Skolebørn og diabetes - Diabetesforeningen
Skolebørn og diabetes - Diabetesforeningen
Skolebørn og diabetes - Diabetesforeningen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Skolebørn</strong> <strong>og</strong> <strong>diabetes</strong>. En litteraturbaseret afklaring.<br />
Især ungdommen er en svær tid for en person med <strong>diabetes</strong>. Undersøgelser har således<br />
vist, at efterhånden som børnene bliver ældre, ser de regulering <strong>og</strong> styring af en <strong>diabetes</strong><br />
som tiltagende besværlig. Så kan unge motiveres til at få mere styr på deres <strong>diabetes</strong>, vil<br />
dette formentlig <strong>og</strong>så forbedre deres evne til at tackle sygdommen senere i<br />
voksenlivet. 44<br />
Flere forældre kan berette, at deres teenagere ikke havde lyst til selv at fortælle de<br />
andre i skolen om deres sygdom – fordi de ikke ønskede at være anderledes. På samme<br />
tid var de <strong>og</strong>så utilbøjelige til at tage imod hjælp fra forældrene. Således rapporterer flere<br />
om situationer, hvor personalet på skolen intet viste om teenageres <strong>diabetes</strong>. I de ældre<br />
klasser er det almindeligt, at unge med <strong>diabetes</strong> spiser den samme mad som<br />
klassekammeraterne, <strong>og</strong> at perioder med eksaminer <strong>og</strong> prøver <strong>og</strong> deraf følgende stress<br />
gør det svært at være velreguleret. Andre udtalte blot, at stressen fjernede deres fokus<br />
fra deres <strong>diabetes</strong>relaterede egenomsorg. Ud af fire interviewede gymnasieelever fortalte<br />
to, at det nu var blevet nemmere, fordi de havde valgt den linie, de kunne lide, <strong>og</strong> det at<br />
have en sygdom blev accepteret i klassen. For de to andre forsatte problemerne, <strong>og</strong> de<br />
undlod at fortælle omgivelserne om sygdommen. 10<br />
Nedenstående tabeller stammer fra en amerikansk artikel 65 . De er opdelt efter barnets<br />
alder <strong>og</strong> klarlægger sundhedspædag<strong>og</strong>iske <strong>og</strong> psykol<strong>og</strong>iske fokusområder i relation til<br />
<strong>diabetes</strong>. Disse fokusområder er væsentlige at gennemgå, når der skal udarbejdes en<br />
individuel plan for det enkelte skolebarn med <strong>diabetes</strong> <strong>og</strong> skal altså opfattes som en<br />
ledetråd.<br />
Det lille barn (4-7 år)<br />
1. kan føle, at han eller hun har gjort n<strong>og</strong>et galt<br />
2. kan tro, at <strong>diabetes</strong> smitter<br />
3. skal begynde at forstå, at dårlige spisevaner <strong>og</strong> fysisk aktivitet kan føre til episoder med lavt<br />
blodsukker<br />
4. har brug for hjælp til at erkende tegn på hyp<strong>og</strong>lykæmi<br />
5. har brug for supervision i forbindelse med måltider, bl.a. for at sikre, at måltidet fuldføres<br />
6. skal hjælpes til egenkontrol på et simpelt niveau, herunder proceduren omkring blodsukker-måling <strong>og</strong><br />
insulinadministration<br />
7. må ikke underlægges restriktioner, mht. leg <strong>og</strong> aktiviteter<br />
8. skal ikke udskilles fra gruppen<br />
Mellemskole barnet (8-12 år)<br />
1. kan forstå rationalet ved insulin-terapi, diæt <strong>og</strong> ændringer i blodsukkeret<br />
2. kan under supervision varetage selvkontrol i stigende omfang<br />
3. kan nu lære at monitorere blodsukker<br />
4. kan i 9-10 års alderen (n<strong>og</strong>le gange tidligere) selv injicere insulin<br />
<strong>Diabetesforeningen</strong> – Kjeld Bruun-Jensen - 22. oktober 2007<br />
19