Velfærdsteknologi - Servicestyrelsen

været gift i mange år, skal pludselig
skilles fra hinanden, og børn til demente
oplever, at de nu skal træffe
afgørelser på deres forældres vegne.
Ikke mindst for ægtefæller kan
det være vanskeligt at give slip, sådan
som det også illustreres af det
autentiske eksempel her på siden.
Omvæltningen er stor fra at varetage
omsorgen for den demente døgnet
rundt til at bo alene, og det tager
tid at vænne sig til den nye tilværelse.
Den pårørendes situation er ofte
forbundet med stress, bekymring for
den demente og skyldfølelse over at
skulle overlade omsorgen til andre.
Tillige er mange pårørende udslidte
og trætte efter et mangeårigt plejeforløb
i hjemmet. Det kan komme
til udtryk i stærke følelsesmæssige
reaktioner og en adfærd, personalet
har svært ved at forstå. Her er det
helt centralt, at personalet husker, at
ægtefællen er i en krisesituation og
har brug for hjælp og forståelse. Bag
en evt. vrede og kritik kan ligge frustration
over, at det aldrig bliver helt
som derhjemme, sorg over, at det
overhovedet er nødvendigt for den
demente at flytte eller blot omsorg
for den demente.
Medspiller og ressource
De fleste pårørende har behov for at
føle sig medinddraget og værdifuld
i den dementes liv, men den pårørende
kan være usikker på sin egen
rolle, og på hvad personalet forventer.
Den pårørende kan også have
en urealistisk opfattelse af, hvad
plejehjemmet har mulighed for at
tilbyde. At få afklaret disse forventninger
fra starten skaber tillid og
er en forudsætning det fremtidige
gode samarbejde.
Personalet skal kunne rumme
alle pårørende i al deres mangfoldighed.
Det stiller store krav til empati,
fleksibilitet og faglighed. Allerede
før indflytningen er det væsentligt,
at den pårørende betragtes som
medspiller og en ressource, der bidrager
aktivt til den dementes ve og
vel. Det kræver øvelse at håndtere et
pårørendesamarbejde, og problemer
kan nok ikke helt undgås. Men et
tip kan være, at personalet kommer
kritik i forkøbet. Dvs. at man selv
gør opmærksom på det, når der er
sket en fejl eller er opstået en uheldig
situation. Det er langt mere tillidssvækkende,
end at de pårørende
tilfældigt opdager det.
Det kan også være godt at udpege
både en kontaktperson fra
plejehjemmet og en repræsentant
fra familien. Mange plejehjem har
gode erfaringer med regelmæssige
samtaler om den dementes liv og
dagligdag. For yderligere at styrke
samarbejdet kan der suppleres med
forskellige støtteforanstaltninger
for pårørende til demente, fx pårørendegrupper,
undervisning om demens
eller deltagelse i pårørenderåd.
Perspektiv
En ny generation af beboere og
pårørende er på vej. I de kommende
år vil kravene til medinddragelse
formentlig øges, og samtidig skal
plejehjemmene profilere deres værdier
for at den demente og de pårørende
kan vælge den rette plejebolig.
Om pårørende ses som modspillere
eller det modsatte er i sidste ende
personalets valg, men at samarbejdet
mellem dem og plejepersonalet har
afgørende betydning for beboernes
livskvalitet, kan næppe betvivles. ❚❙
ekseMPel
en 85-årig dement kvinde flytter ind på et plejehjem.
Hendes mand er med til at indrette hendes
stue og kommer dagligt på besøg i flere timer.
manden er venlig over for personalet, men de lægger
mærke til, at han altid gør deres arbejde om.
Fx tager han sengetæppet af og reder sengen igen,
og han flytter om på tingene i skabene. personalet
bliver irriteret og tager det som en kritik af deres
arbejde.
en dag kommer emnet på tale, og ergoterapeuten
siger pludselig: ”Har i tænkt på, at det kan være
hans måde at vise sin kone omsorg og kærlighed
på? Han ved, hvad han skal gøre, når han kommer
og besøger sin kone, og hun nyder, at han tusser
omkring?”
pludselig gav hans adfærd mening, og personalet
fik en anden holdning til ham og talte med ham
om, hvad han kunne gøre for at bidrage til hustruens
pleje. langsomt begyndte ægtefællen at føle
sig værdifuld og respekteret af personalet for det,
han gjorde.
Hvad er deMens?
demens er en fællesbetegnelse for symptomer
på intellektuel svækkelse, fx af hukommelse og
sproglige og praktiske færdigheder. demens medfører
følelses- og adfærdsmæssige ændringer.
demens er ikke en naturlig del af alderdommen.
den hyppigste årsag til demens er alzheimers
sygdom, men mere end 100 sygdomme kan medføre
demens. ca. 70 % af beboere på plejehjem
har symptomer på demens. Hovedparten er ikke
udredt og har fået en diagnose.
servicestyrelsen arbejder på flere leder med
samspillet mellem pårørende til demente og den
offentlige sektor, bl.a. i oda-modellen og projekt
daisy. kontaktperson: fuldmægtig knud damgaard
andersen tlf. 72 42 39 72.
litteratur oG links
Håndbog om demens. til pleje- og omsorgspersonale
på ældreområdet, undervisere og de frivillige.
servicestyrelsen 2008 (2. oplag)
Ældre, pårørende og plejepersonale – en inspiration
til samarbejde. Ældreforum 2004
ALzheimer.dK
SerViceStyreLSeN.dK
ÆLdreForum.dK
ældre social fokus 7