2 - Samvirkende Menighedsplejer

More documents

Recommendations

Info

Kirkeministeren besøgte årsmødet i Slagelse Kirkeminister Johannes Lebech indledte sin tale ved Samvirkende Menighedsplejers årsmøde med at berette om en stor undersøgelse om befolkningernes holdning til folkekirkerne i de nordiske lande. Når det kom til spørgsmålet om, hvad kirkerne især burde satse på, var svaret „Hjælp de gamle og syge“ det svar, som fik topprioritet. International katastrofehjælp kom på andenpladsen. Vedligeholdelse af kirker og kirkebygninger på 3. og 4 4. plads. Med i rækken var også åbne kirkebygninger og børne- og ungdomsarbejde. Det er, sagde kirkeministreren,tankevækkende, at når man i disse års danske velfærdssamfund spørger danskerne, hvad de mener, kirken skal satse på, så sætter man diakonien i form af hjælp til gamle og syge på førstepladsen. Set i et historisk perspektiv har det altid været tydeligt, at kirken har spillet en afgørende rolle i omsorg for gamle, syge og fattige. Det er en meget gammel tradition at samle ind i kirkerne til omsorg for de svage. Og lige siden vi i 1903 fik den første lov om menighedsråd, har man kunnet læse i loven, at det er en af menighedsrådets opgaver at forvalte dét, der bliver lagt i kirkebøsserne til menighedsplejen. Organisationerne er en del af billedet De frie kirkelige organisationer er ikke en del af den officielle kirke, men de er jo alligevel en meget vigtig del af det samlede folkekirkelige billede og indsatsen i Danmark. Diakonissehusene har spillet en me-
get stor rolle for sundhedsvæsenet. Diakonale institutioner som Menighedsplejerne, Kirkens Korshær, KFUM’s sociale arbejde og KFUKs sociale arbejde osv. har opbygget herberger, varmestuer, pensionater, behandlingshjem osv. Der er ydet en enorm indsats for mennesker med sociale eller livsmæssige problemer. Men de diakonale organisationer lever i dag i høj grad, fordi de har været åbne for at tage opgaver op, som det offentlige net ikke har været i stand til at dække ind. - Måske hænger det også sammen med, at mennesker føler, at der hos de offentlige myndigheder er lidt for megen registrering. Når danskerne prioriterer den diakonale omsorg så højt, tror jeg også, at det er udtryk for, at man gerne vil havde det offentlige system suppleret med den ekstra dimension af medmenneskeligt fællesskab og omsorg, den næstekærlighed, som er en integreret del af kristendommen, og som har været drivkraften for den diakonale indsats på alle niveauer. Der er desuden - tror jeg - en sammenhæng med det opbrud, der er sket i de traditionelle famlie- og fællesskabsmønstre. Arbejde og afstande gør, at vi ofte føler, at vi ikke kan yde de gamle og syge og svage den omsorg, som vi egentlig synes, de fortjener. Diakoni på sogneplan I de senere år er der sket en betydelig udvikling af den diakonale indsats på sogneplan. Jeg er overbevist om, at den udvikling vil fortsætte. Meget fra de frie kirkelige organisationers liv er flyttet ind som en del af sognemenighedens liv. F.eks. bibelkredse, studiekredse og ydre mission. Det skyldes for en del den store udbygning af de ydre rammer i sognene og tillige, at der i den kirkelige lovgivning er skabt muligheder for, at de menighedsråd, der ønsker det, kan udvide de 5 kirkelige aktiviteter betydeligt. Sognemedhjælperne er blevet ansat, fordi mange menighedsråd har ment, at undervisningsmæssige og diakonale opgaver skulle løses. Kirkeministeren omtalte også de udvalg om diakonale forhold, som biskopperne har nedsat, men arbejdet med denne rapport er ikke afsluttet, og ministeren ønskede derfor ikke nu at kommentere den. Men, sluttede kirkeministeren: „Kernen og drivkraften i den diakonalte indsats er jo det kald til kærlighed og omsorg for vor næste, som lyder til hver af os i det kristne evangelium. Mange af disse udfordringer kan kun mødes af en større gruppe mennesker i fællesskab. Og heldigvis er de omkring 50.000 mennesker, der allerede i dag er frivilligt engagerede i det diakonale arbejde, et signal om, at det nok skal vise sig at komme forventningen i møde“.
Page 1 and 2: Sammen OM MENIGHEDSPLEJE Årsmøde
Page 3: Aktuel kommentar - fra formandens b
Page 7 and 8: vedstadsområdet, hvor traditionern
Page 9 and 10: fulde. Hvis den kristne skulle gør
Page 11 and 12: „Sagt på en anden måde: Værdig
Page 13 and 14: To gik ud To fik blomster og tak i
Page 15 and 16: Inspirationsdag i Enghave Kirke, K
Page 17 and 18: der r det, vi ser nu. 17
Page 19 and 20: des skuffe i chatollet - mindeskuff
Page 21 and 22: lige. Fra afsnittet om det frivilli
Page 23 and 24: Den hellige almindelige kirke Men
Page 25 and 26: flyselskabet - fik godkendt en over
Page 27 and 28: Besøgstjeneste på tværs af sogne
Page 29 and 30: Margaret Lodberg har 1. juni været
Page 31 and 32: Genbrug fra a til z Der er næsten

2 - Samvirkende Menighedsplejer

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?