5. oktober 2012 - Revisornævnet

Den 5. oktober 2012 blev i
sag nr. 38/2011
Erhvervsstyrelsen
(tidligere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen)
mod
Registreret revisor Leif Henning Goldbæk
afsagt følgende
K e n d e l s e :
Ved skrivelse af 26. april 2011 har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, nu Erhvervsstyrelsen, klaget
over registreret revisor Leif Henning Goldbæk.
Klagen angår bl.a. inhabilitet ved at have virket som revisor for nogle selskaber, hvori han ligeledes
var bestyrelsesformand.
Personlige oplysninger:
1

Erhvervsstyrelsen har oplyst, at Leif Henning Goldbæk har været beskikket som registreret revisor
siden den 30. august 1989, og at han ifølge Revireg siden den 19. januar 2007 har været tilknyttet
Revisionsfirmaet Leif Goldbech Reg. Revisorer ApS.
Leif Henning Goldbæk er tidligere ved Revisornævnet samt ved Disciplinærnævnet for
Statsautoriserede og Registrerede Revisorer straffet således:
Ved kendelse af 15. juli 2003 i sag R-25/2002 pålagt en bøde på 100.000 kr. for bl.a. at have
undladt i en revisionspåtegning at tage fornødent forbehold.
Ved kendelse af 23. maj 2008 i sag 22/2007-R pålagt en bøde på 100.000 kr. for i tre tilfælde at
have afgivet revisionspåtegninger til trods for, at han ikke var tilknyttet en revisionsvirksomhed, der
var registreret i Revireg. Afgørelsen er indbragt for domstolene.
Sagsfremstilling:
I 2009 forestod indklagede stiftelsen af tre selskaber både med hensyn til afgivelse af
revisionspåtegning på åbningsbalance og af vurderingsberetning samt med hensyn til ekspeditionen,
herunder registreringen, der skete i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) ved brug
af indklagedes digitale signatur. De 3 selskaber – hvis navne her gengives i anonymiseret form - var
moderselskabet M Holding A/S samt datterselskaberne D1 Ejendomsinvest A/S og D2 Teknik A/S.
Stiftelsen fandt sted den 15. juni 2009. Til brug for stiftelsen forelå åbningsbalance med
indklagedes revisionspåtegning og vurderingsberetning vedrørende de tre selskaber, dateret den 15.
juni 2009. Af stiftelsesoverenskomsterne af samme dato fremgik, at indklagedes
revisionsvirksomhed skulle være revisor. Ifølge protokollaterne om de stiftende generalforsamlinger
samme dag for de respektive selskaber, hvor stiftelsesoverenskomsten, vedtægter samt
åbningsbalance med vurderingsberetning blev fremlagt, blev indklagedes virksomhed valgt som
revisor.
2

Af stiftelsesoverenskomst og åbningsbalance for moderselskabet M Holding A/S fremgik, at
aktiekapitalen androg 500.000 kr., der var tilvejebragt ved et kontant indskud.
Af stiftelsesoverenskomsterne for datterselskaberne fremgik, at hele aktiekapitalen på 500.000 kr.
for hvert af selskaberne var tilvejebragt ved, at moderselskabet som stifter foretog et apportindskud
bestående af aktier til en værdi af 500.000 kr. Af de tilhørende åbningsbalancer med indklagedes
blanke revisionspåtegninger og vurderingsberetninger fremgik imidlertid, at aktiekapitalen
udgjordes af et tilgodehavende på 500.000 kr. Ifølge de enslydende vurderingsberetninger på
åbningsbalancerne erklærede indklagede:
”I forbindelse med stiftelsen skal selskabet pr. 15. juni 2009 overtage ovenstående
aktiver.
Som vil blive afløst af kontant indskud, som betaling for aktierne efterfølgende og
hurtigst muligt.
Indtil da vil det stiftende selskab stå som selvskyldnerkautionist.
Vederlaget for erhvervelsen af ovenstående overdragelses sum sker ved, at stifter
modtager aktier for nominelt dkk. 500.000.
…”
§ 11 i vedtægterne for hvert af selskaberne bestemte, at selskabet blev ledet af en bestyrelse.
Imidlertid blev der ifølge protokollaterne om de stiftende generalforsamlinger ikke foretaget valg af
bestyrelse, men alene af en direktion.
Ved brug af sin digitale signatur foretog indklagede – der som nævnt forestod ekspeditionen - den
18. juni 2009 digital indberetning af selskabsstiftelserne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med
henblik på registrering af selskaberne. Den digitale indberetning omfattede vedtægter,
stiftelsesoverenskomst samt udskrift af den stiftende generalforsamling og for datterselskabernes
vedkommende tillige åbningsbalance.
På dette grundlag blev det registreret, at aktiekapitalen for
Moderselskabet M Holding A/S androg 500.000 kr. som et kontant indskud.
Datterselskabet D1 Ejendomsinvest A/S androg 500.000 kr. som apportindskud.
Datterselskabet D2 Teknik A/S androg 500.000 kr. som apportindskud.
3

For datterselskabernes vedkommende fremgik det af åbningsbalancerne i den digitale version, at
aktiekapitalen i begge tilfælde var tilvejebragt ved apportindskud af en aktiebeholdning på 500.000
kr. Indklagedes tilhørende vurderingsberetninger havde i den digitale version følgende ordlyd:
”I forbindelse med stiftelsen skal selskabet pr. 15. juni 2009 overtage ovenstående
aktiver.
Vederlaget for erhvervelsen af ovenstående overdragelses sum sker ved, at stifter
modtager aktier for nominelt dkk. 500.000.
…”
Ifølge indklagedes digitale indberetninger var der på de stiftende generalforsamlinger i alle tre
selskaber foretaget valg af bestyrelse, og han var valgt som bestyrelsesformand.
Ligeledes blev det den 18. juni 2009 for alle tre selskaber registreret, at indklagede var
bestyrelsesformand, og at hans revisionsvirksomhed var revisor.
Ved en afgørelse af 22. april 2010 lukkede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for adgangen til at
foretage registreringer via Webreg.dk for Revisionsfirmaet Leif Goldbech Reg. Revisorer ApS og
indklagede personligt.
Ved skrivelse af 19. oktober 2010 rettede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen henvendelse til
indklagede, fordi stiftelsen af de tre selskaber var udtaget til stikprøvekontrol. Herefter blev det den
29. oktober 2010 registreret i alle tre selskaber, at indklagede den 20. april 2010 var udtrådt af
bestyrelsen og afløst som bestyrelsesformand af B.
Indklagede svarede den 2. november 2009 styrelsen og anførte bl.a.:
”…
På styrelsens anmodning vedlægges kopi af alle selskabers stiftelsespapirer, og i den
forbindelse er undertegnede blevet opmærksom på, at jeg ved en fejl har brugt et gemt
sæt vedtægter og åbningsbalancer som ikke var endeligt færdiggjort ved den
elektroniske stiftelse, idet holdingselskabet stifter driftsselskaberne med
selskabstilgodehavende som betaling for aktierne, som senere bliver erstattet af
kontant indskud på driftsselskabernes bankkonti, som betaling for de udstedte aktier. I
den mellemliggende periode har stifterselskabet indestået med en selvskyldnerkaution
indtil indbetaling er foretaget. Og da undertegnede som vurderingsmand var bekendt
4

med at der var et pænt stort beløb på vej til holdingselskabet i form af kontante
midler, kunne jeg godt indestå for at denne form var tilfredsstillende. Der er således
ikke tale om andre former for apportindskud.
…”
Den 5. november 2010 meddelte styrelsen indklagede, at den agtede at indklage ham for nævnet,
hvilket herefter – som ovenfor oplyst – skete ved skrivelse af 26. april 2011.
I mellemtiden havde Erhvervsankenævnet den 8. marts 2011 stadfæstet styrelsens afgørelse af 22.
april 2010.
Klagen og sagens behandling:
Ved sagens behandling har bestemmelsen i revisorlovens § 43, stk. 2, sidste pkt., været iagttaget.
Sagen har i øvrigt været behandlet mundtligt med parternes fremmøde for nævnet den 24. februar
2012, hvorunder indklagede gav møde med Mogens Philip. Erhvervsstyrelsen har på nævnets
anmodning afgivet yderligere oplysninger med processkrift af 24. februar 2012.
Ved skrivelse af 12. april 2012 anmodede nævnet Erhvervsstyrelsen om de originale protokollater
af de stiftende generalforsamlinger. Med henvisning til, at de originale erklæringer var dateret den
15. juni 2009, medens de digitale versioner var ekspederet den 18. juni 2009, anmodede nævnet
samtidig styrelsen om at præcisere, hvornår erklæringsafgivelsen efter styrelsens opfattelse har
fundet sted.
Erhvervsstyrelsen har ved yderligere processkrifter af 30. maj og 1. juni 2012 fremsendt
supplerende materiale og har samtidig præciseret, at erklæringsafgivelsen skete den 15. juni 2009 er
genstanden for klagen.
Indklagede har herefter afgivet et afsluttende processkrift af 5. juli 2012.
Efter de endelige præciseringer angår Erhvervsstyrelsens klage mod indklagede følgende forhold:
5

1.
Overtrædelse af revisorlovens § 24, stk. 1, ved den 15. juni 2009 at have afgivet revisionspåtegning
og vurderingsberetning på åbningsbalancerne for moderselskabet M Holding A/S samt
datterselskaberne D1 Ejendomsinvest A/S og D2 Teknik A/S samtidig med, at han var
bestyrelsesformand for disse selskaber.
2.
Overtrædelse af revisorlovens § 16, stk. 1, ved ligeledes den 15. juni 2009 til brug for stiftelsen af
datterselskaberne D1 Ejendomsinvest A/S og D2 Teknik A/S urigtigt over for Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen i vurderingsberetningerne på åbningsbalancerne for disse selskaber i strid med
sandheden at have erklæret, at aktiekapitalen var tilvejebragt ved indskud af en aktiebeholdning på
500.000 kr. for hvert af selskaberne til trods for, at aktiekapitalen i stedet - og i strid med § 6, stk. 2,
3. pkt., i den dagældende aktieselskabslov - var tilvejebragt ved indskud af et stiftertilgodehavende
på 500.000 kr. for hvert af selskaberne.
Erhvervsstyrelsen har endvidere i medfør af revisorlovens § 44, stk. 2, nedlagt påstand om, at
indklagede tidsbegrænset frakendes godkendelsen som registreret revisor.
Indklagede har påstået frifindelse.
Forklaringer:
Der er for nævnet afgivet forklaring af indklagede.
Indklagede har forklaret bl.a., at hans klient bad ham om dels at stifte selskaberne, dels at være
bestyrelsesformand. Han svarede klienten, at han gerne ville være bestyrelsesformand, men at han i
så fald ikke samtidig kunne være revisor for selskaberne. Senere bestemte klienten sig for, at
indklagede skulle være revisor og ikke bestyrelsesformand, men dette overså indklagede, da han
derefter foretog selskabsstiftelsen for klienten. Han fik derfor indsendt dokumenter, hvoraf det
fejlagtigt fremgik, at han både skulle være revisor og bestyrelsesformand. Han overså simpelt hen
denne fejl.
6

Parternes argumentation:
Erhvervsstyrelsen har ad forhold 1 – uafhængighed - gjort gældende, at indklagede har overtrådt
revisorlovens § 24, stk. 1, ved at afgive erklæringer med sikkerhed ved stiftelsen af alle tre
selskaber samtidig med, at han var bestyrelsesformand. Indklagede var valgt som bestyrelses-
formand og var dermed en del af selskabernes ledelse og deltog i beslutningstagningen i alle
selskaberne. Denne involvering i beslutningstagningen medførte, at han ikke samtidig måtte afgive
erklæringer for selskaberne. Hans erklæringsafgivelse i form af revisionspåtegninger og
vurderingsberetninger på åbningsbalancerne ved stiftelsen indebærer dermed en overtrædelse af
revisorlovens § 24, stk. 1.
Ad forhold 2 – erklæringsafgivelse på åbningsbalancer – har styrelsen gjort gældende, at
erklæringerne på åbningsbalancerne ved stiftelsen af datterselskaberne ikke er afgivet i
overensstemmelse med god revisorskik, jf. revisorlovens § 16, stk. l. Indklagede afgav den 15. juni
2009 ukorrekte erklæringer over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, idet han for begge
datterselskaber afgav blanke revisionserklæringer og vurderingsberetninger, hvorved han
bekræftede åbningsbalancernes oplysninger om, at der var indskudt en aktiebeholdning på 500.000
kr. som kapitalgrundlag ved stiftelsen af hvert selskab. Efterfølgende har indklagede oplyst, at der
ikke blev indskudt aktiebeholdninger, men at begge selskaber i stedet blev stiftet ved indskud af et
stiftertilgodehavende. Dertil kommer, at dette i øvrigt var ulovligt i henhold til dagældende
aktieselskabslov § 6, stk. 2, 3. pkt. På denne baggrund kan det konstateres, at indklagede ikke kan
have foretaget revision af åbningsbalancerne. Hvis der var foretaget revision, ville det straks have
stået klart, at de i åbningsbalancerne oplyste aktiver ikke eksisterede, og indklagede skulle som
minimum have afgivet sine erklæringer med forbehold eller supplerende oplysninger.
Styrelsen har vedrørende påstanden om frakendelse for en periode op til 5 år anført, at det må
betvivles, om indklagede er bekendt med, at revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant, jf.
revisorlovens § 16, stk. 1, og derfor skal udføre opgaver efter revisorlovens § 1, stk. 2, i
overensstemmelse med god revisorskik. Styrelsen har videre henvist til, at indklagede efterfølgende
fratrådte som bestyrelsesformand, hvorpå hans hustru i stedet blev udpeget som bestyrelsesformand.
7

På den måde vil indklagede fortsat overtræde uafhængighedsbestemmelserne uanset sin fratræden
som bestyrelsesformand, såfremt han afgiver erklæring for selskaberne. Erhvervsstyrelsen har i
øvrigt anført følgende:
”…
Anmodningen om frakendelse af godkendelsen som registreret revisor er ligeledes
begrundet med, at der foreligger en grov overtrædelse af revisorlovens § 16, stk. 1,
vedrørende det andet indbringelsespunkt. Registreret revisor Leif Henning Goldbæk
har overfor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med stiftelse af selskaber i to
tilfælde afgivet erklæringer med sikkerhed, der på ingen måde er i overensstemmelse
med de faktiske forhold.
…”
Indklagede har anført, at spørgsmålet er, om Revisornævnet er rette forum, idet det forekommer
besynderligt, at sagen først behandles af Erhvervsankenævnet og nu skal behandles af
Revisornævnet. Det rigtige må være, at sagen bliver indbragt for de almindelige domstole.
Ad forhold 1 – uafhængighed – har indklagede anført, at det naturligvis er en fejl, at han indtrådte i
bestyrelsen, men det var ud fra den betragtning, at han skulle have en ledende stilling i selskaberne
og ikke være revisor for selskaberne. Denne konstruktion blev hurtigt ændret, således at han
udtrådte af bestyrelsen.
Ad forhold 2 – erklæringsafgivelse på åbningsbalancer – har indklagede anført, at Erhvervsstyrelsen
bruger udtryk som "ikke i overensstemmelse med god revisorskik" og "en grov overtrædelse af
revisorlovens § 16, stk. 1", men at sagen er blæst op i et leje, hvor den ikke hører hjemme. Ingen har
lidt et tab, og ingen kunne blive påført et tab. Sagen drejer sig i al sin korthed om, at han stiftede tre
selskaber den 15. juni 2009 og gjorde klar til registreringen, der fandt sted den 18. juni 2009. Det er
korrekt, at moderselskabets retsevne først indtrådte ved registreringen den 18. juni 2009, således at
moderselskabet ikke kunne stå som stifter af datterselskaberne allerede den 15. juni 2009, men det
har materielt ingen betydning, kun ud fra en meget formalistisk betragtning. Ved afgivelse af den
digitale signatur stod han som selvskyldnerkautionist inde for rigtigheden af de oplysninger, som
blev oplyst. Han var på det tidspunkt klar over, at stifteren af selskaberne, hans klient, disponerede
over 6 mio. kr. kontant. Derfor havde han ingen betænkeligheder ved at afgive erklæringerne, idet
han hele tiden var klar over, at de kontante midler var til stede.
8

Indklagede har videre om sanktion anført, at klargøring af en selskabskonstruktion tre dage før
anmeldelsen til registrering ikke kan medføre de reaktioner, som Erhvervsstyrelsen har pålagt ham,
og som er blevet stadfæstet af Erhvervsankenævnet. Problematikken er, at Erhvervsstyrelsen aldrig
burde have startet sagen, fordi kapitalgrundlaget, som hele tiden var til stede, blev berigtiget, inden
Erhvervsstyrelsen "tog fat på sagen". Sagen bliver mere og mere uholdbar for Erhvervsstyrelsen,
efterhånden som korrespondancen mellem den og daværende advokat C skrider frem. Indklagede
betragter sagen som alvorlig chikane fra Erhvervsstyrelsens side med rod i en tidligere sag, som
ikke kan have nogen betydning for den aktuelle sag.
Indklagede har særligt om påstanden om frakendelse anført, at den i 2008 af Revisornævnet afgjorte
sag ikke kan have betydning, idet denne sag fortsat verserer ved domstolene, nu ved Østre Landsret.
Revisornævnets begrundelse og afgørelse:
Nævnet lægger til grund, at indklagede som revisor påtog sig opgaven med stiftelsen af selskaberne
M Holding A/S, D1 Ejendomsinvest A/S samt D2 Teknik A/S. Denne opgave bestod dels af en
erklæringsopgave, der var omfattet af revisorloven og bestod i afgivelsen af revisionspåtegning på
åbningsbalancerne og af vurderingsberetning, dels af en rådgivningsopgave, der bestod i de øvrige
ekspeditioner i forbindelse med stiftelsen og ikke isoleret set var omfattet af revisorloven, jf. § 1,
stk. 2.
Ad forhold 1:
Nævnet lægger nærmere til grund, at indklagede den 15. juni 2009 afgav revisionspåtegning på
åbningsbalancen og vurderingsberetning for de pågældende selskaber. Efter
registreringsoplysningerne for selskaberne lægger nævnet ligeledes til grund som ubestridt, at
indklagede på selskabernes stiftende generalforsamlinger samme dag blev valgt til
bestyrelsesformand, skønt dette ikke fremgår af protokollaterne.
Den 18. juni 2009 blev selskaberne registreret digitalt, og indklagede, der forestod stiftelsen,
foretog denne ekspedition ved brug af sin digitale signatur. Nævnet finder, at der ikke herved skete
9

fornyet erklæringsafgivelse, men blot en online transmittering af de foreliggende
stiftelsesdokumenter, herunder de allerede den 15. juni 2009 afgivne erklæringer.
Disse erklæringer blev afgivet med henblik på den forestående stiftelse af selskaberne, og stiftelsen
havde således endnu ikke fundet sted, da erklæringerne forelå. På det tidspunkt, da erklæringerne
blev afgivet, var de stiftende generalforsamlinger endnu ikke afholdt, og indklagede var endnu ikke
valgt som bestyrelsesformand. Det følger heraf, at der ikke kan gives Erhvervsstyrelsen medhold i,
at indklagede afgav sine erklæringer om selskaberne samtidig med, at han var disses
bestyrelsesformand.
Imidlertid skete erklæringsafgivelsen på den samme dag, hvor de stiftende generalforsamlinger med
valget af indklagede som bestyrelsesformand fandt sted. Det må anses som usandsynligt, at
indklagede, da han afgav sine erklæringer, var uvidende om, at der på generalforsamlingerne senere
samme dag ville blive peget på ham som bestyrelsesformand, og det må efter hans forklaring og
indlæg i sagen lægges til grund, at han på forhånd havde indvilliget i at påtage sig disse hverv.
Efter revisorlovens § 24, stk. 1, skal revisor, når denne udfører opgaver, der er omfattet af § 1, stk.
2, være uafhængig af den virksomhed, som opgaven vedrører. Det følger nærmere af stk. 1 og 2, at
revisor ikke må være involveret i dens beslutningstagning, og at der heller ikke i øvrigt må foreligge
forhold, som for en velinformeret tredjemand kan vække tvivl om revisors uafhængighed.
Det forhold, at indklagede allerede havde indvilliget i at påtage sig hvervet som bestyrelsesformand
for de selskaber, hvorom han afgav erklæringer til brug for stiftelsen, var egnet til at vække tvivl om
hans uafhængighed og udelukkede ham derfor fra at afgive de pågældende erklæringer. Dette må –
eller i hvert fald burde - indklagede have indset. Ved desuagtet at have afgivet erklæringerne har
indklagede handlet i strid med god revisorskik og overtrådt revisorlovens § 24, stk. 1, jf. stk. 2. Han
findes dermed skyldig i forhold 1 i overensstemmelse med den rejste klage.
Ad forhold 2:
I dette forhold er der klaget over, at aktiekapitalen på 500.000 kr. i hvert af datterselskaberne ifølge
åbningsbalancerne med indklagedes blanke revisionspåtegning og vurderingsberetning var
10

tilvejebragt ved indskud af en aktiebeholdning, skønt den i stedet var tilvejebragt på ulovlig vis ved
indskud af et stiftertilgodehavende.
Der var på dette punkt uoverensstemmelse mellem på den ene side de originale åbningsbalancer –
hvorefter der blev indskudt et tilgodehavende – og på den anden de originale
stiftelsesoverenskomster og de digitalt indberettede åbningsbalancer – hvorefter der blev indskudt
en aktiebeholdning. Som følge heraf må en af de to versioner af åbningsbalancerne være forkert, og
indklagedes erklæringer kan derfor ikke i begge tilfælde være korrekte.
Nævnets bedømmelse af forhold 1 ovenfor fører imidlertid til, at indklagede ikke lovligt har kunnet
befatte sig med erklæringsopgaven ved stiftelsen af de tre selskaber, og han har derfor ikke lovligt
kunnet afgive de pågældende erklæringer som sket den 15. juni 2009. Når indklagede ikke lovligt
har kunnet befatte sig med erklæringsopgaven, må strafansvaret herfor også omfatte de eventuelle
fejl, der måtte være begået i den forbindelse. Nævnet finder således, at strafansvaret i forhold 1
absorberer et eventuelt strafansvar i forhold 2 for fejl ved udførelsen af erklæringsopgaven. I
overensstemmelse hermed er det fast nævnspraksis, at der ikke pålægges strafansvar for eventuelle
kvalitetsmangler eller andre mangler ved opgaveløsningen i tilfælde, hvor revisor har været afskåret
fra lovligt at udføre erklæringsopgaven og samtidig pålægges strafansvar herfor.
Nævnet finder derfor ikke anledning til at tage forhold 2 under påkendelse i realiteten.
Sanktionsfastsættelsen:
Indklagede har herefter for forhold 1 forskyldt en bøde i medfør af revisorlovens § 44, stk. 1.
En disciplinær forstraf kan efter nævnets praksis have gentagelsesvirkning, når der ikke er forløbet
10 år, inden det aktuelle forhold har fundet sted, jf. princippet i straffelovens § 84, stk. 3.
Overtrædelsen angår inhabilitet, der er en tilsidesættelse af revisorstandens kendemærke –
uafhængigheden som offentlighedens tillidsrepræsentant. En sådan overtrædelse bedømmes allerede
i førstegangstilfælde som en alvorlig krænkelse af god revisorskik og fører sædvanligvis til en
betydelig bøde. På denne baggrund, og da indklagedes tidligere straffe af 15. juli 2003 og 23. maj
11

2008 ikke angår tilsvarende overtrædelser, er indklagedes forstraffe ikke tillagt betydning ved
udmålingen af bøden.
Derimod er der lagt vægt på, at overtrædelsen angår flere tilfælde af ulovlig erklæringsafgivelse.
Bøden fastsættes derfor til 125.000 kr.
Særligt vedrørende påstanden om frakendelse:
Erhvervsstyrelsen har nedlagt påstand om, at indklagede i medfør af revisorlovens § 44, stk. 2,
frakendes godkendelsen som revisor. Styrelsen har ikke nærmere præciseret, hvorvidt styrelsen
herved påberåber sig 1. pkt. om ”grov eller oftere gentaget forsømmelse” eller 2. pkt. om
kompromittering af ”revisors omdømme”.
Indklagede er nu tre gange inden for en periode på ca. ni år fundet skyldig i alvorlige tilsidesættelser
af god revisorskik, der har medført bøder på henholdsvis 100.000 kr. i 2003, 100.000 kr. i 2008 og
nu 125.000 kr. i 2012. Afgørelserne er således ikke faldet inden for et kortere tidsinterval, men med
et længere tidsrum - omkring 4-5 år - mellem afgørelserne. Bøderne har hver gang været betydelige,
men dog ikke i den øverste del af bøderammen.
Hertil kommer, at Erhvervsstyrelsen navnlig har begrundet påstanden om frakendelse med
henvisning til sagens forhold 2, der – som ovenfor anført – ikke er taget under påkendelse af nævnet
og ikke er tillagt betydning ved sanktionsfastsættelsen.
Efter en helhedsbedømmelse af de foreliggende overtrædelsers karakter, alvor og hyppighed og
med en vis hensyntagen til retspraksis om frakendelse inden for beslægtede erhverv, jf. Højesterets
dom i UfR 2012.616H, finder nævnet herefter, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for frakendelse
af godkendelsen efter revisorlovens § 44, stk. 2. Indklagede frifindes derfor for Erhvervsstyrelsens
påstand herom.
T h i b e s t e m m e s :
12

Indklagede registreret revisor Leif Henning Goldbæk pålægges en bøde på 125.000 kr.
Indklagede frifindes for Erhvervsstyrelsens påstand om frakendelse.
Kendelsen offentliggøres, jf. § 44, stk. 6, i Revisorloven.
Taber Rasmussen
13