ALBANIEN - Folkekirkens Nødhjælp

N U M M E r 1 2 d E c E M B E r 2 0 0 6
ALBANIEN
Minetrussel fjernet
Side 6-7
Glad ged
250 kr.
GAvEkort
Giv en ged i julegave

synspunKt
tekst H E N r I k S t U B k J Æ r
Giv din onkel
en ged
NU Er vI for ALvor trådt ind i forberedelserne til den
forestående jul. Igen i år skal vi høre juleevangeliets proklamation
fra englene over hyrdernes mark: ” Ære være Gud
i det højeste og på jorden! fred til mennesker med Guds
velbehag”.
Men også i år må vi
konstatere, at der er alt
andet end fred over hyrdernes
mark – og mange
andre steder i verden.
2006 blev året, hvor konflikten
i darfur blev endnu
mere desperat, og
hvor udviklingen i Irak
gik den forkerte vej. karikaturtegningerne
i danmark
gjorde det svært at
arbejde som dansk nødhjælpsorganisation
og
satte dialogen mellem forskellige trossamfund i stå.
Englenes budskab julenat må derfor høres som et trodsigt
holden fast i håbet om, at det kan blive anderledes. det
er det håb, vi kan fejre i julen, og som kalder os til en grænseoverskridende
solidaritet med mennesker i nød.
det er tankevækkende, at danskere sidste år i december
brugte 12 milliarder kroner på juleindkøb og gaver
– nøjagtigt det samme beløb, som udgør den årlige danske
u-landsbistand. traditionen med gaver i julen er dejlig og
livsbekræftende – for gaven handler om kærlighed, taknemmelighed
og vilje til at dele.
I år lancerer folkekirkens Nødhjælp det StorE JULEGAvEkAtALoG,
som sikrer, at det ikke længere er et problem
at finde gaven til manden eller kvinden, som har alt.
for her kan du give en julegave, der har flere modtagere:
Giv din onkel eller moster en ged. det er en ged, der har
sit liv i Afrika, og som sikrer, at en familie kan få mælk og
sende børnene i skole.
På folkekirkens Nødhjælps vegne vil jeg takke alle for
støtten til kampen mod nøden i verden og opfordrer jer til
at give en gave, som skaber glæde både her og ude i verden!
Samtidig vil jeg ønske alle en velsignet jul og et godt
nytår.
2 nød 12|2006
”
Traditionen med
gaver i julen er dejlig
og livsbekræftende
– for gaven handler
om kærlighed,
taknemmelighed
og vilje til at dele
”
Henrik Stubkjær er generalsekretær
i Folkekirkens Nødhjælp
verdens
bedste
julegave
Utraditionelle gavekort
skal sikre langsigtet
udviklingsarbejde
tekst MALENE HAAkANSSoN
Ris til tRe månedeR. en flok høns. en køkkenhave.
ideerne er mange i Folkekirkens
nødhjælps nye julegavekatalog. det utraditionelle
indsamlingsinitiativ er kommet i
stand, fordi Folkekirkens nødhjælp ligesom
andre humanitære organisationer er nødt til
at gå nye veje i forhold til at rejse penge til
det langsigtede udviklingsarbejde.
”danskerne har nu muligheden for at
give verdens bedste julegave, som både gør
giver, modtager og en fattig familie glad,”
siger Folkekirkens nødhjælps fundraiser,
Kim skytte.
Ved for eksempelvis at købe en ged til
250 kroner er man med til at sikre en fattig
familie i malawi en indtægt. Geden giver
både mælk og gødning, og med i gavekortet
hører også kursus i gedehold, medicin,
vaccinationer og to årlige besøg af en landbrugsekspert.
de gaver, som danskerne køber via julegavekataloget,
vil indgå i de langsigtede
udviklingsprojekter, som Folkekirkens nødhjælp
i forvejen arbejder med ude i verden.
Gaverne er derfor både bæredygtige og vil,
komme flere familier til gavn.
Ring: 7210 0017 og giv en ged
eller klik ind på www.givenged.dk

inteRnAtiOnAl AidsdAG
Alle er
lige over
for Gud
Aids kan ramme alle uanset tro, status eller
alder. derfor har præsten oscar Samwel fra
tanzania valgt at danne et interreligiøst netværk,
der skal være med til at bekæmpe den
stigmatisering, der ofte følger sygdommen
tekst og foto dIddE ELNIf
Oscar Samwel
nød 12|2006
de GRønne myGGenet hænger som slør
over sengene. en kvinde hulker tavst med
hovedet gemt i lagnerne. Oscar samwel
lægger hånden på hendes ryg, men hun
er forsvundet i febervildelsen og reagerer
ikke.
Han bøjer hovedet og hvisker stille en
bøn. Afslutter med ”yesu Kristo, amen”.
”Hun har ikke langt igen,” hvisker han,
da han kommer ud fra hospitalsstuen.
man kan høre kvindens klage igennem
den halvåbne dør. Oscar samwel tøver,
imens han kigger tilbage mod sengen. to
gange om ugen går han stuegang, men hvis
en patient er ved at miste håbet, kommer
han forbi flere gange om dagen.
det er ikke en synd
Oscar samwel har været præst på nyakahanga
hospitalet i det nordvestlige hjørne af
tanzania i to år. Aids er en udbredt sygdom
i området, og mange af hospitalets patienter
bliver indlagt på grund af aids-relateret
sygdomme som for eksempel lungebetændelse.
ifølge unAids lever 1,4 million men-
38,6 millioner mennesker lever med hiv/
aids i verden, hvoraf 24,5 millioner lever
i Afrika syd for Sahara. På Nyakahanga
hospitalet i Tanzania sørger hospitalspræsten
Oscar Samwel for, at aidspatienter
bliver behandlet med værdighed
nesker med hiv i tanzania. Over en million
børn er forældreløse på grund af aids.
selvom sygdommen har været kendt i
regionen i mange år, er den stadig forbundet
med stort tabu, og de, der får aids, bliver
ofte udstødt af deres familier og lokalsamfundene.
”det er ikke en synd at have aids. men
det er en synd at bebrejde eller dømme et
menneske, der er smittet. derfor er det vigtigt,
at vi som præster kæmper mod stigmatisering
og tabuisering,” forklarer han.
derfor startede han for godt et år siden
et netværk af religiøse ledere, som er oprettet
i samarbejde med Folkekirkens nødhjælps
samarbejdspartnere i tanzania, den
lutherske kirke.
de religiøse ledere, der tæller kristne
– katolikker, anglikanere og lutheranere
– og muslimer, blev inviteret til en fælles
workshop i slutningen af 2005. lederne er
enten selv smittet eller har på anden måde
aids tæt inde på livet.
når de mødes, diskuterer de, hvordan
de i deres prædikener og deres virke kan

ekæmpe frygten for hiv og aids.
”det er vigtigt, at vi bruger vores prædikener
til at tale om, hvordan man undgår
smitten i stedet for at være dømmende,”
fortæller Oscar samwel.
kæmper mod en fælles fjende
da den første workshop blev holdt, havde
Oscar samwel inviteret oplægsholdere til at
fortælle om, hvordan det er at leve med aids;
blandt dem var hans egen onkel, der har været
smittet siden slutningen af 90’erne.
Flere af lederne var overraskede over,
at det er muligt at leve et helt almindeligt
liv, selvom man er smittet. på workshoppen
fik de selv mulighed for at blive testet, og de
fleste greb chancen, fordi de her ville kunne
få et anonymt svar uden at skulle fortælle
deres lokalsamfund om resultatet.
Flere af de religiøse ledere rejste sig
spontant op under workshoppen og fortalte
om deres sygdom for første gang efter at
have skjult den i adskillige år.
”ingen fortjener at blive smittet,” sukker
Oscar samwel.
i n t e R n at i o n a l a i d S d a G
”derfor er det vores pligt, som præster
at trøste og lindre. Vi skal styrke patienternes
tro og hjælpe dem til at finde Gud, så de
aldrig bliver ensomme”.
Hans blik er fast og viger ikke en eneste
gang, imens han taler, selvom nyakahanga
hospitalet er et inferno af støj. Hospitalspersonalet
løber travlt frem og tilbage mellem
sengene, hvor patienternes klagen blandes
inteRnAtiOnAl AidsdAG
• den 1. december er det international aidsdag. overalt i verden
markeres dagen med forskellige arrangementer for at gøre
opmærksom på aidskatastrofen.
• I københavn er der fyraftensarrangement kl. 15.30-17.30 hos
folkekirkens Nødhjælp, Nørregade 15 om aids, unge og kirken.
Sogneindsamlingsfilmen: ”standsaids.nu” præsenteres, og der er
paneldiskussion om kirkens rolle i bekæmpelsen af hiv og aids.
Efter mødet er der lystænding på Gammeltorv og gudstjeneste i
Helligåndskirken på Strøget.
• I Aalborg sætter folkekirkens Nødhjælps ungdomsnetværk fokus
på kampagnen ”standsaids.nu” med events i Aalborgs gader.
Læs mere på www.noedhjaelp.dk
op med de hule host af tuberkulose.
”Vi kæmper alle sammen mod en fælles
fjende. derfor bør vi glemme vores forskelligheder
og stå sammen i kampen mod
aids. sygdommen kan ramme os alle, derfor
bliver jeg nødt til at være stærk i min tro.
Jeg vælger ikke at dømme noget menneske,
men støtter enhver i deres kamp. For alle er
lige over for Gud,” siger Oscar samwel.
12|2006 nød 5

færdigt
arbejde
tekst og foto PEtEr HøvrING
GeneRAlseKRetæR Henrik stubkjær
holder en finger over hver af de to sorte
knapper på en lille gul boks. Først skal
den ene trykkes ned, til en lille rød lampe
lyser. dernæst skal han trykke den
anden ned.
det er begyndelsen af november. den første sne er faldet. Vi
er i de kolde og forblæste bjerge i det nordøstlige Albanien, lige på
grænsen til Kosovo. Anledningen er, at Folkekirkens nødhjælp nu
har afsluttet sit arbejde med minerydning og som en markering
af at have nået målet skal sprænge en landmine af – den sidste,
sådan officielt.
Henrik stubkjær rømmer sig og skal til at begynde på en lille
tale. så lyder et enormt brag – bagfra. det giver et spjæt i alle forsamlede
honoratiores og mineryddere. det var ikke den ventede
eksplosion, men en kæmpe jernport, som den hårde vind smækkede
i. Alle ler lettet, stemningen er glad og forventningsfuld.
..3-2-1-0.
med et brag, der runger mellem bjergene, markerer minesprængningen,
at Folkekirkens nødhjælp nu kan melde ’færdigt
arbejde’ på minerydningsprogrammet i Albanien, der begyndte i
2002.
Henrik stubkjær opregner resultaterne i sin tale: der er fjernet
7.943 antipersonnelminer, 53 af de kraftige anti-tankminer og
1.055 stykker ueksploderet ammunition. minerne er lagt af serber-
6 nød 12|2006
folkekirkens
Nødhjælp
afslutter fire års
minerydning i
Albanien
ne som en slags fremskudt front mod en forventet nAtO-invasion
fra albansk territorium under Kosovo-krigen i 1999.
men det væsentligste er, at minerydningsarbejdet har frigivet
2.750.000 kvadratmeter jord, som de fattige albanske bjergbønder
kan bruge. Albanien er et af europas fattigste lande.
”det har været en stor oplevelse at se, at Folkekirkens nødhjælp
har gjort en forskel, at mennesker kan få deres dyr på græs,
og at samfundet kan komme til at fungere igen. minerydning
handler ikke kun om at få frigivet jord, men det handler også om
at få de små lokalsamfund på fode igen,” understreger Henrik
stubkjær.
Lokale vender hjem
i et lille, nybygget murstenshus med udsigt til de tidligere minefelter
bor 63-årige Jah Zhutaj. da krigen i Kosovo blussede op, måtte
han og hele husstanden med kone, sønner, svigerdøtre og børnebørn
flygte fra området. i flere år boede familien som internt
fordrevne i lejre nede omkring hovedstaden tirana.
nu er de vendt tilbage og er flyttet ind i et nybygget hus. det
gamle, forfaldne stenhus er lavet om til en stald, hvor familiens fire
køer bor. uden for står majsstængler i store stakke, klar til vinterfoder.
Og lige ved huset står Jah Zhutajs stolthed og specialitet: ti
bistader, som i dårlige år giver 20 kg fin, mørkebrun blomsterhonning,
i gode år op til 50 kg per stade.
på spørgsmålet om, hvad minerydningen betyder for ham,

ehøver man ikke at vente på oversættelsen for at forstå svaret.
Hans ansigt lyser op i et stort, tandløst smil.
sønnen Arolyl supplerer med at fortælle, at familien tidligere
ikke kunne samle brænde til vinteren på grund af landminerne,
men måtte købe det. Over for indvendingen om, at så måtte andre
jo have løbet en risiko, ler alle omkringstående. Jo, indrømmer
de, vi løb nogle gange en risiko. men vi skulle jo have brænde om
vinteren.
når Folkekirkens nødhjælp nu slutter arbejdet i Albanien, er
det ikke et udtryk for, at alle landminer på albansk territorium er
fjernet. de allersidste landminer i Albanien bliver fjernet af en lokal
minerydningsorganisation.
”Vi har stor tillid til, at de kan løse opgaven, for vi har selv været
med til at opbygge organisationen, og mange af de mineryddere,
som vi har uddannet i vores program, fortsætter i den nye organisation,”
fortæller steven Olejas, der er leder af Folkekirkens nødhjælps
minerydningsprogrammer.
Han understreger, at de albanske myndigheder har givet tilsagn
om at støtte den nye lokale organisation og tror derfor på, at
Albanien i løbet af en overskuelig fremtid bliver helt minefrit.
mange af de mineryddere, som har arbejdet i Kosovo og Albanien,
har stor erfaring, og deres ekspertise bruges nu til minerydningsarbejde
i sudan, Congo, Burundi og Angola.
Se en lille video fra begivenheden på www.noedhjaelp.dk/mineaction
Jah Zhutaj og hans søn Arolyl
tilser deres bistader. I over
seks år lå deres hus og marker
Albaniens minefelter. Nu kan de
frit færdes og dyrke jorden igen
mineRydninG
Private støtter
minerydning
FleRe dAnsKe FOnde har støttet minerydningen i
Albanien, men der kom for alvor vind i sejlene, da Folkekirkens
nødhjælp lancerede kampagnen ”lars og
lone rydder Albanien”.
ideén var, at en række kendte danskere med det
eneste tilfælles, at deres fornavne var lars eller lone,
satte sig for at skaffe over en million kroner til minerydningsarbejdet.
de opfordrede i den forbindelse
alle danmarks lars’er og lone’r til at støtte arbejdet.
”Afslutningen af arbejdet i Albanien er også en
cadeau til alle, som deltog i indsamlingsarbejdet,” siger
Henriette Hansen, der som corporate fundraiser i
Folkekirkens nødhjælp var med til at skabe ideén bag
kampagnen.
Blandt støtter til minerydningen i Albanien finder
man også firmaet Zealand Care, som leverer hjælpemiddelservice
til danske kommuner:
”Vores samarbejde om minerydning har ikke nogen
direkte kommerciel betydning for os. men det betyder
meget på de interne linjer, at firmaet gør noget,
som svarer til dets humanitære profil og livssyn. de
ansatte er meget interesserede i at følge arbejdet,”
siger marketingschef Jannik Hultén, som var i Albanien
sammen med to andre medarbejdere fra Zealand
Care. Alle tre vendte tilbage fyldt med entusiasme og
ønsket om at fortsætte indsatsen.
S t ø t t e t i l m i n e R y d n i n G
• Humanitær minerydning koncentrerer
indsatsen om de landminer, som direkte
påvirker menneskers liv og færden. det
vil sige langs veje og stier, i marker og
ved brønde, hvor man samler bær og
brænde og omkring huse og skoler.
• Minefaren bliver altid kortlagt sammen
med den lokale befolkning, som bedst
ved, hvor det er vigtigt, at landminerne
fjernes.
12|2006 nød 7

nød 12|2006
Varer Kroner Størrelse Antal I alt
Julekrybbe fra
Malawi
Trækors
Nøgleringe
Matrojska
Børneforklæder
Silketørklæder
Bangladesh
Julepynt
Patronkors
Gaver der varmer
Julekrybberne er produceret af lokale træskærere i Malawi.
Træskærerarbejdet holder den lokale kultur i live og sikrer
over 100 familier en indkomst i den centrale og meget fattige
del af Malawi.
Håndlavet kors i oliventræ, lavet af håndværkere fra
Betlehem. Måler 13,5x8 cm.
Nøglering lavet af lokal kunsthåndværker fra Kazakhstan.
Fremstilling og salget af nøgleringe er med til at give enlige
mødre et tiltrængt tilskud i hverdagen via organisationen
Moldir.
De smukke matrojska-dukker er håndmalede og laves på et
dagcenter i Skt. Petersborg, hvor enlige, arbejdsløse mødre
og forsømte børn og gadebørn får hjælp til at komme videre
med livet. Dukken er ca. 16 cm høj
Fine og farverige forklæder syet af kvinder i Zambia. Passer
børn i alderen 3-7 år.
Flere hundrede kvinder i det nordlige Bangladesh er involveret
i silkeproduktion organiseret af organisationen RDRS.
Kvinderne skal gennem projektet opnå en stigende grad af
selvstændighed. Tørklæderne måler 80x80 cm.
Traditionelt julepynt fra Betlehem lavet i oliventræ af lokale
håndværkere. Pr.stk.
Patronkors fra Liberia lavet af tidligere børnesoldater.
Overskud fra salget går til et rehabiliteringshjem, hvor børnene
bor. Højde ca. 3,5 cm.
145.00 ________ ________ ________
45.00 ________ ________ ________
45.00 ________ ________ ________
225.00 ________ ________ ________
75.00
________ ________ ________
80.00 ________ ________ ________
25.00 ________ ________ ________
35.00
________ ________ ________

køb gaver til pakkekalenderen og støt folkekirkens Nødhjælps arbejde i verden
Varer Kroner Størrelse Antal I alt
Notesbog af
baobab-fibre
Kniplinge
duge
Pudebetræk
og dug
Halskæde og
armbånd
Slaskedukke
i filt
Ikoner
du kan finde flere varer på:
www.noedhjaelp.dk/netbutik.
Varerne kan også købes i Folkekirkens
nødhjælps reception i nørregade 15.
Åbningstid mandag til fredag fra :00-15:30.
Den håndlavede notesbog kommer fra Malawi og har et omslag,
der er lavet af fibre fra baobab-træet. Bogens blade er lavet af
genbrugspapir og fibre fra bananplante, jute og strå. Bogen måler
13x18 cm.
Hundredvis af kvinder har lært at kniple for at skaffe sig en
indtægt, efter tsunamien ramte Sri Lanka i 2004. Indtægt fra
salg af dugene er med til at støtte kvinderne og deres børn.
Dugene er naturfarvet og måler ca. 140x265 cm.
1 pudebetræk ca. 40x40 cm. og 1 dug ca. 110x110 cm., naturfarvet
med applikeret blomstermotiv på pudebetræk og på
dug. Sælges samlet.
I samarbejde med smykkefirmaet Pilgrim sælges et sæt
smykker med Folkekirkens Nødhjælps logo. Smykkekæderne
er mørkgyldne, og smykkerne findes i to farver; lys eller
mørk gylden. Halskæderne kan justeres i længden fra 30-42
cm. og armlænkerne fra 14-17 cm.
Halskæde
Armbånd
De håndsyede dukker i filt er syet af børn og unge tilknyttet
organisationen Center of Protection of Children, der er et
værested for gadebørn i Kirgistans hovedstad Bisjkek. Højde
ca.55 cm.
Ikonerne er lavet af indsatte i Skt. Petersborgs fængsler.
Fangerne lever under ekstremt usle forhold og salget af
ikonerne gør det muligt for de indsatte at tjene lidt penge.
Motivet er sat fast på en træramme og er til at hænge på en
væg. Ikonerne findes i 2 størrelser.
17x21 cm er kun med Treenigheden.
10x12 cm. er kun med Madonna og barne-motiv
45.00 ________ ________ ________
475.00 ________ ________ ________
225.00 ________ ________ ________
229.00
129.00
Lys/mørk
Lys/mørk
________
________
12|2006 nød
________
________
125.00 ________ ________ ________
110.00
75.00
17x21
10x12
der påregnes et mindre gebyr for forsendelse
GLoBALE GAvEr
________
________
________
________
navn ________________________________________________
adresse ________________________________________________
Postnr./by ________________________________________________
telefon ________________________________________________

Kirsten Lund Larsen
Meget har forandret
sig, siden folkekirkens
Nødhjælps formand
var i Betlehem for
otte år siden. I dag
kan kun israelere
og udlændinge gå
igennem porten
til Betlehem uden
tilladelse
tekst JUttA WEINkoUff foto ScANPIx
JeRusAlem OG BetleHem. navnene får
juleklokker til at kime i de fleste danskeres
bevidsthed. men det var ikke julestemning,
der mødte 12 danske kirkefolk fra Folkekirkens
nødhjælp, det mellemkirkelige Råd og
danske Kirkers Råd, da de i efteråret besøgte
Betlehem.
”det første, der slår en, er de mange
lukkede butikker. Centrum omkring Fødselskirken,
som tidligere myldrede af turister
og handlende, har mistet sit livlige
præg. turisterne tør ikke komme,” fortæller
Folkekirkens nødhjælps formand Kirsten
lund larsen.
men det er ikke kun manglen på turi-
10 nød 12|2006
Håbet og dialogen
ster, der har kvalt handelslivet, byens indbyggere
har ingen penge at købe for.
Boykot og indespærring
siden den militante Hamas-bevægelse
vandt valget i januar, har eu og usA boykottet
det palæstinensiske selvstyre, og israel
tilbageholder opkrævet told- og momsrefusion.
selvstyret er nu fallit, og hundrede
tusinder offentligt ansatte har ikke fået løn
siden foråret.
samtidig afskærer den israelske sikkerhedsmur
Betlehem fra sit opland på tre
sider. Både varer og kunder har svært ved
at komme ind i byen. i det stærkt bevog-
tede område omkring Rakels Grav, et helligt
sted for jøderne, er 72 butikker ud af 80
lukket. 76 procent af palæstinenserne lever
under fattigdomsgrænsen på to dollars om
dagen.
Ingen sygebesøg
Også sundhedstilstanden påvirkes af muren.
specialhospitalerne ligger i Jerusalem,
og der skal palæstinensere søge tilladelse
for at komme hen.
mitri Raheb, Betlehems lutherske
præst, fortalte, at hans gamle mor var blevet
så syg, at hun var blevet indlagt på et
hospital i Jerusalem. tidligere kunne han

må ikke dø
køre til hospitalet på 15-20 minutter, men
nu skiller muren Betlehem fra Jerusalem, så
man ikke bare kan køre på sygebesøg.
”mitri Raheb havde brugt timer og dage
på at ringe til de israelske myndigheder for
at få indrejsetilladelse, så han kunne komme
med til moderens samtale med lægen.
men han anede ikke, om det ville lykkes for
ham. det gik ham meget på,” fortæller Kirsten
lund larsen.
Mæglere og brobyggere
Besættelsen, daglige voldsomme begivenheder,
fattigdom og håbløshed skaber
konflikter overalt i det palæstinensiske
samfund. politiske partier slås, naboer strides,
børn kaster sten, og hustruvold er et
stigende problem.
de kristne er i en særlig situation som
en lille religion mellem to store i konflikt.
selv om de er få, spiller de en vigtig rolle i
kampen for at holde dialogen i live. de kristne
ser sig selv som orientalere og anses for
at være vestligt orienterede. det gør, at de
kan fungere som bro mellem kulturerne.
den kristne organisation Wi’am uddanner
konfliktmæglere, som hjælper med
konfliktløsning på alle niveauer.
”lederen af Wi’am fortalte om det pres,
folk lever under. Børn sover dårligt, begyn-
isRAel / pAl æstinA
Under Ramadanen forsøgte
tusinder af muslimer fra
Vestbredden at komme til Al
Aqsa-moskéen i Jerusalem for at
bede. Men kun sundhedspersonale
og alvorligt syge mennesker
kan gøre sig håb om at få indrejsetilladelse
til Jerusalem
d e k R i S t n e i Pa l æ S t i n a
• I 1948 udgjorde de kristne 7,7 procent
af befolkningen i Palæstina.
I dag er der kun 2,2 procent eller
cirka 170.000 kristne tilbage.
• de kristne kirker driver skoler,
klinikker, hospitaler og ungdomsklubber.
Institutionerne nyder
respekt, fordi arbejdet kommer
hele samfundet – og ikke kun de
kristne – til gode.
• folkekirkens Nødhjælps kirkelige
partnere er det teologiske center
Sabeel i Jerusalem og konfliktløsningscentret
Wi’am i Betlehem.
der at tisse i sengen igen og er nervøse og irritable.
Voksne har ikke mere overskud end
børnene. Wi’am får så mange konflikter til
mægling, at de somme tider føler sig som
svampe, der bare opsuger lidelse,” fortæller
Kirsten lund larsen.
Og her mener Kirsten lund larsen, at
danskerne har en opgave i at støtte de kristne
brobyggere og få vore hjemlige politikere
til at holde fast i dialogen med de moderate
på begge sider af konflikten, så ekstremisterne
ikke får lov at sætte dagsordenen.
”For i denne konflikt gælder det om at
holde fast i håbet og dialogen – for enhver
pris,” siger Kirsten lund larsen.
12|2006 nød 11

CAmBOdJA
opgørets
time
folkekirkens Nødhjælps samarbejdspartnere
i cambodja står bag folkeligt pres for at få et
retsopgør mod de røde khmerers ledere
tekst LISBEtH ENGBo foto MorSI
det eR 28 åR siden, de Røde Khmerer mistede magten i Cambodja.
men først nu er landet ved at være klar til opgøret mod den ledelse,
der bærer ansvaret for op imod to millioner cambodjaneres død.
de fire lokale og tre internationale dommere er udpeget, og en
særlig retsbygning er indrettet. Alt tyder på, at det såkaldte tribunal
træder sammen i begyndelsen af det nye år. i mellemtiden er flere af
lederne afgået ved døden, heriblandt den øverste leder, pol pot samt
den berygtede general ta mok. Flere af de øvrige ledere er gamle og
svækkede, og i den sidste ende bliver det kun en lille flok, der ender
på anklagebænken.
krav om retfærdighed
Folkekirkens nødhjælps lokale samarbejdspartnere har i årevis presset
på for at få gennemført et såkaldt tribunal, hvor de ansvarlige for
folkedrabet kan blive stillet for en domstol.
”Jeg føler mig personligt krænket over, at ingen af de Røde
Khmerers ledere endnu er blevet straffet. tværtimod sidder mange
af dem, der ikke er døde, i dag i ledende stillinger,” siger Oung Chanthol,
der leder et krisecenter for kvinder, Cambodian Women's Crisis
Center.
Hun er derfor yderst tilfreds med, at en retssag nu endelig bliver
sat i gang.
”Jeg håber, at sagen kan skabe større retfærdighed for de mange
ofre og føre til forsoning mellem fjender. men det går meget langsomt,
og almindelige mennesker har ingen adgang til information
om, hvad der sker,” fastslår Oung Chanthol.
Foreløbig er der sat 56 millioner kroner af til tribunalet – heraf
kommer tre millioner fra danida. Folkekirkens nødhjælp bakker op
om tribunalet.
Læs mere på: www.noedhjaelp.dk/asien
R æ d S e l S R e G i m e t
• de røde khmerer regerede i cambodja fra 1975-1979,
hvor de med hård hånd forsøgte at indføre et maoistisk
inspireret bondesamfund.
• regimet kostede hen ved to millioner cambodjanere
livet, hvoraf en del blev myrdet, mens andre døde af
sult og sygdomme.
12 nød 12|2006
tekst ANYA PALM
“JeG KOm Gående sammen med to af mine
venner, da en soldat slog min ven i hovedet
med en planke, så han faldt omkuld.
derefter blev han sparket til døde.”
papiret med den forfærdelige historie
er en vidneforklaring, som Kuch set skrev
for 23 år siden.
nu ser det endelig ud til, at han får lov
at fortælle sin historie i retten ligesom mange
andre cambodjanere, der har ventet i tre
årtier på at få lov til at vidne mod de bødler,
der slog deres kære ihjel. Kuch set er glad
for tribunalet, men han er ikke tilfreds.
“det er for sent. Og jeg er skuffet over,
at der ikke er flere anklagede,” siger han.

Dara Sokha var 24 år gammel, da han så sin tre år ældre bror Bora for sidste gang. Bora blev hentet af myndighederne den 10. maj 1975 og blev ført
hen til det berygtede Tuol Sleng fængsel s-21 i Cambodjas hovedstad Phnom Penh. Dara Sokha synes, at den kommende retssag mod de Røde Khmerer
er en farce. ”Vil de internationale forbrydere også blive straffet her, eller har de sikret sig immunitet ved at køre denne retssag” spørger han.
Måske er det for sent
pich Kalyan er også en af de overlevende.
Hun blev befriet fra et pigefængsel i en
skole, hvor hun og 300 andre piger havde
boet i et omklædningsrum i flere år.
Hun har ventet med længsel på en
retssag, men mener, at mulighederne for at
straffe de skyldige ikke er gode nok.
”Vi gør ikke andet end at fængsle dem.
Hvorfor kan vi ikke slå dem ihjel, som de
gjorde med hele min familie,” spørger pick
Klyan.
Også hun er skuffet over, at så få bliver
retsforfulgt.
”de køber gaver og leger med deres
børn, men jeg har ingen, for de dræbte
dem. det er ikke retfærdigt,” siger hun.
der er en udbredt utålmodighed blandt
befolkningen nu, hvor tribunalet rykker
nærmere. men det er ikke alle, der mener,
at tribunalet er for sent ude.
”det handler ikke om, hvordan tribunalet
burde have set ud. det handler om
det tribunal, vi har nu. Jeg tror, det kommer
til at være godt for Cambodja på længere
sigt,” siger youk Chhang.
Han er direktør for dokumentationscenteret
dC-Cam, som er en af Folkekirkens
nødhjælps gamle samarbejdspartnere, der
har leveret tonsvis af bevismateriale til tribunalets
anklagere.
“nogle håber stadig på, at retssagen vil
afsløre, at det var Kina eller Vietnam, der i
virkeligheden stod bag folkemordet. det siger
noget om, hvilken effekt retssagerne og
sandheden vil få, og det er Cambodja først
klar til nu.”
Han håber, at retssagen vil efterlade
en masse dokumentation, som kan bruges
i skolebøger om folkemordet, en mere
åben debat eller et dokumentationskontor
under Justitsministeriet, hvor folk der har
brug for det fortsat kan indberette deres
historier.dC-Cam har indsamlet i alt 1,6 millioner
vidneforklaringer, som bare venter
på at blive hørt.
12|2006 nød 13

Rundt Om
Seniorfrivillig
folkekirkens Nødhjælp er i færd
med at danne et netværk af engagerede
seniorer, der har lyst
og tid til at være fortalere, indsamlingsaktiviteter
m.m. Indtil
videre er der seniorgrupper på
randers-egnen, i odense og på
Sydfyn. På sigt skal netværket
lave fælles projekter, kurser og
rejser. for yderligere oplysninger
kontakt landskonsulent Annette
Jørgensen, telefon: 2969 9121.
dagcentre for hiv-børn
Asta og Jul. P. Justesens fond
har doneret 200.000 kroner til tre
dagcentre for hiv-smittede børn
i Zambia. centrene er et tilbud
til børn, som har særlig brug for
hjælp, fordi deres forældre er
døde eller syge af aids. På dagcentrene
får børnene medicin,
sund mad, og psykosocial støtte
og undervisning.
ny genbrugskonsulent
cand. Merc. Bent ole Pedersen,
39 år, er folkekirkens Nødhjælps
nye genbrugskonsulent i Jylland
og på fyn. Bent ole Pedersens
vigtigste arbejde bliver etablering
af nye butikker og støtte til eksisterende
butikker ved flytning
eller generationsskifte blandt de
frivillige.
bevilling til mineoplysning
Hempel foundation har bevilget
100.000 kroner til folkekirkens
Nødhjælps arbejde med at oplyse
folk i Libanon om faren ved de
store mængder ueksploderede
klyngebomber og ammunition,
der ligger tilbage efter krigen.
Åbningstider i julen
Mellem jul og nytår holder folkekirkens
Nødhjælp åbent mellem
klokken 9 og 15.
Redaktion Malene Haakansson (ansv.) e-mail mah@dca.dk. Redaktionen
af dette nummer sluttede den 9. november 2006. Redaktionen påtager sig intet
ansvar for uopfordret tilsendt materiale. adReSSeændRinGeR mail@dca.dk.
eller tlf.: 3315 2800. FoRSide Køb en ged decembeR oplag 115.000. layout
Mikkel Henssel/trefold. RePRo Highlight. tRyk KLS Grafisk Hus A/S. nød sendes
til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Folkekirkens
1 nød 12|2006
Pink mod klyngebomber
pOp-diVAen pink gav under
sit seneste koncertophold i
København sin støtte til Folkekirkens
nødhjælps kamp mod
klyngebomber. pinks barndomsven,
Christina Bennike, er
Folkekirkens nødhjælps katastrofekoordinator
i libanon og
har gjort pink opmærksom på
problemerne ved brug af klyngebomber.
”det er forfærdeligt, hvad
der sker i libanon. det mest
forfærdelige er, at det er uskyldige
mennesker, der bliver
ramt – specielt børn. Regeringer
bruger inhumane måder
at vise deres magt på. derfor
synes jeg, at det er fantastisk
det arbejde, som Folkekirkens
nødhjælp gør. det er modigt,
det er skræmmende, og det får en til at indse, hvor lille man selv er, når der er mennesker
som jer derude, der virkelig hjælper andre mennesker,” siger pink, hvis rigtige navn er
Alecia moore.
den netop afsluttede krig mellem israel og Hizbollah koster fortsat civilbefolkningen
i libanon dyrt. ifølge undp er over 100 civile blevet såret på grund af ueksploderede
klyngebomber. 14 er blevet dræbt. indtil videre er der blevet identificeret 770 områder
i sydlibanon, som er ramt af israelske klyngebomber. størstedelen af de ueksploderede
klyngebomber er i civile områder.
Læs mere om Folkekirkens Nødhjælps arbejde I Libanon på: www.noedhjaelp.dk/landminer
fodboldtøj til Afrika
dBu HAR dOneRet 160 kasser landsholdstøj til Folkekirkens nødhjælp. dBu’s hovedsponsor
Arla og dOnG energy har nemlig fået nye logoer, og så skal træningstøj,
træningsdragter og fritidstøj skiftes ud. Folkekirkens nødhjælp sender tøjet videre til
skoler og børnehjem i Angola og Zambia.
Børnebog om aids
uGAndA er hårdt ramt af aids-epidemien. Bogen ”nødhjælp
– at leve uden far og mor” (3. til 5. klasse) følger nødhjælpsarbejderen
Florence, som besøger aids-syge, forældreløse børn,
enker og bedsteforældre, der bliver forsørgere for endnu et
kuld børn i deres alderdom. Bogen er skrevet af Ole svarre,
som er en af kræfterne bag "Børn i Afrika". Køb bogen på www.
noedhjaelp.dk eller direkte hos Folkekirkens nødhjælp for 125
kroner – så går 33 kroner til børn i uganda.
Nødhjælp er del af ACT, Kirkernes Internationale Nødhjælp. adReSSe Nørregade
15, 1165 København K. teleFon 3315 2800. Fax 3318 7816. e-mail mail@dca.
dk. GiRo 540 0023. GiRo GaVebReV 627 2800. HjemmeSide www.noed-hjaelp.dk.
FoRmand Kirsten Lund Larsen. GeneRalSekRetæR Henrik Stubkjær.
teGn et GaVebReV oG SPaR PenGe Ved at tegne et 10-årigt gavebrev er du med
til at sikre, at vi bedre kan planlægge hjælpearbejdet, fordi vi på forhånd kender de kom-

d e n n e ta l o n e r gy l d i g
k v i t t e r i n g ov e r f o r
s k at t e v æ s e n e t
mende års indtægter. Samtidig giver gavebrevet dig et fuldt skattefradrag – også for
de første 500 kroner, som er det årlige minimumsbeløb. GaVeR Hør om fradragsregler.
Ring eller send en mail. bRuGte FRimæRkeR Send til Preben Albrechtsen,
Lodsvej 49, 5270 Odense M og støt Folkekirkens Nødhjælps arbejde. HeR FindeR
du FolkekiRkenS nødHjælP • Nørregade 13, 1165 København K • Skt. Knuds
Kirkestræde 11, 5000 Odense C • Sønder Allé 12, 8000 Århus C • Østerågade 4 3tv,
tAk for dIN GAvE
Sogneindsamling
2007
FOlKeKiRKens nødHJælps landsindsamling vil i 2007
styrke afrikanske unge i kampen mod aids. Børn og unge kan
nemlig være med til at standse aids-epidemien, hvis de får
viden om sygdommen, og styrke til at tage vare på sig selv.
samtidig skal de voksne vide, at de også har et ansvar. det
nytter ikke at lære de unge at sige nej, hvis ikke de voksne
respekterer det.
Bestil et foredrag
et hold erfarne indsamlingsledere har besøgt Zambia for at se
nogle af de projekter, der får støtte fra sogneindsamling 2007.
Bestil en indsamlingsleder - eller en ung volontør - til at fortælle
om kampen mod aids på www.sogneindsamling.dk
Bliv indsamlingsleder
Hvis dit sogn ikke er med i sogneindsamlingen, har vi en
spændende opgave til dig!
en indsamlingsleder skal, alene eller sammen med andre:
• Hverve indsamlere – vi leverer plakater og foldere til
hvervearbejdet
∑ • lave ruter til indsamlerne – der er hjælp til rutelægning
på vores hjemmeside
∑ • informere lokale medier om indsamlingen – vi leverer
udkast til pressemeddelelser
∑ • Afvikle selve indsamlingsdagen
meld dig på telefon: 33 5 2800 eller sogneindsamling@dca.dk
9000 Ålborg GenbRuG Rikke Hougaard Rasmussen, rhr@dca.dk, 3315 2800 fisk:
Skt. Peders Stræde 1, 1453 Kbh. K, 3315 2801, fisk@dca.dk; Sønder Allé 12, 8000
Århus C, 8739 1664, fiskaar@dca.dk landSkonSulenteR: Sjælland: Nikoline
Agger, 3315 2800, nag@dca.dk; Århus: Søren W. Christensen, 8739 1661, sc@dca.
dk; Ålborg: Gritt H. Hedehus, 8739 1662, ghh@dca.dk; Fyn og det sydlige Jylland:
Annette Jørgensen, 2969 9112, ajr@dca.dk
12|2006 nød 15

Overførsel fra kontonummer
8 7
Sorteret Magasinpost 41030
meddelelser til Folkekirkens nødhjælp kan ikke
skrives på dette girokort. tilmelding til Betalingsservice
kan ske på telefon 33 15 28 00. Hvis du vil
øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringe
på 33 15 28 00 og få tilsendt et andet girokort.
indbetaler
Modtager
Kroner øre
til maskinel aflæsning – undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Afrives inden indbetaling
12.6.10
GIROINDBETALING
check og lignende accepteres under forbehold af, at BG
Bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et
posthus med terminal, er det kun posthusets kvitteringstryk,
der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
underskrift ved overførsel fra egen konto
Afsender
540-0023
folkekirkens Nødhjælp
Nørregade 13
1165 københavn k
tlf. 33 15 28 00
KVITTERING
post danmarks kvittering
Betalingsdato eller Betales nu
Gebyr for indbetaling betales kontant
Kroner øre
. . , . . ,
dag måned år sæt X
4030s (11.06)BG-686-025259
Afsender
540-0023
folkekirkens Nødhjælp
Nørregade 13
1165 københavn k
tlf. 33 15 28 00
Returneres ved vedvarende adresseændring
HJÆLP AfrIkAS BørN oG UNGE
Aids kan standses – også i Afrika. Børn og unge skal vide, hvordan
de undgår at blive smittet – og have styrke til at tage vare på sig
selv. Men viden, forebyggelse og effektiv beskyttelse koster penge
foto dENNIS SkÆrUP