27.07.2013 Views

VVM redegørelse med SMV

VVM redegørelse med SMV

VVM redegørelse med SMV

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

PLAN, BYG OG MILJØ<br />

Forslag til<br />

Lokalplan nr. 500<br />

For Kalundborg Ny Vesthavn<br />

Lokalplanforslaget er fremlagt fra den 13. maj 2008 til den 9. juli 2008


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

Indhold<br />

Kalundborg Kommune<br />

Lokalplan nr. 500 for Kalundborg Ny Vesthavn.<br />

Indledning........................................................................ 3<br />

Lokalplanens forhold til anden planlægning og lovgivning ........ 7<br />

Offentlig debat og midlertidige retsvirkninger ...................... 22<br />

Lokalplanens bestemmelser .............................................. 23<br />

§ 1 Lokalplanens formål ................................................ 23<br />

§ 2 Lokalplanens område og zonestatus .......................... 23<br />

§ 3 Områdets anvendelse.............................................. 24<br />

§ 4 Udstykning ............................................................ 24<br />

§ 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold .................................. 25<br />

§ 6 Bebyggelsens omfang og placering............................ 26<br />

§ 7 Bebyggelsens ydre fremtræden................................. 28<br />

§ 8 Ubebyggede arealer, beplantning og hegning.............. 29<br />

§ 9 Ledningsanlæg ....................................................... 30<br />

§ 10 Forudsætninger for ibrugtagning ............................. 30<br />

§ 11 Ophævelse af lokalplan og servitutter mm................ 30<br />

§ 12 Retsvirkninger...................................................... 31<br />

Vedtagelsespåtegning ...................................................... 32<br />

Lokalplanens kortbilag:<br />

Kortbilag 1: Matrikelkort – områdets afgrænsning<br />

Kortbilag 2: Administrationsplan<br />

Kortbilag 3: Terrænsnit<br />

Lokalplanen er udarbejdet af NIRAS Konsulenterne A/S i samarbejde<br />

<strong>med</strong> Kalundborg Kommune, Plan, Byg & Miljø.<br />

2


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

Indledning<br />

Lokalplanområdet Lokalplan nr. 500 omfatter ca. 60 ha, hvoraf ca. 24 ha består<br />

af jorder fra Lerchenborg. Det resterende areal på ca. 36 ha<br />

indvindes ved opfyldning på søterritoriet.<br />

Planlægningsområdet afgrænses som vist på luftfotoet. Området<br />

er placeret vest for Asnæsværket, der er Danmarks største<br />

kraftværk.<br />

Imellem planlægningsområdet og Asnæsværket, der ligger i<br />

direkte forlængelse af det eksisterende havneområder, ligger<br />

et offentligt strandareal <strong>med</strong> en tilhørende strandpark.<br />

Den nuværende anvendelse af arealet, hvor Ny Vesthavn tænkes<br />

placeret, er henholdsvis strand, strandeng og agerjord.<br />

Desuden er vandområdet i havnen øst for den planlagte havneudvidelse<br />

udpeget som vildtreservat.<br />

Lokalplanområdets afgrænsning<br />

Lokalplanområdet omfatter:<br />

- en del af matr.nr. 1a, Lerchenborg Hgd., Årby<br />

- en del af matr.nr. 1cd, Lerchenborg Hgd., Årby<br />

- en del af matr.nr. 2a, Lerchenborg Hgd., Årby<br />

- en del af matr.nr. 2ak, Lerchenborg Hgd., Årby<br />

- en del af matr.nr. 2au, Lerchenborg Hgd., Årby<br />

- Der foretages landvinding af ca. 36 ha fra Kalundborg<br />

Fjord ved opfyldning. Arealet tildeles selvstændigt matrikelnummer.<br />

3


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

Baggrund og formål Kalundborg Kommune har igangsat et omfattende planlægningsarbejde<br />

i forbindelse <strong>med</strong> udbygning af en Ny Vesthavn i<br />

Kalundborg. Dette arbejde ligger i direkte forlængelse af arbejdet<br />

<strong>med</strong> Masterplanen for Kalundborg Havn, hvor løsningen<br />

af kapacitetsproblemer for den nuværende operatør, Mols-<br />

Linien, blev udpeget som et første skridt i havnens udvikling<br />

og afgørende for færgeforbindelsen mellem Kalundborg og Århus.<br />

Den nuværende operatørs akutte behov for øget areal<br />

kan ikke løses indenfor det eksisterende havneområde, og den<br />

eneste mulighed for havneudvikling er vest for Asnæsværket.<br />

Derfor ønskes Mols-Linien som det allerførste flyttet ud til en<br />

Ny Vesthavn.<br />

Etableringen af den Ny Vesthavn imødekommer den stigende<br />

efterspørgsel efter opmarchplads for færgedriften på Kalundborg<br />

- Århus. Dertil imødekommer Ny Vesthavn stigende tilgang<br />

af skibe <strong>med</strong> stor dybgang og størrelse og skaber mulighed<br />

for håndtering af øget massegodstransport og på sigt evt.<br />

containertransport. Etableringen af Ny Vesthavn sikres således<br />

Kalundborg Havns udviklingsmuligheder på længere sigt. Med<br />

udbygningen af Ny Vesthavn opnås den udvidelse der er nødvendig<br />

for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter<br />

havneplads og plads til faciliteter indtil år 2025.<br />

I forhold til Planloven er et havneanlæg som Ny Vesthavn<br />

<strong>VVM</strong>-pligtigt. Sådan et anlæg kan ikke realiseres, før der er<br />

udarbejdet retningslinjer i kommuneplanen om beliggenhed og<br />

udformning af anlægget <strong>med</strong> tilhørende <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>.<br />

I den gældende kommuneplan for Kalundborg Kommune er<br />

området ikke udlagt til havneformål og derfor skal der udarbejdes<br />

et kommuneplantillæg, der muliggør en ændret anvendelse<br />

af området og fastsætter rammerne for udbygning og<br />

anlæg.<br />

Eksisterende forhold Den nuværende anvendelse af arealet, hvor Ny Vesthavn places,<br />

er henholdsvis strand, strandeng og agerjord. Desuden er<br />

er vandområdet øst for den Ny Vesthavn udpeget som vildtreservat.<br />

Områdets sydlige afgrænsning følger parallelt den nuværende<br />

kystlinie i en afstand af ca. 100-250 m. Landbrugsaralerne når<br />

helt frem til skrænten mod kysten. Skrænten er for en stor<br />

dels vedkommende bevokset. Nedenfor skrænten ligger langs<br />

en del af kysten lave strandenge, hvor der tillige ligger en sø.<br />

På den østlige side af vejen, der løber på matr.nr. 2au fra Asnæs<br />

Skovvej til stranden ligger et stendige. Dele af diget er<br />

bevokset.<br />

Imellem lokalplanområdet og Asnæsværket ligger et grønt område<br />

<strong>med</strong> strand, strandpark og parkering. Asnæsvej slutter i<br />

dag i en vendeplads i forbindelse <strong>med</strong> strandparken.<br />

4


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

Lokalplanens indhold Lokalplanen giver mulighed for etablering af Kalundborg Ny<br />

Vesthavn. Mulighederne skabes på ca. 24 ha landbrugsjord og<br />

på ca. 36 ha indvundet land. Ny Vesthavn planlægges anlagt<br />

opdelt i tre funktionsområder som vist herunder.<br />

Lokalplanområdets funktionsopdeling<br />

Med gul skravering vises det allokerede areal på 130.000 m 2<br />

til færgeleje, trailerplads mm., som et fremtidssikret område<br />

for færgedriften. Med rød skravering vises fremtidig massegodshavn<br />

på 450.000 m 2 <strong>med</strong> 600 m lang og 15 m dyb kaj for<br />

skibe <strong>med</strong> stor dybgang. Her kan havnerelateret erhverv placeres<br />

fjernest fra kajen ved adgangsvejen. Med blå skravering<br />

vises 200 m lang kajplads <strong>med</strong> en dybde på 9,5 m og plads til<br />

en mindre containerterminal. Området er på ca. 22.000 m 2 .<br />

Udbygningen foreslås foretaget i etaper <strong>med</strong> anlæg af færgehavn<br />

først, anden fase anlæg af en 600m bulkkaj og i sidste<br />

fase evt. en containerterminal.<br />

Lokalplanen inddeles i delområder svarende til de tre funktionsområder<br />

samt et delområde for adgangsvejen til området.<br />

Tidshorisonten for etablering af massegodshavn og containerhavn<br />

er længere end for etableringen af færgehavnen, hvor<br />

der er et akut behov for en flytning. Lokalplanen optager derfor<br />

detaljerede bestemmelser for de to delområder I og IV til<br />

hhv. færgehavn og vejadgang, mens lokalplanen for massegods-<br />

og containerhavnen er en rammelokalplan, der således<br />

skal følges op af en lokalplan <strong>med</strong> detaljerede bestemmelser i<br />

forbindelse <strong>med</strong> detailplanlægningen for de to delområder hhv.<br />

II og III til disse funktioner.<br />

Delområde I udlægges til færgehavn (gul skravering). Delområdet<br />

omfatter et areal på ca. 13 ha. Her kan der etableres<br />

anlæg <strong>med</strong> relation til færgetrafikken, så som færgeleje og<br />

5


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

kajanlæg, bygninger, trailerplads, oplagsplads mv. Terminalen<br />

påtænkes udført <strong>med</strong> to lejer <strong>med</strong> vanddybde, der bliver tilstrækkelig<br />

for selv de største færger.<br />

Færgeterminalen udføres <strong>med</strong> to færgelejer på hver sin side i<br />

et lille bassin <strong>med</strong> opmarchplads beliggende syd for lejerne<br />

<strong>med</strong> plads til trailere og selvkørende trafik. Frakørselsvej fra<br />

færgerne langs terminalens vestlige og sydlige periferi i to baner<br />

sikrer, at trafikken fra en hel færge kan placeres på frakørselsvejen<br />

før den munder ud i Asnæsvejen.<br />

Langs områdets ydre rand etableres en offentlig sti til stranden<br />

vest for færgehavnen.<br />

Delområde II udlægges til massegodshavn og havnerelateret<br />

erhverv (rød skravering). Delområdet omfatter et areal på ca.<br />

45 ha <strong>med</strong> en 600 m lang dybvandskaj <strong>med</strong> 15 m vanddybde<br />

for skibe <strong>med</strong> stor dybgang. De kajnære arealer forbeholdes<br />

massegods, mens havnerelaterede erhverv kan placeres fjernest<br />

fra kajen og langs adgangsvejen.<br />

Delområde III udlægges til containerhavn (blå skravering).<br />

Områdets anvendelse fastlægges til containerterminal, alternativt<br />

massegods og omfatter et areal på ca. 2,2 ha. Her anlægges<br />

en 200 m lang kajplads <strong>med</strong> en dybde på 9,5 m. Der<br />

må kun opføres faciliteter for kajomsætning <strong>med</strong> containere.<br />

Delområde IV udlægges til adgangsvej (gråt areal) og plantebælte.<br />

Trafikafviklingen til og fra færgelejet og den øvrige<br />

Ny Vesthavn sker ved etablering af ny vej <strong>med</strong> til- og frakørsel<br />

til Ny Vesthavn fra den nuværende Asnæsvej ca. 80-330 m fra<br />

den nuværende kystlinje. De trafikale ændringer sikrer der<strong>med</strong>,<br />

at trafikken til og fra færgelejet kan ledes uden om bycentrum<br />

og ud på Skovvejen mod Holbæk. Derved reduceres<br />

trafikbelastningen i Kalundborg By.<br />

Der etableres en grusparkeringsplads til anvendelse for gæster<br />

til stranden vest for færgehavnen.<br />

6


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

Lokalplanens forhold til anden planlægning og<br />

lovgivning<br />

<strong>VVM</strong> I følge Planlovens § 11g må visse typer af virksomheder og<br />

anlæg ikke påbegyndes, før kommunen eller Miljøministeriet<br />

har fastsat retningslinjer for virksomhedens eller anlæggets<br />

udformning og beliggenhed i en <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong> (Vurdering<br />

af Virkninger på Miljøet). Retningslinjerne skal være tilvejebragt<br />

i kommuneplanen og ledsages af en <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>.<br />

Kalundborg Kommune er fra 1. januar 2007 <strong>VVM</strong>-myndighed<br />

for så vidt angår aktiviteterne på landsiden, mens Kystdirektoratet<br />

er <strong>VVM</strong>-myndighed <strong>med</strong> hensyn til den del af anlægget,<br />

der ligger på søterritoriet.<br />

<strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n danner grundlag for udarbejdelsen af kommuneplantilllægget,<br />

der indeholder retningslinier for anlægget.<br />

<strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n offentliggøres samtidigt <strong>med</strong> forslaget til<br />

kommuneplantillæg og lokalplan.<br />

Der henvises til <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n og kommuneplantillægget<br />

for nærmere <strong>redegørelse</strong>.<br />

Miljøvurdering I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer<br />

skal kommuneplantillægget og lokalplanen ledsages af en miljøvurdering<br />

af planforslagene. Idet kravene til indholdet i miljøvurderingen<br />

og <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n er næsten identiske, er<br />

<strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n suppleret, således at den ligeledes opfylder<br />

kravene til en miljøvurdering.<br />

Miljøvurderingen af kommuneplantillægget og lokalplanen indgår<br />

således i <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n, og der henvises til denne for<br />

en vurdering af planens potentielle indvirkning på miljøet og<br />

en nærmere beskrivelse af, hvordan de to vurderinger er integreret.<br />

Kystnærhedszonen Ifølge planlovens § 5b gælder det for planlægningen i kystnærhedszonen,<br />

at der kun må inddrages nye arealer i byzone<br />

og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig<br />

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær<br />

lokalisering, og at der bortset fra trafikhavneanlæg og andre<br />

overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde<br />

kan planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter<br />

inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse.<br />

Lokalplanens havneformål er i overensstemmelse<br />

<strong>med</strong> paragraffens undtagelsesbestemmelser.<br />

Desuden skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i<br />

kystnærhedszonen ifølge planlovens § 16, stk. 3 redegøres for<br />

den visuelle påvirkning af omgivelserne, og der skal anføres<br />

en begrundelse for bygningshøjder over 8,5 m. Dette gælder<br />

dog jf. § 16, stk. 5 ikke for <strong>VVM</strong>-pligtige anlæg, hvor <strong>VVM</strong><strong>redegørelse</strong>n<br />

i stedet indeholder <strong>redegørelse</strong>n for visuel påvirkning<br />

af omgivelserne. Der henvises til <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n<br />

for en detaljeret <strong>redegørelse</strong> for den visuelle indvirkning. Her-<br />

7


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

under er gengivet, hvorledes Asnæs-kysten tager sig ud set<br />

fra nord før og efter etableringen af Ny Vesthavn.<br />

Eksempel på visualisering af havnen set fra fotostandpunkt 2<br />

ved Troldevænget<br />

<strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n redegør for beskyttelsesinteresserne i kystnærhedszonen<br />

og foretager en afvejning i forhold til behovet<br />

for og den samfundsøkonomiske gevinst ved etablering ved Ny<br />

Vesthavn. <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n indeholder en <strong>redegørelse</strong> for<br />

den visuelle påvirkning af omgivelserne og begrunder behovet<br />

for bygningshøjder over 8,5m <strong>med</strong> karakteren af anlæggets<br />

elementer.<br />

Regionplan 2005 Status som landsplandirektiv<br />

Fra 1. januar 2007 fik Regionplan 2005 status som landsplandirektiver,<br />

og er bindende som administrationsgrundlag for<br />

kommunen, indtil nye kommuneplaner og statens vand- og<br />

naturplaner vedtages og overtager regionplanernes rolle.<br />

Som hovedregel kan der derfor kun tilvejebringes kommuneplantillæg<br />

indenfor rammerne af Regionplan 2005. Miljøministeren<br />

(Miljøcentrene) kan dog dispensere fra, helt eller delvis<br />

ophæve, ændre eller tilvejebringe tillæg til regionplanretningslinjerne<br />

under visse forudsætninger.<br />

I forhold til en Ny Vesthavn i Kalundborg har Miljøcenter Roskilde<br />

givet tilsagn om at ændringslovens § 3 kan tages i anvendelse.<br />

Kommuneplantillæg nr. 25, der udgør plangrundlaget<br />

for lokalplanen, indeholder således retningslinier, der ophæver<br />

eksisterende retningslinier i Regionplan 2005 for området<br />

og formulerer nye for anlægget af Ny Vesthavn. Miljøcen-<br />

8


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

ter Roskilde høres iht. planlovens § 25 ved fremlæggelse af<br />

kommuneplantillæg og lokalplan i offentlig høring.<br />

Kommuneplantillæg nr. 25 redegør detaljeret for forholdet til<br />

den gældende regionplan 2005. Herunder opsummeres forhold<br />

af direkte relevans for lokalplanen.<br />

Regionplan 2005 Havne<br />

Det fremgår af Regionplanen, at Amtsrådet ville støtte udviklingen<br />

af de eksisterende havne for at sikre erhvervslivet gode<br />

og miljøvenlige transportmuligheder. Der skal primært bygges<br />

på eksisterende havnefaciliteter, men der åbnes også mulighed<br />

for at følge nye tendenser i søtransporten.<br />

Desuden indeholder regionplanen en række krav til kommuneplanlægningen<br />

vedr. havne.<br />

Regionplanens betingelser er opfyldt <strong>med</strong> udarbejdelsen af<br />

kommuneplantillægget og den dertil hørende <strong>VVM</strong><strong>redegørelse</strong>.<br />

Der henvises til kommuneplantillægget for en detaljeret <strong>redegørelse</strong>.<br />

Lokalplanen er i overensstemmelse der<strong>med</strong>.<br />

Regionplan 2005 Byområder<br />

Der skelnes mellem kommuneplanlagte byområder, der enten<br />

er bebygget eller udlagt til byformål i en kommuneplan, og ikke<br />

kommuneplanlagte byområder, der er udpeget til fremtidig<br />

byvækst.<br />

Planlægningsområdet er beliggende i landzone, mens det tilstødende<br />

areal – Asnæsværket – har status som kommuneplanlagt<br />

byområde.<br />

Med vedtagelsen af kommuneplantillægget optages planlægningsområdet<br />

i kommuneplanen som byområde, og ved den<br />

efterfølgende vedtagelse af lokalplanen overføres området til<br />

byzone.<br />

Regionplan 2005 Drikkevandsinteresser<br />

Ifølge Regionplanen bør arealanvendelse, der kan true grundvandet<br />

henlægges til områder <strong>med</strong> begrænsede drikkevandsinteresser.<br />

Lokalplanområdet er udlagt som et område <strong>med</strong><br />

begrænsede drikkevandsinteresser. Planlægningen af Ny Vesthavn<br />

er således ikke i konflikt <strong>med</strong> Regionplanen, hvad angår<br />

drikkevandsinteresserne.<br />

Regionplan 2005 Råstofinteresser<br />

Der er i området er registreret mulige forekomster af sand og<br />

ler. Udpegningen af Råstofinteresseområder har ingen direkte<br />

indflydelse på, hvordan arealet dagligt kan anvendes, og registreringen<br />

af råstofinteresserne har ingen konsekvenser for<br />

den aktuelle lokalplanlægning for en Ny Vesthavn.<br />

Region Sjælland har udsendt forslag til råstofplan, der erstatter<br />

regionplanlægningen for råstoffer. Råstofplanen er i høring<br />

9


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

indtil 17. marts 2008. I forslaget til råstofplan er lokalplanområdet<br />

ikke udlagt til råstofinteresseområde.<br />

Regionale råstofinteresseområder markeret <strong>med</strong> gult<br />

Regionplan 2005 Beskyttelsesinteresser landskab og natur<br />

Beskyttelsesområder er defineret som landskabelige og naturmæssige<br />

kerneområder, der enten har et meget højt vurderet<br />

landskabeligt indhold og/eller et meget vigtigt naturindhold.<br />

Dertil kan områderne ofte være af stor betydning for oplevelsen<br />

af kulturhistorien.<br />

Hele planlægningsområdet er udlagt som beskyttelsesområde,<br />

og planlægningsområdets ændrede anvendelse kræver derfor<br />

godkendelse fra Miljøcenter Roskilde. Dette sker ved miljøcentrets<br />

godkendelse af kommuneplantillægget, der indeholder<br />

nye retningslinier for området. Lokalplanen er i overensstemmelse<br />

<strong>med</strong> disse nye retningslinier.<br />

<strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n indeholder en vurdering af beskyttelsesområdet,<br />

hvori der redegøres for konsekvenserne ved etableringen<br />

af projektet.<br />

Regionplan 2005 Rekreative interesser - Besøgsområder<br />

Besøgsområder defineres som spændende områder i landskabet,<br />

hvor det er interessant at gå en tur og eventuelt overnatte<br />

på en primitiv teltplads for at opleve naturen, kulturmiljøet<br />

og landskabet. Udpegningen har ingen direkte konsekvens for<br />

planlægningsarbejdet.<br />

Afgrænsningen af lokalplanområdet er sket under respekt for<br />

det grønne område og strandparken vest for Asnæsværket.<br />

Desuden fastlægger lokalplanen placeringen af en stiforbindelse<br />

fra Asnæsvejs slutning ved færgehavnen videre langs den<br />

sydvestlige afgrænsning af delområde I til kysten vest for færgehavnen.<br />

Stien erstatter den eksisterende sti langs kysten,<br />

og stiens nye placering fremgår af kortbilag 2.<br />

Regionplan 2005 Kulturhistoriske interesser og bevaringsinteresser<br />

Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin<br />

fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige<br />

udvikling og omfatter en mangfoldighed af historiske spor.<br />

10


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

Af retningslinjerne fremgår, at der ikke kan ske byudvikling,<br />

etablering af trafik- og tekniske anlæg o. lign., <strong>med</strong> mindre<br />

det sker uden at oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet forringes,<br />

og i givet fald skal der vises særlige hensyn over for de<br />

bevaringsværdige værdier og sammenhænge.<br />

Hele planlægningsområdet er udpeget som kulturmiljø, hvorfor<br />

en ændring af anvendelsen og etablering af anlæg kræver tilladelse<br />

fra Miljøcenter Roskilde. Dette sker ved miljøcentrets<br />

godkendelse af kommuneplantillægget, der indeholder nye<br />

retningslinier for området: Lokalplanen er i overensstemmelse<br />

<strong>med</strong> disse nye retningslinier.<br />

<strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n indeholder en vurdering af kulturmiljøet og<br />

kulturlandskabet, hvori der redegøres for konsekvenserne ved<br />

etableringen af projektet.<br />

Arealregulering efter anden lovgivning<br />

Naturbeskyttelseslov Fortidsminder<br />

Som beskrevet herover ligger der udenfor lokalplanområdet<br />

fortidsminder i form af gravhøje ved strandparken og vest for<br />

lokalplanområdet. Gravhøje er omgivet af en 100 m beskyttelseszone<br />

efter Naturbeskyttelseslovens § 18.<br />

Afgrænsningen af lokalplanområdet respekterer således fortidsmindebeskyttelseslinierne.<br />

Museumsloven Diger<br />

Området rummer tillige et dige, der ligeledes er nærmere beskrevet<br />

i <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n. Sten- og jorddiger er beskyttet<br />

efter museumslovens § 29a. Diget er et forhøjet markskel bestående<br />

af marksten. Beskyttelsen <strong>med</strong>fører, at der ikke må<br />

ske ændringer i tilstanden, når de ligger i landzonen.<br />

Beskyttede diger markeret <strong>med</strong> rødt<br />

I særlige tilfælde kan der <strong>med</strong>deles dispensation til nedlæggelse<br />

af diger. Dette forudsætter, at der er tale om væsentlige interesser.<br />

Anlægget af Kalundborg Ny Vesthavn betragtes som<br />

11


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

en væsentlig samfundsmæssig interesse, der berettiger en dispensation<br />

i <strong>med</strong>før af museumslovens § 29a, stk. 2. Dispensationen<br />

<strong>med</strong>deles og bekendtgøres samtidigt <strong>med</strong> fremlæggelsen<br />

af lokalplanforslaget <strong>med</strong> en særskilt klagevejledning.<br />

Diget vil i første omgang blive gennembrudt i forbindelse <strong>med</strong><br />

forlængelsen af Asnæsvej til den nye færgeterminal i delområde<br />

I. Således kan den resterende del af diget bestå frem til<br />

iværksættelsen af udbygningsetaperne i delområde II og III.<br />

<strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n indeholder en vurdering af kulturmiljøet og<br />

kulturlandskabet, hvori der redegøres for forholdene vedr. diget.<br />

Landbrugsinteresser Landbrugspligt<br />

Der er landbrugspligt i området. Realisering af projektet kræver<br />

en tilladelse fra jordbrugskommissionen. Jordbrugskommissionen<br />

ophæver landbrugspligten, når jorden lokalplanlægges<br />

til byformål i byzone, og når anvendelsen således ikke kan<br />

vende tilbage til jordbrugsmæssige formål.<br />

Naturbeskyttelseslov Beskyttede områder efter §3<br />

Disse områder er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven<br />

og omfatter f.eks. moser, enge, strandenge, strandsumpe,<br />

heder, biologiske overdrev, søer og vandhuller. Der må ikke<br />

foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede områder,<br />

dvs. bygges, graves, laves terrænændringer, tilplantes, drænes<br />

eller lignende.<br />

Der findes en enkelt beskyttet sø indenfor lokalplanområdet,<br />

ligesom dele af området langs vandet er beskyttet strandeng.<br />

§3 områder<br />

Denne beskyttelse skal ophæves af Kalundborg Kommune, inden<br />

området kan overgå til anden anvendelse. Kommunen har<br />

<strong>med</strong> naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 3 mulighed for dette i<br />

særlige tilfælde. Kalundborg Kommune vurderer, at man af<br />

12


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

hensyn til vigtigheden af etableringen af Ny Vesthavn vil ophæve<br />

beskyttelsen af §3-områderne i lokalplanområdet.<br />

Kalundborg Kommune giver dispensation til ophævelse af beskyttelsen<br />

af søen på betingelse af tilvejebringelse af erstatningsbiotop,<br />

ligesom der gives dispensation til ophævelse af<br />

beskyttelsen af strandengen. Udkast til dispensationen er offentliggjort<br />

<strong>med</strong> en særskilt klagevejledning samtidigt <strong>med</strong><br />

fremlæggelsen af lokalplanforslaget.<br />

Naturbeskyttelseslov Strandbeskyttelseslinien efter § 15<br />

Strandbeskyttelseslinjen er principielt 300 m. Strandbeskyttelseslinjen<br />

skal sikre en generel friholdelse af kystområderne<br />

imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.<br />

Det betyder, at der ikke må foretages ændring i tilstanden<br />

af strandbredder eller andre arealer, der ligger mellem<br />

strandbredden og strandbeskyttelseslinjen.<br />

Miljøministeren kan i særlige tilfælde vælge at dispensere fra<br />

strandbeskyttelseslinjen. Administrationen af strandbeskyttelseslinjen<br />

varetages af Miljøcenter Roskilde.<br />

Strandbeskyttelseslinen gælder ikke havneanlæg og de arealer,<br />

der ved lokalplan er udlagt til havneformål. Således ophæver<br />

Miljøcenter Roskilde strandbeskyttelseslinien for lokalplanområdet,<br />

så længe anvendelsen er havneformål.<br />

Strandbeskyttelseslinien markeret <strong>med</strong> magenta skravering.<br />

Odden Gisseløre Røsnæs Sydkyst og herunder Odden Gisseløre er udpeget som<br />

et af Danmarks Nationale Interesseområder indenfor geologi,<br />

geomorfologi og kystdynamik (Skov og Naturstyrelsen, 2007).<br />

Der er tale om områder hvor kystlinien har national interesse<br />

for geologien.<br />

Som en del af <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n gennemføres en vurdering af<br />

eventuelle ændringer i strøm- og bølgeforhold ved Odden.<br />

<strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n påviser, at der ikke er nogen påvirkning.<br />

13


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

Overordnede trafikplaner<br />

Regionplan 2005 For at sikre muligheder for større nye anlæg er der i regionplanen<br />

foretaget to arealreservationer som vist på figuren herunder:<br />

H2: Strækningen Viskinge-Kalundborg (omlægning af Rute<br />

23)<br />

L13: Omfartsvej øst for Kalundborg (forbindelse mellem<br />

Rute 22 og Rute 23)<br />

Arealreservationer til overordnede veje<br />

Statsvej rute 23 Landsdelsforbindelsen rute 23 forbinder Jylland og Sjælland<br />

via færgeforbindelsen mellem Kalundborg og Århus. Rute 23<br />

er den primære vejforbindelse mellem Kalundborg og Holbæk<br />

samt adgangsvej til hovedstadsområdet i øst og Kalundborg<br />

Havn i vest.<br />

Der foreligger ingen aktuelle planer om en udbygning eller andre<br />

større ændringer af Rute 23. Vejdirektoratet har imidlertid<br />

på foranledning af Trafik- og Energiministeriet igangsat arbejdet<br />

<strong>med</strong> at afdække mulighederne for en fremtidig udformning<br />

af Rute 23 som en højklassificeret vejforbindelse (motortrafikvej<br />

/ motorvej) mellem Holbæk og Kalundborg.<br />

Realiseringen af udflytningen af havnen <strong>med</strong> den afledte kapacitetsudvidelse,<br />

kan muligvis bidrage til en fremskyndelse af<br />

disse udbygningsplaner.<br />

Forlængelsen af Asnæsvej<br />

Vejudlægget til forlængelsen af Asnæsvej til den ny færgehavn<br />

optages i lokalplanen og fremgår af kortbilag 2 og bestemmelserne<br />

i § 5.<br />

Kollektiv trafik I planstrategien peger Kommunalbestyrelsen på en opgradering<br />

af banetrafikken til ti<strong>med</strong>rift og gennemkørende myldretidstog<br />

til København. Asnæsværket betjenes af busrute 204<br />

<strong>med</strong> forbindelse til banegården. Ny Vesthavn og de kommende<br />

arbejdspladser der, vil kunne betjenes af samme rute.<br />

14


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

Kommuneplanlægning<br />

Kommuneplan 2000 Hovedstruktur<br />

Den gældende kommuneplan for området er Kommuneplan<br />

2000-2012 for Kalundborg Kommune.<br />

Hovedstrukturkort<br />

Kortet herover viser et udsnit af hovedstrukturkortet i Kommuneplan<br />

2000-2012. Planlægningsområdets afgrænsning vises<br />

<strong>med</strong> en sort streg. Arealerne øst for planlægningsområdet<br />

er udlagt til større industri, mens selve planlægningsområdet i<br />

Kommuneplanen har status af beskyttelsesområde. Områdets<br />

sydøstligste hjørne gennemskæres af en stirute. Kommuneplantillægget<br />

ændrer status for beskyttelsesområdet og den<br />

eksisterende stiforbindelse afskæres. Lokalplanen giver derimod<br />

mulighed for færdsel ad sti til kysten vest for Ny Vesthavn.<br />

I forbindelse <strong>med</strong> stien etableres en parkeringsplads for<br />

strandens gæster.<br />

Overordnede forhold<br />

Adskillelse mellem boliger og havne- og erhvervsområder<br />

Boligområderne ligger primært mod nord, mens havne- og erhvervsområder<br />

er placeret mod syd og øst. Det fremgår af hovedstrukturen<br />

at adskillelsen mellem boligområder og havne-<br />

og erhvervsområder skal fastholdes ved planlægningen af nye<br />

byudviklingsområder. Udviklingen af Ny Vesthavn <strong>med</strong> denne<br />

placering er således i overensstemmelse <strong>med</strong> hovedstrukturens<br />

principper for nye byudviklingsområder.<br />

Kalundborg Havn<br />

For at fastholde og styrke Kalundborgs position som en stor<br />

havne- og industriby skal havnen bl.a. sikres gode udviklingsmuligheder.<br />

Havnen skal være konkurrencedygtig og arbejde<br />

for fortsat vækst <strong>med</strong> øgning af godsomsætning og aktiviteter<br />

15


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

i øvrigt, både på den almindelige skibstrafik og på færgetrafikken<br />

til Jylland.<br />

Udviklingen af Ny Vesthavn er et væsentligt bidrag til forfølgelsen<br />

af dette mål.<br />

Områder udlagt til havneformål i Kommuneplan 2000-2012<br />

ses på kortet herunder:<br />

Eksisterende områder udlagt til havneformål<br />

Trafikale forhold<br />

Af Kommuneplan 2000-2012 fremgår, at der bl.a. er følgende<br />

målsætninger for trafikplanlægningen:<br />

At sikre et trafikvejnet, der trafiksikkerhedsmæssigt og<br />

miljømæssigt er velegnet.<br />

At forbedre trafiksikkerheden.<br />

At sikre gode vejforbindelser til bykernen, havneområdet<br />

og erhvervsområderne.<br />

At skabe bedre sammenhæng inden for bykernens centerområde,<br />

således at Kordilgadeområdet knyttes tættere<br />

sammen <strong>med</strong> tilstødende områder.<br />

Idet trafikken til og fra lokalplanområdet ledes ad de overordnede<br />

trafikveje: Holbækvej-Hovvej og Slagelsevej sker der en<br />

aflastning af bykernen, hvor trafikken til og fra færgelejet ikke<br />

mere skal ind igennem bykernen og belastningen af Elmegade-Bredgade<br />

og Østre Havnevej formindskes.<br />

Planlægningsområdet<br />

Asnæshalvøen bliver fremhævet som et af de landskabs- og<br />

naturområder, der karakteriserer kommunen. Asnæs er udpeget<br />

som et besøgsområde i regionplanen som nævnt tidligere,<br />

16


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

og udpegningen skal søges koordineret <strong>med</strong> den kommunale<br />

planlægning.<br />

Stranden umiddelbart vest for Asnæs Værket er udlagt som<br />

offentlig badestrand. Der er fortsat adgang til strandparken<br />

vest for Asnæsværket. Lokalplanen sikrer endvidere fortsat<br />

muligheden for en stiforbindelse til kysten vest for Ny Vesthavn.<br />

Rammer<br />

Planlægningsområdet er i Kommuneplan 2000-2012 en del af<br />

det eksisterende rammeområdet 7.9L1 og 6.4E.1, som vist på<br />

kortet herunder.<br />

Rammekort <strong>med</strong> nyt rammeområde 7.9E2<br />

Af rammebestemmelserne for 7.9L1 fremgår bl.a.:<br />

Området anvendes til landbrug og skov og ligger i landzone.<br />

Den fremtidige anvendelse skal være til jordbrug og<br />

fritid. Omkring raffinaderiet er der udlagt en sikkerhedszone<br />

på 300 m.<br />

Ny bebyggelse kan som hovedregel kun opføres i tilknytning<br />

til det enkelte jordbrug og skal tilpasses landskabet<br />

og den lokale byggeskik, i 1½ etage.<br />

Karakteristiske landskaber, træer, hegn mv. skal bevares<br />

(Allétræerne ved Lerchenborg).<br />

Offentligheden skal sikres adgang til strandarealerne.<br />

I regionplanen er området udlagt som beskyttelsesområde.<br />

Af rammebestemmelserne for den omfattede del af område<br />

6.4E1 i Kalundborg Kommuneplan 2000 fremgår bl.a.:<br />

Området anvendes til grønt friareal.<br />

17<br />

7.9E2<br />

6.4E1


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

Idet planlægningsområdet ligger i landzone og en mindre del i<br />

byzone er udlagt til grønt friareal, udarbejdes et kommuneplantillæg<br />

nr. 25 <strong>med</strong> rammer for en efterfølgende lokalplanlægning,<br />

der muliggør overførsel fra landzone til byzone, tillader<br />

anvendelse til havneformål samt skaber mulighed for opførsel<br />

af bebyggelse og øvrige anlæg i området.<br />

Kommuneplantillæg nr. 25 er udformet som et særskilt dokument<br />

og indeholder nye retningslinier og rammer for et område<br />

svarende til lokalplanområdet. Rammeområdet får betegnelsen<br />

7.9E2. Lokalplanen er i overensstemmelse <strong>med</strong> disse<br />

nye retningslinier og rammer.<br />

Planstrategi 2007 Kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune har i foråret<br />

fremlagt en ny planstrategi for Kalundborg Kommune.<br />

Planstrategien beskriver tre overordnede temaer, som der skal<br />

sættes fokus på i den kommende kommuneplan:<br />

Bosætning<br />

Det åbne land og udviklingen i landdistrikterne, og<br />

Bæredygtig erhvervsudvikling.<br />

Dertil indeholder planstrategien to tværgående temaer: Sundhed<br />

og Uddannelse.<br />

Udviklingsperspektiver <strong>med</strong> hensyn til erhvervsliv<br />

Erhvervslivet i Kalundborg Kommune er kendetegnet ved proces-<br />

og produktionsindustri, koncentreret omkring Kalundborg<br />

by. Tilstedeværelsen af de store virksomheder tiltrækker andre<br />

virksomheder og i den forbindelse vurderes det også, at<br />

Kalundborg Havn har en afgørende betydning for udviklingen.<br />

I forhold til en bæredygtig erhvervsudvikling har Kommunalbestyrelsen<br />

bl.a. følgende mål:<br />

At understøtte en fortsat udvikling af Kalundborg Havns<br />

potentiale<br />

At understøtte en attraktiv byudvikling ved og omkring den<br />

nuværende Kalundborg Havn under hensyntagen til havnens<br />

udviklingsbehov.<br />

Udviklingsperspektiver <strong>med</strong> hensyn til overordnet byudvikling<br />

og trafikstruktur<br />

Kommunalbestyrelsen har som mål at fremme udbygningen af<br />

infrastrukturen <strong>med</strong> en opgradering af Rute 23, en forbedring<br />

af Rute 22 mod Slagelse samt at fremme etableringen af en<br />

østlig ringvej omkring Kalundborg by.<br />

En Ny Vesthavn i forlængelse af Asnæsværkets arealer vil<br />

<strong>med</strong>føre en trafikal aflastning af midtbyen i Kalundborg, idet<br />

trafik i forbindelse <strong>med</strong> færgefarten forsvinder. Den påtænkte<br />

placering er også i overensstemmelse <strong>med</strong> Kalundborg Kommunes<br />

ønsker om en adskillelse af bolig- og erhvervsområder<br />

samt at nye boligområder skal udvikles mod øst.<br />

18


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

Udviklingsperspektiver <strong>med</strong> hensyn til byomdannelse mellem<br />

havneområdet og bymidten<br />

Masterplanen for Kalundborg midtby beskriver forskellige muligheder<br />

for en forskønnelse og forbedring af bymiljøet <strong>med</strong> en<br />

fortsat blanding af detailhandel, erhverv og boliger.<br />

Masterplanen indeholder også forslag til en forbedret forbindelse<br />

mellem midtbyen og vandet. Dette skal skabe bedre muligheder<br />

for byliv på den eksisterende og bynære vesthavn –<br />

samtidig <strong>med</strong> at havnen fortsat anvendes som erhvervshavn.<br />

Disse mål kan komme tættere på en realisering <strong>med</strong> lokalplanens<br />

vedtagelse og etablering af en Ny Vesthavn, der fjerner<br />

færgetrafikken fra midtbyen.<br />

Masterplan Kalundborg Havn har i 2006 udarbejdet en Masterplan for Kalundborg<br />

Havn, der er havnens udspil til den kommende kommuneplan<br />

for Kalundborg Kommune. Masterplanen foreligger i<br />

tre rapporter, hvor resuméet er offentliggjort.<br />

Rapport 1: Markedsanalyse<br />

Rapport 2: Vurdering af eksisterende havn og udbygningsscenarier,<br />

herunder Ny Vesthavn<br />

Rapport 3: Resumé af Masterplanen for eksisterende havn og<br />

Ny Vesthavn<br />

Masterplanarbejdet ligger således til grund for denne lokalplan.<br />

Miljøgener<br />

Trafikstøj <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n beskriver påvirkningen af omgivelserne<br />

<strong>med</strong> trafikstøj afledt af trafikken til og fra havnen.<br />

Trafikken på Asnæsvej inden for lokalplanområdet ventes ikke<br />

at give anledning til at boliger påføres et støjniveau over den<br />

vejledende grænseværdi på 55 dB(A).<br />

Virksomhedsstøj Havnedriften og virksomhederne på den ny Vesthavn ventes<br />

at kunne overholde Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for<br />

området.<br />

Jordforurening Lokalplanområdet har hidtil primært været anvendt til landbrugsformål.<br />

Der foreligger ikke oplysninger om evt. jordforurening.<br />

Teknisk forsyning<br />

Spildevand Lokalplanområdet er beliggende inden for spildevandsplanens<br />

område. Spildevandet ledes til Centralrenseanlægget. Afløbssystemer<br />

udføres som separatsystem. Regnvand afledes til<br />

havnebassinet. Tilladelser skal <strong>med</strong>deles af Kalundborg Kommune.<br />

19


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

Der fremlægges sideløbende <strong>med</strong> lokalplanforslaget tillæg til<br />

spildevandsplanen, som grundlag for <strong>med</strong>delelsen af tilladelserne.<br />

El-forsyning Området forsynes af SEAS-NVE.<br />

Vandforsyning Vandforsyningen af lokalplanområdet vil finde sted fra Kalundborg<br />

Kommunale Vandforsyning.<br />

Varmeforsyning Lokalplanforslaget detailplanlægger delområde I til færgehavn<br />

<strong>med</strong> tilhørende driftsbygninger. Varmeprojektforslag skal iht.<br />

varmeforsyningslovens kapitel 2 kun udarbejdes, når varmebehovet<br />

er over 0,25 MW. Idet varmebehovet for delområde I<br />

forventes at blive 0.047 MW udarbejdes der ikke varmeprojektforslag<br />

for lokalplanens delområde I.<br />

Ved detaillokalplanlægning af delområde II og III gennemføres<br />

projektforslag efter varmeforsyningslovens bestemmelser.<br />

Øvrige tilladelser og dispensationer fra myndigheder<br />

Miljøcenter Roskilde Ved senere behov for klapning af sediment, vil miljøcentret<br />

skulle <strong>med</strong>dele tilladelse.<br />

Miljøministeriet Ved behov for indvinding af råstoffer til anlægsprojektet fra<br />

søterritoriet vil Miljøministeriet skulle <strong>med</strong>dele indvindingstilladelse.<br />

Kystdirektoratet Kystdirektoratet skal <strong>med</strong>dele tilladelse til anlæg på søterritoriet<br />

og til anlæg af havnen.<br />

Ved behov for indvinding af råstoffer fra strandbred eller kystnære<br />

zoner til anlægsprojektet vil Kystdirektoratet skulle<br />

<strong>med</strong>dele indvindingstilladelse.<br />

Kalundborg Kommune Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens §3. § 3-beskyttelsen<br />

af en sø i planlægningsområdets vestlige del skal ophæves.<br />

Dispensationen gives af Kalundborg Kommune på betingelse af<br />

tilvejebringelse af erstatningsbiotop. Dele af kyststrækningen<br />

er udpeget som beskyttet strandeng iht. naturbeskyttelseslovens<br />

§ 3. Denne beskyttelse skal ophæves, inden området kan<br />

overgå til anden anvendelse.<br />

Ophævelse af SFL-område. Den 20 m brede SFL-bræmme<br />

(særligt følsomme landbrugsområder) omkring en sø i den<br />

vestlige del af planlægningsområdet ophæves.<br />

Der skal <strong>med</strong>deles dispensation til nedlæggelse af det beskyttede<br />

stendige i henhold til museumsloven.<br />

Adgangsvejen fra Asnæs Skovvej (grusvej) til stranden er beskyttet<br />

efter naturbeskyttelseslovens § 26a, efter hvilken<br />

kommunen kan afslå nedlæggelse. Med fremlæggelse af lokalplan<br />

accepterer kommunen nedlæggelsen.<br />

20


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

Virksomheder i området kan kræve miljøgodkendelse afhængigt<br />

af deres art.<br />

Virksomheder vil i forbindelse <strong>med</strong> byggesagsbehandlingen<br />

opnå tilladelse til tilslutning til kloak. Der skal indhentes særskilt<br />

tilladelse til afledning af processpildevand.<br />

Kalundborg kommune skal <strong>med</strong>dele tilladelse til udledning af<br />

overfladevand, og kan i den forbindelse stille vilkår.<br />

De enkelte anlæg kræver byggetilladelse fra Kalundborg<br />

Kommune.<br />

Servitutundersøgelse<br />

Der er den 9. januar 2008 foretaget servitutundersøgelse ved<br />

Landinspektørerne 2002 A/S.<br />

Servitutter, der er uforenelige <strong>med</strong> lokalplanen, bortfalder <strong>med</strong><br />

den endelige vedtagelse af lokalplanen.<br />

Således aflyses følgende servitutter for lokalplanens område<br />

som følge af lokalplanens endelige vedtagelse:<br />

Tinglyst Matr.nr. 1a, 2a, 2ak, Lerchenborg Hgd., Årby<br />

21.11.1903 Udskrift af strandsynsprotokol<br />

15.08.1923 Om anbringelse af fyrindretning og adgang til samme<br />

12.02.1944 (rettelig 1941) om byggelinier<br />

16.12.1957 Om baderet samt færdselsret mv.<br />

03.12.1969 Om fri forpagtningsret for Lerchenborg Hgd.<br />

07.06.1983 Forpagtningskontrakt <strong>med</strong> Chr. Lensgrev Lerchenborg<br />

07.10.2004 Forpagtningskontrakt til Lerchenborg Gods<br />

Tinglyst Matr.nr. 1cd, 2au, Lerchenborg Hgd., Årby<br />

21.11.1903 Udskrift af strandsynsprotokol<br />

07.06.1924 Om adgang til stien langs stranden<br />

03.12.1969 Om færdsel mv. på 2au<br />

Øvrige tinglyste byrder på lokalplanens område er uden betydning<br />

for lokalplanens gennemførelse.<br />

21


Forslag til lokalplan nr. 500 - Redegørelse<br />

Offentlig debat og midlertidige retsvirkninger<br />

Lokalplanforslagets midlertidige retsvirkninger<br />

Lokalplanens midlertidige retsvirkninger Indtil lokalplanen er<br />

endelig vedtaget og offentligt bekendtgjort af kommunalbestyrelsen,<br />

må de ejendomme, der er omfattet af forslaget, ikke<br />

udnyttes på en måde, der kan forgribe indholdet i den endelige<br />

plan.<br />

Der gælder efter §17 i lov om planlægning et midlertidigt forbud<br />

mod udstykning, bebyggelse og ændring af anvendelsen.<br />

Den eksisterende lovlige anvendelse af ejendommen kan forsætte<br />

som hidtil.<br />

Når fristen for fremsættelse af indsigelser og ændringsforslag<br />

er udløbet, kan Kommunalbestyrelsen give tilladelse til udnyttelse<br />

af en ejendom I overensstemmelse <strong>med</strong> forslaget.<br />

Disse midlertidige retsvirkninger gælder fra lokalplanforslagets<br />

offentliggørelse og indtil forslaget er endeligt vedtaget og of-<br />

fentligt bekendtgjort, dog højst et år efter offentliggørelsen.<br />

For så vidt angår lokalplanens retsvirkninger henvises til lokalplanens<br />

bestemmelser (§ 12).<br />

Offentlig debat For fremsættelse af indsigelser mod, ændringsforslag eller<br />

bemærkninger til lokalplanforslaget, har Kalundborg Kommune<br />

fastsat en frist på 8 uger, jf. Lov om planlægning, § 24. Forslaget<br />

er fremlagt I perioden 13. maj 2008 til 9. juli 2008.<br />

Indsigelser skal således være Plan, Byg og Miljø i hænde senest<br />

den 9. juli 2008, hvorefter Kommunalbestyrelsen vil tage<br />

stilling til sagen.<br />

Du kan få yderligere oplysninger ved henvendelse til Kalundborg<br />

Kommune, Plan, Byg og Miljø på<br />

plan.byg.miljo@kalundborg.dk eller telefon 59 53 44 00.<br />

Indsigelser skal fremsendes skriftligt til<br />

plan.byg.miljo@kalundborg.dk eller<br />

Kalundborg Kommune<br />

Plan, Byg og Miljø<br />

Holbækvej 141 B<br />

4400 Kalundborg<br />

22


Forslag til Lokalplan nr. 500 - Bestemmelser<br />

Kalundborg Kommune<br />

Lokalplan nr. 500 for Kalundborg Ny Vesthavn<br />

Lokalplanens bestemmelser<br />

I henhold til Lov om planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 813<br />

af 21. juni 2007) <strong>med</strong> senere ændringer fastsættes følgende<br />

bestemmelser for det i § 2 nævnte område:<br />

§ 1 Lokalplanens formål<br />

1.1 Lokalplanens formål er:<br />

- at skabe mulighed for anlæg af en Ny Vesthavn i Kalundborg,<br />

- at fastlægge områdets anvendes til færgevirksomhed, massegodshavn,<br />

containerterminal, havnerelaterede erhverv<br />

samt vej,<br />

- at inddele lokalplanområdet i funktionsbestemte delområder,<br />

- at sikre, at bebyggelsen placeres under hensyn til havnens<br />

funktionskrav og en kystlandskabelig indpasning,<br />

- at sikre, at bebyggelse placeres i afgrænsede enheder under<br />

hensyn til havnens funktionskrav og kystlandskabelig<br />

indpasning,<br />

- at udlægge areal til vej <strong>med</strong> henblik på en effektiv og god<br />

vejbetjening af området,<br />

- at fastlægge detaljerede bestemmelser for delområderne I<br />

og IV til hhv. færgehavn og vej,<br />

- at fastlægges overordnede rammer for delområde II og III<br />

<strong>med</strong> henblik på udarbejdelse af senere detaljeret lokalplan<br />

for disse delområder,<br />

- at sikre, at der etableres plantebælte som afgrænsning mod<br />

det åbne land,<br />

- at sikre fortsat offentlig stiadgang til stranden vest for færgehavnen,<br />

- at området overføres fra landzone og søterritorium til byzone<br />

som havneformål<br />

§ 2 Lokalplanens område og zonestatus<br />

2.1 Lokalplanen afgrænses som vist på kortbilag nr. 1 og omfatter<br />

følgende matr.nre.:<br />

del af matr.nr. 1a,<br />

del af matr.nr. 1cd,<br />

del af matr.nr. 2a,<br />

del af matr.nr. 2ak,<br />

del af matr.nr. 2au,<br />

alle beliggende Lerchenborg Hgd., Årby samt alle parceller,<br />

der efter den 9. januar 2008 udstykkes fra de nævnte arealer.<br />

2.2 Arealer indvundet fra søterritoriet matrikuleres som selvstændige<br />

matr.nre.<br />

23


Forslag til Lokalplan nr. 500 - Bestemmelser<br />

2.3 Med offentliggørelsen af den endeligt vedtagne lokalplan overføres<br />

lokalplanområdet fra landzone til byzone.<br />

2.4 Nyindvundne og nyopfyldte land- og kajarealer skal ligeledes<br />

overføres til byzone.<br />

2.5 Lokalplanens område opdeles i områderne I, II, III og IV, <strong>med</strong><br />

afgrænsninger som vist på kortbilag nr. 1 og 2.<br />

§ 3 Områdets anvendelse<br />

3.1 Delområde I må kun anvendes til færgehavn <strong>med</strong> tilhørende<br />

terminal- og andre anlæg i relation til færgetrafikken samt til<br />

plantebælte og stiforbindelse til stranden vest for Færgehavnen.<br />

3.2 Delområde II må anvendes til massegods. På de ikke kajnære<br />

arealer og langs adgangsvejen kan der endvidere etableres<br />

havnerelaterede erhverv. Massegods og havnerelaterede erhverv<br />

defineres som angivet herunder:<br />

Definition: Massegods<br />

Massegods kan være korn og foderstoffer, sten og grus, skrot,<br />

flis og hele skibsladninger af træ (bulk træ). Massegods kan<br />

derudover være specielle flydende produkter der kræver tankanlæg.<br />

Definition: Havnerelaterede erhverv<br />

Havnerelaterede erhverv defineres som erhverv, der af driftmæssige<br />

årsager skal ligge i nærheden af en kaj. Dvs. at sådanne<br />

virksomheder skal generere en kajomsætning eller de<br />

skal servicere skibe eller de virksomheder, der genererer en<br />

kajomsætning.<br />

Opdelingen i områder til massegods og havnerelaterede erhverv<br />

fastlægges i detaljeret lokalplan for delområdet.<br />

3.3 Delområde III må enten anvendes til containerterminal, eller<br />

til massegods. Anvendes delområdet til massegods defineres<br />

anvendelsen ’massegods’ som under 3.2. Den endelige anvendelse<br />

af delområdet fastlægges i detaljeret lokalplan for delområdet.<br />

3.4 Delområde IV: må kun anvendes til anlæg af adgangsvej og<br />

sti til det samlede havneområde, plantebælte samt parkeringsplads.<br />

§ 4 Udstykning<br />

For delområde I og IV gælder:<br />

4.1 Delområde I og IV må kun udstykkes i overensstemmelse <strong>med</strong><br />

delområdeafgrænsningerne på kortbilag 2, og må således ikke<br />

udstykkes yderligere,<br />

4.2 Landvundne arealer tildeles selvstændigt matr.nr.<br />

24


Forslag til Lokalplan nr. 500 - Bestemmelser<br />

For delområde II og III gælder:<br />

4.3 Udstykning i delområde II og III skal ske i overensstemmelse<br />

<strong>med</strong> principper, der fastlægges i en senere detaljeret lokalplan<br />

for delområderne II og III.<br />

4.4 Landvundne arealer tildeles selvstændigt matr.nr.<br />

§ 5 Vej-, sti- og parkeringsforhold<br />

For delområde I gælder:<br />

5.1 I delområde I udlægges der interne veje, stier, opmarchbaner,<br />

lastbil- og trailerparkering, personvognsparkering mv. efter<br />

principperne på kortbilag 2.<br />

5.2 Der anlægges grussti i 2 meters bredde fra fællesstiens afslutning<br />

til stranden på strækningen B-C.<br />

For delområde II og III gælder:<br />

5.3 Beliggenhed, omfang og type af veje, stier, parkering og andre<br />

trafikarealer fastlægges i detaljeret lokalplan for delområderne.<br />

For delområde IV gælder:<br />

5.4 Vejadgangen til færgehavnen og hele lokalplanområdet placeres<br />

i delområde IV som en forlængelse af den eksisterende<br />

Asnæsvej.<br />

5.5 Der udlægges areal til adgangsvej A-B <strong>med</strong> en placering som<br />

vist på kortbilag 2. Vejen udlægges <strong>med</strong> friholdt tracebredde<br />

på 22 m.<br />

Arealbehov i forbindelse <strong>med</strong> anlæg af kryds ud over de 22 m<br />

vejudlæg fragår havneområdet i delområde II.<br />

5.6 Vejen anlægges <strong>med</strong> to vognbaner à 3,5 m, i alt 7,0 m efter<br />

Vejdirektoratets vejregler.<br />

5.7 Veje og stier anlægges efter principper i snittene herunder:<br />

Snit nord-syd ved delområde I<br />

25


Forslag til Lokalplan nr. 500 - Bestemmelser<br />

Snit nord-syd ved delområde II<br />

5.8 Der anlægges grusparkering til mindst 20 personbiler for<br />

strandgæster <strong>med</strong> en placering som vist på kortbilag 2.<br />

For alle delområder gælder:<br />

5.9 Ved indretning og opførelse af bebyggelse skal der i alle delområder<br />

anlægges det påkrævede parkeringsareal som fastsat<br />

i kommuneplanens generelle rammebestemmelser og fastsat<br />

individuelt, hvor der ikke foreligger generelle rammebestemmelser.<br />

Således skal der i området etableres p-pladser som<br />

følger:<br />

Ved arealer til kontor- og administrationsformål skal der beregnes<br />

1 parkeringsplads pr. 65 m 2 bruttoetageareal.<br />

I forbindelse <strong>med</strong> erhvervsbygninger skal der anlægges 1 parkeringsplads<br />

for hver 200 m 2 bruttoetageareal.<br />

§ 6 Bebyggelsens omfang og placering<br />

For delområde I gælder:<br />

6.1 I delområde I kan der etableres anlæg i forbindelse <strong>med</strong> færgetrafik,<br />

så som kajanlæg, bygninger, oplagsplads, omladestation<br />

mv. efter principperne på kortbilag 2.<br />

6.2 Der kan i delområde I etableres i alt 1.000 etagemeter servicebygninger<br />

for færgedriften inden for byggefelterne til servicebygninger<br />

for færgedrift på kortbilag 2.<br />

6.3 Der kan i delområde I etableres i alt 5.000 etagemeter omladestation<br />

inden for det 10.000 m 2 store byggefelt til omladestation<br />

for trailere på kortbilag 2.<br />

6.4 Bygningshøjden må ikke overstige 10 m over terræn målt efter<br />

reglerne i bygningsreglementet og efter principperne illustreret<br />

på terrænsnit 1 i bilag 3.<br />

6.5 Bebyggelse må ikke opføres <strong>med</strong> en sokkelkote under +2,00<br />

DVR90.<br />

6.6 Rampeanlæg kan dog opføres i større højder.<br />

26


Forslag til Lokalplan nr. 500 - Bestemmelser<br />

For delområde II gælder:<br />

6.7 I delområde II kan der opføres byggeri og anlæg til håndtering<br />

af massegods.<br />

6.8 I delområde II kan der opføres byggeri og anlæg til havnerelaterede<br />

erhverv på ikke kajnære arealer og langs adgangsvejen.<br />

6.9 Bebyggelse i delområde II må kun opføres på grundlag af en<br />

ny detaillokalplan. Denne lokalplan skal indeholde nærmere<br />

regler om bebyggelsens placering og omfang. Lokalplanen skal<br />

indeholde en zonering af området mht. byggehøjder, bebyggelsesprocent<br />

og bygningsvolumener under hensyn til havnens<br />

funktionskrav og kystlandskabelig indpasning.<br />

6.10 Bebyggelsen må ikke opføres højere end 30 m. Princippet for<br />

højden er illustreret på terrænsnittet i bilag 3.<br />

6.11 Der kan opføres op til 3 højtanke/enheder <strong>med</strong> en højde på op<br />

til 50 m. Princippet for højden er illustreret på terrænsnittet i<br />

bilag 3.<br />

6.12 På kajen kan kraner have en højde på op til 70 m i opslået tilstand.<br />

6.13 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 for den enkelte<br />

ejendom eller parcel.<br />

6.14 Der kan i op til 3zoner tillades en bebyggelsesprocent på 60<br />

for den enkelte ejendom eller parcel.<br />

6.15 Det samlede rumfang af bygninger inden for den enkelte ejendom<br />

eller parcel må ikke overstige 6-8 m 3 /m 2 grundareal,<br />

hvor det konkrete rumfang fastlægges igennem en zonering i<br />

den detaljerede lokalplan.<br />

6.16 Der kan etableres op til 3 højtanke/enheder <strong>med</strong> et rumfang<br />

på 15 m3/m2 grundareal.<br />

For delområde III gælder:<br />

6.17 I delområde III kan der opføres byggeri til kajomsætning <strong>med</strong><br />

containere ved anvendelse af området til containerterminal.<br />

6.18 I delområde III kan der opføres faciliteter til håndtering af<br />

massegods ved anvendelse af området til massegods.<br />

6.19 Bebyggelse i delområde III må kun opføres på grundlag af en<br />

ny detaillokalplan. Denne lokalplan skal indeholde nærmere<br />

regler om bebyggelsens placering og omfang. Lokalplanen skal<br />

indeholde en zonering af området mht. byggehøjder, bebyggelsesprocent<br />

og bygningsvolumener under hensyn til havnens<br />

funktionskrav og kystlandskabelig indpasning.<br />

6.20 Ved anvendelse af delområde III til containerterminal kan der<br />

opføres kraner <strong>med</strong> en opslået højde på op til 70 m.<br />

27


Forslag til Lokalplan nr. 500 - Bestemmelser<br />

6.21 Ved anvendelse af delområde III til containerterminal må containere<br />

stables i op til 15 meters højde.<br />

6.22 Bebyggelsen må ikke opføres højere end 30 m. Princippet for<br />

højden er illustreret på terrænsnittet i bilag 3.<br />

6.23 Bebyggelsesprocenten må ikke overstige 50 for den enkelte<br />

ejendom eller parcel.<br />

6.24 Det samlede rumfang af bygninger inden for den enkelte ejendom<br />

eller parcel må ikke overstige 6-8 m 3 /m 2 grundareal,<br />

hvor det konkrete rumfang fastlægges igennem en zonering i<br />

den detaljerede lokalplan.<br />

For delområde IV gælder:<br />

6.25 Der må ikke etableres bebyggelse i delområde IV <strong>med</strong> undtagelse<br />

af evt. mindre tekniske anlæg nødvendige for vejens<br />

drift, som defineret i § 8.4.<br />

§ 7 Bebyggelsens ydre fremtræden<br />

For delområde I gælder:<br />

7.1 Bygninger skal <strong>med</strong> hensyn til proportioner, tag- og facadeudformning,<br />

materiale og farvevalg udformes på en sådan måde,<br />

at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig god helhedsvirkning<br />

i forhold til omgivelserne, såvel landværts som søværts.<br />

7.2 Facaderne skal opføres i følgende materialer eller i kombinationer<br />

heraf: Tegl, beton, træ og glas.<br />

7.3 Til bygningsfacader kan kun anvendes ens sort, grå samt<br />

dæmpet ikke reflekterende blå farve. Kalkhvid farve kan anvendes<br />

til mindre facadepartier og bygningsdele som f.eks.<br />

vinduer.<br />

7.4 Til tage kan kun anvendes sort og mørkegrå <strong>med</strong> matte overflader.<br />

7.5 Bebyggelse skal opføres så alle facader på hele bebyggelsen<br />

fremtræder <strong>med</strong> samme arkitektoniske udtryk.<br />

7.6 Tage skal udformes som flade tage eller tage <strong>med</strong> ensidig<br />

taghældning.<br />

7.7 Tagfladerne skal dækkes <strong>med</strong> materialer, der er tilpasset facadernes<br />

arkitektur. Der må ikke anvendes blanke eller reflekterende<br />

materialer. Glasoverdækninger, ventilationsanlæg og<br />

lignende skal udformes, så de indgår som en del af taget i en<br />

arkitektonisk helhed.<br />

7.8 Tilbygninger eller ombygninger skal udformes <strong>med</strong> samme<br />

materialeholdning, taghældning og farvevalg som den bebyggelse,<br />

de tilbygges.<br />

28


Forslag til Lokalplan nr. 500 - Bestemmelser<br />

7.9 Lysmaster kan etableres i op til 30 meters højde.<br />

7.10 Skiltning <strong>med</strong> navn og bomærke må kun finde sted i et omfang<br />

og <strong>med</strong> en placering afstemt efter bygningernes karakter,<br />

afstemt efter omgivelserne.<br />

7.11 Der må kun reklameres for ejendommens virksomhed.<br />

7.12 Skiltning skal godkendes af Kalundborg Kommune.<br />

7.13 Der må ikke opstilles skiltesstandere eller -pyloner. Vejvisning<br />

er undtaget herfra.<br />

7.14 Der må maksimalt opstilles én gruppe <strong>med</strong> 3 flagstænger.<br />

Flagstængerne skal have samme højde og må ikke være højere<br />

end 10 m. Flagstængerne skal opstilles på linie eller i en<br />

gruppe <strong>med</strong> en indbyrdes afstand på maksimalt 5 m og skal<br />

bære ens flag. Flagstænger skal placeres minimum 5 m fra<br />

vejskel og må ikke placeres i plantebælter udlagt på kortbilag<br />

2.<br />

7.15 Der kan lejlighedsvis opstilles flagallé i forbindelse <strong>med</strong> f.eks.<br />

anløb af krydstogtskibe, kongeskibet, flådebesøg mv. Flagstængerne<br />

i flagalléen må ikke være højere end 10 m.<br />

For delområde II og III gælder:<br />

7.16 Bestemmelser for bebyggelsens udseende skal fastsættes i en<br />

ny lokalplan.<br />

For alle delområder gælder:<br />

7.17 Kraner, losseanlæg, anlæg til natbelysning og lignende, der<br />

overstiger den maksimale byggehøjde, må i hovedtrækkene<br />

kun fremtræde i grålige og blålige nuancer.<br />

§ 8 Ubebyggede arealer, beplantning og hegning<br />

For delområde I gælder<br />

8.1 Hegning af området kan ske <strong>med</strong> et maksimalt 2 m højt trådhegn<br />

i grå farve. Trådhegn etableres i skel mod delområde II<br />

og på indersiden af plantebæltet mod åbent land. Stolper udføres<br />

i grå beton eller galvaniseret stål.<br />

8.2 Langs delområdets sydlige og vestlige afgrænsning etableres<br />

et 20 m bredt beplantningsbælte som angivet på kortbilag 2<br />

og efter princippet på terrænsnittene i bilag 3. Plantebæltet<br />

skal anlægges <strong>med</strong> hjemmehørende arter, og således at det<br />

ad åre fremstår og har karakter af skovbryn <strong>med</strong> høje og lave<br />

træer og <strong>med</strong> brug af ammetræer, således at der hurtigt opnås<br />

god skærmeffekt. Beplantnings- og vedligeholdelsesplanen<br />

skal godkendes af Kalundborg Kommune.<br />

29


Forslag til Lokalplan nr. 500 - Bestemmelser<br />

For delområde IV gælder<br />

8.3 Der etableres et 20 m bredt beplantningsbælte på den sydlige<br />

side af Asnæsvej på strækningen A-B som angivet på kortbilag<br />

2 og efter princippet på terrænsnittene i bilag 3. Plantebæltet<br />

skal anlægges <strong>med</strong> hjemmehørende arter, og således at det<br />

ad åre fremstår og har karakter af skovbryn <strong>med</strong> høje og lave<br />

træer på baggrund. Beplantningsplanen skal godkendes af Kalundborg<br />

Kommune.<br />

For delområde I og IV gælder<br />

8.4 Inden for delområderne kan der etableres sådanne anlæg,<br />

som for eksempel pumpestation, transformerstationer og lignende,<br />

der er nødvendige for delområdets drift og tekniske<br />

forsyning.<br />

For delområde II og III gælder<br />

8.5 Bestemmelser for udseende af de ubebyggede arealer, beplantning,<br />

hegning samt terrænændring skal fastsættes i en<br />

ny lokalplan.<br />

§ 9 Ledningsanlæg<br />

9.1 El-ledninger, herunder til vejbelysning, samt telefon- og fællesantenneledninger,<br />

må ikke fremføres som luftledninger,<br />

men alene udføres som jordkabler.<br />

§ 10 Forudsætninger for ibrugtagning<br />

10.1 Ny bebyggelse må ikke tages i brug før:<br />

a) Den pågældende bebyggelse har opfyldt forpligtelserne <strong>med</strong><br />

hensyn til den på ejendommen hvilende tilslutningspligt til<br />

den kollektive varmeforsyning, jf. varmeforsyningslovens<br />

bestemmelser.<br />

b) Der er etableret parkeringspladser for den pågældende<br />

ejendom efter § 5.<br />

10.2 Delområde I må ikke tages i brug før plantebæltet på kortbilag<br />

2 langs den sydlige og vestlige afgrænsning af delområdet er<br />

etableret.<br />

10.3 I delområde IV må vejen ikke tages i brug før plantebæltet på<br />

kortbilag 2 langs den sydlige afgrænsning af delområdet er<br />

etableret.<br />

§ 11 Ophævelse af lokalplan og servitutter mm.<br />

11.1 Med lokalplanens endelige vedtagelse ophæves lokalplan 52<br />

for den del af matr.nr. 1cd, Lerchenborg Hgd., Årby, der er<br />

omfattet af denne lokalplan nr. 500.<br />

30


Forslag til Lokalplan nr. 500 - Bestemmelser<br />

11.2 Med lokalplanens endelige vedtagelse aflyses følgende servitutter:<br />

Tinglyst Matr.nr. 1a, 2a, 2ak, Lerchenborg Hgd., Årby<br />

21.11.1903 Udskrift af strandsynsprotokol<br />

15.08.1923 Om anbringelse af fyrindretning og adgang til samme<br />

12.02.1944 (rettelig 1941) om byggelinier<br />

16.12.1957 Om baderet samt færdselsret mv.<br />

03.12.1969 Om fri forpagtningsret for Lerchenborg Hgd.<br />

07.06.1983 Forpagtningskontrakt <strong>med</strong> Chr. Lensgrev Lerchenborg<br />

07.10.2004 Forpagtningskontrakt til Lerchenborg Gods<br />

Tinglyst Matr.nr. 1cd, 2au, Lerchenborg Hgd., Årby<br />

21.11.1903 Udskrift af strandsynsprotokol<br />

07.06.1924 Om adgang til stien langs stranden<br />

03.12.1969 Om færdsel mv. på 2au<br />

§ 12 Retsvirkninger<br />

Efter Byrådets endelige vedtagelse og offentlige bekendtgørelse<br />

af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen<br />

kun udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes i overensstemmelse<br />

<strong>med</strong> planens bestemmelser (jf. Lov om planlægning,<br />

§ 18).<br />

Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte<br />

som hidtil.<br />

Lokalplanen <strong>med</strong>fører ikke i sig selv krav om etablering af de<br />

anlæg m.v., der er indeholdt i planen.<br />

Byrådet kan <strong>med</strong>dele dispensation til mindre væsentlige lempelser<br />

af lokalplanens bestemmelser, under forudsætning af,<br />

at det ikke er i strid <strong>med</strong> principperne i planen.<br />

Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen, der ikke er i overensstemmelse<br />

<strong>med</strong> planens principper kan kun gennemføres<br />

ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.<br />

I henhold til Lov om planlægning, § 47, kan der foretages ekspropriation<br />

af private ejendomme eller rettigheder over ejendomme,<br />

når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning<br />

for virkeliggørelsen af lokalplanen.<br />

Privatretlige servitutter og øvrige tilstandsservitutter, der måtte<br />

være uforenelige <strong>med</strong> lokalplanens bestemmelser, fortrænges<br />

af lokalplanen, når Byrådet har foretaget offentlig bekendtgørelse<br />

om lokalplanens endelige vedtagelse.<br />

31<br />

ooOoo


2ak<br />

2ak<br />

I<br />

2a<br />

2a<br />

Asnæs Skovvej<br />

Landvinding<br />

2ak<br />

2ak<br />

II<br />

2ak<br />

IV<br />

1h<br />

2au<br />

III<br />

1a<br />

1a<br />

1cd<br />

1cd<br />

KALUNDBORG KOMMUNE - PLAN, BYG OG MILJØ<br />

Lokalplan nr. 500<br />

Matrikelkort<br />

TEGN NR.<br />

MÅL: 1:4000<br />

DATO: Marts 2008<br />

Bilag 1<br />

TEGN. AF: NIRAS<br />

Konsulenterne A/S


C<br />

Værksted/lager<br />

Chauffør- og<br />

mandskabsophold<br />

I<br />

Billetteringsanlæg<br />

B<br />

Ventesal<br />

for gående<br />

P<br />

Byggefelt til<br />

omladestation<br />

for trailers<br />

II<br />

IV<br />

III<br />

Signaturforklaring<br />

Lokalplangrænse<br />

Områdegrænse<br />

Vej<br />

Sti<br />

Grussti<br />

Trafikareal<br />

Opmarch og parkering<br />

Disponibelt til opmarch, parking og trafikareal<br />

Mole og stenkastning<br />

Manøvrebassin / disp. havneareal<br />

Byggefelt til servicebygninger for færgedrift<br />

Byggefelt til omladestation for trailere<br />

Beplantningsbælte<br />

Fortidsminde<br />

Sø<br />

Strandeng<br />

Beskyttet dige<br />

A<br />

KALUNDBORG KOMMUNE - PLAN, BYG OG MILJØ<br />

Lokalplan nr. 500<br />

Lokalplankort<br />

Bilag 2<br />

TEGN NR.<br />

MÅL: 1:4000<br />

DATO: Marts 2008<br />

TEGN. AF: NIRAS<br />

Konsulenterne A/S


KALUNDBORG KOMMUNE - PLAN, BYG OG MILJØ<br />

Lokalplan nr. 500<br />

Terrænsnit - eksisterende<br />

terræn <strong>med</strong> nye bygninger<br />

TEGN NR.<br />

MÅL: 1:500<br />

DATO: Marts 2008<br />

Bilag 3<br />

TEGN. AF: NIRAS<br />

Konsulenterne A/S


Forslag til Lokalplan nr. 500 - Bestemmelser<br />

39


PLAN, BYG OG MILJØ<br />

Forslag til<br />

Tillæg nr. 4 til<br />

Spildevandsplan<br />

1999-2013 for Gl.<br />

Kalundborg Kommune<br />

Opland KQ Kalundborg Ny Vesthavn<br />

Planforslaget er fremlagt fra den 13. maj 2008 til den 9. juli 2008


Indholdsfortegnelse<br />

1. Resume 1<br />

2. Indledning 2<br />

3. Lovgrundlag 2<br />

4. Beregningsforudsætninger 3<br />

4.1 Spildevand 3<br />

4.2 Regnvand 3<br />

5. Status 4<br />

5.1 Beliggenhed 4<br />

5.2 Kloakeringsforhold 4<br />

5.3 Spildevandsbelastning 4<br />

5.4 Recipientforhold 4<br />

5.5 Opland KC 4<br />

6. Plan – Ny Vesthavn (opland KQ) 5<br />

6.1 Afløbssystem 5<br />

6.2 Overløbsbygværker 5<br />

6.3 Pumpestationer 5<br />

6.4 Bassiner 5<br />

6.5 Opland KC 5<br />

7. Øget belastning 5<br />

7.1 Kalundborg Centralrenseanlæg 5<br />

7.2 Recipient 6<br />

8. Berørte ejendomme 7<br />

9. Økonomi 7<br />

10. Referencer 7<br />

11. Kortbilag 7<br />

12. Vedtagelsespåtegning 8<br />

Ref. xxx/ I


1. Resume<br />

Nærværende Forslag til Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 1999-2013 for Kalundborg<br />

Kommune angiver rammerne for regn- og spildevandsafledning fra det planlagte<br />

anlæg af Ny Vesthavn. Området er udlagt til industriområde.<br />

Ny Vesthavn kloakeres <strong>med</strong> separatsystem <strong>med</strong> afledning af spildevand til Kalundborg<br />

Centralrenseanlæg <strong>med</strong> udløb til Jammerlandsbugten og afledning af regnvand<br />

til Kalundborg Fjord.<br />

Kalundborg kommune etablerer en afskærende spildevandsledning fra området og<br />

frem til Kalundborg Centralrenseanlæg. Grundejeren etablerer selv regn- og spildevandsledninger<br />

inden for planområdet.<br />

Der etableres 4 regnvandsudløb <strong>med</strong> sandfang og olieudskiller, mens spildevandet<br />

pumpes til Kalundborg Centralrenseanlæg.<br />

Det nævnte område fremgår af kortbilaget.<br />

Gennemførelse af de planlagte tiltag vurderes at være i overensstemmelse <strong>med</strong> Regionplan<br />

2005 for Vestsjællands Amt.<br />

Den øgede belastning af Kalundborg Centralrenseanlæg som følge af spildevandskloakeringerne<br />

vurderes at udgøre en lille del af den samlede belastning af renseanlægget.<br />

Den øgede belastning af Kalundborg Fjord, som følge af nye regnvandsudløb i opland<br />

KQ, vurderes at være af lille betydning for recipienten Kalundborg Fjord.<br />

De samlede anlægsomkostninger til gennemførelse af de planlagte tiltag forventes at<br />

være i størrelsesorden 7 mio. kr. ekskl. moms. I dette overslag er ikke <strong>med</strong>regnet<br />

en indtægt i form af kloaktilslutningsbidrag, som fastsættes i henhold til gældende<br />

Betalingsvedtægt og takstblad.<br />

Tillægget er vedtaget og godkendt til offentlig fremlæggelse på Kalundborg Kommunalbestyrelses<br />

møde den 23. april 2008. Tillægget fremlægges i 8 ugers offentlig<br />

høring fra den 13. maj til den 9. juli 2008. Indsigelser skal således være Plan, Byg<br />

og Miljø i hænde senest den 10. juli 2008, hvorefter Kommunalbestyrelsen vil tage<br />

stilling til sagen.<br />

Ref. xxx/ 1/8


2. Indledning<br />

Nærværende Forslag til Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 1999-2013 omhandler kloakering<br />

i forbindelse <strong>med</strong> etablering af Ny Vesthavn. Området er udlagt til industriområde<br />

i lokalplanen. Området fremgår af kortbilaget.<br />

I afsnit 3 beskrives lovgrundlaget for nærværende tillæg.<br />

I afsnit 4 beskrives beregningsforudsætningerne, som ligger til grund for dette tillæg.<br />

Afsnit 5 og 6 gennemgår henholdsvis status og plan for området.<br />

I afsnit 7 opgøres størrelsen af de øgede spildevand- og regnvandsbelastninger, herunder<br />

konsekvenserne for Kalundborg Fjord og Kalundborg Centralrenseanlæg.<br />

I afsnit 8 anføres de matrikler der berøres af de planlagte tiltag.<br />

Afsnit 9 beskriver økonomien ved de planlagte tiltag.<br />

I afsnit 10 og 11 oplistes henholdsvis referencer og bilag.<br />

3. Lovgrundlag<br />

Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 32, hvor det<br />

står anført, at "Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand".<br />

I bekendtgørelse nr. 1448 af 11/12 2007 er i § 5 stk. 4 anført at "Kommunalbestyrelsen<br />

skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder<br />

ajourføre oplandsgrænser og tidsfølgeplan, når der sker ændringer i forudsætningerne<br />

for planen".<br />

I LOV nr. 173 af 12/03/2008 er anført at "Spildevandsplanen må ikke stride mod<br />

vandplanen, jf. miljømålsloven, kommuneplanen og forudsætninger efter stk. 4".<br />

Kommunalbestyrelsens forslag til spildevandsplanen offentliggøres <strong>med</strong> oplysning<br />

om, at der er en indsigelsesfrist på 8 uger fra offentliggørelsen.<br />

Forslaget til spildevandsplanen sendes til det relevante miljøcenter samtidig <strong>med</strong><br />

offentliggørelsen til orientering.<br />

Kommunalbestyrelsens vedtagelse af spildevandsplanen kan ikke påklages til anden<br />

administrativ myndighed.<br />

Ref. xxx/ 2/8


4. Beregningsforudsætninger<br />

4.1 Spildevand<br />

Ved omregning til PE for delområderne regnes <strong>med</strong> et vandforbrug på 47 m 3 /PE/år<br />

svarende til 129 l/PE/døgn, taget fra Spildevandsplan 1999-2013 for Gl. Kalundborg<br />

Kommune /1/.<br />

Forureningsindholdet i spildevand er fastsat ud fra standardværdier i tabel 1:<br />

Parameter Enhed Mængde<br />

Vand* m 3 /PE/år 47<br />

BOD kg/PE/år 16,1<br />

COD kg/PE/år 42,0<br />

Tot-N kg/PE/år 3,2<br />

Tot-P kg/PE/år 0,7<br />

Tabel 1. * Mængden er benyttet i /1/.<br />

Spildevandsmængden er for det fuldt udbyggede område (opland KQ) er opgjort i<br />

tabel 2:<br />

Område Årligt forbrug (m3)*<br />

Etape 1: Færge** 12.750<br />

Etape 1: Terminal 374<br />

Etape 1: Samlet 13.124<br />

Etape 2: Massegodshavn 2.531<br />

Etape 3: Container terminal 25<br />

I alt 15.680<br />

Tabel 2. *Mængder er oplyst af Niras og er inkl. usikkerhedstillæg på 25 %. ** Færgernes<br />

bidrag flyttes fra opland KC, når havnen er etableret.<br />

4.2 Regnvand<br />

De årlige udledte mængder er bestemt ud fra en årlig nedbørsmængde på 550 mm,<br />

svarende til en nettonedbør på 440 mm. Det svarer til 4.400 m 3 /red. ha.<br />

Forureningsindholdet i separat regnvand er fastsat ud fra standardværdierne i tabel<br />

3:<br />

Parameter Enhed Mængde<br />

BOD mg/l 6<br />

COD mg/l 40<br />

Tot-N mg/l 2<br />

Tot-P mg/l 0,5<br />

Tabel 3. Standardværdier for forureningsindhold i separat regnvand.<br />

Ref. xxx/ 3/8


De reducerede arealer fremgår af tabel 4:<br />

Område Areal (ha)* Afl.koeff () Red. areal (red. ha)<br />

Etape 1: Terminal 13 0,9** 11,7<br />

Etape 1:Vej 2 0,9** 1,8<br />

Etape 1:<br />

Samlet<br />

Etape 2:<br />

Massegodshavn<br />

Etape 3:<br />

Container terminal<br />

15 - 13,5<br />

45 0,9** 40,5<br />

2 0,9** 1,8<br />

Total 62 55,8<br />

Tabel 4. * Arealer er oplyst af Niras. ** Værdi taget fra /1/, idet disse regnes som tag eller<br />

vejareal. Traditionelt er havneområderne stort set befæstet over det hele.<br />

5. Status<br />

Området er ubebygget.<br />

Se kortbilag 01S.<br />

5.1 Beliggenhed<br />

Området er beliggende på Asnæs, nord for Lerchenborg gods på kysten ud mod Kalundborg<br />

Fjord.<br />

5.2 Kloakeringsforhold<br />

Ukloakeret.<br />

5.3 Spildevandsbelastning<br />

Ingen.<br />

5.4 Recipientforhold<br />

Kalundborg fjord er i spildevandsplan for Kalundborg Kommune 1999-2013 opdelt<br />

<strong>med</strong> lempet målsætning omkring havne- og industriområderne. Udenfor disse områder<br />

er målsætningen generel eller skærpet.<br />

Området ved den planlagte Ny Vesthavn har generel målsætning og de kommende<br />

vand- og naturplaner skal forholde sig til målsætningen fremover.<br />

5.5 Opland KC<br />

Færgen afleverer sit spildevand i opland KC.<br />

Ref. xxx/ 4/8


6. Plan – Ny Vesthavn (opland KQ)<br />

Det nye opland KQ, der ligger på Asnæs, nord for Lerchenborg gods på kysten ud<br />

mod Kalundborg Fjord, dækker et areal på ca. 62 ha, inkl. vejudlæg. Oplandet består<br />

af 4 deloplande; Terminal, Vej, Massegodshavn og Container terminal.<br />

Se kortbilag 01P.<br />

6.1 Afløbssystem<br />

Der etableres separatsystem, hvor spildevandet, inkl. processpildevandet, ledes direkte<br />

til Kalundborg Centralrenseanlæg, mens regnvandet ledes til Kalundborg Fjord.<br />

Kalundborg Kommune etablerer den afskærende spildevandsledning til Kalundborg<br />

Centralrenseanlæg, mens grundejeren indenfor skel forestår etablering af separatsystem,<br />

dvs. både spildevand- og regnvandsledninger.<br />

Regnvandsudløbene på kort 01P er vejledende.<br />

6.2 Overløbsbygværker<br />

Ingen.<br />

6.3 Pumpestationer<br />

Der etableres en spildevandspumpestation der pumper spildevandet direkte til Kalundborg<br />

Centralrenseanlæg via en ny trykledning.<br />

Pumpestationen etableres uden nødoverløb, men <strong>med</strong> SRO anlæg og to pumper.<br />

6.4 Bassiner<br />

Der forventes pt. ikke, at der anlægges forsinkelsesbassiner ved regnvandsudløb til<br />

Kalundborg Fjord, jf. /1/.<br />

6.5 Opland KC<br />

Opland KC reduceres i spildevandsbelastning, idet færgetrafikken flyttes til Ny Vesthavn.<br />

7. Øget belastning<br />

7.1 Kalundborg Centralrenseanlæg<br />

Den øgede spildevandsbelastning, i alt 63 PE, svarende til 8 PE fra terminalen, 54 PE<br />

fra Massegodshavnen og 1 PE fra Container terminalen, udgør en forøget hydraulisk<br />

og forureningsmæssig belastning på Kalundborg Centralrenseanlæg. Belastningen fra<br />

færgen, svarende til 271 PE, flyttes fra opland KC og til den Ny Vesthavn og udgør<br />

der<strong>med</strong> ikke en øget belastning.<br />

Ref. xxx/ 5/8


Den øgede belastning svarer til følgende omtrentlige mængder, som fremgår af tabel<br />

5:<br />

Parameter Enhed Mængde<br />

Vand m 3 /år 2.930*<br />

BOD kg/år 1.004<br />

COD kg/år 2.618<br />

Tot-N kg/år 199<br />

Tot-P kg/år 44<br />

Tabel 5. * Mængde oplyst af Niras og inkl. 25 % usikkerhedstillæg.<br />

I ovenstående opgørelse er benyttet standardtal fra tabel 1 for den årlige belastning<br />

fra én personækvivalent.<br />

I ovennævnte opgørelse er infiltrationen på spildevand sat til 0 m 3 /år, idet der etableres<br />

et nyt og tæt ledningsanlæg.<br />

Kalundborg Centralrenseanlæg er dimensioneret til en belastning på ca. 50.000 PE.<br />

Etableringen af Ny Vesthavn svarer til 63 PE. Udbygningen af Ny Vesthavn svarer<br />

således blot til 0,1 % af renseanlæggets kapacitet.<br />

Det vurderes derfor, at gennemførelsen af planerne i dette tillæg ikke vil give kapacitetsmæssige<br />

problemer på Kalundborg Centralrenseanlæg.<br />

Ved eventuel etablering af anlæg/virksomheder der producerer processpildevand,<br />

som afviger/overstiger de i tabel 1 anførte stofkoncentrationer eller mængder, samt<br />

de i gældende "Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Kalundborg Kommune" anførte<br />

grænseværdier for særbidrag, skal der i hvert enkelt tilfælde udarbejdes tilslutningstilladelser.<br />

Tilledning fra anlæg/virksomheder der overskrider ovenstående krav tilsluttes direkte<br />

til Kalundborg Centralrenseanlæg.<br />

7.2 Recipient<br />

Kalundborg Fjord vil ved afledningen af regnvand fra Ny Vesthavn, når denne er fuldt<br />

udbygget, blive belastet ekstra <strong>med</strong> følgende årlige regnvandsmængder fra udløbene:<br />

Ny Vesthavn: 62 ha * 0,9 * 4.400 m 3 /red ha = 245.520 m 3 til Kalundborg Fjord.<br />

Ovenstående tal er fordelt på områderne:<br />

Terminal: 51.480 m 3<br />

Massegodshavn: 178.200 m 3<br />

Container terminal: 7.920 m 3<br />

Vej: 7.920 m 3<br />

I alt: 245.520 m 3<br />

Ref. xxx/ 6/8


Med standard tallene for forureningsmængder i regnvand fra tabel 3 fås en forureningsbelastning<br />

af Kalundborg Fjord på følgende fra områderne, såfremt der ikke<br />

etableres rensning af regnvandet, se tabel 6:<br />

Område Vand BOD COD Tot-N Tot-P<br />

Enhed m 3 /år kg/år kg/år Kg/år kg/år<br />

Terminal 51.480 309 2.059 103 26<br />

Vej 7.920 48 317 16 4<br />

Massegodshavn 178.200 1.069 7.128 356 89<br />

Container terminal 7.920 48 317 16 4<br />

Kalundborg Fjord i alt 245.520 1.473 9.821 491 123<br />

Tabel 6. Øget forureningsbelastning af Kalundborg Fjord.<br />

Den øgede belastning af recipienten Kalundborg Fjord som følge af regnvandsudledningerne<br />

vurderes at være af lille betydning.<br />

8. Berørte ejendomme<br />

Der forventes ikke at blive berørt nogen ejendomme, idet trykledningen primært<br />

etableres i vejareal.<br />

9. Økonomi<br />

Omkostninger til kloakering indenfor det på tegning 01P angivne område afholdes af<br />

grundejeren. "Betalingsvedtægt for spildevandsanlæg i Kalundborg Kommune" er<br />

gældende.<br />

10. Referencer<br />

/1/ Spildevandsplan 1999-2013 for Gl. Kalundborg Kommune.<br />

/2/ Danmarks Statistik, prisudvikling for jordarbejder 2000-2008.<br />

11. Kortbilag<br />

Kortnr. Beskrivelse Målestok Status/plan<br />

Kort 01S STATUS 1 : 10.000 Status<br />

Ref. xxx/ 7/8


Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk.<br />

0<br />

Projektnr.<br />

2008.03.12 AKJ/MTV HSO MTV<br />

8670004<br />

Mål<br />

1:10000<br />

KALUNDBORG KOMMUNE<br />

NY VESTHAVN - STATUS<br />

Teknikerbyen 31<br />

2830 Virum<br />

Tlf. 4598 6000<br />

Fax 4598 6700<br />

Filnavn<br />

Tegning nr.<br />

01P_01S<br />

TILLÆG NR. 2 TIL SPILDEVANDSPLAN 1999 - 2013<br />

FOR GL. KALUNDBORG KOMMUNE 01 S


SIGNATURER:<br />

P SPILDEVANDSPUMPESTATION<br />

SPILDEVANDSTRYKLEDNING<br />

UDLØB REGNVAND (VEJLEDENDE PLACERING OG ANTAL)<br />

S SANDFANG<br />

U OLIEUDSKILLER<br />

OPLANDSGRÆNSE<br />

DELOPLAND<br />

U<br />

S<br />

TERMINAL<br />

U<br />

S<br />

U<br />

S<br />

MASSEGODSHAVN<br />

VEJ<br />

U<br />

S<br />

CONTAINER<br />

TERMINAL<br />

P<br />

Rev. Dato Konst./Tegn. Kontrol. Godk.<br />

0<br />

Projektnr.<br />

2008.03.12 AKJ/MTV HSO MTV<br />

8670004<br />

Mål<br />

1:10000<br />

KALUNDBORG KOMMUNE<br />

NY VESTHAVN - PLAN<br />

Teknikerbyen 31<br />

2830 Virum<br />

Tlf. 4598 6000<br />

Fax 4598 6700<br />

Filnavn<br />

Tegning nr.<br />

01P_01S<br />

TILLÆG NR. 2 TIL SPILDEVANDSPLAN 1999 - 2013<br />

FOR GL. KALUNDBORG KOMMUNE 01 P


Kalundborg Kommune<br />

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan<br />

1999-2013 for<br />

Gl. Kalundborg Kommune<br />

FORSLAG<br />

Opland KQ Ny Vesthavn<br />

April 2008<br />

Ref 8670004<br />

Version 0<br />

Dato 2008-04-03<br />

Udarbejdet af MTV<br />

Kontrolleret af HSO<br />

Godkendt af MTV<br />

Rambøll Danmark A/S<br />

Teknikerbyen 31<br />

DK-2830 Virum<br />

Danmark<br />

Telefon +45 4598 6000<br />

www.ramboll.dk


UDVIKLINGSSTABEN<br />

PLAN, BYG OG MILJØ<br />

<strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong> for<br />

Kalundborg Ny<br />

Vesthavn<br />

<strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n er fremlagt fra den 13. maj 2008 til den 9. juli 2008


Kalundborg Ny Vesthavn<br />

Forslag til <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong><br />

<strong>med</strong> miljøvurdering af<br />

kommuneplantillæg og lokalplan<br />

April 2008<br />

Udgivet af:<br />

Kalundborg Kommune<br />

Udviklingsstaben<br />

Plan, Byg og Miljø<br />

April 2008<br />

Yderligere oplysninger:<br />

Kalundborg Kommune<br />

Udviklingschef<br />

Claus Steen Madsen<br />

Udviklingsstaben<br />

Tlf. 5953 4400<br />

Kystdirektoratet<br />

Tlf. 9963 6363<br />

<strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n er udarbejdet af Kalundborg Kommune og Kystdirektoratet i<br />

samarbejde <strong>med</strong> NIRAS A/S


Indhold<br />

1 IKKE TEKNISK RESUMÉ 7<br />

1.1 Baggrund for projektet 7<br />

1.2 Landskab og kulturmiljø 8<br />

1.3 Naturforhold på land 9<br />

1.4 Trafik og støj 10<br />

1.5 Andre miljøforhold, vand, jord og luft 12<br />

1.6 Friluftsliv 13<br />

1.7 Kystmorfologi, vandudskiftning og sedimentspredning 13<br />

1.8 Marinbiologiske forhold 14<br />

1.9 Skibstrafik 17<br />

1.10 Marinarkæologi 17<br />

1.11 Socioøkonomiske forhold 17<br />

2 INDLEDNING 19<br />

2.1 <strong>VVM</strong>/<strong>SMV</strong> proces 21<br />

2.2 Læsevejledning 22<br />

3 PROJEKTBESKRIVELSE OG AFGRÆNSNING 25<br />

3.1 Præsentation af projektet 25<br />

3.2 Beskrivelse af anlæg 26<br />

3.3 Tidsplan 39<br />

3.4 Afgrænsning af <strong>VVM</strong> - <strong>redegørelse</strong>n 40<br />

4 ALTERNATIVER 41<br />

4.1 Afgrænsning af alternativer 41<br />

4.2 Vurdering af Alternativt forslag 1 44<br />

4.3 Vurdering af Alternativt forslag 2 44<br />

4.4 0- Alternativet 46<br />

4.5 Sammenfatning 47<br />

5 PLANFORHOLD 49<br />

5.1 Hovedstruktur og udlæg til erhvervsformål 49<br />

5.2 Eksisterende Rammebestemmelser for projektområdet 51<br />

5.3 Planmæssige bindinger for projektområdet 52<br />

6 LANDSKAB 61<br />

6.1 Metode 61<br />

6.2 Eksisterende forhold 61<br />

6.3 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 66<br />

6.4 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 66<br />

6.5 Kumulative effekter 67<br />

1


2<br />

6.6 Afværgeforanstaltninger 67<br />

6.7 Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge 67<br />

7 KULTURHISTORIE 69<br />

7.1 Metode 69<br />

7.2 Eksisterende forhold 69<br />

7.3 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 74<br />

7.4 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 75<br />

7.5 Kumulative effekter 75<br />

7.6 Afværgeforanstaltninger 75<br />

7.7 Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge 76<br />

8 VISUALISERING 77<br />

8.1 Metode 77<br />

8.2 3d model forudsætninger 79<br />

8.3 Visualiseringer 81<br />

8.4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 109<br />

8.5 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 109<br />

8.6 Kumulative effekter 110<br />

8.7 Afværgeforanstaltninger 111<br />

8.8 Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge 111<br />

9 NATURFORHOLD PÅ LAND 113<br />

9.1 Metode 113<br />

9.2 Internationale og nationale beskyttede områder 113<br />

9.3 Flora 117<br />

9.4 Fauna 123<br />

9.5 Fugle 132<br />

10 TRAFIKALE FORHOLD 143<br />

10.1 Metode 143<br />

10.2 Eksisterende forhold 144<br />

10.3 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 150<br />

10.4 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 152<br />

10.5 Kumulative effekter 162<br />

10.6 Afværgeforanstaltninger 162<br />

10.7 Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge 164<br />

11 STØJ 165<br />

11.1 Metode 165<br />

11.2 Eksisterende forhold 168<br />

11.3 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 173<br />

11.4 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 176<br />

11.5 Kumulative effekter 183<br />

11.6 Afværgeforanstaltninger 184<br />

11.7 Sammenfatning 185<br />

12 ANDRE MILJØFORHOLD 187<br />

12.1 Indledning 187


12.2 Metode 187<br />

12.3 Eksisterende forhold 187<br />

12.4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 188<br />

12.5 Påvirkninger i driftsfasen 189<br />

12.6 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 192<br />

12.7 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen 192<br />

12.8 Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge 192<br />

13 FRILUFTSLIV (PÅ LAND) 193<br />

13.1 Introduktion 193<br />

13.2 Metode 193<br />

13.3 Eksisterende forhold 193<br />

13.4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 196<br />

13.5 Påvirkninger i driftsfasen 199<br />

13.6 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 200<br />

13.7 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen 201<br />

13.8 Kumulative effekter 201<br />

13.9 Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge 201<br />

14 KYSTMORFOLOGI, VANDUDSKIFTNING OG<br />

SEDIMENTSPREDNING 203<br />

14.1 Indledning 203<br />

14.2 Metode 204<br />

14.3 Projektområdet 204<br />

14.4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 206<br />

14.5 Miljøpåvirkninger i driftfasen 209<br />

14.6 Sammenfatning 209<br />

15 MARINBIOLOGISKE FORHOLD 211<br />

15.1 Metode 211<br />

15.2 Kalundborg Fjord, beskrivelse 211<br />

15.3 Beskyttede områder i Kalundborg Fjord 212<br />

15.4 Eksisterende forhold 213<br />

15.5 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 221<br />

15.6 Miljøpåvirkninger i driftsfasen 230<br />

15.7 Kumulative effekter 233<br />

15.8 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 233<br />

15.9 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen 233<br />

15.10 Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge 233<br />

16 SKIBSTRAFIK 235<br />

16.1 Eksisterende forhold 235<br />

16.2 Påvirkninger i anlægsfasen 235<br />

16.3 Påvirkninger i driftsfasen 236<br />

16.4 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 237<br />

16.5 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen 237<br />

16.6 Tilbageværende miljøpåvirkinger efter afværge 237<br />

17 MARINARKÆOLOGI 239<br />

3


18 FRILUFTSLIV (TIL VANDS) 241<br />

18.1 Inledning 241<br />

18.2 Metode 241<br />

18.3 Eksisterende forhold 241<br />

18.4 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen 242<br />

18.5 Påvirkninger i driftsfasen 243<br />

18.6 Kumulative effekter 243<br />

18.7 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 244<br />

18.8 Afværgeforanstaltninger i driftsfasen 244<br />

18.9 Tlbageværende miljøpåvirkninger efter afværge 244<br />

19 SOCIOØKONOMISKE FORHOLD 245<br />

19.1 Eksisterende forhold 245<br />

19.2 Socioøkonomiske påvirkninger i anlægsfasen 247<br />

19.3 Socioøkonomiske påvirkninger i driftsfasen 248<br />

19.4 Kumulative effekter 253<br />

20 KUMULATIVE EFFEKTER 255<br />

20.1 Landskab og Kulturhistorie 255<br />

20.2 Visualisering 255<br />

20.3 Natur 256<br />

20.4 Friluftsliv 256<br />

20.5 Trafik 256<br />

20.6 Støj 257<br />

20.7 Andre miljøforhold 257<br />

20.8 Kystmorfologi, vandudskiftning og sedimentspredning 257<br />

20.9 Marinbiologiske forhold 257<br />

20.10 Skibstrafik 258<br />

20.11 Marinarkæologi 258<br />

20.12 Socioøkonomiske forhold 258<br />

21 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER OG FORSLAG TIL<br />

OVERVÅGNINGSPROGRAM 259<br />

21.1 Afværgeforanstaltninger 259<br />

21.2 Forslag til overvågningsprogram 264<br />

22 PROJEKTETS MILJØPÅVIRKNINGER 265<br />

22.1 Landskab 265<br />

22.2 Kulturhistorie 265<br />

22.3 Visualisering 266<br />

22.4 Naturforhold på land 267<br />

22.5 Trafik 271<br />

22.6 Støj 272<br />

22.7 Andre miljøforhold 274<br />

22.8 Friluftsliv 274<br />

22.9 Kystmorfologi 274<br />

22.10 Marinbiologiske forhold 275<br />

22.11 Skibstrafik 279<br />

22.12 Socioøkonomiske forhold 279<br />

4


23 BEGRÆNSNINGER VED MILJØVURDERINGEN 281<br />

23.1 Landskab og kulturhistorie 281<br />

23.2 Visualisering 281<br />

23.3 Naturforhold på land 282<br />

23.4 Trafik 283<br />

23.5 Støj 284<br />

23.6 Andre miljøforhold 284<br />

23.7 Friluftsliv 285<br />

23.8 Kystmorfologi 285<br />

23.9 Marinbiologiske forhold 286<br />

23.10 Skibstrafik 286<br />

23.11 Marinarkæologi 286<br />

23.12 Socioøkonomiske forhold 286<br />

24 REFERENCER 289<br />

APPENDIKS TIL HOVEDRAPPORT<br />

Kortbilag 1. Oversigtskort<br />

Kortbilag 2. Kalundborg Fjord og Asnæshalvøen<br />

Kortbilag 3. Anlægsområdet og tilstødende arealer<br />

Kortbilag 4. Visualiseringsbilleder<br />

5


BILAG<br />

Bilag 1. Oversigt over relevant lovgivning<br />

Bilag 2. Metode til vurdering af miljøpåvirkninger<br />

Bilag 3. Botaniske undersøgelser<br />

Bilag 4. Tilstandsvurdering i sø nr. 1<br />

Bilag 5. Baggrundsrapport <strong>med</strong> bidrag til <strong>VVM</strong> <strong>redegørelse</strong><br />

vedrørende padder, krybdyr flagermus og vandhulsinsekter<br />

Bilag 6. Besigtigelse af § 3 areal mv. herunder evt. forekomst af<br />

Vindelsnegl<br />

Bilag 7. Undersøgelse af eventuel eremitforekomst i skræntskoven<br />

vest for Asnæsværket<br />

Bilag 8. Trafikvurderinger, Viatrafik<br />

Bilag 9. Beregning af vejtrafikstøj<br />

Bilag 10. Beregning af ekstern støj fra virksomheder<br />

Bilag 11. Hydraulisk modellering. Sedimenttransport,<br />

vandudskiftning og kystmorfologi.<br />

Bilag 12. Socioøkonomisk vurdering<br />

6


1 Ikke teknisk resumé<br />

Kalundborg Kommune og Kystdirektoratet har krævet udarbejdelse af<br />

<strong>VVM</strong> <strong>redegørelse</strong> for etablering af Kalundborg Ny Vesthavn, samtidig<br />

udføres miljøvurdering (<strong>SMV</strong>) af Kommuneplantillæg nr. 25 og<br />

Lokalplan nr. 500.<br />

1.1 BAGGRUND FOR PROJEKTET<br />

Baggrunden for planerne er, at Kalundborg Havn har udarbejdet en<br />

Masterplan for havneudvikling i Kalundborg frem til år 2025. Planen<br />

beskriver og vurderer tilstand, kapacitet og udvidelsesmuligheder ud<br />

fra statistiske oplysninger og prognose for havnens trafik.<br />

Der er kapacitetsmangel i havnen for Mols-Linien og den der<strong>med</strong> affødte<br />

trafik. Ligeledes er der kapacitetsmangel for en række af havnens<br />

andre aktiviteter, herunder for massegodstransport, containertransport<br />

og skibe <strong>med</strong> stor dybgang.<br />

Kalundborg Havn og Kalundborg Kommune ønsker <strong>med</strong> etablering af<br />

Ny Vesthavn at opnå den udvidelse, der er nødvendig for at imødekomme<br />

den stigende efterspørgsel efter havneplads og plads til faciliteter<br />

for både færgetrafikken, skibe <strong>med</strong> massegods, havnerelateret erhverv<br />

samt mulig containertrafik indtil år 2025.<br />

Havnen foreslås placeret på et areal, på sydsiden af Kalundborg Fjord<br />

vest for Asnæsværket.<br />

Den Ny Vesthavn er planlagt anlagt i 3 faser, hvor den første fase vil<br />

være færgehavnen og adgangsvejen (2009-2010), den anden fase vil<br />

være Massegodshavn (2012-2013), og den tredje fase vil være en mulig<br />

containerterminal (efter 2014).<br />

Anlæggets placering i forlængelse af Asnæsværket er valgt ud fra minimering<br />

af miljøpåvirkninger (sammenlignet <strong>med</strong> alternative placeringer),<br />

og herudover er der en række tekniske og anlægsmæssige fordele<br />

ved at placere havneanlægget i forlængelse af byen og nuværende<br />

bebyggede områder. Det er vurderet, at der ikke er andre alternative<br />

placeringsmuligheder i Kalundborgområdet. Andre placeringer er<br />

vurderet at ville kunne give uforholdsmæssigt store miljøpåvirkninger.<br />

7


Såfremt havnen ikke etableres, vil det betyde, at man ikke opnår den<br />

forøgelse af erhvervsaktiviteterne og beskæftigelsesmulighederne i lokalområdet,<br />

som den øgede skibstrafik og de øvrige aktiviteter på de<br />

nye havnearealer vil <strong>med</strong>føre. Det vil samtidig <strong>med</strong>føre en risiko for<br />

stagnation af trafikken på færgeruten mellem Kalundborg og Århus.<br />

1.2 LANDSKAB OG KULTURMILJØ<br />

Asnæshalvøen beskrives i regionplanen som et af de landskabs- og naturområder,<br />

der karakteriserer kommunen. Hele Asnæshalvøen er udpeget<br />

som besøgsområde, som beskyttelsesområde og som et afgrænset<br />

kulturmiljø i regionplanen. Landskabet på Asnæshalvøen indeholder<br />

markante kontraster og stor variation mellem de åbne marker,<br />

kystlinien, vandet samt skovområderne. De kulturhistoriske træk i området<br />

består hovedsagelig af landskabets karakter af herregårdslandskab,<br />

forhistoriske levn samt beskyttede stendiger.<br />

Etablering af Ny Vesthavn vil <strong>med</strong>føre, at en række landskabstyper og<br />

elementer i landskabet vil ændres eller forsvinde. Inden for anlægsområdet<br />

nedlægges en § 3 beskyttet sø og dele af § 3 strandoverdrev.<br />

Landskabets karakter vil ændres til at blive præget af de tekniske anlæg,<br />

hvilket vil kunne ses på trods af etablering af en skærmende beplantning<br />

omkring anlægget. Oplevelsen og udstrækningen af herregårdslandskabet<br />

vil være reduceret omkring den Ny Vesthavn, og det<br />

vil være nødvendigt at nedlægge 300 meter af et beskyttet stendige inden<br />

for anlægsområdet.<br />

Anlæggene vil sammen <strong>med</strong> de eksisterende tekniske anlæg i området<br />

yderligere reducere oplevelsen af kysten, vandet og udsigterne til den<br />

modstående kyst, der er særlig for området.<br />

Modsat gør netop tilstedeværelsen af Asnæsværket den landskabelige<br />

påvirkning mere acceptabel, idet man planlægger etablering af et stort<br />

teknisk anlæg i et område, der i forvejen er påvirket af andre tekniske<br />

anlæg, som Asnæsværket og Statoil. Dette set i forhold til etablering<br />

af et havneanlæg i uforstyrret natur eller tæt på uforstyrrede, sammenhængende<br />

landskaber og kulturmiljøer.<br />

Der er udført en række visualiseringer af projektet, der viser, at navnlig<br />

oplevelsen af kystlandskabet vil blive reduceret. Der vil fra nordsiden<br />

af Kalundborg Fjord være en stor visuel påvirkning fra Ny Vesthavn.<br />

Den visuelle påvirkning afbødes dog i en vis grad af den nære<br />

beliggenhed ved Asnæsværket, der i høj grad allerede dominerer det<br />

visuelle indtryk. Fra sydsiden vil det hovedsagelig være de højeste dele<br />

af anlægget, der er synlige. Det vil være muligt at skjule store dele<br />

8


af havnen bag bakkerne omkring Lerchenborg bl.a. fordi havnen graves<br />

ind i kystskrænten og der<strong>med</strong> ligger lavt i landskabet. Desuden<br />

etableres et 20 m bredt beplantningsbælte mellem havneområdet og<br />

landskabet. Dette vil nedsætte havneområdets negative visuelle påvirkning<br />

af den tilbageblivende del af herregårdslandskabet.<br />

Der er en fredet gravhøj umiddelbart vest for anlægsområdet og der er<br />

registrerede fortidsminder i selve anlægsområdet. I forbindelse <strong>med</strong><br />

den indledende projektering er anlægsområdets udformning blevet<br />

ændret, således at beskyttelseszonen på 100 m omkring gravhøjen vest<br />

for anlægsområdet kan respekteres. Forud for anlægsarbejdet vil der<br />

desuden blive udført arkæologiske prøvegravninger. Hvis der sker væsentlige<br />

fund, efterfølges prøvegravningerne af egentlige arkæologiske<br />

udgravninger, således at bevaring af fortidsminder sikres.<br />

1.3 NATURFORHOLD PÅ LAND<br />

Der er foretaget en vurdering af, hvilke konsekvenser den nye havn vil<br />

få på forholdene for naturværdierne i området. Vurderingerne er bl.a.<br />

foretaget på baggrund af en række feltundersøgelser i området, sammenholdt<br />

<strong>med</strong> den eksisterende viden på området.<br />

Miljøpåvirkningerne i forhold til flora og fauna vil primært relatere sig<br />

til anlægsfase I og fase II, der vil resultere i, at projektområdet konverteres<br />

til anden anvendelse, og alle beskyttede lokaliteter og den tilknyttede<br />

flora inden for projektområdet vil forsvinde. Faunalokaliteterne<br />

forsvinder ligeledes.<br />

Faunaundersøgelsen har omfattet padder, krybdyr, flagermus og<br />

vandhulsinsekter. Der er fundet stor forekomst af vandsalamander,<br />

markfirben og tre flagermusarter, som er fredet i henhold til Habitatdirektivet<br />

og lille vandsalamander, skrubtudse, skovfirben og snog, der<br />

er beskyttet i henhold til dansk lovgivning (artsfredning). Ingen af de<br />

registrerede arter er truede eller sjældne. Alle arter er almindeligt forekommende<br />

i Danmark.<br />

Vegetationen er præget af almindelige og vidt udbredte arter. Der er<br />

ikke fundet sjældne eller beskyttede planter inden for projektområdet.<br />

Den mest særprægede vegetation i området er skoven på kystskrænten,<br />

dels fordi den rummer gamle træer og har naturskovspræg, dels<br />

fordi den visse steder vokser helt ned til strandkanten og på korte<br />

strækninger giver kysten et oprindeligt udseende.<br />

Forstyrrelserne for flora, fauna og naturtyperne i projektområdet vil<br />

være høj, men da der i umiddelbar nærhed af projektområdet findes en<br />

række vandhuller samt et større § 3 strandoverdrev <strong>med</strong> lignende arts-<br />

9


sammensætninger vurderes der samlet at være tale om en moderat negativ<br />

påvirkning.<br />

Langs adgangsvejens sydlige kant etableres et 20 m bredt beplantningsbælte,<br />

som videreføres langs færgeterminalens vestlige afgrænsning<br />

frem til stranden. Beplantningsbæltet vil ikke umiddelbart erstatte<br />

kystskræntens bevoksning, men vil kunne fungere som biologisk<br />

korridor for spredning af planter og dyr. Som erstatning for den § 3<br />

beskyttede sø, der nedlægges i projektområdet, skal der etableres en<br />

ny sø af tilsvarende størrelse og dybde f.eks. umiddelbart vest for Ny<br />

Vesthavn. De endelige afværgeforanstaltninger vil blive aftalt <strong>med</strong><br />

myndighederne.<br />

Efter disse afværgeforanstaltninger vurderes der kun at være en mindre<br />

miljøpåvirkning af naturforhold (flora og fauna).<br />

På baggrund af den eksisterende viden konkluderes, at der ikke er observeret<br />

sjældne eller beskyttede fuglearter i området for Ny Vesthavn.<br />

Det vurderes, at fuglelivet i projektområdet og i nærområdet til<br />

lands og på fjorden ud for projektområdet er begrænset til almindeligt<br />

forekommende arter, herunder bl.a. havfugle, dyk- og svømmeænder,<br />

samt spurvefugle, fasaner, agerhøns og lignende.<br />

Den østligste del af Ny Vesthavn vil ligge inden for Kalundborg<br />

Vildtreservat, hvor ca. 2½ ha ud af et område på 428 ha bliver omdannet<br />

fra marint område til havneområde.<br />

Den samlede påvirkning af fugle vurderes at være mindre eller ubetydelig.<br />

1.4 TRAFIK OG STØJ<br />

Etablering af en Ny Vesthavn betyder, at trafikken gennem Kalundborg<br />

ændres. Flytningen til den Ny Vesthavn muliggør også, at færgetrafikken<br />

kan stige. Når der ses bort fra den generelle trafikvækst og<br />

der isoleret betragtes ændringer som følge af flytningen af Mols-<br />

Linien og etablering af Ny Vesthavn, vil der i Kalundborg midtby på<br />

Østre Havnevej og Sydhavnsvej ske en reduktion i trafikken på omkring<br />

10 %.<br />

I den sydlige del af Kalundborg på Asnæsvej sker den største ændring,<br />

idet trafikmængden stiger <strong>med</strong> en faktor 10 på den vestlige del af vejen<br />

og en faktor 2 på den østlige del. På Hovvejen stiger trafikken <strong>med</strong><br />

omkring 50 %.<br />

10


De gennemførte kapacitetsberegninger for krydset Hareskovvej /<br />

Asnæsvej viser, at trafikken i 2025 kan bryde sammen i krydset om<br />

eftermiddagen. Denne situation er dog ikke en direkte følge af etableringen<br />

af Ny Vesthavn, idet der ligeledes forventes at være trafiksammenbrud<br />

i krydset i år 2025 som følge af den generelle trafikstigning,<br />

selv uden etablering af Kalundborg Ny Vesthavn. Det må forventes,<br />

at der inden år 2025 foretages en udbygning af krydset og/eller<br />

anlægges alternative veje for at få en tilfredsstillende afvikling af trafikken.<br />

Som følge af, at trafikken ændres, vil støj fra vejtrafikken ligeledes<br />

ændres. Støjen fra Hovvejen og Asnæsvej stiger frem til 2025 <strong>med</strong> op<br />

til 5 dB(A), mens støjbelastningen fra de øvrige veje er stort set uændret.<br />

På Østre Havnevej og Sydhavnsvej vil der fra det tidspunkt, hvor<br />

den eksisterende færgehavn nedlægges, ske en reduktion af trafikstøjsbelastningen.<br />

På Asnæsvej ved Asnæsværket stiger støjen dog<br />

væsentligt mere, da der i dag kun kører få biler på denne strækning.<br />

Her bliver trafikken ca. 10-doblet, hvilket giver et støjbidrag, der er<br />

ca. 11 dB(A) større. Samlet set vurderes det, at der vil være færre boliger,<br />

der vil blive påvirket af trafikstøj, sammenlignet <strong>med</strong> den nuværende<br />

situation, idet der langs Asnæsvej er forholdsvis få boliger.<br />

Samlet vurderes der at være tale om en moderat påvirkning af miljøet.<br />

Det kan på sigt overvejes at etablere støjafskærmning ved nogle af de<br />

boliger, der får en forøget støjpåvirkning.<br />

I anlægsfasen vil der være støj fra de forskellige anlægsaktiviteter.<br />

Ved de nærmest beliggende boliger (Asnæs Skovvej 10 og 12) viser<br />

beregningerne, at anlægsarbejderne kan <strong>med</strong>føre et støjniveau i aftenperioden,<br />

som overskrider de vejledende støjgrænser. På grund af den<br />

relativt store afstand til øvrige beboelser vurderes det ikke, at der vil<br />

være et støjbidrag fra anlægsaktiviteterne, der vil kunne <strong>med</strong>føre støjgener<br />

for disse.<br />

I driftsfasen vil det samlede støjbidrag fra Ny Vesthavn bidrage <strong>med</strong><br />

op til 35-45 dB(A) i berørte boligområder i Kalundborg by. Når der<br />

sammenlignes <strong>med</strong> de eksisterende forhold, er der sket en signifikant<br />

dæmpning af støjen i Kalundborg midtby ved udflytning af Mols-<br />

Linien fra den nuværende placering. Her opnås en positiv effekt i form<br />

af et dæmpet støjniveau i bydelen. Længere mod vest er der områder<br />

på nordkysten, herunder boligområder, hvor støjniveauet vil være forøget<br />

i forhold til den eksisterende situation. Der er dog tale om, at støjen<br />

fra det samlede anlæg giver anledning til et relativt lavt støjniveau<br />

på op til 35-45 dB(A). Dette støjniveau kan ikke sammenlignes <strong>med</strong><br />

Miljøstyrelsens grænseværdier, idet de gælder for enkeltvirksomheder.<br />

11


Hver enkelt virksomhed skal overholde Miljøstyrelsens grænseværdier.<br />

I nærområdet omkring Ny Vesthavn vil støjbelastningen stige. Dette<br />

område er meget spredt bebygget. Boligerne på Asnæs Skovvej 10 og<br />

12 ligger som de eneste boliger tæt på Ny Vesthavn og vil ifølge beregningerne<br />

kunne blive udsat for et støjniveau over de vejledende<br />

støjgrænser. Det vil være den enkelte virksomheds ansvar at overholde<br />

de til enhver tid gældende støjvilkår ifølge lovgivningen. Dette kan<br />

enten være i form af vilkår i en miljøgodkendelse eller påbud, der kan<br />

<strong>med</strong>deles fra Kalundborg Kommune.<br />

Kalundborg Kommune har i udkast til <strong>VVM</strong>-tilladelse stillet krav om,<br />

at det som led i detaillokalplanen for massegods- og containerhavnen<br />

skal sandsynliggøres, hvorledes den enkelte virksomhed via passende<br />

zoneringer og/eller støjdæmpende foranstaltninger kan overholde de<br />

vejledende støjgrænser både ved enkeltboliger i det åbne land og ved<br />

boligområder i Kalundborg by.<br />

Samlet vurderes forstyrrelsen fra drift af en fuldt udbygget Ny Vesthavn<br />

som middel ved Asnæs Skovvej 10 og 12 og lav ved de øvrige<br />

boliger og kun af betydning for lokale interesser (berørte boliger). Det<br />

er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, og den vil være permanent.<br />

Overordnet set vil der således være tale om en mindre påvirkning af<br />

miljøet.<br />

1.5 ANDRE MILJØFORHOLD, VAND, JORD OG LUFT<br />

De nye aktiviteter vil kunne påvirke en række andre miljøforhold. Fra<br />

havneaktiviteterne og de nye virksomheder på havnen forventes afledt<br />

overfladevand til fjorden, som tilfældet er for den eksisterende havn,<br />

mens andet spildevand afledes til rensningsanlæg. Der etableres ikke<br />

virksomheder <strong>med</strong> decideret processpildevand.<br />

Ved drift af Kalundborg Ny Vesthavn vil der være emission til luften<br />

af forurenende stoffer (CO2, CO, NOx, SO2 og partikler) fra forbrug af<br />

brændstof fra færgedrift, kørsel <strong>med</strong> lastbiler og entreprenørmaskiner,<br />

opvarmning af bygninger. Der forventes herudover ikke væsentlige<br />

emissioner til luften fra virksomhederne på havnen.<br />

Alle arealer på færgeterminalen og på havneområdet vil være befæstede.<br />

Der forventes ingen aktiviteter i driftsfasen, som vil udgøre en<br />

risiko for forurening af jorden eller undergrunden.<br />

Samlet vurderes der at være tale om en mindre miljøpåvirkning, som<br />

ikke kræver afværgeforanstaltninger.<br />

12


1.6 FRILUFTSLIV<br />

Asnæshalvøen, inklusiv projektområdet, er i regionplanen udlagt som<br />

besøgsområde, dvs. et område, hvor ”landskabet i så høj grad som<br />

muligt gøres tilgængeligt for ekstensiv, rekreativ udnyttelse, uden at<br />

de bevaringsværdige værdier tilsidesættes”.<br />

Forskellige former for vandsport, især sejlsport og roning, udgør de<br />

vigtigste fritidsaktiviteter på fjorden. Disse vil ikke blive berørt i nævneværdigt<br />

omfang af projektet. Der er ingen vandsportsaktiviteter direkte<br />

tilknyttet projektområdet.<br />

De vigtigste friluftsaktiviteter på land er turisme (herunder ture til fods<br />

eller på cykel), jagt, fiskeri og badning. Besøgsantallet i området er<br />

begrænset. I og <strong>med</strong>, at området omdannes til havn, vil friluftsaktiviteterne<br />

i området forsvinde. Der er dog store områder på Asnæshalvøen<br />

til rådighed for fritidsaktiviteter.<br />

Som afværgeforanstaltning i forbindelse <strong>med</strong> reduceret adgang til kysten<br />

vil der blive etableret en sti langs den sydlige udkant af havneområdet.<br />

Der etableres ligeledes et beplantningsbælte langs sydsiden af<br />

adgangsvejen til færgehavnen, som visuelt vil skærme dele af havneanlæggene<br />

fra landskabet syd for havnen.<br />

Sjællandsledens rute skal ændres, senest når fase 2 påbegyndes. I stedet<br />

for at gå ned til kysten øst for den nye havn, som den gør nu, kan<br />

den enten følge Asnæs Skovvej forbi Lerchenborg eller fortsætte ad de<br />

nyetablerede stier langs vejen til færgeterminalen og videre til stranden<br />

vest for terminalen.<br />

Som afværgeforanstaltning i forhold til tabet af Lerchenborg teltplads<br />

kan det overvejes at etablere en ny teltplads på nord- eller sydkysten<br />

af Asnæs (sidstnævnte mulighed kan dog muligvis betyde, at der bliver<br />

for langt mellem lejrpladserne på vandreruten).<br />

Den samlede vurdering af påvirkningerne er, at der vil være tale om<br />

en mindre miljøpåvirkning af friluftslivet.<br />

1.7 KYSTMORFOLOGI, VANDUDSKIFTNING OG SEDIMENTSPRED-<br />

NING<br />

I anlægsfasen vil der i forbindelse <strong>med</strong> uddybning, klapning af uddybningsmaterialer<br />

og jordopfyldning i det nye havneområde ske et<br />

spild og spredning af de håndterede materialer til omgivelserne. I den<br />

13


forbindelse er der specielt fokus på håndtering af de organiske materialer<br />

(gytjen), som potentielt kan transporteres langt af strømmen.<br />

Efter anlæg af Ny Vesthavn er det analyseret, hvordan bølge- og<br />

strømforholdene samt sedimenttransporten ændres langs Kalundborg<br />

Fjords breder, og især om der vil ske kystmorfologiske ændringer omkring<br />

Gisseløre Tange.<br />

Den overordnede konklusion for kystmorfologi og vandudskiftning er,<br />

at disse forhold ikke påvirkes. Bølgehøjderne reduceres ubetydeligt,<br />

ca. 2 cm, og strømforholdene ændres alene i og omkring anlægsområdet.<br />

Langs Gisseløre Tange er der ingen ændring af strømforholdene.<br />

Den tilhørende sedimenttransportkapacitet langs Gisseløre Tange reduceres<br />

0,5 %. Med hensyn til vandudskiftning af vandet i Kalundborg<br />

inderhavn øges opholdstiden marginalt <strong>med</strong> 0,7 %.<br />

Samlet vurderes der at være tale om en mindre miljøpåvirkning, som<br />

ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger.<br />

1.8 MARINBIOLOGISKE FORHOLD<br />

Kalundborg Fjord er præget af stejle undersøiske skrænter, idet både<br />

Asnæs og Røsnæs er randmoræner dannet af Bælthav Isstrømmen i istiden<br />

for 17. – 18.000 år siden.<br />

Kysterne er mange steder smalle, stejle og stenede, og ud over to store<br />

stenrev yderst på Asnæs og Røsnæs er der mange smårev i fjorden.<br />

Fjorden og havneområdet er et stort sedimentationsbassin for materiale,<br />

der tilføres fra Storebælt og for materialer, der er eroderet fra land<br />

og lavvandede områder inde i fjorden.<br />

Der er flere områder i søterritoriet i fjorden, som har en grad af beskyttelse,<br />

og hvor der er begrænsning i de aktiviteter, der må foregå.<br />

Inderst i fjorden ligger Kalundborg Vildtreservat. Reservatet skal sikre<br />

den inderste del af Kalundborg Fjord og Gisseløre som et jagtfrit område<br />

af hensyn til rastende vandfugle og områdets bynære beliggenhed.<br />

De øvrige to områder er stenrevene ved Røsnæs og spidsen af Asnæs.<br />

Stenrevene er fourageringsområder for fugle, marsvin og spættet sæl<br />

og har betydning som gyde- og opvækst-område for fisk og bundfauna.<br />

Der er rapporteret marsvin og spættet sæl i Kalundborg Fjord.<br />

14


Der er ikke erhvervsfiskeri i det område, der ifølge planen vil blive<br />

inddraget til havn. Fiskeri foregår længere ude i fjorden, hvor der fiskes<br />

<strong>med</strong> garn.<br />

I Kalundborg Fjord er ålegræs især udbredt langs den østlige halvdel<br />

af sydkysten, herunder i projektområdet. Samlet betyder det, at der er<br />

en strækning på ca. 4,5 km langs sydkysten <strong>med</strong> udbredte forekomster<br />

af ålegræs, som formodentlig udgør de tætteste bestande i Kalundborg<br />

Fjord. Heraf ligger 1,2 km i selve projektområdet, svarende til knap 30<br />

%.<br />

Bundfaunaen i den indre del af Kalundborg Fjord, hvor projektområdet<br />

ligger, er påvirket af overgødskning, havneaktiviteter og kølevandsudledning.<br />

I anlægsfasen vil der kunne forekomme en påvirkning af det marine<br />

miljø ved støj fra nedvibrering/nedramning af spunsvægge, uddybning<br />

til bundudskiftning og uddybning af bassin foran kajer og sejlrende<br />

samt opbygning af nye havneanlæg.<br />

Nedvibrering af spunsvægge vil være af kort varighed. Det anbefales,<br />

at der anvendes afværgeforanstaltninger, såsom akustiske sæl- og<br />

marsvinskræmmere (”pingere”) umiddelbart forud for vibrering. Disse<br />

afværgeforanstaltninger vil bortskræmme eventuelle havpattedyr i<br />

nærområdet og der<strong>med</strong> afværge en mulig påvirkning af dem. Støjen<br />

vurderes ikke at have nogen væsentlig negativ påvirkning af fisk i<br />

fjorden. Derfor vil der være tale om en mindre miljøpåvirkning, og der<br />

vil ikke være behov for yderligere afværgeforanstaltninger.<br />

Den forøgede mængde opslæmmet materiale i vandet som følge af<br />

udgravninger vil kortvarigt mindske sigtbarheden i dele af fjorden.<br />

Udgravningerne vil også kunne påvirke iltindholdet i vandet og eventuelt<br />

resultere i eller forstærke iltsvind kortvarigt som følge af en forøget<br />

omsætning af det organiske materiale i gytjen og iltning af svovlbrinte.<br />

Dog vurderes den nedsatte sigtbarhed og bidraget til iltsvind at<br />

have meget begrænset omfang.<br />

Marsvin, der finder deres bytte ved ekkolokalisering, vil ikke blive direkte<br />

påvirket af mindsket sigt, men byttedyrene forventes at søge bort<br />

fra områder <strong>med</strong> lav sigtbarhed, og marsvin og sæler må derfor følge<br />

efter. Problemer <strong>med</strong> reduceret iltindhold vil ikke påvirke sæler og<br />

marsvin direkte, da de ånder <strong>med</strong> lunger, men iltsvind kan få byttedyrene<br />

til at søge væk.<br />

Nedsat sigt og reduceret iltindhold / iltsvind i vandet vil kun i begrænset<br />

omfang påvirke havpattedyrene, da den er midlertidig. Så selvom<br />

beskyttelsen af marsvin har national og international interesse, er den<br />

samlede vurdering, at der er tale om en mindre miljøpåvirkning, som<br />

15


ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger af hensyn til havpattedyrene.<br />

Fiskene vil blive direkte påvirket af det nye havneanlæg, da de forhindres<br />

i at fouragere og gyde i de områder, som havnen dækker, herunder<br />

i de tætte ålegræsbestande, som findes i projektområdet. Opfyldninger<br />

kan især få betydning for de fisk, der står i kølevandsudløbet<br />

tæt ved det planlagte havneområde, idet de forhindres i at fouragere i<br />

et område i nærheden af udløbet. Den lille vig ved kølevandsudløbet,<br />

som friholdes for udbygning, betyder dog, at selve nærområdet <strong>med</strong><br />

de højeste temperaturer bevares.<br />

De mange arter, der i hele eller dele af deres livscyklus er knyttet til<br />

ålegræsområder, vil blive tvunget væk fra selve projektområdet. Det<br />

vil mindske det område, som er tilgængeligt for disse arter, men da der<br />

er ålegræsområder og andre områder <strong>med</strong> god tredimensionel struktur<br />

(sten, makroalger) i nærområdet, vurderes det at have begrænset betydning.<br />

Den samlede vurdering af miljøpåvirkningerne i anlægsfasen er, at der<br />

er tale om en mindre miljøpåvirkning og ikke kræver afværgeforanstaltninger<br />

ud over bortskræmning af havpattedyr i forbindelse <strong>med</strong><br />

spunsning.<br />

Miljøpåvirkningerne vil i driftsfasen omfatte: En øget støj fra forøget<br />

skibstrafik, påvirkning af vandkvaliteten og ændrede forhold i fiskefredningszonen<br />

ved Asnæsværket.<br />

Støj fra den øgede skibstrafik kan formodentlig i visse områder fremkalde<br />

undvigelsesreaktioner hos fiskene, men generelt sejler færgerne<br />

ikke tæt på gyde- og fouragerings-områder (f.eks. revene og ålegræsområderne).<br />

Forholdene i inderhavnen bliver antageligt bedre, da den<br />

intense skibstrafik flyttes ud.<br />

Ved løbende oprensning af sejlrende og bassiner bør sugemaskine anvendes<br />

for at begrænse spild fra sediment.<br />

I driftsfasen - som i anlægsfasen - vil selve anlægget udelukke de fisk,<br />

der om vinteren står i kølevandsudløbet ved Asnæsværket, fra at fouragere<br />

i dele af nærområdet. Den samlede vurdering er dog, at påvirkningsgraden<br />

er mindre og ikke kræver afværgeforanstaltninger.<br />

Samlet set vurderes miljøpåvirkningerne i driftsfasen at give en mindre<br />

miljøpåvirkning.<br />

16


1.9 SKIBSTRAFIK<br />

Al trafik til Kalundborg Havn, Statoil og Asnæsværket foregår i dag i<br />

eller lige omkring den afmærkede sejlrende, beliggende 350-500 m fra<br />

projektområdet.<br />

De nye færgehavnsanlæg vil ligge ca. 500 m syd for sejlrenden ind<br />

igennem Kalundborg Fjord. Massegodshavnen vil tilsvarende ligge ca.<br />

400 m syd for sejlrenden eller minimum 350 m fra indsejlingen til<br />

Asnæsværket. Der vurderes derfor ikke at være nogen risiko for kollisioner<br />

imellem arbejdstrafik og den øvrige havnetrafik.<br />

Sejlere og roere har ikke adgang til selve arbejdsområdet i anlægsfasen,<br />

men kan godt krydse igennem uddybningsområdet, ganske som<br />

de i dag krydser imellem trafikken til og fra havnene.<br />

Med havnens placering 350-500 m syd for sejlrenden vil færger kunne<br />

vende uden for sejlrenden.<br />

For fritidssejlere og roere vil havnens udbygning forhindre sejlads i<br />

anlægsområdet, og området fra Ny Vesthavn og ud til sejlrendens<br />

nordgrænse vil blive mere trafikeret, <strong>med</strong> deraf øget sikkerhedsrisiko<br />

for fritidssejlerne. Nord for sejlrenden vil situationen ikke ændre sig i<br />

forhold til den aktuelle situation.<br />

Samlet set vurderes der at være tale om en mindre miljøpåvirkning.<br />

1.10 MARINARKÆOLOGI<br />

Der er udført marinarkæologiske forundersøgelser i anlægsområdet.<br />

Der er intet sted på anlægsområdet konstateret fund in situ; det vil sige<br />

uomlejrede arkæologiske fund. Kulturarvsstyrelsen har derfor frigivet<br />

området til anlægsarbejde.<br />

Hvis der mod forventning dukker fund op i anlægsfasen, vil igangværende<br />

gravearbejder standses og oplysningerne <strong>med</strong>deles Vikingeskibsmuseet<br />

og Kulturarvsstyrelsen.<br />

1.11 SOCIOØKONOMISKE FORHOLD<br />

Kalundborg Havn udgør en af Danmarks største færgehavne <strong>med</strong> en<br />

årlig godsomsætning på mere end 3,6 mio. tons. Alene for Kalundborg-Århus<br />

(Mols-Linien) er der tale om ca. 3 mio. tons i 2005.<br />

Færgetrafikken til og fra Mols-Liniens terminal genererer en del trafik<br />

i de indre områder af Kalundborg Havn. Dette betyder blandt andet, at<br />

17


adgangen til fiskerihavnen og lystbådehavnene sker i et forholdsvis<br />

trafikeret farvand.<br />

Det er vurderet, at der ved overgangen til drift vil blive genereret op til<br />

60 årsværks beskæftigelse på kort sigt. På langt sigt vil der være et betydeligt<br />

udviklingspotentiale. Dels i kraft af den nye vesthavn, og dels<br />

i konsekvens af, at der <strong>med</strong> udvidelsen af Kalundborg Havns arealer<br />

bliver mulighed for at udvikle de eksisterende arealer.<br />

Med anlæg af Ny Vesthavn vil den prognosticerede udvikling i godsomsætningen<br />

over Kalundborg Havn komme tidligere inden for rækkevidde<br />

end forventet, da der vil være en tiltrækningseffekt i kraft af<br />

de nye faciliteter. Det forventes at have en positiv effekt, svarende til<br />

en øget omsætning på 100-140 mio. kr. pr. år for de virksomheder, der<br />

har forretningsaktiviteter i erhvervshavnen.<br />

Hertil kommer den omsætning, der genereres via de forbedrede forhold<br />

i bymidten/centerområdet.<br />

Desuden reduceres generne i inderhavnen, hvor der i dag skal tages<br />

vidtgående hensyn til færgedriften. Det har betydning i forhold til såvel<br />

skibstrafikken som fritidssejlere.<br />

Alt andet lige vil flytningen af færgetrafikken have en positiv effekt<br />

på trafiksikkerheden og en positiv effekt i form af reduceret trafikstøj<br />

og udledning af bilos i midtbyen.<br />

I forbindelse <strong>med</strong> anlægget af den nye vesthavn inddrages strandarealer,<br />

der på nuværende tidspunkt er offentligt tilgængelige. Inddragelsen<br />

vurderes imidlertid ikke at have væsentlig betydning for de rekreative<br />

muligheder, ligesom der ikke vurderes at ske væsentlig påvirkning<br />

af lokalområdets grønne områder.<br />

Der vil være tale om en mindre reduktion af den kyststrækning, der er<br />

til rådighed som badestrand og opholdsareal omkring Kalundborg By.<br />

Da der imidlertid i forvejen er tale om arealer på bagsiden af et industriområde<br />

<strong>med</strong> større virksomheder, og da Røsnæshalvøen tilbyder<br />

store strækninger, der i dag anvendes som de mest attraktive badestrande,<br />

vurderes det ikke at have indflydelse på de rekreative muligheder.<br />

18


2 Indledning<br />

Kalundborg Kommune fremlægger her<strong>med</strong> samlet <strong>VVM</strong> <strong>redegørelse</strong><br />

samt miljøvurdering (<strong>SMV</strong>) af Kommuneplantillæg nr. 25 og Lokalplan<br />

nr. 500 for etablering af de landbaserede dele af Kalundborg Ny<br />

Vesthavn. Samtidig fremlægger Kystdirektoratet <strong>VVM</strong> <strong>redegørelse</strong><br />

for etablering af anlæggene på søterritoriet ved Kalundborg Ny Vesthavn.<br />

Initiativtageren til projektet er Kalundborg Havn, der er en kommunal<br />

selvstyrehavn. Kalundborg Havn har udarbejdet en Masterplan for<br />

havneudvikling i Kalundborg frem til år 2025 (Kalundborg Havn,<br />

2006 a, b). Planen beskriver og vurderer tilstand, kapacitet og udvidelsesmuligheder<br />

ud fra statistiske oplysninger og prognose for havnens<br />

trafik.<br />

Masterplanen viser, at der på nuværende tidspunkt er kapacitetsmangel<br />

i havnen for Mols-Linien og den der<strong>med</strong> affødte trafik. Ligeledes<br />

er der på langt sigt kapacitetsmangel for en række af havnens andre<br />

aktiviteter, herunder for massegodstransport, containertransport,<br />

krydstogttrafik og skibe <strong>med</strong> stor dybgang. I resumé af Masterplanen<br />

er der en samlet plan for udvidelser og ændringer af Kalundborg Havn<br />

frem til 2025, hvor etablering af Kalundborg Ny Vesthavn indgår som<br />

en delplan.<br />

Kalundborg Havn og Kalundborg Kommune ønsker <strong>med</strong> etablering af<br />

Ny Vesthavn at opnå den udvidelse, der er nødvendig for at imødekomme<br />

den stigende efterspørgsel efter havneplads og plads til faciliteter<br />

for både færgetrafik, skibe <strong>med</strong> massegods, havnerelateret erhverv<br />

samt mulig containertrafik indtil år 2025.<br />

I dag råder Mols-Linien over ca. 40.000 m², og arealbehovet for Mols-<br />

Linien er vurderet op til 91.000 m² i år 2010 og 128.000 m² i år 2025.<br />

Massegods- og containertrafikken er i stærk udvikling og stiller ifølge<br />

prognosen krav om yderligere faciliteter inden for planperioden. Kalundborg<br />

Havn (2006 a, b).<br />

Mols-Liniens akutte behov for øget areal kan ikke løses inden for det<br />

eksisterende havneområde, og den eneste mulighed for havneudvikling<br />

er vest for Asnæsværket. Derfor ønskes Mols-Linien som det allerførste<br />

flyttet ud til Ny Vesthavn.<br />

19


Anlæg af ny Vesthavn er vist i figur 2.1. Med gul skravering (F2) vises<br />

det allokerede areal på 180.000 m² til færgeleje, trailerplads m.m.<br />

som et fremtidssikret område for færgetrafikken. Med rød skravering<br />

(T7) vises fremtidig massegodshavn på 440.000 m² <strong>med</strong> 600 m lang<br />

og 15 m dyb kaj for skibe <strong>med</strong> stor dybgang. I området for massegodshavnen<br />

er der desuden plads til havnerelateret erhverv. Med blå<br />

skravering vises en 200 m lang kajplads <strong>med</strong> dybgang på 9,5 m og<br />

plads til containerterminal. Det blå område er på ca. 22.000 m². Havnen<br />

foreslås placeret på et areal, hvor der i dag er henholdsvis agerjord<br />

i omdrift eller brak samt naturområde <strong>med</strong> skræntskov, strandeng og<br />

strand.<br />

Udbygningen foreslås foretaget i etaper <strong>med</strong> anlæggelse af en færgehavn<br />

i fase I, anlæggelse af en massegodshavn <strong>med</strong> en 600 m bulkkaj<br />

og arealer til havnerelateret erhverv i fase II samt etablering af en containerterminal<br />

i fase III.<br />

Figur 2.1 Kalundborg Ny Vesthavn<br />

Kalundborg Kommune har vurderet, at projektet har et omfang, som<br />

betyder, at der skal tilvejebringes <strong>VVM</strong> <strong>redegørelse</strong>, regionplanændring,<br />

kommuneplantillæg og lokalplanlægning inkl. miljøvurdering<br />

af planforslagene.<br />

Kystdirektoratet har ligeledes vurderet, at der skal udarbejdes <strong>VVM</strong><br />

<strong>redegørelse</strong> gældende for det marine område.<br />

Nærværende <strong>VVM</strong> <strong>redegørelse</strong> er udarbejdet af NIRAS i samarbejde<br />

<strong>med</strong> Kalundborg Kommune og Kystdirektoratet, således at den både<br />

behandler forhold på land i henhold til bekendtgørelse nr. 1335 af 6.<br />

december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs<br />

virkning på miljøet (<strong>VVM</strong>) i <strong>med</strong>før af lov om planlægning (Miljømi-<br />

20


nisteriet, 2006a), og forhold på søterritoriet i <strong>med</strong>før af bekendtgørelse<br />

nr. 809 af 22. august 2005 om miljømæssig vurdering af visse anlæg<br />

og foranstaltninger på søterritoriet (<strong>VVM</strong>), (Transport- og Energiministeriet,<br />

2005). Desuden dækker <strong>redegørelse</strong>n miljøvurdering af planforslagene<br />

i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer<br />

(Miljøministeriet, 2004).<br />

Miljøundersøgelserne i <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n sikrer ikke, at fremtidige<br />

virksomheder på havnearealet, som måtte vise sig at være <strong>VVM</strong>pligtige,<br />

fritages for denne pligt.<br />

2.1 <strong>VVM</strong>/<strong>SMV</strong> PROCES<br />

Figur 2.2: Procesdiagram for <strong>VVM</strong> og <strong>SMV</strong><br />

Procesdiagram for <strong>VVM</strong> og <strong>SMV</strong> er vist i figur 2.2. <strong>VVM</strong> processen<br />

blev igangsat <strong>med</strong> udsendelse af et debatoplæg i marts 2007. Formålet<br />

<strong>med</strong> debatoplægget og foroffentlighedsfasen i marts og april 2007 var<br />

at indkalde ideer og forslag fra borgere, andre kommuner, foreninger<br />

og organisationer forud for arbejdet <strong>med</strong> <strong>VVM</strong> <strong>redegørelse</strong> og plangrundlag.<br />

Kalundborg Kommune har samlet indkomne ideer og forslag<br />

i en hvidbog og fremsat krav til det videre <strong>VVM</strong> og planarbejde<br />

(Kalundborg Kommune, 2007 d).<br />

Tilsvarende er indhold af miljøvurderingen i henhold til lov om miljøvurdering<br />

af planer og programmer fastlagt (Miljøministeriet, 2004),<br />

og den er i august 2007 udsendt i høring hos de berørte myndigheder<br />

(Kalundborg Kommune, 2007f). De indkomne kommentarer og krav<br />

er herefter indgået i den endelige fokusering af vurderingerne.<br />

Kalundborg Havn har på baggrund af de indkomne forslag og krav fra<br />

myndigheder udarbejdet planforslag samt <strong>VVM</strong> <strong>redegørelse</strong> inklusiv<br />

miljøvurdering efter lov om miljøvurdering af planer og programmer<br />

(Miljøministeriet, 2004). På nuværende tidspunkt er processen nået til<br />

3. fase, hvor planforslagene samt <strong>VVM</strong> og <strong>SMV</strong> <strong>redegørelse</strong>n fremlægges<br />

i en 8 ugers offentlighedsperiode. I denne periode er der mu-<br />

21


lighed for at komme <strong>med</strong> bemærkninger og indsigelser til Kalundborg<br />

Kommune og Kystdirektoratet.<br />

I sidste fase i <strong>VVM</strong>- og <strong>SMV</strong>-processen skal Kalundborg Kommune<br />

og Kystdirektoratet tage stilling til de indkomne bemærkninger og<br />

eventuelle tilpasninger i projektet inden vedtagelse af planerne.<br />

2.2 LÆSEVEJLEDNING<br />

Rapporten kan inddeles i fire dele. I første del (kapitel 1 - 5) opridses<br />

de grundlæggende forudsætninger for projektet <strong>med</strong> beskrivelse af<br />

projektet og afgrænsning af miljøvurderingerne, alternativer samt<br />

planmæssige rammer og bindinger i anlægsområdet.<br />

I anden del miljøvurderes emner, der berører de landbaserede forhold<br />

(kapitel 6 – 13) som landskab, kulturhistorie, visuelle forhold, natur,<br />

trafik, støj, andre miljøforhold (vand, jord, luft) og friluftsliv.<br />

I tredje del miljøvurderes emner, der berører de marine forhold (kapitel<br />

14 – 18) som kystmorfologi, marinbiologiske forhold, marinarkæologi,<br />

skibstrafik, sikkerhedsforhold, og friluftsliv på søterritoriet.<br />

I fjerde - og sidste del (kapitel 19 – 23) beskrives effekter på socioøkonomiske<br />

forhold. Desuden indeholder denne del afsluttende og opsummerende<br />

kapitler om kumulative effekter, afværgeforanstaltninger,<br />

projektets miljøpåvirkninger og begrænsninger ved miljøvurderingen.<br />

Afslutningsvis er referencer angivet i kapitel 24.<br />

Bagerst i hovedrapporten er vedlagt appendix <strong>med</strong> 3 forskellige oversigtskort<br />

over området, samt et appendiks <strong>med</strong> visualiseringsbilleder<br />

fra kapitel 8 i A4 format.<br />

Øvrige bilag findes i en selvstændig bilagsrapport.<br />

Der henvises specielt til oversigt over lovgivning af relevans for planarbejdet<br />

og miljøvurderingerne i bilag 1 og gennemgang af begreber<br />

og den anvendte metode i miljøvurderingerne i bilag 2. De øvrige bilag<br />

er der henvist til i de enkelte delafsnit.<br />

Vurderingsmetoden fra bilag 2 anvendes i <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n til vurdering<br />

af miljøpåvirkningernes omfang. I vurderingen tages stilling til<br />

graden af forstyrrelse (høj, middel, lav), om forstyrrelsen er vigtig for<br />

internationale, nationale/regionale, eller lokale interesser, sandsynligheden<br />

for at forstyrrelsen forekommer (høj, middel, lav) samt varighed<br />

af forstyrrelsen (kort, midlertidig, permanent). På baggrund af disse<br />

vurderinger afgøres påvirkningsgraden (omfattende, moderat, min-<br />

22


dre eller ubetydelig). Afværgeforanstaltninger foreslås eller overvejes<br />

afhængig af påvirkningsgraden. Der henvises til bilag 2 for en mere<br />

detaljeret beskrivelse.<br />

23


3 Projektbeskrivelse og afgrænsning<br />

I afsnit 3.1 – 3.3 beskrives det planlagte projekt <strong>med</strong> tilhørende tidsplan,<br />

og afslutningsvis redegøres i afsnit 3.4 for afgrænsning af <strong>VVM</strong><br />

<strong>redegørelse</strong>n.<br />

3.1 PRÆSENTATION AF PROJEKTET<br />

Den Ny Vesthavn placeres vest for Asnæsværket. Massegodshavnen<br />

er placeret umiddelbart øst for færgehavnen og container-feederterminalen<br />

tættest på Asnæsværket. Delprojekterne beskrives i det følgende<br />

og hele hovedprojektet <strong>med</strong> Ny Vesthavn er vist på fig 3.1.<br />

Figur 3.1: Ny Vesthavn<br />

I Masterplanen for Kalundborg Havn for perioden 2006-2025 konkluderes,<br />

at der er et presserende behov for at give Mols-Linien mere<br />

plads for at kunne betjene det kraftigt stigende antal løstrailere. Derudover<br />

konkluderes det, at havnen mangler baglandsarealer og dybvandskajer.<br />

Der er en stigende efterspørgsel efter havne- og kajarealer<br />

i Kalundborg. Det er vurderet, at eneste mulighed for at imødekomme<br />

disse behov er en Ny Vesthavn vest for Asnæsværket, omfattende<br />

en færgehavn, en massegodshavn og en mulig containerfeeder-terminal.<br />

Overvejelser om andre alternativer er nærmere beskrevet<br />

i kapitel 4.<br />

25


3.2 BESKRIVELSE AF ANLÆG<br />

Den Ny Vesthavn er planlagt anlagt i 3 faser. Den første fase vil være<br />

færgehavnen og adgangsvejen (2008-2009), den anden fase vil være<br />

Massegodshavn (2012-2013), og den tredje fase vil være en mulig<br />

containerterminal (efter 2014). En detaljeret tidsplan er præsenteret i<br />

afsnit 3.3.<br />

3.2.1 Færgehavn – Fase 1<br />

3.2.1.1 Nye anlæg<br />

Færgehavnen bygget som en fase 1 er vist på fig. 3.2.<br />

Figur 3.2: Færgehavn – Fase 1<br />

Færgehavnen er planlagt etableret i 2008-2009. For detaljer i tidsplanen<br />

henvises til Afsnit 3.3.<br />

Færgehavnen etableres ved opfyldning af et ca. 73.000 m 2 stort område<br />

på søterritoriet foran den nuværende kystlinie. Derudover etableres<br />

opmarchplads, veje og skråninger på ca. 58.000 m 2 ved udgravning i<br />

landområdet. Opmarchpladsen har i det sydvestligste hjørne en respektafstand<br />

på 100 m til den fredede gravhøj.<br />

På grund af bundforholdene <strong>med</strong> 1-5 m gytje ved den vestligste pier,<br />

og 1-3 m gytje ved den østligste pier er det nødvendigt at lave bundudskiftning<br />

<strong>med</strong> sand i såvel stenkastningsområdet som kajområdet.<br />

Dette indebærer klapning af ca. 105.000 m 3 gytje på godkendt klapplads<br />

syd for spidsen af Asnæs. På grundlag af boringer i uddybningsområdet<br />

og områdets generelle tilstand antages materialet som uforurenet.<br />

Det uddybede materiale erstattes <strong>med</strong> ca. 105.000 m 3 indpumpet<br />

sand.<br />

26


Tilladelse til indvinding af sand fra havet indhentes hos By- og Landskabsstyrelsen.<br />

Til opfyldning anvendes det fra land udgravede materiale omfattende<br />

ca. 105.000 m 3 moræneler samt ca. 475.000 m 3 indpumpet sand. Planum<br />

vil være kote +2,4 ved kajerne, stigende <strong>med</strong> 0,8 % til indtil ca.<br />

160 m fra sydskel og herfra stigende <strong>med</strong> 1,5 % til sydskel af området<br />

i kote +6,2 á 6,6.<br />

Opfyldning <strong>med</strong> moræneler på søterritoriet vil kun ske over kote +1,5.<br />

Under kote +0,5 og uden for morænelersopfyldningen er der indpumpet<br />

sand.<br />

Det opfyldte område beskyttes imod vest af en permanent stenkastning<br />

<strong>med</strong> sand/ralkerne. Imod øst beskyttes opfyldningen af en midlertidig<br />

stenkastning uden for kote -3. Imellem kystlinien og kote -3<br />

udføres midlertidig sandstrand.<br />

Etablering af de to færgelejer vil kræve ramning/nedvibrering af ca.<br />

550 m stålspunsvæg. Spunsvæggene forankres til jernbeton ankerplader<br />

og udføres <strong>med</strong> betonhammer. Betonhammeren udbygges <strong>med</strong><br />

supplerende betonpåstøbninger, hvor der skal være fendere for færgerne.<br />

I selve lejerne udføres hydrauliske ramper til nedre dæk. For adgang<br />

til de øvre dæk opføres stålramper fra niveau, afsluttende <strong>med</strong> hydrauliske<br />

ramper.<br />

Opmarchpladsen har billetteringsbygning ved sydøsthjørnet, hvor adgangsvejen<br />

ender. Opmarchpladsen udføres <strong>med</strong> fast belægning, afvandingssystem<br />

og belysning på 30 m tårnmaster i et ca. 60x60 m net.<br />

Belysningsniveauet vil være ca. 20 lux for opmarchpladsen og 50 lux<br />

for kajområdet.<br />

Overfladevand fra opmarchpladsen ledes som i den eksisterende havn<br />

direkte til fjorden. Spildevand pumpes til Kalundborgs Renseanlæg eller<br />

opsamles i tank til tømning <strong>med</strong> tankvogn.<br />

Langs opmarchpladsens syd- og vestside etableres tre spor for færgetrafik.<br />

De to af disse spor bruges som frakørselsspor for færgerne,<br />

hvorved der næsten kan være en hel færge på frakørselssporene. Dette<br />

minimerer færgens tømmetid og giver max. lastetid, hvilket er nødvendigt<br />

for at sikre fartplanen. Det tredje spor bruges til tilkørsel til lejerne<br />

og må af hensyn til lovgivningen om terrorsikring kun bruges til<br />

dette.<br />

27


På færgehavnen etableres ud over billetteringsbygning kun ventesal og<br />

toiletter for gående passagerer, opholdsfaciliteter for chauffører og for<br />

mandskab samt et mindre værksted <strong>med</strong> tilhørende vaskeplads for det<br />

kørende materiel. Det samlede bygningsareal bliver på i alt ca. 1.000<br />

m 2 . Ventesal for gående passagerer vil ligge uden for færgehavnens<br />

hegn 60 m sydøst for det østligste leje. Denne placering skyldes kravene<br />

om terrorsikring af færgehavne.<br />

3.2.1.2 Adgangsvej<br />

Adgangsvejen til færgehavnen og senere til massegodshavnen udlægges<br />

<strong>med</strong> et 22 m bredt tracé svarende til:<br />

To vognbaner á 3,5 m<br />

Én kantrabat mod havneanlægget á 8 m og én rabat imellem<br />

vej og sti á 4,0 m<br />

Én dobbeltrettet fællessti til cyklister/gående á 3,0 m<br />

Adgangsvejen føres fra rundkørslen i det grønne område vest for Asnæsværket<br />

langs bagkant af havneområderne i kote ca. +6,2. Den nuværende<br />

terrænhøjde varierer imellem ca. +11,0 ved østskellet imod<br />

Asnæsværket til +7,5 á +10 ved færgehavnen.<br />

Adgangsvejen til færgehavnen skal således graves ned. Dette sker ved<br />

en middel hældning på ca. 0,7 % på de første 380 m fra rundkørslen<br />

ved Asnæsværkets grønne område. Derfra føres vejen i niveau <strong>med</strong><br />

havneområdet, således at der senere kan laves tilkørsler til massegodsområdet.<br />

Nedgravningen af adgangsvejen sker i første fase og vil give et stort<br />

afgravningsvolumen af moræneler, der bruges til delvis opfyldning af<br />

færgehavnens opmarchplads, som beskrevet under færgehavnen. Der<br />

påregnes skråningshældning 1:5 imod nord, hvilket vil tillade både<br />

deponering af sne fra rydning af vejen i en vinterperiode og adgang<br />

for landbrugsmateriel til det nordlige område i en fase 1.<br />

Adgangsvejen slutter ved billetteringsbygning til færgehavnen. Vest<br />

for denne føres tre spor langs vestkanten af færgehavnen ud til lejerne.<br />

Langs østsiden af færgehavnen uden for hegnet føres en tosporet vej<br />

til en vendeplads ved en ventesal for gående passagerer.<br />

Ved etablering af adgangsvejen etableres en gennemskæring af et<br />

nord-sydgående stendige i projektområdets østlige del, se afsnit 7.2.2.<br />

Grundet de eksisterende regler om terrorsikring af færgehavne kan ingen<br />

af de tre vestligste spor anvendes som adgangsvej til stranden vest<br />

for færgehavnen.<br />

28


I dag er der adgang til stranden til fods fra det grønne anlæg vest for<br />

Asnæsværket. Desuden etableres en parkeringsplads ved indkørsel til<br />

færgehavnen og en grussti i forlængelse af gang og cykelstien, så det<br />

bliver muligt at gå langs den syd- og vestlige afgrænsning af færgehavnen<br />

ned til stranden.<br />

Adgangen til det nye havneområde vil frem til rundkørslen ved Asnæsværket<br />

ske på den eksisterende Asnæsvej ud til Hovvejskrydset.<br />

Fra Hovvejskrydset går trafikken i dag nord på ad Sydhavnsvej til den<br />

nuværende færgehavn.<br />

På strækningen fra hovedindkørslen til Asnæsværket og frem til, hvor<br />

den nye adgangsvej starter, vil det være nødvendigt at forstærke den<br />

eksisterende vej.<br />

Der er kun få boliger i nærheden af adgangsvejen, herunder et enkelt<br />

hus beliggende yderst på Lerchenborgvej i kort afstand fra Asnæsvej<br />

samt nogle få funktionærboliger ved Asnæsværket.<br />

3.2.1.3 Ressourcer<br />

Anslåede mængder til bygning af færgehavnen fremgår af tabel 3.1.<br />

Ressource Mængde Fremskaffelse<br />

Uddybning til klapning 105.000 m 3<br />

Fyldsand 465.000 m 3<br />

Fra godkendt sugeområde<br />

på søterritoriet<br />

Afgravnings- og opfyld- 105.000 m<br />

ningsmateriale<br />

3<br />

Fra afgravning i landområdet<br />

Sten i stenkastninger 50.000 m 3<br />

Brudsten fra Norge/Sverige<br />

På pram/skib<br />

Stålspunsvæg 1100 t Vesteuropa på skib<br />

Stålankre/stål 100 t Vesteuropa på skib<br />

Beton 1.000 m 3<br />

Betonfabrik i området på<br />

lastbil<br />

Armering 120 t Lager i området på lastbil<br />

Asfaltbelægning 130.000 m 2<br />

Fabrik i området på lastbil<br />

Asfaltbelægning på adgangsvej<br />

12.000 m 2<br />

Fabrik i området på lastbil<br />

Tabel 3.1: Anslået ressourceforbrug ved bygning af Færgehavn i Ny Vesthavn<br />

29


3.2.1.4 Anlægsaktiviteter<br />

Uddybning til bundudskiftning vil ske <strong>med</strong> spandkædemaskine eller<br />

hydraulisk grab, der losser til splitpram, som derefter sejles til klapplads<br />

syd for Asnæs spids.<br />

Efter uddybningen vil sandpumpere levere opfyldningssand i det uddybede<br />

område fra godkendt sandindvindingsområde.<br />

Stenkastninger vil blive opbygget fra land ved, at der først udlægges<br />

en ralkerne, der sikrer imod spredning af bagfylden. Bagfylden vil bestå<br />

af afgravningsmateriale fra land over kote +0,5 og derudover indpumpet<br />

sand. Dette opbygges <strong>med</strong> anlæg 3 imod ralkernen, hvorefter<br />

stenkastning kan færdiggøres <strong>med</strong> filtersten og dæklag fra maskiner<br />

stående på færdiggjort stenkastning og bagfyld. Morænelers bagfyld<br />

stoppes 0,7 m under belægning for at sikre en god belægningsopbygning.<br />

Sandopfyldning vil starte umiddelbart efter afslutning af den vestlige<br />

stenkastning og der<strong>med</strong> minimere evt. spild pga. af bølger. Men opfyldningen<br />

vil køre sideløbende <strong>med</strong> etableringen af spunsvægge ud<br />

imod fjorden.<br />

Spunsvæg til kajer vil blive rammet/vibreret ned fra flåde. Der bagfyldes<br />

<strong>med</strong> indpumpet sand, og der etableres ankre <strong>med</strong> ankerplader,<br />

hvorefter betonhammer m.m. kan udføres fra land.<br />

Bygninger opføres samtidig <strong>med</strong>, at der laves afvandingssystem og<br />

belægninger.<br />

3.2.1.5 Havnedrift<br />

Færgehavnen er en eksklusiv færgehavn. I dag er der 6 ankomster og<br />

afgange i døgnet <strong>med</strong> to færger og færge i havn i ca. 7 timer. Der<br />

overføres i dag ca. 120.000 personbiler og ca. 180.000 lastbiler og<br />

løstrailere pr. år.<br />

Inden for planperioden (frem til år 2025) forventes antallet af færger<br />

at stige til 3 eller 4 <strong>med</strong> en mulig fordobling af ankomster og afgange<br />

samt havnetid. Antallet af personbiler forventes at stige til 170.000 -<br />

250.000 afhængig af prognoserne. Lastbiler og løstrailere forventes at<br />

stige til 280.000 - 510.000 pr. år.<br />

Ud over trafikken til og fra vil havnedriften indebære udstødningsluft<br />

fra færgerne i op til den dobbelte mængde af i dag, <strong>med</strong>mindre emissionen<br />

vil blive reduceret ved senere nye færger.<br />

30


3.2.2 Massegodshavn – Fase 2<br />

3.2.2.1 Nye anlæg<br />

Fase 1 for færgehavnen og Fase 2 for massegodshavnen er vist på Figur<br />

3.3.<br />

Figur 3.3: Massegodshavn – Fase 2<br />

I massegodshavnen ønskes der plads til to skibe <strong>med</strong> den størrelse der<br />

netop kan udnytte sejlrendens dybde på15 m. Disse skibe er på 90.000<br />

t og kræver en kajplads på 300 m. En kaj <strong>med</strong> to kajpladser til skibe af<br />

denne størrelse er således 600 m lang og kan alternativt give plads til<br />

tre skibe á ca. 25.000 t. Hvis man kun byggede én kajplads ville der<br />

alternativt kun kunne ligge to skibe på 8.000 t, hvorved havnens kapacitet<br />

og fleksibilitet ville blive væsentlig begrænset.<br />

Massegodshavnen <strong>med</strong> 600 m kaj etableres øst for færgehavnen ved<br />

opfyldning af et ca. 270.000 m 2 stort område på søterritoriet foran den<br />

nuværende kystlinie. Derudover etableres ca. 180.000 m 2 baglandsareal<br />

ved udgravning i landområdet op til adgangsvejen. Det samlede<br />

areal er fastsat ud fra følgende hensyn: Kajen er trukket så langt ud i<br />

fjorden som det er muligt af hensyn til det nødvendige manøvreareal<br />

imellem sejlrende og kaj. Baglandets dybde inkl. vej var i Masterplanen<br />

oprindelig fastsat til 600 m, men er i dette planforslag reduceret til<br />

500-550 m under hensyntagen til det bagved liggende § 3 område omkring<br />

en sø og en dertil hørende knækfri føring af adgangsvejen til<br />

færgehavn og massegodshavn. Senest i <strong>VVM</strong> forløbet er baglandsdybden<br />

blevet reduceret yderligere <strong>med</strong> 28 m til en 8 m bredere vejtracé<br />

og et 20 m beplantningsbælte. Det effektive bagland er således<br />

nu kun 458-508 m ekskl. vej, imod Masterplanens 586 m. ekskl. vej.<br />

31


Behovet for ca. 600 m bagland er baseret på den generelle erfaring<br />

<strong>med</strong> alle eksisterende havne, idet der generelt er mangel på bagland.<br />

Til sammenligning er Århus Østhavn etape 1 og 2 udlagt <strong>med</strong> 500 m<br />

henholdsvis 600 m bagland. inkl. vej.<br />

Ved vestenden af kajen udføres et manøvrebassin for færgerne således,<br />

at de kan svaje omkring den østligste færgepier og bakke ind i lejet.<br />

Foran massegodskajen er det nødvendigt at uddybe et ca. 335.000 m 2<br />

stort bassin til kote -15 og et ca. 86.000 m 2 stort bassin til kote -11.<br />

Uddybningsmaterialet fra et punkt ca. midt for kajen og imod vest er<br />

uforurenet gytje, der skal klappes på den godkendte klapplads. Uddybningsmaterialet<br />

i den østlige del af bassinerne er moræneler, der<br />

genanvendes til opfyldning i baglandet.<br />

På grund af bundforholdene <strong>med</strong> 0-4 m gytje ved den vestligste halvdel<br />

af massegodskajen er det nødvendigt at lave bundudskiftning <strong>med</strong><br />

sand i såvel stenkastningsområdet i forlængelse af det østlige færgeleje<br />

som i kajområdet. Dette indebærer klapning af ca. 10.000 m 3 gytje<br />

på godkendt klapplads syd for Asnæs. Som ved færgehavnen antages<br />

materialet som uforurenet. Det uddybede materiale erstattes <strong>med</strong> indpumpet<br />

sand.<br />

Samlet mængde til klapning for Fase 2 bliver således ca. 785.000 m 3 .<br />

Til opfyldning over land samt over kote +0,5 på søterritoriet anvendes<br />

det fra land udgravede materiale omfattende ca. 240.000 m 3 moræneler<br />

samt ca. 1.700.000 m 3 indpumpet sand. Planum vil være kote +2.9<br />

indtil ca. 220 m fra sydskel, og herfra <strong>med</strong> en svag hældning på 1,5 %<br />

til sydskel af området i kote ca. +6,2.<br />

Det opfyldte område beskyttes imod vest ud imod færgehavnsbassinet<br />

af en permanent stenkastning, der skal være <strong>med</strong> til at reducere bølgeuroen<br />

i færgehavnsbassinet. Imod øst imod en evt. senere containerfeeder-terminal<br />

beskyttes opfyldningen af en midlertidig stenkastning.<br />

Etablering af den 600 m lange dybvandskaj <strong>med</strong> vanddybde -15 m vil<br />

kræve ramning/nedvibrering af ca. 550 m stålspunsvæg, samt bygning<br />

af en ca. 110 m lang betonpier på betonpæle foran et manøvrebassin<br />

for færgerne. Spunsvæggene forankres til jernbeton ankerplader og<br />

udføres <strong>med</strong> betonhammer. Betonhammeren udbygges <strong>med</strong> supplerende<br />

betonpåstøbninger, hvor der skal være fendere. Betonpieren eliminerer<br />

behovet for bundudskiftning i dette område.<br />

32


Det ca. 450.000 m 2 store bagland skal bruges til massegods i umiddelbar<br />

nærhed af kajen. I den vestlige ende er der dog reserveret et ca.<br />

25.000 m 2 stort område til en senere udvidelse af færgehavnens opmarchplads.<br />

Havnerelaterede erhverv kan placeres i baglandet fjernest<br />

fra kajen langs adgangsvejen.<br />

Massegods kan være korn og foderstoffer, sten og grus, cement, bioaffald<br />

til 2. generations ethanol produktion uden for havnen, halm, kul,<br />

skrot, flis og hele skibsladninger af træ (bulk træ). Dette gods vil ud<br />

over åbne lagerpladser kræve såvel lagerbygninger, såkaldte planlagre<br />

<strong>med</strong> byggehøjde på op til 30 m, som enkelte højtanke <strong>med</strong> højde på op<br />

til 50 m. Lokalplanforslaget åbner mulighed for etablering af op til 3<br />

højtanke. For at sikre rentabiliteten af massegodshavnen skal muligheden<br />

for etablering af højtanke foreligge, idet oplag i højtanke er en<br />

forudsætning for håndtering af bestemte typer massegods. Højtanke<br />

kan f.eks. være nødvendige til pulverformigt massegods som f.eks.<br />

cement, sukker, kalk o.l. Herudover kan der på kajen forekomme kraner<br />

<strong>med</strong> højde på op til 70 m, når bommen er i opslået position.<br />

Massegods kan derudover være specielle flydende produkter, der kræver<br />

tankanlæg, som dog kan placeres i baglandet fjernest fra kajen.<br />

Sådanne tankanlæg vil være højere end 15 m og normalt ikke over 25<br />

m.<br />

Havnerelaterede erhverv defineres som erhverv, der af driftsmæssige<br />

årsager skal ligge i nærheden af en kaj. Dvs. at sådanne virksomheder<br />

skal generere en kajomsætning, eller de skal servicere skibe eller de<br />

virksomheder, der genererer en kajomsætning. Virksomheder, der genererer<br />

en kajomsætning, vil miljømæssigt bidrage til at minimere<br />

landevejstrafikken. Havnerelaterede erhverv kan således være virksomheder,<br />

der forarbejder store mængder af råprodukter, der importeres,<br />

eller virksomheder, der som NKT forarbejder meget store emner,<br />

der ikke kan transporteres på landevej. Havnerelaterede erhverv kan<br />

således ikke være produktionsanlæg <strong>med</strong> processpildevand, der lige så<br />

godt kan ligge et andet sted. Havnerelaterede erhverv kan også være<br />

mindre skibsreparationsværksteder og leverandørvirksomheder til skibe.<br />

Derudover betragtes kontorfaciliteter for skibsmæglere, rederier og<br />

lignende erhverv, der arbejder <strong>med</strong> skibsfarten som havnerelaterede.<br />

Da de fremtidige virksomheder ikke er kendt på nuværende tidspunkt,<br />

er der opstillet nedenstående rammer for virksomhederne. Rammerne<br />

benyttes som forudsætning for <strong>VVM</strong> vurderingen:<br />

Det forudsættes, at der kan etableres 10-30 havnerelaterede<br />

virksomheder i områder ud over almindelige kontorer for øvri-<br />

33


34<br />

ge interessenter i havnen. Af disse virksomheder forventes det,<br />

at ca.10 virksomheder vil være omfattet af reglerne for miljøgodkendelse<br />

iht. Miljøbeskyttelsesloven Kap. 5.<br />

Den generelle byggehøjde i baglandet kan være op til 30 m.<br />

Skorstene forventes ikke, og skulle de forekomme, vil de svare<br />

til byggehøjden på op til 30 m.<br />

Lastbilstransporter til og fra virksomhederne er indeholdt i<br />

prognosen for lastbilstransporter på massegodshavnen på 60-<br />

80.000 årlige transporter i år 2025.<br />

Støjemission fra virksomhederne skal overholde Miljøstyrelsens<br />

gældende grænseværdier for støj i skel i erhvervsområder<br />

samt grænseværdier ved nærliggende boliger.<br />

Emissioner til luft skal overholde luftvejledningens B-værdier.<br />

Overfladevand afledes ved direkte udledning til Kalundborg<br />

Fjord via sandfang og olieudskiller.<br />

Sanitært spildevand, rengøringsvand mv. fra virksomhederne<br />

afledes til Kalundborg Bys rensningsanlæg.<br />

Der vil ikke forekomme virksomheder <strong>med</strong> egentligt processpildevand.<br />

3.2.2.2 Ressourcer<br />

Anslåede mængder til bygning af massegodshavnen fremgår af tabel<br />

3.2.<br />

Ressource Mængde Fremskaffelse<br />

Uddybning til klapning 785.000 m 3<br />

Uddybning til opfyldning 321.000 m 3<br />

Fyldsand 1.700.000<br />

m 3<br />

Fra godkendt sugeområde<br />

på søterritoriet<br />

Afgravnings- og opfyld- 240.000 m<br />

ningsmateriale<br />

3<br />

Fra afgravning i landområdet<br />

Sten i stenkastninger 30.000 m 3<br />

Brudsten fra Norge/Sverige<br />

På pram/skib<br />

Stålspunsvæg 1900 t Vesteuropa på skib<br />

Stålankre/stål 150 t Vesteuropa på skib<br />

Beton 2200 m 3<br />

Betonfabrik i området på<br />

lastbil<br />

Armering 260 t Lager i området på lastbil<br />

Betonpæle 11.000 m Fra fabrik på pram/skib<br />

Asfaltbelægning 434.000 m 2<br />

Fabrik i området på lastbil<br />

Tabel 3.2: Anslået ressourceforbrug ved bygning af massegodshavn i Ny Vesthavn


3.2.2.3 Anlægsaktiviteter<br />

Uddybning til bundudskiftning og efterfølgende opfyldning <strong>med</strong> sand<br />

vil ske som ved færgehavnen. Dog kan de store mængder gytje optages<br />

<strong>med</strong> pumpe for at minimere spildet. Moræneler vil blive optaget<br />

<strong>med</strong> spandkædemaskine eller hydraulisk grab.<br />

Stenkastningerne ved vest- og østende vil blive opbygget fra færgepieren/land<br />

ved, at der først udlægges en ralkerne, der sikrer imod spredning<br />

af bagfyld. Ved den vestlige stenkastning og den yderste del af<br />

den østlige stenkastning vil dette bestå af indpumpet sand. For den inderste<br />

del af den østligste stenkastning vil bagfyld over kote +0,5 dog<br />

bestå af afgravningsmateriale fra land, der primært er moræneler. Bagfyld<br />

opbygges generelt <strong>med</strong> anlæg 3 imod ralkernen, hvorefter stenkastning<br />

kan færdiggøres <strong>med</strong> filtersten og dæklag fra maskiner stående<br />

på færdiggjort stenkastning og bagfyld.<br />

Som ved færgehavnen vil sandindpumpning ske sideløbende <strong>med</strong><br />

stenkastningsopbygning, og før der er lukket <strong>med</strong> spunsvæg ud imod<br />

fjorden.<br />

Spunsvæg til kajer vil blive rammet/vibreret ned fra flåde. Der bagfyldes<br />

<strong>med</strong> indpumpet sand, og der etableres ankre <strong>med</strong> ankerplader,<br />

hvorefter arbejde <strong>med</strong> betonhammer m.m. kan udføres fra land. Pæle<br />

til betonpieren vil blive rammet ned fra flåde.<br />

Bygninger opføres samtidig <strong>med</strong>, at der laves afvanding og belægninger.<br />

3.2.2.4 Havnedrift<br />

Massegodshavnen vil som den eneste offentlige trafikhavn på Sjælland<br />

<strong>med</strong> vanddybde på 15 m dække hele Sjællands transportbehov i<br />

stor og økonomisk skibstonnage.<br />

Massegodshavnen vil få en havnedrift, der minder meget om den nuværende<br />

på Sydhavnspieren, Kalundborg Havn.<br />

Skibsstørrelsen vil variere fra mindre til helt store massegodsskibe<br />

<strong>med</strong> en dødvægtstonnage på 90.000 tons, svarende til størrelsen, der i<br />

dag anløber kulpieren ved Asnæsværket i dellast.<br />

Inden for planperioden forventes det, at der vil være skib ved kaj i op<br />

til 30 % af tiden. Antallet af skibsanløb på massegodskajen skønnes at<br />

vokse til 100-200 anløb pr. år indtil 2025.<br />

35


Skibene vil primært blive lastet <strong>med</strong> transportbånd direkte fra planlagre/højtanke<br />

eller <strong>med</strong> kraner fra lastbiler eller bunker på kajgaden.<br />

Losning af skibe vil ske <strong>med</strong> grabkraner, pneumatiske sugeanlæg eller<br />

kraner udstyret <strong>med</strong> snegl. Transport til og fra skib vil ske <strong>med</strong> lastbiler,<br />

hvis den går direkte ind og ud af havnen eller evt. <strong>med</strong> traktorer<br />

<strong>med</strong> trailer, hvis der er tale om transport til og fra lager i havneområdets<br />

bagland.<br />

Det vurderes, at der kan blive tale om intern transport af gods mellem<br />

Ny Vesthavn og de eksisterende havneafsnit på ca. 200.000 tons gods<br />

årligt. Transporten vil foregå <strong>med</strong> lastbiler. Den forventede godsmængde<br />

svarer til 10.000 lastbiler, så der i alt bliver 20.000 lastbilspassager.<br />

Lastbiltransporten til og fra massegodshavnen skønnes på baggrund af<br />

den forventede godsomsætning at vokse til 60-80.000 lastbiler pr. år<br />

indtil 2025.<br />

Flydende massegods vil blive pumpet til og fra skibene i ledninger<br />

nedlagt i terrænet eller på rørbroer.<br />

Ud over trafikken til og fra vil havnedriften indebære udstødningsluft<br />

fra skibene og støjemission fra losse- og lastegrej. Eventuelle støvgener<br />

forventes minimeret ved indkapsling af losse- og lastegrej.<br />

3.2.3 Container-feeder-terminal – Fase 3<br />

3.2.3.1 Nye anlæg<br />

Hovedprojektet indeholder mulighed for at anlægge en containerfeeder-terminal<br />

i fase 3, hvis faciliteterne i den nuværende Østhavn<br />

ikke skulle være tilstrækkelige. Alternativt kan området inddrages<br />

som en del af massegodshavnen. Beliggenheden er vist på fig. 3.3.<br />

Tidsplanen for anlæg af en ny container-feeder-terminal er ikke endeligt<br />

fastlagt, men formodes i hvert fald at ligge efter 2014.<br />

Feeder-terminalen etableres øst for massegodshavnen ved opfyldning<br />

af et op til 15.000 m 2 stort område på søterritoriet foran den nuværende<br />

kystlinie og foran den midlertidige stenkastning ved østenden af<br />

massegodshavnen. Denne placering vil give den fornødne bølgero for<br />

de mindre container-feeder-skibe.<br />

Foran containerkajen er det nødvendigt at uddybe et ca. 29.000 m 2<br />

stort bassin til kote -9,5. Uddybningsmaterialet er moræneler, der evt.<br />

genanvendes til opfyldning bag kajen, alternativt klappes.<br />

36


Til opfyldning anvendes ud over evt. uddybningsmateriale indpumpet<br />

sand. Planum vil være kote +2,9.<br />

Det opfyldte område beskyttes ud imod fjorden af en ca. 100 m lang<br />

permanent stenkastning.<br />

Container-feeder-terminalen bygges <strong>med</strong> 200 m kaj <strong>med</strong> en maksimal<br />

vanddybde på -9,5m, som vil kræve ramning/nedvibrering af op til<br />

240 m stålspunsvæg. Spunsvæggene forankres til jernbeton ankerplader<br />

og udføres <strong>med</strong> betonhammer. Betonhammeren udbygges <strong>med</strong><br />

supplerende betonpåstøbninger, hvor der skal være fendere.<br />

Det ca. 22.000 m 2 store område reserveres til containertrafik. Skulle<br />

der ikke blive behov for området til containere, vil det indgå som en<br />

del af massegodsområdet.<br />

Der vil udelukkende blive anlagt faciliteter for kajomsætning <strong>med</strong><br />

containere eller alternativt for massegods/havnerelaterede erhverv som<br />

beskrevet ovenfor.<br />

Containere vil blive stablet i stakke op til 15 m. Containerkraner kan<br />

have højder op til 70 m, når bommen er i opslået position.<br />

3.2.3.2 Ressourcer<br />

Anslåede mængder til bygning af en container-feeder-terminal <strong>med</strong> op<br />

til 200 m kaj, -9,5 m dybde fremgår af tabel 3.3.<br />

Ressource Mængde Fremskaffelse<br />

Uddybning til klapning 110.000 m 3<br />

Uddybning til opfyldning 40.000 m 3<br />

Fyldsand 80.000 m 3<br />

Fra godkendt sugeområde på<br />

søterritoriet<br />

Sten i stenkastninger 12.000 m 3<br />

Brudsten fra Norge/Sverige<br />

På pram/skib<br />

Stålspunsvæg 600 t Vesteuropa på skib<br />

Stålankre/stål 40 t Vesteuropa på skib<br />

Beton 300 m 3<br />

Betonfabrik i området på<br />

lastbil<br />

Armering 35 t Lager i området på lastbil<br />

Betonstensbelægning 12.500 m 2<br />

Fabrik i området på lastbil<br />

Tabel 3.3: Anslået ressourceforbrug ved bygning af en container-feederterminal<br />

i Ny Vesthavn.<br />

37


3.2.3.3 Anlægsaktiviteter<br />

Stenkastningen ved nordenden vil blive opbygget fra massegodshavnen<br />

ved, at der først udlægges en ralkerne, der sikrer imod spredning<br />

af bagfyld. Denne bagfyld kan enten bestå af indpumpet sand eller uddybningsmateriale.<br />

Bagfyld opbygges generelt <strong>med</strong> anlæg 3 imod ralkernen,<br />

hvorefter stenkastning kan færdiggøres <strong>med</strong> filtersten og dæklag<br />

fra maskiner stående på færdiggjort stenkastning og bagfyld.<br />

Dæklag fra den eksisterende stenkastning imod massegodshavnen vil<br />

blive genbrugt.<br />

Morænelers bagfyld stoppes i kote +1,4 for at sikre en god belægningsopbygning.<br />

Morænelers opfyldning vil ske, før der er lukket <strong>med</strong> spunsvæg ud<br />

imod fjorden. Men <strong>med</strong> moræneler i klumper vurderes det ikke, at der<br />

vil være tale om et væsentligt spild til fjorden.<br />

Spunsvæg til kajer vil blive rammet/vibreret ned fra flåde. Der bagfyldes<br />

<strong>med</strong> indpumpet sand, og der etableres ankre <strong>med</strong> ankerplader,<br />

hvorefter betonhammer m.m. kan udføres fra land.<br />

Evt. bygninger i form af kontor- og mandskabsfaciliteter og evt. garageanlæg<br />

for håndteringsudstyr opføres samtidig <strong>med</strong>, at der laves afvanding<br />

og belægninger.<br />

3.2.3.4 Havnedrift<br />

En container-feeder-terminal vil være udstyret <strong>med</strong> enten en mobilkran<br />

eller en sporbunden containerkran. Disse serviceres af såkaldte<br />

reach stackers og evt. af traktorer <strong>med</strong> trailers.<br />

Skibsstørrelsen vil være mindre feederskibe <strong>med</strong> en kapacitet på op til<br />

800 TEU (tyve fods container ækvivalenter). Skibsdimensionen er<br />

max. 180 m.<br />

Inden for planperioden (frem til år 2025) kan det forventes, at der vil<br />

være skib ved kaj i op til 30 % af tiden. Antallet af skibsanløb skønnes<br />

at vokse til 100-150 anløb pr. år inden for planperioden.<br />

Lastbiltransporten til og fra container-feeder-terminalen skønnes på<br />

baggrund af den forventede godsomsætning at vokse til 20-30.000<br />

lastbiler pr. år inden for planperioden.<br />

Ud over trafikken til og fra vil havnedriften indebære udstødningsluft<br />

fra skibene og støjemission fra losse- og lastegrej.<br />

38


3.3 TIDSPLAN<br />

Bygningen af færgehavnen og adgangsvejen (fase 1) forventes igangsat<br />

2009/2010. I figur 3.4 er der angivet en relativ tidsplan.<br />

Tidsplanen forudsætter følgende rækkefølge af nogle kritiske anlægsaktiviteter:<br />

Der startes <strong>med</strong> bundudskiftning<br />

Vestlig stenkastning skal være lavet, inden ramning af spunsvæg<br />

kan starte for at give det fornødne læ<br />

Sandopfyldning af området umiddelbart uden for kysten, hvor<br />

der skal placeres en morænelersafgravning over kote +1.5, vil<br />

starte, når der er dækning af den vestlige stenkastning.<br />

1<br />

1.1<br />

1.2<br />

1.3<br />

1.4<br />

1.5<br />

1.6<br />

1.7<br />

1.9<br />

1.10<br />

1.11<br />

1.12<br />

1.13<br />

1.14<br />

1.15<br />

Måneder<br />

Ny færgehavn (fase 1)<br />

<strong>VVM</strong> godkendt<br />

Klaptilladelse, opfyldningstilladelse foreligger<br />

Spunslevering<br />

Bundudskiftning<br />

Vestlig stenkastning<br />

Spunsramning og forankring<br />

Afgravning og opfyldning<br />

Sandindfyldning<br />

Betonoverbygning<br />

Kajudstyr, ramper<br />

Bundsikring<br />

Afvandning, belægninger, belysning<br />

Bygninger<br />

Adgangsvej<br />

Figur 3.4: Forventet tidsplan for ny færgehavn (fase 1)<br />

1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16<br />

Fase 2 <strong>med</strong> massegodshavnen er ikke endeligt tidslagt, idet den afhænger<br />

af udviklingen i godsprognoserne og efterspørgslen efter arealer<br />

for havnerelaterede virksomheder. En tentativ tidsplan er vist i figur<br />

3.5.<br />

2012 2013<br />

Måneder 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 1 2 3 4 5 6 7<br />

2 Massegodshavn (fase 2)<br />

Klaptilladelse, opfyldningstilladelse<br />

2.1 foreligger<br />

2.2 Spunslevering<br />

2.3 Bundudskiftning<br />

2.4 Vestlig stenkastning<br />

2.5 Spunsramning og forankring<br />

2.6 Afgravning og opfyldning<br />

2.8 Sandindfyldning<br />

2.9 Østlig stenkastning<br />

2.10 Betonoverbygning<br />

2.11 Kajudstyr<br />

2.13 Afvandning, belægninger, belysning<br />

2.14 Bygninger<br />

Figur 3.5: Forventet tidsplan for massegodshavn (fase 2)<br />

Tidsplanen forudsætter følgende rækkefølge af nogle kritiske anlægsaktiviteter:<br />

Der startes <strong>med</strong> bundudskiftning<br />

39


Vestlig stenkastning skal være lavet, inden ramning af spunsvæg<br />

kan starte for at give det fornødne læ<br />

Østlig stenkastning følger umiddelbart efter for også at <strong>med</strong>virke<br />

til læ for spunsramning<br />

Sandopfyldning på vand startes umiddelbart efter vestlig stenkastning<br />

for at tillade placering af afgravningsmaterialet fra<br />

land over kote +0,5.<br />

Tidsplanen for en ny container-feeder-terminal i fase 3 er ikke endelig<br />

fastlagt og vil ligge efter 2014. Anlægsarbejdet er i forhold til de andre<br />

faser meget småt, og en stor del af området er allerede opfyldt i fase<br />

2. Indfyldning <strong>med</strong> evt. uddybningsmateriale kan afvente, at bassinet<br />

er lukket <strong>med</strong> stenkastning og spunsvæg. Arbejdet er forudsat udført<br />

inden for 6 måneder.<br />

3.4 AFGRÆNSNING AF <strong>VVM</strong> - REDEGØRELSEN<br />

I dette afsnit beskrives afgrænsningen af <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n og miljøvurderingen<br />

af planarbejdet. Der er dels tale om en afgrænsning af det<br />

geografiske område, som vurderingerne udføres for, og dels en emnemæssig<br />

afgrænsning.<br />

3.4.1 Geografisk afgrænsning<br />

<strong>VVM</strong>-vurderingerne omfatter geografisk det område på søterritoriet<br />

og landjorden, der påvirkes direkte ved anlæg af Ny Vesthavn, samt<br />

forhold i nærområdet, som forventes at blive påvirket af havnens anlæg<br />

og drift. For visse forhold omfatter dette område også Kalundborg<br />

Fjord (f.eks. mht. havpattedyr) og dele af vejnettet i Kalundborg<br />

(f.eks. mht. trafikale til- og frakørselsforhold gennem Kalundborg by).<br />

Eventuelle påvirkninger fra øget antal skibspassager i andre dele af de<br />

danske farvande (forstyrrelse eller støj) er ikke vurderet i <strong>VVM</strong><strong>redegørelse</strong>n.<br />

3.4.2 Emne afgrænsning<br />

<strong>VVM</strong>-vurderingerne omfatter miljøvurdering af forhold, hvor der er -<br />

eller kan forventes at være - en moderat eller væsentlig miljøpåvirkning<br />

fra anlæg og drift af Ny Vesthavn. <strong>VVM</strong>-vurderingerne <strong>med</strong>tager<br />

derfor som oftest ikke forhold, som er vurderet til at have en negligerbar<br />

eller ubetydelig miljøpåvirkning.<br />

I <strong>VVM</strong>-vurderingerne redegøres for projektets påvirkninger af landskabet<br />

og kulturhistorie, visuelle forhold, terrestrisk natur, trafikafvikling,<br />

støj, recipienterne (vand, jord, luft), kystmorfologi, sedimentspredning,<br />

marinbiologiske forhold, skibstrafik og sikkerhed, marinarkæologi,<br />

socioøkonomi og friluftsliv.<br />

40


4 Alternativer<br />

Redegørelsen til <strong>VVM</strong> skal angive de væsentligste alternativer, som<br />

har været undersøgt og de vigtigste grunde til valget af alternativ. Alternative<br />

placeringer skal indeholdes i vurderingen. I dette afsnit beskrives<br />

forudsætningerne for valg af løsninger, vurdering af alternativer<br />

og en beskrivelse af, at anlægget ikke gennemføres (0 - alternativet).<br />

4.1 AFGRÆNSNING AF ALTERNATIVER<br />

Kalundborg Havn er beliggende for enden af Kalundborg Fjord, hvilket<br />

begrænser udvidelsesmulighederne for havnen væsentligt. Mod<br />

nord, øst og syd er Kalundborg By. Havnens marine område er ikke<br />

tilstrækkelig stort til at rumme en udbygning af kajanlæg på havet inden<br />

for de nuværende rammer. Den eneste mulighed for udvidelse af<br />

Kalundborg Havn er mod vest.<br />

Vest for Kalundborg Havn ligger dels den nordlige og den sydlige<br />

side af Kalundborg Fjord. På den nordlige side af fjorden umiddelbart<br />

vest for havnen er Gisseløre Tange, som er underlagt omfattende beskyttelse.<br />

I forbindelse <strong>med</strong> stjernehøringen og offentlighedsfasen til<br />

dette projekt er det blevet fremhævet af myndighederne og offentligheden<br />

at værne om Gisseløre Tange. Det vil derfor ikke være hensigtsmæssigt<br />

<strong>med</strong> en udvidelse af havnen langs den nordlige side af<br />

fjorden, og det anses heller ikke for sandsynligt at få accept fra myndighederne<br />

på en udvidelse af havnen i denne retning.<br />

Disse begrænsninger betyder, at havnen på grund af de fysiske rammer<br />

ikke kan udbygges mod nord, syd og øst samt i vestlig retning<br />

langs den nordlige side af fjorden. Den eneste mulighed for udvidelse<br />

af Kalundborg Havn er derfor mod vest langs den sydlige del af Kalundborg<br />

Fjord.<br />

Alternativer i form af genoptagning af godsfærgetrafikken på Odden<br />

eller en ny havn yderst på Røsnæs er ikke behandlet ud fra en vurdering<br />

af, at de vil kræve meget store motorvejsanlæg igennem sommerhusområder.<br />

Generelt er alternativer <strong>med</strong> havneudvidelser, der ikke<br />

ligger i direkte tilknytning til den eksisterende havn eller kræver væsentlige<br />

ændringer og omdirigering af godsfærgetrafik, ikke <strong>med</strong>taget<br />

som realistiske. De anses for at ligge uden for det geografiske område,<br />

som har direkte tilknytning til Kalundborg Havn, og løsninger som<br />

41


disse vil derfor ikke løse det eksisterende behov for udvikling af havnen.<br />

I forbindelse <strong>med</strong> udarbejdelsen af havnens masterplan er detaljer i<br />

havneanlæggets placering og udformning blevet diskuteret og vurderet.<br />

Den endelige placering og anlægsudformning er vist i figur 4.1.<br />

Figur 4.1: Kalundborg Ny Vesthavn, placering og udformning af anlægsområde<br />

Anlæggets placering i forlængelse af Asnæsværket er valgt for at undgå<br />

unødig påvirkning af uberørt landskab, og herudover er der en række<br />

tekniske og anlægsmæssige fordele ved at placere havneanlægget i<br />

forlængelse af byen og nuværende bebyggede områder.<br />

Bevarelse af stranden lige vest for Asnæsværket og det grønne anlæg<br />

er dels begrundet i planforhold, hvor kommunen ønsker anlægget og<br />

stranden bevaret af rekreative hensyn, og dels i et teknisk problem,<br />

idet kølevandsudløbet fra Asnæsværket har udløb i dette område. Hvis<br />

havneanlæg placeres for tæt på udløbet, opstår der risiko for recirkulation<br />

af kølevand <strong>med</strong> nedsat effektivitet på Asnæsværket til følge.<br />

Desuden har det været overvejet, om det ville være muligt at friholde<br />

stendiget og området øst for diget på ca. 70.000 m². Motivationen for<br />

at bevare diget skyldes digets kulturhistoriske og landskabelige værdi.<br />

Diget er en del af et større digesystem på Asnæshalvøen. Digerne er<br />

en vigtig del af herregårdslandskabet, som kendetegner den del af Asnæshalvøen,<br />

der ikke er industrielt udnyttet. Derfor har følgende alternative<br />

placeringer og anlægsudformninger været vurderet:<br />

I stedet for arealet øst for diget udvides anlægsområdet <strong>med</strong><br />

70.000 m² op i landskabet langs den sydlige afgrænsning af projektområdet,<br />

se figur 4.2. Dette scenario måtte forkastes, da ind-<br />

42


virkningen på landskabet blev vurderet at være for omfattende. Et<br />

havneområde <strong>med</strong> beliggenhed højt i landskabet vil syne af meget,<br />

både fra den nordlige kystlinje (herunder fra området ved<br />

Kystvejen), fra Kalundborg By og fra landskabet på Asnæshalvøen<br />

bag havnen.<br />

I stedet for arealet øst for diget udvides anlægsområdet <strong>med</strong><br />

70.000 m² i vestlig retning, se figur 4.2. Derved får havneområdet<br />

en større udstrækning mod vest, og en større del af kystlinien inddrages<br />

til havneanlæg. Dette scenario er forkastet, da påvirkningerne<br />

på naturforholdene, herunder på § 3 beskyttede områder og<br />

på den fredede gravhøj, som på nuværende tidspunkt ligger lige<br />

vest for anlægsområdet, ville blive væsentligt forøget. Samtidig<br />

ville det <strong>med</strong>føre, at havneområdet bliver mindre sammenhængende<br />

<strong>med</strong> det eksisterende havneområde, da afstanden fra Asnæsværket<br />

til den Ny Vesthavn øges.<br />

Figur 4.2: Kalundborg Ny Vesthavn, alternative placeringer og anlægsudformninger<br />

43


Efter disse overvejelser er placering og anlægsudformning fastlagt<br />

som vist i figur 4.2. Det skal pointeres, at der ikke er planer om en efterfølgende<br />

udvidelse langs kysten vest for Kalundborg Ny Vesthavn.<br />

Der behandles efterfølgende to alternativer, der er fremkommet i foroffentlighedsfasen,<br />

samt 0-alternativet, svarende til, at der ikke foretages<br />

nogen udbygning.<br />

4.2 VURDERING AF ALTERNATIVT FORSLAG 1<br />

I foroffentlighedsfasen er der fremkommet forslag om placering af en<br />

ny færgehavn på Asnæsværkets område imellem Asnæsværket og<br />

Statoil. Asnæsværket bruger i dag området til fire olietanke, et vandreservoir<br />

og til aske- og slambassiner.<br />

Området er ikke stort nok til, at der kan placeres to lejer á 200 m, idet<br />

den nordlige indfatning af området ikke kan bruges, fordi den ligger<br />

inden for en 200 m sikkerhedszone omkring oliepieren. Det vurderes<br />

samtidig, at vending af ca. 180 m lange færger og tillægning <strong>med</strong> agterenden<br />

i et leje parallelt <strong>med</strong> oliepieren vil være risikabel i forhold<br />

til oliepieren.<br />

Området <strong>med</strong> askebassiner ligger omkring kote +7, hvilket ville kræve<br />

afgravning af en betragtelig mængde flyveaske, der så skulle deponeres<br />

andetsteds. Også indholdet i slambassinerne vil kræve særskilt deponering.<br />

Endelig ville dette område ikke kunne give kajlængder eller arealer for<br />

en massegodshavn. Området ejes i dag af Asnæsværket, <strong>med</strong> hvem<br />

der i givet fald skulle indgås aftale. Men Asnæsværket har andre planer<br />

<strong>med</strong> området og vil derfor ikke afgive dette til en færgehavn, som<br />

derfor alene udelukker alternativet. Dette forslag er derfor ikke behandlet<br />

yderligere i <strong>VVM</strong> - <strong>redegørelse</strong>n.<br />

4.3 VURDERING AF ALTERNATIVT FORSLAG 2<br />

Et andet alternativ, der er blevet nævnt i foroffentlighedsfasen, er en<br />

placering af færgehavnen umiddelbart vest for og klods op ad Asnæsværket,<br />

som vist i figur 4.3.<br />

44


Figur 4.3: Alternativ forslag 2<br />

Færgehavnen er i dette alternativ parallel forskudt ca. 700 m imod øst<br />

i forhold til hovedprojektet, således at den østligste pier ville ligge<br />

omtrent, hvor container kajen er vist på figur 3.3. Færgehavnen kan<br />

ikke trækkes længere imod øst af hensyn til Asnæsværkets kølevandsudløb<br />

beliggende ca. 300 m længere imod øst (markeret på figuren<br />

ved enden af to stenkastninger langs kanalen). En placering tættere på<br />

vil skabe risiko for recirkulation af kølevand og der<strong>med</strong> nedsat effektivitet<br />

på Asnæsværket. En situation der ikke er acceptabel for Asnæsværket.<br />

En senere udbygning <strong>med</strong> massegodskajer skulle derefter ske imod<br />

vest. Dette alternativ vurderes ikke som en realistisk mulighed af følgende<br />

årsager:<br />

Det ville indebære at Mols-Linien i anløbsfasen skulle passere skibe<br />

langs kaj <strong>med</strong> deraf følgende risici for trossesprængninger <strong>med</strong> tilhørende<br />

risici for menneskeliv og materiel. Dette problem har Mols-<br />

Linien haft såvel ved Statoil pieren i Kalundborg Havn som i Århus<br />

Havn, hvorfor Mols-Linien ikke ønsker en sådan placering. Det ville<br />

indebære 700 m længere sejlads for Mols-Linien og nedsat hastighed<br />

for netop at prøve at undgå trossesprængninger.<br />

Det ville indebære op til 12 anlægsmanøvrer i døgnet i et ca. 100 m<br />

smallere område imellem sejlrende og anlæg og der<strong>med</strong> tættere på<br />

sejlrenden og på Asnæsværkets kulpier, <strong>med</strong> forøget kollisionsrisiko,<br />

45


og tættere på kølevandsudløbet, <strong>med</strong> mulige påvirkninger af cirkulationen<br />

foran dette.<br />

Den visuelle påvirkning fra en fuldt udbygget Ny Vesthavn ville blive<br />

langt større, hvis færgehavnen <strong>med</strong> det flade opmarchareal placeres<br />

tættest ved Asnæsværket og massegodshavnen <strong>med</strong> den mere bastante<br />

bebyggelse placeres længst ude i landskabet. Forholdene kan for eksempel<br />

vurderes ved at betragte figur 8.12.<br />

På alle andre punkter er alternativet ligeværdigt <strong>med</strong> hovedprojektet,<br />

og vil derfor have stort set de samme miljømæssige konsekvenser. Det<br />

indebærer dog mindre jordarbejde til adgangsvej i fase 1, som i stedet<br />

vil ligge i fase 2.<br />

Det vurderes, at det alene ville være i anlægsfasen, dvs. inden massegodshavnen<br />

er opført, at der kunne være en fordel ved at placere færgeterminalen<br />

tættest på Asnæsværket. Denne fordel vurderes ikke som<br />

værende væsentligt set i forhold til det blivende indtryk i driftsfasen.<br />

Alternativet gives på denne baggrund ikke yderligere behandling.<br />

4.4 0- ALTERNATIVET<br />

0-alternativet beskriver den situation, at projektet ikke gennemføres,<br />

og at den nuværende situation i det væsentlige fastholdes.<br />

Mols-Linien har i dag ca. 40.000 m 2 til rådighed på deres indhegnede<br />

terminal. Dette område er ikke tilstrækkeligt for Mols-Linien, så i<br />

spidsbelastninger har de desuden mulighed for at råde over yderligere<br />

10.000 m 2 af baglandet bag Kaj 4 og 5. Behovet for areal til drift af<br />

færgerne er således ikke tilfredsstillet i dag, og allerede i 2010 vil behovet<br />

være 80-90.000 m 2 på baggrund af den forventede udvikling i<br />

trafikken.<br />

Hvis Kalundborg Havn ikke udvides, må det forventes, at trafikken vil<br />

stagnere omkring de nuværende 180-190.000 lastbiler, sættevogne og<br />

løstrailere. Dvs. at trafikstigningen eller 100-300.000 lastbiler vil lægges<br />

andre steder og bl.a. blive tvunget over Storebælt <strong>med</strong> deraf følgende<br />

forøget trafikbelastning på hele motorvejssystemet til Midtjylland.<br />

Det vil samtidig betyde, at al trafik over færgeruten Kalundborg-<br />

Århus skal bookes forud <strong>med</strong> deraf følgende dårligere udnyttelse af<br />

færgerne og følgelig højere takster eller dårligere regnskabsresultater.<br />

Ultimativt vil det være et spørgsmål, om Mols-Linien vil opretholde<br />

en stagnerende rute på disse vilkår.<br />

46


0-alternativet vil betyde, at man ikke opnår den forøgelse af erhvervsaktiviteterne<br />

og beskæftigelsesmulighederne i lokalområdet, som den<br />

øgede skibstrafik og de øvrige aktiviteter på de nye havnearealer vil<br />

<strong>med</strong>føre. Det vil samtidig <strong>med</strong>føre en risiko for, at færgetrafikken<br />

mellem Kalundborg og Århus vil stagnere.<br />

4.5 SAMMENFATNING<br />

På baggrund af de beskrevne krav til havnens funktioner og de beskrevne<br />

begrænsninger for, hvor og hvordan en udbygning af Kalundborg<br />

Havn kan udføres, er det vurderet, at der ikke kan peges på alternative<br />

løsninger for en havneudbygning, der vil adskille sig væsentligt<br />

fra hovedforslaget <strong>med</strong> hensyn til miljøpåvirkninger.<br />

<strong>VVM</strong> <strong>redegørelse</strong>n beskriver derfor miljøpåvirkningerne fra det projektforslag,<br />

som bygherren ønsker udført, mens der ikke er beskrevet<br />

selvstændige alternative udformninger af en havneudvidelse. Ud over<br />

hovedforslaget er der redegjort for de miljømæssige konsekvenser af,<br />

at projektet ikke gennemføres, dvs. at der ikke foretages en udvidelse<br />

af Kalundborg Havn (0-alternativ) jf. afsnit 4.4.<br />

47


5 Planforhold<br />

I dette afsnit gennemgås de nuværende planmæssige rammer for anlægsområdet<br />

og relevante nærliggende områder i Kalundborg By.<br />

Rammerne er fastsat i Kommuneplan for Kalundborg Kommune 2000<br />

– 2012 (Kalundborg Kommune, 2001) og Regionplan for Vestsjællands<br />

Amt (Vestsjællands Amt, 2005).<br />

5.1 HOVEDSTRUKTUR OG UDLÆG TIL ERHVERVSFORMÅL<br />

Projektområdet ligger i landzone. Den østlige afgrænsning af området<br />

støder op til Asnæsværket, der har status som kommuneplanlagt byområde,<br />

se Figur 5.1.<br />

Figur 5.1: Zonestatus<br />

Figur 5.2 viser et udsnit af hovedstrukturkortet i kommuneplanen (Kalundborg<br />

Kommune, 2001). Arealerne øst for projektområdet er udlagt<br />

til større industri, mens selve projektområdet som en del af hele Asnæshalvøen<br />

har status af beskyttelsesområde.<br />

49


Figur 5.2: Hovedstruktur<br />

I kommuneplanen fremgår det, at adskillelsen mellem boligområder<br />

og havne- og erhvervsområder bliver fastholdt ved planlægningen af<br />

nye byudviklingsområder. Det betyder, at nye boligområder udlægges<br />

vest og nord for bykernen, mens nye erhvervsområder placeres syd og<br />

øst for bykernen.<br />

Det er anført i kommuneplanen, at kommunen ønsker at fastholde og<br />

styrke Kalundborg Bys position som en stor havne- og industriby,<br />

bl.a. ved at sikre havnen gode udviklingsmuligheder.<br />

Figur 5.3 viser eksisterende og planlagte havneområder i kommuneplanen.<br />

Figur 5.3: Udlæg til havneformål<br />

50


Havnens nuværende landområder er udlagt til havneformål, havneorienteret<br />

virksomhed samt udlejning til transportbrugende virksomheder<br />

i øvrigt. Det sidstnævnte bl.a. <strong>med</strong> henblik på muligheden for at etablere<br />

transportcenteraktivitet, hvor de 3 transportformer: bane, bil og<br />

skib skaber mulighed for etablering af ”dør til dør” transportløsninger.<br />

Havnens landområder er på nuværende tidspunkt ca. 80 % udlejet, idet<br />

kajgaderne ikke udlejes. Af det udlejede område skønnes ca. 30 % at<br />

være bebygget. Der forefindes reelt kun ca. 35.000 m 2 ledigt areal på<br />

vestenden af Sydhavnspieren.<br />

En etablering af den nye Kalundborg Vesthavn vil sikre udviklingsmuligheder<br />

for havnen i en årrække og vil tilgodese kommunens ønske<br />

jf. kommuneplanen om at fastholde og styrke Kalundborg Bys position<br />

som en stor havne- og industriby.<br />

Ved den indledende høring af myndigheder i forbindelse <strong>med</strong> plan- og<br />

<strong>VVM</strong> processen har Miljøcenter Roskilde givet nedenstående positive<br />

tilkendegivelse: ”Hvis udviklingen nødvendiggør, at der i forbindelse<br />

<strong>med</strong> Kalundborg Havn anlægges en ny havn, er der efter miljøcentrets<br />

opfattelse ikke landskabelige forhold, der taler imod det ansøgte projekt,<br />

der jo også er i forlængelse af Asnæsværket. For at beskytte naturen<br />

og kulturmiljøet på Asnæs bør det i forbindelse <strong>med</strong> et tillæg til<br />

kommuneplanen, der muliggør anlægget af den nye havn, vurderes,<br />

om der skal indføjes bestemmelser, der vanskeliggør, at havnen kan<br />

udvides yderligere mod vest, eller at der etableres andre erhvervsvirksomheder.”<br />

(Miljøcenter Roskilde, 2007).<br />

5.2 EKSISTERENDE RAMMEBESTEMMELSER FOR PROJEKTOM-<br />

RÅDET<br />

Asnæshalvøen beskrives i Regionplanen som et af de landskabs- og<br />

naturområder, der karakteriserer kommunen. Asnæs er udpeget som et<br />

besøgsområde i regionplanen, og her skal landskabet i så høj grad som<br />

muligt gøres tilgængeligt for ekstensiv rekreativ udnyttelse, uden at de<br />

bevaringsværdige værdier tilsidesættes, og den regionale planlægning<br />

vedrørende besøgsområder søges koordineret <strong>med</strong> den kommunale<br />

planlægning (Vestsjællands Amt, 2005).<br />

Stranden umiddelbart vest for Asnæsværket er udlagt som offentlig<br />

badestrand.<br />

Området er en del af rammeområdet 7.9L1 – Asnæs, som vist i figur<br />

5.4.<br />

51


Figur 5.4: Rammeområder<br />

Af rammebestemmelserne for projektområdet fremgår bl.a.:<br />

Området anvendes til landbrug og skov og ligger i landzone.<br />

Den fremtidige anvendelse skal være til jordbrug og fritid.<br />

Omkring raffinaderiet er der udlagt en sikkerhedszone på 300<br />

m.<br />

Ny bebyggelse kan som hovedregel kun opføres i tilknytning<br />

til det enkelte jordbrug og skal tilpasses landskabet og den lokale<br />

byggeskik, i 1½ etage.<br />

Karakteristiske landskaber, træer, hegn mv. skal bevares (Allétræerne<br />

ved Lerchenborg).<br />

Offentligheden skal sikres adgang til strandarealerne.<br />

I regionplanen er området udlagt som beskyttelsesområde, besøgsområde<br />

og kulturmiljø.<br />

5.3 PLANMÆSSIGE BINDINGER FOR PROJEKTOMRÅDET<br />

I dette afsnit gennemgås planmæssige bindinger i området, som vurderes<br />

at være betydende i forhold til det planlagte projekt. Det drejer sig<br />

især om bindinger inden for følgende områder: Naturområder, kystnære<br />

landskaber, beskyttelseslinier, kulturhistorie samt rekreative interesser.<br />

52


5.3.1 Naturområder<br />

5.3.1.1 Beskyttelsesområder<br />

Hele Asnæshalvøen er udlagt som et beskyttelsesområde. Beskyttelsesområder<br />

er defineret som landskabelige og naturmæssige kerneområder,<br />

der enten har et meget højt vurderet landskabeligt indhold og/<br />

eller et meget vigtigt naturindhold. Dertil kan områderne ofte være af<br />

stor betydning for oplevelsen af kulturhistorien.<br />

Udpegningen af beskyttelsesområderne danner grundlag for administration<br />

af det åbne land. Beskyttelsesområder skal søges fastholdt og<br />

forbedret <strong>med</strong> udgangspunkt i deres landskabelige og naturmæssige<br />

værdier. Den nuværende anvendelse er i almindelighed også den, der<br />

ønskes fastholdt.<br />

5.3.1.2 Beskyttede naturtyper: § 3 områder<br />

Disse områder er beskyttet efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven og omfatter<br />

f.eks. moser, enge, strandenge, strandsumpe, heder, biologiske<br />

overdrev, søer og vandhuller af en vis størrelse, beliggenhed eller <strong>med</strong><br />

et naturligt plante- og dyreliv. Mindre vandhuller kan også være beskyttet,<br />

hvis de ligger i tilknytning til en anden beskyttet naturtype,<br />

f.eks. rørsump, mose eller eng. (Miljøministeriet, 2007 b).<br />

Beskyttelsen skal sikre områderne som naturlige levesteder for en lang<br />

række truede dyr og planter og som vigtige elementer i kulturlandskabet.<br />

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af de beskyttede områder,<br />

dvs. bygges, graves, laves terrænændringer, tilplantes, drænes eller<br />

lignende. Dog kan et § 3-område <strong>med</strong> tiden naturligt ændre sig så<br />

meget, at det ikke længere er beskyttet. Omvendt kan områder, der i<br />

dag ikke er beskyttet, blive omfattet af beskyttelsen. Om et konkret<br />

areal er beskyttet eller ej, bliver i tvivlstilfælde afgjort ved en besigtigelse<br />

og vurdering af arealet. Det er altså de faktiske forhold på arealet,<br />

der afgør, om et areal er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3.<br />

Som det fremgår af Figur 5.5, findes der en enkelt beskyttet sø inden<br />

for planlægningsområdet, ligesom dele af området langs vandet er beskyttet<br />

strandeng. Denne beskyttelse kræver dispensation efter naturbeskyttelsesloven,<br />

inden der kan foretages ændringer i de beskyttede<br />

naturområder.<br />

53


Figur 5.5: Beskyttede naturtyper<br />

5.3.1.3 Beskyttede sten- og jorddiger<br />

Et beskyttet sten- og jorddige er et forhøjet markskel i det åbne land.<br />

Alle stendiger og diger, der ligger inden for beskyttede naturtyper, er<br />

beskyttet efter museumslovens § 29a (Kulturministeriet, 2006a). Herudover<br />

er alle diger registreret på Kort- og Matrikelstyrelsens 4 cmkort<br />

fra 1992 beskyttet.<br />

Beskyttelsen <strong>med</strong>fører, at der ikke må ske ændringer i tilstanden af de<br />

beskyttede sten- og jorddiger. Digerne må ikke fjernes eller beskadiges,<br />

beplantes eller gentilplantes.<br />

Planlægningsområdet gennemskæres af et dige, som vist i Figur 5.6.<br />

Kalundborg Kommune kan dog i særlige tilfælde <strong>med</strong>dele dispensation<br />

til nedlæggelse af diger efter museumslovens bestemmelser.<br />

54


Figur 5.6: Beskyttede sten- og jorddiger<br />

5.3.2 Kystnære landskaber<br />

Kystnærhedszone A omfatter de allerhøjest prioriterede kystnære<br />

landskaber inden for den samlede kystnærhedszone (Vestsjællands<br />

Amt, 2005). Formålet er at sikre de allerhøjest prioriterede kystnære<br />

landskaber, så de fortsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource.<br />

I princippet består kystnærhedszonen af alle arealer i landzone og<br />

sommerhusområder i en afstand af op til 3 km fra kysten. Arealer i<br />

byzone er ikke omfattet af kystnærhedszonen. Retningslinjerne for<br />

zone A sigter mod at fastholde landskabet i den nuværende tilstand.<br />

De rekreative interesser, der generelt knytter sig til sikring og udbygning<br />

af offentlighedens adgang og ophold i kystnærhedszonen, kan<br />

tilgodeses, men det forudsættes, at det kan ske på en måde, der underordner<br />

sig landskabet. Zone A udgør et potentielt interesseområde for<br />

en blivende sikring, der f.eks. kan ske ved gennemførelse af egentlige<br />

fredninger eller ved offentlige opkøb.<br />

Som vist på figur 5.7 er hele planlægningsområdet beliggende i kystnærhedszone<br />

A. Strandbeskyttelseslinjen vises også på dette luftfoto.<br />

55


Figur 5.7: Kystnærhedszoner og strandbeskyttelseslinie<br />

5.3.2.1 Gisseløre Tange<br />

Røsnæs Sydkyst og herunder Gisseløre Tange er udpeget som et af<br />

Danmarks Nationale Interesseområder inden for geologi, geomorfologi<br />

og kystdynamik (Skov og Naturstyrelsen, 2007a).<br />

Der er tale om områder, hvor kystlinien har national interesse for geologien.<br />

Her bør myndighederne være særligt opmærksomme på de<br />

geologiske interesser i deres administration.<br />

Udpegningsgrundlaget for område 12: Røsnæs Sydkyst er beskrevet<br />

herunder:<br />

Røsnæs Halvøen er en randmoræne, der er presset op af Storebæltsgletcheren<br />

fra syd i slutningen af sidste istid, Weichsel Istiden. I flager<br />

og folder indgår bl.a. aflejringer af fede, plastiske lerarter fra Tertiærtiden.<br />

Den fede ler sætter sit tydelige præg på sydkysten af halvøen,<br />

hvor store klintpartier skrider ud. Halvøen har givet navn til Røsnæs<br />

Ler – en formation inden for det plastiske ler.<br />

Gisseløre Tange i den centrale del af Kalundborg Fjord er en såkaldt<br />

midbay spit, hvis dannelse antageligt skyldes bølgerefleksion i bunden<br />

af fjorden. Bag tangen findes en naturhavn. Gisseløre Tange er intensivt<br />

kystbeskyttet (Skov- og Naturstyrelsen, 2007a).<br />

Som en del af <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>n gennemføres en vurdering af eventuelle<br />

ændringer i strøm- og bølgeforhold ved tangen.<br />

56


5.3.3 Beskyttelseslinier<br />

Bygge- og beskyttelseslinjer er fastsat for at bevare en række markante<br />

landskabselementer i det åbne land. Der er tale om strandbeskyttelseslinjen,<br />

sø- og å-beskyttelseslinjen, skovbyggelinjen og beskyttelseslinjen<br />

rundt om fortidsminder.<br />

Strandbeskyttelseslinjen er principielt 300 m. Den er fastlagt af<br />

Strandbeskyttelseskommission efter § 15 i Naturbeskyttelsesloven<br />

(Miljøministeriet, 2007b) og efter godkendelse af Miljøministeren noteret<br />

i Matriklen og tinglyst på de berørte ejendomme. Strandbeskyttelseslinien<br />

er vist på Figur 5.7.<br />

Strandbeskyttelseslinjen skal sikre en generel friholdelse af kystområderne<br />

imod indgreb, der ændrer den nuværende tilstand og anvendelse.<br />

Her<strong>med</strong> varetages en række hensyn til de landskabelige, biologiske<br />

og rekreative forhold. Det <strong>med</strong>fører, at der ikke må foretages ændring<br />

i tilstanden af strandbredder og andre kyststrækninger, hverken terrænændringer,<br />

bebyggelse mv. Der må heller ikke foretages udstykning,<br />

matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.<br />

Ifølge § 15, stk. 4. nr. 5 i Naturbeskyttelsesloven (Miljøministeriet,<br />

2007b) gælder forbudet mod ændring af tilstanden ikke for havneanlæg<br />

og de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål.<br />

Administrationen af strandbeskyttelseslinjen varetages af Miljøcenter<br />

Roskilde.<br />

Formålet <strong>med</strong> beskyttelseslinjer omkring fortidsminder er at sikre deres<br />

værdi som landskabselementer, både den generelle betydning og<br />

indsyn til og udsyn fra fortidsminderne. Samtidig skal de arkæologiske<br />

lag i området omkring fortidsminderne beskyttes.<br />

De fleste fortidsminder har en 100 meter beskyttelseszone, hvor tilstanden<br />

ikke må ændres: Der må ikke plantes eller opstilles bygninger,<br />

campingvogne eller lignende eller placeres hegn, bortset fra sædvanlige<br />

landbrugshegn. Der er ligeledes pålagt en 2 meter dyrkningsfri<br />

bræmme omkring fortidsminderne.<br />

Der er registreret et fortidsminde umiddelbart vest for projektområdets<br />

sydvestlige hjørne <strong>med</strong> tilhørende beskyttelseslinje. Projektområdet er<br />

udformet således at 100 m beskyttelseszonen respekteres. Desuden er<br />

der et fortidsminde i større afstand ved projektområdets sydøstlige del,<br />

se Figur 5.8.<br />

57


Figur 5.8: Fortidsminder<br />

Der er ingen beskyttelseslinjer i forhold til øvrige landskabselementer<br />

inden for eller i nærområdet omkring projektområdet.<br />

5.3.4 Kulturhistorie<br />

Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, der ved sin fremtræden<br />

afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling og<br />

omfatter en mangfoldighed af historiske spor. Der kan være tale om<br />

enkelte elementer eller helheder som f.eks. bebyggelse, gade-, vej- eller<br />

hegnsstrukturer, grønninger og gadekær, driftspræget natur eller en<br />

karakteristisk arealtypefordeling.<br />

Formålet <strong>med</strong> udpegningen er at beskytte kulturmiljøerne. Flere af de<br />

smukkeste og mest interessante landskaber er fredet som landskabsfredninger<br />

efter Naturbeskyttelsesloven, og en del af kulturmiljøerne<br />

indgår i sådanne fredninger. Til gengæld er en stor del af de udpegede<br />

kulturmiljøer ikke omfattet af anden beskyttelse end den, der ligger i<br />

udpegningen og de tilknyttede retningslinjer.<br />

Af retningslinjerne fremgår, at der ikke kan ske byudvikling, etablering<br />

af trafik- og tekniske anlæg og lign., <strong>med</strong>mindre det sker, uden at<br />

oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet forringes, og i givet fald<br />

skal der vises særlige hensyn over for de bevaringsværdige værdier og<br />

sammenhænge.<br />

Hele Asnæshalvøen er udpeget som et kulturmiljø (Vestsjællands<br />

Amt, 2005), hvorfor en ændring af anvendelsen og etablering af anlæg<br />

kræver tilladelse fra Miljøcenter Roskilde.<br />

58


5.3.5 Rekreative interesser<br />

Hele Asnæshalvøen er udlagt til besøgsområde (Vestsjællands Amt,<br />

2005). Besøgsområder defineres som spændende områder i landskabet,<br />

hvor det er interessant at gå en tur og eventuelt overnatte på en<br />

primitiv teltplads for at opleve naturen, kulturmiljøet og landskabet.<br />

Ifølge Regionplanen skal besøgsområder i så høj grad som muligt gøres<br />

tilgængelige for friluftsliv, der ikke kræver store anlæg, f.eks. stier,<br />

opholdsarealer, mindre parkeringspladser, informationstavler, minimuseer,<br />

spejderhytter, lejrhytter, teltpladser, naturskoler, mindre friluftsgårde<br />

og lignende. Anlæggene skal placeres, så de tager hensyn til<br />

væsentlige beskyttelsesinteresser.<br />

5.3.6 Øvrige emner<br />

Herunder er planmæssige rammer listet for en række emner, som vurderes<br />

at være af underordnet betydning for det planlagte projekt:<br />

Drikkevandsområder: Der er begrænsede drikkevandsinteresser<br />

i området. Ifølge Regionplanen bør arealanvendelse, der<br />

kan true grundvandet, henlægges til områder <strong>med</strong> begrænsede<br />

drikkevandsinteresser.<br />

Nuværende vandindvinding: Der er ingen nærliggende drikkevandsindvindinger<br />

til almene formål, og området ligger uden<br />

for nuværende indvindingsoplande for almene vandværker.<br />

Lerchenborg Gods har privatvandindvinding. Indvindingsboringen<br />

ligger ca. 400 m fra projektområdets sydlige afgrænsning.<br />

Landbrugspligt: Der er landbrugspligt i området. Realisering af<br />

projektet vil kræve en tilladelse fra Jordbrugskommissionen.<br />

Skovrejsningsområder: Skovrejsning er uønsket i området.<br />

Råstofinteresser: Det er registreret, at der kan forekomme råstoffer<br />

af interesse i form af sand og/eller ler i området.<br />

59


6 Landskab<br />

Dette afsnit behandler forhold vedrørende landskabet i og nær anlægsområdet<br />

på Asnæshalvøen. Afsnittet beskriver først de eksisterende<br />

forhold, der er relevante for denne vurdering, hvorefter påvirkninger<br />

i henholdsvis anlægsfase og driftsfase vurderes.<br />

6.1 METODE<br />

Landskabet i området er beskrevet og vurderet ud fra besigtigelser og<br />

<strong>med</strong> hjælp fra en række kilder:<br />

Vestsjællands Amt (2001): Planlægningsdokument nr. 3. Beskrivelse<br />

af Kulturmiljøer.<br />

Vestsjællands Amt (2005): Regionplan 2005-2016. Vestsjællands<br />

Amt.<br />

Vestsjællands Amt (2006a): Data fra arealinfo på det nedlagte<br />

amts hjemmeside. www.vestamt.dk. Vestsjællands Amt.<br />

Vestsjællands Amtsmuseumsråd (1983): Vestsjællands Amt.<br />

Et kulturhistorisk bidrag til fredningsplanlægningen. Vestsjællands<br />

Amtsmuseumsråd i samarbejde <strong>med</strong> Vestsjællands Amt.<br />

6.2 EKSISTERENDE FORHOLD<br />

6.2.1 Landskabsdannelse<br />

Asnæshalvøen er en randmoræne dannet af Bælthav Isstrømmen i<br />

Sen-Weichsel istiden for 17-18.000 år siden. I forbindelse <strong>med</strong> afsmeltingsperioden<br />

foretog isstrømmen flere gange genfremstød fra<br />

sydøst op igennem det nuværende Storebælt. Under fremstødene<br />

skubbede tungefor<strong>med</strong>e gletschere store mængder af materiale foran<br />

sig, og materialet blev aflejret i langstrakte, ofte buefor<strong>med</strong>e moræner<br />

ved kanten af isen. Sejerø og Røsnæs er andre eksempler på randmoræner<br />

i nærområdet (Larsen, 2006), se oversigtskort i kortbilag 1 og 2.<br />

6.2.2 Landskabet i dag<br />

Landskabet i området indeholder markante kontraster og stor variation<br />

mellem de store åbne markflader, kystlinien og vandet samt skoven på<br />

spidsen af Asnæs <strong>med</strong> sit mere lukkede landskab.<br />

Terrænet i og omkring projektområdet er svagt kuperet og ligger overvejende<br />

i en højde af 10-20 m over havet, <strong>med</strong> enkelte bakker og høje<br />

i op til 25-30 meters højde. Nogle steder falder terrænet jævnt ud mod<br />

61


kysten, mens der på en ca. 1 km lang strækning i selve projektområdet<br />

er en kystskrænt på op til 10 meters højde.<br />

Figur 6.1: Oversigtskort<br />

Landskabets karakter og oplevelsen af landskabet knytter sig i høj<br />

grad til Lerchenborg Gods. Landskabet er præget af meget store, åbne<br />

marker (op til 40-50 ha) <strong>med</strong> spredte vandhuller, enkelte hegn og småskove<br />

samt den ca. 13 ha store park ved selve godset. I Lerchenborgs<br />

marker er der etableret ca. 15 vildtremiser omkring vandhuller. De levende<br />

hegn og stendigerne opleves som en samlet struktur i området<br />

og understreger områdets inddeling i meget store markområder.<br />

Kysten udgør et vigtigt landskabeligt element i området og har her et<br />

meget oprindeligt og naturligt præg. Ved nordkysten findes en strækning<br />

<strong>med</strong> en smal, skovbevokset kystskrænt <strong>med</strong> såvel krat som meget<br />

store, gamle træer langs en smal strand, se Figur 6.2. Andre steder er<br />

der en mere jævn overgang fra de dyrkede marker til langstrakte<br />

strandoverdrev, der ligger parallelt <strong>med</strong> kysten (især vest for projektområdet).<br />

62


Figur 6.2: Kysten <strong>med</strong> udsigt mod vest (øverst) og øst (nederst).<br />

6.2.3 Visuelle forhold<br />

Fra store dele af det åbne land er der udsigt over Kalundborg Fjord og<br />

Røsnæs mod nord og Jammerland Bugt mod syd. Netop oplevelsen af<br />

landskabsformen, kystlinien, fjorden og den modstående kyst tilfører<br />

området store visuelle og landskabelige kvaliteter. Oplevelsen af det<br />

åbne kulturlandskab <strong>med</strong> udsigter og kulturspor er ligeledes en kvalitet<br />

for området. Modsat indeholder landskabet mange store tekniske<br />

anlæg, der virker skæmmende på udsigterne. Asnæsværket og olieraf-<br />

63


finaderiet udgør betydelige tekniske elementer i landskabet, der præger<br />

oplevelsen af det sammenhængende landbrugslandskab og de kulturhistoriske<br />

elementer i landskabet, se Figur 6.3.<br />

Figur 6.3: Udsigt til Asnæsværket<br />

6.2.4 Eksisterende planlægning og beskyttelse<br />

I Landsplandirektivet/Regionplanen (Vestsjællands Amt, 2005) udpeges<br />

Asnæs halvøen som besøgsområde, som beskyttelsesområde og<br />

som et afgrænset kulturmiljø, se afsnit 5.3.<br />

Ifølge Regionplanen gælder det for beskyttelsesområder, at ”Der kan<br />

som hovedregel kun opføres nye bebyggelser, som har direkte tilknytning<br />

til det enkelte jordbrug. Anden form for anlæg og bebyggelse kan<br />

kun finde sted, hvis det har til formål at fremme formidlingen af områdets<br />

kvaliteter, uden at disse tilsidesættes. Anlæg og bebyggelse skal<br />

tilpasses landskabet og den lokale byggeskik”.<br />

I et afgrænset kulturmiljø skal der ifølge retningslinierne i Regionplanen<br />

”tages særlige hensyn og bl.a. byudvikling samt placering af trafik-<br />

og tekniske anlæg o.l. må kun ske, når det kan foregå uden at forringe<br />

oplevelsen og forståelsen af kulturmiljøet, og der skal vises særlige<br />

hensyn over for de bestående bevaringsværdige værdier og sammenhænge”.<br />

Den vestlige del af halvøen, fra og <strong>med</strong> Forskov, indgår i et større<br />

uforstyrret landskab, udpeget i Regionplanen. Det åbne agerland i og<br />

omkring projektområdet er således ikke <strong>med</strong> i denne udpegning.<br />

64


For at fastholde det åbne kulturlandskab angiver regionplanen, at<br />

skovrejsning er uønsket i stort set alle åbne områder på hele halvøen.<br />

Hele Asnæshalvøen er, som størstedelen af Vestsjælland, opført som<br />

råstofinteresseområde for både ler og sand (Vestsjællands Amt,<br />

2006a).<br />

Der er mange beskyttede stendiger i området, bl.a. et der afgrænser det<br />

åbne landskab mod øst, og et der afgrænser det mod Forskov i vest.<br />

Disse to nord-sydgående diger samt dem, der ligger i området imellem<br />

dem, har en samlet længde på ca. 9 km, mens der på hele halvøen er<br />

registreret ca. 18 km beskyttede diger (Vestsjællands Amt, 2006a). De<br />

nævnte diger er beskyttet efter museumslovens § 29. I skoven på kystskrænten<br />

findes der brudstykker af stendiger og stensætninger. Disse<br />

er ikke registrerede på de topografiske kort og er derfor ikke beskyttet<br />

under museumsloven, se Figur 6.4 (egne observationer).<br />

Figur 6.4: Brudstykker af stendige<br />

I det åbne landskab er der registreret enkelte beskyttede grave / gravhøje<br />

- én ligger umiddelbart sydvest for projektområdet, fire lige vest<br />

for Lerchenborg og én i anlægget ved siden af Asnæsværket. I Forskov,<br />

vest for det åbne agerland, er der registreret et meget højt antal<br />

grave og gravhøje (Vestsjællands Amt, 2006).<br />

65


6.2.5 Ændringer i landskabet<br />

Ved etablering af Ny Vesthavn vil det <strong>med</strong>føre, at en række landskabstyper<br />

og elementer i landskabet vil ændres eller forsvinde. I nedenstående<br />

Figur 6.1 er vist sammensætningen og størrelsen af de<br />

elementer, der vil blive berørt. Arealberegningerne er foretaget på<br />

baggrund af arealinfo (Vestsjællands Amt, 2006).<br />

Landskabstyper og elementer Areal/længde i projektområde<br />

Områder i omdrift eller brak 22,5 ha<br />

Vandhul (§ 3) 0,25 ha<br />

Skræntskov/krat 2,5 ha<br />

Strandoverdrev 2,6 ha<br />

Beskyttede diger 300 m<br />

Strand 1250 m<br />

Tabel 6.1: Områder, der vil indgå i det planlagte projekt<br />

6.3 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN<br />

I anlægsfasen konverteres 28 ha landbrugsjord og naturområde til nyt<br />

havneområde. Det <strong>med</strong>fører, at en række landskabselementer bliver<br />

påvirket eller fjernet. Stranden og kystskrænten <strong>med</strong> de gamle træer<br />

samt dele af beskyttede og ubeskyttede diger og strandoverdrev forsvinder<br />

inden for projektområdet. Dette vil betyde en forringelse af<br />

landskabsoplevelsen og de visuelle kvaliteter, herunder vil oplevelsen<br />

af kystlinien og vandfladen reduceres. Ligeledes vil landskabet blive<br />

yderligere påvirket af tekniske anlæg.<br />

6.4 MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN<br />

Miljøpåvirkninger i driftsfasen i forhold til landskabsforholdene vil<br />

primært være visuelle. De visuelle påvirkninger er særskilt beskrevet i<br />

kapitel 8. Området og Lerchenborg vil blive yderligere adskilt fra kysten,<br />

og Lerchenborgs i forvejen klemte placering vil blive forstærket.<br />

Udsigten over fjorden vil ændres i store dele af det åbne landskab syd<br />

for projektområdet, dog kun i begrænset omfang for de besøgende på<br />

selve Lerchenborg, hvor udsigten mod nord er begrænset af beplantning<br />

og bygninger. Asnæsværket og raffinaderiet er allerede meget<br />

synlige elementer i landskabet, hvilket <strong>med</strong>virker til, at forstyrrelsen<br />

bliver mindre markant, end hvis der havde været tale om nye anlæg i<br />

et mere uforstyrret landskab.<br />

Miljøcenter Roskilde har i deres udtalelse til Kystdirektoratet angivet,<br />

at der efter miljøcenterets opfattelse ikke er landskabelige forhold, der<br />

taler imod det ansøgte projekt, da det som beskrevet ovenfor ligger i<br />

tilknytning til Asnæsværket og der<strong>med</strong> i et landskab, der allerede er<br />

påvirket.<br />

66


Forstyrrelsen af landskabet i nærområdet vurderes at være høj, mens<br />

forstyrrelsen på regionalt niveau i Danmark vurderes at være middel,<br />

idet alene en mindre del af landskabet på Asnæshalvøen påvirkes.<br />

Forstyrrelsen vurderes at være vigtig for regionale interesser, fordi<br />

Asnæshalvøen er udpeget i Regionplanen (Vestsjællands Amt, 2005)<br />

som besøgsområde og som beskyttelsesområde. Det er sikkert, at forstyrrelsen<br />

vil indtræffe, og den vil være permanent. Der er således tale<br />

om en moderat påvirkning, som det ville være ønskeligt at afværge i<br />

det omfang, det er muligt.<br />

Ved etablering af Ny Vesthavn vil påvirkningen af de landskabelige<br />

værdier være uundgåelige. Det er hovedsageligt oplevelsen af det åbne<br />

bølgede landbrugslandskab i tilknytning til Lerchenborg Gods og de<br />

værdifulde udsigter, der forstyrres af anlæggene. Navnlig oplevelsen<br />

af kystlinien, tilknytningen til vandet og oplevelsen af den modstående<br />

kyst er værdier, der vil blive reduceret i området. Det er vanskeligt at<br />

afværge følgerne, dog kan anlæggenes landskabelige forankring søges<br />

styrket ved brug af beplantning.<br />

6.5 KUMULATIVE EFFEKTER<br />

Anlæggene vil sammen <strong>med</strong> de eksisterende tekniske anlæg i området<br />

yderligere reducere oplevelsen af kysten, vandet og udsigterne til den<br />

modstående kyst, der er særligt for området.<br />

6.6 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER<br />

For at mindske synligheden af anlæggene bør der plantes et bælte <strong>med</strong><br />

træer på sydsiden af det nye havneområde. Beplantningen bør bestå af<br />

hjemhørende træarter og rumme arter, der <strong>med</strong> tiden vokser sig store<br />

(f.eks. bøg og eg). Etableringen af beplantningen bør ske, så den både<br />

har en effekt i forhold til oplevelsen af anlæggene langt fra (fjernzonen)<br />

og der<strong>med</strong> anlæggenes visuelle påvirkning af landskabet. Ligeledes<br />

bør beplantningen etableres, så den tilgodeser oplevelsen fra det<br />

nære landskab omkring anlæggene. Herfra vil anlæggene være vanskelige<br />

at skjule, men beplantningen vil kunne skabe en ensartet ramme<br />

om området og de tekniske anlæg, der vil forbedre oplevelsen af<br />

det nye område og dets landskabelige tilpasning.<br />

6.7 TILBAGEVÆRENDE MILJØPÅVIRKNINGER EFTER AFVÆRGE<br />

Anlæggene vil fortsat være synlige og udgøre en visuel barriere i landskabet<br />

på trods af en landskabelig bearbejdning <strong>med</strong> en skærmende<br />

beplantning. På den baggrund vil der sandsynligvis fortsat være tale<br />

om en moderat påvirkning af landskabet og det visuelle miljø. Udsy-<br />

67


net over vandet vil være reduceret og kontakten mellem landbrugslandet<br />

og vandet/kysten vil være brudt.<br />

68


7 Kulturhistorie<br />

Dette afsnit beskriver kulturhistoriske forhold i og nær anlægsområdet<br />

på Asnæshalvøen. De kulturhistoriske træk i området består hovedsageligt<br />

i landskabets karakter af et herregårdslandskab, tilstedeværelsen<br />

af et beskyttet stendige samt forhistoriske levn. Afsnittet beskriver<br />

først de eksisterende forhold, der er relevante for denne vurdering,<br />

hvorefter påvirkninger i henholdsvis anlægsfase og driftsfase vurderes.<br />

7.1 METODE<br />

Områdets kulturhistoriske træk er blevet beskrevet og vurderet ud fra<br />

besigtigelser og <strong>med</strong> hjælp fra en række kilder:<br />

Regionplanen for Vestsjællands Amt (Vestsjællands Amt<br />

2005)<br />

Vestsjællands Amt (2001): Planlægningsdokument nr. 3. Beskrivelse<br />

af Kulturmiljøer.<br />

Vestsjællands Amtsmuseumsråd (1983): Vestsjællands Amt.<br />

Et kulturhistorisk bidrag til fredningsplanlægningen. Vestsjællands<br />

Amtsmuseumsråd i samarbejde <strong>med</strong> Vestsjællands Amt.<br />

Udtalelse fra Kulturarvsstyrelsen om det beskyttede dige.<br />

Oplysninger om fund og fortidsminder fra ”Det Kulturhistoriske<br />

Centralregister”. http://www.dkconline.dk/<br />

Samtaler <strong>med</strong> Kalundborg Omegns Museum angående fund og<br />

fortidsminder samt vilkår for arkæologiske udgravninger. ( Kalundborg<br />

Omegns Museum, 2007)<br />

7.2 EKSISTERENDE FORHOLD<br />

Et kulturmiljø kan defineres som: Et geografisk afgrænset område,<br />

som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige<br />

udvikling. Det afgørende er, om der er tale om en velbevaret<br />

struktur eller helhed, som der i planlægningen bør tages hensyn til.<br />

Et herregårdlandskab er kendetegnet ved en struktur af store marker,<br />

hvor dels herre/hovedgården indgår som element og dels de tilknyttede<br />

bygninger såsom avlsbygninger, møller, teglværker landarbejderhuse<br />

mv., der afspejler hovedgårdens stordrift i et område, indgår.<br />

Hertil kommer landskabselementer som parkanlæg, alléer, stengærde,<br />

skove mv., der understøtter strukturerne i landskabet, og de store landskabsenheder.<br />

69


7.2.1 Herregårdslandskab<br />

Hele landskabet på Asnæshalvøen er præget af den aktuelle eller tidligere<br />

tilknytning til Lerchenborg. Lerchenborg har i dag et jordtilliggende<br />

på 650 ha ager og skov, men har tidligere omfattet stort set hele<br />

halvøen. Husmandsbebyggelser omkring Melby og Bastrup Sønderstrand<br />

hørte under Lerchenborg og leverede arbejdskraft til Lerchenborg<br />

Gods, se Figur 7.1. I perioden 1925-1954 blev der udstykket i alt<br />

57 statshusmandsbrug langs den sydlige del af halvøen mellem Bastrup<br />

Sønderstrand og Forskov (Østrup) og i 1952 blev de to store<br />

avlsgårde Mineslund og Asnæsgaard vest for Forskov solgt fra, ligesom<br />

Vestskoven blev det. Herudover er der afgivet jord til olieraffinaderiet<br />

og Asnæsværket (Vestsjællands Amtsmuseumsråd 1983, Vestsjællands<br />

Amt, 2001).<br />

Figur 7.1: Kulturlandskabet ved Lerchenborg.<br />

Tilbage under Lerchenborg er (ud over Forskov) stadigt et stort, åbent<br />

herregårdslandskab, der ligger omkring godset. Området støder mod<br />

nord op til Asnæsværket og går ud til kysten vest for Asnæsværket,<br />

der hvor den kommende udvidelse af havnen planlægges. Mod syd afgrænses<br />

det af udstykningerne til husmandsbrugene i Østrup, mod vest<br />

af den godt 200 ha store Forskov og mod øst af raffinaderiet, en stor<br />

materialeoplagsplads, samt tidligere husmandsbebyggelser og marker.<br />

Godsets beliggenhed nær de moderne industriområder <strong>med</strong> deres omfattende<br />

infrastruktur og store bygninger skaber en kraftig kontrast<br />

mellem det historiske og det moderne landskab.<br />

70<br />

Copyright KMS


7.2.2 Beskyttet dige<br />

Inden for herregårdslandskabet findes flere beskyttede diger. Digerne i<br />

hele området udgør et interessant digesystem omkring Lerchenborg.<br />

Generelt er diger <strong>med</strong>virkende til at fremhæve landskabets forløb og<br />

variation.<br />

Inden for projektområdet findes et dige, der vil blive fjernet, hvis Ny<br />

Vesthavn etableres, se Figur 7.2. Ifølge Kulturarvsstyrelsen er der tale<br />

om et beskyttet stendige inden for Lerchenborg Hovedgård Ejerlaug.<br />

På ældre kortmateriale markerer diget skel mellem Lerchenborg og<br />

gården Hedvigslyst vest for Lerchenborg Gods. Endvidere danner diget<br />

vestskel i en mindre, formentlig sekundær parcel under Lerchenborg.<br />

Figur 7.2.: Beskyttet stendige<br />

7.2.3 Landskabelig og kulturhistorisk værdi.<br />

Diget, der vil blive fjernet, hvis Ny Vesthavn etableres, består af to<br />

forløb. Diget er placeret således, at det strækker sig fra kysten og ca.<br />

850 meter sydpå ind i landet. Ved kysten slutter diget sig på et vinkelret<br />

forløb, der strækker sig knap 100 m mod øst. Diget er vist på Figur<br />

5.6. Diget er omfattet af de generelle regler om beskyttelse af diger i<br />

landzone, jævnfør Museumslovens § 29. (Kulturministeriet, 2001).<br />

Den del af diget, der ligger nord for Asnæs Skovvej, er 450 meter<br />

lang, heraf er de 300 meter beliggende inden for selve projektområdet.<br />

Diget fremstår som et stendige <strong>med</strong> tæt buskbevoksning på selve diget.<br />

Langs <strong>med</strong> diget forløber en markvej. Enkelte steder er diget gennembrudt,<br />

se Figur 7.3.<br />

71


Diget udgør et delelement af en væsentlig struktur af diger inden for<br />

det gamle herregårdsmiljø. I forhold til herregårdlandskabet er diget<br />

<strong>med</strong> til at understrege de karakteristiske strukturer af store marker og<br />

digets forløb betoner ligeledes oplevelsen af det bølgede åbne herregårdslandskab.<br />

Diget udgør i dag et markant element i det bølgede<br />

herregårdslandskab, på lige fod <strong>med</strong> de øvrige diger i området, og må<br />

anses for at have høj kulturhistorisk og landskabelig værdi.<br />

Figur 7.3: Beskyttet dige (nord - syd gående del)<br />

Kulturarvsstyrelsen har på forespørgsel fra Kalundborg Omegns Museum<br />

vurderet diget ud fra eksisterende kortmateriale. Kulturarvsstyrelsen<br />

påpeger, at diget udgør en velbevaret del af en væsentlig struktur<br />

inden for det gamle herregårdsmiljø, og må anses for at have høj<br />

kulturhistorisk og landskabelig værdi og vurderer sammenfattende, at<br />

man ved at fjerne digets nordlige del mister et kulturhistorisk væsentligt<br />

element i landskabet. (Kulturarvsstyrelsen, 2007b).<br />

7.2.4 Biologisk værdi<br />

Der er udført botaniske registreringer på og ved diget i forbindelse<br />

<strong>med</strong> de udførte feltundersøgelser på området. De registrerede arter<br />

fremgår af bilag 3. Der er ikke registreret sjældne eller rødlistede arter<br />

ved diget. Derfor vurderes den botaniske værdi af diget ikke som værende<br />

høj.<br />

I anlægsområdet er der gennemført forskellige fauna undersøgelser, se<br />

bilag 5. I den forbindelse er der set skrubtudse og markfirben i nærhe-<br />

72


den af diget, og det kan ikke udelukkes at disse arter også forekommer<br />

på/i diget.<br />

Det er også muligt, at diget har en funktion som biologisk spredningskorridor<br />

for dyreliv. Denne funktion mistes ved nedlæggelse af diget,<br />

men samtidig omdannes naturområdet til havneanlæg, hvor der ikke<br />

vil være betydende dyreliv. I området syd for Ny Vesthavn vil den resterende<br />

del af diget stadig kunne fungere som spredningskorridor.<br />

Diget vil i fremtiden ende ved det beplantningsbælte, der etableres i<br />

forbindelse <strong>med</strong> projektet. Beplantningsbæltet åbner mulighed for<br />

spredning langs sydsiden ad adgangsvejen ud til naturområdet vest for<br />

Ny Vesthavn.<br />

7.2.5 Fortidsminder og gravhøje<br />

Registrerede fund og fortidsminder i anlægsområdet er vist i figur 7.4.<br />

Desuden viser figuren en fredet gravhøj umiddelbart vest for anlægsområdet.<br />

Figur 7.4: Fund og fortidsminder<br />

Der er registreret 6 overpløjede gravhøje, én stenbygget grav og to lokaliteter<br />

<strong>med</strong> løsfund (flinteafslag) inden for anlægsområdet. Den<br />

stenbyggede grav har i en årrække været fredet, men fredningen blev<br />

slettet i år 1986, idet graven ikke længere kunne erkendes i landskabet.<br />

(Det Kulturhistoriske Centralregister, 2007).<br />

Gravhøjene er registreret som overpløjede i 1941, og de er ikke nødvendigvis<br />

sløjfede, hvilket indebærer, at det fortsat vil være interessant<br />

at undersøge gravhøjene, selvom den moderne landbrugsdrift<br />

eventuelt har beskadiget de arkæologiske levn. Desuden er registre-<br />

73


ingerne i området tegn på, at der kan være tilknyttede forhistoriske<br />

bebyggelsesområder. (Kalundborg Omegns Museum, 2007).<br />

På baggrund af ovenstående har Kalundborg Omegns Museum vurderet,<br />

at det vil være relevant at udføre arkæologiske undersøgelser i anlægsområdet.<br />

Med ændringerne i museumsloven fra 2001 blev der i<br />

væsentlig grad ændret på finansieringsprincipperne for arkæologiske<br />

udgravninger. Ifølge skadevolderprincippet bliver bygherrer (<strong>med</strong> visse<br />

undtagelser) principielt fremover pålagt selv at betale for gennemførelse<br />

af nødvendige arkæologiske undersøgelser (Kulturministeriet,<br />

2001).<br />

Forud for anlægsarbejderne vil der således blive udført arkæologiske<br />

prøvegravninger. Hvis der findes spor af fortidsminder, som museet<br />

og Kulturarvsstyrelsen vurderer, der skal udgraves, vil der derefter<br />

blive iværksat en egentlig arkæologisk udgravning. Der er således vished<br />

for, at fortidsminder vil blive sikret ved udførelse af anlægsarbejdet.<br />

Beskyttelseszonen på 100 m omkring den fredede gravhøj umiddelbart<br />

vest for anlægsområdet er respekteret. Beskyttelseszonen på 100 m er<br />

opnået ved en ændring i den oprindelige udformning af anlægsområdet.<br />

7.3 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN<br />

Oplevelsen og udstrækningen af herregårdlandskabet i området vil<br />

blive reduceret, idet herregårdslandskabet inde i anlægsområdet forsvinder.<br />

Da anlægsarbejdet er opdelt i flere faser, vil det åbne landskab<br />

delvist bevares under udførelsen af 1. etape.<br />

Ved etablering af færgeterminalen (fase I) etableres en gennemskæring<br />

af diget ved adgangsvejen til færgeterminalen. I forbindelse <strong>med</strong><br />

gennemførelsen af fase II fjernes den resterende del af diget fra adgangsvejen<br />

ud til fjorden.<br />

Det er vigtigt at fremhæve, at landskabet i området ikke isoleret kan<br />

betragtes som et herregårdslandskab, men i høj grad fremstår som et<br />

landskab, der rummer store kontraster mellem to tidsperioders landskabsudnyttelse<br />

og kulturhistorie. Dels herregårdlandskabet omkring<br />

Lerchenborg, <strong>med</strong> karakteristiske elementer som alléer, gamle hegn<br />

og store dyrkningsflader. Dels det tekniske landskab omkring Asnæsværket,<br />

Danmarks største kraftværk, og olieraffinaderiet <strong>med</strong> siloer,<br />

skorstene og master. Det er i høj grad et landskab, der er ”taget i<br />

brug”, og som er præget af to meget forskellig rettede anvendelser og<br />

udtryk.<br />

74


Diget udgør som et isoleret element en vigtig del af Lerchenborgs kulturhistorie,<br />

men oplevelsen af Lerchenborgs samlede kulturmiljø er<br />

ikke længere intakt. Landskab, som diget optræder i, er sammensat og<br />

i høj grad præget af de tekniske anlæg, hvilket deler karakteren mellem<br />

det industrielle og det historiske landskab.<br />

Ved etablering af Ny Vesthavn vil påvirkningen af de kulturhistoriske<br />

værdier være uundgåelige. Nedlæggelse af diget er en forudsætning<br />

for at kunne gennemføre projektet. Etableringen af Ny Vesthavn vil<br />

påvirke herregårdslandskabets kulturhistorie og vil være en fortsættelse<br />

af den udvikling, der har præget den industrielle del af områdets<br />

kulturhistorie.<br />

Forstyrrelsen af de kulturhistoriske værdier i nærområdet vurderes at<br />

være høj, mens forstyrrelsen på regionalt niveau i Danmark vurderes<br />

at være middel, idet alene en mindre del af kulturlandskabet i regionen<br />

påvirkes. Forstyrrelsen vurderes at være vigtig for regionale interesser,<br />

fordi kulturlandskabet er udpeget i Regionplanen (Vestsjællands Amt,<br />

2005). Det er sikkert, at forstyrrelsen vil indtræffe, og den vil være<br />

permanent. Der er således tale om en moderat påvirkning, som det<br />

ville være ønskeligt at afværge i det omfang, det er muligt.<br />

7.4 MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN<br />

De væsentlige miljøpåvirkninger inde i anlægsområdet er sket i anlægsfasen.<br />

I driftsfasen vil udsigten til havneanlægget reducere oplevelsen<br />

af det omkringliggende landskab og vandfladen. Som nævnt i<br />

landskabsafsnittet vil landskabet, og derved også Lerchenborg Gods,<br />

blive yderligere adskilt fra kysten, og godsets i forvejen klemte placering<br />

vil blive forstærket.<br />

7.5 KUMULATIVE EFFEKTER<br />

Den kumulative effekt af, at Asnæsværket og raffinaderiet ligger der i<br />

forvejen, forstærker oplevelsen af de tekniske anlæg i området. Modsat<br />

gør netop tilstedeværelsen af Asnæsværket den landskabelige påvirkning<br />

mere acceptabel, idet det bedre kan forsvares rent landskabeligt<br />

at etablere store tekniske anlæg i områder, der i forvejen er påvirket<br />

af andre tekniske anlæg. Dette set i forhold til etablering af et havneanlæg<br />

i ren jomfruelig natur eller tæt på uforstyrrede sammenhængende<br />

kulturmiljøer.<br />

7.6 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER<br />

I forbindelse <strong>med</strong> den indledende projektering er anlægsområdets udformning<br />

blevet ændret, således at beskyttelseszonen på 100 m omkring<br />

gravhøjen vest for anlægsområdet kan respekteres.<br />

75


Forud for anlægsarbejdet vil der blive udført arkæologiske prøvegravninger.<br />

Hvis der sker væsentlige fund, efterfølges prøvegravningerne<br />

af egentlige arkæologiske udgravninger, således at bevaring af fortidsminder<br />

sikres.<br />

Inden for projektområdet vil det ikke være muligt at foretage afværgeforanstaltninger,<br />

idet området her helt ændrer karakter. Som nævnt i<br />

landskabsafsnittet foreslås der etableret et 20 m bredt beplantningsbælte<br />

mellem havneområdet og landskabet. Dette vil nedsætte havneområdets<br />

negative visuelle påvirkning af den tilbageblivende del af<br />

herregårdlandskabet.<br />

7.7 TILBAGEVÆRENDE MILJØPÅVIRKNINGER EFTER AFVÆRGE<br />

Ved etablering af Ny Vesthavn vil påvirkningen af de kulturhistoriske<br />

værdier ikke være mulige at undgå. Kulturlandskabets karakter vil<br />

ændres til at blive præget af de tekniske anlæg, hvilket vil kunne ses<br />

på trods af etablering af en skærmende beplantning omkring anlægget.<br />

Oplevelsen og udstrækningen af herregårdslandskabet vil være reduceret.<br />

På den baggrund vil der sandsynligvis fortsat være tale om en<br />

moderat påvirkning af kulturmiljøet. Udsynet over vandet vil være reduceret,<br />

og kontakten mellem landbrugslandet og vandet/kysten vil<br />

være brudt.<br />

76


8 Visualisering<br />

Dette afsnit beskriver, hvordan Ny Vesthavn indvirker i det eksisterende<br />

nærområde og landskab. Havneanlægget betragtes fra syv forskellige<br />

steder, og den visuelle påvirkning af miljøet vurderes ud fra<br />

en visualisering af det nye havneanlæg i dag- og natsituation. Visualiseringen<br />

beskriver det fuldt udbyggede havneanlæg i driftsfasen.<br />

8.1 METODE<br />

Vurdering af påvirkninger gennemføres ved simulering af det nye<br />

havneanlæg i en computermodel. En række kriterier skal være opfyldt<br />

for at få en så objektiv model som mulig. Simuleringen af det nye<br />

havneanlæg er et eksempel på, hvordan bygningerne kan placeres og<br />

afspejler ikke en endelig bebyggelsesplan for området. Bygninger og<br />

højtanke i modellen er indsat <strong>med</strong> de maksimale byggehøjder angivet i<br />

lokalplanrammerne for området.<br />

8.1.1 Fotostandpunkter<br />

For at finde de mest repræsentative steder at se havneanlægget fra, er<br />

der i samarbejde <strong>med</strong> Kalundborg Kommune udpeget syv fotostandpunkter,<br />

der tilsammen repræsenterer en god dækning af, hvordan Ny<br />

Vesthavn vil kunne opfattes fra omgivelserne.<br />

Fotostandpunkter langt fra anlægsområdet (som f.eks. Bjørnstrup) er<br />

udeladt, da Ny Vesthavn stort set ikke vil kunne gengives på fotos fra<br />

den afstand. Ligeledes er fotostandpunkter fra de helt nære omgivelser<br />

ikke <strong>med</strong>taget, da disse fotostandpunkter ikke vil kunne gengive havneanlæggets<br />

indvirkning i forhold til omgivelserne.<br />

De syv fotostandpunkter er registreret <strong>med</strong> GPS, <strong>med</strong> koordinaterne<br />

indført på oversigtskort (Figur 8.1). De syv punkter repræsenterer 4<br />

punkter fra nordsiden af fjorden, hvor der vil være frit syn til Ny<br />

Vesthavn, 2 punkter fra sydsiden i baglandet bag den nye havn samt et<br />

punkt ved spidsen af Asnæshalvøen. Højderne er skønnet ud fra angivelser<br />

på KMS kort. For hvert fotostandpunkt er der noteret et centralt<br />

sigtepunkt og den aktuelle brændvidde.<br />

77


Figur 8.1: Oversigtskort <strong>med</strong> fotostandpunkter og kameravinkler<br />

8.1.2 Simulering af kameraer<br />

I computerprogrammet 3ds max 2008 er der opbygget en 3-d model af<br />

havneanlægget, som er indsat på grundkort, der er georefereret <strong>med</strong><br />

UTM koordinater WGS 84. I computermodellen opstilles virtuelle<br />

kameraer, der matcher de fysiske fotooptagelser ud fra de oplysninger,<br />

der er indsamlet.<br />

8.1.3 Dagssituation<br />

Der simuleres sollys i modellen, der matcher solens position på de aktuelle<br />

klokkeslæt og dato for optagelserne. Computeren genererer herefter<br />

billeder af, hvordan anlægget ser ud fra de respektive synsvinkler.<br />

8.1.4 Natsituation<br />

Oplevelsen af nattehimlen og mørke i det åbne land betragtes som en<br />

kvalitet, der bør sikres og bevares. Store dele af vores byområder og<br />

vejstrækninger er i dag belyst, hvilket påvirker oplevelsen af nattemørket<br />

mange steder, også uden for byområderne. På den baggrund er<br />

det relevant at undersøge anlæggets lyspåvirkning af landskabet i<br />

mørke. For natsituationen er der i modellen indsat lamper på tårnmaster<br />

i en højde af 30 m. Disse er fordelt i et net på 60x60 m for hele<br />

færgelejets opmarchplads. Yderligere er der opstillet to rækker master<br />

i en afstand af 60 m fra hinanden langs kajgaderne for massegodshavn<br />

og containerhavn. Lamperne er dimensioneret til at give havnearealerne<br />

50 lux langs kajgaderne og 30 lux på opmarcharealer. I baglandet<br />

baglandet bag kajgaderne vil der alene være almindelig belysning,<br />

som ikke vil være synlig i de afstande som fotostandpunkterne repræsenterer.<br />

78


8.2 3D MODEL FORUDSÆTNINGER<br />

I 3d modellen er færgeterminalen gengivet, som den forventes anlagt.<br />

For massegodshavn og containerhavn er der foretaget et skøn af, hvilke<br />

former for bebyggelse der vil komme til at ligge inden for havnearealerne.<br />

Disse bebyggelser er et eksempel på, hvordan massegodshavnen<br />

kan komme til at se ud. I modellen er anvendt de maksimale<br />

højder og bebyggelsestæthed, som fremgår af forslag til lokalplan nr.<br />

500.<br />

Figur 8.2: Luftfoto af Kalundborg Havn <strong>med</strong> fuldt udbygget model af Ny Vesthavn.<br />

8.2.1 Kajgade<br />

Forudsætningerne for konstruktionen af 3d modellen er ud over placering<br />

af lamper og master, at der anlægges en 50 m bred kajgade, hvorpå<br />

der er vist to kraner, (en til massegodshavnen og en til containerhavnen),<br />

hvoraf den ene kan blive op til 70 m høj.<br />

8.2.2 Færgeterminal<br />

Til færgeterminalen er der i juni 2007 udført et skitseprojekt <strong>med</strong> placering<br />

af servicebygninger, der har dannet grundlag for 3-modellen.<br />

Der er senere tilføjet en bygning <strong>med</strong> en højde af 10 m, bredde på 30<br />

m og en længde på 150 m. Denne klods viser det maksimale volumen,<br />

som en bygning vil kunne få ifølge forslag til lokalplan.<br />

8.2.3 Massegodshavn<br />

Massegodshavnen er i modellen repræsenteret <strong>med</strong> et antal lagerbygninger<br />

udført <strong>med</strong> sadeltag og <strong>med</strong> transportbånd hen over kip på<br />

bygningerne, som er normalt ved oplagring af f.eks. korn i løs vægt.<br />

Bygningerne er opført i en højde af 30 m til kip. Ud over lagerbygningerne<br />

er der opstillet cylindriske tanke <strong>med</strong> højder og diametre på 20<br />

79


m samt tre højtanke på 50 m. Herudover er der i massegodshavnen<br />

mulighed for udendørs opbevaring af materialer som grus sten og<br />

skrot i bunker <strong>med</strong> en maksimal højde på 30 m.<br />

De tre højtanke er placeret så de udspænder arealet for massegodshavnene<br />

<strong>med</strong> én tank i vestsiden, én tank i midten og én tank i østsiden.<br />

Placeringen er valgt for at sikre, at eksempler i visualiseringen repræsenterer<br />

en ”worst case” situation. Med den valgte placering, rammes<br />

den østligste tank ikke at belysning om natten, fordi den ligger langt<br />

fra belysningen af kajgader og terminalområdet. Men i natsimuleringerne<br />

er det valgt at vise tanken i en grå nuance, så den bliver synlig<br />

for at sikre, at visualiseringen repræsenterer ”worst case”.<br />

8.2.4 Containerhavn<br />

Den planlagte containerhavn fremstilles i modellen <strong>med</strong> 3 stakke af<br />

containere <strong>med</strong> en længde på 120 m, en højde på 15 m og en bredde<br />

på 10 m.<br />

8.2.5 Skibe<br />

Der er i modellen indsat et massegods fragtskib <strong>med</strong> en bredde af 32<br />

m, en længde på 162 m og en dækhøjde over vandlinjen på 14 m. Der<br />

er også konstrueret en model af Mols-Liniens fremtidige færge. Færgen<br />

ligner den eksisterende bortset fra, at den er 30 m længere. Den<br />

får altså en længde på 168 m, en bredde på 24,6 m og en højde fra<br />

vandlinje til øverste bildæk på 15 m. Modellen af den nye færge er<br />

placeret i færgelejet.<br />

8.2.6 Erhvervsbebyggelse<br />

I havneanlægget bliver der mulighed for placering af havnerelateret<br />

erhverv, se afsnit 3.2.2. Erhvervsbebyggelsen er placeret langs skel<br />

mod land. Kontorbygninger er repræsenteret af bygningsvolumener<br />

<strong>med</strong> en højde på 10 m, en bredde på 12 m og en længde på 48 m.<br />

Virksomhedshaller er angivet <strong>med</strong> en højde på 15 m, en bredde på 40<br />

m og en længde på 90 m.<br />

Da havnen ikke bliver en produktionshavn, er der ikke opstillet skorstene.<br />

8.2.7 Beplantning<br />

Langs tilkørselsvejen vil der blive anlagt et 20 m bredt bælte af træer<br />

og buske på den sydlige side af vejen. Denne trærække er indsat i<br />

computermodellen. Herudover forventes der ikke yderligere beplantning<br />

af betydning for de visuelle forhold.<br />

80


8.3 VISUALISERINGER<br />

I dette afsnit er visualiseringer for de 7 fotostandpunkter vist. Der er<br />

vist fotos <strong>med</strong> de eksisterende forhold for såvel dagssituation <strong>med</strong> sollys<br />

som for natsituation <strong>med</strong> belysning. På disse fotos er det nye anlæg<br />

indlagt <strong>med</strong> de forudsætninger, der er beskrevet i afsnit 8.2.<br />

81


8.3.1 Fotostandpunkt 1<br />

Figur 8.3: Eksisterende forhold om dagen (Fotostandpunkt 1)<br />

Billedet er taget fra kysten i umiddelbar nærhed af Røsnæs Hotel &<br />

Kursuscenter. Retning for billedet er syd-øst <strong>med</strong> Asnæsværket til<br />

venstre i billedet og Lerchenborg i baggrunden.<br />

Landskabet på den modstående kyst fremstår som et varieret landbrugslandskab<br />

<strong>med</strong> åbne marker, skovbryn og skovområder. Samspillet<br />

mellem vandfladen og landskabets terræn opleves tydeligt herfra<br />

og er en kvalitet for udsigten. Asnæsværket fremstår tydeligt i landskabet<br />

i udkanten af billedet.<br />

82


Figur 8.4: Visualisering af Ny Vesthavn – dagssituation (Fotostandpunkt 1)<br />

Fra fotostandpunkt 1 vil det nye anlæg opleves som et dominerende<br />

element i landskabet. Indtrykket af overgangen fra vandflade til kyst<br />

og landbrugslandskab reduceres, hvor den nye havn skal ligge. Enkelte<br />

steder inden for de nye havnearealer som ved færgehavnen og eventuelt<br />

flade, åbne opmarcharealer vil der være åbnet for et begrænset<br />

kig mod den bagvedliggende skov. Fra dette fotostandpunkt vil Ny<br />

Vesthavn opleves som en forlængelse af havnen vestpå fra Asnæsværket.<br />

Bygningernes højde på området for Ny Vesthavn vil være lavere<br />

end Asnæsværket.<br />

83


Figur 8.5: Eksisterende forhold om natten (Fotostandpunkt 1)<br />

Natsituationen viser fra denne fotovinkel, at landskabet i dag, hvor Ny<br />

Vesthavn er planlagt, er meget lidt påvirket af lys. Generelt er udsynet<br />

mod den modsatte kyst mørkt, dog ses lyset fra Asnæsværket tydeligt i<br />

venstre side af billedet.<br />

84


Figur 8.6: Visualisering af Ny Vesthavn om natten (Fotostandpunkt 1)<br />

Fra hotellet og kysten vil de nye havneanlæg være synlige om natten.<br />

Det vil primært være lys fra lysmaster, lamper på tårnmaster og oplysning<br />

af bygninger på den Ny Vesthavn, der vil fremtræde tydeligt om<br />

natten.<br />

Det visuelle indtryk vil derfor fra hotellet og kysten i retning mod den<br />

Ny Vesthavn ændre sig væsentligt efter anlæggelsen i natsituation.<br />

Den Ny Vesthavn vil opleves som en forlængelse af havnen vestpå fra<br />

Asnæsværket. Umiddelbart vest for Ny Vesthavn og længere ud på<br />

Asnæshalvøen vil landskabet forblive uden påvirkning.<br />

85


8.3.2 Fotostandpunkt 2<br />

Figur 8.7: Eksisterende forhold om dagen (Fotostandpunkt 2)<br />

Billedet fra fotostandpunkt 2 er taget fra en lille høj, der er placeret i<br />

et mindre grønt område ved Troldevænget og neden for Bredkildevej.<br />

Der kigges næsten mod syd og i retning af Lerchenborg og hjørnet af<br />

Asnæsværkets bebyggelser. I forgrunden til venstre ses Vor Frue Kirke,<br />

og til højre i billedet ses to langbølge sendemaster.<br />

Landskabet, hvor det nye havneanlæg ønskes placeret, opleves herfra<br />

som et varieret landbrugslandskab <strong>med</strong> skov og marker og fjorden<br />

som et væsentligt element. Bygningerne ved Asnæsværket opleves<br />

som en kontrast til det åbne landskab og er en klar markering af overgangen<br />

mellem Kalundborg og det omgivende landskab.<br />

86


Figur 8.8: Visualisering af Ny Vesthavn – dagssituation (Fotostandpunkt 2)<br />

Asnæsværket markerer i dag afslutningen af Kalundborg Havn mod<br />

det åbne land. Med den Ny Vesthavn vil havnen og der<strong>med</strong> byen fortsætte<br />

vestpå fra Asnæsværket til den vestlige del af det planlagte færgeleje.<br />

Det bagvedliggende landskab kan kun anes i baggrunden, udsynet<br />

vil være begrænset, og de tekniske anlæg på den Ny Vesthavn<br />

vil dominere udsynet. Overgangen fra by til det åbne land vil fremover<br />

ligge vest for Ny Vesthavn færgeleje <strong>med</strong> landbrugslandskab og Forskov.<br />

87


Figur 8.9: Eksisterende forhold om natten (Fotostandpunkt 2)<br />

Om natten opleves kontrasten mellem by og land tydeligt. Hvor Asnæsværket<br />

slutter, og det åbne land begynder, bliver landskabet mørkt.<br />

Vor Frue Kirke og Asnæsværket opleves som de mest dominerende<br />

elementer i natsituationen.<br />

88


Figur 8.10: Visualisering af Ny Vesthavn om natten (Fotostandpunkt 2)<br />

På visualiseringen af Ny Vesthavn om natten på figur 8.10 fremgår<br />

det, at man fremover vil kunne se arbejdslys fra det nye havneanlæg<br />

meget tydeligt. Overgangen til det åbne land vil ikke længere blive afgrænset<br />

af Asnæsværket, men fortsætte til den vestlige grænse af Ny<br />

Vesthavn.<br />

89


8.3.3 Fotostandpunkt 3<br />

Figur 8.11: Eksisterende forhold om dagen (Fotostandpunkt 3)<br />

Billedet er taget fra Strandkanten langs Gisseløre, umiddelbart hvor<br />

tangen begynder. På fotoet kigges næsten stik syd hen over fjorden.<br />

Fra Gisseløre Strand opleves overgangen fra Asnæsværket til det åbne<br />

landskab <strong>med</strong> skov, kyst og marker markant. Netop kontrasten mellem<br />

Asnæsværket og det åbne land tydeliggør oplevelsen af Asnæsværket<br />

som et markant industrianlæg i landskabet set fra denne vinkel. Landskabet<br />

er således allerede præget af tekniske anlæg. Vest for Asnæsværket<br />

domineres billedet af fjorden, og i baggrunden ses kysten <strong>med</strong><br />

skov og landskab tydeligt.<br />

90


Figur 8.12: Visualisering af Ny Vesthavn – dagssituation (Fotostandpunkt 3)<br />

Set fra Gisseløre Strand vil udsigten ændre sig markant og blive væsentlig<br />

mere urban. Oplevelsen af det åbne landskab og kystlinien vil<br />

blive meget reduceret, og man skal vende blikket mere mod vest for at<br />

opleve det åbne landskab. Anlæggene vil, når de opleves hen over den<br />

åbne vandflade, være meget dominerende, og der er herfra ikke mulighed<br />

for at reducere den visuelle påvirkning af kystlandskabet. Bygningerne<br />

og anlæggene ses meget tydeligt fra denne vinkel og vil<br />

sammen <strong>med</strong> Asnæsværket være dominerende elementer i billedet.<br />

91


Figur 8.13: Eksisterende forhold om natten (Fotostandpunkt 3)<br />

Om natten ses kun Asnæsværket som et markant industrianlæg, der<br />

afslutter byen og danner overgangen til det åbne land. Det åbne landskab<br />

uden for byen opleves om natten helt mørkt og er en kontrast til<br />

det bymæssige præg omkring Asnæsværket.<br />

92


Figur 8.14: Visualisering af Ny Vesthavn om natten (Fotostandpunkt 3)<br />

I fremtiden vil arbejdslyset fra kajen på det nye havneanlæg være synligt,<br />

og det urbane udtryk vil præge landskabet over et større areal. Således<br />

vil bygrænsen opleves som værende rykket længere mod vest ud<br />

i landskabet.<br />

Lysskæret fra havnen virker lidt svagere end lyset fra Asnæsværket.<br />

Det skyldes, at der på havnen er tale om en arbejdsbelysning, som er<br />

rettet mod kajarealerne og kun indirekte belyser bygningsfacaderne.<br />

93


8.3.4 Fotostandpunkt 4<br />

Figur 8.15: Eksisterende forhold om dagen (Fotostandpunkt 4)<br />

Billedet er taget fra inderhavnen, umiddelbart syd for stationen. Der<br />

kigges mod sydvest mod Lerchenborgs jorder.<br />

Herfra ses de tekniske anlæg omkring Asnæsværket tydeligt. Til højre<br />

ses det varierede dyrkningslandskab i horisonten <strong>med</strong> åbne marker,<br />

levende hegn og skovområderne ved Forskov.<br />

94


Figur 8.16: Visualisering af Ny Vesthavn – dagssituation (Fotostandpunkt 4)<br />

Set inde fra Kalundborgs inderhavn vil det nye havneanlæg næsten<br />

lukke udsigten mod det bagvedliggende landskab på store dele af<br />

kyststrækningen. Dog er der stadig udsigt til skovområderne ved Forskov.<br />

Den samlede mængde tekniske anlæg vil dominere oplevelsen af<br />

kystlandskabet og være meget synlige hen over den åbne vandflade.<br />

Ny Vesthavn vil fra denne vinkel være mindre dominerende end de<br />

eksisterende anlæg ved Asnæsværket. Det samlede anlægs udbredelse<br />

vil dog være <strong>med</strong>virkende til, at oplevelsen af det bagvedliggende<br />

landskab reduceres.<br />

95


Figur 8.17: Eksisterende forhold om natten (Fotostandpunkt 4)<br />

Fra dette punkt ses i dag kun Asnæsværkets bygninger og to oplyste<br />

kraner som meget tydelige. Det øvrige landskab opleves mørkt om<br />

natten.<br />

96


Figur 8.18: Visualisering af Ny Vesthavn om natten (Fotostandpunkt 4)<br />

I fremtiden vil arbejdslyset fra det nye havneanlæg blive synligt, hvilket<br />

bevirker, at de tekniske anlægs påvirkning af landskabet også forøges<br />

om natten, og grænsen mellem by og land forrykkes ud i det åbne<br />

land. Sammen <strong>med</strong> Asnæsværket vil havneanlægget opleves som de<br />

dominerende elementer i landskabet.<br />

97


8.3.5 Fotostandpunkt 5<br />

Figur 8.19: Eksisterende forhold om dagen (Fotostandpunkt 5)<br />

Dette billede er taget umiddelbart vest for Lerchenborg ved indkørslen<br />

til godset. Der kigges mod nordvest. I højre side ses hjørnet, hvor<br />

Asnæsværkets plantebælte slutter.<br />

Herfra opleves det åbne herregårdslandskab <strong>med</strong> alléen, markerne og<br />

udsigten til vandet og skovbrynet.<br />

98


Figur 8.20: Visualisering af Ny Vesthavn – dagssituation (Fotostandpunkt 5)<br />

På visualiseringen er det eksisterende skovbælte blevet udvidet mod<br />

venstre <strong>med</strong> et nyanlagt plantebælte på toppen af skrænten ned mod<br />

havnearealerne. Det nye plantebælte <strong>med</strong>virker til, at havneanlægget<br />

er delvist dækkes og derved reduceres den negative landskabelige påvirkning.<br />

Kun de allerhøjeste elementer, såsom kran og højtanke bliver<br />

synlige. Uden forlængelsen af plantebæltet ville bygningerne på<br />

Ny Vesthavn træde mere tydeligt frem i billedet.<br />

Visualiseringen viser, at specielt højtanke i den østlige del af massegodshavnen<br />

vil blive meget dominerende, hvorimod den visuelle påvirkning<br />

fra højtanke i midten eller i den vestlige del af havnen vil være<br />

væsentligt mindre.<br />

99


Figur 8.21: Eksisterende forhold om natten (Fotostandpunkt 5)<br />

Om natten er der ved den eksisterende situation næsten helt mørkt i<br />

området, kun det indirekte lys og nogle få punktlys er synlige. Lysene<br />

stammer fra Ansæsværkets anlæg.<br />

100


Figur 8.22: Visualisering af Ny Vesthavn om natten (Fotostandpunkt 5)<br />

I den nye situation vil lyset fra masterne ved opmarchbåsene ved færgeterminalen<br />

være synlige i det fjerne. Desuden vil man fremover<br />

kunne se en del af arbejdslyset fra kajgaderne i massegodshavnen og<br />

højtankene være synlige via indirekte lys fra massegodshavnen.<br />

I forhold til den eksisterende situation er der således tale om en ændring<br />

fra nattemørke til, at der kan ses lys fra havnen og der<strong>med</strong> giver<br />

det et mere urbant indtryk.<br />

101


8.3.6 Fotostandpunkt 6<br />

Figur 8.23: Eksisterende forhold om dagen (Fotostandpunkt 6)<br />

Billedet er taget langs Asnæs Skovvej umiddelbart øst for Forskov.<br />

Der kigges tilbage mod Kalundborg by mod øst. I forgrunden ses et af<br />

de mange vandhuller <strong>med</strong> skovagtig beplantning omkring.<br />

Billedet viser det åbne dyrkningslandskab <strong>med</strong> den spredte beplantning<br />

og markante skovbryn. I baggrunden ses Asnæsværket samt de to<br />

kraner som tydelige elementer i landskabet.<br />

102


Figur 8.24: Visualisering af Ny Vesthavn – dagssituation (Fotostandpunkt 6)<br />

Fra denne fotovinkel vil de nye anlæg dække store dele af baggrunden<br />

af udsigten. Det nye havneanlæg vil som Asnæsværket ligge som elementer,<br />

der delvis skjules bag bakker og træer, men vil ændre oplevelsen<br />

af det åbne dyrkningslandskab til at være mere påvirket af tekniske<br />

anlæg.<br />

103


Figur 8.25: Eksisterende forhold om natten (Fotostandpunkt 6)<br />

Om natten er der bortset fra Asnæsværket kun nogle få punktlys fra<br />

Kalundborg synlige i baggrunden, og det åbne dyrkningslandskab opleves<br />

mørkt. På himlen spejler lyset fra Kalundborg sig i den højre<br />

side af billedet.<br />

104


Figur 8.26: Visualisering af Ny Vesthavn om natten (Fotostandpunkt 6)<br />

Man vil fra denne vinkel kunne se masterne fra opmarchbåsene ved<br />

færgeterminalen i det fjerne. Der vil være en øget lyspåvirkning <strong>med</strong><br />

det vurderes ikke som en væsentlig ændring i forhold til de eksisterende<br />

forhold, <strong>med</strong> oplysning af nattehimlen fra Kalundborg By og<br />

Asnæsværket.<br />

105


8.3.7 Fotostandpunkt 7<br />

Figur 8.27: Eksisterende forhold om dagen (Fotostandpunkt 7)<br />

Billedet er taget fra den offentlige sandstrand på den yderste nordøstlige<br />

spids på Asnæs. Der kigges mod øst ind mod Kalundborg og<br />

Asnæsværket.<br />

Fra denne vinkel er i dag kun de allerhøjeste elementer ved Asnæsværket<br />

synlige over bakkerne. De træder dog klart igennem i synsfeltet<br />

og virker dominerende på grund af deres højde. Herfra opleves<br />

vandfladen og det åbne landskab og skoven i forgrunden. I det fjerne<br />

ved kysten anes Kalundborg.<br />

106


Figur 8.28: Visualisering af Ny Vesthavn – dagssituation (Fotostandpunkt 7)<br />

Det nye havneanlæg kan fra den vinkel kun anes bag bevoksningen<br />

langs kysten og påvirker ikke landskabet i væsentlig grad. De nye<br />

elementer, der er synlige herfra, vil blande sig naturligt <strong>med</strong> Asnæsværkets<br />

anlæg og byen og udgør ikke en nævneværdig påvirkning af<br />

landskabet visuelt.<br />

107


Figur 8.29: Eksisterende forhold om natten (Fotostandpunkt 7)<br />

Lyset fra Kalundborg er <strong>med</strong> lang lukketid muligt at få <strong>med</strong> på fotografiet.<br />

Der er derfor en overestimering af det reelle lysindtryk. Landskabet<br />

er fra denne vinkel præget af lyset fra Kalundborg, der også<br />

spejler sig i himlen.<br />

108


Figur 8.30: Visualisering af Ny Vesthavn om natten (Fotostandpunkt 7)<br />

Det nye anlæg vil fra denne vinkel blande sig <strong>med</strong> den eksisterende<br />

belysning og ikke forøge den visuelle påvirkning af landskabet.<br />

8.4 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN<br />

Der er foretaget en visualisering af den fuldt udbyggede Vesthavn, ikke<br />

projektets faser. Dette skyldes, at havnearealet opfyldes af en omgang,<br />

og derefter bebygges ad hoc. En visualisering af dette vil blive<br />

for tilfældig, og det vil ikke være muligt at give et realistisk billede af<br />

anlægssituationen.<br />

8.5 MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN<br />

Det nye havneanlæg vil fra alle fotovinkler, hvor anlæggene betragtes<br />

hen over vandfladen, være meget synlige. Der vil, når anlæggene betragtes<br />

over vandfladen, ikke være mulighed for at sløre deres påvirkning<br />

visuelt, og anlæggene vil udgøre en stor visuel påvirkning af<br />

kystlandskabet og det bagvedliggende dyrkningslandskab. Anlægget<br />

vil være synligt overalt fra nordkysten ved Kalundborg, hvor der er<br />

kig ud over vandet mod Ny Vesthavn. Fra disse vinkler vil Asnæsværket<br />

dog fortsat være det dominerende element i landskabet. Hvor<br />

anlæggene betragtes fra syd og vest, er der større mulighed for at indpasse<br />

og sløre anlæggene visuelt ved hjælp af beplantning. Desuden<br />

vil terrænforholdene være <strong>med</strong> til at sløre dele af anlæggene, der i en<br />

109


vis udstrækning vil være skjult bag bakkerne. Dog vil eventuelle højtanke<br />

placeret i den østlige del af havnen blive meget markante i synsfeltet.<br />

De visuelle konsekvenser i området tæt på det nye havneanlæg vil hovedsageligt<br />

være, at landskabet og Lerchenborg vil blive yderligt adskilt<br />

fra kysten, og godsets i forvejen klemte placering ved Asnæsværket<br />

vil blive yderligere forstærket.<br />

Samspillet <strong>med</strong> de eksisterende anlæg ved Asnæsværket er <strong>med</strong>virkende<br />

til, at anlægget opleves i direkte tilknytning til de eksisterende<br />

havneanlæg. Asnæsværket og raffinaderiet ligger allerede som meget<br />

synlige elementer i landskabet, når de betragtes hen over vandfladen,<br />

hvilket betyder, at udbygningen derfor er en relativt mindre belastning,<br />

end hvis havneanlægget lægges ud i et område uden eksisterende<br />

tekniske anlæg.<br />

Asnæsværket og det nye havneanlæg er i den samlede udbredelse forøget,<br />

hvilket bevirker en større visuel påvirkning af landskabet. Dette<br />

opleves navnlig ved, at bygrænsen og overgangen til det åbne land<br />

forrykkes fra mange fotostandpunkter ved, at det nye anlæg rykkes<br />

længere mod vest. Dette gør sig ligeledes gældende i natsituationen,<br />

hvor lyset fra anlægget vil være tydeligt og begrænse kigget ud i mørket.<br />

Anlægget vil <strong>med</strong> dets lyspåvirkning rykke den visuelle grænse af byen<br />

længere ud i det åbne land ved, at lyset fra de nye anlæg vil være<br />

synligt fra næsten alle fotovinkler, og specielt fra nordsiden af Kalundborg<br />

Fjord. Den visuelle påvirkning af landskabet vil derfor være<br />

tydelig, både i dagslys og om natten.<br />

8.6 KUMULATIVE EFFEKTER<br />

Sammen <strong>med</strong> Asnæsværket udgør det nye havneanlæg en større landskabelig<br />

påvirkning, idet udbredelsen af de tekniske anlæg bliver større<br />

og derved også oplevelsen af tekniske anlæg i området. Tilstedeværelsen<br />

af Asnæsværket i umiddelbar nærhed gør på den anden side den<br />

landskabelige påvirkning mere acceptabel, idet det er mere hensigtsmæssigt<br />

at placere det nye havneanlæg i et område, hvor der i forvejen<br />

er en stor påvirkning fra tekniske anlæg. Visualiseringerne viser, at<br />

navnlig oplevelsen af kystlandskabet vil blive reduceret. Udsigten til<br />

den modstående kyst vil blive reduceret fra området omkring det nye<br />

havneanlæg, men specielt oplevelsen af den eksisterende kyst (sydkyst)<br />

set fra nordsiden af fjorden vil blive forringet.<br />

110


8.7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER<br />

Det visuelle miljø vil blive påvirket på forskellige måder afhængig af,<br />

hvilken side det nye havneanlæg ses fra.<br />

Landskabet syd for det nye havneanlæg er følsomt over for det nye<br />

havnebyggeris frem<strong>med</strong>hed og dimension, ligesom det er følsomt over<br />

for de ændringer, der følger af, at landskabet overgår fra at være et<br />

åbent dyrkningslandskab til i højere grad at blive påvirket af tekniske<br />

anlæg. Hvis det er foreneligt <strong>med</strong> de funktionelle krav bør de forskellige<br />

bygningselementer placeres på en hensigtsmæssig måde for at<br />

minimere den visuelle påvirkning, så de ikke bliver så synlige i landskabet,<br />

set fra sydsiden omkring Lerchenborg. Eksempelvis viser den<br />

valgte placering af højtanke forskellen på den visuelle påvirkning alt<br />

efter om højtanke placeres i den østlige-, vestlige- eller midterste del<br />

af massegodshavnen.<br />

Ved at fortsætte beplantningsbæltet, der findes i forbindelse <strong>med</strong><br />

Asnæsværket, vil man afbøde for den voldsomme kontrastvirkning<br />

mellem landskab og havneanlæg. Læbæltet kan <strong>med</strong> fordel føres hele<br />

vejen rundt om den del af havneområdet, der indeholder havnerelateret<br />

erhverv og færgehavn.<br />

Set fra nord forsvinder udsigten til markerne på den modstående kyst,<br />

og der er potentielt risiko for, at udsigten forringes yderligere ved udsigt<br />

til udendørs oplag af massegods. Dette reduceres til en vis grad,<br />

idet store sammenhængende lagerbygninger normalt placeres i havnefronten<br />

<strong>med</strong> oplag af massegods bagved på havneområdet i læ af bygningskroppe.<br />

Tilsvarende vil de største bygninger/tanke normalt blive<br />

placeret i den midterste del af havneområdet.<br />

Om natten vil lamperne på de 30 m høje master dominere området.<br />

Der kan dog bringes en vis orden i dette ved at arrangere masterne i et<br />

eller flere sammenhængende grid.<br />

8.8 TILBAGEVÆRENDE MILJØPÅVIRKNINGER EFTER AFVÆRGE<br />

Ved etablering af Ny Vesthavn vil påvirkningen af de visuelle forhold<br />

ikke være mulig at undgå. Udsigten vil ændres til at blive præget af de<br />

tekniske anlæg, hvilket vil kunne ses på trods af etablering af en<br />

skærmende beplantning omkring anlægget. Oplevelsen og udstrækningen<br />

af herregårdslandskabet vil være reduceret. Der vil specielt fra<br />

nordsiden af Kalundborg Fjord være en stor visuel påvirkning af Ny<br />

Vesthavn. Den visuelle påvirkning afbødes dog i en vis grad af den<br />

nære beliggenhed ved Asnæsværket, der i høj grad allerede dominerer<br />

det visuelle indtryk.<br />

111


Visualiseringen er lavet ud fra de bindinger som er fastsat i lokalplanforslag<br />

og forslag til kommuneplantillæg for havneanlægget. På nuværende<br />

tidspunkt er der ikke kendskab til detailudformningen af det<br />

samlede havneanlæg. De viste visualiseringer er således et eksempel<br />

på hvordan det endelige havneanlæg vil fremtræde.<br />

Samlet vurderes forstyrrelsen af de visuelle forhold at være høj, primært<br />

af lokale interesser, permanent og <strong>med</strong> høj sandsynlighed for at<br />

forekomme. Samlet vurderes der at være tale om en moderat påvirkningsgrad.<br />

Højtanke på op til 50 m vil være synlige over et større område. For<br />

eksempel forventes det, at højtankene vil kunne ses helt fra Slagelse. I<br />

forhold til højtankene vurderes forstyrrelsen derfor at være vigtig for<br />

regionale interesser, men graden af forstyrrelse af de visuelle forhold<br />

vurderes at være lav. Sandsynligheden er høj og forstyrrelsen vil være<br />

permanent, Vurderet på det regionale niveau er der således tale om en<br />

moderat påvirkningsgrad.<br />

112


9 Naturforhold på land<br />

9.1 METODE<br />

Dette afsnit omhandler naturforhold på land, herunder beskrivelse og<br />

observationer af flora og fauna. Beskrivelserne er baseret på feltundersøgelser<br />

foretaget i april-august 2007, litteraturbeskrivelser, samt viden<br />

indhentet hos bl.a. Kalundborg Kommune, Miljøcenter Roskilde<br />

og Dansk Ornitologisk Forening.<br />

Beskrivelsen af marine forhold <strong>med</strong> fisk, hvaler og bundfauna er beskrevet<br />

under afsnittet om marine naturforhold.<br />

Feltundersøgelsesprogrammet blev tilrettelagt på basis af indkomne<br />

forslag i forbindelse <strong>med</strong> stjernehøring af myndigheder og den offentlige<br />

høring i foråret 2007.<br />

Feltundersøgelserne har især rettet fokus mod forekomst af Habitatdirektivets<br />

bilag IV arter, samt Natura 2000 fortegnelser over dyre- og<br />

plantearter, omfattet af habitatdirektivets bilag II og fuglearter omfattet<br />

af fuglebeskyttelsesdirektivet. Feltundersøgelsesprogrammet blev<br />

på forhånd godkendt af Kalundborg Kommune.<br />

Afsnittet er indledt <strong>med</strong> en oversigt over naturbeskyttelse i nærområdet<br />

og en beskrivelse af undersøgelsesområdet. Derefter behandles<br />

temaerne flora, fauna og fugle i individuelle afsnit. De enkelte temaer<br />

er opdelt i en beskrivelse af eksisterende forhold og vurdering af påvirkninger<br />

i anlægs- og driftsfasen af Ny Vesthavn.<br />

9.2 INTERNATIONALE OG NATIONALE BESKYTTEDE OMRÅDER<br />

9.2.1 Eksisterende forhold<br />

9.2.1.1 Natura 2000<br />

De internationale naturbeskyttelsesområder omfatter habitatområder,<br />

EF-fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder, som er udpeget for<br />

at fremme beskyttelse af en række dyr, planter og naturtyper. Områderne<br />

er udpeget og administreres iht. Bekendtgørelse om udpegning<br />

og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse<br />

af visse arter, nr. 408 af 01/05/2007. (Miljøministeriet,<br />

2007c). De udpegede områder betegnes samlet som Natura 2000 områder.<br />

113


Der er ingen Natura 2000 områder inden for anlægsområdet af den Ny<br />

Vesthavn i Kalundborg.<br />

Nærmeste habitat- og beskyttelsesområder i forhold til projektområdet<br />

er angivet på Figur 9.1 og udgør:<br />

Røsnæs og Røsnæs Rev (H195)<br />

Sejerø Bugt og Saltbæk Vig (H135)<br />

Åmose, Tissø, Halleby Å og Flasken (H138)<br />

Sejerø Bugt og Nekselø (F94)<br />

Saltbæk Vig (F99)<br />

Tissø, Åmose og Hallenslev Mose (F100)<br />

Områderne H135 og H138 er både habitatområde, EF-fuglebeskyttelsesområde<br />

og H135 er samtidigt også Ramsarområde.<br />

Figur 9.1: Natura 2000 områder i Kalundborg omegn<br />

Udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområderne og habitatområderne<br />

er kort anført i det følgende. Udpegningsgrundlaget for nærmest<br />

liggende habitatområde H195 er: Stor vandsalamander, spættet<br />

sæl samt en række naturtyper.<br />

Udpegningsgrundlaget for H135 og F99 er: Stor vandsalamander,<br />

Klokkefrø, Odder, to plantearter, en række naturtyper, samt en række<br />

trækkende og ynglende fugle.<br />

114


Udpegningsgrundlaget for H138 og F100 er: Stor vandsalamander,<br />

odder, en fiskeart, en række naturtyper samt en række trækkende og<br />

ynglende fugle.<br />

9.2.1.2 Fredninger<br />

Inderst i Kalundborg Fjord ligger Kalundborg Vildtreservat, oprettet i<br />

1942. Ifølge bekendtgørelsen om vildtreservatet fra 1994 er formålet<br />

”at sikre den inderste del af Kalundborg Fjord og Gisseløre som et<br />

jagtfrit område af hensyn til rastende vandfugle og områdets bynære<br />

beliggenhed” (Miljø- og Energiministeriet 1994). Området dækker det<br />

nuværende havneområde og Gisseløre og har et areal på 428 ha. Reservatet<br />

har især betydning i kolde vintre, hvor det holder sig isfrit<br />

længe til fordel for rastende og overvintrende fugle (Vestsjællands<br />

Amt 1995).<br />

Gisseløre og Houget er fredet. Fredningen, der er på 70,38 ha, hvoraf<br />

16 ha, udgøres af Gisseløre, og resten omfatter Houget og søterritoriet<br />

omkring odden. Fredningens formål er at sikre, at ”Krumoddens dannelseshistorie<br />

og naturværdier i al fremtid fremtræder som et markant<br />

bynært landskabs element” (Vestsjællands Amt, 2006a). Hele området<br />

ligger samtidig inden for Kalundborg Vildtreservat.<br />

Inderst i fjorden er der oprettet en fredningszone omkring kølevandsudløbet<br />

fra Asnæsværket til beskyttelse mod fiskeri. Fredningszonen<br />

har en radius på 500 m fra udløbet (Kærsgaard, 2007). Fredningszonen<br />

er oprettet for at undgå overfiskeri ved kølevandsudløbet, hvor der<br />

specielt om vinteren står relativt mange ørreder og formentlig også<br />

andre fiskearter som f.eks. multe.<br />

9.2.1.3 § 3 Naturbeskyttelse<br />

I projektområdet og umiddelbart uden for er der naturtyper udpeget og<br />

beskyttet efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven. Inden for projektområdet<br />

er en kunstig sø beliggende ved stranden, et strandoverdrev og en<br />

mindre del af et strandoverdrev, der fortsætter vestpå langs kysten<br />

uden for projektområdet. Desuden er der en række små søer beliggende<br />

syd for projektområdet, der er beskyttet iht. Naturbeskyttelseslovens<br />

§ 3 (Figur 9.2). De enkelte beskyttede naturtyper vil blive beskrevet<br />

og vurderet i de følgende afsnit.<br />

Ved realiseringen af Ny Vesthavn vil den kunstige sø ved stranden, en<br />

mindre del af strandoverdrevet mod vest, strandoverdrevet mod øst,<br />

kystskrænten og agerjorden inden for projektområdet forsvinde.<br />

115


Figur 9.2: § 3 Naturbeskyttede områder ved Ny Vesthavn.<br />

9.2.2 Miljøpåvirkninger<br />

De beskyttede Natura 2000 områder ligger alle uden for projektområdet<br />

og i så relativt stor geografisk afstand (H195 > 4,7 km, H135 > 7,5<br />

km og H138 > 11 km), at terrestrisk fauna, flora, naturtyper og fugle i<br />

beskyttelsesområderne vurderes ikke at blive påvirket af projektet i<br />

anlægs- eller driftsfasen.<br />

Kalundborg Vildtreservat, der er oprettet af hensyn til rastende vandfugle<br />

kan blive påvirket i anlægsfasen af Ny Vesthavn. Støj og støv<br />

fra anlægsarbejdet i anlægsfasen kan påvirke fugles adfærd og ophold<br />

i vandarealer ud for projektområdet. Vandets sigtbarhed kan i anlægsperioden<br />

periodevis være nedsat på grund af ophvirvlet sediment eller<br />

materiale fra anlægsarbejdet. F.eks. vil dykkende ænder og fugle, der<br />

dykker efter føde <strong>med</strong> syn, have sværere ved at finde føde i umiddelbar<br />

nærhed til projektområdet og vil derfor søge til andre nærtliggende<br />

fourageringspladser. De fleste fugle vurderes dog ikke at blive påvirket,<br />

idet de opholder sig i det indre havneareal, ved Gisseløre og i<br />

Houget. Påvirkningen vurderes som midlertidig (1-5 år) og vurderes<br />

som mindre.<br />

Efter udbygning af projektets fase 1 flyttes færgedriften ud af havnen,<br />

hvorved der vil være en positiv miljøpåvirkning på rastende vandfugle,<br />

idet færgefarten ikke fremover vil forstyrre rastende og ynglende<br />

fugle i det nuværende havneområde og inden for Vildtreservatet. Påvirkningen<br />

vil være permanent, sandsynligheden vil være høj for, at<br />

det sker og vurderes at være en moderat positiv påvirkning.<br />

116


Ved anlæg af Ny Vesthavn vil der være en signifikant og permanent<br />

påvirkning af § 3 naturbeskyttelsen inden for projektområdet. Følgende<br />

§ 3 områder vil forsvinde: Den kunstige sø ved stranden, strandeng<br />

i den østlige del af projektområdet, og en mindre del af strandengen i<br />

den vestlige del af projektområdet. Ifølge lovgivning vil nedlæggelse<br />

af § 3 naturbeskyttede områder kræve dispensation efter naturbeskyttelsesloven.<br />

I de efterfølgende afsnit er en detaljeret gennemgang af<br />

flora og fauna i de enkelte § 3 områder.<br />

9.3 FLORA<br />

Dette afsnit beskriver resultaterne fra de botaniske registreringer i området<br />

og en vurdering af påvirkninger på floraen som følge af anlæg<br />

og drift af Ny Vesthavn.<br />

Undersøgelsesområdet omfatter de dele af projektområdet, der ikke er<br />

i omdrift eller braklagt (ca. 4,5 ha) samt en 100 m forlængelse vest for<br />

projektområdet (skovbevokset kystskrænt samt § 3 strandoverdrev) og<br />

fire søer umiddelbart syd for projektområdet (beliggende på dyrket<br />

mark mellem Asnæs Skovvej og kysten/projektområdet). Figur 9.3 og<br />

Tabel 9.1 beskriver de undersøgte lokaliteter.<br />

Figur 9.3: Undersøgelseslokaliteter.<br />

117


Lokalitetsnummer<br />

(NIRAS)<br />

Type Areal<br />

Strandoverdrev 1 § 3 Strandoverdrev Strandoverdrevets samlede areal er<br />

5,6 ha, heraf 1,0 ha inden for projektområdet.<br />

1.25 ha undersøgt<br />

Strandoverdrev 2 § 3 Strandoverdrev 1,1 ha. (hele området inden for projektområdet)<br />

Strand Strand/strandoverdrev Ca. 0,9 ha (750 m lang strækning<br />

– ikke § 3 beskyttet mellem strandoverdrev 1 og strandoverdrev<br />

2)<br />

Sø 1 § 3 Sø Vandflade ca. 2500 m 2<br />

Sø 2 § 3 Sø Vandflade ca. 150 m 2<br />

Sø 4 § 3 Sø Vandflade ca. 300 m 2<br />

Sø 5 § 3 Sø Vandflade ca. 100 m 2<br />

Sø 6 § 3 Sø Vandflade ca. 150 m 2<br />

Kystskrænt Kystskrænt m skov Ca.1 ha (1250 m lang, heraf 1150 m<br />

og krat – ikke § 3 beskyttet<br />

i projektområdet)<br />

Stendige Beskyttet stendige 350 m langt (strækningen nord for<br />

<strong>med</strong> vegetation Asnæs Skovvej), heraf 200 m inden<br />

for projektområdet<br />

Tabel 9.1: Undersøgelseslokaliteter<br />

Kalundborg Kommune fremsendte inden feltarbejdet en liste over arter,<br />

hvis eventuelle tilstedeværelse skulle registreres (Bilag II /IV/V<br />

arter). På forhånd var det planlagt at lave transekter og/eller ”NOVA-<br />

NA cirkler”, men pga. områdets karakter <strong>med</strong> primært lange, meget<br />

smalle lokaliteter, blev der i stedet foretaget en fuldstændig gennemgang<br />

af hele området <strong>med</strong> det formål at registrere alle tilstedeværende<br />

arter. Arternes hyppighed blev vurderet på en skala fra 1-3 (1: 1-få individer;<br />

2: almindelig, 3: dominerende i dele af eller i hele lokaliteten).<br />

Feltobservationerne er suppleret <strong>med</strong> data fra Kalundborg Kommune<br />

(Jannerup, 2007a) og Miljøcenter Roskilde (Leth, 2007) samt fra enkeltpersoner<br />

<strong>med</strong> kendskab til området.<br />

Feltarbejdet blev udført af et team på tre biologer den 25.-26. juni<br />

2007.<br />

9.3.1 Eksisterende forhold<br />

Hele projektområdet ligger inden for strandbeskyttelseszonen. Strandoverdrev<br />

1 og strandoverdrev 2 samt de fem undersøgte søer er alle<br />

beskyttet efter § 3 i Naturbeskyttelsesloven. Der er ingen Natura<br />

2000-udpegninger i området.<br />

118


Bilag 3 giver en beskrivelse af de enkelte undersøgte lokaliteter <strong>med</strong><br />

artslister, der rummer alle de registrerede planter og deres relative<br />

hyppighed. Der er ikke fundet arter, som er <strong>med</strong>taget på Bilag II, IV<br />

eller V i Habitatdirektivet (EF 1992a,b,c), rød- eller gul-listede arter<br />

(Stoltze og Pihl 1998a,b) eller arter, der er fredet i Danmark (SNS<br />

1995). Artslister modtaget fra Kalundborg Kommune (Jannerup,<br />

2007a) og Miljøcenter Roskilde (Leth, 2007).<br />

Umiddelbart øst for strandoverdrev 2 er der på den lave kystskrænt<br />

registreret en forekomst af den gullistede almindelig skælrod, Lathraea<br />

squamaria (Guldager, 2007). Dette område indgår ikke i projektområdet.<br />

Det kan ikke udelukkes, at skælrod også findes i projektområdet.<br />

Planten er en underjordisk parasit, som kun har overjordiske dele<br />

i blomstringsperioden i april-maj, og som derfor ikke var synlig på<br />

undersøgelsestidspunktet.<br />

Herunder en kort gennemgang af de undersøgte lokaliteter. Artslister<br />

for lokaliteterne findes i Bilag 3.<br />

9.3.1.1 Strandoverdrev 1<br />

§ 3 Strandoverdrev, som rummer en § 3 sø (særskilt lokalitet, Sø 1, se<br />

denne). Strandoverdrevet strækker sig i en ca. 1.500 m lang smal<br />

bræmme langs kysten. I forbindelse <strong>med</strong> denne <strong>VVM</strong>-undersøgelse er<br />

kun en mindre del af lokaliteten undersøgt, da størstedelen ikke berøres<br />

af projektet. Hele området er ca. 5,5 ha. Det undersøgte område<br />

dækker 1,25 ha i den østligste del af lokaliteten, heraf er 1,0 ha inden<br />

for projektområdet. Området kan opdeles i 5 zoner: A: Stranden; B:<br />

Tørre overdrev oven for lav strandvold; C: Fugtigt område omkring<br />

kunstigt anlagt sø (Sø 1); D: En ø i søen, samt E: Den østligste del af<br />

området, som er helt domineret af slåen. Det planlagte projekt vil<br />

<strong>med</strong>føre, at ca. 20 % af lokaliteten omdannes til havneområde (Fase<br />

I).<br />

9.3.1.2 Strandoverdrev 2<br />

§ 3 Strandoverdrev på ca. 1,1 ha. Hele lokaliteten ligger inden for<br />

projektområdet. Området kan opdeles i fire delområder: A: Strandområdet<br />

uden for strandvolden, B: Det egentlige overdrev; C: Området<br />

ind mod kystskrænten, som er helt tilgroet <strong>med</strong> slåen, D: Området der<br />

er slået og formodentlig anvendes til parkeringsplads/rekreative formål.<br />

Det planlagte projekt vil <strong>med</strong>føre, at hele lokaliteten omdannes<br />

til havneområde (Fase II).<br />

9.3.1.3 Strand 1<br />

Området er den 750 m lange smalle strand, der afgrænses af kysten på<br />

nordsiden, kystskrænten på sydsiden, strandoverdrev 1 på vestsiden og<br />

119


strandoverdrev 2 på østsiden. Stenet sandstrand, præget af mange store<br />

sten. Visse steder vokser træerne på kystskrænten helt ned til selve<br />

stranden. Ret artsfattigt område. Det planlagte projekt vil <strong>med</strong>føre, at<br />

hele lokaliteten omdannes til havneområde (Fase 1-II).<br />

9.3.1.4 Sø 1<br />

§ 3 sø. Søen er oval og har en oval ø i midten. Søen er anlagt af Lerchenborg<br />

pga. jagtinteresser. Søoverfladen har et areal på ca. 2.500<br />

m 2 , øen er ca. 1.500 m 2 . Den maksimale vanddybde pt. er 70 cm. Søen<br />

er påvirket af saltvand. Ved høj vandstand i fjorden oversvømmes<br />

søen <strong>med</strong> saltvand. I juni måned 2007 blev der udtaget vandprøver til<br />

kemisk analyse samt målt på temperatur, ilt. pH, salinitet og ledningsevne.<br />

Søen er næringsrig og har meget dårlige iltforhold. Analyseresultaterne<br />

fremgår af Bilag 4. Der vokser dunhammer i søen (bredbladet<br />

dunhammer). Stort set alle var døde, men nogle få individer var<br />

begyndt at sætte nye skud. Området er for nylig blevet oversvømmet<br />

af havvand. Meget få vandplanter blev observeret. Flere arter af kogleaks<br />

voksede langs bredden.<br />

Se også floralisten fra Strandoverdrev 1, som inkluderer de sønære arter<br />

samt arterne på øen i midten. Vestsjællands Amt har tidligere registreret<br />

alm. vandranunkel og stiv star, men de blev ikke genfundet.<br />

Det planlagte projekt vil <strong>med</strong>føre, at hele lokaliteten omdannes til<br />

havneområde (Fase I).<br />

9.3.1.5 Sø 2<br />

§ 3 vandhul. Omgivet af bræmme af tæt krat af slåen og hvidtjørn.<br />

Vandfladen lysåben, dækket af liden andemad. Vandflade ca. 150m 2 .<br />

Vandhullet ligger i dyrket mark 90 m syd for projektområdet (fase 1)<br />

og bliver ikke direkte berørt.<br />

9.3.1.6 Sø 3<br />

Denne sø ligger længere væk fra projektområdet og er ikke omfattet af<br />

de botaniske undersøgelser i denne rapport og derfor ikke beskrevet.<br />

9.3.1.7 Sø 4<br />

§ 3 vandhul. Omgivet af krat af slåen og gråpil på tre sider (N-Ø-S),<br />

åben træløs vegetation mod Vest. Vandfladen er lysåben. Vandhullet<br />

ligger i vildtremise, omgivet af dyrket mark. Vandfladen er ca. 300<br />

m 2 . Vestsjællands Amt har tidligere (i 1990) registreret grenet pindsvineknop,<br />

vandpileurt, vejbred-skeblad, stiv star, kors-andemad. Ingen<br />

af disse arter blev observeret ved denne besigtigelse. Vandhullet<br />

ligger 190 m syd for projektområdet (fase 1) og bliver ikke direkte berørt.<br />

120


9.3.1.8 Sø 5<br />

§ 3 vandhul, helt skygget af Gråpil. Overfladen ca. 100 m 2 . Ingen<br />

akvatisk vegetation. Omgivet af 2-3 m bræmme af stor nælde. Vestsjællands<br />

Amt har tidligere registreret bredbladet dunhammer (i<br />

1990). Vandhullet ligger i dyrket mark, 130 m syd for projektområdet<br />

(fase II) og bliver ikke direkte berørt.<br />

9.3.1.9 Sø 6<br />

§ 3 vandhul. Vandhullet omgivet af tæt vegetation af hvidtjørn, hyld,<br />

båndpil og slåen. Vandflade er på ca. 100-150 m 2 , 70-80 % skygget.<br />

Vandhullet ligger i vildtremise i dyrket mark. Vestsjællands Amt har<br />

tidligere registreret bredbladet dunhammer (i 1990). Vandhullet ligger<br />

ca. 60 m syd for projektområdet (fase II) og bliver ikke direkte berørt.<br />

9.3.1.10 Stendige<br />

Beskyttet stendige <strong>med</strong> tæt busk-bevoksning, især slåen (ca. 4 m. bred<br />

bevoksning) langs markvej. Buskvegetationen er beskrevet i planteliste<br />

(Bilag 3) og findes primært på selve diget, mens urtevegetationen<br />

findes langs siderne. Diget er 450 m langt (den del, der ligger mellem<br />

Asnæs Skovvej og kysten), heraf 300 m inden for projektområdet.<br />

Den del, der ligger i projektområdet, forsvinder ved projektets gennemførelse<br />

(i fase II), jf. afsnit 7.3.<br />

9.3.1.11 Kystskrænt<br />

Smal strimmel skov og krat på kystskrænt. Almindelig hvidtjørn er ret<br />

dominerende på lange strækninger. Mange, meget gamle (flere hundrede<br />

år), ege og bøge. Der er en del væltede, gamle træer. Naturskovspræget.<br />

Kystskrænten <strong>med</strong> skoven er 1.250 meter lang, heraf 1.150 m<br />

i projektområdet. Bredden af skovbæltet varierer fra ca. 5-50 m. I<br />

skoven findes brudstykker af stendiger, der ikke er registrerede som<br />

beskyttede på det tidligere Vestsjællands Amts hjemmeside og heller<br />

ikke indtegnede på Geodætisk Instituts 4-cm kort.<br />

9.3.2 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen<br />

Miljøpåvirkningerne i forhold til de botaniske forhold vil primært relatere<br />

sig til anlægsfase I og fase II, der vil resultere i, at projektområdet<br />

konverteres til anden anvendelse, og alle beskyttede lokaliteter og<br />

den tilknyttede flora inden for projektområdet vil forsvinde.<br />

Der er ikke fundet arter, som er <strong>med</strong>taget på Bilag II, IV eller V i Habitatdirektivet<br />

(EF 1992a,b,c), rød- eller gul-listede arter (Stoltze og<br />

Pihl 1998a,b) eller arter, der er fredet i Danmark (Skov- og Naturstyrelsen,<br />

1995) inden for projektområdet. Generelt er floraen præget af<br />

almindelige og vidt udbredte arter.<br />

121


Det mest særprægede i området er skoven på kystskrænten, dels fordi<br />

den rummer gamle træer og har naturskovspræg, dels fordi den visse<br />

steder vokser helt ned til strandkanten og på korte strækninger giver<br />

kysten et oprindeligt udseende. Det er således de strukturelle og landskabelige<br />

værdier snarere end de rent biologiske og botaniske, som<br />

går tabt ved gennemførelsen af det foreslåede projekt. Det skal dog<br />

fremhæves, at gennemførelsen af projektet vil <strong>med</strong>føre, at en § 3 sø<br />

helt forsvinder. Det samme gør et mindre § 3 strandoverdrev og en<br />

mindre del af et større § 3 strandoverdrev samt 300 m beskyttet stendige.<br />

Forstyrrelsen for floraen og naturtyperne inden for projektområdet er<br />

høj, men da der i umiddelbar nærhed af projektområdet findes en række<br />

vandhuller samt et større § 3 strandoverdrev <strong>med</strong> lignende artssammensætninger,<br />

vurderes den samlede forstyrrelse som middel. Det<br />

er primært lokale, rekreative interesser, der berøres (da der ikke findes<br />

særligt beskyttede arter i området). Der er stor sandsynlighed (100 %)<br />

for, at påvirkningen indtræffer, hvis projektet gennemføres, og påvirkningen<br />

er permanent. Det betyder samlet set, at der er tale om en<br />

moderat negativ påvirkning af floraen og naturtyperne inden for projektområdet.<br />

Påvirkningen vil ikke have betydning for de enkelte plantearters overlevelse<br />

og generelle udbredelse. Der er udelukkende registreret almindeligt<br />

forekommende arter, som fortsat vil være talrige på Asnæshalvøen<br />

efter anlæg af Ny Vesthavn. Påvirkningen på de enkelte plantearters<br />

overlevelse og generel udbredelse vurderes derfor til ubetydelig.<br />

Uden for projektområdet kan der i anlægsfasen være påvirkning i form<br />

af støvnedfald på de nærtliggende vandhuller. Forstyrrelsen vurderes<br />

som lav, udelukkende af lokal interesse, <strong>med</strong> middel sandsynlighed<br />

for, at den indtræffer. Påvirkningen vil være kortvarig, og samlet set<br />

vurderes den som ubetydelig.<br />

9.3.3 Miljøpåvirkninger i driftsfasen<br />

Når fase I og fase II er gennemført, og havnen er udbygget, forventes<br />

der ikke at være yderligere påvirkninger af områdets botaniske værdier.<br />

9.3.4 Kumulative effekter<br />

Der forventes ikke at være kumulative effekter i forhold til påvirkning<br />

af floraen.<br />

122


9.3.5 Afværgeforanstaltninger<br />

Projektet betyder en konvertering af naturtyperne inden for projektområdet<br />

i anlægsfaserne. Der kan derfor ikke foretages afværgeforanstaltninger<br />

inden for projektområdet.<br />

Områdets mest karakteristiske og værdifulde element er den gamle<br />

skov på kystskrænten, der ikke er beskyttet. En sådan kan ikke genetableres<br />

komplet.<br />

Det skal bemærkes, at der langs adgangsvejens sydlige kant vil blive<br />

etableret et 20 m bredt beplantningsbælte. Beplantningsbæltet vil ikke<br />

umiddelbart erstatte kystskræntens bevoksning, men vil kunne fungere<br />

som biologisk korridor for spredning af plantearter.<br />

Der foreslås ikke yderligere afværgeforanstaltninger i forhold til vegetationen<br />

i området.<br />

9.3.6 Tilbageværende påvirkninger efter afværge<br />

Der vil ikke kunne afværges for den direkte påvirkning af flora og naturtyper<br />

inden for projektområdet. Miljøpåvirkningerne vil derfor være<br />

de samme før og efter implementering af afværgeforanstaltninger.<br />

Det betyder, at der vil være tale om en moderat negativ påvirkning af<br />

floraen og naturtyperne inden for projektområdet. Påvirkningen på de<br />

enkelte plantearters overlevelse og generel udbredelse vurderes til<br />

ubetydelig.<br />

9.4 FAUNA<br />

Feltundersøgelsesprogrammet af faunaen i området ved Ny Vesthavn<br />

blev tilrettelagt på basis af indkomne forslag i forbindelse <strong>med</strong> stjernehøring<br />

af myndigheder og den offentlige høring i foråret 2007. Programmet<br />

blev forud for undersøgelserne godkendt af Kalundborg<br />

Kommune.<br />

Feltundersøgelserne har fokuset primært på forekomst af bilag II, IV<br />

og rødlistede arter, herunder flagermus, padder, biller, vandhulsinsekter,<br />

eremit og vindelsnegle. Undersøgelserne er gennemført i perioden<br />

april til august 2007. Afgrænsningen af undersøgelsesområdet samt<br />

nummerering af nærmere områder fremgår af figur 9.3.<br />

9.4.1 Eksisterende forhold<br />

Der er gennemført undersøgelser rettet mod padder, krybdyr, flagermus,<br />

biller, vandhulsinsekter og vindelsnegle. Registreringerne indenfor<br />

undersøgelsesområdet er resumeret i det følgende. Der henvises i<br />

123


øvrigt til baggrundsrapporterne for feltarbejdet i Bilag 5 (Briggs et al.<br />

2007), Bilag 6 (Jannerup 2007c) og Bilag 7 (Pedersen 2007).<br />

9.4.1.1 Padder<br />

Seks vandhuller/småsøer i området er undersøgt. Undersøgelserne har<br />

været rettet mod følgende paddearter, som på forhånd kunne forventes<br />

at forekomme i området: Spidssnudet frø, grønbroget tudse, strandtudse,<br />

klokkefrø og stor vandsalamander. Forekomst af øvrige almindelige<br />

arter (lille vandsalamander, butsnudet frø og skrubtudse) er gennemført<br />

i det omfang, det har været muligt.<br />

Ved undersøgelserne er konstateret tilstedeværelse i undersøgelsesområdet<br />

af stor vandsalamander, lille vandsalamander og skrubtudse.<br />

Stor vandsalamander er opført på Habitatdirektivets bilag II og IV. De<br />

to øvrige observerede padder er fredet iht. dansk lovgivning.<br />

9.4.1.2 Krybdyr<br />

Områdets relevante strukturer (jorddiger, strandvolde <strong>med</strong> videre) er<br />

undersøgt for forekomst af krybdyr. Undersøgelserne er gennemført i<br />

forbindelse <strong>med</strong> flere besigtigelser i perioden april-juli.<br />

Der er konstateret følgende krybdyr inden for undersøgelsesområdet:<br />

skovfirben, markfirben og snog. Skovfirben og markfirben blev observeret<br />

inden for projektområdet, mens snog blev observeret uden for<br />

projektområdet.<br />

Markfirben er opført på Habitat Direktivets bilag IV. Skovfirben og<br />

snog er fredet iht. dansk lovgivning.<br />

124


Figur 9.4: Forekomst af padder og krybdyr inden for undersøgelsesområdet.<br />

9.4.1.3 Flagermus<br />

Flagermus er eftersøgt i undersøgelsesområde ved to natbesigtigelser i<br />

juni måned.<br />

Der er registreret forekomst af vandflagermus, sydflagermus og<br />

dværgflagermus.<br />

Det konkluderes, at de åbne landbrugsarealer <strong>med</strong> spredte vandhuller<br />

og remissebeplantning i den sydlige del af undersøgelsesområdet ikke<br />

har væsentlig betydning som levested for flagermusene. Træerne langs<br />

den nordvendte kystlinie kan derimod rumme potentielle yngle- og rastesteder<br />

for flagermus.<br />

Uden for undersøgelsesområdet, vurderes de varierende beplantninger<br />

i Forskoven og omkring Lerchenborg Gods at være gode levesteder<br />

for flagermus. Bræmmen af træer langs kysten gennem projektområdet<br />

kan fungere som fouragerings-, yngle- og rasteområde. Derudover<br />

fungerer træbræmmen som en vigtig ledelinie mellem de gode biotoper<br />

i Forskoven og omkring Lerchenborg Gods. Tilsvarende ledelinie<br />

mellem disse to områder findes ikke via levende hegn syd for<br />

projektområdet.<br />

Samtlige flagermusarter, som forekommer i Danmark, er opført på<br />

Habitatdirektivets bilag IV.<br />

125


9.4.1.4 Vandhulsinsekter<br />

Vandhulsinsekter er eftersøgt i seks søer inden for undersøgelsesområdet.<br />

Undersøgelserne er gennemført under optimale forhold i<br />

starten af juni måned 2007 (Bilag 5).<br />

Undersøgelserne har primært været rettet mod at eftersøge sjældne og<br />

internationalt beskyttede insekter i vandhullerne. Særlig fokus var rettet<br />

mod de specifikke arter af vandbiller og gulds<strong>med</strong>e, der er omfattet<br />

af Habitatdirektivets bilag IV (bred vandkalv, lys skivevandkalv, grøn<br />

mosaikgulds<strong>med</strong>, stor kærgulds<strong>med</strong> og grøn køllegulds<strong>med</strong>). Derudover<br />

er eftersøgt rødlistede insektarter. Observationer af øvrige vandinsekter<br />

er kun <strong>med</strong>taget, hvor det skønnes relevant.<br />

Der blev ikke fundet insektarter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV<br />

eller rødlistede arter uden for kategorien LC (ikke truet) i vandhullerne<br />

inden for og uden for projektområdet.<br />

Der blev konstateret en relativt høj artsdiversitet i den kunstig anlagte<br />

Sø 1, som ligger på strandengen i den vestlige del af projektområde. I<br />

denne sø blev konstateret 16 arter i gulds<strong>med</strong>eordnen (Odonata) og 14<br />

arter i vandbillefamilien (Dysticidae). Vandkalvene Hygrotus parallelogrammus<br />

og Hydroporus incognitus samt gulvinget hedelibel (Sympetrum<br />

flaveolum) er inden for undersøgelsesområdet kun observeret i<br />

Sø 1. Specielt Hygrotus paralellogramus er typisk for vandhuller <strong>med</strong><br />

en vis kystpåvirkning, som tilfældet er i Sø 1. Ud over vandbiller og<br />

gulds<strong>med</strong>e blev der i Sø 1 observeret stavtæge (Ranatra linearis) og<br />

dværgrygsvømmer (Plea minutissima). Begge disse tægearter er under<br />

spredning i Danmark.<br />

Blandt de øvrige undersøgte søer blev en lignende diversitet fundet i<br />

Sø 4, dog uden de specifikke arter, som er nævnt ovenfor.<br />

9.4.1.5 Eremit (Osmoderma eremita),<br />

Den fredede bille eremitten (Osmoderma eremita) blev omkring 1850<br />

fundet på lokaliteten ”Lerchenborg Dyrehave” på Asnæs og menes ikke<br />

siden at være observeret i området. Men da arten andre steder i landet<br />

er genfundet på lokaliteter, hvor den ikke har været set i omkring<br />

100 år, ville der være en teoretisk mulighed for, at den kunne forefindes<br />

i projektområdet.<br />

For at eftersøge eventuel forekomst af arten blev de gamle træer på<br />

kystskrænten i projektområdet undersøgt i august 2007 (Briggs m.fl.,<br />

2007). Billen yngler i gamle hule træer. Undersøgelsen var rettet mod<br />

egnede træer for eremitten. I alt blev omkring 90 gamle træer undersøgt,<br />

især eg og bøg. Der blev ikke fundet tegn på eremit-forekomst.<br />

126


Enkelte egnede hultræer vest for undersøgelsesområdet blev også gennemgået.<br />

Heller ikke her fandtes arten.<br />

Konklusionen på undersøgelsen er, at det er usandsynligt, at der i undersøgelsesområdet<br />

findes en bestand af eremit.<br />

9.4.1.6 Vindelsnegle<br />

Skæv vindelsnegl er tidligere blevet observeret på Asnæshalvøen. Kalundborg<br />

Kommune foretog en undersøgelse i slutning af april 2007<br />

for forekomst af skæv vindelsnegl i projektområdet.<br />

Undersøgelsen omfattede vegetationen på stranden, strandengene og<br />

vegetation nær Sø 1. Forekomst af vindelsnegle blev især undersøgt<br />

på gamle plantestængler, der rystedes og bankedes over hvid fotobakke.<br />

Der blev ikke fundet eller konstateret forekomst af vindelsnegle i undersøgelsesområdet<br />

(Jannerup, 2007c). Konklusionen på undersøgelsen<br />

er, at det er usandsynligt, at der i undersøgelsesområdet findes en<br />

bestand af vindelsnegle.<br />

9.4.2 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen<br />

Miljøpåvirkningerne i forhold til padder, krybdyr, flagermus og vandhulsinsekter<br />

vil primært relatere sig til anlægsfase I og fase II, der vil<br />

resultere i, at projektområdet konverteres til anden anvendelse. Faunalokaliteterne<br />

inden for projektområdet vil derfor forsvinde.<br />

I det følgende opsummeres påvirkningerne af projektet for padder,<br />

krybdyr, flagermus og vandhulsinsekter.<br />

9.4.2.1 Padder<br />

Langs kanten af projektområdet er der observeret voksne individer af<br />

skrubtudse. Skrubtudse blev også observeret uden for projektområdet<br />

og vurderes derfor at være generelt tilstede i området. Skrubtudsen er<br />

almindelig i det meste af Danmark. Den yngler mest i søer eller større<br />

vandhuller, hvor der er fisk. Skrubtudsen kan vandre flere kilometer<br />

fra vandhullet, hvor den yngler. Skrubtudsen er gået mindre tilbage<br />

end andre paddearter i Danmark de seneste år.<br />

Graden af den direkte påvirkning på skrubtudsepopulationer i området<br />

omkring Ny Vesthavn vurderes i værste fald at være middel. Skrubtudser<br />

er vigtige på nationalt plan. Der vil være en høj sandsynlighed<br />

(> 75 %) for påvirkning på enkelte individer og en lav sandsynlighed<br />

(< 25 %) for påvirkning på den overordnede beskyttelse af arten i<br />

Danmark. Påvirkningen lokalt vil være permanent. Påvirkningsgraden<br />

vil derfor være mindre på enkelte individer af skrubtudse lokalt og<br />

127


ubetydelig for arten som helhed. Der anbefales ikke specifikke afværgeforanstaltninger<br />

for arten.<br />

Uden for projektområdet i Sø 4 på marken ca. 100 m syd for anlægsområdet<br />

er der observeret en større yngleforekomst af stor vandsalamander.<br />

Stor vandsalamander kan årligt vandre flere hundrede meter<br />

mellem ynglestedet og levesteder på land. I det aktuelle terræn forventes<br />

de vigtigste terrestriske levesteder for stor vandsalamander at findes<br />

i bevoksningerne omkring ynglestedet. Det kan ikke afvises, at<br />

den nordvendte kystskrænt inden for projektområdet i perioder ligesom<br />

andre egnede biotoper i området kan tiltrække stor vandsalamander<br />

f.eks. i forbindelse <strong>med</strong> overvintring. Da arten ikke er observeret i<br />

Sø 1 på strandengen, anses det for mindre sandsynligt, at den forekommer<br />

i stort tal på kystskrænten. Stor vandsalamander er almindelig<br />

i hele landet. Den er gået tilbage i antal som de øvrige paddearter i<br />

Danmark. Stor vandsalamander er primært gået tilbage på grund af<br />

forurening af vandhuller gennem for mange næringsstoffer, som derfor<br />

<strong>med</strong>fører, at vandhullerne gror til, samt på grund af udsætning af<br />

fisk og ænder i vandhuller.<br />

Da projektet ikke <strong>med</strong>fører indgreb i naturen lige omkring det isolerede<br />

ynglested for stor vandsalamander (Sø 4), vurderes det, at graden<br />

af direkte forstyrrelse er lav. Den forventede effekt på stor vandsalamander<br />

er vigtig i forhold til internationale interesser (Habitatdirektivet).<br />

Virkningen forventes at være permanent. Der vil være<br />

en lille sandsynlighed (< 25 %) for, at projektet vil påvirke salamanderbestanden,<br />

som yngler i Sø 4. Det konkluderes derfor, at stor<br />

vandsalamander kan påvirkes negativt i mindre grad af projektet. Det<br />

er ikke sandsynligt, at afværgeforanstaltninger vil være nødvendige.<br />

En beplantning langs adgangsvejen som angivet nedenfor, vil dog<br />

sandsynligvis have en positiv effekt på overvintrende individer af stor<br />

vandsalamander fra Sø 4.<br />

Tilsvarende påvirkninger forventes på lille vandsalamander. Denne art<br />

er imidlertid ikke omfattet af fredning under Habitatdirektivet, men<br />

udelukkende i forhold til nationale interesser (artsfredning).<br />

9.4.2.2 Krybdyr<br />

I alt seks voksne individer af markfirben er observeret under feltundersøgelserne<br />

i sommeren 2007 langs kysten, fire individer er registreret<br />

inden for projektområdet. Markfirben findes over hele landet, mest<br />

almindelig ved kysterne. Den lever typisk i åbne områder <strong>med</strong> løs,<br />

gerne sandet jord, hvor den ofte træffes i små kolonier på mindst 4-6<br />

dyr og op til 40 dyr. Markfirbenet er gået betydeligt tilbage i Danmark<br />

de sidste 100 år. Markfirbenet betragtes ikke som truet.<br />

128


Ved anlæg af Ny Vesthavn vil der blive en direkte grad af forstyrrelse<br />

på lokale individer af markfirben inden for projektområdet. Påvirkningen<br />

på arten som helhed vil være lav. Markfirben er vigtige i forhold<br />

til internationale interesser (Habitatdirektivet) og nationale interesser<br />

(artsfredning). Virkningen inden for projektområdet vil være<br />

permanent. Der vil være en høj sandsynlighed (> 75 %) for, at projektet<br />

vil påvirke enkelte individer af markfirben i området. Det er sandsynligt,<br />

at en ny beplantning langs adgangsvejen kan fungere som<br />

spredningskorridor mellem kolonier af markfirben i området og måske<br />

også fungere som levested for markfirben. Effekten på lokale kolonier<br />

af markfirben vurderes til at være moderat, påvirkningen på arten som<br />

helhed vurderes som mindre.<br />

Som afværgeforanstaltning anbefales anlæggelse af beplantning langs<br />

adgangsvejen.<br />

Tilsvarende påvirkninger forventes på skovfirben - også kaldet almindeligt<br />

firben. Skovfirben findes overalt i Danmark og i næsten alle<br />

slags naturtyper. Denne art er imidlertid ikke omfattet af fredning under<br />

Habitatdirektivet, men udelukkende i forhold til nationale interesser<br />

(artsfredning).<br />

Snog blev ikke observeret inden for projektområdet, men under feltarbejdet<br />

blev der registreret en voksen snog syd for projektområdet ved<br />

Sø 4. Snogen findes i stort set hele Danmark. Gennem de sidste hundrede<br />

år er den gået meget tilbage. Det skyldes, at der er blevet meget<br />

færre frøer og tudser, som er dens vigtigste bytte. Det vurderes, at projektet<br />

kan have en lav forstyrrelse på enkelte individer af snog, primært<br />

på spredningsmuligheder langs kysten samt muligheden for, at<br />

arten kan udnytte arealet omkring Sø 1. Arten vil dog fortsat kunne<br />

bruge og sprede sig mellem de øvrige søer syd for projektområdet. Det<br />

er sandsynligt, at vegetation langs adgangsvejen kan fungere som<br />

spredningskorridor for snoge i området.<br />

En potentiel påvirkning på snog er vigtig i forhold til nationale interesser<br />

(artsfredning). Virkningen forventes at være permanent. Der vil<br />

være en lille sandsynlighed (< 25 %) for, at projektet vil påvirke snoge<br />

ved Sø 4. Det konkluderes derfor, at effekten på en lokal bestand af<br />

snoge vurderes at være en mindre negativ påvirkning. På arten som<br />

helhed vurderes påvirkningen at være ubetydelig. Som afværgeforanstaltning<br />

anbefales anlagt et beplantningsbælte langs den sydlige side<br />

af adgangsvejen. Der anbefales ikke yderligere afværgeforanstaltninger.<br />

129


9.4.2.3 Flagermus<br />

Vandflagermus, sydflagermus og dværgflagermus er registreret i projektområdet.<br />

De tre flagermusarter er almindelig forekommende i<br />

Danmark. De lever af små insekter såsom myg, stankelben, fluer og<br />

natsværmere. De typiske levesteder for de tre arter varierer. For vandflagermusen<br />

er sommerkvartererne hule træer og i enkelte tilfælde i<br />

bygninger. Vinterkvartererne for vandflagermus er især kalkgruber,<br />

klippespalter og i kældre. Sydflagermusen er tilknyttet bebyggelse, og<br />

huse udgør både sommerkvarterer og vinterkvarterer for arten. Dværgflagermusen<br />

lever i tilknytning til løvskov. Hule træer, gamle spættereder<br />

og bygninger er både sommer- og vinterkvarterer.<br />

Ved anlæg af Ny Vesthavn vil yngle- og rastepladser inden for projektområdet<br />

samt spredningskorridoren langs kystlinien mellem Forskov<br />

og Lerchenborg Gods blive påvirket for de tre flagermusarter.<br />

Det kan potentielt have en middel grad af forstyrrelse lokalt på populationer<br />

af de tre flagermusarter. For arterne som helhed vil påvirkningen<br />

blive lav. Den potentielle effekt på flagermus er vigtig i forhold til<br />

internationale interesser (Habitatdirektivet). Virkningen forventes at<br />

være permanent. Der vurderes potentielt at være en høj sandsynlighed<br />

(> 75 %) for, at projektet kan påvirke flagermusene, som findes inden<br />

for projektområdet i dag. Den samlede påvirkning vurderes som moderat.<br />

Det anbefales derfor, at der overvejes afværgeforanstaltninger.<br />

Den primære afværgeforanstaltning anbefales at være en træbræmme<br />

langs adgangsvejen. Den vil kunne fungere og erstatte den vigtige ledelinie<br />

mellem de gode biotoper i Forskov og omkring Lerchenborg<br />

Gods. Såfremt det er muligt, kan man vælge <strong>med</strong> tiden at lade nogle<br />

træer stå og blive gamle. Det vil <strong>med</strong> tiden kunne skabe nye potentielle<br />

ynglepladser for flagermusene.<br />

9.4.2.4 Vandhulsinsekter<br />

Ved anlæg af Ny Vesthavn nedlægges Sø 1. Som følge heraf vil vandhulsinsekterne<br />

i søen forsvinde.<br />

Der blev ikke fundet sjældne insekter, arter underlagt international beskyttelse<br />

i søen, eller rødlistede arter uden for kategorien LC (ikke<br />

truet). Størsteparten af insektfaunaen i Sø 1 forefindes også i Sø 4. Påvirkningen<br />

anses derfor som lav. Den forventede påvirkning vurderes<br />

til at være væsentlig og lokal for det område, der påvirkes direkte.<br />

Virkningen vil være permanent. Der vil være en høj sandsynlighed (><br />

75 %) for, at projektet vil påvirke de nævnte insektarter. Det vurderes,<br />

at påvirkningsgraden samlet set er mindre.<br />

Ved nedlæggelse af § 3 søer i forbindelse <strong>med</strong> anlægsarbejder er det<br />

som oftest anvendt praksis i Danmark at etablere en erstatningsbiotop.<br />

130


Det vil sige, at man vælger at reetablere et naturareal af tilsvarende<br />

omfang som det, der vil blive nedlagt som følge af et anlægsprojekt.<br />

I dette projekt for Ny Vesthavn skal den kunstigt anlagte Sø 1 nedlægges.<br />

Som erstatning herfor skal der udgraves en ny sø af tilsvarende<br />

størrelse og dybde f.eks. umiddelbart vest for Ny Vesthavn. De endelige<br />

afværgeforanstaltninger vil blive aftalt <strong>med</strong> myndighederne.<br />

9.4.3 Miljøpåvirkninger i driftsfasen<br />

Det vurderes, at der kan være en mindre påvirkning af padder og<br />

krybdyr, som kan blive kørt over af biler og lastbiler, hvis de bevæger<br />

sig ind på havneområdet. Der forventes ikke væsentlige påvirkninger<br />

af faunaen i området under driften af Ny Vesthavn.<br />

9.4.4 Kumulative effekter<br />

Der er ikke kendskab til andre større anlægsprojekter i området. Der er<br />

derfor ikke <strong>med</strong>taget kumulative vurderinger i sammenhæng <strong>med</strong> Ny<br />

Vesthavn projektet.<br />

9.4.5 Afværgeforanstaltninger<br />

Som afværgeforanstaltning for faunaen i området anbefales anlagt et<br />

beplantningsbælte på den sydlige skråning langs adgangsvejen til den<br />

Ny Vesthavn. Beplantningens sammensætning og opbygning vil blive<br />

aftalt <strong>med</strong> myndighederne før anlæg af området. I lokalplanforslaget<br />

(lokalplan 500 for Kalundborg Ny Vesthavn) angives et bælte på 20<br />

m’s bredde. Beplantningen kan bl.a. sammensættes <strong>med</strong> danske<br />

hjemmehørende arter, som også er almindelige på Asnæshalvøen. Det<br />

forventes, at dette beplantningsbælte vil kunne fungere som spredningskorridor<br />

for faunaen i området, og samtidig tilføre området nye<br />

levesteder for nogle af arterne.<br />

Af hensyn til flagermus anbefales det, at der indgår træer i beplantningsbæltet.<br />

En træbræmme vil kunne fungere og erstatte den vigtige<br />

ledelinie mellem biotoperne i Forskov og omkring Lerchenborg Gods.<br />

Såfremt det er muligt, kan man vælge <strong>med</strong> tiden at lade enkelte træer<br />

stå og blive gamle. Det vil <strong>med</strong> tiden kunne skabe nye potentielle ynglepladser<br />

for flagermusene.<br />

Som erstatningsbiotop for nedlæggelse af den kunstigt anlagte § 3 sø<br />

kan man anlægge en ny sø af tilsvarende størrelse umiddelbart vest for<br />

Ny Vesthavn. Der gøres opmærksom på, at anlæg af en ny kunstig sø<br />

vil kræve dispensation fra Miljøcenter Roskilde i forhold til strandbeskyttelseslinjen<br />

samt en gravetilladelse fra Kalundborg Kommune.<br />

Hvis søen anlægges i strandoverdrevet, som er § 3 beskyttet, vil det<br />

også kræve dispensation fra Naturbeskyttelsesloven. De endelige afværgeforanstaltninger<br />

vil blive aftalt <strong>med</strong> myndighederne og fastsat<br />

131


som vilkår i forbindelse <strong>med</strong> Kalundborg Kommunes dispensation til<br />

nedlæggelse af den kunstigt anlagte § 3 sø.<br />

9.4.6 Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge<br />

Efter implementering af de anbefalede afværgeforanstaltninger, specielt<br />

beplantningsbæltet, vurderes det, at miljøpåvirkningerne på faunaen<br />

vil blive reduceret. Det vurderes, at de tilbageværende effekter efter<br />

afværgeforanstaltninger på padder og krybdyr vil være mindre eller<br />

ubetydelig. Miljøpåvirkningerne på flagermus vil være mindre, og for<br />

vandhulsinsekter vil effekten være ubetydelig.<br />

9.5 FUGLE<br />

Afsnittet beskriver observationer og forekomst af fugle i området i og<br />

omkring Kalundborg Havn og påvirkning heraf i forbindelse <strong>med</strong><br />

etablering af Kalundborg Ny Vesthavn.<br />

De største fugleinteresser i området knytter sig til vandmiljøet og havnen<br />

inkl. Gisseløre, der udgør et vildtreservat. Observationer og tællinger<br />

af fugle er foretaget af Dansk Ornitologisk Forening DOF i lokalområdet<br />

(DOF Vestsjælland, 2007) og registreret i DOF-basen<br />

(DOF, 2007).<br />

9.5.1 Metode<br />

Fugletællinger fra 6 lokaliteter i umiddelbar nærhed af projektarealet<br />

er gennemgået og sammenholdt <strong>med</strong> liste over danske fugle omfattet<br />

af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, og som indgår i det aktuelle udpegningsgrundlag<br />

for fuglebeskyttelsesområder (Skov- og Naturstyrelsen,<br />

2007c). I Figur 9.5 vises de udvalgte observationslokaliteter.<br />

Figur 9.5: Fuglelokaliteter nærmest Ny Vesthavn<br />

132


9.5.2 Eksisterende forhold<br />

Kalundborg Fjord, Asnæs Forskov, Gisseløre og Kalundborg Havn er<br />

lokaliteter <strong>med</strong> de fleste fugleobservationer. På de fire lokaliteter er<br />

der observeret hhv. 48, 56, 51 og 56 fuglearter, jfr. tabel 9.2. Samlet er<br />

der på de 6 lokaliteter observeret 117 forskellige arter, heraf 37 arter,<br />

der samtidigt er anført som arter, der indgår i udpegningsgrundlag for<br />

de 113 danske fuglebeskyttelsesområder.<br />

DOF lokalitet – nr. og navn Antal arter observeret (DOFba-<br />

1. Kalundborg Fjord 48 fuglearter observeret<br />

2. Gisseløre 51 fuglearter observeret<br />

3. Kalundborg Havn 56 fuglearter observeret<br />

4. Lerchenborg Slotspark (0 fuglearter observeret)<br />

5. Birkemose Skov (3 fuglearter observeret)<br />

6. Asnæs Forskov 56 fuglearter observeret<br />

Tabel 9.2: De nærmest beliggende fuglelokaliteter (DOF 2007)<br />

Artslisten i DOFbasen indeholder 2 lokaliteter <strong>med</strong> meget få observationer.<br />

Det skyldes sandsynligvis begrænsede adgangsforhold, samt at<br />

data i DOFbasen ofte hidrører fra almindelige fugleinteresseredes observationer<br />

og dækker derfor ikke alle observationer og forekomster<br />

på lokaliteten. Dvs. almindelige forekommende arter ofte ikke kommer<br />

<strong>med</strong>, fordi ”alle ved jo, at de altid er der”. Der<strong>med</strong> kan der mangle<br />

observationer og data på ganske almindeligt forekommende arter og<br />

bestande.<br />

Som supplement gengives derfor følgende generelle historiske observationer<br />

fra DOF lokalgruppe (DOF Vestsjælland, 2007).<br />

9.5.2.1 Kalundborg Havn og Gisseløre<br />

Overalt i området ses året rundt mange almindelige havfugle: Måger,<br />

skarver, dyk- og svømmeænder mv. I østhavnen ligger en del rastende<br />

dyk- og svømmeænder, og der er permanente forekomster af sølv-,<br />

storm- og hættemåger samt svartbag. I inderhavnen er der store flokke<br />

af kragefugle, undertiden også ravn og duer. I Houget er der altid ænder,<br />

svaner, måger, blishøns og undertiden toppet og stor skallesluger.<br />

9.5.2.2 Kysten vest for Asnæsværket<br />

I området findes ingen ynglende vandfugle, men der findes en del<br />

ynglende spurvefugle i krattet. Krattet fungerer som korridor og som<br />

en del af et grønt mosaikmønster i landskabet. Krattet er også vigtig<br />

biotop for fugle bl.a. fasaner og agerhøns, der findes i landbrugsområdet,<br />

der grænser op til.<br />

133


9.5.2.3 Asnæs Forskov<br />

De tre landskabstyper på Asnæs: Strandenge, agerland og skov <strong>med</strong>fører<br />

et rigt fugleliv. Der er observationer af kystnære havfugle, strandfuglene,<br />

og i de store kratområder i nærheden af Asnæs spidsen er der<br />

en del spurvefugle som f.eks. nattergal. Det åbne land er præget af fasan,<br />

sanglærke og musvåge, mens klinterne nogle steder bebos af digesvaler.<br />

Skovområderne er rige på spurvefugle. Største sjældenhed i<br />

nyere tid er, at Pirolen er hørt både i Forskov og i Vesterskoven. I foråret<br />

observeres mange arter af trækkende spurvefugle og rovfugle. Om<br />

vinteren observeres primært mange havfugle. Som en specialitet findes<br />

ynglende ravn i området ved Lerchenborg Gods og i skovene omkring<br />

godset.<br />

9.5.2.4 Data grundlag<br />

Observationsgrundlaget i DOFbasen er begrænset, men understøtter<br />

de generelle observationer og indtryk oplyst fra DOF’s lokalgruppe,<br />

der hviler på observationer og lokalkendskab gennem en meget lang<br />

periode på mere end 30 år og gennem forskellige årstider. I tabel 9.3<br />

er opført udvalgte observerede arter fra DOFbasen. De udvalgte fuglearter<br />

er de beskyttede fugle omfattet af EF-fugle-beskyttelsesdirektivet,<br />

der indgår i det aktuelle udpegningsgrundlag for de 113 danske<br />

fuglebeskyttelsesområder (Miljøministeriet, 2007c).<br />

Art<br />

134<br />

Fuglelokalitet<br />

nr.<br />

Antal observationer/antal<br />

fugle<br />

i alt<br />

Forekomst:<br />

Rastende, R<br />

Ynglefugl, Y<br />

Trækfugl, T<br />

Alk 1 1 / 1 Tilfældig<br />

Alm. Ryle 1, 6 2 / 2 Tilfældig<br />

Bjergand 1, 2 2 / 19 Tilfældig<br />

Blishøne 1, 2, 6 14 / 1233 Y<br />

Blå Kærhøg 1 1 / 1 Tilfældig<br />

Bramgås 2, 6 2 / 235 T<br />

Edderfugl 1, 2, 3, 6 17 / 12703 R<br />

Fjordterne 2 2 / 14 R, (Y)<br />

Fløjlsand 1, 6 4 / 780 R<br />

Gravand 1, 2, 3 7 / 28 Y, R<br />

Grågås 1 1 / 95 R<br />

Havlit 1 2 / 3 Tilfældig, R<br />

Havterne 2 1 / 1 R, (Y)<br />

Hjejle 6 3 / 1500 R, T<br />

Hvepsevåge 1 1 / 1 T<br />

Hvinand 1, 2, 3 13 / 157 R<br />

Klyde 3 1 / 3 (Y)<br />

Knopsvane 1, 2, 3 18 / 107 Y, R<br />

Krikand 2, 6 2 / 3 Tilfældig


Art<br />

Fuglelokalitet<br />

nr.<br />

Antal observationer/antal<br />

fugle<br />

i alt<br />

Forekomst:<br />

Rastende, R<br />

Ynglefugl, Y<br />

Trækfugl, T<br />

Lomvie 1 2 / 3 Tilfældig<br />

Pibesvane 6 1 / 1 Tilfældig<br />

Rød Glente 6 3 / 3 T, Tilfældig<br />

Rødben 1, 2, 3 9 / 17 (Y)<br />

Rødstrubet 1 2 / 18 R, T<br />

Rørhøg 6 2 / 2 T, Tilfældig<br />

Sangsvane 2 1 / 5 R, T<br />

Skarv 1, 2, 3 13 / 1415 R<br />

Sortand 1, 3 4 / 175 R<br />

Sortspætte 6 1 / 2 Y<br />

Spidsand 2 1 / 1 Tilfældig<br />

Splitterne 1, 2, 6 7 / 70 (Y)<br />

Stor Skalle- 1, 2, 3 5 / 39 R<br />

Strandskade 1, 2, 3 10 / 54 R<br />

Taffeland 1, 3 4 / 183 R<br />

Tejst 1, 3 2 / 6 R<br />

Toppet Skalle- 1, 2, 6 9 / 97 R, (Y)<br />

Troldand 1, 3 8 / 4071 R<br />

Antal arter =<br />

Tabel 9.3: Udvalgte fugleobservationer (DOFbasen, 2007). Forekomst i parentes<br />

(Y) betyder "Muligvis ynglende".<br />

Største observerede bestande er af følgende arter: Edderfugle<br />

(12.703), troldænder (4071), hjejle (1500), skarv (1415) og blishøns<br />

(1233). Edderfugle er rastende og fouragerende, hjejle er rastende og<br />

trækkende, troldand er rastende og fouragerende, skarv er fouragerende,<br />

og blishøns er ynglende og rastende.<br />

På lokaliteten Kalundborg Fjord er observeret store bestande af rastende<br />

edderfugle (7265), skarv (1259), fløjlsænder (768), blishøns<br />

(422), store bestande af sølvmåger, trold- og gråænder, mindre bestand<br />

af sortand (154) og enkelt forekomst af alk (1).<br />

Største bestande nær projektområdet i havnen og ved Gisseløre er:<br />

Troldænder (3771), gråænder (1254), edderfugle (620), duer (600) og<br />

blishøns (543). Desuden rummer havnen store flokke af mågefugle<br />

især sølv-, storm- og hættemåger samt dyk- og svømmeænder, der ofte<br />

trækker ind i havnen for at overvintre.<br />

I området Asnæs Forskov er der observeret store bestande af edderfugle<br />

(4500) og hjejler (1500).<br />

135


Andre observerede og forekommende ynglende eller rastende fugle<br />

<strong>med</strong> særlig bevågenhed i området, dog <strong>med</strong> meget sporadisk forekomst,<br />

er: Fjordterne (14), havterne (1), splitterne (70), klyde (3) og<br />

toppet skallesluger (97). Arterne er observeret på Gisseløre, i havnen<br />

eller på fjorden og kan iflg. DOF (2007) have haft ynglesteder i nærhed<br />

og uden for projektområdet på bl.a. Gisseløre, der dog ikke berøres<br />

af aktiviteterne.<br />

En række af de observerede arter <strong>med</strong> sporadisk forekomst er: Alk (1),<br />

alm. ryle (2), bjergand (19), blå kærhøg (1), havlit (1), krikand (3),<br />

lomvie (3), pibesvane (1), rød glente (3), rørhøg (2), spidsand (1). Disse<br />

enkelte observerede fugle vurderes at være tilfældigt kortvarigt forekommende<br />

og ikke ynglende i eller nær projektområdet.<br />

9.5.2.5 Kalundborg Vildtreservat<br />

Den inderste del af Kalundborg Fjord har i mange år været udpeget til<br />

vildtreservat. Reservatet, der blev oprettet i 1942, består af 409 ha marint<br />

område og 19 ha på land (Figur 9.6). Baggrunden for oprettelse af<br />

vildtreservatet var for at begrænse jagten i et område, hvor der især i<br />

isvintre samledes store mængder af fugle i havnen samt ydersiden af<br />

Gisseløre Tange grundet udledning af varmt vand samt skibstrafik,<br />

som sikrede åbent vand i vintermånederne (Hans Henrik Erhardi,<br />

SNS, personlig kommentar). Oprettelsen skal også ses i lyset af, at der<br />

dengang måtte drives vågejagt, og at der ikke var jagtrestriktioner i<br />

forhold til byzonen. Reservatet har i dag især betydning i kolde vintre,<br />

hvor det holder sig isfrit længe til fordel for rastende og overvintrende<br />

fugle (Vestsjællands Amt, 1995).<br />

De nuværende havneaktiviteter, sejlads og færgedrift påvirker fuglelivet<br />

i fjorden, ved Gisseløre og i havnen. Færgerne og anden havnetrafik<br />

sejler i dag ind i havnen igennem vildreservatet.<br />

136


Figur 9.6: Kalundborg Fjord Vildtreservat<br />

9.5.3 Miljøpåvirkninger i anlægsfasen<br />

På baggrund af den eksisterende viden konkluderes, at der ikke er observeret<br />

sjældne eller beskyttede fuglearter i området for Ny Vesthavn.<br />

Området anses ikke som et vigtigt område for store bestande af<br />

trækkende fugle. Det vurderes, at fuglelivet i projektområdet og i nærområdet<br />

til lands og på fjorden ud for projektområdet er begrænset til<br />

almindeligt forekommende arter, herunder bl.a. havfugle, dyk- og<br />

svømmeænder, samt spurvefugle, fasaner, agerhøns og lignende. De<br />

sidstnævnte <strong>med</strong> potentielle ynglepladser i krattet/skoven på kystskrænten.<br />

I vintermåneder <strong>med</strong> perioder <strong>med</strong> havis samles der dyk- og<br />

svømmeænder specielt i den indre del af havnebassinet inden for Kalundborg<br />

Vildtreservat. Det vurderes, at fuglelivet i de nærmest beliggende<br />

internationale fuglebeskyttelsesområder ikke påvirkes ved anlæg<br />

af Ny Vesthavn.<br />

Følgende er en beskrivelse af anden potentiel påvirkning på fuglelivet<br />

i området. I anlægsfasen kan det forventes, at fugle generelt i nærområdet<br />

bliver påvirket af anlægget og aktiviteter, der <strong>med</strong>fører øget forekomst<br />

af støj, støv og trafik i forbindelse <strong>med</strong> anlægsarbejdet. Projektets<br />

påvirkning opdeles i påvirkning af fugle på det marine område<br />

og fugle på land.<br />

137


9.5.3.1 Fugle på det marine område<br />

Den østligste del af Ny Vesthavn vil ligge inden for Kalundborg<br />

Vildtreservat. Et areal på 25.230 m 2 (2½ ha) vil ligge inden for reservatet<br />

(Figur 9.6). Det svarer til 0,6 % af det totale areal for vildtreservatet<br />

på 428 ha. Anlægsarbejdet i det område, der ligger inden for reservatet,<br />

omfatter dele af massegodshavnen og containerterminalen og<br />

vil falde i fase II og fase III. Det vurderes, at påvirkningen på udpegningsgrundlaget<br />

for vildtreservatet vil være permanent, da de 2½ ha<br />

bliver omdannet fra marint område til havneområde. Påvirkningen<br />

vurderes at være mindre eller ubetydelig på grund af det begrænsede<br />

areal, der påvirkes.<br />

Anlæg af Ny Vesthavn vil påvirke fugle inden for projektområdet.<br />

Nedlæggelse af ålegræsområder vil påvirke fugle, der fouragerer i disse<br />

områder, negativt. Påvirkningen anses for at være mindre, da tætheden<br />

af fugle i dag i området er relativt lav, og det forventes, at fuglene<br />

vil søge til andre lignende habitater umiddelbart vest for Ny<br />

Vesthavn.<br />

Projektets gennemførelse vil påvirke fugle på raste- og fourageringspladser<br />

ude i fjorden negativt. Støj og anden aktivitet fra anlægsarbejdet<br />

i anlægsfasen vurderes at påvirke fugles adfærd og ophold i vandarealer<br />

ud for projektområdet. Påvirkningen anses for at være kortvarig<br />

og begrænset til de enkelte anlægsfaser I-III.<br />

Sigtbarheden i vandet kan i anlægsfasen periodevis være nedsat på<br />

grund af ophvirvlet gytje/organisk materiale fra uddybningsarbejdet.<br />

Emnet er beskrevet i kapitel 14. Den største påvirkning vurderes at<br />

være ved uddybning af sejlrenden i fase II, da der i dette område er de<br />

største mængder af gytje på havbunden, som skal fjernes.<br />

Områderne uden for inderhavnen vil primært blive påvirket, mens uddybningsarbejdet<br />

foregår. Allerede 1-2 dage efter arbejdets ophør vil<br />

koncentrationerne af organisk stof i vandet være tilbage på normalniveauet.<br />

Påvirkningen <strong>med</strong> nedsat sigt i inderhavnen vil vare væsentlig<br />

længere; især hvis uddybningerne foretages i sommerperioden, hvor<br />

der er mindst vind. Hvis arbejdet udføres om vinteren, hvor der kan<br />

være større mængder af fugle i inderhavnen, vil påvirkningen være relativt<br />

kortvarig pga. kraftigere vindforhold, som øger vandudskiftningen<br />

i inderhavnen.<br />

Udgravning af sejlranden i fase II vurderes at tage 1-3 måneder afhængig<br />

af vejrforhold og antal skibe, der kan arbejde samtidigt på udgravning.<br />

Om sommeren vil der derudover være en påvirkning <strong>med</strong><br />

misfarvning af vandet i dele af inderhavnen i 1-2 måneder efter ud-<br />

138


dybning, afhængig af vejrforhold. Om vinteren vurderes påvirkningen<br />

i dele af inderhavnen at vare ca. 1 måned efter uddybning. Det vil kun<br />

være dele af inderhavnen, der påvirkes <strong>med</strong> nedsat sigtbarhed, den<br />

største del af inderhavnen vil ikke påvirkes i væsentlig grad. Der henvises<br />

til kapitel 14 for yderligere detaljer vedrørende spredningen af<br />

gytje.<br />

Den nedsatte sigtbarhed i vandet kan påvirke fuglearter, der bruger<br />

synet, når de dykker efter føde. Det vurderes, at de vil søge til andre<br />

fourageringsområder inden for inderhavnen og måske også uden for<br />

havneområdet i perioden <strong>med</strong> nedsat sigtbarhed.<br />

Påvirkninger på fugle fra anlæg af Ny Vesthavn uden for projektområdet,<br />

primært som følge af forhøjede koncentrationer af opslæmmet<br />

materiale i vandet, er midlertidige og vurderes som mindre.<br />

Påvirkningen fra anlæg af Ny Vesthavn inden for projektområdet er<br />

permanent og vurderes som signifikant og moderat. Påvirkningsgraden<br />

vurderes at være mindre eller ubetydelig, når reservatets udstrækning<br />

og de tilstedeværende fuglearter og bestande tages i betragtning.<br />

9.5.3.2 Fugle på land<br />

På land og inden for den landbaserede del af Ny Vesthavn vil arealer<br />

<strong>med</strong> kyst, strandoverdrev, sø 1, skrænten, skovbevoksningen og baglandet<br />

<strong>med</strong> vildtbælte og agerjord blive nedlagt og opfyldt <strong>med</strong> materiale<br />

som beskrevet i anlægsafsnittet. Fugle, herunder spurvefugle,<br />

agerhøns, fasaner og andre arter <strong>med</strong> opholds-, fouragerings- og evt.<br />

ynglepladser i disse biotoper, vil fortrænges herfra i anlægs- og senere<br />

også i driftsfasen.<br />

Der er ikke observationer af ynglende vandfugle langs projektområdets<br />

kyststrækning, på stranden eller i skoven/krattet på skrænten. Forekommende<br />

spurvefugle i kystskræntens krat/skov vil blive forstyrret<br />

og fortrængt fra biotoperne af anlægsaktiviteterne allerede i anlægsfasen<br />

og senere i driftsfasen. Fuglene vurderes at ville søge til andre<br />

nærved liggende egnede biotoper som f.eks. Forskov vest for Ny<br />

Vesthavn.<br />

Påvirkningen er permanent på det terrestriske område og vurderes som<br />

signifikant lokalt og moderat lokal påvirkning, men vil efter implementering<br />

af afværgeforanstaltning <strong>med</strong> beplantningsbælte og sørestaurering<br />

udgøre en mindre eller ubetydelig påvirkning.<br />

9.5.4 Miljøpåvirkninger i driftsfasen<br />

Havfugle forstyrres generelt af skibstrafik. Enkelte havfugle såsom<br />

måger tiltrækkes dog ofte af skibstrafik og anden marin aktivitet. I en<br />

139


isvinter i Kalundborg Fjord kan skibstrafik have en positiv indvirkning<br />

på fugle ved at holde områder isfri, hvorved fuglene lettere kan<br />

fouragere.<br />

Med udbygning af Ny Vesthavns færgeleje i fase I flyttes færgedriften<br />

ud af inderhavnen til den ny færgeterminal. Denne flytning vil have en<br />

positiv miljøpåvirkning på fugle især i vinterperioden, idet færgefarten<br />

ikke fremover vil forstyrre rastende, fouragerende og ynglende fugle i<br />

den nuværende inderhavn. Påvirkningen er permanent og signifikant<br />

og vurderes til at være Moderat positiv påvirkning.<br />

Den nuværende færgetrafik til inderhavnen kan <strong>med</strong> tiden blive erstattet<br />

af anden skibstrafik til den indre Kalundborg Havn. Det anses dog<br />

for usandsynligt, at denne nye trafik vil forekomme <strong>med</strong> samme hyppighed<br />

som færgernes daglige ankomster og afgange. Der<strong>med</strong> vurderes<br />

det, at fuglene i den indre havn vil blive mindre forstyrret efter anlæg<br />

af den nye færgeterminal i den Ny Vesthavn.<br />

Når anlægsfase I og II og de nødvendige afværgeforanstaltninger er<br />

gennemført og havnen udbygget, forventes der ikke at være yderligere<br />

påvirkninger af fugle i umiddelbar nærhed til Ny Vesthavn.<br />

9.5.5 Kumulative effekter<br />

De tre anlægsfaser faser er så adskilte i tid, at de kan betragtes som<br />

isolerede begivenheder i forhold til påvirkninger i form af forstyrrelser<br />

ved støj og anden anlægsaktivitet, samt ophvirvlet gytje/organisk materiale<br />

fra udgravningsarbejdet. Tabet af habitat for fugle vil vokse fra<br />

fase I-III, og her vil effekten være kumulativ, men er samlet set vurderet<br />

som mindre og kræver ikke afværgeforanstaltninger.<br />

Der er ikke p.t. planlagt andre større anlægsprojekter i Kalundborg<br />

Fjord samtidig <strong>med</strong> en Ny Vesthavn. Der er derfor ikke <strong>med</strong>taget andre<br />

projekter til vurdering af kumulative effekter.<br />

9.5.6 Afværgeforanstaltninger<br />

Afværgeforanstaltningen foreslået for den øvrige fauna i området <strong>med</strong><br />

beplantningsbælte på den sydlige skråning langs adgangsvejen til den<br />

Ny Vesthavn vil også have en signifikant positiv effekt på fuglelivet i<br />

området.<br />

Beplantningsbæltet mellem havneområdet og marken bagved vil kunne<br />

fungere som en korridor for fuglemigration og yngleplads for fuglevildtet,<br />

bl.a. spurvefugle, agerhøns og fasaner.<br />

140


Bundudskiftning/udgravning af områder <strong>med</strong> gytje anbefales foretaget<br />

<strong>med</strong> sugemaskine, hvorved spildet af ophvirvlet organisk materiale<br />

begrænses.<br />

9.5.7 Tilbageværende miljøpåvirkninger efter afværge<br />

De anbefalede afværgeforanstaltninger, specielt beplantningsbæltet og<br />

anvendelse af sugemaskine ved udgravning af havbund, vil have en<br />

positiv effekt i forhold til fuglelivet i området. Efter implementering<br />

af disse afværgeforanstaltninger vurderes den overordnede påvirkning<br />

på fugle marint og på land som ubetydelig.<br />

Med hensyn til rastende og ynglende fugle i det nuværende havneområde<br />

vurderes projektet at have en permanent positiv påvirkning, især i<br />

vinterperioden, hvor der er flest fugle til stede. Påvirkningen vurderes<br />

som mindre.<br />

141


142


10 Trafikale forhold<br />

Dette afsnit beskriver trafikale konsekvenser, herunder trafikafvikling<br />

og trafiksikkerhed ved anlæg af en Ny Vesthavn i Kalundborg.<br />

Indledningsvis beskrives de metoder, der bruges i analysen. Herefter<br />

gennemgås de eksisterende trafikale forhold, der leder frem til en afgrænsning<br />

af analyseområdet. Inden for analyseområdet beskrives de<br />

trafikale konsekvenser i forhold til anlægsfasen og driftsfasen af Ny<br />

Vesthavn i Kalundborg.<br />

10.1 METODE<br />

Som baggrund for trafikanalysen benyttes foreliggende trafiktællinger<br />

fra Kalundborg Kommune og Vejdirektoratet udført i 2004. Ved en<br />

besigtigelse i Kalundborg er der foretaget to mindre analyser af den<br />

nuværende fordeling af lastbiler fra færgetræk. Denne fordeling bruges<br />

til at bestemme ruterne for den nuværende/fremtidige trafik gennem<br />

Kalundborg.<br />

Resultatet af de analyserede rutevalg er godkendt af Kalundborg<br />

Kommune (2007c) som en repræsentativ fordeling af trafikken til og<br />

fra Mols-Linien.<br />

10.1.1 Eksisterende forhold og analyseområde<br />

Ud fra ovenstående trafiktællinger og rutevalg beskrives de eksisterende<br />

trafikale forhold, og det fremtidige rutevalg fra Ny Vesthavn<br />

vurderes. Kapacitetsforhold i kryds er beregnet vha. Vejdirektoratets<br />

beregningsprogram DanKap (version 2.2).<br />

Beskrivelsen af de eksisterende trafikale forhold samt det fremtidige<br />

rutevalg leder frem til afgrænsningen af analyseområdet. Analyseområdet<br />

dækker således de strækninger og kryds, der påvirkes væsentligt<br />

af en Ny Vesthavn.<br />

10.1.2 Fremtidige forhold<br />

De trafikale konsekvenser analyseres herefter for Ny Vesthavn i anlægs-<br />

og driftsfasen. Anlægsfasen beskrives i forhold til den eksisterende<br />

trafik samt den trafik, der vil være til området i anlægsperioden.<br />

Driftsfasen af Ny Vesthavn beskrives i forhold til en trafikal situation<br />

i år 2025. I den fremtidige trafik for år 2025 indgår en generel fremskrivning<br />

af trafikken <strong>med</strong> en årlig vækst på 1,5 % (Vejdirektoratet<br />

2006), hvilket resulterer i en generel samlet trafikvækst på 31 % frem<br />

143


til år 2025. Den fremtidige trafik indeholder ligeledes en stigning i trafikken<br />

til/fra Mols-Linien som følge af udvidet kapacitet, hvilket er<br />

beskrevet i Masterplanen for Kalundborg Havn (Kalundborg Havn,<br />

2006c). Det er i denne analyse bestemt, at der benyttes Høj trafikprognose<br />

- her<strong>med</strong> opnås worst case tilfældet.<br />

For Driftsfasen foretages der kapacitetsberegninger i DanKap (version<br />

2.2) for relevante kryds samt en vurdering af trafikmængden på strækninger<br />

i analyseområdet. Kapacitetsberegninger foretages for en<br />

spidstime. Da trafikprognosen er beskrevet som årstrafik, foretages<br />

der en omregning fra årstrafik til døgntrafik til spidstimetrafik. Graden<br />

af forstyrrelse vurderes ud fra resultaterne af kapacitetsberegningerne.<br />

10.2 EKSISTERENDE FORHOLD<br />

10.2.1 Foreliggende trafiktællinger<br />

Vejdirektoratet og Kalundborg Kommune har gennemført trafiktællinger<br />

i 2004 for udvalgte veje i Kalundborg. Tællingerne er fremskrevet<br />

til år 2007 <strong>med</strong> en generel årlig vækst på 1,5 % (Vejdirektoratet<br />

2006). De anvendte trafiktællinger er:<br />

144<br />

Hovvejen, maskintælling - ÅDT: 6.400<br />

Østre Havnevej, maskintælling - ÅDT: 9.300<br />

Holbækvej – ÅDT: 9.000<br />

Hareskovvej/Asnæsvej, maskinel krydstælling<br />

ÅDT (Årsdøgntrafikken) er det gennemsnitlige antal køretøjer i begge<br />

kørselsretninger tilsammen pr. døgn.<br />

10.2.2 Trafikregistrering<br />

Der blev gennemført tællinger tirsdag d. 19. juni 2007, som er nærmere<br />

beskrevet i bilag 8 (Via Trafik, 2007). Tællingerne er foretaget i de<br />

to følgende kryds ved to færgetræk.<br />

10.2.2.1 Rundkørsel: Østre Havnevej/Sydhavnsvej<br />

Det blev registreret, at 85 % af de lastbiler, der kørte fra færgen, kørte<br />

mod syd ad Sydhavnsvej, og de resterende 15 % mod øst ad Østre<br />

Havnevej til Slagelsevej. Det antages, at disse 15 % kører videre ad<br />

Holbækvej mod København.


Figur 10.1:Østre Havnevej/Sydhavnsvej – set fra Østre Havnevej (Via Trafik,<br />

2007).<br />

10.2.2.2 Signalregulering: Hareskovvej/Asnæsvej<br />

Det blev registreret, at 85 % af lastbilerne ved et færgetræk, kørte mod<br />

nordøst ad Asnæsvej mod Hovvejen og København, og de resterende<br />

15 % mod sydøst ad Hareskovvej mod Slagelse.<br />

Figur 10.2: Færgetræk fra Hareskovvej mod Asnæsvej og Hovvejen – der opstår<br />

i dag kødannelser i omkring 5 min ved færgetræk. (Via Trafik, 2007).<br />

10.2.3 Analyseområde<br />

Trafiktællingerne i afsnit 10.2.2 leder frem til et rutevalg til og fra<br />

Mols-Liniens nuværende position. Principskitse for nuværende rutevalg<br />

er vist på Figur 10.3.<br />

145


Figur 10.3: Rutevalg for den nuværende trafik til og fra Mols-Linien<br />

Figur 10.4 viser det fremtidige rutevalg, hvis Mols-Linien flyttes til<br />

den Ny Vesthavn.<br />

Figur 10.4: Rutevalg for den fremtidige trafik til og fra Mols-Linien og ny massegodshavn<br />

(derudover vil der være trafik mellem den Ny Vesthavn og den<br />

gamle havn langs Sydhavnsvej)<br />

Sammenholdes Figur 10.3 og 10.4, ses det, at de største ændringer i<br />

trafikken som konsekvens af flytning af Mols-Linien sker på Asnæsvej,<br />

Østre Havnevej og Sydhavnsvej. Derudover bliver krydset Hareskovvej/Asnæsvej<br />

belastet forskelligt i de to situationer. Dette kryds<br />

behandles i det følgende afsnit.<br />

10.2.4 Kapacitetsberegninger for krydset Hareskovvej/Asnæsvej<br />

Som nævnt i afsnit 10.2.1 er der foretaget en krydstælling i krydset<br />

Hareskovvej/Asnæsvej. Resultatet af krydstællingen ses på Figur 10.5.<br />

146


Hareskovvej<br />

(Vest)<br />

108 95<br />

487 202<br />

64 128<br />

310 70<br />

47 194<br />

111 84<br />

Asnæsvej<br />

(Syd)<br />

Asnæsvej<br />

(Nord)<br />

29 137<br />

60 184<br />

60 193<br />

Figur 10.5: Skønnet spidstimetrafik, 6:30-7:30 og 14:45-15:45, talt 16.09.2004 af<br />

Vejdirektoratet og fremskrevet til 2007.<br />

Krydset er i dag fuldt trafikstyret. I forbindelse <strong>med</strong> besigtigelse af<br />

færgetræk kl. 13:40 og 18:00 (dvs. uden for normal spidsperiode) var<br />

der kortvarige kapacitetsproblemer. Derudover blev der ikke registreret<br />

problemer <strong>med</strong> trafikafviklingen.<br />

I eftermiddagsspidstimen er den venstresvingende trafik fra Asnæsvej<br />

nord relativt stor, og signalet er udformet <strong>med</strong> en separat venstresvingsfase.<br />

Krydsets kapacitet er beregnet, som om det var tidsstyret <strong>med</strong> faste<br />

omløbstider og faste grøntider. Tiderne er tilpasset, så der opnås den<br />

bedste trafikafvikling. Om eftermiddagen får trafikken fra Asnæsvej<br />

nord ekstra grøntid og venstresvingspil.<br />

296 112<br />

303 336<br />

122 20<br />

Hareskovvej<br />

(Øst)<br />

Belastningen, middelventeforsinkelsen og kølængden er beregnet for<br />

hvert ben for at bestemme de mest belastede tilfarter. Middelforsinkelsen<br />

er omsat til et serviceniveau, der kvalitativt beskriver afviklingsforholdene<br />

jf. Tabel 10.1 og Tabel 10.2.<br />

147


Middelforsinkelsen<br />

(sek/pe)<br />

Forsinkelsesbeskrivelse Serviceniveau<br />

0 – 11,9 Næsten ingen forsinkelse A<br />

12 – 17,9 Begyndende forsinkelse B<br />

18 – 23,9 Ringe forsinkelse C<br />

24 – 35,9 Nogen forsinkelse D<br />

36 – 71,9 Stor forsinkelse E<br />

72 – Meget stor forsinkelse (sammenbrud) F<br />

Tabel 10.1: Middelforsinkelse og serviceniveau.<br />

Omløbstid = 60 sek.<br />

GHareskovvvej vest/Hareskovvej øst=<br />

30<br />

GAsnsævej nord/Asnæsvej syd = 15<br />

Tabel 10.2: Trafikafvikling, Basis 2007 morgenspidstime i krydset Hareskovvej/Asnæsvej.<br />

Grøntiderne for krydset er 30 sek. for retningen Hareskovvej vest/Hareskovvej<br />

øst og 15 sek. for retningen Asnæsvej nord/Asnæsvej syd.<br />

Mellemtiden er vurderet til 8 sek. og 7 sek., venstre = separat venstresvingspor,<br />

ligeud/højre = kombineret ligeud- og højresvingsspor.<br />

Det ses i Tabel 10.3, at eftermiddagstrafikken afvikles <strong>med</strong> forsinkelse,<br />

og at der kun er en begrænset ledig kapacitet i krydset.<br />

Der er jf. bilagsrapport (Via Trafik, 2007) foretaget kapacitetsberegninger<br />

for en situation i 2025, hvor trafikken er fremskrevet <strong>med</strong> den<br />

generelle vækst på 1,5 % pr. år, men uden effekten af en Ny Vesthavn.<br />

Resultaterne viser, at trafikafviklingen i eftermiddagsspidstimen vil<br />

bryde sammen, hvis der ikke foretages ændringer i krydsets udformning.<br />

148<br />

Belastning Serviceniveau<br />

Morgenspidstime 2007<br />

Middelforsinkelse<br />

[s/kt]<br />

Kølængde<br />

[kt]<br />

Hareskovvej vest venstre 0,35 C 22 4<br />

Hareskovvej vest ligeud/højre<br />

0,35 A 8 7<br />

Hareskovvej øst venstre 0,27 B 13 4<br />

Hareskovvej øst ligeud/højre<br />

0,64 B 12 13<br />

Asnæsvej syd venstre 0,27 C 27 1<br />

Asnæsvej syd ligeud/højre 0,18 C 18 4<br />

Asnæsvej nord venstre 0,20 C 21 1<br />

Asnæsvej nord ligeud/højre 0,56 C 23 8


Omløbstid = 80 sek.<br />

GHareskovvej vest/Hareskovvej øst=<br />

28 GAsnsævej nord/Asnæsvej syd =<br />

20<br />

GAsnæsvej nord =13<br />

Belastning Serviceniveau<br />

Eftermiddagsspidstime 2007<br />

Middelforsinkelse<br />

[s/kt]<br />

Tabel 10.3: Trafikafvikling, Basis 2007 eftermiddagsspidstime i krydset Hareskovvej/Asnæsvej.<br />

Grøntiderne for krydset er 28 sek. for retningen Hareskovvej vest/Hareskovvej<br />

øst, 20 sek. for retningen Asnæsvej nord/Asnæsvej syd og forlænget grønt for<br />

trafikken fra Asnæsvej nord på 13 sek. Mellemtiden er vurderet til 8 sek., 4 sek.<br />

og 7 sek.<br />

10.2.5 Nuværende færgedrift<br />

Mols-Linien sejler i dag mellem Århus og Kalundborg <strong>med</strong> kombifærgerne<br />

Maren og Mette Mols. Der er i alt 34 færgeafgange fra Kalundborg<br />

og 34 færgeafgange fra Århus i løbet af en normal uge. Færgedriften<br />

er nærmere beskrevet i bilag 8.<br />

10.2.6 Øvrige forhold - jernbanebroen over Hovvejen<br />

På Hovvejen mellem Holbækvej og Sydhavnsvej er der en jernbanebro<br />

over vejen. Der er ingen højdebegrænsning. Den normale lastbilstrafik<br />

fra færgerne vil der<strong>med</strong> ikke have behov for at finde alternative<br />

ruter uden om broen.<br />

Figur 10.6: Bro over Hovvejen set fra sydøst uden C 42 (højdebegrænsning)<br />

Kølængde<br />

[kt]<br />

Hareskovvej vest venstre 0,55 E 42 6<br />

Hareskovvej vest ligeud/højre<br />

0,78 D 30 18<br />

Hareskovvej øst venstre 0,13 D 35 1<br />

Hareskovvej øst ligeud/højre<br />

0,65 D 25 14<br />

Asnæsvej syd venstre 0,73 E 49 9<br />

Asnæsvej syd ligeud/højre 0,67 E 34 12<br />

Asnæsvej nord venstre 0,77 E 39 11<br />

Asnæsvej nord ligeud/højre 0,19 A 11 5<br />

149


10.3 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN<br />

Den Ny Vesthavn planlægges i 3 etaper, hvor 1. etape er etableringen<br />

af en ny færgehavn for Mols-Linien, og 2. etape/ 3.etape er henholdsvis<br />

en massegodshavn og en mindre containerterminal. Arealstørrelserne<br />

planlægges til henholdsvis 150.000 m 2 for Mols-Liniens havneareal<br />

(mod 40.000 m 2 i dag), 440.000 m 2 til massegodshavnen og<br />

22.000 m 2 til containerterminalen. Miljøpåvirkningerne i form af trafikafvikling<br />

og trafiksikkerhed i anlægsfasen vurderes for de 3 etaper i<br />

forhold til vejnettet, vejens brugere (trafikanterne) og naboforhold.<br />

I anlægsfasen forventes der primært jord, beton- og asfaltarbejde samt<br />

arbejde <strong>med</strong> stålkonstruktioner, hvilket vil <strong>med</strong>føre tung trafik og evt.<br />

enkelte specielle transporter til den Ny Vesthavn. Tabel 10.4 viser et<br />

overslag på antal lastbilture, der skal gennemføres i anlægsfasen.<br />

Overslaget er beregnet ud fra følgende forudsætninger:<br />

150<br />

Data fra Tabel 3.1, 3.2 og 3.3<br />

Stabilt grus til belægninger: Der benyttes lastbiler <strong>med</strong> en lasteevne<br />

på 18 tons svarende til ca. 13 m 3 sandmateriale pr. tur.<br />

Beton: Der benyttes lastbiler <strong>med</strong> en lasteevne på 8 m 3<br />

Asfalt: Der benyttes en lastbil <strong>med</strong> en lasteevne på 18 tons<br />

svarende til ca. 80 m 2 asfalt pr. tur.<br />

Belægningssten: Der benyttes en lastbil <strong>med</strong> en lasteevne på<br />

18 tons svarende til ca. 90 m 2 belægningssten pr. tur. Belægningssten<br />

forventes tilkørt i løbet af 1 måned.<br />

Anlægsperiode er 1 år pr. etape.<br />

Der arbejdes på hverdage <strong>med</strong> en 8 timers arbejdsdag.<br />

”Jordarbejde” i Anlægsbeskrivelsen omfatter alene jord, der flyttes internt<br />

i byggeområdet. Det bidrager således ikke til lastbilture i<br />

Tabel 10.4.<br />

Mols-Linien<br />

Fase I<br />

Massegodshavn<br />

Fase II<br />

90.000 m 3<br />

2200 m 3<br />

434.000 m 2<br />

Containerterminal<br />

Fase III<br />

2.500<br />

300 m 3<br />

Stabilt grus 30.000 m 3<br />

Betonarbejde 1000 m 3<br />

Asfaltarbejde 142.000 m 2<br />

-<br />

Betonbelægningssten - - 12.500 m 2<br />

Lastbilture pr. år 4.200 12.600 180<br />

Lastbilture pr. arbejdsdag 16 48 9<br />

Lastbilture pr. gen. arbejdstime 2 6 2<br />

Tabel 10.4: Overslag på lastbilture i anlægsperioden.


10.3.1 Vejnettet<br />

Adgangen til den Ny Vesthavn sker via Asnæsvej, der er forbundet til<br />

det overordnede vejnet i det signalregulerede kryds Asnæsvej/<br />

Hareskovvej. Asnæsvej fører via Hovvejen videre til Holbækvej, som<br />

er den direkte vej til København. Hareskovvej fører videre til Slagelsevej,<br />

som er den direkte vej til Slagelse.<br />

Jf. afsnit 10.2 (eksisterende forhold) er der kun i korte periode afviklingsproblemer<br />

på det overordnede vejnet. Den tunge trafik i anlægsfasen<br />

jf. Tabel 10.4 vurderes ikke at ændre væsentligt på dette, da der<br />

er tale om henholdsvis 2 og 6 ekstra lastbiler.<br />

Jernbanen krydser over Hovvejen og således over den direkte vej til/<br />

fra København. Broen over Hovvejen er ikke angivet <strong>med</strong> højdebegrænsning<br />

(C42), så der vil generelt ikke være problemer <strong>med</strong> at passere<br />

broen for den tunge trafik til den Ny Vesthavn. Det kan dog i forbindelse<br />

<strong>med</strong> specielle transporter være nødvendigt at vælge en alternativ<br />

rute. I dag er det muligt at benytte en rute ind igennem Kalundborg<br />

via Holbækvej og Sydhavnsvej. Et andet alternativ til Ny Vesthavn<br />

vil være ruten: ”Holbækvej- Kærby- Rødby – Krydset Hareskovvej/Asnæsvej”.<br />

Antallet af køretøjer, der kører til Ny Vesthavn i anlægsperioden vurderes<br />

at give en lav grad af forstyrrelse. Forstyrrelsen vil ske for trafikanterne<br />

på trafikvejene i Kalundborg, som betjener både national trafik<br />

i form af trafik mellem Sjælland og Jylland og regional trafik. Det<br />

er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, og den vil være midlertidig,<br />

svarende til den samlede anlægsperiode for fase I-III på ca. 3 år. Der<br />

er således tale om en mindre påvirkning af miljøet.<br />

10.3.2 Vejens brugere<br />

Vejens brugere inddeles her i hårde trafikanter (lastbiler, busser, biler<br />

mv.) og bløde trafikanter (knallerter, cyklende og gående).<br />

Det vurderes ikke, at de hårde trafikanter påvirkes væsentligt i anlægsfasen<br />

af Ny Vesthavn.<br />

Vedr. de bløde trafikanter kan der være en forhøjet uheldsrisiko i anlægsfasen.<br />

Lastbiler har generelt dårligere udsyn end personbiler og<br />

har derved lettere ved at overse bløde trafikanter samtidigt <strong>med</strong>, at<br />

uheld mellem bløde trafikanter og lastbiler ofte ender i alvorligt tilskadekomne<br />

eller dræbte.<br />

De bløde trafikanter vurderes at blive udsat for en middel grad af forstyrrelse<br />

på grund af den oplevede usikkerhed og den potentielt farlige<br />

151


situation i kollisioner mellem lastbiler og bløde trafikanter. Forstyrrelsen<br />

vurderes at berøre den lokale trafik. Det er sikkert, at forstyrrelsen<br />

vil forekomme, og den vil være midlertidig, svarende til den samlede<br />

anlægsperiode for fase I-III på ca. 3 år. Der er således tale om en mindre<br />

påvirkning af miljøet.<br />

10.3.3 Naboforhold<br />

Den Ny Vesthavns naboer består af landbrug og større industri, hvor<br />

adgangen skal opretholdes i hele anlægsperioden.<br />

Naboerne vurderes at blive forstyrret i en lav grad, og forstyrrelsen<br />

anses at berøre den lokale trafik. Det er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme,<br />

og den vil være midlertidig, svarende til den samlede anlægsperiode<br />

for fase I-III på ca. 3 år. Der er således tale om en ubetydelig<br />

påvirkning af miljøet.<br />

10.4 MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN<br />

I den fremtidige trafik for år 2025 indgår trafikken til den Ny Vesthavn,<br />

herunder en ny massegodshavn og containerhavn samt en generel<br />

fremskrivning på 1,5 % pr. år af den nuværende trafik. Der indgår<br />

ikke andre effekter i trafikvurderingen. Trafikken i år 2025 skal der<strong>med</strong><br />

ses som effekten af etablering af Ny Vesthavn inkl. en generel<br />

fremskrivning af trafikken.<br />

Der tages ikke hensyn til anden by- eller havneudvikling, herunder ny<br />

anvendelse af Mols-Liniens nuværende arealer til andre formål.<br />

Trafikken til færgehavnen og de øvrige havneafsnit estimeres i år<br />

2025 ud fra de maksimale prognoser for trafikudviklingen, således at<br />

der vurderes på ”worst case” situationen (Kalundborg Havn, 2006a).<br />

10.4.1 Trafikprognose for Ny Vesthavn<br />

Planerne for den Ny Vesthavn er beskrevet som tre etaper <strong>med</strong> Mols-<br />

Linien som første etape. De to efterfølgende etaper <strong>med</strong> en massegodshavn<br />

på 440.000 m 2 og en mindre containerterminal på 22.000 m 2<br />

indgår også i vurderingerne.<br />

Det er af Mols-Linien oplyst, at prognoserne bl.a. bygger på forventninger<br />

om, at den kommende trafikvækst over Storebæltsbroen og på<br />

motorvejene over Fyn og i Trekantsområdet ikke kan afvikles på vejnettet.<br />

Derfor forventer Mols-Linien at få en større andel af den fremtidige<br />

trafik over Storebælt/Kattegat. Samtidig gør mangel på chauffører<br />

og kørehviletidsbestemmelser, at det vil være attraktivt at benytte<br />

Mols-Linien.<br />

152


Dette betyder, at det forventes at være endnu mere attraktivt for sættevogne<br />

at lade anhængeren blive fragtet over separat.<br />

Den nye havn betyder, at den nuværende trafik til Mols-Linien fjernes,<br />

og der kommer en ny og større trafik på andre veje. Rutevalget er i<br />

nuværende og fremtidig situation som før nævnt vist på Figur 10.3 og<br />

10.4.<br />

I Masterplanen (Kalundborg Havn, 2006a) redegøres for, at den eksisterende<br />

havn, både sydhavn, østhavn og den gamle vesthavn (byhavn)<br />

udvides. Trafikpåvirkningen herfra indgår ikke i denne trafikvurdering.<br />

10.4.2 Årstrafik<br />

Den nye trafik i år 2025 til den Ny Vesthavn bestemmes ud fra trafikprognosen<br />

for Mols-Linien i Masterplanen (Kalundborg Havn,<br />

2006a). I Tabel 10.5 er trafikprognosen for Mols-Linien gengivet.<br />

Høj prognose<br />

Færgegods (fysiske enheder) Middel<br />

2006 2025 vækst<br />

%<br />

Personbiler 120.412 253.700 4.0<br />

Busser 664 1400 4.0<br />

Lastvogne uden hænger 5.762 12.100 4.0<br />

Lastvogne <strong>med</strong> hænger 10.116 14.000 1.7<br />

Sættevogne <strong>med</strong> forvogn 48.917 61.300 1.2<br />

Sættevogne uden forvogn 123.901 435.200 6.8<br />

Campingvogne 7.590 16.000 4.0<br />

TOTAL 317.362 793.700 4.9<br />

Tabel 10.5: Resumé af trafikprognose for Mols-Linien, høj trafikprognose – pr. år<br />

Trafikprognosen giver en stigning i trafikken på 150 % fra 2006 til<br />

2025.<br />

Derudover er det i anlægsbeskrivelsen beskrevet, at lastbiltransporten<br />

til og fra massegodshavnen og container-feeder-terminalen vil vokse<br />

til 65.000 sættevogne til havnen og 65.000 sættevogne fra havnen pr.<br />

år. Heraf udgør 10.000 sættevogne til havnen og 10.000 sættevogne<br />

fra havnen, trafik mellem den Ny Vesthavn og den gamle havn. Det er<br />

jf. afsnit 3.2 anslået, at trafikken fordeler sig som vist i nedenstående<br />

tabel 10.6.<br />

153


Sættevogne Antal passager<br />

Massegodshavn og havnerelaterede virksomheder<br />

40.000 80.000<br />

Transport mellem Ny Vesthavn og øvrige<br />

havneafsnit<br />

10.000 20.000<br />

Containerterminal 15.000 30.000<br />

Samlet 65.000 130.000<br />

Tabel 10.6: Sættevogne til og fra den Ny Vesthavn pr. år ekskl. trafik til Mols-<br />

Linien.<br />

Årstrafikken bruges i det efterfølgende til at bestemme døgntrafikken.<br />

10.4.3 Døgntrafik<br />

Det er oplyst, at trafikken til Mols-Linien fordeler sig forholdsvis<br />

jævnt over året. Den gennemsnitlige trafik pr. døgn (årstrafik/365 dage)<br />

er beregnet til:<br />

Høj prognose<br />

Færgegods (fysiske enheder)<br />

2006 2025 Forskel<br />

Personbiler 330 695 +365<br />

Busser 2 4 +2<br />

Lastvogne uden hænger 16 33 +17<br />

Lastvogne <strong>med</strong> hænger 28 38 +11<br />

Sættevogne <strong>med</strong> forvogn 134 168 +34<br />

Sættevogne uden forvogn 339 1192 +853<br />

Campingvogne 21 44 +23<br />

Samlet, køretøjer 869 2.174 +1.305<br />

Samlet, personbilsenheder 1.386 3.616 +2.230<br />

Tabel 10.7: Resumé af trafikprognose for Mols-Linien, høj trafikprognose – pr.<br />

døgn (svarer til snittrafik på vejnettet)<br />

Det ses, at det svarer til en samlet trafikstigning på 1.305 køretøjer i<br />

døgnet frem til år 2025. Omregnet til personbilsenheder svarer det til<br />

2.230 pe i døgnet.<br />

Derudover vil lastbilstrafikken til de øvrige dele af Ny Vesthavn i<br />

2025 udgøre omkring 200 sættevogne om dagen pr. retning, svarende<br />

til 400 pe i døgnet pr. retning. Heraf udgør de 30 sættevogne om dagen<br />

pr. retning, svarende til 60 pe i døgnet, trafik mellem den Ny<br />

Vesthavn og den gamle havn <strong>med</strong> indkørsel ad Sydhavnsvej.<br />

Figur 10.7 viser ÅDT i 2007 og 2025 for et udvalgt vejnet i Kalundborg.<br />

154


Figur 10.7: Fremtidig trafikpåvirkning på det overordnede vejnet i Kalundborg.<br />

ÅDT 2007 er fra tællinger udført af Kalundborg Kommune og Vejdirektoratet,<br />

mens trafik i år 2025 består af en generel fremskrivning af trafikken samt høj<br />

trafikprognose for Ny Vesthavn jf. afsnit 10.2. Tallene er afrundet til nærmeste<br />

hundrede.<br />

Døgntrafikken bruges i det efterfølgende til at bestemme spidstimetrafikken.<br />

I det følgende beskrives ændringer i døgntrafikken som følge af flytningen<br />

af Mols-Linien og etablering af Ny Vesthavn <strong>med</strong> de tilhørende<br />

havneaktiviteter. For at kunne se konsekvenserne isoleret, indgår<br />

den generelle fremskrivning af trafikken ikke i beskrivelsen. Beskrivelsen<br />

af trafikmængderne svarer derfor ikke til tallene i Figur 10.7. I<br />

Kalundborg midtby falder trafikken <strong>med</strong> godt 1.000 pe i døgnet på<br />

Østre Havnevej og Sydhavnsvej. Dette svarer til en reduktion i trafikken<br />

på omkring 10 %. På Holbækvej forventes trafikken kun at falde<br />

<strong>med</strong> 200 pe, svarende til 2 %.<br />

I den sydlige del af Kalundborg på Asnæsvej sker den største ændring<br />

<strong>med</strong> en trafikstigning på 4.400 pe. På den vestlige del af Asnæsvej<br />

svarer det til, at trafikken øges <strong>med</strong> en faktor ca. 10, mens det på den<br />

mere trafikerede østlige del svarer til næsten en fordobling af trafikken.<br />

På Hovvejen stiger trafikken <strong>med</strong> 2.700 pe, svarende til en stig-<br />

155


ning på omkring 50 %. På Slagelsevej stiger trafikken <strong>med</strong> 400 biler,<br />

svarende til en stigning på 3 %.<br />

10.4.4 Spidstime<br />

Inden for planperioden (frem til år 2025) forventes antallet af færger<br />

at stige til 3 eller 4 <strong>med</strong> en mulig fordobling af ankomster og afgange.<br />

I beregningen anvendes i 2006 10 afgange (5 i hver retning), og i 2025<br />

anvendes 20 afgange (10 i hver retning).<br />

For personbiler, busser, lastvogne <strong>med</strong> hænger, sættevogne <strong>med</strong> forvogn<br />

og campingvogne udregnes spidstimen ud fra antallet af færgegods<br />

pr. døgn (anført i Tabel 10.7) i forhold til antallet af afgange i<br />

døgnet (10 afgange i 2006 og 20 afgange i 2025). Færgerne skal tømmes<br />

og læsses <strong>med</strong> sættevogne uden forvogn, når de ligger i havn.<br />

Derfor vurderes der ikke at være mere end én afgang eller ankomst i<br />

timen.<br />

Det er af Mols-Linien oplyst, at lastbiler, herunder sættevogne, ankommer<br />

og afhentes jævnt i løbet af døgnet, dog hovedsageligt i dagtimerne.<br />

Det skønnes, at 75 % af trafikken kommer i tidsrummet kl.<br />

8:00-16:00. Sættevogne uden forvogn afleveres og afhentes jævnt<br />

over de 8 timer, dvs. at de ikke er afhængige af, hvornår færgen sejler,<br />

og hvor mange færger der er. Spidstimen beregnes således som antal<br />

færgegods pr. døgn (anført i Tabel 10.7) fordelt <strong>med</strong> 75 % i løbet af<br />

dagens 8 største timer.<br />

Den gennemsnitlige spidstimetrafik fra Mols-Linien giver følgende<br />

fordeling:<br />

Høj prognose<br />

Færgegods (enheder)<br />

2006 2025 Forskel<br />

Personbiler 33 35 +2<br />

Busser 0 0 +0<br />

Lastvogne uden hænger 2 2 +0<br />

Lastvogne <strong>med</strong> hænger 3 2 -1<br />

Sættevogne <strong>med</strong> forvogn 13 8 -5<br />

Sættevogne uden forvogn 32 112 +80<br />

Campingvogne 2 2 +0<br />

Samlet, køretøjer 85 182 +76<br />

Samlet, personbilsenheder 134 285 +151<br />

Tabel 10.8: Resumé af trafikprognose for Mols-Linien, høj trafikprognose –<br />

gennemsnitlig spidstime.<br />

Samlet betyder det, at der vil blive transporteret 151 ekstra personbilsenheder<br />

over Kattegat <strong>med</strong> Mols-Linien pr. gennemsnitlig spidstime.<br />

Dette svarer til, at der kører 75 personbilsenheder til færgen og 75<br />

156


personbilsenheder fra færgen i Kalundborg i en gennemsnitlig<br />

spidstime.<br />

Omkring 2/3 af trafikken fra færgen er løshængere fra lastvogne og<br />

sættevogne, dvs. de køres fra færgen af Mols-Liniens mandskab og<br />

stilles på parkeringsarealet. Herfra afleveres og hentes løshængerne af<br />

lastvogne og sættevogne i løbet af dagen. Trafikken fra færgeankomsterne<br />

bliver således spredt ud over flere timer på dagen, hvilket giver<br />

en mere jævn trafikbelastning. Derfor beregnes ikke specifikt, hvilke<br />

problemer der opstår på vejnettet, når der kommer et færgetræk.<br />

Derudover vil lastbilstrafikken til massegodshavnen og containerhavnen<br />

udgøre omkring 40 pe om dagen pr. retning ud fra samme antagelser<br />

om, at 75 % af trafikken sker i tidsrummet kl. 8:00-16:00. Heraf<br />

udgør 5 pe pr. retning trafik mellem den Ny Vesthavn og den gamle<br />

havn langs Sydhavnsvej.<br />

10.4.5 Kapacitetsberegning<br />

Kapaciteten i krydset Hareskovvej/Asnæsvej i år 2025 er vurderet i<br />

dette afsnit.<br />

Indledningsvis er den beregnede nuværende trafik fra Mols-Linien<br />

gennem krydset fratrukket. Derefter er den generelle trafik opskrevet<br />

<strong>med</strong> en årlig trafikvækst på 1,5 %. Herefter er tillagt den fremtidige<br />

trafik fra den Ny Vesthavn, herunder Mols-Linien og containerhavn.<br />

Trafikmængderne i krydset i år 2025 ses på Figur 10.8.<br />

Der indgår således ikke anden specifik trafikvækst som følge af anden<br />

udvikling af havne-, butiks-, erhvervs- eller boligområder.<br />

78 64<br />

625 252<br />

89 172<br />

Hareskovvej<br />

(Vest)<br />

Asnæsvej<br />

(Syd)<br />

405 92<br />

217 410<br />

82 47<br />

Asnæsvej<br />

(Nord)<br />

66 207<br />

234 397<br />

83 257<br />

387 146<br />

384 428<br />

187 54<br />

Hareskovvej<br />

(Øst)<br />

Figur 10.8: Skønnet spidstimetrafik, morgen og eftermiddag, 2025<br />

157


Kapacitetsberegningerne i morgenspidstimen i krydset i 2025 viser, at<br />

der ikke opstår væsentlige afviklingsproblemer. Resultaterne er vist i<br />

bilagsrapporten (Via Trafik, 2007).<br />

158<br />

Eftermiddagsspidstime 2025<br />

Belastning Service-niveau Middelforsinkelse<br />

[s/kt]<br />

Kølængde<br />

[kt]<br />

0,87 F 134 5<br />

1,17 F 359 129<br />

0,61 E 69 4<br />

0,97 F 78 20<br />

1,12 F 272 33<br />

1,06 F 147 43<br />

1,28 F 558 102<br />

0,31 A 9 8<br />

Tabel 10.9: Trafikafvikling, eftermiddagsspidstime 2025 i krydset Hareskovvej/Asnæsvej<br />

I eftermiddagsspidstimen vil der ske trafiksammenbrud i krydset, hvor<br />

krydset ikke kan afvikle trafikken.<br />

Det bemærkes, at der i kapacitetsberegningerne ikke tages højde for,<br />

at der færdes fodgængere i krydset. Større fodgængertrafik vil reducere<br />

kapaciteten i krydset.<br />

Der er risiko for, at kapacitetsproblemerne i krydset Hareskovvej/<br />

Asnæsvej kan have den konsekvens, at trafikken på Lerchenborgvej<br />

stiger. Lerchenborgvej kan bruges som genvej for trafikanter, der kører<br />

mellem Asnæsvej og Sydhavnsvej, hvilket kan virke mere fristende<br />

for trafikanterne, hvis der er kødannelse i krydset Hareskovvej/<br />

Asnæsvej. Af figur 10.2 ses det, at ingen trafik fra/til Mols-Linien kører<br />

mellem Sydhavnsvej og Asnæsvej ud over en mindre mængde<br />

godstransport, svarende til 60 pe pr. døgn jf. afsnit 10.4.3. Det vil således<br />

primært være trafikanter <strong>med</strong> lokalkendskab, der kan være fristet<br />

af at benytte denne rute.<br />

Etablering af en Ny Vesthavn betyder, at trafikken gennem Kalundborg<br />

ændres. Flytningen til den Ny Vesthavn muliggør også, at Mols-<br />

Linien kan øge sine aktiviteter, og trafikken der<strong>med</strong> stiger. I år 2025<br />

forventes færgetrafikken at være steget fra 134 personbilenheder i<br />

2007 i en spidstime til 285 personbilenheder i 2025. Derudover forventes<br />

trafikken generelt at være steget <strong>med</strong> 31 % i 2025.<br />

Når man ser bort fra den generelle trafikvækst og isoleret betragter<br />

ændringer som følge af flytningen af Mols-Linien og etablering af Ny<br />

Vesthavn, vil der i Kalundborg midtby på Østre Havnevej og Sydhavnsvej<br />

ske et fald i trafikken <strong>med</strong> godt 1.000 pe i døgnet. Dette sva-


er til en reduktion i trafikken på omkring 10 %. På Holbækvej forventes<br />

trafikken kun at falde <strong>med</strong> 200 pe, svarende til 2 %.<br />

I den sydlige del af Kalundborg på Asnæsvej sker den største ændring<br />

<strong>med</strong> en trafikstigning på 4.400 pe, svarende til næsten en fordobling af<br />

trafikken eller 11.700 biler i døgnet. På Hovvejen stiger trafikken <strong>med</strong><br />

2.700 pe, svarende til en stigning på omkring 50 %. På Slagelsevej<br />

stiger trafikken <strong>med</strong> 400 biler, svarende til en stigning på 3 %.<br />

Samlet set vurderes graden af forstyrrelsen at være høj på grund af<br />

væsentlige stigninger i trafikken, eksempelvis på Asnæsvej og kapacitetsproblemerne<br />

i krydset Hareskovvej/Asnæsvej og mulige følgevirkninger<br />

på Lerchenborgvej. Det skal dog pointeres, at selve den generelle<br />

trafikstigning vil skabe kapacitetsproblemer jf. afsnit 10.2.4. Trafikken,<br />

der benytter de analyserede veje i Kalundborg, må anses for at<br />

være af national karakter. Det er overvejende sandsynligt, at denne<br />

forstyrrelse vil ske. Der vil dog altid være en usikkerhed i prognoserne,<br />

når der beregnes på en forstyrrelse 18 år fremme i tiden. Forstyrrelsen<br />

vil være permanent, hvilket resulterer i en moderat påvirkningsgrad<br />

af miljøet.<br />

10.4.6 Øvrige kryds<br />

Der er to andre centrale kryds i Kalundborg, der påvirkes af færgetrafikken.<br />

I rundkørslen Østre Havnevej/Sydhavnsvej er trafikken ikke analyseret.<br />

En flytning af Mols-Linien vurderes at <strong>med</strong>føre, at trafikken gennem<br />

rundkørslen reduceres <strong>med</strong> omkring 10 % i forhold til i dag. Trafikafviklingen<br />

vil der<strong>med</strong> blive positivt påvirket. Dette fordi trafikken<br />

til den nuværende færgehavn fjernes. Det er oplyst, at der ikke vil være<br />

containertransport mellem ny og gammel havn, samt at der ikke er<br />

godstransport til/fra banegården. Påvirkningen som følge af den almindelige<br />

trafikvækst på 1,5 % om året indgår ikke i vurderingen, idet<br />

denne trafikstigning er uafhængig af Ny Vesthavn.<br />

159


Figur 10.9: Rundkørslen Østre Havnevej/Sydhavnsvej. En reduktion af trafikken<br />

gennem rundkørslen vil mindske risikoen for tilbagestuvning fra jernbanebommene<br />

på Slagelsevej og blokering af trafikken i rundkørslen.<br />

I rundkørslen mellem Holbækvej og Hovvejen vurderes det umiddelbart,<br />

at selve flytningen af havnen får en neutral indflydelse på trafikafviklingen.<br />

I dag forventes en begrænset del af trafikken at køre til<br />

havnen via Holbækvej. Dvs. at trafikken mod havnen kører til højre i<br />

rundkørslen og til venstre i rundkørslen fra havnen. I fremtiden vil trafikken<br />

blot være ligeud kørende. Denne ændring vurderes ikke at have<br />

stor betydning for kapaciteten.<br />

Konsekvensen af, at trafikken til færgehavnen forventes at stige fra<br />

134 personbilenheder (år 2007) til 285 personbilenheder (år 2025) i<br />

spidstimen er ikke vurderet, da den nuværende trafik og dens rutevalg<br />

i rundkørslen ikke kendes. Ligeledes indgår den almindelige trafikvækst<br />

på 1,5 % om året heller ikke i denne vurdering. Som følge af<br />

den ekstra trafik vil trafikafviklingen gennem rundkørslen blive forringet.<br />

10.4.7 Trafikafvikling på Asnæsvej ved Statoil<br />

Der er udlagt en 300 m risikozone omkring Statoils raffinaderi pga.<br />

virksomhedens oplag af olieprodukter.<br />

Asnæsvej ligger inden for 300 m zonen på en strækning på ca. 1.000<br />

m. 300 m zonen omkring Statoil er vist på Figur 10.10 <strong>med</strong> en bred<br />

rød stiplet linie<br />

160


Figur 10.10: 300 m risikozone omkring Statoil (rød stiplet linie)<br />

Trafikbelastningen på Asnæsvej er målt lige inden krydset Hareskovvej/Asnæsvej,<br />

svarende til 5.600 ÅDT. På strækningen forbi Statoil<br />

vurderes trafikmængden at være betydeligt mindre (svarende til < 500<br />

ÅDT), idet alene trafikken til Asnæsværket samt dele af trafikken til<br />

Lerchenborg Gods og de øvrige dele af Asnæshalvøen vil benytte vejstrækningen.<br />

Ved drift af Kalundborg Ny Vesthavn skønnes trafikbelastningen i år<br />

2025 at være forøget <strong>med</strong> en faktor ca. 10, jf. estimat af fremtidig trafik<br />

(afsnit 10.4.1).<br />

I tilfælde af uheld eller overhængende risiko for uheld på Statoil kan<br />

det bliver nødvendigt at afspærre Asnæsvej. Trafikken fra Kalundborg<br />

Ny Vesthavn vil i en sådan situation kunne afledes via de mindre veje<br />

syd for Statoil. Det vil desuden være muligt at lukke færgeoverfarten<br />

midlertidig i tilfælde af længerevarende afspærringer. Inden færgehavnen<br />

og det øvrige havneanlæg tages i brug, skal der foreligge en<br />

plan for trafikafviklingen, hvis Asnæsvej afspærres.<br />

I tilfælde af uheld eller overhængende risiko for uheld på Statoil, vil<br />

risikoen for, at der samtidig passerer et køretøj på Asnæsvej, øges <strong>med</strong><br />

en faktor 10 i 2025 efter anlæg af Kalundborg Ny Vesthavn, sammenlignet<br />

<strong>med</strong> situationen i dag.<br />

Kalundborg Kommune vil tage initiativ til at Miljøcenter Roskilde og<br />

Beredskabsmyndighederne afklarer om den øgede trafik forbi bl.a.<br />

Statoil afføder behov for særlige sikkerhedsforanstaltninger i tilknytning<br />

til vejen. (Kalundborg Kommune, 2007a).<br />

161


10.5 KUMULATIVE EFFEKTER<br />

Den generelle udvikling i trafikken er i sig selv kumulativ. Det skal<br />

forstås på den måde, at meget generelle emner som teknisk udvikling<br />

inden for transport, samfundsudvikling og økonomisk udvikling i<br />

Danmark og Europa mv. har stor indflydelse på, hvordan udviklingen<br />

i trafikmængder ændrer sig.<br />

Der er i denne analyse brugt en trafikprognose udarbejdet af vejdirektoratet,<br />

hvor trafikken fremskrives <strong>med</strong> 1,5 % om året. Prognosen<br />

bygger på tidligere års udvikling. Der er således indregnet bedste bud<br />

på fremtidens trafik.<br />

Ud over denne generelle udvikling udvikler Kalundborg sig også eksempelvis<br />

i form af nye byområder, store boligprojekter, storcenter eller<br />

andre handelsudvidelser. En eventuel realisering af projekter som<br />

de nævnte vil have betydning for trafikken i Kalundborg, men kan ikke<br />

<strong>med</strong>regnes i denne <strong>VVM</strong>-<strong>redegørelse</strong>.<br />

10.6 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER<br />

Jf. afsnit 10.4 vurderes trafikken at blive påvirket moderat ved etablering<br />

af en Ny Vesthavn. Der foreslås afværgeforanstaltninger ved<br />

Asnæsvej og ved krydset Hareskovvej/Asnæsvej.<br />

10.6.1 Anlægsfasen<br />

Inden anlægsfasen af Ny Vesthavn vil der blive foretaget en gennemgang<br />

af det signalregulerede kryds Hareskovvej/Asnæsvej og vejstrækningen<br />

på Asnæsvej, hvor potentielle ”farlige lokaliteter” identificeres.<br />

Herefter kan der foretages eventuelle afværgeforanstaltninger.<br />

¨<br />

10.6.2 Driftsfasen - Asnæsvej<br />

I 2025 forventes der 11.700 biler i døgnet. Hvis der ikke er foretaget<br />

andre trafikomlægninger i området inden år 2025, anbefales det at<br />

forbedre forholdene for de bløde trafikanter, så de kan føle sig mere<br />

trygge. Det kunne evt. ske ved at videreføre den dobbeltrettede fællessti<br />

langs i hele vejens udstrækning. Herved adskilles bløde og hårde<br />

trafikanter til gavn for trafiksikkerheden.<br />

Der er på nuværende tidspunkt cykelsti langs en delstrækning frem til<br />

vejens nuværende endepunkt vest for Asnæsværket. Som en del af anlægsfasen<br />

for Ny Vesthavn anlægges en cykelsti fra færgehavnen frem<br />

til Asnæsværket. Herefter resterer der en delstrækning på vejens østlige<br />

del uden cykelsti.<br />

162


Figur 10.11: Asnæsvej mod Asnæs og Ny Vesthavn – der er behov for ekstra<br />

svingbaner i krydset og fx en dobbeltrettet fællessti langs vejen mod vest.<br />

10.6.3 Driftsfasen - Krydset Hareskovvej/Asnæsvej<br />

De gennemførte kapacitetsberegninger for krydset viste, at trafikken i<br />

2025 bryder sammen i krydset om eftermiddagen. Denne situation er<br />

ikke en direkte følge af etableringen af Ny Vesthavn, idet der ligeledes<br />

vil være trafiksammenbrud i krydset som følge af den generelle trafikstigning<br />

under de nuværende forhold. Derfor foreslås ikke afværgeforanstaltninger<br />

som en del af projektet, men de generelle muligheder<br />

for afværgetiltag beskrives, idet det forventes, at der vil ske reguleringer/ændringer<br />

som følge af myndighedernes regulering inden år 2025.<br />

For at forbedre trafikafviklingen kan der foretages en udbygning af<br />

krydset og/eller anlægge alternative veje for at få en tilfredsstillende<br />

afvikling af trafikken. En yderligere udbygning, så der bliver 4 tilfartsspor<br />

i alle tilfarter, vil forbedre kapaciteten til et acceptabelt niveau.<br />

Der vil dog fortsat opstå 40 sek. ventetid i gennemsnit i spidstimen<br />

(Via Trafik, 2007).<br />

Alternativt kunne der anlægges en rundkørsel. En tosporet rundkørsel<br />

vil dog ikke kunne afvikle trafikken. En rundkørsel har endvidere ikke<br />

de samme fordele som et signalreguleret kryds, hvor signalstyringen<br />

kan indstilles således, at færgetrafikken prioriteres, når der kommer et<br />

færgetræk.<br />

Bliver trafikken på Lerchenborgvej uhensigtsmæssigt stor, kan løsningen<br />

eksempelvis være at forbyde uvedkommende tung trafik, således<br />

at godstransporten mellem gammel og ny havn ikke benytter denne rute.<br />

Alternativt kunne alt gennemkørende trafik forbydes.<br />

Kalundborg Kommune overvejer desuden om der skal etableres et nyt<br />

stykke ringvej fra Asnæsvej og øst om byen.<br />

163


Figur 10.12: Mulig fremtidig ringvej (Kalundborg Kommune, 2007e).<br />

Ringvejen vil <strong>med</strong> stor sandsynlighed forbedre trafikafviklingen i<br />

krydset Hareskovvej/Asnæsvej.<br />

10.7 TILBAGEVÆRENDE MILJØPÅVIRKNINGER EFTER AFVÆRGE<br />

Når de omtalte afværgeforanstaltninger inddrages efter behov, vurderes<br />

der alene at være mindre påvirkninger af de trafikale forhold ved<br />

etablering af Ny Vesthavn.<br />

164


11 Støj<br />

Dette afsnit beskriver støjmæssige konsekvenser ved anlæg af Ny<br />

Vesthavn i Kalundborg.<br />

Afsnittet beskriver først de eksisterende støjforhold i området for<br />

Mols-Liniens nuværende placering og i området, hvor den nye havn<br />

ønskes placeret, hvorefter påvirkningerne i henholdsvis anlægsfasen<br />

og driftsfasen beskrives og vurderes.<br />

11.1 METODE<br />

Emissionen af støj opdeles i henholdsvis virksomhedsstøj og støj fra<br />

vejtrafik.<br />

Beregninger af virksomhedsstøj er gennemført efter den fælles nordiske<br />

beregningsmodel angivet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993<br />

(Miljøstyrelsen, 1993), mens trafikstøjberegningerne er gennemført i<br />

henhold til Vejdirektoratets beregning for vejtrafikstøj, rapport 178<br />

(Vejdirektoratet, 1998).<br />

Til alle beregningerne er anvendt programmet SoundPLAN , hvor<br />

kort <strong>med</strong> målestoksforhold, bygninger, skærme, reflekterende genstande,<br />

terræn, beregningspunkter og kildedata indlægges / digitaliseres,<br />

hvorefter SoundPLAN beregner støjen i de udvalgte punkter.<br />

Den skala, der er anvendt ved støjkortene i dette afsnit, er angivet på<br />

figur 11.1.<br />

Figur 11.1: Skala anvendt ved støjkort i dB(A)<br />

165


11.1.1 Virksomhedsstøj<br />

Virksomhedsstøj omfatter al støj, der foregår inden for den enkelte<br />

virksomheds matrikel. Det vil sige, at den omfatter alle stationære<br />

støjkilder på virksomheden plus al kørsel, der foregår på matriklen.<br />

Virksomhedsstøjen deles normalt op i en dagperiode (kl. 07-18), en<br />

aftenperioden (kl. 18-22) og en natperiode (kl. 22-07). I boligområder<br />

stilles der strengere krav til støj i aften- og natperioden end i dagperioden.<br />

Ved virksomhedsstøj regnes desuden <strong>med</strong> forskellige referenceperioder<br />

(den tid, støjen skal midles over), i dag-, aften- og natperioden, da<br />

man kun skal være generet i en kortere periode om aftenen og natten<br />

for at være væsentligt generet. Referenceperioderne er 8 timer for<br />

dagperioden, 1 time for aftenperioden og ½ time for natperioden.<br />

Støjgrænser gælder for enkeltvirksomheder. Det betyder, at den enkelte<br />

virksomhed ikke må udsende støj, der giver et støjbidrag over støjgrænserne,<br />

der er fastsat i forhold til områdets anvendelse.<br />

I nedenstående tabel er de vejledende støjgrænser for udvalgte områdetyper<br />

angivet (Miljøstyrelsen, 1984):<br />

Områdetype Mandag – fredag<br />

kl. 07-00-18.00<br />

lørdag kl. 07.00-<br />

14.00<br />

Erhvervs- og industriområder<br />

Erhvervs- og industriområder<br />

<strong>med</strong> forbud<br />

mod generende virksomheder<br />

Områder for blandet<br />

bolig og erhvervsbebyggelse,centerområder,<br />

boliger beliggende<br />

i åbent land<br />

Boligområder for åben<br />

og lav boligbebyggelse<br />

Tabel 11.1: Vejledende støjgrænser angivet i dB(A)<br />

166<br />

Mandag – fredag<br />

kl. 18.00-22.00<br />

lørdag kl. 14.00-<br />

22.00<br />

søn- og helligdage<br />

kl. 07.00-<br />

22.00<br />

Alle dage kl.<br />

22.00-07.00<br />

70 70 70<br />

60 60 60<br />

55 45 40<br />

45 40 35<br />

I figur 11.2 er der vist et kort over de forskellige områders planlægningsmæssige<br />

status i Kalundborg.


Figur 11.2: Planlægningsmæssig status for Kalundborg (Kalundborg Kommune,<br />

2001)<br />

I de nedenstående afsnit er den værste beregningssituation beskrevet,<br />

således at vurderingerne tager udgangspunkt i ”worst case” scenarier.<br />

Den værste beregningssituation vil i de fleste tilfælde være natperioden.<br />

I bilagsrapporten, bilag 10 er beregningerne vist for dag-, aften-<br />

og natperioden.<br />

Skibe på havet er ikke omfattet af hverken vejtrafikstøj eller virksomhedsstøj,<br />

da Miljøbeskyttelsesloven først gælder, når skibe lægger til<br />

kaj. Når skibene lægger til kaj, er de til gengæld <strong>med</strong>taget som støj fra<br />

aktiviteter på massegodshavnen. Hvis der er tale om læsning/lodsning<br />

i tilknytning til en af virksomhederne på havnen, opfattes skibet lovgivningsmæssigt<br />

som én af virksomhedens støjkilder.<br />

167


De nærmere beregningsdetaljer og forudsætninger angående virksomhedsstøj<br />

er beskrevet i teknisk rapport ”Ekstern virksomhedsstøj – Beregning<br />

af ekstern støj fra virksomheder i forbindelse <strong>med</strong> etablering<br />

af ny vesthavn ved Kalundborg”. Rapporten er vedlagt i bilag 10.<br />

11.1.2 Vejtrafikstøj<br />

Vejtrafikstøj omfatter al kørsel på offentlig vej. Beregningerne bygger<br />

på 3 parametre: Årsdøgntrafik, andel af tunge køretøjer og hastigheden.<br />

I modsætning til virksomhedsstøjen giver beregningerne af vejtrafikstøjen<br />

kun ét resultat LAeq,24h, der svarer til den gennemsnitlige<br />

støjbelastning over et døgn.<br />

For vejtrafikstøj gælder en vejledende støjgrænse på 55 dB(A) ved boliger.<br />

Støjgrænsen gælder kun for anlæg af nye veje. Ved eksisterende<br />

veje er der ingen støjgrænser. Støjgrænserne refererer til årsdøgntrafikken<br />

(ÅDT) og angiver således den støjgrænse, der gælder for den<br />

gennemsnitlige trafik over et gennemsnitsdøgn på årsbasis.<br />

De nærmere beregningsdetaljer og forudsætninger angående vejtrafikstøj<br />

er beskrevet i teknisk rapport ”Vejtrafikstøj – Beregning af vejtrafikstøj<br />

i forbindelse <strong>med</strong> etablering af ny vesthavn ved Kalundborg”.<br />

Rapporten er vedlagt i bilag 9.<br />

11.2 EKSISTERENDE FORHOLD<br />

I dette afsnit beskrives de eksisterende støjforhold i området for Mols-<br />

Liniens nuværende placering og i området, hvor Ny Vesthavn ønskes<br />

placeret.<br />

11.2.1 Områdebeskrivelse<br />

De planlægningsmæssige rammer for relevante dele af Kalundborg by<br />

og omegn er vist på figur 11.2.<br />

Mols-Liniens færgeterminal er beliggende i et område udlagt til havneformål<br />

i inderhavnen. Umiddelbart nord for området ligger Kalundborg<br />

by, der er udlagt som boligområde, bykerne, blandet bolig og erhverv.<br />

Syd for færgeterminalen ligger havnebassin og Kalundborg<br />

Havn. Der er mod nord således kort afstand til områder <strong>med</strong> støjgrænser<br />

på 35-40 dB(A) om natten.<br />

Området, hvor den nye havn tænkes etableret er i dag beliggende i det<br />

åbne land. Fra den nye havn er der en afstand på minimum 1,5 km til<br />

boligområderne nord for fjorden. Øst for havnen ligger et område udlagt<br />

til industri (bl.a. Asnæsværket og Statoil olieraffinaderi). Nærmeste<br />

boligområde mod øst er beliggende mere end 2 km fra den nye<br />

168


havn. Mod syd og vest grænser havnen op til det åbne land, hvor der<br />

er spredt bebyggelse.<br />

Nærmeste beboelser er beliggende på Asnæs Skovvej 10 og 12. Boligen<br />

ligger ca. 100 meter syd for den sydlige afgrænsning af den nye<br />

havn.<br />

Ca. 500 meter sydøst for havnen ligger Lerchenborg Gods.<br />

Øvrige boliger i det åbne land ligger mere end 1 km syd for Ny Vesthavn.<br />

Ved Asnæsværket ligger 7 funktionærboliger til Asnæsværket. Boligerne<br />

er beliggende i erhvervsområde og ligger i en afstand af min.<br />

500 meter fra den ny Vesthavn.<br />

I figur 11.3 er placeringen af de nærmeste boliger omkring Ny Vesthavn<br />

angivet.<br />

Figur 11.3 Luftfoto <strong>med</strong> angivelse af boliger omkring Ny Vesthavn<br />

11.2.2 Virksomhedsstøj<br />

I 2006 har Kalundborg Kommune udført en undersøgelse af støjforhold<br />

i midtbyen (Carl Bro, 2006). Undersøgelsens data vedrørende<br />

Mols-Liniens støjbidrag er lagt til grund for vurderingen af den nuværende<br />

støjbelastning fra Mols-Linien.<br />

Mols-Liniens støjkilder er støj fra færger under havneophold samt trafik<br />

<strong>med</strong> trailere, lastbiler, køletrailere og personbiler.<br />

169


Mols-Linien er for nuværende placeret i Kalundborg midtby, og det<br />

nuværende støjbidrag er angivet som støjkurver i figur 11.4.<br />

Figur 11.4 Eksisterende støj fra Mols-Linien i natperioden<br />

Som det kan ses, giver Mols-Linien <strong>med</strong> den nuværende placering et<br />

relativt højt støjbidrag i natperioden på 50 dB(A) i hele midtbyen.<br />

Dette skal sammenholdes <strong>med</strong> en grænseværdi på 35 -40 dB(A). Ud<br />

over Mols-Linien vil der være andre virksomheder på den eksisterende<br />

havn, der kan give et bidrag til det samlede støjbidrag i midtbyen.<br />

Havnevirksomhedernes støjbidrag er ikke <strong>med</strong>taget i beregningerne.<br />

Havnevirksomhederne er ikke i kontinuerlig drift og ofte sæsonafhængige.<br />

Virksomhederne påfører således ikke byen et konstant støjbidrag<br />

som Mols-Linien, der er i drift hver dag hele året. Det kan under<br />

alle omstændigheder konkluderes, at Mols-Linien alt andet lige<br />

giver et markant højt støjbidrag i midtbyen under de nuværende forhold.<br />

Den nuværende støjbelastning i området vest for Asnæsværket, hvor<br />

den nye havn ønskes etableret, er beregnet ud fra støjbelastningen fra<br />

Asnæsværket, Statoil og losning af råolie til Statoil, da disse er vurderet<br />

at være de eneste betydende støjkilder.<br />

170


Figur 11.5 viser den nuværende virksomhedsstøj i området, hvor<br />

vesthavnen ønskes etableret, optegnet som støjkurver. Der er for nuværende<br />

en relativ lav støjbelastning fra virksomhedsstøj i området på<br />

35 - 45 dB(A). Der er dog tale om et område, som allerede i dag er<br />

påvirket af støj fra virksomheder.<br />

Ved Asnæs Skovvej 10 og 12 er der beregnet et støjbidrag på ca. 35<br />

dB(A) og ved Lerchenborg er der beregnet et støjbidrag på ca. 45<br />

dB(A).<br />

Figur 11.5 Eksisterende støj i området for den nye vest havn, hele døgnet<br />

11.2.3 Trafikstøj<br />

Den nye havn betyder, at den nuværende trafik til Mols-Linien fjernes.<br />

Figur 11.6 viser de nuværende til- og frakørselsveje. Tykkelsen af den<br />

røde markering antyder trafikfordelingen fra Mols-Linien alene. Emnet<br />

er yderligere behandlet i afsnit 10.<br />

171


Figur 11.6: Rutevalg for den nuværende trafik til og fra Mols-Linien<br />

De 3 bestemmende parametre for støj fra vejtrafik er årsdøgntrafikken,<br />

andelen af tunge køretøjer og hastigheden.<br />

Tabel 11.2 viser de anvendte beregningsparametre. Med hensyn til bestemmelse<br />

af årsdøgntrafikken henvises til afsnit 10.<br />

Østre Havnevej<br />

Holbækvej Asnæsvej<br />

Årsdøgntrafik [antal] 9.300 9.000 5.600<br />

Andel tunge køretøjer<br />

[%]<br />

Hastighed [km/t]:<br />

18 % 10 % 8 %<br />

Lette køretøjer 50 km/t 80 km/t 80 km/t<br />

Tunge køretøjer 50 km/t 70 km/t 70 km/t<br />

Hovvejen Sydhavnsvej Hareskovvej<br />

Årsdøgntrafik [antal] 6.400 11.700 12.600<br />

Andel tunge køretøjer<br />

[%]<br />

Hastighed [km/t]:<br />

18 % 18 % 8 %<br />

Lette køretøjer 80 km/t 50 km/t 80 km/t<br />

Tunge køretøjer 70 km/t 50 km/t 70 km/t<br />

Tabel 11.2: Eksisterende forhold 2007<br />

Den nuværende trafikstøj fra veje, hvor der sker betydende ændringer<br />

i forbindelse <strong>med</strong> etableringen af Ny Vesthavn, er optegnet som støjkurver<br />

i figur 11.7. Beregningerne viser, at der i dag er en moderat påvirkning<br />

af området omkring de mest belastede veje, <strong>med</strong> støjniveau<br />

på op til ca. 65 dB(A).<br />

172


Figur 11.7: Vejtrafikstøj 2007<br />

11.3 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN<br />

11.3.1 Støj fra anlægsarbejde<br />

I anlægsfasen vil det hovedsagelig være nedbringelse af spuns, kørsel<br />

<strong>med</strong> entreprenørmaskiner og uddybning <strong>med</strong> spandkædemaskine, der<br />

bidrager til det eksterne støjniveau. Støjen fra disse aktiviteter er vist i<br />

figur 11.8.<br />

Uddybning <strong>med</strong> spandkædemaskine vil som det eneste kunne foregå<br />

hele døgnet. De øvrige støjkilder vil forekomme i dag- og aftenperioden.<br />

Kalundborg Kommune stiller normalt følgende krav til støj fra anlægsarbejder<br />

(Mail af den 25/10 2007 fra Kalundborg Kommune):<br />

”Støjbelastningen fra anlægsarbejder skal overholde de vejledende<br />

grænseværdier, der fremgår af tabel I og II i vejledning 5/1984. Støjgrænserne<br />

i dagperioden på hverdag, kl. 07-18 samt lørdag, kl. 07-14<br />

er lempet fra 55 dB(A) til 60 dB(A). Aften og nat er støjgrænserne<br />

h.h.v. 45 og 40 dB(A). For funktionærboliger ved Asnæsværket er<br />

støjgrænsen 60 dB(A) døgnet rundt.”<br />

173


Figur 11.8: Ekstern støj i anlægsfasen ved fuld aktivitet i dag- og aftenperioden<br />

Støjen i anlægsfasen vil i boligområderne i Kalundborg bidrage <strong>med</strong><br />

mindre end 45 dB(A) i dag- og aftenperioden og under 35 dB(A) om<br />

natten. Støjgrænserne forventes således at være overholdt i boligområderne<br />

i Kalundborg by.<br />

I nærheden af anlægsområdet er der kun få boliger. Kun ved Asnæs<br />

Skovvej 10 og12 vil anlægsarbejder <strong>med</strong>føre et støjniveau over de vejledende<br />

støjgrænser. I dag- og aftenperioden er der beregnet et støjbidrag<br />

på ca. 50 dB(A). I natperioden er støjbidraget beregnet til under<br />

40 dB(A) ved Asnæs Skovvej 10 og 12. Den vejledende støjgrænse på<br />

45 dB(A) i aften-perioden må således forventes overskredet; mens<br />

støjbelastningen i dag- og natperioden forventes overholdt.<br />

Ved Lerchenborg og ved funktionærboligerne på Asnæsværket er<br />

støjbidraget beregnet til mindre end 45 dB(A) i dag- og aftentimerne<br />

og mindre end 35 dB(A) i natperioden.<br />

Øvrige beboelser i landzone er beliggende mere end 1 km væk og her<br />

vil støjbidraget i anlægsperioden være mindre end 40 dB(A) i dag- og<br />

aftenperioden og mindre end 35 dB(A) i natperioden.<br />

174


Ved anlægsarbejder, bl.a. ved nedramning af spuns, kan der i perioder<br />

være tale om støj <strong>med</strong> impulser. Såfremt det ved en konkret vurdering<br />

på stedet vurderes, at der er impulser i støjen, skal der tillægges et genetillæg<br />

på 5 dB(A). Det er ikke på forhånd muligt at vurdere, om der<br />

vil være boliger, der vil være generet af impulser, men det vil under<br />

alle omstændigheder kun forekomme i korte perioder. På grund af den<br />

relativt store afstand mellem anlægsområdet og beboelser vurderes det<br />

ikke at være sandsynligt, at der vil være impulstillæg ved boligerne på<br />

nordsiden af Kalundborg Fjord eller ved Lerchenborg og funktionærboliger<br />

ved Asnæsværket. Hvis der skal gives impulstillæg må det<br />

formodes kun at være tale om Asnæs Skovvej 10 og 12.<br />

På baggrund af ovenstående krav samt de beregnede støjbidrag vurderes<br />

det ikke, at der vil være problemer <strong>med</strong> at overholde kravene undtagen<br />

for aftenperioden ved Asnæs Skovvej 10 og 12. Mulige afværgetiltag<br />

er omtalt i afsnit 11.6.1.<br />

Samlet vurderes forstyrrelsen under anlægsarbejdet som middel ved<br />

Asnæs Skovvej 10 og 12 og lav ved de øvrige boliger og kun af betydning<br />

for lokale interesser (berørte boliger). Det er sikkert, at forstyrrelsen<br />

vil forekomme, og den vil være midlertidig, svarende til den<br />

samlede anlægsperiode for fase I-III på ca. 3 år. Der er således tale om<br />

en mindre påvirkning af miljøet.<br />

11.3.2 Vibrationer, lavfrekvent støj og infralyd<br />

Anlægsarbejdet må forventes at give anledning til vibrationer i omgivelserne.<br />

Det drejer sig specielt om nedbringelse af spuns. Vibrationer<br />

dæmpes meget over afstand, og det må forventes, at selv kraftige vibrationer<br />

vil være dæmpet så meget, at de ikke kan registreres i en afstand<br />

af nogle få hundrede meter. Der er kun undtagelsesvist konstateret<br />

generende vibrationer i bygninger, som var længere væk end nogle<br />

få hundrede meter fra vibrationskilden; oftest har det drejet sig om afstande<br />

under ca. 50 meter. (Miljøstyrelsen, 1997).<br />

Der er ikke placeret bebyggelser inden for en afstand af 500 meter fra<br />

områderne, hvor der vil foregå nedvibrering af spuns, og det må derfor<br />

konkluderes, at der i forbindelse <strong>med</strong> anlægsarbejdet ikke vil være vibrationsgener<br />

af betydning for mennesker og bebyggede områder.<br />

Lavfrekvent støj stammer primært fra større maskiner eller større industrianlæg,<br />

men kan også stamme fra entreprenørmaskiner og lastbiler.<br />

Infralyd stammer primært fra større industrianlæg og opleves<br />

sjældent i det eksterne miljø.<br />

175


Alle former for lyd reduceres <strong>med</strong> ca. 6 dB(A) for hver gang afstanden<br />

fordobles. Der vil derfor ske en stor dæmpning af evt. lavfrekvent<br />

støj eller infralyd.<br />

På grund af den relativt store afstand til beboelser vurderes der ikke at<br />

være anlægsaktiviteter, der kan give anledning til lavfrekvent støj eller<br />

infralyd.<br />

11.3.3 Støj i det marine miljø<br />

Vurderingen af virkninger på marin fauna er fastlagt i afsnit 14 (marinbiologiske<br />

forhold).<br />

11.4 MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN<br />

11.4.1 Virksomhedsstøj<br />

Når Ny Vesthavn er fuldt udbygget, vil der være støj fra både Mols-<br />

Linien, havneaktiviteterne og virksomhederne på massegodshavnen<br />

samt fra containerterminalen.<br />

Der er foretaget en beregning af støjbidraget fra Mols-Linien alene<br />

(fase I) samt for den fuldt udbyggede havn.<br />

Støjbidraget fra Mols-Linien alene fremgår af nedenstående figur<br />

11.9.<br />

Figur 11.9. Støjbidrag fra Mols-Linien, hele døgnet<br />

Den kommende støjbelastning fra Mols-Linien er beregnet ud fra den<br />

forventede forøgelse af aktiviteterne i henhold til masterplan for Ny<br />

Vesthavn ved Kalundborg. Mols-Liniens støjkilder udgøres af færger<br />

176


under havneophold samt trafik <strong>med</strong> trailere, lastbiler, køletrailere og<br />

personbiler.<br />

Støjbidraget fra Mols-Linien er beregnet til ca. 40 dB(A) ved de nærmeste<br />

boliger (Asnæs Skovvej 10 og 12). Ved alle øvrige boliger i det<br />

åbne land og i Kalundborg by er støjbidraget mindre end 35 dB(A).<br />

Mols-Linien vil således kunne overholde de vejledende støjgrænser i<br />

alle områder.<br />

De fremtidige virksomheder på massegodshavnen vil alle tilhøre havnerelaterede<br />

erhverv. Det forventes, at der etableres omkring 10 virksomheder,<br />

som bidrager væsentligt til det eksterne støjniveau. Emnet<br />

er beskrevet i afsnit 3.2 i anlægsbeskrivelsen.<br />

Som udgangspunkt for støjberegningerne er massegodshavnen opdelt i<br />

10 felter, og der er taget udgangspunkt i, at virksomhederne hver især<br />

skal overholde Miljøstyrelsens vejledende vilkår til erhvervsområder<br />

på 70 dB(A) i skel. Dette giver overslagsmæssigt en kildestyrke på<br />

115 dB(A), hvilket er i rimelig overensstemmelse <strong>med</strong> støjbelastningen<br />

fra de nuværende havneaktiviteter på den eksisterende havn i henhold<br />

til de undersøgelser, der er foretaget på det nuværende havneområde<br />

(Carl Bro, 2006). Det er dog usandsynligt, at alle 10 virksomheder<br />

er i maksimal drift på samme tid, og der er derfor benyttet en samtidighedsfaktor<br />

på 40 %.<br />

Ud over støjen fra de 10 virksomheder er der <strong>med</strong>taget støjen fra et<br />

Panmax-skib, der ligger i havn, inklusiv losning <strong>med</strong> kran.<br />

Det skal understreges, at denne situation er et udtryk for den kumulative<br />

effekt. Man kan således på ingen måde sammenligne de beregnede<br />

støjniveauer <strong>med</strong> Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, da<br />

disse er stillet til støjbelastningen fra enkeltvirksomheder.<br />

Ud fra en vurdering af aktiviteterne på den nye havn, herunder af placeringen<br />

af de forskellige virksomheder, er støjen beregnet og optegnet<br />

som støjkurver for hele området. Støjkurverne på figur 11.10 viser<br />

den samlede støjbelastning i hele området omkring Kalundborg Fjord<br />

og den nye havn. For at vise ”worst case” er natperioden valgt i figur<br />

11.10. Dag- og aftenperioden fremgår af bilagsrapporten i bilag 10.<br />

177


Figur 11.10 Ekstern støj ved en fuldt udbygget vesthavn – natperioden.<br />

I berørte boligområder i Kalundborg by ligger det samlede støjbidrag<br />

fra Ny Vesthavn på op til 35-45 dB(A). Når der sammenlignes <strong>med</strong> de<br />

eksisterende forhold, er der sket en signifikant dæmpning af støjen i<br />

Kalundborg midtby ved udflytning af Mols-Linien fra den nuværende<br />

placering. Her fungerer etableringen af Ny Vesthavn som en afværgeforanstaltning,<br />

idet der opnås en positiv effekt i form af et dæmpet<br />

støjniveau i bydelen. Længere mod vest er der områder på nordkysten,<br />

herunder boligområder, hvor støjniveauet vil være forøget i forhold til<br />

den eksisterende situation. Der er dog tale om, at støjen fra det samlede<br />

anlæg giver anledning til et relativt lavt støjniveau på op til 35-45<br />

dB(A). Dette støjniveau kan ikke sammenlignes <strong>med</strong> Miljøstyrelsens<br />

grænseværdier jf. tabel 11.1, idet de gælder for enkeltvirksomheder.<br />

Hver enkelt virksomhed skal overholde Miljøstyrelsens grænseværdier.<br />

I nærområdet omkring Ny Vesthavn vil støjbelastningen stige. Dette<br />

område er meget spredt bebygget, jfr. afsnit 11.2.1, og det er vurderet,<br />

at kun Asnæs Skovvej 10 og 12 vil blive påvirket af betydende støj.<br />

Her er støjbidraget beregnet til ca. 55 dB(A) i natperioden. Ved Lerchenborg<br />

og ved funktionærboligerne ved Asnæsværket er støjbidraget<br />

beregnet til ca. 45 dB(A) i natperioden. Ved øvrige beboelser i det<br />

178


åbne land syd for Ny Vesthavn er støjbidraget beregnet til under 40<br />

dB(A) i natperioden.<br />

De beregnede støjbidrag er som nævnt beregnet som det samlede akkumulerede<br />

støjbidrag og kan derfor ikke direkte sammenlignes <strong>med</strong><br />

de gældende grænseværdier. Det kan dog konkluderes, at det <strong>med</strong> de<br />

opstillede forudsætninger vil være muligt for virksomhederne at overholde<br />

de vejledende støjgrænser. Dette gælder dog ikke ubetinget ved<br />

boligen Asnæs Skovvej 10 og 12, hvor der må forventes, at det kan<br />

blive nødvendigt, at nogle virksomheder skal foretage støjdæmpning<br />

for at overholde støjgrænserne ved disse boliger.<br />

Det vil være den enkelte virksomheds ansvar at overholde de vejledende<br />

støjgrænser. Afstanden mellem den sydøstligste del af Ny Vesthavn<br />

og Asnæs Skovvej 10 og 12 er ca. 100 meter. En afstand på 100<br />

meter giver en støjdæmpning på min. 40 dB(A). Afhængig af hvordan<br />

en virksomhed, der placeres i dette område placerer sine støjkilder og<br />

hvilket aktivitetsniveau virksomheden har, kan der selv, hvis virksomheden<br />

overholder en støjgrænse på 70 dB(A) i skel opstå problemer<br />

<strong>med</strong> overholdelse af støjgrænserne ved Asnæs Skovvej 10 og 12. I et<br />

sådant tilfælde vil dette give begrænsninger i virksomhedens aktivitetsmuligheder.<br />

Mulige afværgetiltag er beskrevet i afsnit 11.6.2.<br />

Kalundborg Kommune har i udkast til <strong>VVM</strong>-tilladelse stillet krav om,<br />

at det som led i detaillokalplanen for massegods- og containerhavnen<br />

skal sandsynliggøres, hvorledes den enkelte virksomhed via passende<br />

zoneringer og/eller støjdæmpende foranstaltninger kan overholde de<br />

vejledende støjgrænser både ved enkeltboliger i det åbne land og ved<br />

boligområder i Kalundborg by.<br />

Samlet vurderes forstyrrelsen fra drift af en fuldt udbygget Ny Vesthavn<br />

som middel ved Asnæs Skovvej 10 og 12 og lav ved de øvrige<br />

boliger og kun af betydning for lokale interesser (berørte boliger). Det<br />

er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, og den vil være permanent.<br />

Overordnet set vil der således være tale om en mindre påvirkning af<br />

miljøet.<br />

Når de samlede støjeffekter ved etablering af Ny Vesthavn betragtes,<br />

vil der være et øget støjniveau i nærområdet ved Ny Vesthavn, hvor<br />

der er en relativt lav koncentration af boliger. I berørte boligområder i<br />

Kalundborg By vil det samlede støjbidrag fra Ny Vesthavn alene bidrage<br />

<strong>med</strong> op til 35-45 dB(A), mens der opnås en væsentlig støjreduktion<br />

i Kalundborg midtby. Derfor vurderes det, at støjpåvirkningen fra<br />

en fuldt udbygget Ny Vesthavn vil <strong>med</strong>føre en væsentligt mindre påvirkning<br />

af miljøet end den nuværende drift af Mols-Linien alene.<br />

179


11.4.2 Lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer<br />

Støj fra færger og trafik kan indeholde lavfrekvent støj, infralyd eller<br />

vibrationer af betydning for det eksterne miljø. Miljøstyrelsen har fastlagt<br />

støjgrænser for lavfrekvent støj og infralyd indendørs i boliger.<br />

(Miljøstyrelsen, 1997).<br />

På grund af afstanden til beboelser kan det ikke forventes, at der opstår<br />

gener <strong>med</strong> lavfrekvent støj, infralyd eller vibrationer. Der henvises<br />

i øvrigt til afsnit 11.3.2.<br />

Kommunen kan som tilsynsmyndighed <strong>med</strong>dele virksomheder påbud<br />

om at foretage målinger af lavfrekvent støj infralyd eller vibrationer,<br />

såfremt der er begrundet mistanke om, at de vejledende støjgrænser<br />

ikke overholdes. Virksomhederne kan endvidere påbydes at nedbringe<br />

støjen, hvis målingerne dokumenterer, at støjgrænserne ikke er overholdt.<br />

11.4.3 Trafikstøj<br />

I dette afsnit beregnes trafikstøjbelastningen efter en fuldt etableret Ny<br />

Vesthavn, inklusiv lastbiler til færgehavn, massegodshavn og container-feeder-terminal<br />

– år 2025. Figur 11.11 viser de fremtidige til- og<br />

frakørselsveje. Tykkelsen af den grønne markering antyder trafikfordelingen<br />

fra Ny Vesthavn. Emnet er yderligere behandlet i kapitel 10.<br />

Trafiktallene, der ligger til grund for støjberegningerne, indeholder<br />

både den almindelige trafikudvikling frem til år 2025, samt ændring i<br />

trafikken pga. etableringen af Ny Vesthavn.<br />

Ud fra vurderinger af den forventede årsdøgntrafik, andel af tunge køretøjer<br />

og hastigheden er vejtrafikstøjen beregnet ved alle de veje,<br />

hvor der sker betydende ændringer i trafikmængden.<br />

Tabel 11.3 angiver beregningsparametrene (Årsdøgntrafikken stammer<br />

fra kapitel 10).<br />

180


Figur 11.11: Rutevalg for den fremtidige trafik til og fra Mols-Linien og ny<br />

massegodshavn (derudover vil der være trafik mellem den Ny Vesthavn og den<br />

gamle havn langs Sydhavnsvej)<br />

Østre Havnevej<br />

Holbækvej Asnæsvej<br />

Årsdøgntrafik [antal] 10.300 11.500 11.700<br />

Andel tunge køretøjer<br />

[%]<br />

Hastighed [km/t]:<br />

8 % 8 % 18 %<br />

Lette køretøjer 50 km/t 80 km/t 80 km/t<br />

Tunge køretøjer 50 km/t 70 km/t 70 km/t<br />

Hovvejen Sydhavnsvej Hareskovvej<br />

Årsdøgntrafik [antal] 10.800 13.800 16.800<br />

Andel tunge køretøjer<br />

[%]<br />

Hastighed [km/t]:<br />

18 % 10 % 10 %<br />

Lette køretøjer 80 km/t 50 km/t 80 km/t<br />

Tunge køretøjer 70 km/t 50 km/t 70 km/t<br />

Tabel 11.3: Fremtidige forhold - år 2025<br />

Figur 11.12 viser støjbelastning fra vejtrafikstøj på støjkurver, efter<br />

havnen er fuldt udbygget.<br />

181


Figur 11.12 Vejtrafikstøj år 2025<br />

Ud over ovenstående støjkurver, som beskriver støjen langs alle de betydende<br />

veje, er der gennemført punktberegninger i 3 udvalgte beregningspunkter<br />

og 10 meter fra alle veje.<br />

Der er få boliger nær de veje, hvor trafikintensiteten stiger som følge<br />

af projektet. De 2 beregningspunkter er udvalgt ved boliger, hvor det<br />

er vurderet, at støjbelastningen vil øges mest.<br />

Punkt 1 og 2 er beliggende Lerchenborgvej 107 og 113 tæt på Asnæsvej.<br />

Asnæsvej har i dette punkt en eksisterende ÅDT på 5.600, der<br />

øges til 11.700, altså ca. en fordobling. Punkt 3 er beliggende ved<br />

Asnæsværket (funktionærbolig), hvor ÅDT i dag er mindre end 500<br />

og i fremtiden øges til 6.600.<br />

Beregningspunkterne 10 meter fra veje er valgt, da dette svarer til basisværdien<br />

i henhold til Vejdirektoratets beregningsmodel for vejtrafikstøj<br />

– rapport 178/1998 (Vejdirektoratet, 1998). Samtidig giver det<br />

et direkte sammenligningsgrundlag for vejtrafikstøjen ved de eksisterende<br />

forhold og i år 2025.<br />

Tabel 11.4.viser de beregnede støjniveauer.<br />

182


Støjbelastning Støjbelastning Ændring<br />

Leq,24h Leq,24h<br />

i<br />

2007<br />

2025 dB(A)<br />

Punkt 1 Lerchenborgvej 107 62 dB(A) 67 dB(A) + 5 dB(A)<br />

Punkt 2 Lerchenborgvej 113<br />

Punkt 3 Funktionærboliger ved<br />

53 dB(A) 58 dB(A) + 5 dB(A)<br />

Asnæsværket 52 dB(A) 63 dB(A) + 11 dB(A)<br />

10 meter fra Østre Havnevej 66 dB(A) 65 dB(A) - 1 dB(A)<br />

10 meter fra Holbækvej 70 dB(A) 71 dB(A) + 1 dB(A)<br />

10 meter fra Asnæsvej øst for Melbyvej<br />

10 meter fra Asnæsvej vest for Melby-<br />

68 dB(A) 72 dB(A) + 4 dB(A)<br />

vej til ny havn 58 dB(A) 69 dB(A) + 11 dB(A)<br />

10 meter fra Hovvejen 69 dB(A) 72 dB(A) + 3 dB(A)<br />

10 meter fra Sydhavnsvej 67 dB(A) 67 dB(A) 0 dB(A)<br />

10 meter fra Hareskovvej 71 dB(A) 73 dB(A) + 2 dB(A)<br />

Tabel 11.4: Vejtrafikstøj ved udvalgte boliger og 10 m fra berørte veje.<br />

Støjen fra Hovvejen og Asnæsvej stiger frem til 2025 <strong>med</strong> op til 5<br />

dB(A), mens støjbelastningen fra de øvrige veje er stort set uændret.<br />

På Asnæsvej ved Asnæsværket stiger støjen væsentligt mere, da der i<br />

dag kun kører få biler på denne strækning. Her bliver trafikken ca. 10doblet,<br />

hvilket giver et støjbidrag, der er ca. 11 dB(A) større.<br />

Da den almindelige stigning i trafikken på 1,5 % om året giver en forøget<br />

støjbelastning i år 2025 på ca. 1 dB(A), er der reelt tale om en<br />

forbedret situation for de veje, hvor der ikke sker en stigning. På Østre<br />

Havnevej og Sydhavnsvej vil der fra det tidspunkt, hvor den eksisterende<br />

færgehavn nedlægges, ske en reduktion af trafikstøjbelastningen.<br />

Her fungerer etableringen af Ny Vesthavn som en afværgeforanstaltning.<br />

På Hovvejen og Asnæsvej er der forholdsvis få boliger. Derfor er der<br />

få boliger, som berøres af stigende trafikstøj.<br />

Samlet vurderes forstyrrelsen fra trafikstøj i driftsfasen som middel<br />

ved de påvirkede boliger og kun af betydning for lokale interesser (berørte<br />

boliger). Det er sikkert, at forstyrrelsen vil forekomme, og den<br />

vil være permanent. Der er således tale om en moderat påvirkning af<br />

miljøet.<br />

11.5 KUMULATIVE EFFEKTER<br />

I beskrivelsen af virksomhedsstøj har alle støjkilder, som er vurderet<br />

at være betydende for støjniveauet i de berørte områder, været inddraget.<br />

Der<strong>med</strong> tages hensyn til den kumulative effekt.<br />

183


Ved beregning af det eksisterende støjbidrag i Kalundborg midtby er<br />

der kun foretaget beregninger for Mols-Linien. Mange af aktiviteterne<br />

på den eksisterende havn foregår kun få gange om året og ikke samtidig,<br />

f.eks. korntørring, flishugning, rangering og losning. Til gengæld<br />

er Mols-Linien i drift 365 dage om året, så ved kun at se på støjen fra<br />

Mols-Linien i midtbyen ser vi på den normalt forekommende situation,<br />

der repræsenterer støjbelastning 300 – 330 dage om året.<br />

Ved beregning af det fremtidige støjbidrag ved Kalundborg Ny Vesthavn<br />

er støjbidrag fra Asnæsværket og Statoil er ikke indregnet, fordi<br />

bidraget herfra jfr. figur 11.5 ligger mere end 10 dB(A) under støjbidraget<br />

fra den nye havn og derfor ikke vil give anledning til en forøgelse<br />

af det samlede støjbidrag.<br />

I beskrivelsen af trafikstøj er al nuværende trafik og en generel trafikstigning<br />

inden for vurderingsperioden (frem til år 2025) indregnet.<br />

Derved beskrives den samlede støj fra trafik.<br />

Der er ikke kendskab til større enkeltprojekter inden for planperioden,<br />

som vil <strong>med</strong>føre kumulative effekter.<br />

11.6 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER<br />

11.6.1 Anlægsarbejder<br />

Anlægsarbejder skal anmeldes til kommunen inden de igangsættes.<br />

Kommunen kan i den forbindelse <strong>med</strong>dele påbud om overholdelse af<br />

nærmere fastsatte støjgrænser samt eventuelle afhjælpende foranstaltninger,<br />

hvis det vurderes, at der er behov for det.<br />

Det er vurderet, at det kun vil være ved Asnæs Skovvej 10 og 12, at<br />

der er risiko for at støjgrænserne overskrides i anlægsperioden. Overskridelsen<br />

vil kun forekomme i aftenperioden. Risikoen for en overskridelse<br />

af støjgrænserne er størst ved aktiviteter i den sydøstligste<br />

del af området, hvor afstanden til Asnæs Skovvej 10 og 12 er mindst.<br />

Mulige afværgeforanstaltninger kan være begrænsninger på støjende<br />

aktiviteter i aftenperioden eller etablering af midlertidige støjvolde.<br />

11.6.2 Virksomhedsstøj<br />

Det vil være den enkelte virksomheds ansvar, at overholde de til en<br />

hver tid gældende støjvilkår ifølge lovgivningen. Dette kan enten være<br />

i form af vilkår i en miljøgodkendelse eller påbud, der kan <strong>med</strong>deles<br />

fra Kalundborg Kommune, hvis dette vurderes nødvendigt.<br />

Afstanden mellem Ny Vesthavn og Asnæs Skovvej 10 og 12 er visse<br />

steder kun 100 meter. Det kan ved etablering af virksomheder tæt på<br />

Asnæs Skovvej 10 og 12 blive nødvendigt <strong>med</strong> afværgeforanstaltnin-<br />

184


ger. Der vil være forskellige muligheder for at nedbringe støjbelastning<br />

fra virksomheder, som begrænsning af virksomhedernes støjende<br />

aktiviteter, støjdæmpning af anlæg, støjdæmpning <strong>med</strong> støjvolde eller<br />

indretning af virksomhederne så støjende aktiviteter foregår i læ bag<br />

bygninger. Havneudvidelsen sker over en årrække og der vil i forbindelse<br />

<strong>med</strong> etablering af den enkelte virksomhed, kunne foretages de<br />

nødvendige afværgeforanstaltninger afhængig af de aktuelle forhold.<br />

Afstanden til øvrige boliger er så stor, at det må forventes at såfremt<br />

den enkelte virksomhed overholder 70 dB(A) i skel vil støjgrænserne<br />

også kunne overholdes.<br />

11.6.3 Trafikstøj<br />

Langs Asnæsvej og Hovvejen vil støjbelastningen i år 2025 være forøget<br />

<strong>med</strong> 4 dB(A). For den vestligste del af Asnæsvej øges støjniveauet<br />

<strong>med</strong> ca. 11 dB(A). Beregningerne er foretaget under forudsætning<br />

af, at der ikke sker væsentlige omlægninger af trafikken omkring<br />

Kalundborg by for eksempel ved etablering af nye veje.<br />

Ifølge gældende lovgivning skal der etableres støjdæmpende foranstaltninger<br />

ved nyanlæg af veje, hvis trafikstøjen ved boliger overstiger<br />

55dB(A). De nye veje der anlægges ved Ny Vesthavn vil ikke give<br />

anledning til at nogle boliger påføres et støjniveau over 55 dB(A).<br />

Da den øvrige støjbelastning udelukkende skyldes en øget trafik på det<br />

eksisterende vejnet er der i henhold til gældende lovgivning ingen forpligtigelse<br />

til at udføre afværgende foranstaltninger. En potentiel afværgeforanstaltning<br />

kunne dog være etablering af en støjskærm mellem<br />

vejene og de nærmeste beliggende boliger, for eksempel vil en 2<br />

meter høj støjskærm give en dæmpning på ca. 4 dB(A).<br />

11.7 SAMMENFATNING<br />

11.7.1 Anlægsarbejder<br />

Støj fra anlægsarbejder vurderes ikke at <strong>med</strong>føre væsentlige støjgener<br />

i området. Anlægsarbejder skal anmeldes til kommunen, før de igangsættes.<br />

Kommunen kan i den forbindelse <strong>med</strong>dele påbud om afhjælpende<br />

foranstaltninger, hvis det vurderes, at der er behov for det.<br />

11.7.2 Virksomhedsstøj<br />

Det vil være den enkelte virksomheds ansvar at overholde de til enhver<br />

tid gældende støjvilkår ifølge lovgivningen. Dette kan enten være<br />

i form af vilkår i en miljøgodkendelse eller påbud, der kan <strong>med</strong>deles<br />

fra Kalundborg Kommune, hvis dette vurderes nødvendigt. På grund<br />

af afstandene til beboelser vurderes det, at såfremt der etableres meget<br />

støjende aktiviteter, kan der ved støjdæmpning eller afskærmning sikres,<br />

at støjvilkårene overholdes. Beregningerne for færgetrafikken vi-<br />

185


ser, at det sandsynligvis ikke vil blive nødvendigt <strong>med</strong> støjdæmpende<br />

foranstaltninger, for at overholde Miljøstyrelsens vejledende støjvilkår<br />

ved den nærmeste bolig.<br />

Etablering af Ny Vesthavn vil resultere i et stigende støjniveau i nærområdet<br />

ved Ny Vesthavn, hvor der er få boliger. Samtidig vil der opnås<br />

en dæmpning af støjbelastningen i Kalundborg midtby ved en udflytning<br />

af Mols-Linien.<br />

Støjbidraget fra Mols-Liniens aktiviteter alene forventes at kunne<br />

overholde de vejledende støjgrænser ved alle boliger i Kalundborg by<br />

og i det åbne land.<br />

Boligerne ved Asnæs Skovvej 10 og 12 ligger som de eneste boliger<br />

tæt på Ny Vesthavn og kan blive udsat for et støjniveau over de vejledende<br />

støjgrænser. Det er virksomhederne på havnen, der er forpligtet<br />

til at overholde støjgrænserne ved boligerne.<br />

11.7.3 Trafikstøj<br />

Langs Asnæsvej og Hovvejen, hvor der er forholdsvis få boliger, vil<br />

støjbelastningen i år 2025 være forøget <strong>med</strong> 3-4 dB(A). For den vestligste<br />

del af Asnæsvej øges støjniveauet <strong>med</strong> ca.11 dB(A). Derfor er<br />

der få boliger, som berøres af stigende trafikstøj. På de øvrige berørte<br />

veje i Kalundborg by vil ændringen <strong>med</strong>føre et lavere eller uændret<br />

støjniveau. Beregningerne er foretaget under forudsætning af, at der<br />

ikke sker væsentlige omlægninger af trafikken omkring Kalundborg<br />

by for eksempel ved etablering af nye veje.<br />

186


12 Andre miljøforhold<br />

12.1 INDLEDNING<br />

Dette kapitel beskriver påvirkninger og emissioner til recipienterne<br />

vand, jord og luft i forbindelse <strong>med</strong> etablering og drift af Kalundborg<br />

Ny Vesthavn.<br />

Det er vurderet, at det er relevant at behandle følgende emner:<br />

Afledning af vand fra Kalundborg Ny Vesthavn (spildevand og<br />

overfladevand).<br />

Håndtering og flytning af jord samt eventuel risiko for forurening<br />

af jord og undergrund.<br />

Emissioner til luft.<br />

Kapitlet beskriver først de eksisterende forhold, der er relevante for<br />

disse vurderinger, hvorefter påvirkningen i henholdsvis anlægsfasen<br />

og driftsfasen vurderes.<br />

12.2 METODE<br />

Påvirkningerne er blevet vurderet ud fra de tekniske forudsætninger i<br />

projektet for etablering af Kalundborg Ny Vesthavn samt nedenstående<br />

kilder:<br />

Oplysninger fra Teknisk Forvaltning i Kalundborg Kommune.<br />

Oplysninger om kortlægninger i forhold til Jordforureningsloven.<br />

Regulering og begrænsning af udledninger til det eksterne miljø,<br />

beskrevet i Miljøbeskyttelsesloven <strong>med</strong> tilhørende bekendtgørelser<br />

og vejledninger.<br />

12.3 EKSISTERENDE FORHOLD<br />

12.3.1 Vand<br />

Det eksisterende område er landbrugsområde samt natur- og strandområde,<br />

og der er således ingen bebyggelser eller befæstede arealer i<br />

det fremtidige anlægsområde for Kalundborg Ny Vesthavn. Derfor er<br />

der er i dag ingen afledning af vand fra området.<br />

187


12.3.2 Jord<br />

Der er ingen registreringer af jordforurening i henhold til Jordforureningsloven<br />

i anlægsområdet. (Region Vestsjælland, 2007). Ud fra den<br />

tidligere og nuværende anvendelse af arealerne til landbrugsdrift samt<br />

natur- og strandområder til friluftsliv og rekreative formål vurderes<br />

der ikke at være risiko for punktkildeforureninger i området. Kalundborg<br />

Kommune har dog vurderet, at der kan være risiko for en diffus<br />

overfladeforurening i dele af anlægsområder, se afsnit 12.4.2.<br />

12.3.3 Luft<br />

Der vurderes ikke at være kilder til betydende emissioner til luften fra<br />

aktiviteter i anlægsområdet ved den nuværende arealanvendelse. I den<br />

eksisterende situation er der fra drift af Mols-Linien emission til luften<br />

af forurenende stoffer (CO2, CO, NOx, SO2 og partikler) fra forbrug af<br />

brændstof til færger samt fra til – og frakørende trafik (ca. 120.000<br />

personbiler og ca. 180.000 lastbiler og løstrailere årligt). Udledningen<br />

sker i tætbefolket byområde, idet de nuværende køreveje går gennem<br />

midtbyen og Mols-Liniens færgeleje ligger i midtbyen.<br />

12.4 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN<br />

12.4.1 Vand<br />

Der vil ikke forekomme vandafledning fra aktiviteterne i anlægsfasen.<br />

12.4.2 Jord<br />

Etableringen af Kalundborg Ny Vesthavn foregår i tre faser. Fase I og<br />

II indeholder jordarbejde <strong>med</strong> udgravning på landområdet, mens alle<br />

faser fordrer uddybning og opfyldning på søterritoriet, se afsnit 3.2.<br />

Al jord fra udgravning på landområdet forventes genbrugt til opfyldning<br />

ved etablering af havneanlæggene. Herudover vil opfyldningen<br />

blive udført <strong>med</strong> rene materialer, som pumpes ind.<br />

I henhold til Lov om forurenet jord, § 50a (Miljøministeriet, 2007e),<br />

klassificeres områder inden for byzone som lettere forurenet, hvorefter<br />

der er anmeldepligt for flytning af jorden. Hvis der er viden om, at<br />

større områder inden for byzonen er uforurenede, skal områderne udtages<br />

af klassificeringen, ligesom områder uden for eksisterende byzone<br />

kan inddrages i klassificeringen, hvis der er viden om, at området<br />

er lettere forurenet. Inddragelse eller undtagelse sker via et regulativ.<br />

Hensigten <strong>med</strong> klassificeringen er at undgå, at lettere forurenet jord<br />

deponeres eller genanvendes på uforurenede arealer.<br />

Med projektet for Kalundborg Ny Vesthavn inddrages hele anlægsområdet<br />

i byzonen. Kalundborg Kommune har vurderet, at overfladejorden<br />

i dele af anlægsområdet kan være lettere forurenet fra emissioner<br />

fra de nærliggende industrier, herunder Asnæsværket og Statoil. Der-<br />

188


for vil en eventuel udtagelse af klassificeringen bero på resultatet af<br />

prøvetagning i overfladejorden.<br />

12.4.3 Opfyldningsmateriale<br />

Opfyldning <strong>med</strong> uddybningsmaterialer kræver tilladelse efter råstoflovens<br />

§ 20. Udstyr til optagning og transport af uddybningsmaterialerne<br />

skal kunne godkendes i henhold til råstofloven. Tilladelserne søges<br />

ved By- og Landskabsstyrelsen.<br />

Den 1. januar 2007 er der udstedt nye tilladelser til råstofindvinding<br />

på havet. Hvis råstoffer fra havområdet ønskes anvendt til opfyldning,<br />

skal det undersøges, om der er tilstrækkelige indvindingsmuligheder i<br />

de nuværende indvindingsområder.<br />

12.4.4 Luft<br />

I anlægsfaserne vil der være emission til luften af forurenende stoffer<br />

(CO2, CO, NOx, SO2 og partikler (PM10-partikelstørrelse


Der vil være afledning af sanitært spildevand fra færgeterminalen<br />

samt fra virksomheder, kontorbygninger og mandskabsfaciliteter i<br />

massegods- og containerhavnen.<br />

Virksomhederne i massegodshavnen vil alle være at betegne som havnerelateret<br />

erhverv, defineret som virksomheder, der af driftsmæssige<br />

årsager skal ligge i nærheden af en kaj. Havnerelateret erhverv kan ikke<br />

være produktionsanlæg <strong>med</strong> processpildevand, der lige så godt kan<br />

ligge et andet sted. Derfor forventes der alene behov for afledning af<br />

mindre mængder spildevand fra virksomhederne på havnen.<br />

Spildevand afledes til Kalundborg Kommunes rensningsanlæg og udledes<br />

efter rensning sammen <strong>med</strong> kommunens øvrige spildevand. Der<br />

forventes ingen betydende effekt som følge af udledning af den ekstra<br />

mængde renset spildevand til vandmiljøet.<br />

Alt overfladevand fra Kalundborg Ny Vesthavn udledes til havnebassinet<br />

i Kalundborg Fjord. Overfladevand fra tage udledes direkte til<br />

fjorden. Det øvrige overfladevand stammer fra afvanding af befæstede<br />

arealer, herunder fra vejoverflade og kajområder, hvor der foregår<br />

godshåndtering og transport <strong>med</strong> lastbiler og truck mv. Erfaringsmæssigt<br />

ved man, at disse overfladearealer kan være diffust påvirkede <strong>med</strong><br />

olieprodukter, for eksempel fra dryp fra lastbiler og trucks. Ligeledes<br />

kan der være partikulært materiale fra spild under godshåndtering.<br />

Dette overfladevand ledes gennem olieudskiller og sandfang før udledning<br />

til fjorden. Rensningen i olieudskiller og sandfang sikrer, at<br />

overfladevandet renses for oliekomponenter og partikulært materiale.<br />

Herefter forventes der ingen betydende påvirkning ved afledning af<br />

overfladevand til fjorden.<br />

12.5.2 Jord<br />

Alle arealer på færgeterminalen og på havneområdet vil være befæstede.<br />

Der forventes ingen aktiviteter i driftsfasen, som vil udgøre en<br />

risiko for forurening af jorden eller undergrunden.<br />

Det skal bemærkes, at virksomhederne på massegodshavnen ifølge tilsynsreglerne<br />

i Miljøbeskyttelsesloven skal drives på en sådan måde, at<br />

de ikke udgør en risiko for forurening af jord og undergrund. (Miljøministeriet,<br />

2006b).<br />

12.5.3 Luft<br />

Ved drift af Kalundborg Ny Vesthavn vil der være emission til luften<br />

af forurenende stoffer (CO2, CO, NOx, SO2 og partikler) fra forbrug af<br />

brændstof fra følgende aktiviteter:<br />

190


Færgedrift <strong>med</strong> større færger (3-4 stk.) og flere ankomster og<br />

afgange (ca. 12 pr. døgn). Emissionen forventes at blive mindre<br />

end 2 x den nuværende mængde, idet nye færgers udledning<br />

forventes mindsket.<br />

Til – og frakørende trafik ved færgelejet (antallet forventes<br />

frem til år 2025 at stige op til 250.000 personbiler og op til<br />

510.000 lastbiler og løstrailere årligt). Emissionen forventes at<br />

blive ca. 3 x den nuværende mængde, men udledningen sker<br />

hovedsagelig i erhvervsområder, hvorimod den eksisterende<br />

udledning sker i tætbefolket byområde. Der er kun få boliger<br />

langs hovedfærdselsåren. Ved disse boliger forventes en fordobling<br />

af emissionen til luften, se kapitel 10.<br />

Skibsanløb i massegodshavnen <strong>med</strong> skibsstørrelse op til dødvægtstonnage<br />

på 90.000 t. Gennem planperioden forventes antallet<br />

af skibsanløb at stige op til 100 – 200 anløb pr. år.<br />

Skibsanløb i container-feeder-terminalen <strong>med</strong> skibsstørrelse op<br />

til 800 TEU (tyve fods container ækvivalenter). Gennem planperioden<br />

forventes antallet af skibsanløb at stige op til 100 –<br />

150 anløb pr. år.<br />

Lastbilstransport til og fra massegodshavnen (forventeligt op<br />

til 90.000 lastbiler pr. år) samt lastbilstransport til og fra container-feeder-terminalen<br />

(forventeligt op til 30.000 lastbiler pr.<br />

år). Udledningen sker hovedsagelig i erhvervsområder.<br />

Intern transport på havneområdet <strong>med</strong> traktorer og trailer mellem<br />

skib og lagerområder på havnearealer. Udledningen sker i<br />

et erhvervsområde.<br />

Virksomhedernes varmebehov vil blive dækket ved individuel<br />

opvarmning (Kalundborg Kommune, 2007g).<br />

Ved drift af virksomhederne i massegodshavnen kan der forekomme<br />

udledning af andre stoffer (herunder lugt), afhængig af virksomhedstyperne.<br />

For godkendelsespligtige virksomheder vil emissionen være<br />

reguleret via miljøgodkendelsen, og det vil herved blive sikret, at udledningen<br />

til luft overholder vejledende grænseværdier. Ikke godkendelsespligtige<br />

virksomheders udledninger til luften skal ligeledes<br />

overholde de generelle krav (B-værdier iht. Luftvejledningen). Disse<br />

belastninger vurderes at være så begrænsede, at de ikke har en væsentlig<br />

betydning for omgivelserne.<br />

Ved drift af Kalundborg Ny Vesthavn kan der desuden opstå lugt<br />

og/eller støvdannelse ved håndtering af massegods på havnearealet.<br />

Støvgener fra håndtering af gods på havnen forventes minimeret ved<br />

indkapsling af losse- og lastegrej.<br />

191


Idet der er stor afstand til områder <strong>med</strong> følsom arealanvendelse som<br />

boligområder, forventes ingen væsentlige gener fra lugt eller støvende<br />

aktiviteter.<br />

Fritidsaktiviteter på stranden øst for havneområdet og landarealerne<br />

vest for området vurderes ikke at blive generet i væsentlig grad pga.<br />

lugt eller støv fra havneaktiviteterne.<br />

12.5.4 Samlet vurdering af påvirkning<br />

Overordnet vurderes forstyrrelsen at være lav, primært at påvirke lokale<br />

interesser og <strong>med</strong> høj sandsynlighed for at forekomme. Påvirkningerne<br />

vil være permanente. Samlet vurderes der at være tale om en<br />

mindre påvirkningsgrad, som ikke kræver afværgeforanstaltninger.<br />

12.6 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I ANLÆGSFASEN<br />

Ved stærkt støvende aktiviteter vil støvdannelse blive dæmpet <strong>med</strong><br />

vand. Herudover er der ikke behov for afværgeforanstaltninger.<br />

12.7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I DRIFTSFASEN<br />

Der er ikke behov for afværgeforanstaltninger i driftsfasen.<br />

12.8 TILBAGEVÆRENDE MILJØPÅVIRKNINGER EFTER AFVÆRGE<br />

Når de omtalte afværgeforanstaltninger etableres, vurderes der alene<br />

at være en mindre påvirkning ved etablering af Ny Vesthavn.<br />

192


13 Friluftsliv (på land)<br />

13.1 INTRODUKTION<br />

Dette kapitel beskriver det landbaserede friluftsliv og de rekreative aktiviteter<br />

og muligheder i og omkring projektområdet. Forholdene på<br />

selve fjorden er beskrevet i et særskilt kapitel.<br />

Kapitlet beskriver først de eksisterende forhold, der er relevante for<br />

denne vurdering, hvorefter påvirkningen i henholdsvis anlægsfasen og<br />

driftsfasen vurderes.<br />

13.2 METODE<br />

Friluftsliv og de rekreative muligheder i området er blevet vurderet<br />

<strong>med</strong> hjælp fra en række kilder (se også referencelisten):<br />

Telefonisk kontakt <strong>med</strong> turistbureauerne i Kalundborg og Gørlev;<br />

Vej og Park (Kalundborg Kommune); Kalundborg Sportsfiskerforening;<br />

Friluftsrådet)<br />

Regionplanen for Vestsjællands Amt (Vestsjællands Amt<br />

2005)<br />

Hjemmesider fra relevante organisationer (Dansk Ornitologisk<br />

Forening, Dansk Orienteringsforbund, Sjællandsleden, turistbureauer,<br />

Kalundborg Kommune)<br />

Informationsfoldere vedr. turisme og friluftsliv fra turistbureauer<br />

og Kalundborg Kommune<br />

Der er i vurderingen blevet fokuseret på selve projektområdet, kysten/stranden<br />

på begge sider af projektområdet og det åbne landskab<br />

syd for projektområdet.<br />

13.3 EKSISTERENDE FORHOLD<br />

Asnæs halvøen, inklusiv projektområdet er i Regionplanen udlagt som<br />

besøgsområde, dvs. et område, hvor ”landskabet i så høj grad som<br />

muligt gøres tilgængeligt for ekstensiv rekreativ udnyttelse, uden at de<br />

bevaringsværdige værdier tilsidesættes”. Som det er beskrevet i kapitel<br />

6, er området også udlagt som afgrænset kulturmiljø og som beskyttelsesområde<br />

i den seneste Regionplan (Vestsjællands Amt, 2005).<br />

Gennemførelsen af projektet vil derfor kræve dispensation fra (eller<br />

ophævelse af) dele af Regionplanretningslinierne i forhold til disse<br />

193


udpegninger. Som det fremgår af forslag til Lokalplan nr. 500 for Kalundborg<br />

Ny Vesthavn (NIRAS 2007), har Miljøcenter Roskilde givet<br />

tilsagn om, at Ændringslovens § 3 kan tages i anvendelse. Kommuneplantillæg<br />

nr. 25, der udgør plangrundlaget for lokalplanen, indeholder<br />

således retningslinier, der ophæver eksisterende retningslinier i Regionplan<br />

2005 for området og formulerer nye for anlægget af Ny Vesthavn.<br />

Forslag til afværgeforanstaltninger i nærværende kapitel er dog<br />

under alle omstændigheder rettet mod at mindske de negative følger af<br />

projektet i forhold til områdets rekreative og besøgsmæssige værdi.<br />

Der er tre adgangsveje, der giver offentlig adgang (til fods) til kyststrækningen<br />

mellem Asnæsværket og Forskov:<br />

194<br />

1. Ved Asnæsværket er der parkeringsmuligheder ved parkanlægget<br />

for enden af Asnæsvej. En sti fører gennem anlægget<br />

ned til en lille strand lige vest for Asnæsværket. Stien fortsætter<br />

et lille stykke videre på den lave, træ/busk-bevoksede kystskrænt<br />

frem til et strandoverdrev lidt længere mod vest strandoverdrev<br />

2 på Figur 13.1.<br />

2. En grusvej fra Asnæs Skovvej til strandoverdrev 2 (Figur<br />

13.1), der dog til tider er afspærret for kørende trafik <strong>med</strong> kæde.<br />

3. Vej langs østsiden af Forskov, ned til kysten ved Sortenstenen.<br />

De vigtigste friluftsaktiviteter i området er turisme (herunder ture til<br />

fods eller på cykel), jagt, fiskeri og badning. Besøgstallet i området er<br />

begrænset.<br />

13.3.1 Jagt<br />

Godset Lerchenborg, der ejer projektområdet og de tilstødende arealer,<br />

har en aktiv vildtforvaltning, og der er ansat en skytte. Der er anlagt<br />

en række vildtremiser omkring vandhullerne i det åbne land, og i<br />

den smalle strimmel skov langs kysten udsættes og udfodres fasaner<br />

m.m. En lang brakmark langs skoven bidrager til gode forhold for<br />

vildtet.<br />

13.3.2 Fiskeri<br />

Kalundborg Turistbureau (Kalundborg Turistbureau, 2007) og Kalundborg<br />

Sportfiskerforening (Nielsen, 2007) angiver området ved<br />

Sortensten, ca. 700 m vest for projektområdet som et godt område til<br />

fiskeri fra kysten. I vinterhalvåret er det gode fiskeri bl.a. betinget af<br />

de let forhøjede vandtemperaturer, der er en følge af udledning af kølevand<br />

fra Asnæsværket (Kalundborg Turistbureau, 2007). Lystfiskerne<br />

bruger også selve projektområdet, men ifølge Nielsen (2007)<br />

foretrækker de området ved Sortensten. Der er ikke erhvervsfiskeri fra<br />

kysten.


13.3.3 Turisme<br />

Turisme i bred forstand, herunder også besøg af folk fra lokalområdet/Kalundborg,<br />

omfatter besøgende til fods, på cykel eller i bil, der<br />

besøger området på grund af strandene og de landskabelige / kulturelle<br />

værdier. Projektområdet <strong>med</strong> stranden har et begrænset antal besøgende,<br />

men Jannerup (2007d) vurderer dog, at der næsten altid er besøgende<br />

i området, formodentlig hovedsagelig lokale beboere fra nærområdet.<br />

Egentlige badegæster fra Kalundborg foretrækker stranden<br />

på Gisseløre (Hærslev 2007). Der er mange besøgende på Lerchenborg<br />

Gods, især i forbindelse <strong>med</strong> særarrangementer/udstillinger på<br />

godset. Bortset fra selve stranden er projektområdet privat, ejet af Lerchenborg.<br />

Der er etableret to turistruter gennem området, og en tredje<br />

er under etablering, jfr. figur 13.1:<br />

- Margueritrute 3; ruten går fra Kalundborg ad Asnæsvej til<br />

Lerchenborg, videre vestpå ad Asnæs Skovvej, lige inden Forskov<br />

drejer den til venstre og fortsætter ad Østrupvej tilbage<br />

langs sydkysten.<br />

- Sjællandsleden, som er en 600 km vandrerute i Vest- og Sydsjælland.<br />

Ruten er en del af den 6000 km lange Nordsøvandreruten.<br />

Etape nr. 9 (Asnæs-Ugerløse Græsmark) følger stort set<br />

den samme rute som Margueritruten. Den går dog ikke forbi<br />

Lerchenborg, men slår i stedet et sving ind forbi Asnæsværket,<br />

gennem strandparken og ud til kysten vest for Asnæsværket<br />

(følger den ovenfor beskrevne adgangsvej 1 til strandoverdrevet,<br />

hvorfra den går nordpå til Asnæs Skovvej ad adgangsvej<br />

2). Sjællandsleden er beskrevet på www.sjaellandsleden.dk.<br />

Leden er opdelt i flere mindre stykker, strækningen omkring<br />

Kalundborg hedder også Musholmleden.<br />

- Cykelrute til Havnemarken. Cykelruten er netop ved at blive<br />

beskrevet af Turistkontoret i Gørlev. Den vil følge Asnæs<br />

Skovvej til Havnemarken (Gammelby 2007).<br />

Kalundborg Kommune har ikke området <strong>med</strong> i sin folder over ture<br />

langs strandene i kommunen (Kalundborg Kommune, uden årstal).<br />

195


Figur 13.1: Kortet viser projektområdet og det omgivende landskab <strong>med</strong> ruter,<br />

teltplads og andet, der har betydning for friluftsliv og turisme i nærområdet.<br />

I den østligste del af projektområdet ligger Lerchenborg Teltplads i en<br />

del af strandoverdrevet (strandoverdrev 2 på figur 13.1). Det er gratis<br />

at overnatte, og det kræver ikke reservation. Der er ikke drikkevand,<br />

men der er et rakettoilet, som er åbent om sommeren og vedligeholdes<br />

af Kalundborg Kommune.<br />

13.3.4 Orienteringsløb, friluftsaktiviteter i øvrigt<br />

Dansk Orienteringsforbund har udarbejdet orienteringskort over Vestskoven<br />

på Asnæs (Dansk Orienteringsforbund, 2007), men der er ikke<br />

kort for Forskov / det åbne land omkring projektområdet. Dansk ornitologisk<br />

forening har ingen faste observationslokaliteter i projektområdet;<br />

de nærmeste, der er angivet i databasen (Dofbasen, 2007), er<br />

Birkemose Skov og Lerchenborg Slotspark.<br />

13.4 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN<br />

Påvirkningerne i anlægsfasen vil primært være forårsaget af: 1. Inddragelse<br />

af områder på land; 2. Reduceret adgang (nedlæggelse af en<br />

adgangsvej) til stranden; 3. Visuel påvirkning som følge af anlægsaktiviteter;<br />

4. Støj/støv og øget trafik som følge anlægsaktiviteter.<br />

13.4.1 Jagt<br />

Jagtaktiviteterne i og nær projektområdet vil blive påvirket af inddragelse<br />

af dele af området, herunder skov og buskvegetation på kystskrænten,<br />

et vandhul på stranden samt selve stranden. Der vil også<br />

være forstyrrelser af vildtet på grund af støj fra entreprenørmaskiner<br />

m.m., men det er forventeligt, at vildtet til dels vil vænne sig til an-<br />

196


lægsaktiviteterne. Den primære påvirkning er således, at en del af områdets<br />

træ- og busk-vegetation forsvinder allerede i anlægsfasen. Det<br />

kan få negative konsekvenser for jagten i nærområdet, da der bliver<br />

færre skjulesteder for vildtet, – og en del af vildtet vil formodentlig<br />

trække mod Forskov. Da de anlagte vildremiser og Forskov fortsat<br />

giver skjul og fourageringsmuligheder, vurderes forstyrrelsen som lav,<br />

det er primært lokale, private (Lerchenborgs) jagtinteresser, der berøres.<br />

Forstyrrelsen vil <strong>med</strong> stor sandsynlighed indtræffe, og den vil<br />

uden afværgeforanstaltninger være permanent. Samlet vurderes påvirkningsgraden<br />

at være mindre og kræver ikke afværgeforanstaltninger<br />

fra projektets side. De foreslåede beplantninger langs sydsiden af<br />

projektområdet (afværgeforanstaltning i forhold til visuelle påvirkninger)<br />

vil dog under alle omstændigheder forbedre forholdene for vildtet,<br />

ligesom det er sandsynligt, at ejeren af jorden vil gennemføre tiltag,<br />

som muliggør, at jagt kan fortsætte i det nuværende omfang.<br />

13.4.2 Fiskeri<br />

Fiskeriet fra standen vil blive påvirket, idet ca. 1.200 m af kysten forsvinder.<br />

En mindre del af området er fredningszone (indtil 500 fra kølevandsudløbet<br />

fra Asnæsværket) og derfor heller ikke tilgængeligt for<br />

fiskerne på nuværende tidspunkt. Ifølge formanden for sportsfiskerforeningen<br />

bruger lystfiskerne det område, der forsvinder, men de foretrækker<br />

området ved Sortensten, som ligger lidt længere mod vest<br />

og ikke berøres direkte af det planlagte projekt. Da der samtidig er<br />

mange andre fiskemuligheder i nærområdet, vurderes graden af forstyrrelse<br />

som lav, primært af betydning for lokale interesser, <strong>med</strong> høj<br />

sandsynlighed for at indtræffe og permanent. Samlet er vurderingen,<br />

at der er tale om en mindre påvirkning, som ikke kræver afværgeforanstaltninger.<br />

13.4.3 Turisme<br />

Besøgende i området vil allerede i anlægsfasen blive udelukket fra<br />

selve projektområdet. I første omgang (fase 1) vil det dreje sig om det<br />

vestlige område, hvor færgehavnen skal etableres. I fase 2 vil resten af<br />

projektområdets kyststrækning forsvinde, og der<strong>med</strong> også teltpladsen<br />

<strong>med</strong> offentlig adgang. Derudover vil anlægsaktiviteterne betyde øget<br />

trafik, støj og en ændret udsigt langs kysten og over fjorden. Vandreruten<br />

Sjællandsleden vil blive direkte påvirket på en kort strækning,<br />

hvor den krydser projektområdet, og det vil være nødvendigt <strong>med</strong> en<br />

mindre justering af ruten. Justeringen kan vente til starten på fase 2,<br />

forudsat at det er muligt at krydse den nye vej, der fører til færgeterminalen<br />

(dvs. man skal bevare grusvejen, der p.t. giver direkte adgang<br />

til stranden ved teltpladsen fra Asnæs Skovvej, indtil starten på fase<br />

2). De beskrevne ruter vil alle blive påvirket af øget trafik på Asnæsvej<br />

i anlægsfasen (og efterfølgende i driftsfasen).<br />

197


Adgangen til stranden vil i fremtiden kunne ske ad adgangsvej 1 gennem<br />

strandparken og ned til vigen <strong>med</strong> den lille strand lige vest for<br />

Asnæsværket, ligesom adgangsvej 3 fortsat vil give adgang til kysten<br />

vest for projektområdet. Adgangsvej 2 (grusvej) forsvinder. Grusvejen<br />

er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 26a, efter hvilken kommunen<br />

kan afslå nedlæggelse. Med fremlæggelse af den nye lokalplan<br />

accepterer kommunen nedlæggelsen. Der vil i forbindelse <strong>med</strong> fase 1,<br />

som en afværgeforanstaltning i forbindelse <strong>med</strong> tabet af adgangsvej 2,<br />

blive etableret en kombineret cykel/gangsti langs vejen til den nye<br />

færgeterminal (forlængelsen af Asnæsvej). Ved indkørslen til terminalen<br />

bliver der etableret en grusparkeringsplads <strong>med</strong> plads til 20 biler.<br />

Herfra etableres en grussti langs den sydlige og vestlige side af færgeterminalområdet<br />

frem til stranden umiddelbart vest for projektområdet<br />

(se figur 13.2).<br />

Forstyrrelsen vurderes samlet at være middel af regional interesse<br />

(som det fremgår af retningslinierne i Regionplan 2005), sandsynlig<br />

og permanent. Der er således tale om en moderat påvirkning, som det<br />

ville være ønskeligt at afværge. Mulige afværgeforanstaltninger (ud<br />

over etableringen af den nye sti nævnt ovenfor) er præsenteret senere.<br />

Figur 13.2 Kortet viser projektområdet og det omgivende landskab <strong>med</strong> forslag<br />

til nye stier og alternativ linieføring af eksisterende ruter.<br />

13.4.4 Orienteringsløb, friluftsaktiviteter i øvrigt<br />

Da der stort set ikke er andre kendte friluftsaktiviteter i nærområdet,<br />

vurderes der heller ikke at være nogen betydende påvirkning.<br />

198


13.5 PÅVIRKNINGER I DRIFTSFASEN<br />

En stor del af påvirkningerne indtræffer allerede i anlægsfasen og fortsætter<br />

i driftsfasen, herunder den successive udelukkelse fra projektområdet<br />

i takt <strong>med</strong> udbygningen.<br />

13.5.1 Fiskeri<br />

Fiskeriet kan blive indirekte påvirket, idet det nye havneanlæg kan<br />

forhindre noget af det varme kølvand fra Asnæsværket i at strømme<br />

langs kysten – og der<strong>med</strong> gør området mindre attraktivt for fiskene i<br />

vinterperioden, end det er på nuværende tidspunkt. Denne påvirkning<br />

vil især indtræffe, når fase 2 er udført. Det er ikke muligt at kompensere<br />

ved at give tilladelse til fiskeri fra molerne, da offentligheden ikke<br />

kan få adgang på grund af lovbefalet terrorsikring af havnens arealer.<br />

Fase 2-området vil være tilgængeligt, indtil fase 2 påbegyndes.<br />

Under anlæg, og når anlæggene er færdige, vil adgangsforbudet gælde<br />

alle de områder, der er inddraget.<br />

Forstyrrelsen vurderes som lav, af betydning for lokale interesser,<br />

sandsynlig og permanent. Samlet set er der tale om en mindre påvirkning,<br />

som ikke kræver afværgeforanstaltninger.<br />

13.5.2 Jagt<br />

De væsentlige påvirkninger i forhold til jagt vil indtræffe i anlægsfasen.<br />

I driftsfasen vil vildtet hurtigt vænne sig til den periodiske trafik i<br />

forbindelse <strong>med</strong> færgetræk, ligesom den øvrige støj fra havnen ikke<br />

forventes at påvirke dyrene væsentligt på langt sigt. For jægerne vil<br />

naturoplevelsen være påvirket af det, den ændrede udsigt over fjorden<br />

og af støj fra havneaktiviteter og færgetræk. Forstyrrelsen vurderes<br />

som lav, af betydning for lokale interesser, sandsynlig og permanent.<br />

Samlet set er der tale om en mindre påvirkning, der ikke kræver afværgeforanstaltninger.<br />

13.5.3 Turisme<br />

Påvirkningerne, der finder sted i anlægsfasen, vil generelt også være<br />

til stede i driftsfasen (hvis de foreslåede afværgeforanstaltninger ikke<br />

er iværksat). Dvs. en begrænsning i adgangen til kysten og en reduktion<br />

i strandarealet samt trafikale konflikter mellem færgetrafik og turist/anden<br />

trafik til fods, på cykel eller bil til/fra Asnæshalvøen. Anlægsstøjen<br />

vil forsvinde, men der vil til gengæld blive støj fra færgetræk<br />

og andre aktiviteter, se afsnit 11.4. Med tiden vil aflejringer formodentlig<br />

danne en lille strand (i stil <strong>med</strong> den, der findes umiddelbart<br />

vest for Asnæsværket), idet strømmen vil aflejre materiale langs stenkastningen,<br />

der danner den nye havns afgrænsning mod vest.<br />

199


Uden afværgeforanstaltninger vurderes forstyrrelsen samlet at være<br />

middel, af regionale interesse, sandsynlig og permanent. Der er således<br />

tale om en moderat påvirkning, som det ville være ønskeligt at afværge.<br />

13.5.4 Orienteringsløb, friluftsaktiviteter i øvrigt<br />

Da der er få øvrige aktiviteter, og påvirkningen generelt er indtruffet<br />

allerede i anlægsfasen, vurderes påvirkninger i driftsfasen at være ubetydelige.<br />

13.6 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I ANLÆGSFASEN<br />

Som afværgeforanstaltning i forbindelse <strong>med</strong> reduceret adgang til kysten<br />

vil der blive etableret en sti langs den sydlige udkant af havneområdet:<br />

Som det fremgår af lokalplanforslaget (forslag til Lokalplan 500<br />

for Kalundborg Ny Vesthavn), vil der blive etableret en kombineret<br />

cykel-gangsti langs adgangsvejen til færgehavnen, fra den nuværende<br />

afslutning af Asnæsvej og frem til indkørslen til terminalområdet.<br />

Herfra etableres der en grussti langs den sydlige og vestlige side af<br />

terminalanlægget frem til stranden vest for færgeterminalen. Der<br />

etableres desuden en parkeringsplads ved indkørslen til færgeterminalen,<br />

så besøgende kan parkere og derfra fortsætte til fods til stranden<br />

langs den nye sti (figur 13.2).<br />

Der etableres et beplantningsbælte langs sydsiden af adgangsvejen til<br />

færgehavnen, som visuelt vil skærme dele af havneanlæggene fra<br />

landskabet syd for havnen. Bæltet bør etableres, så snart det er muligt<br />

(i forhold til anlægsarbejdet).<br />

Sjællandsledens rute skal ændres, senest når fase 2 påbegyndes. I stedet<br />

for at gå ned til kysten øst for den nye havn, som den gør nu, kan<br />

den enten følge Asnæs Skovvej forbi Lerchenborg eller fortsætte ad de<br />

nyetablerede stier langs vejen til færgeterminalen og videre til stranden<br />

vest for terminalen. Herfra kan man fortsætte langs kysten til Forskov<br />

og følge vejen op langs Forskov (østlige side) til Asnæs Skovvej,<br />

hvorfra man kan fortsætte ad den oprindelige rute (Figur 13.2).<br />

Ruten via Lerchenborg vil have samme længde som den nuværende,<br />

mens ruten langs havnen og kysten til Forskov vil være ca. 1,4 km<br />

længere end den nuværende. Som afværgeforanstaltning i forhold til<br />

tabet af Lerchenborg teltplads kan det overvejes at etablere en ny teltplads<br />

på nord- eller sydkysten af Asnæs (sidstnævnte mulighed kan<br />

dog muligvis betyde, at der bliver for langt mellem lejrpladserne på<br />

vandreruten).<br />

200


13.7 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I DRIFTSFASEN<br />

Afværgeforanstaltninger bør iværksættes i anlægsfasen. Der er ikke<br />

behov for yderligere afværgeforanstaltninger i driftsfasen.<br />

13.8 KUMULATIVE EFFEKTER<br />

Der er ikke kendskab til andre projekter, som vil kunne <strong>med</strong>føre kumulative<br />

effekter i forhold til friluftsliv. Dette gælder både for aktiviteter<br />

på landjorden og på søterritoriet.<br />

13.9 TILBAGEVÆRENDE MILJØPÅVIRKNINGER EFTER AFVÆRGE<br />

Den samlede vurdering af påvirkningerne efter iværksættelse af de foreslåede<br />

afværgeforanstaltninger er, at der vil være tale om en mindre<br />

påvirkning af friluftslivet.<br />

201


202


14 Kystmorfologi, vandudskiftning<br />

og sedimentspredning<br />

14.1 INDLEDNING<br />

Dette kapitel beskriver påvirkningerne af de marine forhold i forbindelse<br />

<strong>med</strong> etableringen af Ny Vesthavn. Ændringer i kystmorfologi,<br />

hydrografiske forhold og sedimentspredning som følge af etableringen<br />

af Kalundborg Ny Vesthavn er vurderet.<br />

I anlægsfasen vil der i forbindelse <strong>med</strong> uddybning, klapning af uddybningsmaterialer<br />

og jordopfyldning i det nye havneområde ske et<br />

spild og spredning af det håndterede materiale til omgivelserne. I den<br />

forbindelse er der specielt fokus på håndtering af de organiske materialer<br />

(gytjen), som potentielt kan transporteres langt af strømmen.<br />

For driftsfasen er det analyseret, hvordan bølge- og strømforholdene<br />

samt sedimenttransporten ændres langs Kalundborg Fjords breder, og<br />

især om der vil ske kystmorfologiske ændringer omkring Gisseløre<br />

Tange.<br />

Den overordnede konklusion for kystmorfologi og vandudskiftning er,<br />

at disse forhold ikke påvirkes. Bølgehøjderne reduceres 2 cm, og<br />

strømforholdene ændres alene i og omkring anlægsområdet. Langs<br />

Gisseløre Tange er der ingen ændring af strømforholdene. Den tilhørende<br />

sedimenttransportkapacitet langs Gisseløre Tange reduceres 0,5<br />

%. Med hensyn til vandudskiftning af vandet i Kalundborg inderhavn<br />

øges opholdstiden marginalt <strong>med</strong> 0,7 %. De gennemførte analyser er<br />

beskrevet i bilag 11.<br />

I de efterfølgende afsnit behandles derfor udelukkende spredningen af<br />

sediment under anlægsfasen.<br />

203


14.2 METODE<br />

Kystmorfologi, vandudskiftning og spredningen af sediment er blevet<br />

analyseret ved hjælp af numerisk modellering af bølge- og strømforhold<br />

og de deraf afledte sedimenttransport og sedimentspredningsforhold.<br />

Der er benyttet følgende modeller udviklet af DHI Vand & Miljø:<br />

Søkort over Kalundborg Fjord<br />

Vindmålinger fra Sprogø (1980, 1984 og 1986-1998)<br />

Bølgestatistik fra årene 1973-1974 foran Asnæsværket<br />

Strøm- og vandstandsforhold fra DHI’s nationale strømningsmodel,<br />

www.havmodellen.dk<br />

MIKE 21 HD, som er en strømningsmodel, der på baggrund af<br />

vandstands- og vindforhold simulerer strømforholdene<br />

MIKE 21 SW, som er en bølgemodel, der på baggrund af de<br />

historiske vindforhold simulerer bølgeforholdene<br />

LitPack – LitDrift som på baggrund af bølgeforholdene beregner<br />

den tvær- og langsgående sedimenttransport samt udviklingen<br />

i kystlinien<br />

MIKE 21 PA, som er en partikelmodel, der beskriver transporten<br />

af suspenderet sediment, der transporteres <strong>med</strong> strømningsfeltet.<br />

Modellerne er kalibreret til målte bølge- og strømforhold. Konsekvenserne<br />

af etableringen af Ny Vesthavn er undersøgt ved at sammenligne<br />

de fysiske forhold før og efter etableringen af havneanlægget. Der<br />

henvises i øvrigt til den tekniske bilagsrapport (bilag 11) for yderligere<br />

detaljer vedr. opsætning og resultater af de numeriske undersøgelser.<br />

14.3 PROJEKTOMRÅDET<br />

Figur 14.1 viser en oversigt over de områder, hvorfra der er planlagt<br />

uddybning og opfyldningsaktiviteter. Aktiviteterne refererer til en etapeudbygning<br />

i tre faser:<br />

1. Etablering af færgelejer (gul) <strong>med</strong> dertilhørende bundudskiftning,<br />

uddybning i gytje og opfyldning bag spuns.<br />

2. Etablering af massegodskaj (rød) <strong>med</strong> dertilhørende uddybning<br />

i gytje henholdsvis moræneler til etablering af sejlrende <strong>med</strong><br />

differentierede dybder på -15 m og -11 m og endelig opfyldning<br />

bag spuns.<br />

3. Etablering af containerkaj (blå) <strong>med</strong> dertilhørende uddybning i<br />

moræneler.<br />

204


Figur 14.1: Oversigt over graveområder<br />

Gravearbejdet på søterritoriet forventes at blive udført i 3 faser <strong>med</strong> en<br />

række underaktiviteter som angivet i tabel 14.1.<br />

Etape Aktivitet Materiale Mængde<br />

(m 3 )<br />

Varighed<br />

(dg)<br />

1.1 Uddybning og klapning Gytje 105.000 11<br />

1.2 Sandindfyldning i bunden Sand 105.000 11<br />

1.3 Indbygning bag stenkastning<br />

og spuns<br />

2.1 Uddybning til kote -15 m<br />

i sejlrende<br />

2.2 Uddybning til kote -15 m<br />

foran spuns<br />

2.3 Sandindfyldning i bunden<br />

ved kajhjørne<br />

Sand<br />

Gytje<br />

Moræneler<br />

Sand<br />

465.000 23 (2)<br />

786.000 39 (2)<br />

321.000 16 (2)<br />

10.000 1<br />

2.4 Indbygning bag spuns Sand 1.460.000 49 (3)<br />

3.1 Uddybning og klapning Moræneler 150.000 15<br />

3.2 Uddybning og indbygning<br />

bag spuns<br />

Moræneler<br />

70.000 7<br />

3.3 Indbygning bag spuns Sand 120.000 12<br />

Tabel 14.1: Oversigt over graveaktiviteter og teoretiske mængder. (2/3) angiver,<br />

at der forudsættes anvendt 2 eller 3 fartøjer til aktiviteten.<br />

205


Sammensætningen af materiale viser, at der generelt skal uddybes store<br />

mængder gytje og moræneler, mens landvinding hovedsageligt foretages<br />

ved opfyldning <strong>med</strong> sand. Så vidt forureningsgraden tillader<br />

det, genanvendes moræneleret fra det marine område som fyld. Gytje<br />

og forurenet ler bortskaffes på godkendt klapplads uden for Kalundborg<br />

Fjord og indgår ikke i nærværende studie.<br />

Ved uddybning i gytje påtænkes anvendt et suge-/skæreuddybningsfartøj<br />

<strong>med</strong> afgasningsanlæg for at minimere spildet til omgivelserne.<br />

Samme metode forventes anvendt til moræneler, <strong>med</strong>mindre lerets<br />

egenskaber fordrer anvendelse af en spandkæde uddybningsfartøj. Opfyldning<br />

<strong>med</strong> sand sker <strong>med</strong> splitpram.<br />

Med baggrund i erfaringerne fra Århus Havn forudsættes det, at der<br />

anvendes materiel, som uafhængigt af materialetypen kan afgrave<br />

henholdsvis indfylde i rater på 10.000 m 3 per døgn per fartøj. Graveaktiviteter,<br />

der involverer store mængder, er forudsat udført <strong>med</strong> flere<br />

samtidige uddybningsfartøjer, således at den største sandindfyldningsetape<br />

(2.4) á 1,5 mig. m 3 kan på udføres på omkring 49 døgn.<br />

14.4 MILJØPÅVIRKNINGER I ANLÆGSFASEN<br />

Med hensyn til sedimentation af opgravede materialer vil dette kun<br />

have effekt på bundvegetationen i anlægsområdet, dvs. arealer der benyttes<br />

til etablering af nye havnearealer samt sejlrenden. Sandet bundfældes<br />

meget hurtigt og har ingen effekt, mens leret og siltfraktionen i<br />

gytjen kun i ringe grad påvirker områder uden for anlægsområdet.<br />

Gisseløre Tange påvirkes ikke, og det er blot nogle mindre områder<br />

langs den sydvendte kyst, henholdsvis vest for og øst for den planlagte<br />

ny vesthavn, der påvirkes i ringe grad. Påvirkningerne er i bilag 11<br />

beregnet for uddybning og opfyldning for alle anlægsfaser. I nærværende<br />

afsnit refereres effekterne af uddybning i moræneler samt af uddybning<br />

i gytje i fase 2. Disse scenarier er udvalgt, fordi de repræsenterer”<br />

worst case”.<br />

14.4.1 Uddybning i moræneler, fase 2<br />

Påvirkningen <strong>med</strong> sedimenteret materiale vest for Ny Vesthavn er<br />

mindre end 5 kg/m 2 dvs. ikke synligt, mens påvirkningen i strandområdet<br />

mellem anlægget og Asnæsværket (Se Figur 14.2) generelt er<br />

mindre end 10 kg/m 2 <strong>med</strong> 10-20 kg/m 2 i spredte områder og et enkelt<br />

område <strong>med</strong> 50-75 kg/m 2 . Dette svarer til en gennemsnitlig lagtykkelse<br />

på 5-10 mm og maksimalt 40 mm.<br />

206


Figur 14.2: Nettosedimentation af ler for Etape 2.2 – Uddybning i moræneler.<br />

Mens uddybningen pågår, er koncentrationen i vandfasen af opslæmmet<br />

ler høj i de områder, hvor sedimentationen foregår, men i løbet af<br />

6 timer efter afslutningen af graveperioden falder koncentrationen tilbage<br />

til normalniveauet, se bilag 11.<br />

14.4.2 Uddybning i gytje, fase 2<br />

Det organiske materiale i gytjen vil påvirke et større område. Det organiske<br />

materiale bundfældes ikke (eller blot meget langsomt), og<br />

koncentrationen falder blot ved fortynding <strong>med</strong> renere vand, eller når<br />

vandet udskiftes. Figur14.3 til 14.5 viser øjeblikskoncentrationen af<br />

organisk materiale, mens uddybning pågår, 15 timer efter uddybning<br />

er stoppet og 4 dage efter. Koncentrationen i uddybningsområdet og<br />

selve fjorden falder meget hurtigt på grund af vandudskiftningen og er<br />

i løbet af 1 dag ikke længere synlig. Der er dog en rest i de indre havnebassiner,<br />

som fortyndes eller skylles ud, efterhånden som tiden går.<br />

Figur 14.5 viser en situation <strong>med</strong> udskylning af organisk materiale,<br />

der forekommer 4 dage, efter uddybningen er stoppet. I forbindelse<br />

<strong>med</strong> udskylning føres materialet fra de indre havnebassiner til andre<br />

områder som f.eks. området bag Gisseløre Tange, jfr. Figur 14.5. Når<br />

vindforholdene skifter, føres materialet tilbage til de indre havnebassiner.<br />

Varigheden er knap 2 dage. Der vil forekomme flere af disse<br />

kortvarige hændelser, indtil vandet i havnen er tilstrækkeligt rent, eller<br />

det organiske materiale er henfaldet. Hændelser af denne korte varighed<br />

vil ikke have nogen effekt på bundvegetationen.<br />

Sammenfattende viser modelberegningerne således, at når afgravningsperioden<br />

slutter, vil koncentrationerne af organisk materiale i<br />

fjorden i løbet af 1-2 dage falde til normalniveauet, men der resterer<br />

en høj koncentration i de indre havnebassiner. Dette vil efterhånden<br />

207


fortyndes og vil blive skyllet ud, efterhånden som vandet i fjorden udskiftes.<br />

Modelleringen viser således, at et areal på ca. 15 ha (afgravningsområdet<br />

og de indre havnebassiner) kan være belastet af koncentrationer<br />

større end 10 g/m 3 i mere end 18 dage.<br />

Figur 14.3: Overskridelseshyppigheder af koncentrationer af organisk materiale<br />

over 10 g/m 3 for Etape 2.1 – Uddybning i gytje.<br />

Figur 14.4: Øjebliksbillede af koncentrationen af organisk materiale 15 timer<br />

efter slutning af Etape 2.1 – Uddybning i gytje. Situation ved vestenvind.<br />

208


Figur 14.5: Øjebliksbillede af koncentrationen af organisk materiale 4 dage efter<br />

slutning af Etape 2.1 – Uddybning i gytje. Situation <strong>med</strong> udløb af Kalundborg<br />

Fjord ved østenvind.<br />

14.4.3 Sammenfatning af miljøpåvirkninger i anlægsfasen<br />

Samlet set er påvirkningerne begrænset til de pågældende graveperioder<br />

på nær en vis koncentration af organisk materiale i de indre havnebassiner,<br />

der <strong>med</strong> tiden skylles ud. Det er hovedsageligt anlægsområdet<br />

(inkl. områder, der skal uddybes), som påvirkes på nær det kystnæreområde<br />

mellem den Ny Vesthavn og Asnæsværket.<br />

Samlet vurderes forstyrrelsen at være lav <strong>med</strong> en påvirkning af lokale<br />

interesser og <strong>med</strong> høj sandsynlighed for at forekomme. Nogle af påvirkningerne<br />

vil være kortvarige (uklart vand), mens andre vil være<br />

permanente (ændrede sedimentforhold ved stranden mellem havnen<br />

og Asnæsværket). Samlet vurderes der at være tale om en mindre påvirkningsgrad,<br />

som ikke kræver særlige afværgeforanstaltninger.<br />

14.5 MILJØPÅVIRKNINGER I DRIFTFASEN<br />

Der foregår i dag kun et meget begrænset vedligeholdelsesarbejde<br />

<strong>med</strong> at opretholde vanddybderne i havnebassiner og sejlrende, og det<br />

fremtidige behov for oprensning vil ikke blive ændret af den øgede<br />

vanddybde i sejlrenden.<br />

14.6 SAMMENFATNING<br />

Den overordnede konklusion for kystmorfologi og vandudskiftning er,<br />

at disse forhold ikke påvirkes pga. etablering af Ny Vesthavn. Bølgehøjderne<br />

reduceres minimalt, ca. 2 cm, og strømforholdene ændres<br />

alene i og omkring anlægsområdet. Langs Gisseløre Tange er der ingen<br />

ændring af strømforholdene. Den tilhørende sedimenttransportka-<br />

209


pacitet langs Gisseløre Tange reduceres 0,5 %. Med hensyn til vandudskiftning<br />

af vandet i Kalundborg inderhavn øges opholdstiden marginalt<br />

<strong>med</strong> 0,7 %.<br />

De primære påvirkninger, som vil være permanente, vil udelukkende<br />

være selve anlægget og sejlrende samt i ringe grad moræneler, der aflejres<br />

i strandområdet mellem anlægget og Asnæsværket.<br />

I forbindelse <strong>med</strong> uddybning af gytjen og moræneleret skal det tilstræbes<br />

at optage materialet så intakt som muligt, og der er ved analyserne<br />

af sedimentspredningen påtænkt anvendt et suge-/ skæreuddybningsfartøj<br />

<strong>med</strong> afgasningsanlæg, som minimerer spild af gytje.<br />

Under anlægsfasen vil der ske en spredning af materiale, og sedimentfaner<br />

fra uddybningsfartøjerne vil være synlige. Efter uddybningens<br />

ophør vil mængden af opslæmmet sediment falde så hurtigt, at det efter<br />

en dag ikke længere er synligt for partikulært materiale. Det opløste<br />

organiske stof vil være synligt i de indre havnebassiner i en længere<br />

periode (ca. 1-2 måneder) efter uddybningens ophør, men vil efterhånden<br />

skylles ud af fjorden.<br />

Spredningen af sediment er meget afhængig af årstidsvariationen, dvs.<br />

den største spredning forekommer om vinteren, når strømmen er<br />

størst, mens den mindste spredning forekommer i sommerperioden.<br />

Simuleringerne er foretaget <strong>med</strong> de mest konservative situationer.<br />

210


15 Marinbiologiske forhold<br />

Dette afsnit omhandler det marine miljø, herunder beskrivelse af flora<br />

og fauna.<br />

15.1 METODE<br />

Afsnittet er udarbejdet på baggrund af litteratur samt telefoniske interviews<br />

og korrespondance <strong>med</strong> enkeltpersoner og repræsentanter fra en<br />

række institutioner og organisationer (Danmarks Miljøundersøgelser,<br />

Danmarks Fiskeriundersøgelser, Miljøcenter Roskilde, Kalundborg<br />

Fiskeri Forening, Kalundborg Sportsfiskerforening).<br />

15.2 KALUNDBORG FJORD, BESKRIVELSE<br />

Kalundborg Fjord har et areal er på 79 km², et vandvolumen på 750<br />

mio. m³ og en vanddybde, der varierer fra 15 – 16 m i yderfjorden til<br />

ca. 12 m i inderfjorden. Fjorden er præget af stejle undersøiske skrænter,<br />

idet både Asnæs og Røsnæs er randmoræner dannet af Bælthav Isstrømmen<br />

i Sen-Weichsel istiden for 17. – 18.000 år siden.<br />

Kysterne er mange steder smalle, stejle og stenede og ud over to store<br />

stenrev yderst på Asnæs og Røsnæs er der mange smårev i fjorden.<br />

Fjorden og havneområdet er et stort sedimentationsbassin for materiale,<br />

der tilføres fra Storebælt og for materialer, der er eroderet fra land<br />

og lavvandede områder inde i fjorden (Vestsjællands Amt 2003b, Larsen<br />

2006).<br />

Næringsstofbelastningen i fjorden er aftagende. For kvælstof var den<br />

svagt faldende i perioden 1989 – 2003, for fosfor var den markant aftagende,<br />

men den er stadig problematisk høj. Tilførslen fra oplandet<br />

(fra landbrug, industri og renseanlæg) vurderes af amtet til at ligge på<br />

150 – 350 t total N / år og 6 – 11 t Total P / år. (Vestsjællands Amt<br />

2003b). Amtet konkluderer, at målsætningen for fjorden som ”ingen<br />

eller kun svag menneskeskabt påvirkning af plante- og dyreliv” ikke<br />

opfyldt i den inderste del af fjorden og ikke opfyldt eller truet i resten<br />

af fjorden. Vandram<strong>med</strong>irektivets basisanalyse (Vestsjællands Amt<br />

2006b) konkluderer i sin risikovurdering, at fjorden næppe opfylder<br />

regionplanmålene inden 2015 og vurderer i sin fremskrivning til 2015,<br />

at den beregnede reduktion i belastningen og der<strong>med</strong> næringsstofkoncentrationerne<br />

er så lav, at den ikke vil ændre ved forekomsterne og<br />

udbredelsen af dyr og planter. Iltsvind er stadig en tilbagevendende<br />

begivenhed, og der er registreret iltsvind i årene 1998, -99, -00,-02,-<br />

211


03,-04,-05,-06. I 2001 var iltforholdene bedre end i perioden 1999 –<br />

2000 (Vestsjællands Amt 2003b, DMU 2007). Om miljøtilstanden generelt<br />

konkluderer basisanalysen, at ”Bunddyr forekomsterne og diversiteten<br />

øges ud gennem fjorden. Den er generelt lav og skyldes iltsvind<br />

og dårlige bundforhold. Der er påvist risiko for påvirkning fra<br />

tungmetaller og miljøfarlige stoffer. Ålegræs dybdeudbredelse og arealdækning<br />

er lav. Algernes dybdeudbredelse er lav, og der er mange<br />

eutrofe alger”.<br />

15.3 BESKYTTEDE OMRÅDER I KALUNDBORG FJORD<br />

Der er flere områder på søterritoriet i fjorden, som har en grad af beskyttelse,<br />

og hvor der er begrænsning i de aktiviteter, der må foregå.<br />

Regionplanen (Vestsjællands Amt 2005) angiver tre områder af relevans<br />

for de marinbiologiske forhold <strong>med</strong> skærpet målsætning (Figur<br />

15.1).<br />

Figur 15.1: Kortet viser de beskyttede områder i inderfjorden; Kalundborg<br />

vildtreservat, fredningen på Gisseløre og Houget, fiskefredningszonen ved kølevandsudløbet<br />

samt Kærby Å. Det direkte projektområde er også angivet.<br />

Inderst i fjorden ligger Kalundborg Vildtreservat, oprettet i 1942. Ifølge<br />

bekendtgørelsen fra 1994 er formålet <strong>med</strong> reservatet ”at sikre den<br />

inderste del af Kalundborg Fjord og Gisseløre som et jagtfrit område<br />

af hensyn til rastende vandfugle og områdets bynære beliggenhed”<br />

(Miljø- og Energiministeriet 1994). Området dækker hele det nuvæ-<br />

212


ende havneområde og Gisseløre og har et areal på 428 ha. Den sydvestlige<br />

del af vildreservatet har lille overlap på 2,6 ha <strong>med</strong> den planlagte<br />

havneudvidelse (fase 3). Reservatet har især betydning i kolde<br />

vintre, hvor det holder sig isfrit længe (Vestsjællands Amt 1995).<br />

De øvrige to områder er stenrevene ved Røsnæs og spidsen af Asnæs.<br />

Stenrevene er fourageringsområder for fugle, marsvin og spættet sæl<br />

og har betydning som gyde- og opvækst-område for fisk og bundfauna.<br />

Det eneste Natura 2000 område i direkte tilknytning til Kalundborg<br />

Fjor er Habitatområde 195, som delvis overlapper <strong>med</strong> det målsatte<br />

stenrev på Røsnæs. Habitatområdet består af en terrestrisk del, der<br />

strækker sig som et langt, smalt bælte langs det meste af fjordens<br />

nordkyst, fra Myrekærhuse til spidsen af Røsnæs (315 ha) samt en marin<br />

del, Røsnæs Rev, ved spidsen af Røsnæs (164 ha). Spættet sæl<br />

indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Nordøst for Røsnæshalvøen<br />

ligger Sejerøbugten (Sejerø Bugt og Saltbæk Vig, område<br />

135, se Fig. 9.1 i kapitel 9 ”Naturforhold på land”), som er Habitatområde,<br />

Fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde. Der er ikke overlap<br />

mellem de beskyttede områder og projektområdet. Den nærmeste del<br />

af Habitatområde 195 er beliggende 4,5 km fra projektområdet. Den<br />

nærmeste marine del af habitatområdet ligger ca. 14 km fra projektområdet.<br />

Den nærmeste del af Habitatområde 135 er beliggende 7,5<br />

km fra projektområdet (i luftlinie over land).<br />

Gisseløre og Houget er fredet. Fredningen er på 70,38 ha, hvoraf 16<br />

ha udgøres af Gisseløre, og resten omfatter Houget og søterritoriet<br />

omkring tangen. Fredningens formål er at sikre, at ”Krumoddens dannelseshistorie<br />

og naturværdier i al fremtid fremtræder som et markant<br />

bynært landskabselement” (Vestsjællands Amt, 2006a). Hele området<br />

ligger samtidig inden for Kalundborg Vildreservat. Der er ikke overlap<br />

mellem det fredede område og det direkte projektområde. I inderhavnen<br />

har Kærby Å sit udløb; åen er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens<br />

§ 3.<br />

Inderst i fjorden er der oprettet en fredningszone omkring kølevandsudløbet<br />

fra Asnæsværket, hvor det varme vand bl.a. tiltrækker mange<br />

ørreder i vinterhalvåret. Fredningszonen har en radius på 500 m fra<br />

udløbet (Kærsgaard 2007) og dækker der<strong>med</strong> ca. 52 ha vandoverflade.<br />