . . .
Varde By
Nordvaranger
Vadsø By
Sydvaranger
Alten Fogderi
Rundfisk.
Rotskjær
og
Russefisk.
Klipfisk.
Stkr. Stkr. Stkr.
130 000
130 000
520 000
320 500
7 000
60 000
618 000
483 000
5 000
5 000
20 000
30 500
27 400
130 000
130 000
500 000
486 000
23 000
50 000
1 076 600
1 169 000
Hammerfest Fogderi 2 008 500 77 900 3 304 600
Tanen Fogderi
Varde Fogderi
Varanger Fogderi
Tilsammen
180 000
614 000
10 000
804 000
387 000
260 000
647 000
55 000
5 000
21 000
81 000
3 670 500
20 000
41 000
61 000
27 400
27 400
18 000
1 000
9 000
28 000
199 300
Ialt 8 641 000
20 000
277 000
297 000
439 600
600 000
1 039 600
•4 771 200
Fisken antages gjennemsnitlig af hvert Hundrede at have givet 57 kg.
Rundfisk og 95 kg. Klipfisk.
Af Medicintran opgives tilvirket 1875 hl., hvoraf i Vardo By 760 hl.,
i Kiberg 417 hl., i Kjelvik 330 hl og i Gamvik og Stenvaag 180 hl.
Af det foranstaaende Beretning ledsagende Tabelværk lader man samtlige
Tabeller, ialt 9, følge.

110
Tab. I. Opgave over Almuens Fordeling mellem de enkelte Fiskevær i Pinmarkens
Amt den Isle Mai 1888, da Optælling skede, samt over dens
Fordeling mellem de forskjellige Redskaber.
Fiskevær.
Mand. Baade.
Garnfiske.
P:1
Linefiske. Dybsagnfiske.
232 Loppen og Ogsfjord
78 56 18 114 38
Brevik og Sørvær. 1 119 273 - 820 202 127 28
Galten og Bole . 162 42
162 42
Kvalsund Herred 122 50
Mefjord
Hammerfest Herred
187 60
132 43
forovrigt
166 67
■•■•
34Hammerfest By . . 76 19
8
Sande;
327 73
327 73
Rolfso
165 47
165 47
Ingo
Havosund, Maas°
626 173 71 18
555 155
m. V
698 159
520 104
elmse
373 108
260 82 59 12
Gjeesvær
897 251
771 219
Skarsvaag
Kjelvik og Hon-
89 26
89 26
ningsvaagene . . . 771 226
677 196 55 20
Sværholt
72 24
72 24
Kj øllefj ord
48 16
■•• 16 7
Skjotningberg
19 6
1.1
19 6
Sandfjord og Bones 56 20
56 20
Mehavn
Gamvik og Sten-
346 73
346 73
vaag
168 45
56 12
Baade
Garn-, Lin eogDybsagnfiske.
ce
ce
62 22
172 43
122 50
55 17
166 67
42 11
178
54
126
39
••■
32
112
55
14
32
10
33
Fiskende.
ce
P.4
ce
8
bo
.9
r4:5
■•••■

(Tab. I forts.)
Fiskevær. Mand. Baade.
Finkongkj eilen
274 m. V
91
Berlevaag ...... . .
Baadsfjord og Ma-
142 68
kur
76 21
Syltefjord
63 19
Havningberg
Persfjord og Smaa-
262 77
værene
130 42
Varde By
Kiberg med oml.
669 180
Vær
597 179
Kramvik
114 38
Vestre Jakobselv . 67 24
Skalelv-Sandskjær 195 65
Store Ekkero
83 27
Lille Ekkere
30 10
Bugenes
64 22
Østre Jakobselv . . 48 16
V adse By ...... . . 168 56
Næsseby
174 67
Garnfiske.
rt:S
111
Linefiske. Dybsagnfiske.
253
66
82
30
321 74
114 38
67 24
195 65
83 27
30 10
64 22
48 16
168 56
174 67
21
76
63
669
r-c
9
38
19
180
Baade
Garn-, LineogDybsagnfiske.
76 21
262 77
130 42
276 105
Fiskende.
Ialt 9 875 2 838 127 36 3 691 1 100 4 153 1 094 1 904 608 12 476
3
3
136
244
34
2
21
2
7
14
1

i
Tab. IT. Opgave over de i Finmarkens Amt den iste Mai 1888 forsamlede
Fiskere, deres Hjemsteder m. v.
lijemsted.
Mand. Baade.
Garnfiske.
Linefiske.
Bergen
Aalesund
2
Kristiansund 2
Trondhj em 13 2
Bodo By 21 2
5Tromso — 52 6
2
Hammerfest — . , 97 32
2 1
Vardo 125 100
Vadsø319 109
244 89
Bindalen 76 15
16 8
Bronno . 16 2
•
4 1
Vego 8 2
3 1
Tjotto og Vivelstad . 73 16
9 2
Hero 58 8
Yefsen 2
Nesne og Donnes 30 5
Hemnes og Korgen.. 1 -
Mo 6 1
Bodo og Melo 50 10
Skjerstad 43 6
Saltdalen 20 4
Folden 16 2
2 '1
Steigen og Ledingen 19
Hammero 3 1
Tysfjorden 10 2
7 2
Ofoten 54 12
4 2
Lødingen og Hol 110 33
81 22
Vaagan og Gimse 19 2
2
Borge og Valberg . 30 5
Buksnes og Hol 7 1
Hadsel . ..... . 97 21
.11
3 1
Oksnes og Langenes 164 39
Bo og Malnes 29 7
1) Herunder indbefattet ogsaa Not.
Dybsagnfiske.
1
1
2
13 2
21 2
47 4
68 24
119 99
49 12
59 7
11 1
5 1
13 1
58 8
2
30 5
6 1
50 10
43 6
20 4
14 1
19 -
3 1
3
50 10
29 11
11 1
30 5
7 1
94 20
164 39
29 7
Baade
Garn-, LineogDybsagn
Fiskende
fiske 1).
fra
27
6
26
1
1
51
••
6
11.
7
1
8
13
Fartoi.
4
4
4
•

(Tab. II forts.)
Hjemsted. Maud. Baade.
Dverberg og Andenes
Sortland
Kvæfjord
Trondenes og Sand . .
Berg og Torsken
Maalselven og Bardo
Astafjord og Salangen
Lenvik og Hillesø
Balsfj.den og Malangen
Tromsosun.det
Karise
Lyngen og Sorfjorden
Skjervo, Nord-Reisen og
Kvænangen
Loppen og Ogsfjord
Hasvik
Alten og Kaafjord . .
Talvik
Hammerfest Landdistr.
Kvalsund
Maaso
Kjelvik
.Kistrand
Karasjok
Lebesby og Kjøllefjord
Tauen og Gamvik . . . .
Næsseby og Polmak .
Sydvaranger
Nordvaranger
Vardo Landdistrikt . . .
Finland
Rusland
80
64
77
146
23
440
371
336
303
164
204
806
885
231
66
158
365
322
233
355
201
266
10
166
452
243
275
371
213
152
324
29
14
15
32
8
93
83
49
62
43
46
267
230
77
24
43
94
77
86
135
67
69
1
62
171
86
111
137
107
75
Garnfiske.
11.
56 25
59 8
4 1
8 2
••■
•••
■••
Linefiske.
26
15
3
61
57
8
432
356
95
41
41
127
7
38
160
146
254
10
62
270
199
144
325
90
152
190
9
3
1
12
15
2
96
122
25
18
11
18
2
52
49
66
1
24
100
72
59
121
35
40
Dybsagnfiske.
80
64
77
120
23
346
364
125
242
107
152
195
269
18
25
87
111
125
2
102
43
4
76
110
7
7
14
53
134
29
14
15
23
8
63
81
24
50
28
36
94
38
5
6
23
40
27
1
53
15
1
30
49
2
2
5
14
35
Bande
Garn-, LineogDybsagn
Fiskende
fiske.
fra
79
4
211
44
179
260
62
30
68
186
193
85
12
8
28
72
37
124:
32
70
27
1
25
8
77
70
22
9
28
47
70
28
3
2
8
22
12
50
11
58
Fartøj.
Ialt 9 875 2 838 127 36 3 690 1 100 4 153 1 094 1 904 608 12
8
11.

114
Tab. III. Fortegnelse over Fartoier, forsamlede i Fiskeværene i Finmarken
den isle Mai 1888.
Stavanger
Hardanger
Haugesund
Bergen
Romsdal
Aalesund
Molde
Kristiansund
Trondhjem
Tromso
Hammerfest
Hjemsted. Antal. Ton.
3 204
1 42
5 231
49 2 565
2 109
9 538
2 131
45 2 584
20 1 127
3 88
9 308
a) Efter Hjemsteder.
Besæt- Besæt-
Hjemsted. Antal. Ton.
ning.
ning.
16
4
20
260
11
53
12
251
110
12
43
b) Efter Fiskevær.
Indherred
Fosen
Namdalen
Helgeland
Salten
Lofoten og Vesteraalen
Senjen og Tromsø.
Finmarkens Landdistrikt
Ialt
12 669 63
3 119 13
3 186 16
5 198 23
5 293 28
1 54 5
25 979 107
1 33 4
203 10 458 1 051
Besæt-
Fiskevær. Antal. Ton. Fiskevær. Antal. Ton.
ning.
Brevik
Sorvær
Galten
Sande
Hammerfest By . . .
Mefjord
Rolfso
Ingo
Havosund
3 112 13 I-1j elmso
1-1 498 51 Gjæsvær
4 235 22 Ska.rsvaag
23 1 529 137 Kjelvik
22 1 075 110 Mehavn
1 30 4 Gamvik
2 61 8 Vardo
19 878 89
48 2 707 268
Ialt
Besæt-
ning.
6 299 30
21 1 013 102
6 210 30
9 504 51
22 1 026 107
2 98 9
4 183 20
203 10 458 1 051

116
Tab. IV. Opgave over de i Loddefisket i 1888 i de forskjellige Fiskevær
deltagende Fiskere med Angivelse af de forskjellige Redskaber, som de benyttede.
Fiskevær.
Loppen og Øgsfjord
Hasvik Herred
Kvalsund
Mefjord
Hammerfest Herred forøvrigt..
Hammerfest By
Rolfso
Ingo
Muse(
Iljelmso
Gjæsvær
Skarsvaag
Kjelvik
Lebesby og Kjøllefjord • • • •
Mehavn.
Gamvik
Finkongkjeilen
Berlevaag
Indre Tamil
Baadsfjord
Syltefjord
Havningb erg
Smaaværene
Vardo By
Kiberg
Kramvik
Store Ekkero
Lille Ekkero
Skalelv—Sandskjær
-Vestre Jakobselv
Vadsø By
Bugones
Østre Jakobselv .
Kjelmo, Skogero
Næsseby
Samlet
Antal
Fiskere.
232
1 430
250
290
760
111
171
587
Garn. Line. Snore.
232 82
491
891
338
1 028
300
1 000
310
276
737
200
160
116
262
130
1 030
803
175
90
30
195
67
168
105
39
86
160
■■••■
114
142
35
934
01,
236
89
200
391
175
90
30
195
67
16S
14
39
86
160
Heraf benyttede
280
85
34
40
487
338
55
1 000
198
10
559
51
01.
baade baade baade
Garn Garn Line
og og og
Line. Snore. Snore.
0,1
alle
tre
Red-
skaber.
118
708 300
250
105 100
760
42
171
524 63
150
319 132
352 52
39
272 28
112
30
89
160
65
262
130
1 030
412
Ialt 13 250 82 3 165 8 137 4 933 1 933
8*
■■••
91

Tab. V. Opgave over de i Loddefisket i 1888 i de forskjellige Fiskevar
tagende Baade med Angivelse af de Redskaber, med hvilke de vare udrustede.
Fiskevær.
Loppen og Øgsfjord
Hasvik Herred
Kvalsund
Mefjord
Hammerfest Herred forøvrigt
Hammerfest By
Rolfso
Ingo
1VIaaso
Fljelmso
G,jæsvær
Skarsvaag
Kjelvik
Lebesby og Kjøllefjord
Mehavn
Gamvik
Finkongkjeilen
Berlevaag
Tanen
Baadsfjord
Syltefjord
Havningberg
Smaaværene
Vardo By
Kiberg
Kramvik
Store Ekkero
Lille Ekkero
Skalelv—Sandskjær
Vestre Jakobselv
Vadsø By
Bugones
Østre Jakobselv
Kjelmo, Skogero
Næsseby
Ialt
Samlet.
Antal
Bande.
Garn. Line. Snore.
Heraf benyttede
baade baade baade alle
Garn Garn Line tre
og og og Red-
Line. Snore. Snore. skaber.
78 - 38 - - - - 40
430 47 76 - - 232 75
80 - - - - - - 80
90 - - 22 - - 32 36
206 - - - - - - 206
29 - 10 8 - - 11 -
49 - - - - - 49 -
197 - - - - - 181 16
94 30 - - . - - 64 -
143 - - 6 - - 100 37
231 - - 101 - - 117 13
79 - 79 - - - -
302 - 272 20 - • - 10
100 - - - - - 92 8
200 - - 200 - - - -
65 - - 40 - - 25 -
92 - 77 3 - • 12 -
202 . - 30 111 - • - 61 -
81 - 81 - - - - -
38 - -. - - - 38 -
35 - - 16 - - 19 -
77 - - - - - 77 -
42 - - - - 42 -
285 - - - • - 285 -
247 - 113 - - - 134 -
58 - 58 - - - - -
28 - 28 - - - - -
10 - 10 - - - - -
65 - 65 • - - - -
24 - 24 - - - -
56 - 56 - - - - -
35 - 5 • - - - 30
13 - 13 - - - - -
32 - 32 _ . _ - -
60 - 60 - - - - -
3 853 80 1 019 682 - - 1 571 551

117
Tab. VI. Opgave over Antallet af fremmødte Kjobefartoier i de forskjellige
Distrikter under Vinter- og Vaarfisket i 1888.
Loppen og Ogsfjord
Hasvik Herred
Kvalsund
Mefjord
Distrikt.
Hammerfest Herred forevrigt
Hammerfest By
Rolfse
Inge
. 1VIaaso
Hjelmsø
Gjæsvær
Skarsvaag
Kjelvik
Mehavn
Gamvik og Stenvaag
Finkongkjeileu
Indre Tauen
Baadsfjord
Syltefjord
Havningberg
Varde By
Kiberg
Samlet
Antal Fartøjer.
Deres Besætning,
Føreren
iberegnet.
Drægtighed
i Ton.
3 13 170
25 119 1 650
2 5 62
4 25 140
28 1371529 .
22 110 1 075
2 8 61
23 108 1 066
106 644 6 002
12 67 595
29 143 1 433
7 37 262
40 ? ?
22 107 1 026
6 30 326
5 22 240
1 6 30
5 24 204
4 21 119 .
6 43 365
15 83 953
15 81 767
Ialt 382 1 833 18 075
A n m . Det bemærkes, at Lensmanden i Kjelvik ikke har seet sig istand til at meddele
uoiagtig Opgave over Farteiernes Drægtighed og Besætning.

118
Tab. VII. Gjennemsnitspriser.
Rogn Torsk Lever
Fiskehoveder
Distrikt.
pr. pr. 100 Stkr. pr. hl.
hl. pr. 100 Stkr.
Kr. Kr. O. Kr. O.
O. Kr. O.
Loppen og Øgsfjord
Hasvik Herred
Kvalsund
Mefjord
Hammerfest Herred forovrigt
Hammerfest By
Rolfse
Inge
Muse
Hjelmsø
Gjeesvcer
Skarsvaag
Kjelvik
Lebesby og Kjøllefjord • • •
Mehavn
Gamvik
Finkongkjeilen
Berlevaag
Indre Tanen
Baadsfjord
Syltefjord
Ilavningberg
Smaaværene
Varde By
Kiberg
Kramvik
Store Ekkere
Lille Ekkero
Skalelv-Sandskjær
Vestre Jakobselv
Vadsø By
Bugenes
Ostre Jakobselv
Kjelme, Skogere
Naasseby
14.00
16.00
12.00
18.00
15.00
1200 .
17.00
15.50
17.00
14.00
18.00
15.00
17.50
15.00
18.00
16.50
20.00
16.00
19.00
17.20
17.00
20.00
17.00
17.00
20.00
18.00
12.00
12.00
12.00
12.00
20.00
15.00
15.00
15.00
13.00
8.50
8.00
8.00
8.00
9.00
7.00
8.50
8.50
9.00
9.50
9.50
8.00
9.00
8.00
10.00
10.00
10.00
9.00
10.00
9.00
9.75
9.00
10 00
10.00
10.00
10.00
9.00
10.00
10.00
8.00
10.00
8.00
8.00
8.00
8.00
20.00
12.00 0.20
10.00
8.00 0.20
10.00 0.30
6.00 0.25
0.10
0.20
8.00 0.20
0.25
0,20
0.20
0.25
10.00 0.30
0.20
0.20
0.25
0.20
0.10
0,20
0.30
0.20
0.20
0.20
0.40
0.30
0.40
0.40
0.40
0.30
■•• 0 50
0.50

119
Tab. VIII. Opgave over det under Vinter- og Vaarfisket i 1888 opfiskede
Kvantum Torsk med Angivelse af, hvor stor Andel der falder paa de
forskjellige Redskaber.
Opfisket Opfisket Opfisket
Opfisket med
Distrikt. Line, Snore Ialt.
med Garn. med Line. med Snore.
eller Not.
Loppen og Ogsfjord
Hasvik Herred
Kvalsund
1Viefjord
Hammerfest Herred forøvrigt
Hammerfest By
Rolfso
Ingo
Maas°
Hjelmse
Gjoesveer
Skarsvaag
Kjelvik
Lebesby og Kjøllefjord • • •
Mehavn
Gamvik og Stenvaag
Finkongkjeilen
Berlevaag
Indre Tauen
Baadsfjord
Syltefjord
Havningberg
Smaaveerene
Varde By
Kiberg
Kramvik
Store Ekkero
Lille Ekkere
Skalelv—Sandskj ær
Vestre Jakobselv
Vadsø
Bugenes
Ostre Jakobselv
Kjelmo, Skogero
Neesseby
Ialt
Stkr.
60 000
176 000
20 000
Stkr. Stkr.
205 000
370 000 494 000
32 000 90 000
14 000 16 000
94 000 40 000
20 000 305 000 307 000
70 000
50 000 170 000 100 000
20 000 230 000 261 000
132 000
24 000 1 356 000 140 000
20 000
460 000
170 000
50 000
54 000
16 000
190 000
700 000
36 000
23 000
7 000
40 000
6 000
9 000
8 000
3 000
9 000
10 000
4 107 000
260 000
20 000
140 000
20 000
48 000
8,000
160 000
2 236 000
Stkr.
120 000
695 000
62 000
200 000
206 000
102 000
38 000
450 000
10 000
1 883 000
Stkr.
265 000
1 040 000
120 000
142 000
695 000
30 000
134 000
632 000
132 000
320 000
511 000
132 000
1 520 000
220 000
260 000
206 000
190 000
190 000
102 000
74 000
64 000
198 000
38 000
860 000
450 000
36 000
23 000
7 000
40 000
6 000
9 000
18 000
3 000
9 000
10 000
8 686 000

120
Tab. IX. Fortegnelse over den gjennemsnitlige og hoieste Mandslod i de
forskjellige Opsynsdistrikter under Vinter- og Vaarfisket i 1888.
Opsynsdistrikt.
Loppen og Ogsfjord
Hasvik Herred
Kvalsund
Mefjord
Hamm erfestHerred forevrigt
Hammerfest By
Rolfse
Ingo
Maaso
Hjelmso
Gjoesvær
Skarsvaag
Kjelvik Herred forøvrigt
Lebesby og Kjøllefjord . . .
Mehavn
Gamvik
Finkongkjeilen
Berlevaag
Gjennem-
snitslod.
Kr.
200
200
70
100
140
50
145
201
101
100
121
250
305
50
56
130
160
40
Højeste
Lod.
Kr.
350
300
200
309
400
70
250
500
200
250
287
250
500
220
160
250
300
180
Opsynsdistrikt.
Indre Tanen
Baadsfjord og Makur . .
Syltefjord
Havningberg
Smaaværene
Varde By
Kiberg
Kramvik
Store Ekkero
Lille Ekkero
Skalelv—Sandskjær
Vestre Jakobselv
Vadsø By
Bugenes
Ostre Jakobselv
Kjelmo, Skogero
Næsseby
Gjennem-
snitslod.
Højeste
Lod.
Kr. Kr.
90 190
110 200
100 180
150 250
70
200 260
125 250
65 80
36 50
35 60
30 60
30 60
14 80
30 100
17
19 50
20 80
2. De øvrige Fiskerier.
OM Udbyttet af dette Amts Sommer- og Hostfiskerier samt af Haakjærringfangsten
og øvrige Ishavsexpeditioner m. v. i Aaret 1888 har Amtmanden under
19de Oktober 1889 afgivet folgende Indberetning:
A. Sommer- og Hostfisket efter Sei, Torsk m. v.
Efter Sammendrag af de fra Lensmændene indkomne Opgaver er der i
Sommeren og Hosten 1888 opfisket:
a. Torsk, Sei, Kveite, Flyndre, Hyse, Uer m v., solgt i raa eller saltet Tilstand til
Russerne for 40 342 Matter Mel (Matten veier ca. 144 kg.), som efter dets Pris i
Salg til Almuen er anslaaet til Kr. 507 055
b. 379 428 kg. Rotskjær, som angives udbragt til 86 877
C. 379 888 kg. tor Sei af alle Størrelser — - 46 248
d. Forskjellige Fiskevarer, saasom Torsk, Hyse, Sei, solgt i raa Tilstand
til de norske Handelsmænd eller til Russerne mod andre
Varer end Mel, Rundfisk og • Titling fra Hostfisket, Uer, Laks
fanget ved Kysten m. v., udbragt til en Pengeværdi af - 256 821
e. 19 338 hl. Lever udbragt til - 159 917
Tilsammen Kr. 1 056 918 1)
eller med et rundt Tal Kr. 1056 900.
Den tilsvarende Sum var i 1887 Kr. 933 000, i 1886 Kr. 1 072 300,
i 1885 Kr. 1 037 000, i 1884 Kr. 1 459 000 og i 1883 Kr. 227 500.
1) I Tabelværket opført under 'Andre Fiskerier», dog med Fradrag af 26 873 Kr. for
Laks og Seerret samt med Tillæg af 49 895 Kr. (se Anm. Side 108).

1-4 E-1 -114:041:1111Mgel 1;1%4 -IXPtt-
rt: • • ms • • 4 • ..
:
;-,
• • cp •
:
• o -.• : 8) . ,...,
o . . . ;... . . • cl, . r. : • 0 . .
z.,..7 . . . . ;••1 . or.
. . . a) l>, • .. IM2., . • '''' .
. • • :
tkn : . . Wr4 • . : : Ilel . . . . . . tir., :... ..
ZSZ' : cl) : : ho : : : : EJ ... . . v? at,),, .
blD
cu cL) . III . . 0
O . • MI ,.. ,...
• 0 '''' '"' • t11) 4-»-C:1 p., .• ..-...
pi • •,..w (i) o• • ca ..W ze PI
,-.., cd ;..,
a> -bd • 'g ts? ca --. ••-, at 4:' r',1• '''''
P.'. PI r. ...'.1-.' ^ v) p. P. s. ;-, t'Q ;-, g c' ;-. ''..? • F: M l> ce ts)
„,.., .4 s) r„ ce E E ce g,...--, p. .,.. 4 ., 0 cl) 7,3 a) r-0 rt:3 rt: 1> c.
O as ,--,. cd I> ct cd cd ci, . W t1-.) . al 13 4". 1 E ..4,2, t-e' tsz, ;-+ ;-. F.c r5
,,„4'V F,:,1 4'
P-q
-g ti
il
000000000a
C) C) C) C) C> C) Cq ri CS) 0000 C) CD GO C) C) 10 C)
C) 10 Cq C) o C.. r. Gq cO c O C) C) QD C) C) 10 C)
Cq o C) Cq CO 1e C.. 00 C) kO C) r. Cq C) 00 C)
OfkOCq r. cor. r. ri Cq
Cl
et.
cO
Ck
vd.
P-1
g4
kt;
COG,1 . \I 7-4 co Cq r. ri Gq
Gq
k0 CO 00 Cq Cq Cq Cq ,M Cq Cq Cq Cq Gq Of Gq Cq ■tt, C) ri C)
ri r. ri r. ri ri r. r. r. ri r. r. r. ri r. ri r. ri r. ri
C) C) C) C) C) C) C) C) Cq Cq 0000 Cq C) C) 10 C)
C) 10 CO C) GO .41 Gq 00 C) 0, C) C) C) Cqc0000 C) C) 0
C) Cf Cf C) C) ri C) C5, C■ C) C) Cf r. ri U) C) .41 C)
CO Gq co co GO kO C) C) 00 CO r. r. C, C) C, C).
e 4Cf ri Q) Cq Cq Cq r.
ri
C>
CO
kO
ut
4>
c.
4>
Lt
000000000
C) C) C) 10 00
0 6 ,H Go ,14 cq cD, c) kO cz or) oo kn N
C) C) C> • C) C) • C) C) C) C) . . 0 .
C) C) C) C) C) 0 C) C) 00 C> C) C) C)
000000 00 .0 0 .0 0 0
C) 1.0 ..0 Cq C) C) C) Of C... Cq .44 CD CS>
1-1 Gq 1-1 ,z,t, CD CO CS> 1-1 v-4
r.
C) QD C) C> C) C) 10 C) C) . CO 000. C) . C) C) . 0 .
C) .0 C) C) C) C) G5, C) C) CO 000C) CD ..,ii C)
Q) C.. Cq QD C) C) 4D C) 0 0C) 10 .0 0, C) C..
r. C, ri C.. ri .41C) Cf .0 .41 .0 ri ri
'Il
C) C) C) C) C) C) C) C) 000' C) C) c)
C) C) C) C) C) op c) c) c) c) c- c)
• 41 c.6 ui Okc.Oc ui
ri
1-4 ,14
GD
Cg
biD
C) C) C) C) C) C) C) 0 CD Ot C)
00 00 C) U, C) C) C) CD .f C) o
14 14 .41 r:1 ca ciC C cri c\i
10 10 C■ r. G•1
r.
C) C) C) C) C) C) 00 000s C) C)
000000
C) C) C) C) C) C) 000C) C)
C5, Cf 00 CD C> 0 /If Of Cq ,N CO CO
74D .4
e.,
o ci)
p4 -
000000000
C) C) C) C) C) C) C) CS) CD C) C) C) 1C, C) C) C) C)
CD C> C) C) C) C) CD C) C) 10 CO 0000 C> C) ca c) C) r.
0 ,t1 0000000.-C, MT. 0000 U)00
• 0 Ot 00 CI, CO 0, C) 0t 10 t■ CD Cf r. O 4 r.
Cq Of C) Gq
Cl
cO
CO
ut '
Cl
T4
.0kOGq Cg ri v-I
ri
0 0 0 0000 . CO• C) OD e
000 0000 0 0 0 CA
cs) 0 cD 0 kOO O 0, N c0
CI)
OD
ut
CO
eti
•••1
000 0000 00 e . 0 Cf
GO 0 0 G5, Cq le 10 O Gq
.0 0 Q> 0 N CO C■
N Cf N 1-1 00
Ce
10
CO
Cl
.0
000000000
C) C) 0 C) C) C) C) C) 0000 C) C> C) C> C) C)
CD 00 • C) • C) • C) • C)
•
C) • C) • C)
•
100C) C) C) C)
• f■ 00 00 C) C) 00 00 C■ 06 c.: 06 (6 06 ci
ri ri , ,-
100 0000 C) C) C) 00 C) C) 0C)
C) C) 0000 C) C) cr, C) C) t- C)
• C) C) C) C) In QD Cf C) C) C) 10 C) UJ C) C) 10 Cs" Cq C) C)
Cq .t C) 10 C) C) 00 Cg 1t■ C■ C) 0 .41 QD CO Of C) 00 C)
ri 0, Gq CO Cq 0, CD Cg C) Of .41 UD Cq C■ .t 00 Cf Cq
ri ri r.
Ck
C>
ut
r.1
in Cr, r-I CS, CO CO 1-4 Cf 14, Cf Cf ,14 N N 10
Of
Ck
1-4
;4•-•J
t--,-iknkno-,Cooco CO 0 Cf Cg GY, Cg. t■C 0
.0 00 CA .0 N ri GO N ri CO Cf N C Gq
0=0000/00,H NN 0000 r.00000
.. ,44 10 C.0 CD GO •di kn oo krac cq c) krz
00
Ck
121
▪•
•

122
Med Hensyn til Deltagelsen i Sommer- og Hostfisket i 1888 tillader jeg
mig at henvise til nedenstaaende Tabel, der ogsaa udviser Gjennemsnitslod og
hoieste Lod i de forskjellige Distrikter:
Distrikt.
Loppen og kigsfjord Herred
Talvik ---
Alten
Hasvik Herred
Kvalsund —
Hammerfest —
Hammerfest By
Maaso Herred
Kjelvik —
Kistrand
Alten Fogderi
Hammerfest Fogderi
Lebesby Herred
Tanen ---
Naasseby
Varde Herred
Varde By
Nordvaranger
Sydvaranger
Vadsø By
Tauen Fogderi
Varde Fogderi
Varanger Fogderi
Finmarkens Amt 1888
1887
1886
1885
1884
Ialt.
Deltagere. Gjennemsnitslod Hoieste Lod
Heraf
for
for
Fremmede. Hjemfolket. Fremmede. Hjemfolket. Fremmede.
for
for
Kr. Kr. Kr. Kr.
185 50 45 70 60 100
600 - 90 - 250 -
300 - 30 • 200
1 085 50
1 350 1 200 100 100 300 350
260 - 50 80
691 385 40 60 90 150
117 80 85 120 110 150
2 160 1 770 100 200 200 450
976 737 90 84 135 120
230 68 90 70 120 90
584 4 240
400 100 50 30 200 150
870 370 60 80 160 120
170 50 40 20 160 40
1 440 520
705 446 100 150 ikke opgivet.
310 60 120 80 150 100
1 015 506
360 120 100 60 120 80
297 12 77 40 120 60
434 100 100 70 150 100
1 091 232
10 415 5 548
10 137 5 435
10 824 6 539 •
10 313 5 569
11 643 6 897
Angaaen.de Russernes Deltagelse i Sommerfisket har Opsynsbetjenten
Kiberg oplyst Følgende:
Til Fiske fra Ytre Kiberg meldte sig 84 russiske Baadhovedsmænd.
Størrelsen af disses Fangst lader sig ikke engang tilnærmelsesvis opgive, fordi
de fleste holdt til ved Vardo og der anbragte sin Fangst. »

128
Ifølge vedkommende Lensmands Opgave har i 1888 ingen Russer drevet
Sommerfiske fra Vardo By.
Den gjennemsnitlige Mandslod under Sommerfisket udgjorde Kr. 76 for
Hjemmefolket og Kr. 82 for Fremmede. Gjennemsnitslodden efter Indberetningen
for 1887 var henholdsvis ca. Kr. 67 og Kr. 57, for 1886 Kr. 79, for 1885
Kr. 79, for 1884 Kr. 91, for 1883 Kr. 157, for 1882 Kr. 126, for 1881
Kr. 127, for 1880 Kr. 82, for 1879 Kr. 87 og for 1878 Kr. 94.
I Tuskhandelen med Russerne betaltes 20 kg. Rugmel med fra 8-25 kg. stor
Kveite, fra 12-30 kg. smaa Kveite, fra 20-80 kg. Torsk og Uer, fra
40-100 kg. Flyndre, fra 50-200 kg. Hyse og fra 60-200 kg. Sei. De
vekslende Priser beroede dels paa Tilstrømningen af Kjobefartoier til de forskjellige
Veer og dels ogsaa paa Fiskens forskjellige Storrelse.
Under dette Fiske forulykkede 5 Mand, hvoraf 3 i Kistrand og 2
Hammerfest Herred.
B. Sildefisket.
Intet Fedsildfiske er foregaaet inden Amtet i Aaret 1888. I Loppen og
Ogsfjord er drevet et mindre Vaarsildfiske, hvoraf med Not opfiskedes 260
hl., der efter en Gjennemsnitspris af Kr. 10 pr. hl. er beregnet til Kr. 2600.
Silden solgtes til Agn og afhentedes af Fiskerbaadene. I Fisket, der faldt i
Midten af April, deltog 14 Mand — 1 Notlag. I Talvik, hvor der tidligere har
været Sildefiske, foregik saadant i 1888 ikke i nævneværdig Grad.
C. Haakjcerringfisket.
Udbyttet af dette Fiske vil erfares af nedenstaaencle Opgave, der tillige
viser Værdien efter den for Mandskabets Part bestemte Pris:
Hammerfest By . . ...
Berlevaag
Vardo By
mod i 1887
- 1886
- 1885
- 1884
- 1883
Baade.
Hjemsted. Besæt-
Antal. Antal.
ning.
Ialt
■••
16
17
18
11
14
5
25
ikke opg.
56
56
72
42
56
20
95
10
16
27
19
25
43
27
Fartøjer.
Dmgtighed.
Ton.
167
131
298
501
433
512
868
833
Besætning.
36
32
68
120
87
118
186
136
Opfisket
Lever.
hl.
1 704 1/2
20
545
1 000
3 260/2
3 564
3 082
4 078
5 010
4 272
Værdi.
Kr.
21 676
180
5 450
10 000
37 306
40 486
39 446
51 279
88 553
109 052

124
Udbyttet af Fartoierne fordeltes saaledes, at for Hammerfests Vedkommende
Mandskabet erholdt 1/3 og Rederiet for Fartøj og Udrustning 2/3; de nærmere
Lønsbetingelser for Skipperen ere for 1888 ikke opgivne, men antages at have
været som tidligere 1 1/2 à 2 Parter af Mandskabets Andel og en Maanedshyre af
omkring 80 Kr.
For Vardes Vedkommende blev Udbyttet fordelt saaledes, at Fartoiets Eier
fik 1/3 deraf for at holde Fartøj og Fangstredskaber, medens de øvrige 2/3
fordeltes ligelig mellem Mandskabet. Lonsbetingelserne for Skipperen ere ikke
nærmere opgivne, men antages ogsaa for Vardes Vedkommende at have været
som tidligere.
Den gjennemsnitlige Mandslod kan anslaaes til ca. 200 Kr. for Hammerfests
Vedkommende mod Kr. 164 i 1887, Kr. 234 i 1886, Kr. 129 i 1885, Kr. 170
i 1884 og Kr. 175 i 1883. For Vardos Vedkommende udgjorde Mandslodden
gjennemsnitlig ca. 114 Kr. mod Kr. 68 i 1887, Kr. 80 i 1886, Kr. 121 i 1885,
Kr. 168 i 1884 og Kr. 293 i 1883.
Farteiernes Bruttoudbytte pr. Ton udgjorde for Hammerfest ca. Kr. 130
mod Kr. 108 i 1887, Kr. 114 i 1886, Kr. 70 i 1885, Kr. 79 i 1884 og Kr.
134 i 1883; i Varde udgjorde det samme Udbytte Kr. 76, mod i 1887 Kr. 57,
i 1886 Kr. 42, i 1885 Kr. 35, i 1884 Kr. 43 og i 1883 Kr. 74.
Baadenes Udbytte .fordeltes som tidligere for Vardos Vedkommende;
Baadeieren fik 1/4 af Fangsten for at holde Baad og Fangstredskaber, medens de
øvrige 3/4 Parter fordeltes ligelig mellem Mandskabet. Baadeieren har saaledes
havt et gjennemsnitligt Udbytte af 85 Kr., medens den gjennemsnitlige Mandslod
bliver 73 Kr.; de tilsvarende Tal vare i 1887 respektive Kr. 36 og Kr. 27.
Fangsten blev fornemmelig drevet i Maanederne Juni, Juli og August,
for Hammerfests Vedkommende udenfor Kysten og under Spitsbergen og for
Vardes Vedkommende foregik Fangsten fra Baad 30-60 km. og fra Fartøj
200-400 km. i Nord for Vardø. Fangstredskabet var som før i Almindelighed
Flaakjærringjuks (et Slags Dybsagn). Under denne Fangst antages 4 Mand at
være forulykkede. Et Fartøj forliste.
D. Fangst efter Hvalros, Kobbe m. v. i Polaregnene.
Denne Fangst blev i 1888 drevet med 25 i Hammerfest hjemmehørende
Fartøjer, drægtige 932 Ton, med en Besætning af 246 Mand; fra Varde med
6 Fartøjer, drægtige 176 Ton, med en Besætning af 47 Mand. Udbyttet udgjorde
efter de for Mandskabets Part betalte Priser:
for Hammerfest • Kr. 111 741
- Varde - 11 500
Tils. Kr. 123 241
Udbyttet fordeltes som tidligere, idet Rederiet for Fartøj og Udrustning
fik 2/3 og Besætningen 113. For Vardes Vedkommende opgives Skipperen og
iste Harpuner at have havt 1 1/2 Mands Part af Mandskabets Andel. Forovrigt
antages Lonsbetingelserne at have været som tidligere,

Fiskerier.
Vinter-og Vaarfisket
Sommer- og Hostfisket
Sildefisket
Haakjærringfisket
Ishavsexpeditionerne
Hvalfangsten
1888.
moo Kr.
1 782
1 056
2.6
37.3
123
726
1887. 1886. 1885. 1884. 1883. 1882. 1881. 1880. 1879.
1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr. 1000 Kr.
1 703
932.9
4.3
40.5
179.2
824.9
1 442
1 072
13
39.5
89.5
506
Ï2g
Den gennemsnitlige Mandslod udgjorde ca. 140 Kr. mod Irr. 221 i 188/,
Kr. 138 i 1886, Kr. 139 i 1885, Kr. 207 i 1884 og Kr. 260 i 1883.
Redernes Bruttofortjeneste pr. Ton udgjorde Kr. 74 mod Kr. 131 i 1887,, Kr.
80 i 1886, Kr. 117 i 1885, Kr. 169 i 1884 og Kr. 174 i 1883.
Fangsten er soin tidligere drevet under Spitsbergen og Novaja Semlja og
gav et Udbytte af 174 Stkr. Hvalros, 11 577 Kobber, 5 Stkr. Ilvidfiske, 24
Bjørne, hvoraf 3 levende, 45 Rensdyr, 355 kg. Dun, 2 Stkr. Hornfisk og
5400 kg. Ben.
"Under Fangsten forliste et i Hammerfest hjemmehørende Fartøj, drægtigt
31 Ton. Mandskabet bjergedes. Af Fartoierne fra Vardø forliste to. Nærmere
Oplysninger om disse Forlis ere ikke meddelte i de vedkommende af Lensmanden
afgivne Opgaver.
I 1888 fangedes i Hasvik Herred
- Maase
- Tanen
- Varde
- Varde By
- Sydvaranger Herred
E. Hvalfangst.
fra Dampskib 180 Hval til Værdi Kr. 108 000
— 67 — ... ____. 50 000
— 50 -- — - 40 000
- — 194 — - 400 000
- — 45 — — - 71 000
- — 99 — — - 49 500
635 Hval til Værdi Kr. 718 500
Desuden ilandbragt eller dræbt paa anden Maade :
i Maase Herred
- Varde --
- Varde By
4 Hval til Værdi Kr.
2 — ___. ,.
1 -- - ..._. -
1 000
4 000
2 000
- Sydvaranger Herred 1 — - ..._ 500
mod i 1887 763 Hval til Værdi
- - 1886 907 —
- - 1885 1 289
- - 1884 465
- - 1883 561 —
2 589
1 037
1
Tilsammen 643 Hval til Værdi Kr. 726 000
Kr. 824 950
506 200
- 1 213 931
- 969 600
- 1 011 800
Nedenstaaende Tabel viser det samlede i Handelen komne Bruttoudbytte af
dette Amts Fiskerier og Expeditioner til Ishavet m. v. i Aarene 1879-1888.
51
88
214
4 171
1
459
1
89
108
970
1 214
3 726.9 3 684.8 3 162 4 979 6 798 4 715 4 462 4 124 3 858 3 808
2
1
275
9
109
96
012
•
2 191
1
380
1
96
52
742
2 362
1
268
8
43
53
390
2 691
794
21
34
85
233
2 721
682
8
53
112
232

126
14. Opgave over levende og fersk Fisk indfort til Kristiania Brygger
i 1888.
(Meddelt af Hofapotheker H. S. Ditten.
Fiskeoptællingen ved Kristiania Brygger viser efter Sammendrag af de
maanedlig modtagne Opgaver folgende Kvanta og Værdier af den over Bryggerne
i Aaret 1888 indførte Fisk:
Aal Stkr
Hummer —
Østers Snes
Skjæl
Laks Kg
Ørret —
Torsk Stkr.
Lange —
Kolje Snes
Flyndre Kg
Helleflyndre —
Makrel Stkr
Horngjæl —
Hvitting Snes
Smaasild Liter ••
Snesesild Snes
Ansjos Liter
Reker —
Krabber Snes
Tilsammen
Indenfor Drobak. Udenfor Drobak. Sverige og Danmark.
Kr.
2 930 1 904 3 515
2 094 2 192 17 769
439 1 455 763
705 112
509 958 6 685
859 1 638 2 525
37 176 40 394 103 098
219 299 1 011
1 396 7 093 18 481
2 406 2 359 6 320
93 93 1 234
3 654 2 094 402 838
510 102 1 805
3 224 1 733 5 728
1 590 115
8 604 4 361 8 142
88 069 14 220 66 181
268 271 196
1 231
81 393
Ialt Kr.
Kr.
2 226
17 124
2 504
Kr.
12 908 741 1 902
4 704
112 514 183 173 58 857
1 878
62 423 3 022 7 548
5 967 62 879 53 259
1 234
78 714 458 100 99 755
173
8 099
3 651 1 108 690 287 180
11 039
199
2 770
328 127 508 501
918 021
For Oversigtens Skyld meddeles en Statistik over Kvantum og Værdi af
den indenfor Drøbak i Aarene fra 1879 til og med 1888 opfiskede Fisk, hvoraf
vil sees, at Værdien af, hvad man kan kalde stationære Fiskesorter, i det sidste
Femaar er gaaet ikke lidet op, medens samme Tidsrum for Stimfiskens Vedkommende,
fornemmelig Makrelen, Silden og Ansjosen, viser et mindre gunstigt
Resultat, der antagelig maa tilskrives dels den Omstændighed, at Makrelen
allerede modes ude i Havet og saaledes fanges, forinden den faar Anledning til
at komme ind i Fjorden, dels den regnfulde og blæsende Juli Maau.ed.

i ri or Ir.( ri ri Pr' v. ri ri
co CO
. . .
00 cc)
. I .
I
06 L-• cD 1. 0 c0 G4 i-1 0 cr; CM
00 00
00 OQ t■ t•-•
00 00 00 % . % 1 00c 1 oo 00 4., vP 00 00
_
• co co
0
co Gq
0 di Ln 112 N ri cor. 0
G,1
co t-•
co ,c c C+ 1C, eh
.14
ri N
p.7
Q
kei
N CD
co N
?
)4 eti Cr CO di co N
C.. )4 00 N
C+ N
t 1CD 14 iCD co C.. N CD
0
ri CO ri ri ri
di
co co
;-;
ri
• CD
di
co
0
c.0
;-■
co 00 di CM O ri co kit
CD
co v. 0 CO CD
co )LCJ
CD di )1, CO
t:••
0
00 )4 1C, C,
co
ri co
co CO CO N CD
ri
co
co
T> • . CO 0
co
co
co co
CO co
r.
d i CO
)4
0
00
IC,
co
0
co
kc'D co N 0 di CO
CD
co C\1 CO di
)4,
r-1 CO
0 )1,
co
CO ri ri
ri
.14
C..
ri
CD
T.
co . LC,
co CD
CO
co CO
0 (3,
CD CD r-i ri CO CO
C.. 0
kCI) C+
co co tC, CO 0 0
N CO CO CO CD
N
C .. co e t,
CO co CD co 0,1
0 co CO co , 14 0,1 C, t".•
CD 1CD It.•• co t•••
co
0 ri
• eti co
4 ci
co C..
)4 CD
CO CD
co CO 0
00
di )4
74 )4 00
CD 1CD
,.i
CO C.. rl co
co r-i 00 N LC, CM 00 LC, co
C... CO ci
r1 N di CO N
co )4, 00
)4 CO 0 4,
ri 14,
00 di 00 CD CD
... N
T. ri
co 4": 00 co 1C, C+ co IC+
0 ri ri
di CO CO CO N CO
CD
CO
N r. CO
N
co ri CO N N N
N , t1 co GNI . 0 N CZ
N t+
co CO 0 N
di CD CO
co t- 0
co ri r-i N N co
co
N di CD C.. 00 ri
CO co ri co di 0 0 /4
CO co CD 14 et, di 0 C...
ri ri co N
C.. 0 00 co co ri 0 CD CO
IC: CM N
di CO CD
0 CS0
C.0 C+ co CO
N r.
6,1
ri
CD ri co co co kn a., ri CM
CD co co
co )4 .14 t+
CD co CO co
CO t+ CD 0 co
kC'J co LC,
c0 CD ri CO
Gg co CO 1-4 CO eh CO
00 ri 0 N c 0
ri c co C.. if: CD CD
co ri
C‘I co C.40 ri
co 00 CO CO co
ri
co
C\1
C.0
CM
c
r-1 co
ri N
ri )4 CM co 0 ri CO di 0
IC: N CM
co 0 c.0 eh di
CO tCD
.44
VI di di 1-1
C,1
di CO
r.
CO N 00 0 co 0 di 0
ri
c 0 00 co 0 0
co )4
t-i• 0 di 0
di CO 10 0 0 t- Lt"
di
kt, it+ 0 CO
co
CO N t+. N )4,
ri
0 00
N CO
N C..
et, CD
• 4,1
00 00
.11
di C,1 CO co co 00 )-C.
C,1 itt 1,•• t'••• ri C.. CO
GO
CD co CO 0 a)
CM co C.. CD C.. ri
CO .04 )4", di GO di CO
Q
•-4,cit-- .4
1-4
4
CD co
,..; CO C,
GO
ko
0
ri
N
0
cm
ri
r-1
,-.4
ri
N
co
=k3
CD
)4
GO
r-1
di
C..
r-i
CO
C,
r-i
N
co
es)
0
Q
ut
u) kcz
cM
127

12Š
15. Angaaende Deltagelsen i Fiskerierne ved Island i 1888.
Ifølge Bureauet fra paalideligt Hold meddelte Oplysninger har dei i 1888
ikke været drevet noget Sildefiske under Island for norsk Regning. Torskefiske
dreves af Brøndsmakkerne g Solo », e Duo » og « Rutland » fra Skudenes.
Resultatet var godt, Mandslodden var Kr. 520 med 4 1/2 Maaneds Fangsttid
under Island.