III. På sporet af den menneskelige personlighed

More documents

Recommendations

Info

208 Personlighedens Almene Gmndlag Il l. Socialt samvirke 2. Redskabsvirksomhed 3. Sprog Faktisk korme vi være gået endnu længere tilbage end Rousseau. F.eks. til Lukrets afhandling Om Universets Natur fra år SS før nul. Og Lukrets værk er endda blot en gendigtning af Bpikors lære, der igen bar sit forlæg hos Demokril. Af Dernokrits filosofi er der kon overleveret fragmenter og brudstykker. Men der findes et (DK 68 BS), hvor vi finder følgende antropogenese: "De første mennesker som blev til, siger de, levede et uordnet og dyrisk liv, og gik hver for sig ud efter føde ... Da de blev angrebet af dyr, indså de deres eget bedste og kom hverandre til hjælp, og siden de var sammen på grund af frygt, lærte de lidt efter lidt hverandres særtræk. Skønt deres lydfrembringelser først var uden klar betydning og forvirrede, artikolerede de lidt efter lidt deres ord og ved gensidigt fastsatte syrnboler for hver foreliggende ting, gjorde de sig kendt med den betydning alle betegnelserne skolie have ... Da de var blevet kendt med ilden og de øvrige nyttige dyr, opfandt de også konsterne og det øvrige, som er nyttigt for det fælles bedste. I det hele taget blev nøden selv mermeskets læremester: den tilførte på rigtig måde lærdom om enhver ting til et levende væsen, der var vel udstyret fra naturens side og som havde hænder og tanke og sjælens skarpsindighed til hjælpere i alle ting." 7 Nu er der selvfølgelig ikke noget at sige til, at alle materialistiske antropogeneser fremhæver disse tre træk. Det er træk, der kendetegner mermesket. En antropogenese, der lader trækkene blive til, kan derfor i den forstand ikke være fejlagtig. Men den forklarer til gengæld beller ikke noget, blot fordi de rigtige træk dukker op. Hvorfor dukker de op? Det er det spørgsmål, man må forsøge at besvare. Og det er ikke gjort med en benvisning til, at behovet skabte dem. Selvfølgelig er en rigtig forklaring et ideelt krav, der vanskeligt kan opfyldes på netop antropogenesens område, men man må i det mindste være i stand til at skelne imellem tilløbet til en forklaring og den rene ad hoc løsning. I Leontjevs antropogenetiske beskrivelse er sprogforklaringen rent ad hoc. I værktøjsforklaringen er der en beskrivelse af en vigtig sammenhæng mellem redskabet og den sociale struktur, men det er uforklaret, hvordan menneskets redskabsbrug er blevet så meget anderledes end dyrets. En egentlig forklaring på mermeskets særegne sociale samvirke er der imidlertid et rigtigt bud på i teorien om det adskilte mål og motiv. Handlingen og den dermed forbundne 'bevidsthed' er Leontjevs ægte bidrag til en forståelse af forskellen mellem dyr og mermeske. Ikke lige i øjet N år man i foredrag eller forelæsninger begynder at udrede Leontjevs teori om handlingen som det særegent mermeskelige og bruger hans klapjagt som eksempel eller prototype, så er der altid en tilhører, der udbryder, at det jo også
Mennesket ifØlge Leontjev 209 gælder for løver! Indtil en Disneyfilm blev identificeret som kilden, var det en yderst vanskelig indvending at gendrive og førte til de mest omstændelige bortforklaringer. Siden var det gjort med at stirre den formastelige hvast i øjnene og erklære, at løver ikke driver klapjagt- undtagen i Disneyfilm l Løver driver formentlig ikke klapjagt, men problemet er alligevel langtfra løst, for chirnpanzer driver klapjagt! Fra reservatet i Gombe Stream, Tanzania, har Jane Lawick-Goodal således en beskrivelse, der klart er et - omend primitivt - tilfælde af chimpanzers klapjagt på en bavian. Dette burde løvrigt ikke forundre. Teoretisk set er klapjagt et tilfælde af seriel social virksombed eller kooperation og hører til i virsombedsskemaet under intellektuel virksomhed, som Leontjev netop tilskriver de højere primater. Problemet går igen i det andet særegne træk, som Leontjev bruger til at bestemme mennesket: redskabstilvirkningen. Også dette hører til intellektets stadium, og der findes talrige eksempler på redskabstilvirkning hos menneskeaberne. Primitive, javist, men de er der. Nu lægger Leontjev ganske vist en lang række egenskaber ind i det menneskelige redskabsbrug, som ikke findes i dyrenes redskabsbrug (som Leontjev naturligvis anerkender), men det betyder, at redskabsfremstillingen ikke i sig selv kan forklare disse ekstra-egenskaber. Menneskets intellektuelle formåen er meget større end abens og dets redskabstilvirkning og sociale samvirke er langt mere komplekst. Men forskellen på dyr og menneske er ikke et spørgsmål om størrelse og kompleksitet. Der er en afgørende kvalitativ forskel og ikke blot en kvantitativ forskel. Men hermed siger det sig selv, at forskellen ikke kan findes inden for intellektet, der er en kvalitet, som vi har tilfælles med de højere aber. Og derfor er hverken det sociale samvirke eller redskabstilvirkningen de træk, der er menneskets unikke (og dermed definerende) træk. Og man kan heller ikke søge tilflugt i sprogevnen. Som evne hører den til intellektet, og det er derfor yderst teoretisk tilfredsstillende, at det faktisk empirisk har vist sig, at aber formår at tilegne sig, anvende og kreativt generere sprog. Primitivt, javist, men immervæk sprog. 8 Har man indset - og det er teoretisk vigtigt - at menneskets intellekt adskiller sig fra dyrets intellekt, fordi mennesket adskiller sig fra dyret, og ikke omvendt, så opstår imidlertid problemet om, hvor man overhovedet skal lede efter forskellen henne? Den kvalitative forskel ligger ikke i sanser og muskler, den ligger ikke i det perceptuelle apparat, den ligger ikke i sindet eller i intellektet. Den ligger ikke i følelseslivet, for de højere aber har både affekter, emotioner og følelser. Den ligger ikke i det sociale samvirke eller arbejdsdelingen. Den ligger ikke i anvendelsen og tilvirkningen af redskaber, og den ligger ikke i sprogevnen. Men hvad er der så tilbage? Ja, umiddelbart ser der ikke ud til at være noget tilbage. Men det kan kun skyldes, at vi leder et helt forkert sted. På en forkert dimension. Er der en anden dimension? Ja, lad os se på det.
Page 1: III. På sporet af den menneskelige
Page 7: Arbejde og sprog Mennesket ifØlge

III. På sporet af den menneskelige personlighed

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?