ULYKKER TIL SØS 1997 - Søfartsstyrelsen

ULYKKER TIL SØS 1997 

DANSK SØULYKKESSTATISTIK 

ARBEJDSSKADER TIL SØS 

DANSKE ERHVERVSDYKKERULYKKER

OPKLARINGSENHEDEN 

SØFARTSSTYRELSEN - ULYKKER TIL SØS 1997 - INDHOLDSFORTEGNELSE 

INDHOLDSFORTEGNELSE.......................................................................................................2 

ULYKKER TIL SØS 1997 ............................................................................................................3 

DANSK SØULYKKESSTATISTIK 1997 ...................................................................................4 

OVERSIGT OVER ÅRET 1997..........................................................................................................4 

DEFINITIONER...............................................................................................................................5 

ÅRSAGER TIL SØULYKKER ............................................................................................................6 

SØULYKKER MED HANDELSSKIBE......................................................................................7 

SØULYKKESTYPER, HANDELSSKIBE..............................................................................................9 

FORLIS, HANDELSSKIBE ..............................................................................................................10 

ALVORLIGE ULYKKER, HANDELSSKIBE ......................................................................................11 

HVAD VAR ÅRSAGERNE ?............................................................................................................13 

SØULYKKER MED FISKESKIBE...........................................................................................19 

SØULYKKESTYPER, FISKESKIBE..................................................................................................21 

FORLIS, FISKESKIBE ....................................................................................................................22 

ALVORLIGE ULYKKER, FISKESKIBE.............................................................................................24 

HVAD VAR ÅRSAGERNE ?............................................................................................................25 

OPKLARINGSENHEDENS BEMÆRKNINGER TIL ÅRET...............................................31 

ARBEJDSSKADER TIL SØS.....................................................................................................32 

ARBEJDSULYKKER I HANDELSSKIBE ...........................................................................................32 

ARBEJDSULYKKER I FISKESKIBE .................................................................................................40 

ARBEJDSBETINGEDE LIDELSER ...................................................................................................44 

KOMMENTARER...........................................................................................................................46 

DANSKE ERHVERVSDYKKERULYKKER ..........................................................................48 

2 

Søfartsstyrelsen, Vermundsgade 38C, 2100 København Ø 

Telefon 39 27 15 15 - Fax 39 27 15 16 

Kontakt til Opklaringsenheden: Se indersiden af omslaget bag i publikationen. 

Indholdet i denne publikation må gengives, 

men kun med tydelig angivelse af kilde. 

Tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S - MS Word 7.0 fil: Ulykker til søs 1997 - ISSN: 0109-1018


SØFARTSSTYRELSEN - ULYKKER TIL SØS 1997 

Denne publikation indeholder oplysninger om alle de ulykker til søs i 1997, som er kommet 

til Søfartsstyrelsens kendskab inden den 1. marts 1998. Publikationen er opdelt i 3 dele: Dansk 

Søulykkesstatistik, Arbejdsskader til søs og Danske Erhvervsdykkerulykker. 

Dansk Søulykkesstatistik er udarbejdet af Opklaringsenheden. En søulykke er i denne 

forbindelse en hændelse, hvor et dansk, inkl. færøsk og grønlandsk, skib er involveret i en 

grundstødning, kollision, påsejling, brand, kæntring eller slagside, lækage eller vandfyldning, 

eller anden hændelse med materiel skade til følge. 

Arbejdsskader til søs er udarbejdet af Søfartsstyrelsens Søfartssociale Kontor. Denne del af 

publikationen indeholder såvel arbejdsulykker, hvor besætningsmedlemmer er kommet til skade, 

som arbejdsbetingede lidelser. Samtlige arbejdsulykkesanmeldelser vurderes af 

Opklaringsenheden sammen med Kontoret for Arbejdsmiljø og Søfartsmedicin, og i de tilfælde, 

hvor ulykken skønnes alvorlig, iværksætter Enheden en undersøgelse. 

Danske Erhvervsdykkerulykker er udarbejdet af Opklaringsenheden i samråd med 

Søværnets Teknikskole, som administrerer bl.a. Søværnets Dykkerskole. 

Oplysninger om ulykker i fritidsbåde samt med fritidsdykkere offentliggøres af Søsportens 

Sikkerhedsråd. 

Som reference er Skibsregisterets tal for Handels- og fiskeflådens størrelse pr. 31. 

december 1997 gengivet på indersiden af omslaget forrest i denne publikation. 

Formålet med publikationen er at udbrede kendskabet til ulykker til søs samt at opbygge et 

statistisk grundlag for iværksættelse af forholdsregler, der tjener til at begrænse antallet af 

gentagne, beslægtede ulykkestyper. 

Det årlige antal ulykker er begrænset, og de statistiske sammenhænge bør derfor tages med 

et vist forbehold. Ved at opsummere ulykkestyper og -årsager, år for år, fås et bedre statistisk 

bedømmelsesgrundlag. Dele af publikationen indeholder en sådan opsummering for årene 1993 

til 1997, og det er hensigten, i de kommende år, at fortsætte denne opsummering og herved 

opbygge et veldokumenteret grundlag for en eventuel indsats. 

3


SØFARTSSTYRELSEN - DANSK SØULYKKESSTATISTIK 1997 

Opklaringsenheden har ansvaret for opklaring af søulykker og alvorlige personulykker i 

danske, grønlandske og færøske skibe, fartøjer, havanlæg og i udenlandske passagerskibe på 

dansk territorium samt andre ulykker efter Søfartsstyrelsens direktørs afgørelse. Undtaget er dog 

platforme omfattet af Havanlægsloven, d.v.s. på dansk sokkelområde. Opklaringsenheden 

undersøger endvidere alle personulykker til søs, hvor passagerer er kommet til skade. 

Opklaringsenheden har endvidere ansvaret for opklaring af dykkerulykker, hvor Dykkerloven 

finder anvendelse. Endelig har Opklaringsenheden ansvaret for udarbejdelse af en årlig 

ulykkesstatistik. 

Formålet med Opklaringsenhedens undersøgelser er: 

4 

AT klarlægge, hvad der er sket 

AT klarlægge, hvordan det er sket 

AT finde årsagen til, hvorfor det er sket 

AT konstatere, hvad der evt. kan gøres for at nedsætte risikoen for gentagelser 

AT indsamle materiale til den årlige søulykkesstatistik 

Formålet er ikke at placere skyld eller ansvar. 

Opklaringsenheden arbejder som en selvstændig og uafhængig “Havarienhed” , og Enhedens 

chef refererer direkte til Søfartsstyrelsens direktør. 

Opklaringsenhedens opklaringsarbejde foregår helt adskilt fra anden sagsbehandling i 

Søfartsstyrelsen og er baseret på egne undersøgelser om bord, egne interview af involverede 

personer, søforklaringer, politirapporter samt andre oplysninger fra inden- og udenlandske kilder. 

Ved betydelige ulykker afsluttes opklaringsarbejdet med en Søulykkesrapport, som udsendes til 

de involverede parter og til almindelig offentliggørelse til brug ved undervisning og anden 

forebyggende virksomhed. 

Det er vigtigt for opklaringsarbejdet, at rederiet / skibsføreren snarest muligt underretter 

Opklaringsenheden, når der er sket en søulykke eller en alvorlig arbejdsulykke i et af deres skibe, 

jf. kontaktlisten på sidste side. 

Dansk Søulykkesstatistik udgives en gang om året. Statistikken udarbejdes på grundlag af de 

oplysninger, som indhentes af Opklaringsenheden i forbindelse med opklaring af søulykker. 

Opklaringsenheden har behandlet 115 søulykker, sket i 1997, 61 i handelsskibe og 54 i 

fiskeskibe. I forbindelse med disse søulykker forliste ét handelsskib og 19 fiskeskibe, heraf 5 

færøske og ét grønlandsk. 

Der omkom ved søulykkerne 2 besætningsmedlemmer og 2 passagerer i handelsskibe, da et 

lystfiskerfartøj kolliderede med et tankskib i tæt tåge, samt 5 fiskere, de 3 da deres kutter på 44



BRT kæntrede, én fisker som følge af brand i et lukaf, medens kutteren lå i havn, samt én færøsk 

fisker, da hans kutter på 10 tons forliste efter grundstødning. 

Ved søulykkerne kom 9 besætningsmedlemmer og 9 passager til skade i handelsskibe og 3 

fiskere, den ene fra Færøerne. 

Herudover har Opklaringsenheden behandlet 9 near miss, 7 i handelsskibe og 2 i fiskeskibe, 

samt 37 alvorlige personulykker, 27 i handelsskibe og 10 i fiskeskibe. Ved disse 37 alvorlige 

personulykker omkom 5 besætningsmedlemmer i handelsskibe og 3 fiskere. 22 

besætningsmedlemmer i handelsskibe og 7 fiskere kom til skade. 

Personulykkerne med besætningsmedlemmer i handelsskibe og fiskere er yderligere 

behandlet i kapitlet Arbejdsskader til søs på side 32. 

Statistikken omfatter søulykker i alle danske handelsskibe og alle danske fiskeskibe, inkl. 

grønlandske og færøske skibe. 

Ved handelsskibe forstås i denne forbindelse skibe, som ikke er fiskeskibe eller ikkeselvbevægende 

pramme. 

I statistikken er handelsskibe igen opdelt i tørlastskibe, tankskibe, passagerskibe og 

andre skibe (skoleskibe, bugserfartøjer, uddybningsfartøjer og andre specialfartøjer, samt 

fritidsfartøjer over 20 brt/BT). Ulykker i ikke-selvbevægende pramme er medtaget under det 

bugserende skib. 

Ved fiskeskibe forstås skibe, som er optaget i register over fiskefartøjer og derved forsynet 

med havnekendingsnummer. 

En søulykke er en hændelse, hvor der er sket skade på et dansk skib. 

En personulykke er en hændelse, hvor et eller flere besætningsmedlemmer eller passagerer i 

et dansk skib er omkommet eller er kommet til skade i forbindelse med færden ombord, og hvor 

der ikke er sket skade på skibet. 

Kollision mellem 2 danske skibe er i statistikken medtaget som 2 ulykker. 

Near miss er en hændelse, som meget let kunne have udviklet sig til en ulykke, typisk en 

næsten-kollision, hvor kollisionen kun blev undgået ved en sidste øjebliks manøvre. 

Kontaktskade er en ulykke, hvor et skib har påsejlet en mole, et færgeleje el. lign., og 

Påsejling af skib er en ulykke, hvor et skib har påsejlet et andet skib, som lå til ankers eller var 

fortøjet ved kaj eller til en bøje. 

En kæntring er en ulykke, hvor skibet har lagt sig på siden og efterfølgende er forlist, og 

under Slagside er rubriceret søulykker, hvor skibet på grund af lastforskydning eller andet har 

fået en større permanent krængning, dog uden at forlise. 

Forlis som følge af en forudgående ulykke så som grundstødning, lækage eller andet, er 

opført under den forudgående hændelse. Forsvundet er en ulykke, hvor skibet er forlist med sin 

besætning på en ukendt position og af ukendt årsag. 

5



I forbindelse med Opklaringsenhedens undersøgelser af de enkelte søulykker er der foretaget 

en grovsortering i tre kategorier; Forlis, Alvorlig ulykke og Mindre ulykke. 

Under Alvorlig ulykke er rubriceret søulykker, som har forårsaget så store skader på skibet, 

at det må betegnes som usødygtigt, samt søulykker som har medført alvorlig skade på person. 

Opklaringsenhedens vigtigste opgave i forbindelse med undersøgelse af en søulykke er at 

finde årsagen til søulykken. Kun herved er det muligt at iværksætte forebyggende 

foranstaltninger. 

Ofte er der flere årsager til en søulykke, og man kan tale om, at der foreligger en 

“årsagskæde”, som samlet har ført frem til ulykken. I sine undersøgelser bestræber 

Opklaringsenheden sig på at klarlægge og belyse sådanne årsagskæder. I den statistiske 

bearbejdning har Opklaringsenheden imidlertid rubriceret en ulykke under den årsag, der er 

skønnet at være den mest afgørende for, at ulykken skete. 

Søulykkesårsagerne er opdelt i 5 hovedårsager: 

Forhold uden for skibet 

Operative fejl 

Tekniske fejl 

Konstruktionsfejl 

Uopklaret 

Under Forhold uden for skibet har Opklaringsenheden rubriceret de søulykker, hvor 

besætningen ikke har haft nogen direkte indflydelse på omstændighederne, som førte til ulykken, 

eller hvor ulykken ikke kan tilskrives skibets tekniske drift, konstruktion eller udstyr. 

Operative fejl er i denne forbindelse fejl, som er begået af besætningen i forbindelse med 

skibets sejlads eller drift, eller - med andre ord - menneskelige fejl. 

Tekniske fejl omfatter søulykker, som skyldes fejl eller havarier ved skibets maskineri eller 

øvrige udstyr, og som besætningen ikke umiddelbart har kunne forudse og afværge. 

Under Konstruktionsfejl har Opklaringsenheden rubriceret søulykker, som skyldes 

“fabrikationsfejl” ved skibet, dets maskineri eller øvrige udstyr. 

Under Uopklaret er rubriceret de søulykker, hvor det under Opklaringsenhedens 

undersøgelser ikke har været muligt at angive en årsag. 

Hver hovedårsag er igen opdelt i en række mere specifikke underårsager. 

6



1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 

Søulykker 41 50 64 60 86 58 66 68 61 

Heraf forlis 1 2 3 3 4 8 2 2 1 

Døde 0 4 4 8 1 4 0 0 2 

Tilskadekomne 

2 2 10 3 7 1 4 2 9 

Tabel 1 - Handelsskibe: Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne besætningsmedlemmer som følge af 

søulykker samt forlis i årene 1989 til 1997. Der er ikke medtaget arbejds- og passagerulykker. 

Antal 

90 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 År 

Søulykker 

Døde 

Tilskadekomne 

Forlis 

Figur 1 - Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne besætningsmedlemmer som følge af søulykker, samt 

forlis for handelsskibe 1989 til 1997. 

Antal pr. 1000 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 

År 

Søulykker 

Døde 

Tilskadekomne 

Forlis 

Figur 2 - Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne besætningsmedlemmer som følge af søulykker, samt 

forlis pr. 1000 handelsskibe i perioden 1989 til 1997. 

7



I 1997 omkom 2 passagerer og 7 kom til skade da et lystfiskerfartøj kolliderede med et 

tankskib i tæt tåge. Her ud over kom én passager lettere til skade ved et passagerskibs hårde 

anløb af færgelejet og én passager kom til skade ved en kollision. 

8 

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 

Døde 3 0 0 0 0 0 1 0 2 

Tilskadekomne 

0 6 14 0 0 17 4 13 9 

Tabel 2 - Antal omkomne og tilskadekomne passagerer som følge af søulykker i årene 1989 til 1997. 

Kollision Kontaktskade Brand Slagside 

Døde 2 besætningsmedlemmer 

2 passagerer 

Tilskadekomne 

40 

30 

20 

10 

Antal/100 

0 

2 besætningsmedlemmer 

8 passagerer 

1 besætningsmedlem 

1 passager 



Tabel 3 - Antal omkomne og tilskadekomne personer som følge af søulykker i 1997 fordelt efter 

ulykkestyper. 

Tørlastskibe 

Tankskibe 

1993 1994 1995 1996 1997 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Passagerskibe 

Andre skibe 

Figur 3 - Antalsvis fordeling af søulykker på typen af handelsskib i perioden 1993 til 1997. 

1993 1994 1995 1996 1997 År 

Tørlastskibe 

Tankskibe 

Passagerskibe 

Andre skibe 

Figur 4 - Antalsvis fordeling af søulykker pr. 100 handelsskibe af hver type i perioden 1993 til 1997.



17 grundstødninger, 11 kollisioner og 13 kontaktulykker, i alt 41, udgør 2 /3, eller 67 %, af de 

61 søulykker i handelsskibe i 1997. Dette er uforandret i forhold til de tidligere år. 

Brand 

Slagside Slagside 

Grundstødning 


Hårdtvejrsskade 

Kollision 

Kontaktskade 

Maskinhavari 

1 1 

Påsejling Påsejling af skib 1 1 

1993 

1994 

1995 

1996 

1997 

1 

3 2 4 1 

3 2 3 3 

2 3 

6 3 5 3 

12 1 

Andre skibe 

Passagerskibe 

Tankskibe 

Tørlastskibe 

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 

Figur 5 - Antalsvis fordeling af søulykker i detaljer med handelsskibe for 1997. 

6 1 6 23 5 18 19 4 6 

5 13 19 2 14 6 6 2 

9 1 17 2 16 12 21 6 3 

9 11 1 16 18 31 8 6 1 

10 2 17 1 11 13 5 2 

0 20 40 60 80 100 

Brand Forlis, ukendt årsag Slagside 

Grundstødning Hårdtvejrsskade Kollision 

Kontaktskade Lækage & vandfyldning Maskinhavari 

Påsejling af skib Andet Øvelsesulykke 

Figur 6 - Antalsvis fordeling af typer af søulykker med handelsskibe for 1993 til 1997. 

9



Antal 

10 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1 

Forlis Alvorlig 

ulykke 

9 

Mindre 

ulykke 

Figur 7 - Fordeling af søulykkernes karakter for handelsskibe i 1997. 


1993 

1994 

1995 

1996 


1 

Figur 8 - Udviklingen i søulykkernes karakter for handelsskibe, 1993 - 1997. 

2 2 

2 

2 

5 2 1 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 

Figur 9 - Forlis af handelsskibe, ulykkestyperne, 1993 - 1997. 

51 

Forlis 

Alvorlig ulykke 

Mindre ulykke 

Lækage / vandfyldning 

Kollision 


Slagside 

Kæntring



Der er forlist ét handelsskib i 1997. Det er under typen "Andre skibe", idet der er tale om et 

lystfiskerfartøj på 55 tons, som forliste efter en kollision i tåge med et større tankskib. 

1993 

1994 

1995 

1996 

3 2 3 6 2 1 1 

3 1 1 5 1 1 

5 3 1 1 1 

3 2 1 3 1 1 

1997 1 1 2 3 1 1 

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 

Brand Slagside Grundstødning 

Hårdtvejrsskade Kollision Kontaktskade 

Lækage / vandfyldning Maskinhavari Påsejling af skib 

Forlis, ukendt årsag 

Figur 10 - Alvorlige søulykker med handelsskibe, ulykkestyperne, 1993 - 1997. 

Opklaringsenheden har karakteriseret 9 af de 61 søulykker i handelsskibe i 1997 som 

alvorlige. Det er 3 kollisioner, 2 grundstødninger, én kontaktskade, én brand, ét maskinhavari og 

en slagside. 

I alle 3 kollisioner var det andet skib udenlandsk, og Opklaringsenheden har i alle 3 tilfælde 

konkluderet, at kollisionen skyldes en operativ fejl i det udenlandske skib. 

Den ene kollision fandt sted på Kao-Hsiung Red mellem to store containerskibe. Det 

udenlandske skib passerede foran det danske skib, fra bagbord til styrbord, hvorefter det 

pludselig drejede 180 rundt, uden mulighed for det danske skib for at manøvrere fri. 

Den anden kollision, som fandt sted i Ålandshavet mellem en dansk kemikalietanker på 

6.544 BT og et svensk RO/RO-skib på 22.193 BT, skete fordi det svenske skib, efter en 

overhaling, pludselig drejede ca. 300 styrbord rundt, formentlig på grund af en fejlbetjening af 

selvstyreren. 

Den tredje kollision skete i tåge i Drogden mellem et større dansk passagerskib og en lettisk 

bulk carrier på 2.554 BT, som foretog manøvrer i den forkerte side af renden. 

11



Ved den ene grundstødning, nord for Fyns Hoved i mørke med svære regnbyger, blev der 

ikke holdt behørigt udkig i et ca. 300 BRT stort lastskib, ligesom den vagthavende navigatørs 

stedbestemmelser var usikre. 

Den anden grundstødning skete i Tragten, hvor den vagthavende navigatør i et ca. 300 BRT 

stort lastskib forvekslede Skanseodde Fyr med Strib Odde Fyr. 

Ved kontaktskaden fik et passagerskib betydelige skrogskader, da den vagthavende 

navigatør fejlbedømte strømmens virkning, og skibet, trods en fuld bakmanøvre, ramte molen og 

efterfølgende skransede langs kajen. 

Branden opstod i et kemikalietankskib efter rensning af oliefyret. Kort tid efter start af fyrets 

blæser slog en stikflamme ud igennem fyrets luftindtag og antændte fuelolie og rensevæske i 

spildbakken. Branden blev hurtigt slukket, men en maskinmester fik svære forbrændinger, fordi 

der gik ild i hans kedeldragt. 

Maskinhavariet skete i et stort lastskib, hvor en maskinmester blev alvorligt forbrændt af 

damp, da ventilhuset på en dampseparator revnede, formentlig på grund af væskeslag ved for 

hurtig åbning af afspærringsventilen. 

Et lastskib på 1.655 BT fik kraftig slagside i Nordsøen, og var tæt på at kæntre, da dets 

trælast på dækket og i lastrummet forskubbede sig. Besætningen blev evakueret, men det 

lykkedes at bringe skibet i havn. Skibet var overlastet. 

12



Tekniske fejl 

Uopklaret 1 

4 2 3 4 

2 1 12 1 



9 5 13 4 

0 5 10 15 20 25 30 35 

Tørlastskibe Tankskibe Passagerskibe Andre skibe 

Figur 11 - Handelsskibe - Skibstyper involveret i søulykker fordelt efter antal på hovedårsager, 1997. 

Tørlastskibe 

Tankskibe 

Passagerskibe 

4 9 2 1 

2 5 1 

3 13 12 

Andre skibe 4 4 1 

0 5 10 15 20 25 30 

Forhold uden for skibet Operative fejl Tekniske fejl Konstruktionsfejl Uopklaret 

Figur 12 - Handelsskibe - Hovedårsager til søulykker fordelt efter antal på skibstyper, 1997. 

13



14 

50 

45 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Forhold uden for 

skibet 


Tekniske fejl 

1993 1994 1995 1996 1997 

Figur 13 - Handelsskibe involveret i søulykker fordelt på hovedårsager, 1993 - 1997. 

Figur 13 viser en jævnt stigende tendens i antallet af søulykker, hvor Opklaringsenheden har 

bedømt hovedårsagen som værende “tekniske fejl”. Langt de fleste af disse er imidlertid 

karakteriseret som “mindre ulykke”. 

Is 

Operativ fejl, andet skib 

Ekstreme vejrforhold 

Fejl ved fyr, bøjer kort, 

publikationer o.l. 

Andre forhold udenfor skibet 

1 

1 

1 

3 

0 1 2 3 4 5 6 7 

Figur 14 - Handelsskibe - Fordeling af ulykkesårsager uden for skibet, 1997. 

7 


Uopklaret



I 13 søulykker i 1997 har Opklaringsenheden bedømt årsagen som "forhold uden for skibet". 

6 af disse er kollisioner, hvor Opklaringsenheden har konkluderet, at ulykken primært 

skyldes fejl i det andet skib, som i 5 af disse kollisioner var udenlandsk. 3 af disse har 

Opklaringsenheden karakteriseret som “alvorlig ulykke”. 

4 af ulykkerne er grundstødninger på grund af is eller ekstreme vind- og strømforhold. De 

sidste 3 er kontaktskader, som bl.a. skyldes ekstreme vejrforhold. 

16 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 




1993 1994 1995 1996 1997 

Figur 15 - Handelsskibe - Fordeling af ulykkesårsager uden for skibet, 1993 - 1997. 

Anden fejl, andet skib 

Is 

Fejl ved fyr, bøjer, kort, publikationer o.l. 

15



16 

Navigatoriske fejl 

Mangelfuld udkig 

Mangelfuld brodisciplin 

Fejlbetjening af udstyr 

Manøvreringsfejl 

Overholdt ikke vigepligt 

Alkohol eller andre rusmidler 

Mangelfuld sikring af last 

Utilstrækkelig uddannelse 

Andre operative fejl 

1 

1 

1 

2 

2 

2 

2 

4 

8 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 

Figur 16 - Handelsskibe -Fordeling af ulykkesårsager under gruppen "Operative fejl", 1997. 

I 31 af de 61 søulykker i handelsskibe i 1997, 51%, har Opklaringsenheden bedømt årsagen 

som "operative fejl". 

Blandt disse er 11 grundstødninger, som skyldes navigatorisk fejl eller mangelfuld 

brodisciplin - udkig. 5 er kollisioner på grund af mangelfuld udkig og misligholdelse af vigepligt 

og 8 er kontaktskader - påsejling af færgeleje og påsejling af skib - på grund af manøvreringsfejl. 

Opklaringsenheden har karakteriseret 5 af disse 31 søulykker som “alvorlig ulykke”. 

I gennemsnit for årene 1993 - 1996 er antallet af søulykker på grund af “operative fejl” 44%. 

Tallet for 1997 er således markant større. 

8

25 

20 

15 

10 

5 

0 

1993 1994 1995 1996 1997 


Stor arbejdsbelastning 




Sov på vagten 




Figur 17 - Handelsskibe - Fordeling af søulykkesårsager under gruppen "Operative fejl”, 1993 - 1997. 

I 16 af søulykkerne i handelsskibe i 1997 har Opklaringsenheden bedømt årsagen som 

"tekniske fejl". 

Det er 6 brande, 5 i maskinrum og én i aptering, hvor Opklaringsenheden har bedømt 

årsagen til at være af en sådan teknisk karakter, at besætningen ikke umiddelbart har haft 

indflydelse på fejlens opståen. Apteringsbranden blev forårsaget af antændelse af olie i en 

frituregryde. 

Endvidere 4 kontaktskader og én grundstødning , som skyldes svigtende manøvregrej samt 

én grundstødning, som skyldes black-out på grund af svigt i kølevandssystemet. 

Endelig er herunder rubriceret 3 maskinhavarier samt én hændelse, hvor et stort 

containerskib mistede 26 containere i dårligt vejr, fordi surringernes vantskruer opgik sig. 






17



5 

4 

3 

2 

1 

18 

0 

Opklaringsenheden har karakteriseret alle disse 16 søulykker som “mindre ulykke”. 

5 

Hovedmaskineri, 

inkl. propeller mv. 

3 

Hjælpemaskineri 

til skibets 

kraftforsyning 

1 

Styremaskineri, 

ror og tilhørende 

systemer 

3 

Overvågnings- og 

kontrolsystemer 

mm. 

2 

Øvrige 

hjælpesystemer 

/pumper, kedler 

1 

Lasthåndteringsudstyr 

1 

Andre tekniske 

årsager 

Figur 18 - Handelsskibe - Fordeling af søulykkesårsager som følge af tekniske fejl, 1997. 

5 1993 1994 1995 1996 1997 

4 

3 

2 

1 

0 

Hovedmaskineri, inkl. 

propeller mv. 

Hjælpemaskineri til skibets 


Styremaskineri, ror og 

tilhørende systemer 


kontrolsystemer mm. 

Øvrige hjælpesystemer 

/pumper, kedler etc.) 

Figur 19 - Handelsskibe - Fordeling af søulykkesårsager som følge af tekniske fejl, 1993 - 1997. 

Den ene "uopklarede" søulykke i handelsskibe i 1997 er en mindre maskinrumsbrand i et 

1600 tons stort lastskib. Branden opstod i et kabelbundt og blev hurtigt slukket af besætningen. 

Lasthåndterings- udstyr 

Andre tekniske årsager



1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 

Søulykker 63 78 63 71 66 56 51 68 54 

Heraf forlis 19 32 16 19 21 26 15 23 19 

Døde 5 10 1 2 6 17 5 4 5 

Tilskadekomne 

2 5 1 0 2 4 0 2 3 

Tabel 4 - Fiskeskibe: Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne fiskere som følge af søulykker samt forlis 

i årene 1989 til 1997. Der er ikke medtaget arbejdsulykker. 

Antal 

Antal pr. 1000 

80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 


Søulykker 

Døde 

Tilskadekomne 

Forlis 

Figur 20 - Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne fiskere som følge af søulykker, samt forlis for 

fiskeskibe 1989 til 1997. 

14 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 


Søulykker 

Døde 

Tilskadekomne 

Forlis 

Figur 21 - Antal søulykker, omkomne og tilskadekomne fiskere som følge af søulykker, samt forlis pr. 1000 

fiskeskibe i perioden 1989 til 1997. 

19



20 

Forlis Kæntring Grundstødning Kollision Brand 

Døde 1 3 1 

Tilskadekomne 

1 1 1 

Tabel 5 - Antal omkomne og tilskadekomne fiskere som følge af søulykker i 1997 fordelt efter ulykkestyper. 

Antal 

Antal 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

1993 1994 1995 1996 1997 

5 

0 

Fiskeskibe under 5 brt/T 

Fiskeskibe 5 - 20 brt/BT 

Fiskeskibe over 20 brt/BT 

Figur 22 - Antalsvis fordeling af søulykker på typen af fiskeskibe i perioden 1993 til 1997. 

1993 1994 1995 1996 1997 

År 

År 

Fiskeskibe under 5 brt/T 

Fiskeskibe 5 - 20 brt/BT 

Fiskeskibe over 20 brt/BT 

Figur 23 - Antalsvis fordeling af søulykker pr. 1000 fiskeskibe af hver type i perioden 1993 til 1997.

15 

10 

5 

0 

Brand 

12 


11 11 

Kollision 

Kontaktskade 



3 2 

Kæntring 

13 

Lækage & 

vand-fyldning 

2 

Påsejling af 

skib 

Figur 24 - Antalsvis fordeling af typer af søulykker i detaljer med fiskeskibe for 1997. 

11 kollisioner og 11 grundstødninger, i alt 22, udgør 41 % af de 54 søulykker i fiskeskibe. 

Hermed er antallet af disse ulykker under gennemsnittet for årene 1993 - 1996 som var på 29, 47 

%, og den kraftige forøgelse til 57 % i 1996 er muligvis en enlig svale. Det må til gengæld 

konstateres, at lækager og vandfyldning er blevet en stigende andel af ulykkerne, ofte med forlis 

til følge. 


1996 

1995 

1994 

1993 

12 11 11 3 2 13 2 

11 16 23 3 5 9 1 

9 5 1 7 1 19 2 4 2 1 

8 1 2 10 3 11 3 4 10 2 2 

13 2 1 18 4 12 2 2 7 2 3 

0 10 20 30 40 50 60 70 

Brand Forlis, ukendt årsag Forsvundet 

Grundstødning Hårdtvejrsskade Kollision 

Kontaktskade Kæntring Lækage & vandfyldning 

Maskinhavari Påsejling af skib 

Figur 25 - Antalsvis fordeling af typer af søulykker med fiskeskibe for 1993 til 1997. 

21



Antal 

22 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

19 

10 

Forlis Alvorlig 

ulykke 

25 

Mindre ulykke 

Figur 26 - Fordeling af søulykkernes karakter for fiskeskibe i 1997. 



1996 

1995 

1994 

1993 

Figur 27 - Udviklingen i søulykkernes karakter for fiskeskibe, 1993 - 1997. 

5 2 3 2 1 6 

2 4 6 3 1 7 

3 4 2 1 5 1 

3 4 2 3 10 1 1 2 

5 4 2 2 1 2 1 1 2 1 

Forlis 

Alvorlig ulykke 

Mindre ulykke 

0 5 10 15 20 25 30 

Brand Kæntring Grundstødning 

Hårdtvejrsskade Kollision Kontaktskade 

Lækage / vandfyldning Maskinhavari Påsejling af skib 

Forlis, ukendt årsag Forsvundet 

Figur 28 - Forlis af fiskeskibe, ulykkestyperne, 1993 - 1997.



I perioden 1989-96 er i gennemsnit forlist 21 fiskeskibe pr. år. I 1997 forliste 19 fiskeskibe, 

og 16 af disse var under 20 BRT. De 3 forliste fiskeskibe, der var større end 20 BRT, var på 

henholdsvis 32 BRT, 44 BRT og 55 BRT. 

Fiskeskibet på 32 BRT forliste ved Færøerne, under sejlads fra fiskeplads i godt vejr, på 

grund af en stor uidentificeret lækage. Besætningen gik i flåden og blev hentet af en helikopter. 

Fiskeskibet på 44 BRT forliste i Nordsøen under sejlads med tomt skib i dårligt vejr. Skibet 

kæntrede efter at være blevet ramt af en stor sø. Opklaringsenheden har skønnet, at vandet har 

samlet sig under overdækningen, samt at garn har forskubbet sig ud af paunerne. 3 af skibets 5 

mands store besætning omkom. 

Fiskeskibet på 55 BRT forliste under fiskeri i færøsk farvand som følge af en brand i 

maskinrummet. Brandårsagen er uopklaret men kan være opstået som følge af, at oliesprøjt fra et 

defekt brændstofrør har ramt motorens udstødsrør. Besætningen på 3 mand gik i flåden og blev 

samlet op af et andet fiskefartøj. 

5 af de 16 fiskeskibe under 20 BRT forliste på grund af vandfyldning efter lækage. Det ene 

sank ved kaj i Klaksvik og blev senere hævet. Et vandfyldtes og sank kort efter afsejling fra havn 

af uopklaret årsag og blev ikke bjærget. Det tredje fiskeskib blev slået læk under manøvrering i 

isfyldt grønlandsk havn og blev senere bjærget. En 14 tons kutter ramte en betonklods ved 

udsætning fra stranden og sank efter ca. én times sejlads på grund af vandfyldning, som for sent 

blev opdaget af besætningen. Den sidste kutter sank under bugsering på grund af en 

uidentificeret lækage. Ingen personer kom til skade ved disse 5 forlis. 

4 fiskeskibe under 20 BRT forliste efter brand. I de 3 tilfælde var det brand i motorrummet, 

og det fjerde fiskeskib sank ved kaj efter at været helt udbrændt. Det har ikke været muligt med 

sikkerhed at fastslå brandårsagerne. Ved den ene brand kom den ombordværende lettere til 

skade. 

3 fiskeskibe under 20 BRT forliste efter grundstødning. I det ene tilfælde sejlede en lille 

færøsk kutter på land, fordi den ombordværende ikke holdt udkig. Den blev slået læk og sank 

under bjærgningsforsøget. Den anden kutter fik motorstop og drev på land på Bornholm, fordi 

den ombordværende, der havde lånt kutteren, ikke kontrollerede positionen. Kutteren blev slået 

læk og sank under bjærgningsforsøget. En 9 tons kutter stødte på land på Færøerne og sank kort 

efter. Den ombordværende fisker blev fundet bevidstløs ca. ½ time efter. Han døde uden at være 

kommet til bevidsthed. 

2 fiskeskibe under 20 BRT forliste efter kollision. I det ene tilfælde kolliderede en 16 tons 

kutter i Kattegat, i dagslys med god sigtbarhed, med et udenlandsk tankskib. Opklaringsenheden 

har skønnet, at der i ingen af skibene blev holdt behørigt udkig. Begge kutterens 

besætningsmedlemmer blev reddet. I det andet tilfælde forliste en lille enmands kutter i 

Kalundborg Fjord efter kollision med en hurtigfærge. Opklaringsenheden har skønnet, at 

kollisionen skyldes en operativ fejl i hurtigfærgen. Kutterens besætningsmedlem blev reddet. 

Under sejlads fra en fiskeplads ved Færøerne kæntrede en lille kutter i en pludselig opstået 

hvirvelvind. Den ombordværende blev reddet ved en hurtig indsats fra to efterfølgende kuttere. 

På vej fra fiskepladsen ramte en lille færøsk kutter en malflydende genstand, blev slået læk og 

sank kort tid efter. De to ombordværende reddede sig i flåden. 

23



24 


1996 

1995 

1994 

1993 

3 4 2 1 

1 1 4 9 

2 10 1 

1 4 

2 1 4 2 4 1 

0 5 10 15 

Lækage / vandfyldning 

Kontaktskade 

Kollision 

Hårdtvejrsskade 


Kæntring 

Brand 

Figur 29 - Alvorlige søulykker med fiskeskibe, ulykkestyperne, 1993 - 1997. 

10 af de 54 søulykker i fiskeskibe i 1997 er af Opklaringsenheden karakteriseret som 

alvorlige søulykker. Det er 4 grundstødninger, 3 brande, 2 kollisioner og én kontaktskade. 

Den ene grundstødning skete i en afrikansk havn, hvor skibet forsøgte at komme fra kaj på 

grund af 6 m høje dønninger. Trossen kom i skruen, slæbetrossen til en assisterende bugserbåd 

brast, skibet ramte en mole og endte med at støde på grund tæt ved land. Det opstod betydelige 

skader på skibet, men ingen af besætningsmedlemmerne kom til skade. En 18 tons stor kutter 

blev alvorligt skadet, da den under indsejling til Hanstholm sejlede op på stensætningen, fordi 

den vagthavende fisker var faldet i søvn. En 50 tons færøsk kutter ramte et skær tæt ved land, 

fordi den vagthavende fisker var faldet i søvn. Den ombordværende fisker på en 5 tons stor 

færøsk kutter var så optaget af fiskeriet, at han ikke bemærkede, at kutteren sejlede mod en 

grund. 

I en 65 tons stor kutter, som lå ved kaj, røg en ombordværende fisker i køjen. Lukafet 

udbrændte og fiskeren omkom. En 53 tons stor kutter lå til ankers efter endt fiskeri, og hele 

besætningen var gået til køjs. Tilfældigt blev det opdaget, at der var brand i hjælpemotorrummet. 

Branden udviklede sig kraftigt, men blev efter nogen tid dæmpet med assistance fra andre skibe 

for herefter igen at blusse op. Ca. 12 timer efter brandens opståen, var den slukket, og det 

udbrændte skib blev bugseret i havn. Opklaringsenheden har skønnet, at branden skyldes fejl i 

det elektriske anlæg. Et 15 tons stort fiskeskib var efter endt garnsætning gået til ankers, og hele 

besætningen var gået til køjs. Om morgenen opdagede et besætningsmedlem tilfældigt, at der var 

kraftig røgudvikling ved styrehuset. Branden var så kraftig, at besætningen ikke forsøgte at 

slukke den men straks gik i flåden. Branden blev efterfølgende slukket af et redningsskib, og den 

udbrændte kutter bugseret i havn. Det har ikke været muligt for Opklaringsenden med sikkerhed 

at fastslå brandårsagen. 

Den ene kollision drejer sig om en 20 tons stor kutter, som i Østersøen, i dagslys med god 

sigtbarhed, kolliderede med et udenlandsk lastskib. De to skibes forklaringer var meget 

modstridende, hvorfor Opklaringsenheden ikke med fuld sikkerhed har kunne fastslå årsagen til 

ulykken. Fiskeskibet fik svære ovenbords skader men kunne dog bjærge sig i havn ved egen 

hjælp. Ved den anden kollision blev et 273 tons stort fiskeskib ramt af en norsk RO/RO carrier



på 12.110 BT. Ved kollisionen, som skete i mørke og tæt tåge, blev fiskeskibet så stærkt skadet, 

at det var lige ved at synke. Besætningen gik i flåden, og det lykkedes at bjærge skibet i havn. 

Opklaringsenheden har skønnet, at kollisionen hovedsagelig skyldtes en utilstrækkelig 

vigemanøvre i det norske skib. 

Den sidste søulykke, som Opklaringsenheden har karakteriseret som alvorlig, er et 100 tons 

stort fiskeskib, som ved kaj i Nuuk blev vandfyldt gennem et uforklarligt opstået stort hul i siden. 



Tekniske fejl 

Uopklaret 5 1 

11 6 

9 8 

6 8 

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 

Fiskeskibe under 20 brt/BT Fiskeskibe over 20 brt/BT 

Figur 30 - Fiskeskibe - Skibstyper involveret i søulykker fordelt efter antal på hovedårsager, 1997. 

Fiskeskibe under 20 brt/BT 

11 9 6 5 

Fiskeskibe over 20 brt/BT 6 8 8 1 

0 5 10 15 20 25 30 35 

Forhold uden for skibet Operative fejl Tekniske fejl Uopklaret 

Figur 31 - Fiskeskibe - Hovedårsager til søulykker fordelt efter antal på skibstyper, 1997. 

25



26 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Forhold uden for 

skibet 


Tekniske fejl 

1993 1994 1995 1996 1997 

Figur 32 - Fiskeskibe involveret i søulykker fordelt på hovedårsager, 1993 - 1997. 

Is 




2 

4 

4 

0 1 2 3 4 5 6 7 

Figur 33 - Fiskeskibe - Fordeling af søulykkesårsager uden for skibet, 1997. 

I 17 søulykker i 1997 har Opklaringsenheden bedømt årsagen som "Forhold uden for 

skibet". 7 af disse medførte forlis, og 2 har Opklaringsenheden karakteriseret som “alvorlig 

ulykke”. 

4 grønlandske fiskeskibe blev skadet af is. Et så alvorligt, at det efterfølgende sank langs kaj. 

I 7 tilfælde har Opklaringsenheden vurderet, at årsagen til søulykken var en operativ fejl 

begået af et andet skib. I 2 af disse tilfælde sank fiskeskibet efter at være blevet ramt af hhv. en 

7 


Uopklaret



hurtigfærge og et mindre tankskib. I ét tilfælde blev fiskeskibet alvorligt skadet efter at være 

blevet ramt af en RO/RO færge. De øvrige 4 tilfælde medførte kun mindre skader. 6 af 

søulykkerne skyldes mangelfuld udkig fra det andet skibs side, og én skyldes alkohol. 

4 søulykker skyldes ekstreme vejrforhold og førte til 2 forlis. Endelig skyldes 2 søulykker, at 

fartøjet har ramt en flydende genstand eller skjult genstand under havbunden. Begge førte til 

forlis. 

8 

6 

4 

2 

0 

Andre forhold 

udenfor skibet 

Ekstreme 

vejrforhold 

Operativ fejl, 

andet skib 

Anden fejl, andet 

skib 

1993 1994 1995 1996 1997 

Is 

Fejl ved fyr, bøjer, 

kort, publ. o.l. 

Figur 34 - Fiskeskibe - Fordeling af søulykkesårsager uden for skibet, 1993 - 1997. 







1 

1 

1 

2 

3 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 

Figur 35 - Fiskeskibe -Fordeling af søulykkesårsager under gruppen "Operative fejl", 1997. 

9 

27



17 af de 54 søulykker i fiskeskibe i 1997, 31%, skyldes "operative fejl". 3 fiskeskibe forliste 

herved, og 5 har Opklaringsenheden karakteriseret som “alvorlig ulykke”. 

9 af disse 17 ulykker er kollisioner og grundstødninger, hvor "mangelfuld udkig" har været 

den egentlige eller medvirkende årsag. Det er en mærkbar forbedring i forhold til 1996, hvor 

næsten hver 3. søulykke i fiskeskibe skyldes denne fejl. 

3 af dem var grundstødninger, hvor den vagthavende fisker var faldet i søvn. Én søulykke 

kan henføres til en navigatorisk fejl og 2 til manøvreringsfejl. 

Ét forlis kan henføres til, at føreren af et færøsk fiskefartøj var beruset, og én brand til, at en 

fisker røg i køjen. 

12 

28 

10 

8 

6 

4 

2 

0 








1993 1994 1995 1996 1997 

Figur 36 - Fiskeskibe - Fordeling af søulykkesårsager under gruppen "Operative fejl”, 1993 - 1997. 


Skibet overlastet 



Andre operative fejl



I gennemsnit for årene 1993 - 1996 er antallet af søulykker på grund af “operative fejl” 44%. 

Tallet for 1997 viser således en markant nedgang i denne årsagstype. 

6 

4 

2 

0 

Hovedmaskineri, 

inkl. propeller mv. 

3 

Navigations- udstyr 

1 1 


kontrolsystemer 

mm. 

2 

Øvrige 

hjælpesystemer 

/pumper, kedler 

1 


6 

Andre tekniske 

årsager 

Figur 37 - Fiskeskibe - Fordeling af søulykkesårsager som følge af tekniske fejl, 1996. 

I 13 søulykker har Opklaringsenheden vurderet, at årsagen kan henføres under “tekniske 

fejl”. 4 af disse medførte forlis, og 2 har Opklaringsenheden karakteriseret som “alvorlig 

ulykke”. 

2 brande og 2 lækager førte til forlis af fiskeskibet. Begge brandene formodes at være 

forårsaget af udstrømmende brændolie på hovedmotoren. Begge lækager skyldes, at skroget 

sprang læk. Endnu én maskinrumsbrand førte til, at alle måtte forlade skibet, men skibet blev 

reddet som følge af indsats udefra. 

4 mindre brande skyldes henholdsvis selvantændelse af støv i el-radiator, en “fuglerede” af 

ledninger bag instrumentpanelet, der blev så varmt, at den antændte træet, varme fra aftræksrør 

fra produktionsanlæg ombord og et knækket rør til smøreolietryksovervågning. 

Opklaringsenheden har registreret én større lækage / vandfyldning, hvor det lykkedes at 

redde skibet ved at overføre pumper fra et andet fiskeskib. Årsagen var utætte nåder. 

De øvrige søulykker var mindre ulykker, hvor der trængte vand ind i skibet, enten via utætte 

åbninger eller ventiler. 

29



14 

12 

30 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

Hovedmaskineri, inkl. propeller 

mv. 

Hjælpemaskineri til skibets 


Styremaskineri, ror og tilhørende 

systemer 

1993 1994 1995 1996 1997 

Navigationsudstyr 


kontrolsystemer mm. 

Øvrige hjælpesystemer /pumper, 

kedler etc.) 

Figur 38 - Fiskeskibe - Fordeling af søulykkesårsager som følge af tekniske fejl, 1993 - 1997. 

5 af de 6 “uopklarede” søulykker, 2 vandfyldninger på grund af ukendte lækager og 3 

brande, medførte skibets forlis. 

Den sidste er en påsejling, hvor skibet lå ubemandet ved kaj og blev påført en lækage af et 

andet, ukendt skib. Denne er af Opklaringsenheden karakteriseret som “alvorlig ulykke”. 


Andre tekniske årsager



Som tidligere nævnt skal man være forsigtig med at drage for bastante konklusioner på 

grundlag af dette forholdsvis spinkle statistikgrundlag. 

Ud fra Tabel 1 samt Figur 1 og Figur 2 kan Opklaringsenheden konstatere, at der ikke er 

nogen markant udvikling i antallet af søulykker i handelsskibe. Som i de foregående år er det 

søulykkestyperne grundstødning, kollision og kontaktskade, der tegner sig for det største antal. 

Det kan endvidere af Figur 2 konstateres, at der siden 1989 har været en stigende tendens i 

antallet af søulykker, bl.a. på grund af et uforholdsmæssigt stort antal i 1993. Dog synes denne 

tendens at være vendt i 1996 og 1997, hvor kurven i Figur 2 er faldende, hvilket især skyldes et 

faldende antal søulykker i tørlastskibe, jf. Figur 3. 

Som nævnt på side 16, kan der konstateres en stigning i antallet af søulykker, som skyldes 

operative fejl begået af vagten på broen. Kun få af disse, 5 i 1997 og hermed det mindste antal i 

perioden 1993-1997, er dog karakteriseret som “alvorlig ulykke”. 

Som nævnt på side 14 har der i 5-års perioden vist sig en stigende tendens i antallet af 

søulykker under hovedårsagen “tekniske fejl”. Kun få af disse, ingen i 1997 og 9 i perioden, er 

dog karakteriseret som “alvorlig ulykke”. 

Også i 1997 er der forlist mange fiskeskibe, 19, hvoraf de 16 var under 20 brt/BT. Forlisene 

er kort beskrevet på side 22. 

Det kan herunder konstateres, at af et samlet antal søulykker på 54 medførte de 19, 35%, at 

skibet forliste. Det drejer sig om 6 tilfælde af lækage, 5 brande, 3 grundstødninger, 2 kollisioner, 

2 kontaktulykker og én kæntring. 

Opklaringsenhedens undersøgelser i forbindelse med disse forlis bekræfter, at mindre skader 

på grund af grundstødning eller kollision meget hurtigt kan vise sig fatale for små kuttere. Det 

kan konstateres, at dårligt vedligehold har været medvirkende årsag til forlis på grund af brand 

og lækage. 

Ud fra Figur 21 kan der konstateres en faldende tendens i antallet af søulykker i fiskeskibe. 

Endelig kan det, som nævnt på side 29, konstateres, at det forholdsmæssige antal af 

søulykker i 1997 på grund af “operativ fejl”, 31 %, er betydelig mindre end gennemsnittet for 

årene 1993-1996, 44 %, og meget mindre end i 1996, 53 %. Af de 17 søulykker under denne 

hovedårsag i 1997 er det fortsat “mangelfuld udkig”, som har forårsaget de fleste, 9. 

31

SØFARTSSOCIALT KONTOR 

SØFARTSSTYRELSEN - ARBEJDSSKADER TIL SØS 1997 

Arbejdsskader til søs omfatter opgørelser, analyser og kommentarer til arbejdsulykker og 

arbejdsbetingede lidelser blandt søfarende og fiskere i dansk registrerede skibe. Til 

arbejdsulykkerne henregnes, ud over egentlige arbejdsulykker sket som en direkte følge af 

arbejdet om bord, også personskader sket som følge af søulykker og skader som følge af andre 

akutte hændelser indtruffet under forhyringen. Registreringen af arbejdsskader foregår i 

Søfartsstyrelsens Søfartssociale Kontor. 

Anmeldelser af arbejdsulykker til søs har været lovbefalet siden 1988. Alle arbejdsulykker 

og forgiftningstilfælde, der sker om bord i et dansk skib, herunder pramme, lægtere, teater- og 

restaurationsskibe, bevægelige boreplatforme og fritidsskibe med forhyret besætning, skal, hvis 

ulykken eller forgiftningen har medført uarbejdsdygtighed i en dag eller mere ud over 

tilskadekomstdagen, anmeldes til Søfartsstyrelsen. Anmeldelsespligten påhviler skibsføreren. 

Det er pålagt landets læger m.fl. at anmelde arbejdsbetingede eller mistænkt arbejdsbetingede 

lidelser hos patienter, de ser som led i deres arbejde. Anmeldelsen skal indsendes til 

Arbejdstilsynet/Arbejdsskadestyrelsen. Alle anmeldelser, der vedrører nuværende eller tidligere 

arbejdstagere på skibe videresendes fra Arbejdstilsynet til Søfartsstyrelsen. 

Formålet med anmeldelse af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser er at samle 

erfaringer med henblik på forbedringer af arbejdsmiljøet. Alle arbejdsulykker vurderes i 

fællesskab af skibsinspektører fra Styrelsens Kontor for Arbejdsmiljø og Søfartsmedicin og 

Opklaringsenheden. Dette kan føre til, at der tages initiativer i den enkelte sag med henblik på at 

sikre arbejdsforholdene det sted, hvor ulykken er sket. Mere generelle forhold har betydning for 

udarbejdelsen af regler og retningslinier med henblik på sikring af arbejdsmiljøet. Anmeldelser 

af arbejdsbetingede eller mistænkt arbejdsbetingede lidelser er med til at danne baggrund for 

synsindsatsen på skibene. 

I 1997 modtog Søfartsstyrelsen ialt 720 anmeldelser af arbejdsulykker. Heraf vedrørte de 

584 ulykker last- og passagerskibe og de resterende 136 ulykker fiskeflåden. I det følgende 

præsenteres ulykkerne i handelsflåden og fiskeflåden hver for sig. Derefter følger et afsnit om 

arbejdsbetingede lidelser og endelig følger Søfartsstyrelsens kommentarer til året. 

I 1997 modtog Søfartsstyrelsen i alt 584 anmeldelser af arbejdsulykker i handels- og 

passagerskibe. Otte af anmeldelserne var fra handelsskibe hjemmehørende i grønlandsk havn og 

2 fra skibe hjemmehørende i færøsk havn. 

Blandt de 584 tilskadekomne var de 99 kvinder og de resterende 485 var mænd. Af samtlige 

584 anmeldte skader skete de 310 (53%) blandt besætningsmedlemmer på passagerskibe. På 

DAS-skibe udgjorde danske og færøske statsborgere 97% af de tilskadekomne. På DISregistrerede 

skibe udgjorde danske og færøske statsborgere 71% af de tilskadekomne. Fraregnes 

anmeldte skader på DIS-registrerede passagerskibe faldt andelen af danske og færøske 

statsborgere til 64%. Den største gruppe udlændinge bestod af filippinske statsborgere med 36 

tilskadekomne og herefter fulgte polakker med i alt 25 anmeldte ulykker. 

32



Der er indberettet arbejdsulykker fra i alt 226 skibe, heraf 61 skibe registreret i 

DAS/Fartøjsfortegnelsen og 165 registreret i DIS. Antallet af anmeldte arbejdsulykker per skib 

varierede mellem én og 24. Der var per 30.9.97 registreret mønstrede fra 480 skibe i DIS. Der er 

således registreret arbejdsulykker på godt 1/3 (34%) af samtlige skibe i DIS. På grund af af- og 

nyregistrering har der dog været lidt flere skibe i drift i årets løb, hvorfor andelen af skibe med 

anmeldte arbejdsulykker reelt er lidt lavere. 

Nedenstående Tabel 6 giver en samlet oversigt over ulykker med personskade i last- og 

passagerskibe i 1997 samt antal dødsulykker i hver hovedkategori af arbejdsulykker. 

Type af arbejdsulykke Antal tilskadekomne Antal omkomne 

Personskader som følge af søulykker 9 2 

Personskader som følge af egentlige 

arbejdsulykker (skader sket som en følge af 

arbejdet om bord) 

534 5 

Andre skader blandt påmønstrede (færdsel til og 

fra skibet, skader i fritiden, sportsskader, 

madforgiftning mv.) 

33 1 

Samlet antal skader i last- og passagerskibe 576 8 

Tabel 6 - Antallet af anmeldte tilskadekomne og omkomne i handelsflåden 1997. 

De 9 tilskadekomne og 2 omkomne som følge af søulykker er sket ved 7 forskellige 

søulykker (4 kollisioner, 2 påsejlinger, én brand). Disse søulykker indgår i den første del af 

denne publikation. 

For at give et groft billede af hvilke typer af arbejde, der giver risiko for ulykker, er samtlige 

584 anmeldte ulykker blevet delt op på arbejdets art på ulykkestidspunktet. Statistikken er opdelt 

i ulykker om bord på henholdsvis DIS- og DAS-skibe. Sidstnævnte gruppe omfatter også skibe 

registreret i Fartøjsfortegnelsen samt skibe hjemmehørende i færøsk eller grønlandsk havn. 

Samlet blev der anmeldt 223 ulykker som følge af arbejde på dækket (45% af samtlige 

ulykker). Ulykker i maskinrummet var samlet 83 (14%) mens der som følge af arbejde i kabys og 

ved catering var 112 ulykker (19%). 

Ulykker sket i forbindelse med afprøvning af sikkerhedsudstyr omfatter hovedsagelig 

ulykker sket i forbindelse med båd- og brandøvelser. En del er sket som følge af utilstrækkelig 

kendskab til brug af redningsmidlerne. Se også afsnittene om Dødsulykker og om Alvorlige 

arbejdsulykker undersøgt af Opklaringsenheden. 

33



Personskader som følge 

af søulykker 

34 

Dæksarbejde: Arbejde 

med grej 

Dæksarbejde: 

Fortøjning, ankring 

Dæksarbejde: Lastning 

og losning 

Dæksarbejde: Andet 

arbejde på dæk 

Maskinrum: Vedl. af 

maskineri 

Maskinrum: Andet 

arbejde 

Servicearbejde: 

Tilberedning af mad 


Servering, afrydning, 


Rengøring m.v.. 

Ombordtagning og 

stuvning af stores 

Skader sket ved båd- og 

brandøvelser 

Andet skibsarbejde 

Andre skader blandt 

påmønstrerede 

5 

6 

5 

7 

8 

12 

16 

14 

15 

15 

14 

17 

17 

20 

19 

19 

20 

21 

21 

24 

23 

22 

27 

0 10 20 30 40 50 60 

31 

38 

43 

46 

DAS 

Figur 39 - Handelsskibe. Anmeldte ulykker fordelt på arbejdets art på ulykkestidspunktet 

Alvorligheden af ulykkerne kan groft vurderes ud fra, hvilken type skade den tilskadekomne 

har fået samt varigheden af sygemeldingen. I Figur 40 ses fordelingen af skadestyper i 

anmeldelser fra henholdsvis DAS- og DIS-skibe. Fordelingen er angivet i procent af samtlige 

ulykker inden for hver gruppe for at gøre data fra DAS og DIS sammenlignelige. 

Af figuren ses, at der er relativt flere mere alvorlige anmeldelser fra DIS-skibe, idet der er 

langt flere knoglebrud og mistede legemsdele (oftest fingre). Der er derimod færre forstuvninger 

og forvridninger, der som oftest er mindre alvorlige skader. De relativt set mange forbrændinger 

og forfrysninger i DAS-skibe skyldes hovedsagelig et stort antal skoldninger i kabyssen om bord 

DIS 

59



på færger og passagerskibe. Forskellene kan også til dels afspejle forskellig anmeldepraksis i de 

2 skibsgrupper. 

Mistet legemsdel 

(amputation) 

Knoglebrud 

Forstuvninger og 

forvridninger 

Bløddelsskade uden sår 

Åbne sår 

Forbrændinger og 

forfrysninger 

Ætsninger og 

forgiftninger 

Andre skader samt 

uoplyst skade 

0,8 

1,9 

3,4 

3,0 

3,1 

5,3 

6,5 

7,3 

9,6 

12,6 

9,9 

16,4 

16,1 

22,7 

33,2 

DAS DIS 

0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 45,0 50,0 

Figur 40 - Handelsskibe. Skadeart for anmeldte ulykker, 1997. Hver skadeart er vist som procent af 

samtlige ulykker inden for henholdsvis DAS og DIS. 

Varigheden af fraværet i forbindelse med ulykken er opgjort i Figur 41. Fordelingen er 

angivet i procent af samtlige ulykker inden for hver gruppe for at gøre data fra DAS og DIS 

sammenlignelige. 

Dæks- og maskinoff.: 

1 dag - 1 uge 

Dæks- og maskinoff.: 

mere end 1 uge eller død 

Dæks- og maskinbes.: 

1 dag - 1 uge 

Dæks- og maskinbes.: 


Kabys- og servicepers.: 

1 dag - 1 uge 

Kabys- og servicepers.: 


21 

31 

36 

35 

0 10 20 30 40 50 60 70 80 

47 

47 

53 

53 

64 

65 

69 

48,1 

DAS DIS 

Figur 41 Handelsskibe. Varighed af fravær ved arbejdsulykker i henholdsvis DAS og DIS-skibe angivet i 

procent af samtlige ulykker inden for hver besætningskategori og register (DAS eller DIS). 

35 

79



Af figuren ses, at i samtlige 3 grupper af besætningsmedlemmer (officerer på dæk og i 

maskinen, menige på dæk og i maskinen, kabys- og cateringbesætning) er andelen af ulykker 

med fravær på mere end en uge (eller død) væsentligt højere i DIS-skibe end i DAS-skibe. Dette 

skyldes formodentlig, som ovenfor anført, at anmeldelser fra DIS-skibe generelt omhandler mere 

alvorlige ulykker end anmeldelser fra DAS-skibe. 

Alle af- og påmønstringer om bord registreres i Register over Søfarende. Ud fra 

mønstringsstatistikken er det muligt at opgøre hyppigheden af anmeldte arbejdsulykker for 

forskellige stillingsgrupper om bord. I Figur 42 er antallet af anmeldte ulykker i forhold til antal 

arbejdspladser om bord opgjort for DIS-skibe. 

Som anført i figuren er der anmeldt 5.2 ulykker per 100 stillinger. Da der i praksis er op 

imod 2 personer per stilling svarer tallet til, at der i 1997 blev anmeldt ca. 2½ ulykke per 100 

DIS-søfarende per år. 

36 

Skibsførere 

Styrmænd 

Maskinchefer 

Maskinmestre 

Bef. skibsass., matroser 

Ubef. skibsass. 

matroser, styrm.asp. 

Maskinbes. inkl. 

aspiranter 

Kabyspersonale 

Servicepersonale 

(catering) 

Gennemsnit, besætning 

i DIS-skibe 

2,0 

2,9 

3,1 

0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0 8,0 

Figur 42 - Handelsskibe. Det relative antal arbejdsulykker per 100 stillinger per år i forskellige 

stillingskategorier. Antallet af stillinger er fastlagt ud fra antallet af udmønstrede i hver stillingsgruppe den 

30.9.97. 

4,4 

4,5 

5,2 

6,9 

6,8 

6,8 

7,6



Som anført i indledningen til dette afsnit var de 8 af de i alt 584 anmeldte ulykker i 

handelsskibe dødsulykker. Desuden er en udenlandsk havnearbejder omkommet som følge af en 

ulykke om bord på et dansk skib og 2 passagerer omkom, da et lystfiskerfartøj kolliderede med et 

større tankskib i tæt tåge. Da disse 3 forulykkede ikke var beskæftiget af skibet, indgår de ikke i 

årets statistik. I Tabel 7 er de enkelte ulykker nærmere beskrevet. Samtlige dødsulykker, såvel 

dem som var forårsaget af søulykker, som dem, der skyldtes arbejdsulykker, har været nærmere 

undersøgt af Opklaringsenheden og der er, fraset en enkelt af ulykkerne, udarbejdet 

Søulykkesrapporter i forbindelse med disse ulykker. 

Stilling Ulykkestype Hændelse 

Skibsfører Søulykke Lystfiskerfartøj kollideret med større tankskib i tæt tåge. 

Matros Søulykke Samme søulykke som ovenstående. 

Styrmand Arbejdsulykke Sket under redningsøvelse med fritfaldsbåd. Båden var 

kommet i vandet og forulykkede kom herefter i klemme 

mellem redningsbåden og skibets skrog. 

Maskinmester Arbejdsulykke Under reparation af hydrauliksystemer om bord på 

uddybningsfartøj stødt ind i el-installationer og pådraget 

sig elektrisk stød. 

Overstyrmand Arbejdsulykke Under inspektion på dækket i dårligt vejr antagelig ramt af 

sø og skyllet ud over siden. 

Matros Arbejdsulykke Var på ulykkestidspunktet i gang med at flytte 

mellemdæksluger bort fra dækket. Blev ramt af sø og 

skyllet ud over siden og forsvandt. 

Skibsassistent Arbejdsulykke Under bådøvelse blev udstyret på en redningsbåd 

fejlbetjent, og forulykkede, der befandt sig oven på 

redningsbåden, styrtede 20 meter ned og blev dræbt. 

Kok Anden ulykke På vej om bord efter landlov falder forulykkede på en glat 

kaj og styrter i havnebassinet, hvor han drukner. 

Tabel 7 - Handelsflåden. Beskrivelse af dødsulykker i handelsflåden 1997. 

Antallet af dødsulykker i 1997 svarer nogenlunde til, hvad der gennemsnitlig har været de 

senere år. Der er i perioden 1989-97 gennemsnitlig sket 7.6 dødsulykker/år i handelsflåden. 

Det bemærkes, at der i 1997 var 2 dødsulykker sket i forbindelse med afprøvning af 

redningsudstyr. Også i 1996 skete der en dødsulykke i forbindelse med en redningsøvelse. 

Udviklingen i antallet af dødsulykker i last- og passagerskibe fremgår af Figur 43. 

Oversigten starter i 1989, som var det første hele år, hvor Søfartsstyrelsen registrerede 

arbejdsulykker. Dødsulykker på skibe hjemmehørende på Færøerne og i Grønland er ikke 

medtaget i denne oversigt. Der er i perioden 1989-97 anmeldt i alt 5 dødsulykker på handelsskibe 

hjemmehørende på Færøerne og ingen fra Grønland. 

37



12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

38 

2 

3 

1 

3 

2 

4 

5 

2 

1 

1 

1 

8 

2 

7 

2 

4 

1 

4 4 

2 2 2 

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 

Søulykker Egentlige arbejdsulykker Andre ulykker 

Figur 43 - Handelsskibe. Antallet af dødsulykker på last- og passagerskibe, 1989 til 1997. Omfatter ikke 

dødsulykker på skibe hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland. 

Opklaringsenheden har, ud over undersøgelser af søulykker og dødsulykker, i 1997 

undersøgt i alt 22 udvalgte ikke-dødelige arbejdsulykker med personskade i lastskibe og 

passagerskibe, der enten blev vurderet som specielt alvorlige eller mere principielle. De 

undersøgte ulykker er ikke nødvendigvis repræsentative for arbejdsulykker sket i året løb, men 

kan give et billede af typer af arbejdsulykker i handelsflåden og sætte fokus på farlige 

arbejdsopgaver med speciel risiko for ulykker. Undersøgelsen kan enten være startet ved den 

gennemgang, der sker af alle anmeldelser af arbejdsulykker eller ved, at Opklaringsenheden på 

anden vis har fået oplysning om en ulykke. 

I Tabel 8 beskrives kort et udvalg af de ulykker, der er blevet undersøgt af 

Opklaringsenheden i 1997. Der er i forbindelse med en del af ulykkerne udarbejdet en 

søulykkesrapport. 

2 

1 

5



Arbejdets art Hændelse 

Færdsel på togdæk Tilskadekomne er antagelig gledet på det glatte dæk og faldet så 

uheldigt, at han er blevet ramt af en rangerende togstamme og 

Påspoling af kraftig wire 

på et ankerhåndteringsspil 

På vej ned i lastrum på 

coaster 

Eftersyn og rensning af 

oliefyr til kedel 

Klargøring af kraner til 

losning 

Losning af containere til 

olieplatform 

efterfølgende fået hånden under et toghjul. Hånden svært skadet. 

Under påspolingen kom wiren i bekneb mellem en rulle og en 

udluftningsventil. Kom pludselig fri igen og ramte en 

skibsassistent, som brækkede underarmen. 

Gled på en glat lejder og faldt ned på tanktoppen. Pådrog sig et 

mindre brud på rygsøjlen. Forulykkede bar sikkerhedsko og der 

blev ved undersøgelse af lejderen ikke fundet forhold, der 

umiddelbart kunne forklare uheldet. 

Efter rensningen blev en blæser startet. Kort tid efter bevirkede 

en stikflamme, at der skete antændelse af tilskadekomnes 

kedeldragt. Tilskadekomne blev alvorligt forbrændt. 

Kedeldragtens materiale var formodentlig medvirkende til det 

alvorlige forløb. 

Under klargøringen opstrammes en kæde, der holdt krogen, så 

meget at kæden sprang. Krogen ramte tilskadekomne, der 

slynges ned i åben container. Alvorligt kvæstet. 

En sø brød over dækket og forskubbede nogle containere. To 

skibsassistenter kom i klemme mellem 2 containere. Den ene 

pådrog sig alvorlige kvæstelser og blev evakueret. 

Arbejde i bovpropellerrum 2 besætningsmedlemmer arbejdede i små aflukkede rum under 

dæk. Den ene af dem udvikler symptomer på iltmangel, men 

situationen blev bragt under kontrol. Der har formodentlig været 

Redningsøvelse med 

MOB-båd 

Arbejde på skibets 

dampanlæg 

utilstrækkelig ilt i rummene. 

Under ophejsning af MOB-båden faldt båden ud af krogen, 

umiddelbart inden krog er i top af davidarm. Båden faldt frit 10 

m. ned med 2 besætningsmedlemmer om bord. 

Under åbning af en ventil på dampledning sprang ventilen og 

tilskadekomne forbrændtes alvorligt af udstrømmende damp 

under højt tryk. Skaden blev begrænset af effektiv førstehjælp. 

Reparation af kompressor Hovedstrømafbryder var ikke afbrudt under reparationsarbejdet. 

Kompressoren startede mens tilskadekomne havde hånden inde 

i krumtaphuset. Hånden blev alvorligt beskadiget. 

Påsvejsning af gelænder Under svejsningen pressede tilskadekomne sig selv ind mod 

gelænderet, der derved knækkede i den ene ende, da det endnu 

ikke var færdigsvejset. Faldt ned på underliggende lugedæksel 

og pådrog sig brud på begge arme og hovedskade. Skibet 

devierede og landsatte tilskadekomne. 

Inspektion af slæb Besætningsmedlem på slæbebåd i international fart. På vej 

tilbage fra slæbet til slæbebåden kom tilskadekomne i klemme 

mellem slæbebåden og slæbet og pådrog sig meget alvorlige 

skader af underben. Bragt i land af amerikansk marineskib. 

Tabel 8 - Handelsskibe. Uddrag af ikke-dødelige arbejdsulykker undersøgt af Opklaringsenheden, 1997. 

39



Søfartsstyrelsen har i 1997 fået kendskab til 5 dødsfald om bord i handelsskibe sket som 

følge af sygdom. I det første tilfælde blev afdøde fundet død, uden at nogen om bord havde 

kendskab til, at afdøde skulle være syg. Senere undersøgelser viste, at afdøde havde fået en 

blodprop ved hjertet. I det andet tilfælde havde den afdøde sukkersyge og døde med stor 

sikkerhed heraf. I det tredje tilfælde døde den søfarende som følge af en meget hurtig udviklende 

kræftsygdom. Den fjerde døde som følge af en ukendt febersygdom. I det femte, og sidste, 

tilfælde blev den søfarende fundet død efter at have været syg i nogle dage. 

Der er i årets løb sket 2 selvmord blandt påmønstrede søfarende. Formodentlig var begge to 

akut psykisk syge. Andre 2 søfarende, begge udlændinge, forsvandt fra deres skibe i rum sø. Det 

har ikke været muligt at klarlægge årsagen til deres forsvinden. 

I 1997 modtog Søfartsstyrelsen i alt 136 anmeldelser af tilskadekomne besætningsmedlemmer 

i fiskeskibe. 6 anmeldelser kom fra skibe hjemmehørende på Færøerne og 9 fra 

fiskeskibe hjemmehørende i Grønland. Samtlige tilskadekomne var mænd. 

Nedenstående Tabel 9 giver en samlet oversigt over ulykker med personskade i fiskeskibe i 

1997 samt antal dødsulykker i hver hovedkategori af arbejdsulykker. 

Type af arbejdsulykke Antal tilskadekomne Antal dødsulykker 

Personskader som følge af søulykker 3 5 

Personskader som følge af egentlige 

arbejdsulykker (skader sket som en følge af 

arbejdet om bord) 

121 3 

Andre skader blandt påmønstrede (færdsel til og 

fra skibet, anden skade uden direkte forbindelse 

til arbejdsfunktioner om bord) 

40 

4 0 

Samlet antal skader i fiskeskibe 128 8 

Tabel 9 - Antallet af anmeldte tilskadekomne og omkomne i fiskeflåden 1997. 

De 3 tilskadekomne og 5 omkomne som følge af søulykker er sket ved 6 forskellige 

hændelser (én kollision, 2 forlis, 2 brande, én grundstødning). Disse 6 hændelser indgår i 

Opklaringsenhedens del af denne publikation.



For at give et billede af, hvilke typer arbejde, der giver risiko for ulykker er samtlige 136 

anmeldte ulykker blevet delt op på arbejdets art på ulykkestidspunktet. 

Andre skader (færdsel til 

og fra skibet m.v.) 

Arbejde i maskinrum 

Andet arbejde på dæk og 

i kabys 

Andet arbejde direkte 

forbundet med fiskeriet 

Behandling og 

konservering af fisk 

Bjærgning af 

fiskeredskaber 

Udsætning af 

fiskeredskaber 

Klargøring og stuvning af 

redskaber 

3 

4 

9 

15 

16 

18 

24 

39 

0 5 10 15 20 25 30 35 40 

Figur 44 - Fiskeskibe. Fordelingen af arbejdets art på ulykkestidspunktet, 1997. 

Af oversigten ses, at bjærgning af redskaber hører til en af de mest risikofyldte 

arbejdsopgaver. Der blev i 1997 ikke anmeldt skader som følge af arbejde med isbånd. Ligesom 

i 1996 er der sket andre ulykker i islasten, idet der er anmeldt i alt 5 ulykker sket under arbejde 

med is. I de 2 tilfælde drejede det sig om, at isen skred og forulykkede blev ramt af store 

mængder is. Det ene tilfælde er nærmere omtalt i nedenstående afsnit Alvorlige ulykker 

undersøgt af Opklaringsenheden 

Alvorligheden af ulykkerne kan groft vurderes ud fra, hvilken type skade den tilskadekomne 

har fået. I Figur 45 ses fordelingen af skadestyper for alle 136 anmeldte ulykker. 

Som anført i Figur 45 udgjorde amputationer (mistet legemsdel) 4% af samtlige ulykker 

svarende til 5 tilskadekomne. Det drejede sig i alle 5 tilfælde om helt eller delvis mistede fingre. 

Tilsvarende drejede de 25% af skaderne sig om knoglebrud svarende til 34 skader. I 14 tilfælde 

drejede det sig om brud på fingre, i 8 tilfælde om brud på håndens knogler, 4 var armbrud, 4 var 

ribbensbrud, 2 var brud på tæer og i 3 tilfælde drejede det sig om benbrud, heraf et tilfælde af 

dobbelt åbent lår- og underbensbrud. 

41



42 

Mistet legemesdel 

(amputation) 

Knoglebrud 

Forstuvninger og 

forvridninger 

Åbne sår 

Andre skader samt 

uoplyst skade 

Drukning 

4 

4 

0 5 10 15 20 25 30 

Figur 45 - Fiskeskibe. Skadeart for anmeldte ulykker, 1997. Hver skadeart er vist som procent af samtlige 

ulykker. 

Stilling Ulykkestype Hændelse 

samme forlis som ovenstående 

samme forlis som ovenstående 

Søulykke $ ! 

17 

24 

! " 

# ! 

% 

Arbejdsulykke 

! ! 

% 

Arbejdsulykke & 

! 

! 

& % 

Arbejdsulykke ' & 

( " 

! ! 

& 

Tabel 10 - Fiskeskibe. Beskrivelse af dødsulykker i fiskerflåden 1997. 

25 

26



Som anført i indledningen til dette afsnit var de 8 af de i alt 136 anmeldte ulykker i 

fiskeskibe dødsulykker. I Tabel 10 er de enkelte ulykker nærmere beskrevet. Samtlige 

dødsulykker, såvel dem som var forårsaget af søulykker, som dem, der skyldtes arbejdsulykker, 

har været nærmere undersøgt af Opklaringsenheden, og der er udarbejdet søulykkesrapport i 

forbindelse med alle ulykkerne. 

Udviklingen i antallet af dødsulykker i fiskeskibe fremgår af nedenstående Figur 46. 

Oversigten starter i 1989, som var det første hele år, hvor Søfartsstyrelsen registrerede arbejdsulykker. 

Der er i perioden 1989-96 gennemsnitlig sket 8.8 dødsulykker/år i fiskeskibe (ekskl. 

skibe hjemmehørende på Færøerne og i Grønland). 

12 

10 

8 

6 

4 

2 

0 

1 

2 

5 

4 

8 

6 

1 

5 

1 1 

2 

3 

6 

1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 

2 

7 

4 

5 

3 

1 

3 

2 

4 

Andre ulykker 

Egentlige arbejdsulykker 

Søulykker 

Figur 46 - Fiskeskibe. Antallet af dødsulykker i fiskeskibe, 1989 til 1997. Ulykker på fiskeskibe 

hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland er ikke medtaget. De to af dødsulykkerne i 1997 skete på 

færøske skibe og indgår derfor ikke i denne figur. 

Der er i perioden 1989-97 anmeldt i alt 6 dødsulykker på fiskeskibe hjemmehørende på 

Færøerne. De 5 af disse skyldtes søulykker, heraf en i 1997, og den sidste er den i tabellen over 

dødsulykker anførte arbejdsulykke på færøsk skib. Fra grønlandske fiskeskibe er der i samme 

periode anmeldt 14 dødsulykker, hvoraf de 4 var arbejdsulykker, og de resterende 10 dødsfald 

skyldtes søulykker. 

Opklaringsenheden har i 1997 undersøgt i alt 7 udvalgte ulykker med ikke-dødelig 

personskade i fiskeskibe. De er enten fundet specielt alvorlige eller blev vurderet som mere 

principielle. Nogle af ulykkerne undersøgt af Opklaringsenheden er kort beskrevet i 

nedenstående Tabel 11. Ulykkerne er ikke repræsentative for arbejdsulykker i fiskeriet sket i 

årets løb, men kan give et billede af typer af arbejdsulykker og sætte fokus på farlige 

arbejdsopgaver med risiko for ulykker. To af ulykkerne skete på fartøjer hjemmehørende på 

Grønland . 

43



Arbejdets art Hændelse 

Bjærgning af trawl Ramt i hovedet af roterende og bøjet styrestang. Pådrog sig 

skade i panden. Bragt i land med helikopter. 

Arbejde i islasten Isen skrider og tilskadekomne får store mængder is over sig. 

Beskadigede ben og bækken. Bragt i land med helikopter. 

Indhivning af redskaber Et lønningsrør ryger op og rammer tilskadekomne i ansigtet. 

Harpunering af finhval På grund af hvalens træk i wire rev en blok sig løs og ramte 

forulykkede, der pådrog sig alvorlige kvæstelser på begge ben. 

Bjærgning af trawl Til ophaling af trawlet blev benyttet en jernkrog på en stålwire. 

Krogen slap pludselig sit tag i trawlet og rammer tilskadekomne 

i hovedet, der pådrager sig alvorlig hjernerystelse. 

Tabel 11 - Fiskeskibe. Uddrag af ikke-dødelige arbejdsulykker undersøgt af Opklaringsenheden, 1997. 

Søfartsstyrelsen har modtaget i alt 124 anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser, heraf 99 

anmeldelser vedrørende søfarende fra handelsflåden og 25 anmeldelser vedrørende fiskere. Der 

har de foregående 8 år i gennemsnit været 170 anmeldelser per år. 

Søfartsstyrelsen modtager anmeldelserne fra Arbejdstilsynet, der videresender alle 

anmeldelser som vedrører personer, der aktuelt eller tidligere har arbejdet til søs. En væsentlig 

del af anmeldelserne vedrører tidligere søfarende. Alle anmeldelserne vil blive viderebehandlet 

af Arbejdsskadestyrelsen på samme måde som anmeldelser fra landerhverv. Ikke alle kan 

forventes at blive anerkendt som arbejdsbetingede lidelser efter lov om forsikring af 

arbejdsskade. 

Diagnoserne på anmeldelserne fordeler sig for handelsskibenes vedkommende som i Figur 

47 og for fiskeskibenes vedkommende i Figur 48. 

Som det fremgår af figurerne, er høreskader fortsat den hyppigste anmeldeårsag fra 

søfarende fra handelsskibe, men også blandt fiskere er andelen stor. En del af de høreskadede har 

også udviklet kronisk øresusen. Denne til tider stærkt invaliderende tilstand kan også være en 

følge af udsættelse for støj. Hovedparten af anmeldelserne vedrører maskinbesætning, men der er 

også anmeldelser fra søfarende, der har arbejdet på dækket, herunder flere anmeldelser 

vedrørende personer, der har arbejdet på ralsugere samt på vogndæk på færger. Støj udgør fortsat 

et væsentligt arbejdsmiljøproblem i specielt maskinrum, men også andre steder om bord er der 

fortsat støjniveauer, der kan medføre varig høreskade. 

De anmeldte hjerneskader og mistænkte hjerneskader omfatter 3 matroser og én motormand, 

der alle har arbejdet på færge og der været udsat for udstødningsgasser og organiske 

opløsningsmidler i maling og andre produkter om bord. 

Hudsygdommene vedrører i 9 ud af de 10 anmeldte tilfælde cateringpersonale, der har 

udviklet allergiproblemer og andre hudproblemer i forbindelse med arbejde med 

rengøringsmidler og andre stoffer i kabyssen. Den sidste anmeldelse i denne gruppe drejer sig 

om en motormand, der har udviklet hudproblemer som følge af langvarig udsættelse for 

olieprodukter. 

44



Skader på arme, skuldre, ben mv. og rygproblemer omfatter for handelsskibenes 

vedkommende hovedsagelig anmeldelser fra yngre og midaldrende kabys- og cateringpersonale, 

som har været beskæftiget med ensidigt løftearbejde og andet ensidigt arbejde som køjeredning 

og betjening af kasseapparater. 

Anmeldelserne vedrørende nuværende og tidligere fiskere omfatter i større omfang end i 

handelsflåden skader på bevægeapparatet, herunder specielt ryggen. Fiskerierhvervet er fortsat et 

meget belastende erhverv, ikke kun fordi der ofte er mange og tunge løft, men også på grund af 

de samtidige bevægelser af skibet, der øger belastningen væsentligt. Til forskel fra en del af 

anmeldelserne fra handelsflåden drejer anmeldelserne af bevægeapparatsskaderne fra fiskeskibe 

sig oftest om kroniske nedslidningstilstande. 

Svulster 

Hjerneskader eller 

mistænkte hjerneskader 

Høreskader 

Hudsygdomme 

Luftvejssygdomme 

Rygskader 

Skader på arme, skuldre, 

ben, m.v. 

Andre lidelser 

2 

3 

3 

4 

7 

10 

0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 

Figur 47 - Handelsskibe. Fordeling af diagnoser på anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1997. 

Høreskader 

Hudsygdomme 

Rygskader 

Skader på arme, 

skuldre, ben, m.v. 

2 

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 

Figur 48 - Fiskeskibe. Fordeling af diagnoser på anmeldte arbejdsbetingede lidelser 1997. 

27 

6 

8 

43 

45 

9



Antallet af anmeldte arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser er lavere end, hvad der har 

været anmeldt i de senere år. Der blev i 1997 anmeldt 718 skader mod 827 i 1996. Der har været 

et jævnt fald siden 1994, hvor der var 1.006 anmeldelser. Nedgangen i antallet af anmeldte 

arbejdsulykker i 1997 skyldes formodentlig til dels, at en række arbejdspladser på Store Bælt er 

blevet nedlagt. Der har også været et jævnt fald i antallet af anmeldelser fra fiskerierhvervet i de 

senere år. Dette kan formentlig også tilskrives et fald i antallet af fiskeskibe. Der er registreret 

relativt set færre arbejdsulykker i DIS-skibe i 1997 i forhold til året før. Faldet i DIS-skibe er 

dog så beskeden, at det ikke er muligt med sikkerhed at konkludere nogen sikker tendens. 

Det skal indskærpes, at det er vigtigt for alle parter, at alle anmeldelsespligtige skader, det 

vil sige skader, der medfører mere end en fraværsdag ud over skadesdagen, anmeldes. 

Søfartsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen indførte den 1 januar 1998 en fælles 

anmeldelsesblanket, således at der nu kun skal udfyldes et skema mod tidligere 2. Den 

administrative byrde skulle herved blive mindre. Søfartsstyrelsen anmoder om, at man ikke 

længere anvender de gamle blanketter. 

Der var i 1997 en dødsulykke som følge af drukning i havne. Dette er et markant fald, idet 

der sidste år blev registreret 6 af denne type ulykker. Det samlede antal dødsulykker er dog stort 

set uændret i forhold til de foregående år og fortsat langt højere end gennemsnittet i andre 

erhverv. 

Fra handelsflåden er anmeldt 20 ulykker sket i forbindelse med redningsøvelser. 2 var 

dødsulykker, og 5 var meget alvorlige ulykker. Der er fortsat behov for skærpet opmærksomhed 

vedrørende sikkerhedsrisici i forbindelse med båd- og brandøvelser. 

Der sker fortsat mange alvorlige ulykker i fiskeskibe. Det bemærkes, at der i 1997 ikke er 

registreret nogle ulykker med isbånd, men at der fortsat er sket 5 ulykker i islaster, herunder flere 

meget alvorlige. Søfartsstyrelsen har de sidste 2 - 3 år gennemført syns- og oplysningskampagner 

på isbåndsområdet. Styrelsen udstedte 1. maj 1997 en ny teknisk forskrift om 

beskyttelsesanordninger ved istransportører i fiskeskibe. De nye regler giver en bedre sikkerhed 

ved ishåndtering i industrikutterne. Som et led i en bred forebyggelsesindsats mod ulykker og 

nedslidning i fiskeriet har Søfartsstyrelsen i 1997 fortsat arbejdet med at gennemføre projekt 

“Sundt fiskeskib”. 

Erfaringer fra flere hændelser i årenes løb gør, at Søfartsstyrelsen ønsker at gøre opmærksom 

på, at Radio Medical bør anvendes på et meget tidligt tidspunkt i sygdomsforløbet. Såfremt 

skibet har været i tropiske områder inden for de foregående måneder er det er vigtigt at gøre 

Radio Medical opmærksom på dette, idet det kan medføre, at der må tages specielle 

forholdsregler. Radio Medical bør også anvendes i tilfælde af akut psykisk sygdom om bord. Den 

vagthavende læge på Radio Medical vil kunne give rådgivning i håndtering af situationen eller 

foranstalte, at skibet kaldes op af en psykiater. Der var et eksempel i 1997, hvor den psykisk 

syge og besætningen om bord havde god gavn af kontakt til Radio Medical i en sådan situation. 

De anmeldte arbejdsbetingede lidelser kan - selvom de til dels afspejler fortiden - anvendes 

som et groft udtryk for karakteren af arbejdsmiljøproblemer til søs. 

46



Støj udgør fortsat et væsentligt problem, og der er fortsat behov for en indsats i såvel 

handels- som fiskeflåden. Søfartsstyrelsen har i januar 1998 sat en ny teknisk forskrift i kraft, 

der sigter på at nedbringe støjniveauet på både handels- og fiskeskibe. 

Da arbejdsmiljøindsatsen normalt vil medføre et øget antal anmeldte arbejdsskader (der 

sættes fokus på problemerne), vil man ikke kunne forvente, at et bedre arbejdsmiljø umiddelbart 

kan afspejles i statistikken. 

Ud fra Søfartsstyrelsens synsaktivitet på handels- og fiskeskibe er der stadig problemer 

inden for en række velkendte arbejdsmiljøområder. Udsættelse for kemikalier, som kan give 

langtidsskade som f.eks. kræft, hjerneskade o.l., udgør fortsat et problem. 

Lidelser i arme, ben og ryg fra cateringpersonale i passagerskibe udgør et væsentligt 

arbejdsmiljøproblem. Der er behov for en forbedring af arbejdstilrettelæggelsen for 

cateringpersonale, indretning af storesrum samt brug af tekniske hjælpemidler. 

Der er næppe tvivl om, at risici for dødsfald som følge af arbejde i stærk varme, ulykker i 

relation til redningsøvelser, ulykker generelt og ikke mindst - risici for erhversbetingede lidelser 

fra et støjfyldt miljø, udsættelse for kemiske stoffer og uhensigtsmæssige ergonomiske 

belastninger - vil kunne reduceres ved konsekvent brug af arbejdspladsvurderinger (APV) på 

skibene, som foreskrevet i Teknisk forskrift af 26/8 1996 om arbejdets udførelse om bord i skibe. 

En arbejdspladsvurdering omfatter en kortlægning af arbejdsmiljøproblemerne samt en 

prioriteret handlingsplan, der reducerer eller eliminerer belastningerne. Søfartens 

Arbejdsmiljøråd har udarbejdet en anvendelig arbejdsmiljømanual, der med fordel kan anvendes 

i arbejdet med APV. Fiskeriets Arbejdsmiljøråd er i gang med at udarbejde en 

sikkerhedshåndbog, der kan anvendes efter samme metode. 

For generelt at forbedre arbejdsmiljøet til søs vil Søfartsstyrelsen således understrege 

betydningen af, at rederier, kutterejere og arbejdsledere - i samarbejde med sikkerhedsorganisationerne 

- medvirker til gennemførelse af skriftlige arbejdspladsvurderinger for de 

arbejdsprocesser, der erfaringsmæssigt kan medføre sikkerheds- og sundhedsmæssige risici for 

søfolk og fiskere. Søfartsstyrelsen vil i de kommende år arbejde for, at de lovbefalede skriftlige 

arbejdspladsvurderinger bliver en central del af arbejdsmiljøarbejdet til søs. 

47


SØFARTSSTYRELSEN - ULYKKER TIL SØS 1997 

Ved erhvervsdykning forstås arbejdsopgaver, der udføres i vand under anvendelse af 

åndemiddeludstyr, og som normalt udføres imod vederlag, og ved tunnelarbejde forstås 

arbejdsopgaver, der udføres som komprimeret luftarbejde, d.v.s., at arbejdsstedet er 

vandfrit og under et højere tryk end atmosfæretrykket. 

Administrationen af dykkerlovgivningen ligger hos Søfartsstyrelsen. Opklaring og 

behandling af ulykkessager i forbindelse med erhvervsdykning udføres af 

Opklaringsenheden. Endvidere opklarer og sagsbehandler Opklaringsenheden ulykker i 

forbindelse med fritidsdykning i det omfang, som politiet anmoder herom. 

Søværnets Teknikskole varetager uddannelse af militære og civile erhvervsdykkere. 

Teknikskolen udfører behandling af personer, der har været udsat for trykrelaterede 

sygdomme, som f.eks. dykkersyge eller lungesprængning, eller med symptomer herpå. 

Søværnets Teknikskole er endvidere rådgiver for Søfartsstyrelsen i spørgsmål vedrørende 

dykning. 

En del ulykker er kommet til Opklaringsenhedens kendskab i forbindelse med 

hyperbar oxygen behandling, som er den behandlingsprocedure, der gives i 

behandlingstanke, hvor patienten under tryk indånder oxygen i bestemte tidsintervaller - 

populært, behandling mod dykkersyge. Søværnet råder over tre sådanne 

behandlingsanlæg, og opretholder et døgnbemandet beredskab ved Søværnets 

Teknikskole. 

Der er i alt registreret én erhvervsdykkerulykke i 1997. 

Dykkeren skulle dykke fra en arbejdsplatform ca. 4 meter over havoverfladen. På 

platformen stod en selvkørende kran monteret med en grab. Dykkeren blev sat i vandet 

siddende i den lukkede grab med fødderne i bunden af grabben. Ca. 4 meter under 

overfladen kom dykkerens ene ben i klemme mellem grabbens kæber. 

Opklaringsenheden har angivet årsagen til ulykken som værende anvendelse af helt 

uegnet materiel for udsætning af dykkeren. 

Søværnets Teknikskole har ikke haft nogle erhvervsdykkere i hyperbar oxygen 

behandling i 1997. 

48

ULYKKER TIL SØS 1997 - Søfartsstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?