III. På sporet af den menneskelige personlighed

204 Personlighedens Almene Grundlag Il
virksomhed, men hvis kun den ene part parrer sig, mens den anden er et uvilligt
objekt (voldtægt), så er der ikke tale om social virksomhed. Social virksombed
skal med andre ord opfylde princippet om gensidighed-eller quid pro quo (noget
for noget), som man har sagt siden antikken.
I den forbindelse indser vi iøvrigt, hvilken overvældende betydning den sociale
kommunikation og identificering har. Før man kan engagere sig i social
virksomhed, skal der etableres en form for enighed parterne imellem om, hvad
det er for et forhold, der er tale om. Det er dette parringslegen skal tjene til, og
det kan være en langvarig proces, før begge parter er indstillet på den rigtigt
måde. Hos lavere dyr sker det endda af og til, at den ene part ikke får præsenteret
sig som seksualobjekt tilstrækkeligt præcist, hvilket medfører, at den anden
part sanser den elskovsfulde som etfødeobjekt! Det er indlysende, at den affektive
og emotionelle genspejling må blive en afgørende faktor i udviklingen af
den sociale virksomhed, som vi har nævnt.
Den sociale virksomhed, som vi har tegnet den, er imidlertid kun den første
form. Der udvikler sig snart former, hvor parterne i fællesskab kan forholde sig
til noget tredje, hvorved den enkeltes sandsynlighed for at nå sit objekt øges.
Hvor der altså er tale om, at individet når sit objekt ved hjælp af den anden.
Princippet om gensidighed gælder imidlertid fortsat. Ovenstående tegning
udtrykker derfor fortsat den sociale virksomheds grundprincip (også her gælder,
at den første form er den almene form).
Trinene i den sociale virksombeds udvikling følger nøje Leontjevs virksomhedsgenese,
som jeg har vist i Springet fra dyr til menneske. Det vil sige, at der
findes en social virksombedsform analog til simpel virksombed (det er den, vi
netop har tegnet), en social virksomhedsform analog til den operationelle virksomhed,
og en social virksombedsform analog til den intellektuelle virksomhed.
Hvor den operationelle virksombed er kendetegnet ved alternative eller parallelle
veje til målet, der er den analoge sociale virksomhed kendetegnet ved, at
individerne samarbejder parallelt. Hvor den intellektuelle virksombed er kendetegnet
ved en serielt forbundet operationsgang til målet, der er den analoge
sociale virksombed kendetegnet ved, at individerne samarbejder serielt i opnåelsen
af målet. Det er også det, man kalder arbejdsdeling. Den parallelt forbundne
sociale virksombed (hvor individerne virker ved siden af hinanden, gør
det sanune) kaldes en association. Den serielt forbundne sociale virksombed
(hvor individerne virker i forlængelse af hinanden, har arbejdsdelte funktioner)
kaldes en kooperation.
Da operationer kan opfattes som psykologiske midler, så knytter der sig også
en udvikling af middelbruget til virksomhedsgenesen. Eller redskabsbruget
Som dyrestudier har demonstreret, så kan dyr på den operationelle virksombeds
trin bruge redskaber, mens dyr på intellektets trin kan lave forarbejdede redskaber
(værktøjsbrug).