Bunkeren er bemandet af det faste projektteam: Fra venstre byggekoordinator Bjarne Dalgaard fra Slots- og Ejendomsstyrelsen og hans kollega projektleder Linda Pejtersen, projektleder i COWI Per Jansen og arkivleder fra Det Danske Filminstitut Jacob Trock. Foto: Stig Stasig taldåsen, hvor fi lmene ligger. Hvis ikke fi lmen bliver fjernet, spreder gassen sig til andre fi lm. Efter en bevilling fra Folketinget i 2001 gik man i gang med at undersøge mulighederne for at fi nde et egnet opbevaringssted. Valget faldt på bunkeren i Store Dyrehave i Hillerød, der ud over den ældre danske fi lmskat bliver hjemsted for Det Kgl. Bibliotek og Nationalmuseets fotos, der også indeholder nitratmateriale. Arkivet bliver dermed nationalt og skal indeholde i alt 80 tons materiale svarende til 4.800 meter hylder. Film skal opbevares i minus fem grader „Vores mål er at sikre rammerne for, at fi lmene kan få den længst mulige levetid,“ siger Linda Pejtersen fra Slots- og Ejendomsstyrelsen. „Derfor stiller vi store krav til forholdene i det nye nitratfi lmarkiv, så fi lmene kan opbevares optimalt. Arkivet skal bl.a. have en konstant luftfugtighed på 30 procent og en temperatur på minus fem grader.“ Nitratfi lmenes særlige egenskaber stiller komplicerede og strenge internationale krav til, hvordan ingeniørerne skal nedkøle bygningen og sikre, at brandsikkerheden er i top. Ved at holde fi lmene under en relativ lav fugtighed og sænke temperaturen til under frysepunktet får man nemlig fi lmens kemiske processer til at løbe langsommere. Dermed kan man standse fi lmens nedbrydningshastighed. Bunkerens placering to meter under jordoverfl aden giver en naturlig fordel. Når man går ned ad trappen til bunkeren, mærker man tydeligt, at temperaturen falder. „Bunkerens beliggenhed er en fordel, når man skal køle bygningen, fordi den ikke bliver påvirket af solens varme, ligesom temperaturpåvirkningerne i den varme periode er noget lavere fra jorden. Men for at få temperaturen ned under frysepunktet skal der et centralt køleanlæg til at køle bunkeren på en konstant temperatur,“ fortæller Per Jansen, der er projektchef i cowi. Som en bordbombe I øjeblikket er et arbejdssjak ved at nedbryde metalgitre i bunkerens labyrintiske gange og gøre klar til at opføre 75 mindre celler, der hver bliver på størrelse med et lille kollegieværelse. Hver celle skal indeholde 300-400 opbevaringsbokse med samme<strong>nr</strong>ullede fi lm. Det svarer til ca. et ton fi lm i hver celle. For at kunne modstå trykket fra en brand bliver vægge og døre i cellerne dimensioneret efter særlige internationale standarder. Eksplosionsåbninger i taget vil afl aste trykket og sørge for, at branden ikke breder sig. Samtidig lukker specielle branddøre, der bl.a. består af indvendige skydedøre, for at hindre, at branden breder sig fra den enkelte celle ud mod adgangsvejene. „Det eksplosionsagtige brandforløb kan sammenlignes med en bordbombe, der springer i luften: Den er kort og kraftig. Men hvor en bordbombe kun indeholder et par gram nitrat, vil braget fra en rulle fi lm, der vejer 2,5 kg svare til ca. 1200 bordbomber,“ fortæller Jacob Trock. @ Projektchef Per Jansen, pejn@cowi.dk www.dfi .dk „Alle gamle fi lm er værdige at bevare. Hvis man bare havde kasseret det, der førhen ikke havde interesse, ville mange uvurderlige fi lm være gået tabt,“ siger Jacob Trock. Foto: Stig Stasig Asta Nielsen kommer frem af gemmerne Gamle stumfi lm fortæller historien om os selv, mener arkivleder Jacob Trock fra Det Danske Filminstitut 6 • Internationalt nyhedsmagasin fra cowi Internationalt nyhedsmagasin fra cowi • 7