Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
nærme den materielle yderverden mere<br />
til menneskets indre liv«.<br />
Vi har gennem århundreder oplevet<br />
en stadig stærkere adskillelse mellem det<br />
såkaldte »objektive« overfor det såkaldte<br />
»subjektive« – en nødvendig forudsætning<br />
for den almene videnskabsudvikling.<br />
Steiner betragtede i den forbindelse<br />
Kants (klassiske) værker som den nyere<br />
tids mest effektive konstruktion for at<br />
opretholde denne adskillelse. Men nu<br />
bevæger udviklingen sig ind i en ny fase<br />
(Og det ny-opdagede Kant-manuskript<br />
er vel i sig selv et af de mest tankevækkende<br />
argumenter for dette forhold).<br />
Kant talte i sine tidligere værker om at<br />
mennesket kun lever i sine forestillinger<br />
– et omkvæd som mange andre filosoffer<br />
nu også sang med på. Steiner var nu i øvrigt<br />
ikke uenig i dette, men gik dog et<br />
skridt videre da han et sted, meget lakonisk,<br />
tilføjede: »Men hvad er baggrunden<br />
for forestillingsdannelsen – Det er<br />
kardinalspørgsmålet!« Hvad der her<br />
lægges op til er dette, at disse »forestillinger«<br />
ikke er af ren subjektiv art. Noget sådan<br />
kan man i hvert fald ikke blot – rent<br />
»a priori« – postulere. Dette kan kun afgøres<br />
ud fra en ren erkendelsesmæssig<br />
bestemmelse tilføjede Steiner. »Den der<br />
tror at intet af den virkelige ’ting i sig selv’<br />
kan leve op i bevidstheden fordi denne ting,<br />
rent materielt, ikke kan vandre over i sjælen,<br />
han er materialist, også selv om han tror han<br />
er idealist – hans materialisme er blot så meget<br />
desto dybere fordi den er vandret over i<br />
selve erkendelsen« (S ogV).<br />
Skal der kastes lys over hele erkendelsen,<br />
så må det ske fra et udgangspunkt<br />
der er helt og aldeles uberørt af denne<br />
virksomhed. Man kunne her forestille<br />
sig den »rene iagttagelse« som måske<br />
kun det nyfødte barn oplever den. Dette<br />
diføt <strong>nyt</strong> 65.2<br />
er naturligvis kun en forestilling vi kan<br />
gøre os. Dog tjener dette det formål at vi<br />
kan forstå den logiske sammenhæng<br />
som der her skal gøres rede for.<br />
På denne baggrund (af ren iagttagelse)<br />
konfronteres vi med det man kunne<br />
kalde: »Det umiddelbart givne verdensbillede«<br />
(blottet for enhver form for erkendelse).<br />
På denne baggrund må vi<br />
også sige at »bevidstheden« såvel som<br />
»jeg-forestillingen« hører med til det<br />
umiddelbart givne. Det forhold der evt.<br />
måtte eksistere mellem disse to kan kun<br />
afgøres af erkendelsen. Vi bestemmer<br />
altså ikke erkendelsen ud fra bevidstheden,<br />
men tværtimod bevidstheden ud<br />
fra erkendelsen! Skal vi nu finde den virkelige<br />
forbindelse mellem tingene i verden,<br />
og det vi udvikler gennem vores<br />
tænkning, så må vi gribe fat dér hvor vi<br />
kan finde »noget der er homogent med<br />
erkendelsen«. »Vi må finde det område<br />
hvor vores erkendende virksomhed ikke<br />
blot forudsætter noget givet, men selv står<br />
virksom (skabende) midt i dette umiddelbart<br />
givne. Kun ved netop at holde<br />
strengt fast på det givne (som vi ikke forstår)<br />
kan vi komme frem til det som ikke<br />
er givet. Forudsætningen for virkelig forståelse<br />
er altså, at der eksisterer noget som<br />
vi selv skaber (og dermed forstår helt intimt)<br />
– og dette noget er begreberne,ogher<br />
altid startende med jeg-begrebet.<br />
Steiner er nu ikke alene om at hævde<br />
at tanken i sig selv allerede eksisterer i<br />
verden objektivt og uafhængigt af os.<br />
Den meget anerkendte amerikanske videnskabsmand<br />
William James kunne<br />
f.eks. udtrykke sig således: »I dag tænker<br />
det meget i mig« – akkurat som ville vi<br />
sige: »I dag regner det meget«. Denne<br />
usædvanlige (men altså ikke ganske<br />
ukendte) ide om et sådan eksisterende<br />
15
Change language