27.07.2013 Views

difoet-nyt 65.vp - heerfordt.dk

difoet-nyt 65.vp - heerfordt.dk

difoet-nyt 65.vp - heerfordt.dk

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Filosofi:<br />

Fra metafysik til fysik II<br />

- og hermed trækkes tæppet væk under den etablerede videnskab!<br />

Af Ernst Rasmussen<br />

Denne anden og afsluttende del af artiklen<br />

er fortsat fra diføt <strong>nyt</strong> 64, side 8-11.<br />

Men for nu at trænge dybere ind i de ting<br />

som Kant faktisk opdagede, så er der dog<br />

en person der her fortjener at blive<br />

nævnt – og denne person er Rudolf Steiner.<br />

Selvom Steiner i sin doktorafhandling<br />

i filosofi (bearbejdet i bogform med titlen:<br />

»Sandhed og videnskab«) behandler<br />

hvad man kunne kalde »et opgør med<br />

den traditionelle Kants teorier« som et<br />

klart hovedtema, så er det dog tankevækkende<br />

at konstatere hvor mange<br />

sammenfald der nu her kan findes mellem<br />

Steiners eget syn på verdenserkendelsen<br />

set i forhold til Kants nye (reviderede)<br />

syn på samme sag. Inden jeg, på<br />

baggrund af EF’s beskrivelser, vil skitsere<br />

et par eksempler på dette, bør man dog<br />

først nævne et grundlæggende forhold<br />

som er karakteristisk for de to store filosoffers<br />

syn på erkendelsen rent generelt.<br />

Steiner opponerer flere steder imod<br />

den såkaldte »a priori« ide der er så<br />

karakteristisk for Kants – gennem mange<br />

år fastholdte – påstand om at noget måtte<br />

forudsættes »for inden« dvs. før den<br />

egentlige erkendelsesakt kunne begynde.<br />

Og i så fald måtte denne erkendelse<br />

altid være »begrænset af disse forudsætninger«<br />

(som f.eks. kunne være tiden og<br />

rummet). Sammenk<strong>nyt</strong>tet med dette var<br />

også ideen om at selve tingenes væsen<br />

(»tingene i sig selv«) lå gemt »inde i« eller<br />

»bag ved« tingene, men på en måde så de<br />

aldrig kunne »trænge igennem« til et felt<br />

eller et stadie hvor de kunne erkendes.<br />

Overfor dette kunne Steiner hævde:<br />

Hvad <strong>nyt</strong>ter det at postulere et eller andet<br />

mystisk væsen inde i tingen hvis dette<br />

væsen aldrig kan give sig udslag i det<br />

ydre hvor tingene kan iagttages og forstås?<br />

For at illustrere hvorledes man i stedet<br />

burde betragte denne sag anvender Steiner<br />

flere steder et meget simpelt, men instruktivt<br />

billede. Man kunne forestille sig<br />

en klump smeltet lak, hvori man, med<br />

sin signetring, sætter et særligt aftryk.<br />

Den materialistisk indstillede person ville<br />

nu i lakken søge blot det mindste fnug<br />

af metal fra mødet med ringen som bevis<br />

på, at der virkelig, fra et helt andet område,<br />

var overført noget som kunne have<br />

ændret lakken. Da han imidlertid slet intet<br />

kunne finde ville han begynde at udspekulere<br />

forskellige teorier om hvad<br />

der kunne være sket. Men her overser<br />

man netop det væsentlige siger Steiner.<br />

Signetringen har jo sat et aftryk i lakken<br />

hvor der står Møller! På samme måde bør<br />

man også betragte den fysiske verden –<br />

som »et aftryk«, hvor man, med den rette<br />

indstilling, har mulighed for at »aflæse«<br />

principper og lovmæssigheder fra en<br />

ganske anden (Steiner ville sige »åndelig«)<br />

verden, skønt man ikke finder noget<br />

»åndeligt stof« gemt i de fysiske former.<br />

Det ser ud til at Kant (i sit sidste værk)<br />

nærmer sig en noget lignende opfattelse.<br />

13

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!