NY LØN - Halinspektørforeningen

Kunstgræs
– er det fremtiden på danske fodboldbaner? oldbaner?
Kunstgræsbanerne har gjort deres indtog i de
europæiske klubber og på den seneste sportsmesse
i tyske Køln var kunstgræsset fremtrædende
som produkt. Men større nyskabelser
på selve kunstgræsset, var der dog ikke tale
om. De tydeligste var på det underliggende,
støddæmpende lag og på banefyldet.
TEKST: konsulent Ejvind Næsborg
Nu-situationen
Kunstgræsbanerne i Danmark fi ndes i to typer eller generationer
om man vil. 2. generationsbaner, der er kortstråede med sandfyld,
primært etableret før år 2000. Og til træningsformål.Der fi ndes i
Danmark 4 overdækkede og 8 åbne kunstgræsbaner af denne
type. Denne type baner er primært etableret for at give forbedrede
vintertrænings-muligheder for klubbernes bedste hold, men
breddefodbolden har også megen stor glæde af disse baner.
På anlæg, hvor naturgræsbanekapaciteten er stærkt begrænset
og i situationer med vanskelige vejrforhold, har der i lokaluni-
onsregie været givet tilladelse til afvikling af enkeltstående turneringskampe
på sekunda- og ungdomsniveau.
Men det er 3. generationsbanerne, der er fremtiden og som
tiltrækker sig opmærksomheden. Disse kunstgræsbaner er det
nærmeste man kommer naturgræs i funktionalitet og udseende.
De er karakteriseret ved, at stråene er lange (ca. 50-70 mm), at
banefyldet består af et lag kvartssand nederst i græstæppet og
et lag gummigranulat øverst (eller en blanding heraf) samt at ca.
20 mm af kunstgræsset ikke står som frie strå.
De nye baner lægges ofte direkte på afrettet grus- og stenmelsunderlag
eller med en støddæmpende måtte mellem grus og
kunstgræstæppe, for at de fodboldfunktionelle egenskaber med
sikkerhed kan opnås.
Der er de seneste år etableret 10 baner af denne type og yder-
38 H llen nr. 195 december 2005
ligere 10 -12 baner er undervejs, nogle godt hjulpet på vej af
økonomisk støtte fra DBU. Udgangspunktet for at udvikle denne
type kunstgræsbaner har været, kvalitativt at komme så tæt på
naturgræsbanernes spilfunktionelle egenskaber som muligt. Dette
er lykkedes overordentlig fl ot - både kvalitativt og visuelt.
For de spilfunktionelle egenskaber, der er støddæmpning,
deformation, boldopspring, boldrulning, friktion samt jævnhed
og vandgennemtrængelighed er der nu, efter et langvarigt udviklingsarbejde
blevet fastsat kriterier, der er godkendt af FIFA
og UEFA., således at også kampe på højt nationalt og internationalt
niveau kan afvikles på kunstgræs.
Det drøftes p.t. om der også i Danmark vil kunne tillades afviklet
turneringskampe på denne type baner udover det niveau,
der p.t. er fastsat af DBU og lokalunionerne i de gældende turneringsreglementer.
En sådan tilladelse fi ndes i Sverige og Norge
og i en del andre europæiske lande.
Kommer tilladelsen vil det givetvis sætte gang i etableringen
af 3. generations kunstgræsbaner til kampafvikling og også til
træningsformål til erstatning for de dårlige vinterbaner, f.eks.
grusbaner. Og kunstgræsbelægninger på de bedste danske stadions
er absolut en mulighed, indenfor en kortere årrække. Når
fremtidens kunstgræsbaner skal anlægges i Danmark, vil DBU
således, som betingelse for at give tilladelse til kampafvikling,
forlange at baneleverandøren dokumenterer, at de spilfunktionelle
egenskaber på leverancen er aftalt og kan eftervises, når
banen er lagt.
DBU har beskrevet kravene til denne banetype i publikationen:
”Anlæg af kunstgræsbaner Fodbold” – vejledning og beskrivelse
m.m.
Etablering og drift af en kunstgræsbane
Kunstgræsbaner til erstatning for almindelige naturgræsbaner
eller grusbaner giver en optimal og driftssikker udnyttelse hele
året, uden at stille særlige krav til spillernes fodtøj eller til de
anvendte rekvisitter.
Såfremt man som stadionejer eller klub overvejer etablering,
omlægning eller udvidelse af sine spillearealer til fodbold i trænings-
og turneringssammenhænge, vil det være naturligt at
overveje om løsningen kunne være en kunstgræsbane.
Etableringsudgifterne afhænger i høj grad af de lokale forhold
for anlægsarbejdet og naturligvis også af kunstgræstæppets type
med sand-/gummifyld. Derfor er det nærmeste bud før de
konkrete forhold kendes at en kunstgræsbane løber op i 3 – 4
mill. kr. for jordarbejde og banebelægning tilsammen.Hertil
kommer så investering i belysning og i evt. indhegning.
Driftsudgifterne derimod er pr. anvendt time markant lavere
på grund af den væsentlig højere anvendelsesfrekvens, som en
kunstgræsbane har. Sammenlignet med en naturgræsbane eller
en grusbane er muligheden for udnyttelse 4 – 5 gange større end
for naturgræsbanen. Og det er her den væsentligste driftsmæssige
fordel ligger.
Vedligeholdelse af kunstgræsbanen er helt afgørende for at
have en god bane at spille på. Den skal i dagligdagen varetages
omhyggeligt efter baneleverandørens forskrifter, hvilket også er