You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Filosofi:<br />
Fra metafysik til fysik II<br />
- og hermed trækkes tæppet væk under den etablerede videnskab!<br />
Af Ernst Rasmussen<br />
Denne anden og afsluttende del af artiklen<br />
er fortsat fra diføt <strong>nyt</strong> 64, side 8-11.<br />
Men for nu at trænge dybere ind i de ting<br />
som Kant faktisk opdagede, så er der dog<br />
en person der her fortjener at blive<br />
nævnt – og denne person er Rudolf Steiner.<br />
Selvom Steiner i sin doktorafhandling<br />
i filosofi (bearbejdet i bogform med titlen:<br />
»Sandhed og videnskab«) behandler<br />
hvad man kunne kalde »et opgør med<br />
den traditionelle Kants teorier« som et<br />
klart hovedtema, så er det dog tankevækkende<br />
at konstatere hvor mange<br />
sammenfald der nu her kan findes mellem<br />
Steiners eget syn på verdenserkendelsen<br />
set i forhold til Kants nye (reviderede)<br />
syn på samme sag. Inden jeg, på<br />
baggrund af EF’s beskrivelser, vil skitsere<br />
et par eksempler på dette, bør man dog<br />
først nævne et grundlæggende forhold<br />
som er karakteristisk for de to store filosoffers<br />
syn på erkendelsen rent generelt.<br />
Steiner opponerer flere steder imod<br />
den såkaldte »a priori« ide der er så<br />
karakteristisk for Kants – gennem mange<br />
år fastholdte – påstand om at noget måtte<br />
forudsættes »for inden« dvs. før den<br />
egentlige erkendelsesakt kunne begynde.<br />
Og i så fald måtte denne erkendelse<br />
altid være »begrænset af disse forudsætninger«<br />
(som f.eks. kunne være tiden og<br />
rummet). Sammenk<strong>nyt</strong>tet med dette var<br />
også ideen om at selve tingenes væsen<br />
(»tingene i sig selv«) lå gemt »inde i« eller<br />
»bag ved« tingene, men på en måde så de<br />
aldrig kunne »trænge igennem« til et felt<br />
eller et stadie hvor de kunne erkendes.<br />
Overfor dette kunne Steiner hævde:<br />
Hvad <strong>nyt</strong>ter det at postulere et eller andet<br />
mystisk væsen inde i tingen hvis dette<br />
væsen aldrig kan give sig udslag i det<br />
ydre hvor tingene kan iagttages og forstås?<br />
For at illustrere hvorledes man i stedet<br />
burde betragte denne sag anvender Steiner<br />
flere steder et meget simpelt, men instruktivt<br />
billede. Man kunne forestille sig<br />
en klump smeltet lak, hvori man, med<br />
sin signetring, sætter et særligt aftryk.<br />
Den materialistisk indstillede person ville<br />
nu i lakken søge blot det mindste fnug<br />
af metal fra mødet med ringen som bevis<br />
på, at der virkelig, fra et helt andet område,<br />
var overført noget som kunne have<br />
ændret lakken. Da han imidlertid slet intet<br />
kunne finde ville han begynde at udspekulere<br />
forskellige teorier om hvad<br />
der kunne være sket. Men her overser<br />
man netop det væsentlige siger Steiner.<br />
Signetringen har jo sat et aftryk i lakken<br />
hvor der står Møller! På samme måde bør<br />
man også betragte den fysiske verden –<br />
som »et aftryk«, hvor man, med den rette<br />
indstilling, har mulighed for at »aflæse«<br />
principper og lovmæssigheder fra en<br />
ganske anden (Steiner ville sige »åndelig«)<br />
verden, skønt man ikke finder noget<br />
»åndeligt stof« gemt i de fysiske former.<br />
Det ser ud til at Kant (i sit sidste værk)<br />
nærmer sig en noget lignende opfattelse.<br />
13
Change language